Kendelse af 08-11-2023 - indlagt i TaxCons database den 06-12-2023

Journalnr. 21-0045449

Gældsstyrelsen har afslået klagerens anmodning om eftergivelse af gæld til det offentlige.

Landsskatteretten stadfæster Gældsstyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren er født i 1943 og bor på adressen [adresse1], [by1], med sin ægtefælle. Parret fik fælles folkeregisteradresse i 2018.

Klageren er pensionist. Klagerens ægtefælle er rengøringsassistent.

Klagerens gæld til det offentlige blev i den påklagede afgørelse oplyst til 228.474,32 kr. og bestod af gæld vedrørende boligydelseslån i 2012 på 14.534,83 kr., for meget udbetalt pension i 2014 på 136.833 kr. og for meget udbetalt pension i 2020 på 7.427 kr., samt rykkergebyr og tilhørende inddrivelsesrenter.

Ved ansøgning af 14. april 2020 anmodede klageren om eftergivelse af den offentlige gæld. Af ansøgningen fremgår, at klageren tager medicin for blodtryk, kolesterol, sukkersyge, slidgigt samt at han bruger faktor 50 til sin hud hver dag. Det fremgår endvidere, at han har udgifter til forhøjelse af sko cirka to gange om året på cirka 1.200 kr.

Af ansøgningen fremgår endvidere følgende budgetoplysninger for klageren:

Indtægter
Indtægter efter skat	7.700 kr.
Udgifter
Boligudgift	5.952 kr.
Driftsudgifter bil	ca. 700 kr.
Medicinudgifter	ca. 300 kr.

Af de indberettede oplysninger om klagerens indkomst- og formueforhold for indkomståret 2020 fremgår blandt andet, at klageren havde indestående i pengeinstitut på 42.629 kr. pr. 31. december 2020. Det fremgår endvidere, at klageren 12. maj 2020 erhvervede en bil af mærket Toyota Yaris med registreringsnummer [reg.nr.1], at klageren har stiftet gæld til [finans1], og at gælden pr. 31. december 2020 er på 71.708 kr.

Det fremgår af bilbogen, at [finans1] har ejendomsforbehold i bilen med en hovedstol på 79.395 kr.

Gældsstyrelsens afgørelse

Gældsstyrelsen har afslået klagerens anmodning om eftergivelse af gæld til det offentlige.

Som begrundelse herfor har Gældsstyrelsen anført følgende:

”Derfor får du ikke eftergivet gælden

Herunder kan du læse vores begrundelser for, hvorfor vi ikke kan eftergive din gæld.

Gældsstyrelsen har ikke taget stilling til, hvorvidt du kan anses for at have godtgjort, at du ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde dine gældsforpligtelser, og at eftergivelse vil føre til en varig forbedring af dine økonomiske forhold, jf. § 13, stk. 1 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Det skyldes, at Gældsstyrelsen finder, at der er forhold, som efter § 13, stk. 2 taler imod, at eftergivelse kan finde sted, og at din ansøgning om eftergivelse allerede derfor ikke kan imødekommes.

•	Du har stiftet anden gæld med henblik på forbrug.

Det fremgår af din skattemappe, at du ejer en Toyota Yaris ned registreringsnummer [reg.nr.1], som du erhvervede 12. maj 2020. Da du er pensionist, og var pensionist ved købet af bilen, er det ikke nødvendigt for din erhvervelse af indkomst, at du har en bil.

Det fremgår af Tingbogen, at bilen har et tinglyst ejendomsforbehold på 79.395 kr. som [finans1] står som kreditor på. Det fremgår tillige af din skattemappe, at du har stiftet gæld til [finans1] pr. 14. maj 2020. Gælden er pr. 31. december 2020 på 71.708 kr. Der er dermed tale om en ny væsentlig gæld.

Du søgte om eftergivelse af din gæld til det offentlige den 15. april 2020. Du har dermed købt et forbrugsgode mindre end en måned efter, at du har søgt om at få eftergivet din gæld til det offentlige.

Vi vurderer derfor, at du har stiftet væsentlig gæld i forbindelse med køb af forbrugsgode, på et tidspunkt, hvor du var velvidende om din gæld til det offentlige. På baggrund af dette, er det vores vurdering, at du har handlet økonomisk uforsvarligt.

En af betingelserne for at få eftergivelse er, at du ikke har handlet uforsvarligt i økonomiske anliggender, herunder at du ikke har stiftet en ikke uvæsentlig gæld med henblik på forbrug. Det står i § 13, stk. 2, nr. 2, litra c, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

•	Du har ikke afdraget på din gæld, selvom vi vurderer, at du har haft rimelig mulighed for det.

Vi kan se på din skattemappe at du har 42.629 kr. indestående i pengeinstitut fordelt på kontoer.

Konto	Beløb
A/S [finans2]	10.056 kr.
A/S [finans2]	32.573 kr.
I alt	42.629 kr.

Vi kan ikke se, at du frivilligt har afdraget på din gæld til det offentlige. Vi bemærker, at modregning i overskydende skat ikke betragtes som frivillige afdrag.

Det er vores vurdering, at du ikke har afdraget på din gæld til det offentlige, selvom du har haft rimelig mulighed herfor. Dette begrundet i, at du den 31. januar 2020 besidder likvide midler i form af indestående på konti, som kunne have været betalt af på gælden og derved nedbragt denne betragtelig.

En af betingelserne for at få eftergivelse er, at du ikke har undladt at afdrage på din gæld, selv om du har haft rimelig mulighed for det. Det står i § 13, stk. 2, nr. 4, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

•	Vi vurderer, at du ikke har sociale eller andre forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse af din gæld.

Vi er opmærksom på dine helbredsmæssige udfordringer. Men vi vurderer ikke, at disse forhold i særlig grad, vægter nok til, at vi kan træffe afgørelse om hel eller delvis eftergivelse efter nedenstående bestemmelse.

Eftergivelse kan i øvrigt meddeles fysiske eller juridiske personer, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler derfor, uanset om skyldnerens økonomiske forhold er uafklarede. Det står i § 13, stk. 6, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Andre oplysninger

Der er i forbindelse med sagsbehandlingen taget stilling til både hel og delvis eftergivelse.

(...)”

Gældsstyrelsen har i forbindelse med klagen til Skatteankestyrelsen fastholdt afgørelsen. Af Gældsstyrelsens høringssvar fremgår blandt andet:

”(...)

5. Restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelse og begrundelse

Gældsstyrelsen fastholder afgørelse om afslag på eftergivelse af 26. februar 2021.

Det følger af gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive gæld til det offentlige, hvis skyldneren anmoder om eftergivelse, og såfremt skyldneren godtgør, at skyldneren ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og det må antages, at eftergivelsen vil føre til en varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold.

Ved genvurdering af sagen, har Gældsstyrelsen udarbejdet betalingsevnevurdering efter inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 7. Idet borgers gæld i al væsentlighed er stiftet før påbegyndelse af samlivet med ægtefællen, er der foretaget en separat beregning af borgers betalingsevne, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 18, stk. 4, nr. 1.

Inddrivelsesbekendtgørelsens § 18, stk. 5, 1. pkt. finder ikke anvendelse, idet ægtefællens nettoindkomst er højere end halvdelen af udgifterne efter stk. 2, nr. 1-7.

Ifølge den separate betalingsevneberegning, har borger godtgjort ikke at have en betalingsevne. Betalingsevneberegningen vedlægges som bilag.

Dog finder Gældsstyrelsen fortsat, at der er forhold efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 2, der taler imod eftergivelse.

Det følger af gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 2, nr. 2, litra c, at eftergivelse kan i almindelighed ikke finde sted, såfremt skyldneren har handlet uforsvarligt i økonomiske anliggender, herunder såfremt en ikke uvæsentlig gæld er stiftet med henblik på forbrug. Dette gælder f.eks. lån stiftet til indkøb af større forbrugsgoder.

Ifølge borgers skatteoplysninger for indkomståret 2020 er der stiftet billån hos [finans1] den 14. maj 2020 i forbindelse med køb af Toyota Yaris med reg.nr. [reg.nr.1] den 12. maj 2020. Restgælden udgør pr. 31. december 2020 kr. 71.708.

Gældsstyrelsen bemærker, at borger indgiver ansøgning om eftergivelse af gæld til det offentlige den 14. april 2020, hvor billånet stiftes én måned efter, den 14. maj 2020. Bilen er registreret i borgers navn. Uanset oplysningen om, at ægtefællen anvender bilen til arbejde og afdrager på billånet, finder Gældsstyrelsen, at borger har handlet uforsvarligt i økonomiske anliggender, herunder at der stiftes ny privat gæld samt at billånet udgør en ikke uvæsentlig gæld i forhold til borgers samlede offentlige gæld.

Gældsstyrelsen finder, at stiftelse af nyt billån én måned efter indgivelse af ansøgning om eftergivelse af gæld til det offentlige, er en omstændighed, der taler afgørende imod eftergivelse, jf. gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 4.

Det følger af gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 2, nr. 4, at eftergivelse kan i almindelighed ikke finde sted, såfremt skyldneren har undladt at afdrage på sin gæld, selv om skyldneren har haft rimelig mulighed herfor.

Ifølge borgers skatteoplysninger for indkomståret 2020 udgør bankindestående pr. 31. december 2020 samlet kr. 42.629. Borgers oplysninger om, at bankindeståendet på kr. 32.573 er en garantisum i forhold til ægtefællens opholdstilladelse, er ikke dokumenteret over for Gældsstyrelsen. Der ses ingen noteringer på kontoen jf. borgers skatteoplysninger, herunder om kontoen er kreditorbeskyttet.

Gældsstyrelsen finder således, at borger med dette bankindestående har rimelig mulighed for at afdrage på sin offentlige gæld.

Efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6, kan en anmodning om eftergivelse af gæld til det offentlige imødekommes, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler derfor. Et relevant forhold kan være helbredsmæssige forhold, herunder livstruende sygdom eller alvorlig fysisk eller psykisk sygdom. Der skal være tale om forhold, som i sig selv eller i kombination i ”særlig grad” taler for eftergivelse.

I sagen finder Gældsstyrelsen ikke, at der foreligger oplysninger om sociale eller andre forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6.

Gældsstyrelsen fastholder således afgørelse om afslag på eftergivelse af gæld til det offentlige af 26. februar 2021.

(...)”

Gældsstyrelsen har til høringssvaret vedlagt et bilag, som indeholder Gældsstyrelsens beregning af klagerens betalingsevne. Det fremgår heraf, at Gældsstyrelsen har beregnet klagerens betalingsevne til -773,50 kr.

Gældsstyrelsen har den 30. marts 2023 yderligere anført følgende:

”(...)

I forhold til betalingsevnevurderingen, der blev foretaget i maj 2021, bemærker Gældsstyrelsen, at det hjemmeboende barn er blevet 18 år den 15. april 2022, hvorfor barnet udgår af betalingsevneberegningen, hvilket kan bevirke en eventuel positiv betalingsevne. Der henvises til sagens bilag 5 (vedhæftet)

Gældsstyrelsen bemærker, at betalingsevneberegningen er foretaget på afgørelses-/udtalelsestidspunktet i maj 2021, hvorfor den anses for værende korrekt på dette tidspunkt.

Gældsstyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling, herunder at borgeren har stiftet en ikke uvæsentlig gæld ved køb af en bil den 12. maj 2020, hvor borgeren på dette tidspunkt var ude af stand til at opfylde sine økonomiske forpligtelser, herunder at borgeren kort for inden den 14. april 2020 havde søgt om eftergivelse af sin offentlige gæld.”

Klagerens opfattelse

Det er klagerens opfattelse, at anmodningen om eftergivelse skal imødekommes.

Klageren har som begrundelse for sin klage telefonisk overfor Gældsstyrelsen oplyst følgende:

”Jeg er frisk, men jeg får en del medicin. Jeg har været ved tandlæge og jeg har en regning på 10.000 kr.

Jeg har en skæv fod og derfor koster sko en del penge. Jeg er sammenboende med min hustru, som knokler på livet løs. Bilen er købt til at min kone kan arbejder som rengøringsassistent og derfor har brug for en bil til at komme til og fra arbejde. Bilen står i mit navn men det er min kone som afdrager på gælden til den. Min kone kan ikke eje bilen og derfor gør jeg det fordi at hun er på ophold.

Angående bankindestående, på 32.000 kr. er pengene låst på grund af min kones opholdstilladelse. Det er en garantisum udlændingestyrelsen skal have for at min kone må være i landet. Samtidig med det har vi en søn på 17 år, som også koster en del.”

Landsskatterettens afgørelse

Reglerne om eftergivelse findes i gældsinddrivelseslovens §§ 13-15.

Det fremgår af gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1, at gæld kan eftergives, såfremt skyldneren godtgør, at skyldneren ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og det må antages, at eftergivelsen vil føre til en varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold.

Ved vurderingen af, hvorvidt skyldneren ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, kan der tages udgangspunkt i en opgjort betalingsevne efter reglerne i inddrivelsesbekendtgørelsens (bekendtgørelse nr. 188 af 9. marts 2020 om inddrivelse af gæld til det offentlige) kapitel 7.

Det fremgår af Gældsstyrelsens supplerende udtalelse af 28. maj 2021, at Gældsstyrelsen har beregnet en negativ månedlig betalingsevne på -773,50 kr.

Betalingsevneberegningen er udarbejdet i overensstemmelse med principperne i kapitel 7 i inddrivelsesbekendtgørelsen.

Klageren er på det grundlag ikke i stand til og har inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser.

Det skal herefter vurderes, hvorvidt eftergivelsen vil føre til en varig forbedring af klagerens økonomiske forhold.

Ved vurderingen heraf lægges der blandt andet vægt på, om klageren har anden betydelig gæld, klagerens betalingsevne, samt om klageren vil være i stand til at opfylde fremtidige forpligtelser.

Det følger af praksis for gældssanering, at udgangspunktet er, at man skal have et rådighedsbeløb svarende til det takstmæssigt fastsatte rådighedsbeløb, men at det beror på en konkret vurdering. I den vurdering indgår hovedsageligt oplysninger om, hvorvidt skyldneren igennem en periode har vist, at skyldneren kan leve for et lavere beløb uden at stifte ny gæld.

Det takstmæssige rådighedsbeløb for samlevende i 2022 er 11.510 kr. pr. måned. Klagerens rådighedsbeløb udgør halvdelen af dette beløb, og når den negative betalingsevne på 773,50 kr. trækkes fra, er klagerens reelle rådighedsbeløb således 4.981,50 kr. pr. måned.

Landsskatteretten finder, at det forhold, at klageren reelt har et rådighedsbeløb på 4.981,50 kr., pr. måned, som er lavere end det takstmæssige rådighedsbeløb, ikke i sig selv kan begrunde, at eftergivelse nægtes, såfremt klageren har vist, at han kan leve for det beløb.

Gældsstyrelsen har den 30. marts 2023 oplyst, at klagerens hjemmeboende barn blev 18 år den 15. april 2022, hvilket medfører, at barnet udgår af betalingsevneberegningen, samt at dette kan medføre en positiv betalingsevne. Landsskatteretten finder, at der ikke er grundlag for at få udarbejdet en ny betalingsevnevurdering, idet det ikke ses at ville medføre et ændret udfald af afgørelsen. Der er herved henset til, at der er forhold som nævnt i gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 2, nr. 2, litra a, der taler imod eftergivelse, og at klagerens anmodning om eftergivelse allerede derfor som udgangspunkt ikke kan imødekommes.

Det fremgår af klagerens skattemappe for indkomståret 2020, at klageren 12. maj 2020 erhvervede en bil af mærket Toyota Yaris med registreringsnummer [reg.nr.1], at klageren herved har stiftet gæld til [finans1], og at gælden pr. 31. december 2020 var på 71.708 kr. Det fremgår af bilbogen, at [finans1] har ejendomsforbehold i bilen med en hovedstol på 79.395 kr.

Det fremgår ikke af sagens oplysninger, at klageren skulle have stiftet ny gæld til det offentlige.

Efter det oplyste, herunder det oplyste om klagerens indkomst og udgifter, gældens størrelse, klagerens alder, at klagerens private gæld er pantesikret, samt at klageren ikke har stiftet ny gæld til det offentlige, må det antages, at en eftergivelse vil føre til en varig forbedring af klagerens økonomiske forhold.

Landsskatteretten finder dog, at der er forhold nævnt i gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 2, der taler imod eftergivelse.

Det følger af gældsinddrivelsesloven § 13, stk. 2, nr. 2, litra a, at eftergivelse i almindelig ikke kan finde sted, såfremt en ikke uvæsentlig gæld er stiftet på et tidspunkt, hvor skyldneren var ude af stand til at opfylde sine økonomiske forpligtelser.

Klageren indgav anmodning om eftergivelse af sin gæld til det offentlige den 14. april 2020, og den 12. maj 2020 erhvervede klageren bilen, hvori han pr. 31. december 2020 havde gæld til [finans1] på 71.708 kr.

I forhold til en gæld til det offentlige på 228.474,32 kr. anses en gæld af denne størrelse som en ikke uvæsentlig gæld.

Landsskatterettens finder, at klageren har stiftet en ikke uvæsentlig gæld på et tidspunkt, hvor han var ude af stand til at opfylde sine økonomiske forpligtelser. Landsskatteretten har ved denne vurdering lagt vægt på den beregnede negative betalingsevne, samt at klageren ved anmodning om eftergivelse af sin gæld til det offentlige selv har været af den opfattelse, at han ikke var i stand til at betale sin gæld på tidspunktet for den nye gældsstiftelse.

Det fremgår af gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 3, 1. pkt., at der ved afgørelse efter stk. 2 skal lægges vægt på gældens alder.

Klagerens gæld er hovedsageligt stiftet i 2012 og 2014. Klageren har dog også gæld stiftet i 2020.

Landsskatteretten finder herefter på baggrund af en samlet vurdering, herunder henset til den samlede periode, hvori gælden er oparbejdet, og det forhold, at den private gæld vedrørende bilen blev stiftet i 2020, at eftergivelse ikke kan finde sted på nuværende tidspunkt.

Det forhold, at det er klagerens ægtefælle, der anvender bilen og afdrager på lånet, kan ikke føre til et andet resultat.

Efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6, kan en anmodning om eftergivelse af gæld til det offentlige dog alligevel imødekommes, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler derfor.

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at et relevant forhold i den vurdering kan være helbredsmæssige forhold, herunder livstruende sygdom eller alvorlig fysisk eller psykisk sygdom.

Endvidere fremgår det af forarbejderne, at der skal være tale om forhold, som i sig selv eller i kombination i ”særlig grad” taler for eftergivelse. Der skal foretages en samlet vurdering, og der er principielt ikke nogen begrænsning i forhold til, hvilke forhold der kan inddrages i denne vurdering. De kriterier, der indgår i en vurdering efter de almindelige regler om eftergivelse i lovens § 13, stk. 1-5, vil som udgangspunkt derfor også være relevante i den samlede vurdering efter § 13, stk. 6.

Landsskatteretten finder på baggrund af en samlet vurdering, at det af klageren oplyste om hans helbredsmæssige forhold ikke taler for eftergivelse i en sådan særlig grad.

Landsskatteretten stadfæster derfor Gældsstyrelsens afgørelse.