Kendelse af 05-01-2022 - indlagt i TaxCons database den 18-03-2022

Journalnr. 21-0046843

Korrigeret afgørelse

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomstår 2017
Skattepligtig kørselsgodtgørelse	95.383 kr.	0 kr.	95.383 kr.
Skattepligtige indsætninger	281.766 kr.	0 kr.	281.766 kr.
Indkomstår 2018
Skattepligtige indsætninger	201.413 kr.	0 kr.	201.413 kr.
Fradrag for underskud af virksomhed	0 kr.	28.750 kr.	0 kr.
Avance ved salg af anparter	70.000 kr.	0 kr.	70.000 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren har været hovedanpartshaver i selskabet [virksomhed1] ApS, cvr-nr. [...1], i indkomståret 2017.

Klageren har i perioden 1. januar 2017 til 31. december 2017 været ansat i selskabet. Det fremgår af klagerens skatteoplysninger, at klageren har modtaget en lønindkomst fra selskabet på i alt 28.572 kr. for 101 arbejdstimer. I samme periode har klageren modtaget i alt 95.383 kr. i skattefri befordringsgodtgørelse.

Kørselsgodtgørelse 2017

Klageren har fremsendt lønsedler, hvoraf følgende fremgår:

Måned	Udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse	Antal kørte kilometer	Sats	Akkumulerede kilometer
Januar	10.282,18	2.912,80	3,53	2.912,80
Februar	7.709,52	2.184,00	3,53	5.096,80
Marts	10.572,35	2.995,00	3,53	8.091,80
April	-	-	-	8.091,80
Maj	11.879,65	3.365,34	3,53	11.457,14
Juni	6.883,50	1.950,00	3,53	13.407,14
Juli	11.560,75	3.275,00	3,53	16.682,14
August	11.525,45	3.265,00	3,53	19.947,14
September	5.210,28	1.476,00	3,53	21.423,14
Oktober	6.424,60	1.820,00	3,53	23.243,14
November	6.152,79	1.743,00	3,53	24.986,14
December	703,18	199,20	3,53	25.185,34
December	6.478,62	3.356,80	1,93	28.542,14
	95.382,87	28.542,17

Det fremgår af klagerens skatteoplysninger, at klageren i perioden 25. juni 2008 til 23. februar 2017 har været ejer og bruger af bil af mærke Peugeot 206 registreringsnummer [reg.nr.1]. Klagerens tidligere repræsentant har fremsendt oplysninger om klagerens bil, hvoraf det fremgår, at bilens kilometerstand pr. 3. marts 2017 har udgjort 187.000 km.

Det fremgår endvidere af skatteoplysningerne, at klageren har været ejer og bruger af bil af mærke Volkswagen Polo registreringsnummer [reg.nr.2] siden 26. januar 2017 samt ejer og bruger af bil af mærke Mercedes-Benz registreringsnummer [reg.nr.3] i perioden 13. oktober 2017 til 18. december 2020.

Klagerens tidligere repræsentant har oplyst til Skattestyrelsen, at hun har udført arbejde for [virksomhed1] ApS i form af at bosætte, udføre tolkebistand og fungeret som mentor for beboere i forskellige kommuner rundt om i Danmark. Klagerens tidligere repræsentant har endvidere oplyst, at klageren i indkomståret 2017 har kørt fra sin bopælsadresse til [by1] og retur på daglig basis svarende til cirka 86 km samt at hun har haft møder med Nordsjællands kommune og flygtningehjælp jævnligt.

I forbindelse med ovenstående er der fremlagt fakturaer og bestillinger for arbejde, hvoraf det fremgår, at tre bestillinger vedrører tolkning ved fremmøde, mens de resterende bestillinger vedrører telefontolkning. Der er ikke fremlagt kørebog eller lignende.

Klageren har oplyst under retssag i [by2], at hun ikke har arbejdet meget i perioden maj 2017 til maj 2018 på grund af sygdom m.v.

Indsætninger 2017 og 2018

Skattestyrelsen har modtaget kontoudtog fra klageren og fra klagerens bank.

Det fremgår af klagerens kontoudtog, at klageren har modtaget indsætninger for i alt 971.947 kr. i 2017 og 2.011.697 kr. i 2018. Heraf vedrører henholdsvis 281.766 kr. og 201.413 kr. kontante indsætninger, overførsler og MobilePay fra andre konti end klagerens egne konti eller klagerens tre sønners konti.

Klageren har til Skattestyrelsen oplyst, at hun har modtaget en erstatning. I den forbindelse har klageren fremsendt dokumentation, hvoraf det fremgår, at klageren har modtaget 294.733,98 kr. i erstatning fra sin forsikring, og at beløbet er blevet indsat på klagerens konto den 15. marts 2018.

Klageren har oplyst, at hun har hævet erstatningen kontant, og at hun derefter har lagt pengene i en bankboks, som hun bruger, når hun ikke har penge på bankkontoen, hvorfor de øvrige kontante indsætninger på hendes bankkonto er hendes egne penge. Det fremgår af klagerens kontoudtog, at der blev hævet 290.000 kr. på klagerens konto den 28. marts 2018.

Politiet har i juni 2020 ransaget klageren bopæl, hvor politiet fandt 100.000 kr. i en bankboks. Klagerens nuværende repræsentant har oplyst, at politiet under ransagningen konfiskerede henholdsvis 114.000 kr. fra bankboksen og 25.000 kr. kontant fra klageren svarende til i alt 138.000 kr. I den forbindelse har repræsentanten anført, at dette dokumenterer, at der var penge tilbage fra den tidligere udbetalte erstatning.

Repræsentanten har endvidere oplyst, at en del af indsætningerne stammer fra udlån til venner og familie, der er tilbagebetalt på klagerens konto som klagerens tilgodehavende. Repræsentanten har oplyst, at nogle af indsætningerne stammer fra lån til klagerens søn.

Repræsentanten har endvidere oplyst, at en række af indsætningerne stammer fra [virksomhed1] ApS, idet klageren har foretaget private udlæg på selskabets vegne i form af udgifter til personale, hotel m.v., som selskabet har returneret efterfølgende.

Repræsentanten har den 5. oktober 2021 fremsendt brev af den 8. januar 2016 vedrørende udbetaling af erstatning på i alt 101.385 kr.

Underskud af virksomhed

Klageren har indberettet underskud af virksomhed med i alt 28.750 kr. i 2018.

Klagerens tidligere repræsentant har oplyst, at det indberettede beløb knytter sig til køb af solcelleanlæg, som klageren fik monteret i 2013. Der er fremlagt faktura, hvoraf det fremgår, at klageren den 29. september 2012 har indgået aftale om installation af solceller i 2013.

Klagerens tidligere repræsentant har oplyst, at klageren ved en fejl havde forstået, at resultatet for indkomstår 2013-2018 skulle medtages i indberetning for indkomstår 2018, idet der ikke tidligere var sket en indberetning på de pågældende indkomstår. Klagerens tidligere repræsentant har fremsendt opgørelse af underskud for indkomstår 2012 til 2017.

Salg af anparter i [virksomhed1] ApS

Klageren stiftede selskabet [virksomhed1] ApS den 16. august 2013 med en anpartskapital på nom. 80.000 kr. med et kontant indskud på 80.000 kr.

Klageren solgte anparterne til [person1] den 15. maj 2018 for 150.000 kr.

Der er fremsendt aktieoverdragelsesaftale, gældsbrev samt dokumentation for advokatudgifter vedrørende overdragelse af anparter fra Midt- og Vestjyllands Politi.

Repræsentanten har oplyst, at klageren ikke har modtaget købesummen, og at køberen har misligholdt aftalen. I den forbindelse har repræsentanten anført, at klageren er ved at forsøge at inddrive beløbet ved igangsættelse af en fogedsag, men at det ikke forventes, at køber kan betale købesummen.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med i alt 377.149 kr. i 2017 og 230.163 kr. i 2018. Skattestyrelsen har forhøjet klagerens aktieindkomst med i alt 70.000 kr. i 2018.

Som begrundelse har Skattestyrelsen anført følgende:

”(...)

1.3. Retsregler og praksis

Statsskatteloven

§ 4, stk. I, litra c

Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af penge- Skattestyrelsen er en del af Skatteforvaltningen værdi, således f eks:

c) af et embede eller en bestilling, såsom fast lønning, sportler, embedsbolig, naturalydelser, emolumenter, kontorholdsgodtgørelse (med hensyn til kontorudgifter jf. § 6 b), samt pension, ventepenge, gaver Of dog herved bestemmelsen i§ 5 b), understøttelser, klosterhævning, livrente, overlevelsesrente, aftægt og deslige;

Ligningsloven

§ 9, stk. 4

Godtgørelse, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som lønmodtageren påføres som følge af arbejdet, medregnes ved indkomstopgøre/sen. Dette gælder dog ikke godtgørelse for rejseudgifter m.v. omfattet af§ 9 A eller§ 31, stk. 4, og befordringsudgifter omfattet af§ 9 B eller§ 31, stk. 5. Godtgørelsen skal dog medregnes ved indkomstopgørel sen, hvis lønmodtageren ved lønomlægning har kompenseret arbejdsgiveren m.v. for at få godtgørelsen. Skattemini steren kan fastsætte nærmere regler om kontrol og administrationen af godtgørelsesreglerne. 3. og 4. pkt. finder til svarende anvendelse på godtgørelser, jf. 2. pkt., der udbetales til medlemmer af eller medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende.

§ 9 B, stk. 4

Befordringsgodtgørelse medregnes ikke ved indkomstopgøre/sen, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, som fastsættes af Skatterådet. Udbetaler arbejdsgiveren ikke hel eller delvis skattefri godtgørelse, kan fradrag for befordring foretages efter§ 9 C. Uanset 2. pkt. kan lønmodtagere fradrage befordringsudgifter som nævnt i stk. 1, hvis de i forbindelse med kundeopsøgende aktiviteter afholder udgifter til befordring, der vedrører flere arbejdsgivere på en gang. Fradrag efter 3. pkt. er betinget af, at eventuelle befordringsgodtgørelser efter 1. pkt. medregnes ved indkomstopgørelsen.

Personskatteloven

§ 3, stk. 1

Personlig indkomst omfatter alle de indkomster, der indgår i den skattepligtige indkomst, og som ikke er kapitalindkomst.

Arbejdsmarkedsbidragsloven

§1

Personer, der er skattepligtige her til landet, svarer skat i form af arbejdsmarkedsbidrag til staten efter denne lov. Bidraget udgør 8 pct. af grundlaget.

§ 2 , stk. 1

Grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag for lønmodtagere m.v. er følgende indkomster, jf. dog stk. 2 og§ 3:

1) Ethvert vederlag i penge eller naturalier, der kan henføres til personligt arbejde i ansættelsesforhold, herunder løn i opsigelsesperiode, løn under sygdom og barsel m.v., efterbetalinger, fratrædelsesgodtgøre/ser, efterløns- og pensionslignende ydelser m.v., når sådanne ydelser har sammenhæng med et tidligere ansættelsesforhold eller hverv.

Bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse

§2

Stk. 1. Det er en forudsætning for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse, at arbejdsgiveren/hvervgiveren fører kontrol med antallet af kørte kilometer i lønmodtagerens egen bil eller på lønmodtagerens egen motorcykel. Erhvervsmæssige befordringsudgifter kan ikke dækkes ved udlæg efter regning. Fast månedlig eller årlig befordringsgodtgørelse er aldrig skattefri, men medregnes ved indkomstopgørelsen. Der kan udbetales forskud på skattefri befordringsgodtgørelse med acontobeløb for hver enkelt kørsel eller med ugentlige eller månedlige acontobeløb. Forskuddet skal være afpasset modtagerens forventede erhvervsmæssige kørsel.

Stk. 2. Bogføringsbilag vedrørende den erhvervsmæssige kørsel skal indeholde:

1) Modtagerens navn, adresse og CPR-nr..

2) Kørslens erhvervsmæssige formål.

3) Dato for kørslen .

4) Kørslens mål med eventuelle delmål.

5) Angivelse af antal kørte kilometer.

6) De anvendte satser.

7) Beregning af befordringsgodtgørelsen.

Stk. 3. Udbetales befordringsgodtgørelse med et højere beløb end Ligningsrådets satser, anses hele beløbet for personlig indkomst. Det gælder dog ikke, såfremt arbejdsgiveren/hvervgiveren ved den endelige opgørelse, jf. stk. 5, anser det beløb, der overstiger satsen, for løn i relation til A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og SP-bidrag.

Bekendtgørelse nr. 1620 af 15. december om Skatterådets satser for 2017 vedrørende fradrag for befordring mellem-hjem-og-arbejdsplads-og-udbetaling-af-skattefri-godtgørelse for erhvervsmæssig befordring

§4

Med virkning fra den 1. januar 2017 er godtgørelse, der udbetales til dækning af udgifter ved benyttelse af egen bil til erhvervsmæssig kørsel omfattet af ligningslovens§ 9 B, skattefri, hvis den ikke overstiger følgende beløb:

1) Kørsel til og med 20.000 kilometer årligt 3,53 kr. pr. kilometer.

2) kørsel ud over 20.000 kilometer årligt 1,93 kr. pr. kilometer.

3) For benyttelse af egen motorcykel er satsen som for egen bil.

4) For benyttelse af egen cykel, knallert, 45-knallert og scooter er satsen 0,52 kr. pr. kilometer.

§5

Stk. 1. Det er en forudsætning for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse, at arbejdsgiveren eller hvervgiveren fører kontrol med antallet af kørte kilometer i lønmodtagerens egen bil eller på lønmodtagerens egen motorcykel, cykel, knallert, 45-knallert eller scooter.

Stk. 2. Erhvervsmæssige befordringsudgifter ved kørsel i lønmodtagerens egen bil eller på lønmodtagerens egen motorcykel,

cykel, knallert, 45-knallert eller scooter, kan ikke dækkes ved udlæg efter regning.

Stk. 3. Fast månedlig eller årlig befordringsgodtgørelse er ikke skattefri, men medregnes ved indkomstopgøre/sen.

Stk. 4. Der kan udbetales forskud på skattefri befordringsgodtgørelse med acontobeløb for hver enkelt kørsel eller med ugentlige eller månedlige acontobeløb. Forskuddet skal være afpasset modtagerens forventede erhvervsmæssige kørsel.

§6

Bogføringsbilag vedrørende den erhvervsmæssige kørsel skal efter Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 173 af 13 .

marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse § 2 indeholde: Modtagerens navn, adresse og CPR-nr..

1) Kørslens erhvervsmæssige formål.

2) Dato for kørslen.

3) Kørslens mål med eventuelle delmål.

4) Angivelse af antal kørte kilometer.

5) De anvendte satser.

6) Beregning af befordringsgodtgørelsen

§7

Udbetales befordringsgodtgørelse med et højere beløb end Skatterådets satser, anses hele beløbet for personlig indkomst, og arbejdsgiveren skal indberette beløbet som løn. Det gælder dog ikke, såfremt arbejdsgiveren eller hvervgiveren ved den endelige opgørelse anser det beløb, der overstiger satsen, for løn i relation til A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

SKM2015. 73.ØLR

Sagen drejede sig om, hvorvidt betingelserne for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse i indkomstårene 2007- 2009 var opfyldt for en skatteyder, som var eneanpartshaver i det udbetalende selskab. Landsretten slår indledningsvis fast, at der som følge af interessefællesskabet mellem skatteyderen og selskabet stilles skærpede krav til dokumentationen for, at betingelserne for at udbetale befordringsgodtgørelsen skattefrit var opfyldt. Landsretten finder, at de for landsretten fremlagte ugesedler ikke opfylder de krav, der stilles i§ 2, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse, herunder krav til angivelse af kørslens erhvervsmæssige formål og kørslens mål med eventuelle delmål. Som følge heraf havde virksomheden ikke mulighed for i overensstemmelse med bekendtgørelsens§ 2, stk. 1, at kontrollere de oplysninger, der dannede grundlag for udbetalingerne.

Da skatteyderen på den baggrund ikke har godtgjort, at betingelserne for at udbetale befordringsgodtgørelsen for perioden 2007-2009 skattefrit i henhold til ligningslovens§ 9 B var opfyldt stadfæster landsretten byrettens dom om skattepligt.

SKM2020.530.BR

Sagen angik, om sagsøgeren med rette var blevet nægtet skattefri befordringsgodtgørelse fra sin arbejdsgiver i indkomstårene 2014-2016. sagsøgeren gjorde gældende, at det ikke var en betingelse for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse, at kørselsbilagene opfyldte kravene i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse § 2, stk. 1 og 2, samt at bevisbyrden for, om betingelserne for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse, var opfyldt, ikke kunne pålæggeslønmodtageren.

Retten slog fast, at det er en forudsætning for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse, at arbejdsgiveren fører kontrol med antallet af kørte kilometer, og at bogføringsbilag vedrørende kørslen indeholder de i bekendtgørelsen nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse§ 2, stk. 1 og 2, angivne oplysninger. Retten fastslog videre, at det er skatteyderen der skal godtgøre, at betingelserne for skattefrihed er opfyldt, og at det forhold, at sagsøgerens arbejdsgiver efterfølgende var gået konkurs, ikke kunne ændre herved.

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Godtgørelser, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som en lønmodtager påføres af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Det fremgår af ligningslovens§ 9, stk. 4. Det gælder dog ikke for godtgørelser for befordringsudgifter omfattet af ligningslovens § 9 B, stk. 4, hvis godtgørelsen ikke overstiger satser, som fastsættes af Skatterådet.

Arbejdsgiveren skal kontrollere, om betingelserne for at udbetale skattefri godtgørelse er opfyldt. Ifølge § 2, stk. 1 og 2 i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse (bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000) er det en betingelse for at få udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse, at arbejdsgiveren har ført kontrol hermed, og at der foreligger bogføringsbilag, der indeholder:

• modtagerens navn, adresse og CPR-nr.

• kørslens erhvervsmæssige formål

• dato for kørslen

• kørslens mål med eventuelle delmål

• angivelse af antal kørte kilometer

• de anvendte satser

• beregning af befordringsgodtgørelsen

• oplysninger om at kørslen er foretaget i medarbejderens eget køretøj.

Du har ikke fremlagt dokumentation i form af kørebog eller lignende, som opfylder de krav, der stilles i§ 5 og§ 6 i bekendtgørelse nr. 1620 af 15. december 2016 (gældende for indkomståret 2017). Vi har heller ikke ved gennemgang af regnskabsmaterialet for [virksomhed1] ApS hos kurator fundet dokumentation i form af kørebog eller lignende, for selskabets udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse.

Det er vores opfattelse, at den fremsendte oversigt over fakturaer og fakturaer vedrørende bostøtte, ikke dokumenterer omfanget af din kørsel for [virksomhed1] ApS. Det gælder også de fremsendte bestillinger, hvor alene 3 stk. vedrører fremmøde tolkning. De resterende vedrører telefontolkning. Du har i retten i [by2] oplyst, at du ikke har arbejdet så meget i perioden maj 2017 til maj 2018 på grund af sygdom m.v. Dette ses ikke at hænge sammen med de oplyste antal kørte kilometer i perioden maj 2017 til december 2017.

De modtagne oplysninger, om bilernes kilometerstand, kan ikke anvendes som dokumentation for, at du har kørt erhvervsmæssigt for [virksomhed1] ApS, og omfanget afkørslen, da der ikke er noget kørselsregnskab at sætte dem op mod.

Der er udbetalt høj sats på 3,53 kr. pr. kilometer for i alt 25.185,34 km ifølge de modtagne lønsedler. Der kan i henhold til§ 4 i bekendtgørelse nr. 1620 af 15. december 2016 alene udbetales skattefri befordringsgodtgørelsen med høj sats op til 20.000 km. Udbetales den skattefrie befordringsgodtgørelse med for et højere beløb end Skatterådets satser, anses hele beløbet for personlig indkomst ifølge§ 7 i bekendtgørelse nr. 1620 af 15. december 2016.

Den manglende kontrol af kørte kilometer bekræfter efter vores opfattelse, at der ikke er ført tilstrækkelig kontrol med kørslen af din arbejdsgiver [virksomhed1] ApS.

I SKM2015.73.ØLR, pålægges en hovedanpartshaver, som følge af interessefællesskabet, bevisbyrden for, at betingelserne for skattefri befordringsgodtgørelse er opfyldt.

I SKM2020.530.BR slår retten fast, at det er skatteyderen, der skal godtgøre, at betingelserne for skattefrihed er opfyldt, og at det forhold, at arbejdsgiveren efterfølgende er gået konkurs, ikke kan ændre herved.

Du var eneanpartshaver i [virksomhed1] ApS indtil salget af anparterne den 15. maj 2018. Der må som følge af interessefællesskabet stilles skærpede krav til dokumentation for, at betingelserne for at udbetale befordringsgodtgørelsen skattefri var opfyldt.

Det er vores opfattelse, at bevisbyrden for, at betingelserne for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse er opfyldt, herunder, at [virksomhed1] ApS har udøvet kontrol i overensstemmelse med§ 2 i bekendtgørelse nr. 183 af 13. marts 2000, efter praksis påhviler dig.

Da du ikke har godtgjort, at betingelserne for at udbetale befordringsgodtgørelsen i 2017 skattefrit i henhold til ligningslovens § 9 B, stk. 4 er opfyldt, og der er udbetalt med for høj sats for 5.188,34 km. er det vores opfattelse, at den udbetalte befordringsgodtgørelsen skal anses for yderligere løn fra [virksomhed1] ApS.

Du har oplyst, at det fremgår af fakturaer udstedt af [virksomhed1] ApS, hvad du har kørt, og at du ikke kan forstå, hvis vi ikke har fundet disse hos kurator. Som det fremgår af ovenstående, er der en række betingelser, som skal være opfyldt for at udbetaling af befordringsgodtgørelse kan ske skattefrit blandt andet, at arbejdsgiveren fører kontrol med kørslen. Disse betingelser er ikke opfyldt, hvis udbetalingen alene er sker på baggrund af nogle fakturaer.

Din lønindkomst fra [virksomhed1] ApS forhøjes med 95.383 kr. Der henvises til statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c og personskattelovens § 3, stk. 1. Der skal betales arbejdsmarkedsbidrag af beløbet efter reglerne i arbejdsmarkedsbidragslovens§ 1 og§ 2, stk. 1, nr. 1.

(...)

2.3. Retsregler og praksis

Skattekontrolloven (lov nr. 1535 af 19. december 2017)

§ 2, stk. 1

Enhver, der er skattepligtig her til landet, jf. dog§§ 3 og 4, skal årligt oplyse told- og skatteforvaltningen om sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ, og give oplysninger om sin ejerbolig, jf. dog stk. 2. Dette gælder, selv om den pågældende ikke er registreret med adresse eller har hjemsted her i landet.

§ 74

stk. 1 Har en skattepligtig omfattet af§ 5 ikke rettidigt givet told- og skatteforvaltningen oplysninger efter § 2, kan told- og skatteforvaltningen foretage en skatteansættelse skønsmæssigt.

Stk. 2 Ud over de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, kan told- og skatteforvaltningen foretage en skatteansættelse skønsmæssigt, hvis den skattepligtige ved oplysnings fristens udløb ikke har givet forvaltningen oplysninger som nævnt i§ 2, som kan danne grundlag for skatteansættelsen. Told- og skatteforvaltningen skal forinden have anmodet den skattepligtige om oplysningerne inden for en rimelig frist. Kravet om forudgående anmodning efter 2. pkt. gælder dog ikke, hvis told- og skatteforvaltningen er kommet i besiddelse af oplysninger, som begrunder en gennemførelse af en uvarslet kontrol på den erhvervsdrivendes arbejdssted, jf. § 5, stk. 4, i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter. Stk. 3 Told- og skatteforvaltningen skal som grundlag for den skønsmæssige ansættelse efter stk. 1 og 2 navnlig lægge vægt på oplysninger om den skattepligtige indkomst for tidligere år, årsopgørelser, forskudsregistreringer og oplysninger fra indberetningspligtige. Er den skattepligtige erhvervsdrivende, indgår i grundlaget tillige oplysninger om moms og afgifter og eventuelle oplysninger om bruttoavancen for indkomståret og tidligere indkomstår. Er den skattepligtige en fysisk person, indgår i grundlaget efter stk. 2 tillige oplysninger om den skattepligtiges privatforbrug, herunder oplysninger om skattefrie indtægter og oplysninger om formue. Told- og skatteforvaltningen kan dog foretage en skønsmæssig ansættelse efter stk. 1 eller 2 uden anvendelse af de nævnte oplysninger, hvis ansættelsen kan foretages på et mere sikkert grundlag på baggrund af andre oplysninger.

Vi anvender lovhenvisningerne i den nye skattekontrollov i punkt 1.4. Lovhenvisningernefor indkomståret 2017 og tidligere står i parentes.

Skattekontrolloven (lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 - gælder til og med indkomståret 2017) § 1, stk. 1, 1. pkt.

Enhver, der er skattepligtig her til landet, skal over for told- og skatteforvaltningen årligt selvangive sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ, og om sin ejerbolig.

§ 5, stk. 3

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt.

§ 16, stk. 1

Skattepligtige, der uden at have selvangivet modtager meddelelse om ansættelse af indkomst eller ejendomsværdiskat, skal, hvis ansættelsen er for lav, underrette told- og skatteforvaltningen herom inden 4 uger efter meddelelsens modtagelse. Fristen regnes dog tidligst fra udløbet af selvangivelsesfristen.

Statsskatteloven

§ 4, stk. 1

Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f eks:

a) af agerbrug, skovbrug, industri, handel, håndværk, fabrikdrift, søfart, fiskeri, eller hvilken som helst anden næring eller virksomhed, så og alt, hvad der er oppebåret for eller at anse som vederlag for videnskabelig, kunstnerisk eller litterær virksomhed eller for arbejde, tjeneste eller bistandsyde/se af hvilken som helst art;

b) af bortforpagtning, bortfæstning eller udleje af rørligt og urørligt gods, såvel som af vederlagsfri benyttelse af andres rørlige eller urørlige gods. Lejeværdien af bolig i den skattepligtiges egen ejendom beregnes som indtægt for ham, hvad enten han har gjort brug af sin beboelses ret eller ej; værdien ansættes til det beløb som ved udleje kunne opnås i leje af vedkommende ejendom eller lejlighed, dog af den, når særlige forhold måtte gøre denne målestok mindre egnet, kan ansættes skønsmæssigt;

c) af et embede eller en bestilling, såsom fast lønning, sportler, embedsbolig, naturalydelser, emolumenter, kontorholdsgodtgøre/ se (med hensyn til kontorudgifter jf. § 6 b), samt pension, ventepenge, gaver Of dog herved bestemmelsen i§ 5 b), understøttelser, klosterhævning, livrente, overlevelsesrente, aftægt og deslige;

d) af tiender;

e) af rente eller udbytte af alle slags obligationer, aktier og andre inden- eller udenlandske pengeeffekter, så og af udestående fordringer og af kapitaler, udlånte her i landet eller i udlandet, med eller uden pant, mod eller uden forskrivning. Som udbyttet af aktier og andelsbeviser skal anses alt, hvad der af vedkommende selskab er udbetalt aktionærer eller andelshavere som en del af det af selskabet i sidste eller i tidligere regnskabsår indtjente overskud, hvad enten udbetalingen finder sted som dividende, som udlodning ved selskabets likvidation eller lignende eller ved udstedelse af friaktier. Friaktier, der tildeles et selskabs aktionærer, bliver at henregne til modtagerens indkomst med et beløb, svarende til deres pålydende, og i tilfælde, hvor aktier udstedes mod vederlag, som dog er mindre end deres pålydende, skal et beløb, svarende til forskellen mellem tegningskursen og aktiernes pålydende, ligeledes medregnes til modtagerens skattepligtige indkomst.

f) af lotterispil, samt andet spil og væddemål.

Personskatteloven

§ 3, stk. 1

Personlig indkomst omfatter alle de indkomster, der indgår i den skattepligtige indkomst, og som ikke er kapitalindkomst.

Arbejdsmarkedsbidragsloven

§ 2, stk. 1, nr. 2

Grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag for lønmodtagere m.v. er følgende indkomster, jf. dog stk. 2 og § 3:

2) Ethvert vederlag, som indgår i den personlige indkomst, i penge eller naturalier modtaget uden for ansættelsesforhold, når der ikke er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed, herunder efterbetalinger m.v. i forbindelse hermed samt den skattepligtige værdi af udbytter som nævnt i ligningslovens§ 16 A, stk. 6.

2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Alle, der er skattepligtige til Danmark, skal over for Skattestyrelsen årligt oplyse sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ. Det står i skattekontrollovens § 2, stk. 1, 1. pkt. (tidligere § 1, stk. 1, 1. pkt.).

Det er dit ansvar at oplyse din indkomst. Du har pligt til at kontakte os inden 4 uger efter modtagelsen af årsopgørelsen, hvis grundlaget for din skat er for lav. Det står i skattekontrollovens § 83, stk. 1 (tidligere§ 16, stk. 1).

Som udgangspunkt er al indkomst skattepligtig. Det gælder både engangsindtægter og løbende indtægter, og det er uden betydning, om indtægterne stammer fra en aktiv indsats eller en uventet erhvervelse, f.eks. en gevinst eller gave. Det står i statsskattelovens § 4, stk. 1.

Hvis du ikke har oplyst om dine indtægter, kan vi fastsætte din indkomst ud fra et skøn. Det står i skattekontrollovens § 74 (tidligere § 5, stk. 3).

Den skønsmæssige opgørelse af indkomsten efter reglerne i§ 74, stk. 3 sidste punktum (tidligere § 5, stk. 3) er opgjort ud fra konkrete indsætninger i banken.

Indsætninger på din bankkonto

Vi har gennemgået indsætningerne på dine bankkonti for at undersøge, om du har haft indtægter, som vi ikke kender til.

De samlede indsætningerne er opgjort til 971.947 kr. for 2017 og 2.011.697 kr. for 2018. Specifikation vedlagt som bilag 2 og bilag 3.

Vi har anset overførsler mellem egne konti og tilbageførte betalinger for at være skattefrie. De fremgår af kolonnen "Mellem egne konti". Feriepenge, overskydende skat, MobilePay fra dine sønner ([person2], [person3] og [person4]) samt løn fra [virksomhed1] ApS og Udbetaling Danmark har vi anset for skattefrie eller allerede beskattet. De fremgår af kolonnen "Beskattet/skattefri".

Kontante indsætninger, overførsler og MobilePay fra andre personer har vi anset som skattepligtig indkomst efter statsskattelovens § 4, stk. 1, idet der ikke foreligger oplysninger om, at indsætningerne er din skattepligtige indkomst uvedkommende.

Du har forklaret, at de kontante indsætninger stammer fra en kontantbeholdning, du har haft i en bankboks. Du har sendt os dokumentation for, at du har modtaget en erstatning på 294.733,98 kr., og forklaret, at du har hævet erstatningen og lagt dem i bankboksen. Du henter penge i bankboksen, når der mangler på bankkontoen, hvorfor de penge, som bliver indsat, er dine egne.

Vi har konstateret, at der den 15. marts 2018 er indsat 294.733,98 kr. i erstatning fra forsikringsselskabet og at der den 28. marts 2018 er hævet 290.000 kr. Det er vores opfattelse, at det ikke er dokumenteret eller sandsynliggjort, at de kontante indsætninger stammer fra den kontante hævning. Ved vurderingen har vi henset til, at der også er mange kontante indsætninger før hævningen den 28. marts 2018, ligesom der ikke er fremlagt regnskab eller lignende for din kontantbeholdning.

Beløbene er opgjort til 281.766 kr. i 2017 og 201.413 kr. i 2018. Indsætningerne beskattes som personlig indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 1.

Da vi ikke kender indkomstens art eller oprindelige, er det vores opfattelse, at der skal beregnes arbejdsmarkedsbidrag efter arbejdsmarkedsbidragslovens§ 2, stk. 1, nr. 2.

Vi forhøjer din indkomst med 281.766 kr. i 2017 og 201.413 kr. i 2018.

(...)

3.3. Retsregler og praksis

Ligningsloven

§ 8 P

Stk. 1. Fysiske personer, der ejer vedvarende energi-anlæg omfattet af§ 2, stk. 2 eller 3, i lov om fremme af vedvarende energi, kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst vælge at medregne indkomst ved driften af energianl ægge t efter reglerne i stk. 2 og 3. Valget har virkning for alle vedvarende energi-anlæg, som den.fysiske person ejer og efterfølgende erhverver, og er bindende til og med det indkomstår, hvor det sidste anlæg eller de sidste andele afstås. Ejere af vedvarende energi-anlæg, der for indkomståret 2012 ved indkomstopgøre/sen har valgt ikke at anvende reglerne i stk. 2 og 3, kan ikke i senere indkomstår vælge at opgøre den skattepligtige indkomst efter stk. 2 og 3.

For ejere af vedvarende energi-anlæg, hvor der senest den 19. november 2012 er indgået bindende aftale om køb af et vedvarende energi-anlæg, og hvor anl ægge ternettilsluttet i indkomståret 2013 eller i indkomståret 2014, er valget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indkomståret 2013 henholdsvis indkomståret 2014 dog afgørende. Kravet i 2. pkt. om, at valget skal omfatte alle vedvarende energi-anlæg, omfatter ikke vedvarende energi-anlæg, hvor der den 20. november 2012 eller senere er indgået bindende aftale om køb af anlægget, og hvor ejeren senest den 19. november 2012 indgik bindende aftale om køb af et andet vedvarende energi-anlæg og for dette anlæg har valgt ikke at anvende stk. 2 og 3.

Stk. 2. Af den del af bruttoindkomsten ved driften af det vedvarende energi-anlæg for hver ejer, der overstiger 7. 000 kr., medregnes 60 pct. til den skattepligtige indkomst.

Stk. 3. Såfremt bruttoindkomsten ved drifien af det vedvarende energi-anlæg medregnes til den skattepligtige indkomst efter reglen i stk. 2, kan der ikke foretages fradrag for udgifier forbundet med driften af det vedvarende energi-anlæg, herunder afskrivninger.

Stk. 4. Hvis den skattepligtige vælger at anvende reglerne i stk. 2 og 3, anses det vedvarende energi-anlæg for udelukkende benyttet til private formål.

Statsskatteloven

§ 4

Stk. 1 Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f eks:

a) af agerbrug, skovbrug, industri, handel, håndværk, fabrikdrift, søfart, fiskeri, eller hvilken som helst anden næring eller virksomhed, så og alt, hvad der er oppebåret for eller at anse som vederlag for videnskabelig, kunstnerisk eller litterær virksomhed eller for arbejde, tjeneste eller bistandsydelse af hvilken som helst art;

b) af bortforpagtning, bortfæstning eller udleje af rørligt og urørligt gods, såvel som af vederlagsfri benyttelse af andres rørlige eller urørlige gods. Lejeværdien af bolig i den skattepligtiges egen ejendom beregnes som indtægt for ham, hvad enten han har gjort brug af sin beboelses ret eller ej; værdien ansættes til det beløb som ved udleje kunne opnås i leje af vedkommende ejendom eller lejlighed, dog af den, når særlige forhold måtte gøre denne målestok mindre egnet, kan ansættes skønsmæssigt;

c) af et embede eller en bestilling, såsom fast lønning, sportler, embedsbolig, naturalydelser, emolumenter, kontorholdsgodtgørelse (med hensyn til kontorudgifter jf. § 6 b), samt pension, ventepenge, gaver Of dog herved bestemmelsen i§ 5 b), understøttelser, klosterhævning, livrente, overlevelsesrente, aftægt og deslige;

d) af tiender;

e) af rente eller udbytte af alle slags obligationer, aktier og andre inden- eller udenlandske pengeeffekter, så og af udestående fordringer og af kapitaler, udlånte her i landet eller i udlandet, med eller uden pant, mod eller uden forskrivning. Som udbyttet af aktier og andelsbeviser skal anses alt, hvad der af vedkommende selskab er udbetalt aktionærer eller andelshavere som en del af det af selskabet i sidste eller i tidligere regnskabsår indtjente overskud, hvad enten udbetalingen finder sted som dividende, som udlodning ved selskabets likvidation eller lignende eller ved udstedelse af friaktier. Friaktier, der tildeles et selskabs aktionærer, bliver at henregne til modtagerens indkomst med et beløb, svarende til deres pålydende, og i tilfælde, hvor aktier udstedes mod vederlag, som dog er mindre end deres pålydende, skal et beløb, svarende til forskellen mellem tegningskursen og aktiernes pålydende, ligeledes medregnes til modtagerens skattepligtige indkomst.

f) af lotterispil, samt andet spil og væddemål.

Den juridisk vejledning

Afsnit C.C.4.5.1 Oversigt og historik

Dette afsnit giver en oversigt over reglerne, og historikken

afsnit C.C.4.5.3 Den skematiske ordning i LL § 8 P for private VE-anlæg

Dette afsnit beskriver den særlige opgørelsesmetode i LL § 8 P, der kun gælder for fysiske personer, der ejer vedvarende energianlæg eller andele i vedvarende energianlæg (den skematiske ordning).

3.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Producenter af energi fra vedvarende energianlæg (VE-anlæg), der er tilsluttet forsyningsnettet

(el- eller varmenettet), er som udgangspunkt indkomstskattepligtige af indkomst ved salg af energi

ifølge statsskattelovens § 4. Indkomsten skal opgøres efter de almindelige regler for indkomstopgørelse.

Hvis de almindelige regler anvendes ved opgørelse af indkomst fra driften af solcelleanlægget, vil det sige, at alle indtægter skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, herunder værdien af eget forbrug. Udgifter til drift, vedligeholdelse og afskrivninger m.v. kan fratrækkes. Fysiske personer, der ejer vedvarende energianlæg kan dog vælge at bruge reglerne i ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3, jf. stk. 1, som er en særlig opgørelsesmetode, den skematiske metode. Hvis den skematiske metode vælges, kan det ikke efterfølgende ændres.

Hvis reglerne i ligningslovens § 8 P, stk. 2 anvendes, medregnes bruttoindkomsten ikke ved opgørelse af skattepligtig indkomst, hvis indkomsten ikke overstiger 7.000 kr. årligt. Hvis indkomsten overstiger 7.000 kr., medregnes alene 60 % af beløbet over 7.000 kr.

Den juridisk vejledning afsnit C.C.4.5.3 beskriver opgørelsesmetoden efter ligningslovens § 8 P for privatejede anlæg.

For ejere, der senest den 19. november 2012 har indgået bindende aftale om køb af et vedvarende energianlæg, og hvor anlægget er tilsluttet det offentlige forsyningsnet i indkomståret 2013 eller 2014, var valget, som ejeren foretog ved indgivelse af selvangivelse, nu oplysningsskema, for de pågældende år, dog afgørende. Det fremgår af den juridiske vejledning afsnit C.C.4.5. 1.

Du har indgået aftale i 2012 om installation af solceller i 2013. Du har ikke selvangivet resultat af solceller i 2013 til 2017. Det er vores opfattelse, at det må anes som udtryk for, at du i indkomståret 2013 har valgt den skematiske metode efter ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3, idet der ikke skal selvangives, hvis bruttoindkomsten ikke har oversteget 7.000 kr. årligt.

Der kan ikke skiftes opgørelsesmetode, og du er derfor bundet af dit valg i indkomståret 2013.

Underskud af virksomhed ansættes til 0 kr. i 2018. Indkomsten forhøjes med 28.750 kr.

Der er ikke kommet nye oplysninger, og der træffes afgørelse i overensstemmelse med forslag af 1. marts 2021.

(...)

4.3. Retsregler og praksis

Aktieavancebeskatningsloven

§12

Gevinst ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Personskatteloven

§ 4 a, stk. 1 nr. 4.

Aktieindkomst omfatter det samlede beløb af

4) fortjeneste og tab efter aktieavancebeskatningslovens§§ 12-14, fortjeneste efter aktieavancebeskatningslovens§ 17A, stk. 2, nr. 1, og tab efter aktieavancebeskatningslovens§ 17

Den juridiske vejledning afsnit C.B.2.1.5.1 Tillæg og fradrag af omkostninger

Dette afsnit beskriver, hvilke omkostninger der kan till ægge s anskaffelsessummen og trækkes fra afståelsessummen.

4. 4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Personer skal medregne gevinst ved afståelse af almindelige aktier ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Der fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 12. Det gælder uanset ejertid, beholdningens størrelse og uanset om aktierne er optaget til handel på et reguleret marked eller ikke.

Vi har konstateret, at du har solgt anparterne i [virksomhed1] ApS til [person1] pr. 15. maj 2018 for 150.000 kr. Midt- og Vestjyllands Politi har sendt os aktieoverdragelsesaftale bilag 4, gældsbrev bilag 5 og dokumentation for advokatudgifter bilag 6.

Anparterne i [virksomhed1] ApS har du erhvervet i forbindelse med stiftelse af selskabet ved et kontant indskud på 80.000 kr.

Ifølge Den Juridiske Vejledning afsnit C.B.2.1.5.1 kan omkostninger til advokat for udfærdigelse af kontrakt ikke fratrækkes afståelsessummen.

Avance ved salg kan opgøres således:

Salgspris nom. 80.000 kr. 150.000 kr.

Anskaffelsessum nom. 80.000 kr. (indskudt kontant ved stiftelse) - -80.000 kr.

Skattepligtig avance 70.000 kr.

Du har oplyst, at du ikke har solgt anparterne og du slet ikke har fået betaling for dem.

Det fremgår af vedlagte aktieoverdragelsesaftale, at du har solgt anparterne. Det skal bemærkes, at det ikke er afgørende for beskatning efter aktieavancebeskatningslovens, om køber har betalt for anparterne, da det er salget, som beskattes. Hvis du har et tab på fordringen hos køberen, vil den eventuel være fradragsberettiget efter reglerne i kursgevinstloven.

Gevinsten medregnes til aktieindkomsten. Det fremgår af personskattelovens§ 4 a stk. 1 nr. 4. Aktieindkomsten for 2018 forhøjes med 70.000 kr.

(...)”

Skattestyrelsen har den 30. juni 2021 fremsendt udtalelse, hvoraf følgende fremgår:

”(...)

Kørselsgodtgørelse.

Kurator [person5] i [virksomhed1] ApS har stillet materiale til rådighed til gennemgang. Gennemgangen er foretaget på kurators kontor i [by2] af [person6] fra Skattestyrelsen.

Betingelserne for skattefri kørselsgodtgørelse vurderes stadig ikke opfyldt. Derudover er der skærpede krav, når man er hovedaktionær. Faktura for udført arbejde anses ikke for værende tilstrækkelig dokumentation. Der er udbetalt høj sats for 25.185 kilometer, hvilket viser, at der ikke er ført tilstrækkelig kontrol med kørslen.

Der er ikke nye oplysninger eller dokumentation i klagen, hvormed vi fastholder forhøjelsen.

Indsætninger i bank.

Det fremgår af klagen, at vi har anset indsætninger i bank som omsætning. Dette er ikke tilfældet, idet alle indsætninger er beskattet som anden personlig indkomst. Der er ikke fremsendt lånedokumenter m.v. som afkræfter formodningen om skattepligt. Der er ej heller fremsendt dokumentation for udlæg for selskabet. Der er intet transaktionsspor på de gennemgåede bankkonti, hvorfor vi fastholder forhøjelsen.

Underskud af virksomhed.

Skatteyder har opgjort underskud for indkomstårene 2013-2018, og har taget fradrag for det samlede beløb i 2018. Der er ikke fremlagt et regnskab for hvert år, som opfylder kravene, og fradraget kan dermed ikke godkendes. Underskud skal fratrækkes i de konkrete indkomstår. Vi fastholder på baggrund heraf forhøjelsen.

Salg af anparter i [virksomhed1] ApS.

Beskatning af fortjeneste efter aktieavancebeskatningsloven er ikke afhængig af, hvorvidt betalingen er sket. Et eventuelt tab på tilgodehavende er omfattet af kursgevinstloven. Det er ikke vurderet, hvorvidt tabet er omfattet eller ej af reglerne i kursgevinstloven.

(...)”

Skattestyrelsen har den 8. oktober 2021 fremsendt supplerende udtalelse, hvoraf følgende fremgår:

”(...)

Vedrørende erstatning

[person7] har under sagsbehandlingen oplyst, at kontanterne som indsættes på bankkontiene i 2018 skulle stamme fra en erstatning modtaget i marts 2018. En del af indsætningerne er sket inden denne dato.

Det oplyses nu, at kontantbeløbet stammer fra en erstatning modtaget på konto og hævet umiddelbart herefter i 2016. Det af politiet beslaglagte beløb skulle også stamme her fra.

Oplysningerne er ikke dokumenteret med et regnskab eller lignende for kontantbeholdningen. Der er ikke et transaktionsspor for kontanter, og det er ikke dokumenteret eller sandsynliggjort at kontanterne, som indsættes stammer fra erstatningen.

Vi har ikke kontoudtog for 2016 og 2017, og kan derfor ikke se hvor mange kontanter der er indsat i de år.

Vedrørende tilgodehavende i [virksomhed1] ApS

De modtagne kontokort vedrører indkomståret 2016. Der er ingen bogføring for 2017 og 2018.

Der er ikke modtaget bemærkninger til de beskattede beløb fra [person7].

Da der ikke er nogen bogføring for selskabet i 2017 og 2018, er det ikke muligt at opgøre saldo på mellemregningskontoen. Anparterne i selskabet er solgt i maj 2018, og selskabet er efterfølgende gået konkurs.

Ved opgørelsen af indkomst til beskatning har vi set bort fra overførsler fra selskabet, som har kunnet sættes op mod en udgift, som er hævet på bankkontoen.

Det er vores opfattelse, at de nye oplysninger ikke giver anledning til en ændring af indsætninger som skal beskattes som personlig indkomst i 2017 og 2018.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens skattepligtige indkomst skal nedsættes med 377.149 kr. i 2017 og 230.163 kr. i 2018 samt at klagerens aktieindkomst skal nedsættes med i alt 70.000 kr. i 2018.

Til støtte herfor har repræsentant anført følgende:

”(...)

Sagsfremstilling

Indledende bemærkninger

Som anført under påstandene, er Klager uenig i samtlige forhold af Skattestyrelsens afgørelse af 23. april 2021.

Klager har forsøgt at være samarbejdsvillig samt fremsende dokumentation. Skattestyrelsen har på trods heraf valgt at opretholde forhøjelserne.

Særligt vedr. kørselsgodtgørelsen er fremsendt betydelig materiale.

Jeg vil i det følgende forsøge at følge Skattestyrelsens systematik, for at opnå det bedst mulige overblik for alle parter.

Kørselsgodtgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet Klagers skat i indkomståret 2017, idet Skattestyrelsen ikke har anerkendt skattefri kørselsgodtgørelse på kr. 95.382,87.

Klager har via sin daværende repræsentant fremsendt dokumentation på udført arbejde i virksomheden, ligesom der er fremsendt dokumentation fra [by3] kommune m.v. som dokumentation for, at Klager har været udekørende translatør og flere gange bevæget sig mange kilometer dagligt imellem forskellige kommuner.

Klager har udover dokumentation fra [by3] kommune fremsendt lønsedler samt oplysninger om biler der har været anvendt til kørslen.

Skattestyrelsen anfører, at kurator i [virksomhed1] ApS har oplyst, at Denne ikke er i besiddelse af kørebøger og lignende. Kurator har dog været i besiddelse af opgørelser vedr. diverse medarbejdere, herunder vedr. kørsel. Denne dokumentation foreligger ifølge kurator ikke vedr. Klager.

Hertil skal anføres, at det må anses som sædvanligt, at sådanne opgørelser udarbejdes for medarbejdere, idet disse medarbejdere vil kræve dokumentation for, at den udbetalte løn samt godtgørelse stemmer overens med det udførte arbejde. Der vil i sagens natur derfor være et behov for at udarbejde sådanne opgørelser af hensyn til medarbejder såvel som virksomheden. Sådanne opgørelser må anses som ekstraordinære af hensyn til medarbejderne.

Idet adressen fremgår af samtlige translatøropgaver, vil det i sagens natur ikke være en større opgave at dokumentere ruten og derved kørselsgodtgørelsen. Det har derfor ikke været nødvendig at udarbejde en ekstraordinær opgørelse for Klager. Klager opgjorde månedligt antal kørte kilometer ud fra bilag der vedrørte Klagers translationsopgaver og fik beregnet kørselsgodtgørelse heraf.

Henset til Klagers indkomst og udførte arbejde, kan denne kørselsgodtgørelse ej heller anses som værende usædvanlig i sådan en grad, at der kræves en særlig skærpet bevisbyrde.

Skattestyrelsen henviser endvidere til manglende kørebog. Hertil skal anføres, at Klager ingensinde er blevet pålagt at føre kørebog, ligesom der i praksis ej heller er pligt hertil. Afgørende i så henseende må være, at kørslen er sandsynliggjort. Der foreligger således ikke en særlig blanket eller lignende.

Arbejdsgiveren er ifølge Skattestyrelsens juridiske vejledning alene forpligtet til at påse:

• kørslens formål

• kørslens mål med eventuelle delmål

• dato

• antal kørte kilometer

• beregning efter satser

Der foreligger således ikke krav om kørebog eller udarbejdelse af en særlig opgørelse. Klager har påset samtlige af ovenstående punkter, ligesom Klager har fremsendt dokumentation for kørslen.

Skattestyrelsen henviser til bek. 173 af 13. marts 2000, § 2, stk. 1. Heraf fremgår kravene ifølge bogføringsbilag ved befordringsgodtgørelse.

Følgende skal fremgå ifølge bestemmelsen, de er udtømmende:

1) Modtagerens navn, adresse og cpr.

2) Kørslens formål

3) Dato for kørslen

4) Kørslens mål med evt. delmål

5) Angivelse af antal kilometer

6) De anvendte satser

7) Beregning af befordringsgodtgørelsen

Samtlige af ovenstående forhold anses som værende opfyldte, idet Kurator er i besiddelse af lønsedler, faktura og opgørelser fra kunderne (offentlige instanser). Ved sammenholdning af disse kan konstateres, at Klager har fået udbetalt et lavere beløb, end Denne reelt var berettiget til.

De af Skattestyrelsen anførte domme er konkret begrundede og har således ingen relation til nærværende sag.

Skattestyrelsen er herefter forpligtet til at godkende den skattefri kørselsgodtgørelse, hvorfor Landsskatteretten bedes træffe afgørelse efter Klagers påstand.

Indsætninger i bank

Skattestyrelsen anser en række indsætninger på kontoen som værende indtægt. Der er for de fleste indsætningers vedkommende tale om erstatning der er hævet kontant og indsat samt lån m.v. Der er ikke tale om omsætning, som anført af Skattestyrelsen.

Skattestyrelsen er gået så langt, at anse en Mobilepay indsætning på kr. 55,00 fra [person8] i indkomståret 2017 som værende indkomst.

Som anført at Klager tidligere og som Skattestyrelsen tillige har bekræftet, at Klager pr. 15. marts 2018 fik udbetalt kr. 294.733,98 i erstatning, der blev hævet den 28. marts 2018. Disse penge blev opbevaret i Klagers bankboks og indsat på kontoen, i takt med at der var behov herfor.

Klager var oppe i alderen og havde en begrænset tillid til banker, idet Denne tidligere har oplevet, at Dennes nærtstående har mistet indeståender på bankkontoen, grundet misbrug af kontooplysninger. Klager havde således ikke tillid til, at pengene var i sikkerhed på kontoen.

Skattestyrelsen har da også konstateret tilstedeværelsen af sådan en bankboks ved opgørelsen af indsætningerne i banken. Endvidere konfiskerede Politiet et beløb på omkring kr. 138.000 i juni 2020. Der var kr. 114.000 i bankboksen og kr. 25.000 kontant hos Klager. Dette dokumenterer tillige, at pengene fra erstatningen fortsat bestod. Et forhold som Politiet tillige kan bekræfte.

Det er derfor sandsynliggjort, at pengene stammer fra allerede beskattede midler.

En del af disse blev genindsat på kontoen med det samme, mens de resterende beløb blev udlånt til venner og familie, der tilbagebetalte Klagers tilgodehavender.

De øvrige kontante indsætninger stammer fra lån, herunder lån fra Klagers søn [person2]. Klager har tidligere fremsendt dokumentation til Skattestyrelsen herfor.

114+25.000 hjemme

Den omstændighed, at der foreligger kontantindsætninger fra tidligere perioder har ingen betydning for, om Skattestyrelsen skal anerkende, at indsætningerne stammer fra allerede beskattede midler. Tidligere foretagne dispositioner har således ingen betydning for godkendelse af dispositioner efter modtagelse af kontanterstatning. Dette kan hverken af- eller bekræfte forholdet.

Skattestyrelsens bemærkninger herom afvises i sin helhed.

En række af indsætningerne er indbetalt fra [virksomhed1] ApS, idet Klager har foretaget private udlæg på Selskabets vegne i form af udgifter til personale, hotel ol., hvorefter Selskabet har returneret Klagers penge. Der er således tale om allerede beskattede midler.

Klager har allerede fremsendt behørig dokumentation og er i færd med at fremskaffe yderligere, for at dokumentere, at de anførte indsætninger ikke kan anses som værende skattepligtige.

Klager forbeholder sig derfor retten til at indsende yderligere materiale.

Skatteankestyrelsen bør således træffe afgørelse efter Klagers påstand.

Underskud af virksomhed

Skattestyrelsen anfører, at Klager har valgt den skematiske metode ved opgørelse af overskud/underskud i forbindelse med drift af solcelleanlægget. Dette begrundet med en antagelse om, at manglende indberetning må anses som udtryk for, at Klager derved har valgt den skematiske opgørelsesperiode.

Dette afvises i sin helhed. Klager var ikke bekendt med fremgangsmåden, hvorfor Denne ikke har indberettet i tide. Den manglende indberetning er således tale om manglende viden herom og derved en fejl. Der er ikke tale om et konkret valg.

Skattestyrelsen er således forpligtet til at godkende Klagers underskud af virksomhed på kr. 28.750.

Det skal i den anledning oplyses, at Klager allerede har indsendt opgørelse af underskud til Skattestyrelsen. Skatteankestyrelsen bør således træffe afgørelse efter Klagers påstand.

Salg af anparter i [virksomhed1] ApS

Skattestyrelsen har beskattet Klager for aktieindkomst i indkomståret 2018, idet Skattestyrelsen finder, at Klager har opnået en avance på kr. 70.000 i forbindelse med salg af anparterne til [person1].

Det bekræftes, at Klager ifølge anpartsoverdragelsesaftalen har solgt anparterne til [person1], ligesom det var en forudsætning for salget af anparterne, at købesummen blev godtgjort.

Klager har ikke modtaget købesummen. Hverken helt eller delvist, hvorfor grundlaget for aftalen er misligholdt fra Købers side.

Det må derfor også antages, at grundlaget for overdragelsen og derved beskatningsgrundlaget ikke foreligger.

Allerede af denne årsag skal det afvises, at Klager beskattes for aktieindkomst.

Skattestyrelsen henviser til muligheden for fradrag efter kursgevinstloven.

I den anledning skal anføres, at Klager er i færd med at forsøge inddrivelse af beløbet, hvilket ikke har kunnet lade sig gøre.

Klager vil således igangsætte en fogedsag. Det forventes dog ikke, at Køber har mulighed for at betale.

I den anledning kan det undersøges, hvorvidt der er grundlag for tab efter kursgevinstloven.

Klager er dog af den opfattelse, at Klager ikke kan beskattes for aktieindkomst.

Det skal for god ordens skyld anføres, at Klager via en advokat har anmodet Procesbevillingsnævnet om at få behandlet sagen ved Højesteret. Dette er tillige årsagen til, at inddrivelsesmulighederne ikke er udtømte.

Anbringender

Til støtte for Klagers påstand gøres gældende,

at Klagers indberetninger er retvisende og derved skal lægges til grund

at Klager har dokumenteret sin kørsel og at denne derved er berettiget til den indberettede kørselsgodtgørelse

at Klager har fremsendt dokumentation for de anførte indsætninger på Klagers konto i 2017 og 2018

at der utvivlsomt er tale om allerede beskattede midler

at Skattestyrelsen derved ikke er berettiget til at forhøje Klagers personlige indkomst i 2017 og 2017

at Klager har dokumenteret sit underskud af virksomhed ved anvendelse af Solcelleanlæg

at Klager har indsendt regnskabet for Solcelleanlægget

at den manglende indsendelse af regnskabet i 2012-2017 alene er udtryk for en fejl og derved ikke udtryk for valg af opgørelsesmetode

at Skattestyrelsen derved skal godkende underskuddet

at Klager ikke har modtaget købesum for salg af anparterne i [virksomhed1] ApS

at Køber derved ikke har overholdt sin betalingsforpligtelse, der må anses som en betingelse for at handlen har fundet sted

at der derved ikke er grundlag for aktiebeskatning

at Klager er i færd med at forsøge inddrivelse af købesummen

at Klager har anmodet Procesbevillingsnævnet om at sagen vedr. [virksomhed1] ApS behandles ved Højesteret

at Der derved er grundlag for et andet udfald

at Klager såfremt aktieindkomsten måtte fastholdes, som minimum er berettiget til et fradrag svarende til tabet på salg af anparterne

at Skatteankestyrelsen bør træffe afgørelse efter Klagers påstand.

(...)”

Klagerens repræsentant har den 5. oktober 2021 fremsendt bemærkninger, hvoraf følgende fremgår:

”(...)

Jeg har vedhæftet kontokort 2016 for [virksomhed1] ApS der dokumenterer, at min klient har indskudt betydelige beløb i Selskabet og har et tilgodehavende på minimum kr. 87.751,33 efter de foretagne overførsler i 2016. Således havde min klient primo 2017 et tilgodehavende på ikke mindre end 87.751,33.

Der er allerede indsendt betydeligt materiale, som jeg antager, at Skatteankestyrelsen har modtaget via Skattestyrelsen.

Herudover er vedhæftet brev vedr. erstatning fra [virksomhed2] i en sag, hvor min klient fik medhold. Beløbet udgør 104.310.

Hertil kommer den anden nævnte erstatning som dokumentation for, at pengene stammer fra midler, der ikke skal beskattes, idet disse dækker et større tab.

Min klient har som bekendt hævet midlerne, hvilket kan iagttages på bankkontoen. Denne opbevarede kontanter, for at undgå svindel m.v., idet min klient er fra den gamle skole. Dette kan da også dokumenteres ved, at Politiet beslaglagde kr. 138.000 hos min klient, hvoraf Gældsstyrelsen nu har foretaget udlæg på kr. 56.000. Et forhold der kan dokumenteres.

(...)”

Repræsentanten har den 18. november 2021 fremsendt bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, hvoraf følgende fremgår:

”(...)

Indledende bemærkninger

Skattestyrelsens forslag giver ikke anledning til en ændret opfattelse, idet den i klagen fremsatte påstand fastholdes i sin helhed.

Jeg vil i det følgende forsøge at kommentere Styrelens forslag, ligesom jeg vil forsøge at følge Skatteankestyrelsens systematik i begrundelsen (det grå felt i forslaget).

Ad) Kørselsgodtgørelse

Skatteankestyrelsen bekræfter, at der ikke er pligt til udarbejdelse af et kørselsregnskab samt føre kørebog. Afgørende er således de punkter, som Skatteankestyrelsen har oplistet som pkt. 1-7 på forslagets side 22-23. Punkter som Klager tillige har gennemgået i sin klage.

Det er kutymen i tolkebranchen, at der bliver udarbejdet tolkebilag. Af disse tolkebilag fremgår netop de af Skattestyrelsen anførte oplysninger.

Herunder tillige en oversigt over ”ruten” og de møder der er afholdt. Eksempelvis, at der er kørt fra [by2] til [by3] kl 9.30. Herefter er afholdt møde i [by4] kl. 11 og igen et møde. 13.25 i en anden kommune.

Herefter er tolken kørt tilbage til [by2]. De anførte er et ”tænkt” eksempel på, hvorledes bilagene kunne være udfyldt.

Samtlige af disse bilag er følgelig udleveret til Kurator. Klager har forsøgt at henvende sig til Kurator der har oplyst, at boet er afsluttet, hvorfor Kurator ikke længere kan være behjælpelig. Et forhold der må anses som værende forståeligt fra Kurators synsvinkel, idet der ikke er midler til at dække hans salær.

Skattestyrelsen har ikke forsøgt at få udleveret materiale, idet det må antages, at Kurator ville være mere behjælpelig overfor Skattestyrelsen.

Klager har til gengæld kontaktet, eksempelvis [by1] Kommune, og anmodet om oversigt over udbetalinger samt eksempler på tolkeopgaver. I mangel af tolkebilag, som Kurator ikke har ønsket at udlevere, må antages at det fremsendte som minimum sandsynliggør kørselsfradraget. Der henvises til vedlagte bilag C vedrørende [by1] kommune, med angivelse af kørte km, tidspunkt m.v.

Det anses da også som særdeles problematisk, at Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen ikke delvist godkender fradraget, idet en del af kørslen er dokumenteret via det fremsendte materiale.

Den af Skatteankestyrelsen anførte dom SKM 2009.430.HR, hvor der i øvrigt var dissens (3/2), er meget konkret begrundet og har ingen betydning i nærværende sag. To af de 5 dommere Torben Melchor (tidligere højesteretspræsident) og Peter Blok udtalte følgende i sagen:

”Det må lægges til grund, at den overvejende del af den kørsel, for hvilken der er udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse, ikke vedrører opgaver, som står i naturlig forbindelse med As hverv som bestyrelses- medlem i H1 A/S. Under de foreliggende omstændigheder kan dette imidlertid efter vores opfattelse ikke tillægges betydning ved afgørelsen af, om skattefriheden for de udbetalte kørselsgodtgørelser i det hele skal anses for bortfaldet, eller om A fortsat bør have adgang til at oppebære skattefri kørselsgodtgørelse i det omfang, betingelserne i ligningslovens § 9 B, stk. 4, er opfyldt.

Efter vores opfattelse kan der under de foreliggende omstændigheder heller ikke lægges vægt på, at kørselsregnskabet ikke er ført med henblik på at dokumentere, at betingelserne for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse efter ligningslovens § 9 B, stk. 4, har været opfyldt . Det førte kørselsregnskab indeholder oplysninger om formålet med den enkelte kørsel og kan - sammenholdt med As forklaring - danne grundlag for skattemyndighedernes afgørelse af, om kørslen kan henføres under

§ 9 B, stk. 4. A var den eneste, som udførte arbejde for selskabet og det forhold, at han ikke forelagde kørselsregnskabet for de øvrige bestyrelsesmedlemmer, kan efter vores opfattelse ikke føre til, at adgangen til at udbetale skattefri kørselsgodtgørelse efter § 9 B, stk. 4, i det hele afskæres.”

(Mine understregninger)

I den omtalte sag, havde Klager ikke dokumenteret, at betingelserne for at opnå kørselsgodtgørelse var opfyldte. Han havde senere overfor Skatteforvaltningen dokumenteret, at en del af kørslerne vedrørte bestyrelsesarbejdet, hvorfor betingelserne for skattefri kørselsgodtgørelse var opfyldte. Hertil kommer, at særlige forhold gør sig gældende ved bestyrelsesmedlemmer, idet Klager i den omtalte sag i øvrigt ikke modtog honorar for arbejdet.

I nærværende sag er Klager ejer samt direktør. Denne har utvivlsomt udført tolkeopgaverne, hvilket Denne har dokumenteret ved fremsendelse af behørig materiale fra bl.a. [by1] kommune. Hertil kommer, at materialet der foreligger hos Kurator, ikke er blevet indhentet.

Det er derfor ikke korrekt, at Skatteankestyrelsen kan afvise en hel eller delvis godkendelse af befordringsfradrag med henvisning til den omtalte dom.

I sagen forelå dissens (3/2) og de to ”uenige” dommere henviser netop til forhold, der direkte kan anvendes i nærværende sag. Formålet med kørslen er dokumenteret og det er dokumenteret at kørslen har fundet sted efter reglerne herom i ligningsloven.

Den anførte dom SKM 2002.525.VLR er tillige konkret begrundet, idet der forelå tvivl om, hvorvidt der var foretaget kontrol med Klagers faktiske tilstedeværelse på arbejdsstederne i forbindelse med vurdering af grundlaget for kontrollen af skattefriheden.

I nærværende sag er udarbejdet tolkebilag, der netop dokumenterer baggrunden for kørselsgodtgørelsen, ligesom der ikke foreligger tvivl om at Klager var til stede på arbejdspladserne, hvilket er bekræftet af kommunerne.

SKM 2013.136.BR er igen en konkret begrundet dom, der ikke kan finde anvendelse i nærværende sag. I den omtalte sag forelå en række uoverensstemmelser mellem kørebog og kilometerstanden på bilen m.v. Et forhold der ikke er tilfældet i nærværende sag.

Det anses som stærkt kritisabelt, at Skatteankestyrelsen henviser til en række domme, der er meget konkret begrundede og derfor ikke kan anvendes i nærværende sag. Særligt henset til at der i Højesteret var dissens og de forhold der netop kan anvendes i nærværende sag, var grundlaget for dissensen. Skatteankestyrelsen kan således ikke tage en præmis ud af kontekst og henvise til Denne som værende en generel præmis for lignende sager. Et forhold som det forventes, at Landskatteretten ændrer på.

Landsskatteretten bør således om minimum delvis godkende befordringsfradraget ud fra det allerede modtagne materiale.

Indsætninger i bank

Klager er fra den ”gamle” skole, og anvender kontanter frem for dan- kort m.v. Dette er en kendsgerning over en periode på mere end 25 år. Klager har haft en bankboks i stort set hele sit voksne liv. Det har derfor også været sædvanen, at Klager hævede sine penge og indsatte disse i bankboksen, hvor Denne som eneperson havde adgang. Således var pengene beskyttet mod svindlere og andre personer, der måtte misbruge Klagers konto og derved midlerne.

Klager har ikke ønsket at anføre detaljer om sit privatliv, hvilket dog er blevet nødvendiggjort efter Skattestyrelsens problematiske tilgang til sagen. Udover detaljer omkring Dennes sønner har Klager tillige været nødsaget til at forklare om sit tidligere ulykkelige ægteskab.

Klagers tidligere ægtefælle behandlede sin familie skidt, hvilket endte i en skilsmisse. I forbindelse hermed, valgte Klagers tidligere ægtefælle at stjæle Klagers midler og flytte væk. Klager stod herefter tilbage med 3 unge børn og en livsopsparing, der var forsvundet.

Klager har af Denne årsag gjort ydermere, for at skjule midlerne fra såvel svindlere som bekendte, for ikke at ende i en lignende situation igen. I disse netbank- og Nemid-tider er det desværre et faktum, at konti m.v. bliver mosbrugt med fatale følger. Særligt hvis personens Nemid anvendes. Dette medfører i det fleste tilfælde, at offeret står tilbage uden dækning. Klager har således udvist en stor forsigtighed, hvilket kan spores hos mange af Klagers jævnaldrende og folk der har været udsat for, at Deres midler på uberettiget vis er taget fra dem.

Klager modtog erstatning på sin konto i [finans1] d. 15. marts 2018 svarende til kr. 294.733,98. Den 28. marts 2018 hævede Klager således kr. 290.000 og indsatte disse i sin bankboks. Der henvises i det hele til vedlagte bilag D. Denne har herefter løbende indsat pengene på sin konto i takt med, at der har været behov herfor. Således undgik Klager risikoen for, at Denne mistede hele sin formue.

Klager modtog endvidere en erstatning vedr. en retssag mod [virksomhed2]. Dokumentation herfor er allerede fremsendt til Skattestyrelsen, der har fremlagt det i sagen. Pengene blev modtaget den 12.01.2016 og er løbende blevet anvendt til driften af [virksomhed1] ApS samt hævet (bilag E).

En stor del af de hævede midler blev beslaglagt af Politiet, hvilket tillige er anført i Klageskrivelsen. Idet pengene er blevet hævet og placeret i bankboksen, og der er tale om større beløb, har banken information om serienumre m.v. på de anførte sedler. Således vil det kunne dokumenteres, at pengene som Politiet beslaglagde, hidrørte direkte fra banken, hvilket også vil dokumentere eller som minimum sandsynliggøre, at kontantindsætningerne vedrører den omtalte erstatning.

Der blev beslaglagt kr. 138.000 hos Klager. Det oprindeligt hævede beløb udgjorde kr. 290.000 samt yderligere tidligere hævninger. Der foreligger således en difference på kr. 152.000 (290.000-138.000).

Landskatteretten bør således, som minimum, anse kontantindsætninger i perioden fra 28. marts 2018 frem til politiets beslaglæggelse som værende hidrørende fra Klagers opsparing. Der kan ikke herske tvivl om, at der som minimum har foreligget en opsparing på kr. 152.000, der har været anvendt til indsætningerne.

Det ses da også, at kontantindsætningerne primært foreligger i perioden efter Klagers modtagelse af erstatning og den senere hævning den 28. marts 2018. Der henvises i det hele til Skattestyrelsens bilag 3 m.v.

Underskud af virksomhed

Skatteankestyrelsen anfører, at Klager har valgt den skematiske metode ved opgørelse af ovrskud/underskud i forbindelse med drift af solcelleanlægget. Dette begrundet med en antagelse om, at manglende ind- beretning må anses som udtryk for, at Klager derved har valgt den skematiske opgørelsesperiode. Skatteankestyrelsen henviser i den anledning til SKM 2020.455.BR.

Afgørelsen er som alle de øvrige afgørelser, som Skatteankestyrelsen henviser til, meget konkret. I den anførte afgørelse, havde klager netop på et senere tidspunkt valgt at indberette for indkomstårene 2012- 2015, idet han ikke var bekendt med reglerne. Den anvendte således en revisor hertil.

Det afgørende var dog, at klager havde krydset "Nej" ved spørgsmålet "Har du et solcelleanlæg, som du vil afskrive på? Klager i sagen havde således aktivt foretaget et valg. Hvis Denne havde krydset ”ja”, ville Denne have fået medhold i sin sag, hvilket klart fremgår af præmisserne i dommen.

Klager i nærværende sag var heller ikke bekendt med reglerne. Efter at være rådgivet af en medarbejder hos Skattestyrelsen, valgte Denne efter opfordring at foretage den samlede indberetning for 2018.

Klager har udarbejdet driftsregnskab for perioden. Skattestyrelsen kunne have tilrettet skemaet således, at indberetningerne var foretaget for de respektive år eller opfordret Klager hertil.

Skattestyrelsen valgte herimod at afvise underskuddet med henvisning til en fejlagtig antagelse om, at Klager havde valgt den skematiske metode. Dette ud fra en præmis fra den omtalte dom, uden at tage hensyn til de konkrete forhold, og derved ”tage en sætning ud af kontekst”.

Skatteankestyrelsens forslag anses således som forkert.

Landsskatteretten bør således hjemsende til fornyet behandling, hvorefter Skattestyrelsen bør foretage indberetningerne efter den frem- sendte regnskab og således ud fra de enkelte indkomstår.

Salg af anparter i [virksomhed1] ApS

I den anledning er Skatteankestyrelsen af den opfattelse, at der har foreligget et salg, hvorfor Klager skal beskattes fra det tidspunkt, som salget har fundet sted.

Det er korrekt, at salget anses som værende sket, fra det tidspunkt der fremgår af aftalen, uanset om betaling først finder sted på et senere tidspunkt.

I nærværende sag har betaling aldrig fundet sted, ligesom [person1] klart har anført, at Denne ikke har betalt og ikke agter at betale købe- summen. Betingelsen for overdragelsen er således ikke opfyldt.

Betalingen for købesummen er afgørende for handlen. Manglende betaling heraf må medføre, at overdragelsen ikke anses som have fundet sted efter aktieavancebeskatningsloven.

Allerede af denne årsag foreligger der ikke grundlag for beskatning.

Sideløbende hermed og for at dokumentere [person1]s (Købers) manglende betalingsevne og -vilje, har Klager har igangsat en udlægssag ved Retten i [by2]. Klager afventer således sagsnummer og en dato på mødet. Der har været store udfordringer med at finde [person1], idet Denne ikke er ”bekendt” på sin adresse, og brevene derved er kommet retur.

Klager har netop modtaget bekræftelse på udlægsforretningen mod [person1], der netop vedrører manglende betaling af Klagers tilgodehavende i forbindelse med salg af [virksomhed1] ApS. Mødet afholdes ved Fogedretten i [by2] d. 07. februar 2022 (bilag F).

Der bør herefter ikke foreligge tvivl om, at Landsskatteretten bør træffe afgørelse efter Klagers påstand.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Kørselsgodtgørelse indkomstår 2017

Godtgørelser, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som en lønmodtager påføres af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Det fremgår af ligningslovens § 9, stk. 4. Det gælder dog ikke for godtgørelser for befordringsudgifter omfattet af ligningslovens § 9 B, hvis godtgørelsen ikke overstiger satser, som fastsættes af Skatterådet.

Følgende udgifter til befordring til og fra en arbejdsplads anses for erhvervsmæssig befordring ifølge ligningslovens § 9 B, stk. 1:

?	Befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder
?	Befordring mellem arbejdspladser og
?	Befordring inden for samme arbejdsplads.

Det fremgår af § 4 i bekendtgørelse nr. 1620 af 15. december 2016 om Skatterådets satser for 2017 vedrørende fradrag for befordring mellem hjem og arbejdsplads og udbetaling af skattefri godtgørelse for erhvervsmæssig befordring, at der med virkning fra den 1. januar 2017 er godtgørelse, der udbetales til dækning af udgifter ved benyttelse af egen bil til erhvervsmæssig kørsel omfattet af ligningslovens § 9 B, skattefri, hvis den ikke overstiger følgende beløb:

1)	Kørsel til og med 20.000 kilometer årligt 3,53 kr. pr. kilometer
2)	Kørsel ud over 20.000 kilometer årligt 1,93 kr. pr. kilometer

Det fremgår af § 2, stk. 3, i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse (bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000), at såfremt der udbetales befordringsgodtgørelse med højere beløb end de satser, der er anført i ligningslovens § 9 B, anses hele beløbet for personlig indkomst. Se hertil byrets dom af 28. december 2017, offentliggjort SKM2018.61.BR.

Arbejdsgiveren skal kontrollere, om betingelserne, for at udbetale skattefri godtgørelse, er opfyldt. Ifølge § 2 i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse (bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000) er det en betingelse, for at få udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse, at arbejdsgiveren har ført kontrol hermed, og at der foreligger bogføringsbilag, der indeholder:

Modtagerens navn, adresse og CPR-nr..
Kørslens erhvervsmæssige formål.
Dato for kørslen
Kørslens mål og eventuelle delmål
Angivelse af antal kørte kilometer
De anvendte satser
Beregning af befordringsgodtgørelsen

Det er således ikke en betingelse for godkendelse af skattefri befordringsgodtgørelse, at der foreligger et egentligt kørselsregnskab, men der stilles krav om, at udbetalingerne og dermed de kørte erhvervsmæssige kilometer kan kontrolleres.

Der er tale om en forudgående kontrol, således at betingelserne skal være opfyldt på udbetalingspunktet, jf. Højesterets dom af 22. juni 2009, offentliggjort SKM2009.430.HR. Hvis kontrolkravet ikke er opfyldt, anses hele den udbetalte skattefrie godtgørelse som skattepligtig, uanset om de øvrige betingelser om erhvervsmæssig befordring er opfyldt, jf. Vestre Landsrets dom af 7. oktober 2002, offentliggjort SKM2002.525.VLR.

Det følger af retspraksis, at det er modtageren af godtgørelsen, som har bevisbyrden for, at betingelserne for skattefri udbetaling er opfyldt, jf. byrets dom af 29. oktober 2012, offentliggjort SKM2013.136.BR.

Landsskatteretten finder, at det fremlagte materiale ikke på tilstrækkeligvis dokumenterer eller sandsynliggør, at betingelserne for skattefrihed efter bekendtgørelsens § 2 er opfyldt.

Der lægges vægt på, at der alene er fremlagt oplysninger om antallet af kørte kilometer, men ikke oplysninger om hvor fra, hvor til samt tidspunkt for, hvornår klageren har befordret sig.

Desuden har Landsskatteretten lagt vægt på, at klageren har fået udbetalt befordringsgodtgørelse med et højere beløb end de af Skatterådet fastsatte satser, hvorfor hele beløbet medregnes i klagerens skattepligtige indkomst. Der lægges vægt på, at klageren har fået udbetalt godtgørelse med en sats på 3,53 kr. pr. kilometer for kørsel over 20.000 kilometer årligt. Klageren har samlet fået udbetalt godtgørelse med en sats på 3,53 kr. pr. kilometer for i alt 25.185,34 kilometer.

Landsskatteretten stadfæster denne del af Skattestyrelsens afgørelse.

Indsætninger indkomstår 2017 og 2018

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal oplyse om sin indkomst, uanset om den er positiv eller negativ, jf. skattekontrollovens § 2, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 1535 af 19. december 2017 med efterfølgende ændringer). I oplysningspligten ligger, at den skattepligtige over for skatteforvaltningen skal stå inde for de afgivne oplysninger. Den skattepligtige skal således efter anmodning fra skatteforvaltningen kunne gøre rede for grundlaget for de afgivne oplysninger. Manglende efterkommelse af en sådan anmodning vil kunne tillægges bevismæssig skadevirkning for den skattepligtige, hvilket fremgår af bemærkningerne til § 2 i forarbejderne til skattekontrolloven (LFF 2017-10-04 nr. 13).

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Det følger af fast praksis, og kan udledes af Højesteretsdom af 7. marts 2011 offentliggjort i SKM2011.208.HR.

Dette kan udledes af Højesteretsdom af 10. oktober 2008 offentliggjort i SKM2008.905.HR. Der lægges i denne forbindelse vægt på, om klagerens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette kan udledes af Østre Landsrets dom af 29. april 2013 offentliggjort i SKM2013.389.ØLR og byrettens dom af 28. februar 2017 offentliggjort i SKM2017.233.BR.

Det kan tillægges vægt ved bevisvurderingen, hvis klageren afgiver skiftende forklaringer til sagen. Dette kan udledes af Østre Landsrets dom af 29. april 2013 offentliggjort i SKM2013.389.ØLR.

Låneforhold skal kunne dokumenteres eksempelvis ved fremlæggelse af lånedokumenter, aftaler om forrentning og afvikling af lån m.v. Dette kan udledes af byrets dom af 18. marts 2013 offentliggjort i SKM2013.363.BR.

Skatteyderen skal kunne godtgøre, at der består et reelt gældsforhold med en reel forpligtelse til tilbagebetaling. Lånets størrelse, manglende sikkerhedsstillelse samt udsigten til låntagers mulighed for tilbagebetaling vil efter omstændighederne tillægges vægt. Dette kan blandt andet udledes af Byretsdom af 28. september 2018 offentliggjort i SKM2018.571BR.

Når der er tale om lån og gaver ydet indenfor et snævert interessefællesskab skal der foreligge en sikker og objektiv konstaterbar dokumentation for de påståede dispositioner for, at de kan lægges til grund, hvilket kan udledes af Østre Landsrets dom af 5. marts 2004 offentliggjort i SKM2004.156.ØLR.

Klageren har modtaget henholdsvis 281.766 kr. og 201.413 kr. i indkomstårene 2017 og 2018.

De kontante indsætninger, overførsler og MobilePay stammer fra andre konti end klagerens egne konti eller klagerens tre sønners konti.

Klageren har oplyst, at indsætningerne stammer fra en erstatning, som hun har modtaget den 15. marts 2018, udlån til venner og familie, som efterfølgende er blevet tilbagebetalt og indsat på hendes konti samt fra [virksomhed1] ApS i form af private udlæg, som selskabet efterfølgende har returneret på klagerens konti.

Landsskatteretten finder ikke, at klageren har godtgjort eller sandsynliggjort, at indsætningerne på henholdsvis 281.766 kr. og 201.413 kr. i indkomstårene 2017 og 2018 stammer fra skattefri indkomst.

Det findes ikke godtgjort eller sandsynliggjort, at der er tale om lån og tilbagebetaling af tidligere ydet lån. Det findes ligeledes ikke for godtgjort eller sandsynliggjort, at den hævede erstatning er indsat på klagerens konto løbende. Landsskatteretten finder det endvidere ikke tilstrækkeligt godtgjort eller sandsynliggjort, at indsætningerne stammer fra udlæg for selskabet.

Landsskatteretten har lagt vægt på, at klageren ikke har fremsendt dokumentation i form af lånedokumenter eller dokumentation for udlæg for selskabet. I den forbindelse lægges der vægt på, at der ikke er fremlagt bogføringsmateriale for selskabet for indkomstårene 2017 og 2018, hvorfor det ikke er muligt at opgøre saldoen på mellemregningskontoen. Landsskatteretten har endvidere lagt vægt på, at det ikke er muligt ud fra de foreliggende oplysninger at følge pengestrømmene i forhold til de kontante indsætninger herunder klagerens forklaring om, at en del af indsætningerne stammer fra en tidligere udbetalt erstatning.

På baggrund af ovenstående stadfæster Landsskatteretten denne del af Skattestyrelsens afgørelse.

Fradrag for underskud af virksomhed indkomstår 2018

Alle producenter, der investerer i et vedvarende energianlæg, skal som udgangspunkt medregne indkomsten ved salget af energi efter statsskattelovens § 4.

Fysiske personer kan dog vælge at anvende den særlige opgørelsesmetode (den skematiske opgørelsesmetode), som følger af ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3, jf. stk. 1. Det er en betingelse for anvendelse af den skematiske opgørelsesmetode, at det vedvarende energianlæg er knyttet til en husstand og ikke har et erhvervsmæssigt formål, jf. ligningslovens § 8 P, stk. 5.

Det følger af ligningslovens § 8 P, stk. 4, at såfremt den fysiske person vælger af anvende den skematiske opgørelsesmetode efter ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3, anses det vedvarende energianlæg for at være udelukkende benyttet til privat brug.

Ved anvendelsen af den skematiske opgørelsesmetode har fysiske personer, der ejer et vedvarende energianlæg mulighed for at medregne 60 % af bruttoindkomsten over 7.000 kr., der stammer fra driften af det vedvarende energianlæg til sin skattepligtige indkomst i stedet for at opgøre indkomstopgørelsen. Dette følger af ligningslovens § 8 P, stk. 2.

De 40 pct. af den overskydende bruttoindkomst, der er skattefri, anses for et standardiseret fradrag, der dækker samtlige udgifter til driften af det vedvarende energianlæg. Hvis den fysiske person vælger disse regler, kan han eller hun derfor ikke ved siden af fratrække udgifter til driften af det vedvarende energianlæg, herunder afskrivninger. Dette følger af ligningslovens § 8 P, stk. 3.

Hvis den fysiske person har valgt at anvende den skematiske opgørelsesmetode, kan han eller hun ikke efterfølgende ændre det. Valget er bindende til og med det indkomstår, hvor det sidste anlæg eller de sidste andele afstås.

Klageren har den 29. september 2012 indgået aftale om installation af solceller i 2013. Klageren har ikke selvangivet resultat af solceller i indkomstårene 2013 til 2017. Klageren har indberettet underskud af virksomhed med 28.750 kr. i indkomståret 2018.

Klagerens tidligere repræsentant har oplyst til Skattestyrelsen, at underskuddet vedrører køb af solcelleanlæg, som klageren fik monteret i indkomståret 2013 samt at klageren fejlagtigt har forstået, at resultaterne for indkomstår 2013-2018 skulle medtages i indberetningen for indkomstår 2018, idet der ikke tidligere var sket indberetninger for indkomstårene 2013 til 2018. I forbindelse hermed er der fremsendt faktura for køb af solcelleanlæg samt opgørelse af underskud for indkomstårene 2012 til 2017.

Landsskatteretten bemærker, at hvert indkomstår skal ses for sig, og at der ikke er hjemmel til at samle resultatet i ét indkomstår.

På baggrund af ovenstående finder Landsskatten at klageren må anses for at have valgt at anvende den skematiske metode efter ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3.

Der lægges vægt på, at klageren ikke har selvangivet resultatet i indkomstårene 2013 til 2017, og det følger af byrets dom af den 31. august 2020, offentliggjort i SKM2020.455.BR, at en skatteyder ved ikke at have selvangivet resultatet af solcelleanlægget efter den regnskabsmæssige metode, måtte anses for at have valgt den skematiske metode og valget er bindende.

Landsskatteretten stadfæster denne del af Skattestyrelsens afgørelse.

Aktieindkomst indkomstår 2018

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 12, at personer skal medregne gevinst ved afståelse af almindelige aktier ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Dette er gældende uanset ejertid, beholdningens størrelse og uanset, hvorvidt aktierne er optaget til handel på et reguleret marked eller ikke.

Et salg anses for sket på aftaletidspunktet. Dette gælder, uanset om betalingen først sker senere, og uanset om parterne har aftalt, at overdragelsen juridiske eller skattemæssigt først skal finde sted samtidig med betalingen. Se herved LSRM 1977, 117 LSR.

Det fremgår af Den Juridiske Vejledning afsnit C.B.2.1.5.1, at omkostninger til advokat, revisor og andre rådgivere for bistand i form af udfærdigelse af kontrakter ikke kan trækkes fra afståelsessummen.

Det fremgår af aktieoverdragelsesaftale, at klageren den 15. maj 2018 har solgt anparterne i [virksomhed1] ApS til [person1] for 150.000 kr. Der er endvidere fremlagt gældsbrev og dokumentation for advokatudgifter vedrørende overdragelse af anparter.

Klageren har den 2. marts 2021 telefonisk oplyst til Skattestyrelsen, at klageren ikke har solgt anparterne eller modtaget betaling for dem.

Repræsentanten har til Skatteankestyrelsen oplyst, at klageren har solgt anparterne, men at klageren ikke har modtaget købesummen, og at klageren er i færd med at forsøge at inddrive beløbet.

Landsskatteretten finder, at klageren er skattepligtig af avancen, og at gevinsten på 70.000 kr. skal beskattes som aktieindkomst i indkomståret 2018, jf. personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 4.

Der lægges vægt på, at retserhvervstidspunktet er indtrådt den 15. maj 2018 ved indgåelsen af aktieoverdragelsesaftalen, hvorfor Landsskatteretten finder, at beskatningstidspunktet foreligger på retserhvervelsestidspunktet.

Såfremt klageren skulle lide et eventuelt tab på tilgodehavende på grund af købers manglende betaling af købesum, vil vurderingen af tabet skulle opgøres i en særskilt sag og anmodning om et sådant fradrag vil skulle rettes til Skattestyrelsen i 1. instans.

Landsskatteretten bemærker i øvrigt, at ansættelsesfristerne efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 er overholdt.

Landsskatteretten stadfæster herved Skattestyrelsens afgørelsen i sit hele.