Kendelse af 19-11-2021 - indlagt i TaxCons database den 14-12-2021

Journalnr. 21-0044078

Skattestyrelsen har ved bindende svar af 1. marts 2021 besvaret følgende spørgsmål:

”Skal parcelejerne betale skat af det beløb, som grundejerforeningen tilbagebetaler parcelejerne fra konto for vedligeholdelse af vej?”

med ”Ja”.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Følgende fremgår af Skattestyrelsens bindende svar af 1. marts 2021:

”Følgende er oplyst i forbindelse med anmodning om bindende svar:

Vi er på [adresse1] i [by1] (tvangs-)medlemmer af en grundejerforening og har i medfør af dette via vores kontingent betalt et årligt bidrag, som bl.a. har skullet bruges til vedligeholdelse af vej og stier tilhørende grundejerforeningen - se vedlagte udklip af vores vedtægter. Beløbet til vedligeholdelse er årligt blevet overført til en særskilt konto.

[by2] kommune beslutter givetvis ultimo februar 2021 at opklassificere vores private fællesvej til en kommunal vej, og dermed bortfalder grundejerforeningens forpligtelse til vedligeholdelsen af vej og stier.

Grundejerforeningen vil gerne tilbagebetale helt eller delvist dette beløb til parcelejerne.

Nedenstående klip fra vores vedtægter:

Vedtægter for [grundejerforening]

§ 1 Navn og virkefelt

Foreningens navn er [grundejerforening]

Foreningen, der er upolitisk, er hjemmehørende i [by1].

Stiftelsen af foreningen er baseret på deklaration, tinglyst den 12. Mar 1974, omfattende parceller, udstykninger fra matr. Nr. [...1], del af [...2], del af 10A, [by3] by, [by4] sogn og evt. senere tilstødende udstykningsområder af samme karakter.

§ 4 Kontingent

Kontingent fastsættes af generalforsamlingen og opkræves forud. Kontingentet opdeles således:

Driftsbidrag, der anvendes til at dække foreningens løbende udgifter.
Investereringsbidrag, der anvendes til at dække vedligeholdelse af områdets veje og stiarealer.

Drifts- og investeringsbidraget skal regnskabsføres og konteres separat (fra "Kontingent opdeles... indtil separat: tilføjet 1981)

Medlemmer hæfter pro rata* for de udgifter, generalforsamlingen til enhver tid lovligt vedtaget.

I forbindelse med behandlingen af anmodning om bindende svar er der den 19. februar 2021 indkaldt vedtægter for [grundejerforening].

Modtaget vedtægterne den 22. februar 2021.

Jeres opfattelse og begrundelse

Følgende er anført i forbindelse med anmodning om bindende svar:

”Grundejerforeningen er en frivillig forening, som er finansieret med i forvejen beskattede grundejerforeningsbidrag, og der har i opsparingsperioden ikke været tale om gevinster af det opsparede beløb. En beskatning af et evt. tilbagebetalingsbeløb vil i vores øjne være en dobbeltbeskatning.

Vi mener derfor, at svaret på vores spørgsmål må være et nej.”

Modtaget høringssvar den 26. februar 2021.

Af høringssvaret fremgår følgende:

”Bemærkninger til Skattestyrelsens begrundelse for svaret:

Tak for udkast til bindende svar. Efter vores vurdering er der imidlertid ikke givet en begrundelse for svaret.

Vi er enige i de første 10 afsnit, idet afsnittene blot er beskrivelse af fakta.

I afsnit 9 angives at foreningen er skattepligtig. Det er korrekt at grundejerforeningen vil være skattepligtig af erhvervsmæssige indtægter. Grundejerforeningen har dog ikke erhvervsmæssige indtægter.

Af afsnit 8 og 10 er korrekt anført at leverancer til medlemmer samt kontingenter indbetalt af medlemmerne ikke er erhvervsmæssig virksomhed. Det er foreningens opfattelse at foreningens tilbagebetaling af kontingenter ligeledes er en skattefri transaktion for foreningen og foreningens medlemmer.

Årsagen til at der bliver en tilbagebetaling er at [by2] Kommune forventes at afholde fremtidige udgifter, hvorefter der ikke er behov for foreningen fremover.

Transaktionen med tilbagebetaling kan bedst sammenlignes med en kreditering (udstedelse af kreditnota), idet det på grund af kommunens overtagelse af vejen viste sig, at der var opkrævet for højt kontingent. Logik tilsiger derfor at det for meget betalte kontingent tilbagebetales til medlemmerne uden skattemæssige konsekvenser.

I afsnit 11 er styrelsens opfattelse – uden nærmere begrundelse – anført.

Styrelsen har ikke anført praksis eller afgørelser, der kan støtte synspunkterne i forslaget til det bindende svar. Styrelsen har henvist til SKM2001.11.ØLR. Dommen vedrører en likvidationsudlodning fra et brandassuranceselskab. Altså en udlodning af overskud fra en (i øvrigt veldrevet) erhvervsvirksomhed.

Grundejerforeningens medlemmer kunne hver især have opsparet midler til dækning af vedligeholdelse af områdets veje og stier. Men foreningen valgte at opsamle midler på en foreningsejet konto, så foreningen kunne opfylde forpligtelserne til vedligeholdelse, når de forfaldt uden unødig forsinkelse.

Tilbagebetalingen af kontingenter opstår fordi [by2] Kommune givetvis ultimo marts 2021 opklassificerer den private fællesvej til en kommunal vej. Tilbagebetalingen af kontingent kan således sammenlignes med, at et el-, vand- eller varmeværk tilbagebetaler et for stort indbetalt acontobeløb når årets forbrug er opgjort.

Det er derfor foreningens opfattelse at tilbagebetalingen af kontingent ikke er omfattet af statsskattelovens § 4, men at tilbagebetalingen af kontingent er skattefri i medfør at statsskattelovens § 5.”

Skattestyrelsens begrundelse for svaret

Følgende fremgår af Den Juridiske vejledning 2021-1, afsnit C.D.8.9.2:

Civilretligt

En grundejerforening er en sammenslutning af grundejere i et område - som regel med medlemspligt. Formålet med foreningen er at varetage medlemmernes fælles grundejerinteresser f.eks. i forbindelse med byggemodning, fællesarealer eller andet.

Skatteretligt

Grundejerforeninger anses normalt for at være selvstændige skattesubjekter omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Det følger blandt andet af Højesterets dom i UfR 1979, 469 HRD.

I dommen havde en grundejerforening optaget et byggemodningslån i en bank. Foreningen havde 261 medlemmer, der alle var parcelejere. Efter vedtægterne skulle medlemmerne betale et årligt bidrag på 3000 kr. til grundejerforeningen til at dække en forholdsmæssig andel af grundejerforeningens udgifter på banklånet. Hvis et medlem misligholdt sin forpligtelse, kunne grundejerforeningen kræve hele medlemmets andel indbetalt. Højesteret fandt, at medlemmerne ikke over for banken havde en direkte forpligtelse til at betale sin andel af banklånet. Der påhvilede derimod medlemmerne en aktuel gæld over for grundejerforeningen, og medlemmerne kunne på den baggrund opnå fradrag for den del af bidraget, der var rente.

Det kan udledes af dommen, at grundejerforeningen blev anset for at være et selvstændigt skattesubjekt omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Det anføres således ikke i dommen, at foreningen kun har optrådt som befuldmægtiget for de enkelte grundejere. Det er således foreningen som sådan, der optager og hæfter for lånet over for banken, mens de enkelte grundejere alene hæfter over for foreningen.

Konkret:

Selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, er en opsamlingsbestemmelse, der omfatter sammenslutninger, der på den ene side er selvstændige skattesubjekter, men på den anden side hverken omfattes af fondsbeskatningsloven, eller af bestemmelserne i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-5 b og heller ikke er begrænset skattepligtige i henhold til selskabsskattelovens § 2 eller undtaget fra skattepligt i henhold til selskabsskattelovens § 3, stk. 1.

Den objektive skattepligt efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, omfatter alene indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed samt fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed.

Indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed er ifølge selskabsskattelovens § 1, stk. 4 indtægt ved næringsvirksomhed eller anden forretningsvirksomhed, herunder indtægt ved drift, udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom og indtægt ved produktion af elektricitet og varme.

Overskud ved leverancer til medlemmer betragtes ikke som indvundet ved erhvervsmæssig virksomhed, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 5.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at [grundejerforening] er skattepligtig, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.

Kontingenter indbetalt af medlemmerne er ikke skattepligtig for [grundejerforening], da der er tale om handel med medlemmer, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 5.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at medlemmerne i [grundejerforening] vil være skattepligtige af tilbagebetalingen fra konto til vedligeholdelse af vej, hvis denne udloddes til medlemmerne, jf. statsskattelovens § 4, dvs. som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1.

Der henvises til Østre Landsrets dom af 3. januar 2001 (SKM2001.11.ØLR).

Skattestyrelsens endelige bindende svar:

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der i høringssvaret af den 26. februar 2021 ikke er fremkommet nye oplysninger. Forslag til bindende svar af den 23. februar 2021 fastholdes.

Skattestyrelsen skal bemærke, at [grundejerforening] er en selvstændig juridisk enhed, der er skattepligtig, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6 og det betyder, at foreningens midler, hvis de overføres til medlemmerne, er skattepligtige for medlemmerne, jf. statsskattelovens § 4, da der er tale om overførsel fra en juridisk enhed til en skattepligtig person.

Det anføres i høringssvaret, at medlemmerne af [grundejerforening] hver især kunne have opsparet midler til dækning af vedligeholdelse af områdets veje og stier. Men foreningen valgte at opsamle midler på en foreningsejet konto, så foreningen kunne opfylde forpligtelserne til vedligeholdelse, når de forfaldt uden unødig forsinkelse.

Ifølge vedtægternes § 3, stk. 1 er grundejerne pligtig til medlemskab og dermed pligtig til at betale kontingent, jf. vedtægternes § 4

Spørgsmålet besvares med et ja.”

Af vedtægterne for [grundejerforening] fremgår:

”Vedtægter for [grundejerforening]

§ 1 Navn og virkefelt

Foreningens navn er [grundejerforening]. Foreningen, der er upolitisk, er hjemmehørende i [by1].

Stiftelsen af foreningen er baseret på deklaration, tinglyst den 12. Mar 1974, omfattende parceller, udstykninger fra matr.nr. [...1], del af [...2], del af [...3], [by3] by, [by4] sogn og evt. senere tilstødende udstykningsområder af samme karakter.

§ 2 Formål.

Foreningens formål er at virke ved almindelig varetagelse af medlemmers interesser, der knytter sig til ejerforholdet af parcellerne. Endvidere at overtage, administrere og vedligeholde områdets veje, stier og grønne områder i henhold til deklarationen.

§ 3 Medlemmer, deres pligter og rettigheder

Alle grundejere er pligtige til medlemskab i henhold til før omtalte deklaration (tilføjet 1981: jf. §1)

Stk.2. Der kan afgives 1 stemmer pr. parcel. Stemmeafgivelsen kan ske ved skriftlig fuldmagt til et medlem af grundejerforeningen.

(Der kan afgives 2 stemmer pr. parcel, dog kun 1 pr. fremmødt person. Stemmeret kan ikke udøves ved fuldmagt. Vedtægter 04.03.1981)

(Den enkelte parcels parthavere har kun 1 stemme. Stemmeret kan ikke udøves ved fuldmagt. Vedtægter 11.12.1978)

Ved ejerskifte har et udtrædende medlem intet krav mod foreningen på tilbagebetaling af nogen del af det (af ham: slettet 1981) erlagte kontingent eller nogen del af foreningens formue.

(Slettet 1981: Udmeldelse kan ske og skal kun ske ved ejerskifte. Indtil området er udbygget og solgt, kan ejere af flere parceller kun stemme som en parcel).

§ 4 Kontingent

Kontingent fastsættes af generalforsamlingen og opkræves forud. Kontingentet opdeles således:

1. Driftsbidrag, der anvendes til at dække foreningens løbende udgifter.

2. Investeringsbidrag, der anvendes til at dække vedligeholdelse af områdets veje og stiarealer.

Drifts- og investeringsbidraget skal regnskabsføres og konteres separat (fra "Kontingent opdeles... indtil separat: tilføjet 1981)

Medlemmer hæfter pro rata* for de udgifter, generalforsamlingen til enhver tid lovligt vedtager.

(*pro rata-hæftelse: ’efter tilsvarende (del)’, hæftelse for et krav, der er begrænset til en bestemt andel af det samlede krav. Hvis f.eks. to debitorer hæfter for halvdelen af kravet, kan kreditor kun kræve, at hver debitor betaler sin halvdel af gælden).

§ 5 Regnskab.

Regnskabsåret løber fra I. FEB til 31. JAN.

Regnskabet omfatter:

I. Driftsregnskab

2. Status pr. 31. JAN

Regnskabet afleveres til revision senest den 20. FEB.

Et revideret regnskab samt budgetforslag sendes til medlemmerne sammen med indkaldelse til generalforsamling.

§ 6 Revision

Til at revidere foreningens regnskaber vælger generalforsamlingen 2 medlemmer uden for bestyrelsen.

Revisorerne vælges for 2 år, dog således, at der vælges en hvert år.

Ved første ordinære generalforsamling afgår en af disse efter lodtrækning. Revisorerne er berettiget til, til enhver tid, at foretage kasserevision.

§ 7 Generalforsamling

Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed.

Ordinær generalforsamling afholdes en gang årligt i marts måned. Der indkaldes skriftligt med 14 dages varsel med oplysning om dagsorden.

Dagsorden skal omfatte:

Valg af dirigent
Formandens beretning
Regnskab
Budget og fastsættelse af kontingent
Valg af formand eller kasserer
Valg af bestyrelsesmedlemmer og 2 suppleanter
Valg af revisor og suppleant
Indkomne forslag
Eventuelt

Referat fra generalforsamlingen indføres i en protokol.

Beslutninger træffes ved simpel stemmeflertal med undtagelse af vedtægtsændring. Blanke stemmer er ugyldige.

Bestyrelsen eller mindst I medlem kan kræve skriftlig afstemning.

Forslag sendes til formanden senest 8 dage inden ordinær generalforsamling. Ekstraordinær generalforsamling afholdes efter beslutning af bestyrelsen eller efter 1/3 af medlemmers skriftlige begæring.

Indkaldelse skal ske som til ordinær generalforsamling.

§ 8 Bestyrelsen

Foreningens ledelse varetages af en bestyrelse på 5 medlemmer, der vælges på den ordinære generalforsamling.

Formand og kasserer vælges direkte.

Bestyrelsen konstituerer sig selv med næstformand, der fungerer som sekretær.

Efter et år er formand og to bestyrelsesmedlemmer på valg, året efter kasserer og et bestyrelsesmedlem, hvorefter valgperioden er 2 år.

Formanden eller 2 bestyrelsesmedlemmer indkalder til bestyrelsesmøder, hvor der gælder simpel stemmeflertal.

Et bestyrelsesmedlem skal være uvildig i alle afgørelser. Referat fra bestyrelsesmøder indføres i foreningens protokol.

Grundejerforeningen tegnes over for tredjemand af et flertal af bestyrelsen eller af formanden og et bestyrelsesmedlem i forening

(Vedtægter 1978 og 1981: Foreningen tegninger sig ved en kollektiv bestyrelse).

§ 9 Vedtægtsændringer

Stk. 1. Vedtægtsændringer skal forelægges skriftligt.

Stk. 2. Generalforsamlingens beslutning om ændring af vedtægterne kræver 2/3 flertal blandt de på generalforsamlingen fremmødte medlemmer, idet dette flertal dog mindst skal udgøre halvdelen af grundejerforeningens medlemmer.

Stk.3. Er det fornødne antal medlemmer ikke til stede, men mindst 2/3 af de afgivne stemmer

er for forslaget, indkaldes til en ny generalforsamling, der skal afholdes inden en måned. På denne generalforsamling kan forslaget vedtages, når mindst 2/3 af de afgivne stemmer uden hensyn tilantallet af fremmødte medlemmer stemmer for forslaget.

Stk.4. Blanke stemmer er ugyldige.

Stk.5. Vedtægtsændringer skal forelægges Kommunen til godkendelse.

(Vedtægter 1978 og 1981:Vedtægtsændringer skal forelægges skriftligt og kræver 2/3 stemmeflertal; og skal forelægges kommunen til godkendelse. Ved afstemning herom er blanke stemmer ugyldige.

Således vedtaget på generalforsamling den 19. marts 2018”

Foreningens opfattelse

Foreningen har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens afgørelse ændres således, at spørgsmålet besvares med ”Nej”.

Til støtte herfor er det anført:

”I [by2] Kommune er man i gang med at harmonisere reglerne for vedligeholdelse af veje og stier i kommunens parcelhuskvarterer. Før strukturreformen i 2007, var der forskellige regler for vedligeholdelsen i de 4 kommuner, der blev sammenlagt. I nogle parcelhuskvarterer var det kommunen, der havde forpligtelsen til vedligeholdelsen, og i andre kommuner var det de enkelte grundejerforeninger.

[grundejerforening] i [by1] har hidtil haft forpligtelsen til vedligeholdelsen, men i forbindelse med den opklassificeringsproces, som kommune er i gang med, hvor man er kommet til etape 3 af i alt 7 etaper, har kommunen i en skrivelse fra 8. marts 2021 meddelt alle parcelhusejere tilhørende [adresse1], at alle veje og de fleste stier er kommet med i en opklassificering gældende fra 15. oktober 2021.

Hidtil har grundejerforeningens vedligeholdelsesforpligtelse været administreret på den måde, at alle parceller, som det er fastsat i vedhæfterne, har været (tvangs)medlemmer af grundejerforeningen og gennem et årlig opkrævet kontingent, har betalt et beløb dels til driften af foreningen, som har været administreret på en særskilt bankkonto, og dels et beløb til vedligeholdelse af veje og stier, som ligeledes har vært administreret på en særskilt bankkonto.

I grundejerforeningen har vi imidlertid det problem, at forpligtelsen til vedligeholdelsen af veje og de fleste stierne tilknyttet [adresse1] overgår til [by2] Kommune pr. 15. oktober 2021, og derfor vil vi i grundejerforeningen gerne tilbagebetale helt eller delvist det beløb, der står på den særskilt administrerede vejkonto til de enkelte parceller.

For grundejerforeningen var det evident, at da vi allerede har betalt skat af de penge, der er indbetalt til den særskilt administrerede vejkonto, kunne vi også tilbagebetale eventuelle overskydende midler i forbindelse med opklassificeringen – en proces, som vi ikke har haft nogen indflydelse på – til de enkelte parceller uden igen at skulle betale skat af disse midler og dermed undgå dobbeltbeskatning.

For alle eventualiteters skyld sendte vi en forespørgsel til Skattestyrelsen for at få dette berigtiget, men vi modtog noget overraskende et bindende svar fra Skattestyrelsen fra den 1. marts 2021 om (sagsnr. 21-0147197 – se vedhæftede fil), at en eventuel udbetaling fra vejkontoen var skattepligtig. Kernen i afgørelsen var, at grundejerforeningen qua foreningens cvr nr. var en selvstændig juridisk enhed, og selvom foreningen aldrig har bedrevet det, man definerer som erhvervsmæssig aktivitet og heller ikke har været momsregistreret, så var et udbetalt beløb fra en selvstændig juridisk enhed som en grundejerforening skattepligtig.

Efter en del overvejelser, vil vi imidlertid gerne afprøve afgørelsen i Skattestyrelsens bindende svar hos Skatteankestyrelsen, der jo er et uafhængigt nævn eller klageorgan, der ”sikrer uafhængig behandling af din klage”, som der står på jeres hjemmeside, da vi ikke kan forstå rigtigheden af Skattestyrelsens afgørelse. I den politiske filosofi, som den kom til udtryk under enevældes sidste krampetrækninger, har det været et bærende princip, at det moderne samfund i denne sammenhæng hviler på et statsretsprincip båret af en retfærdighedstænkning, som skal tjene ”almenvældets interesser”. Disse principper har vi svært ved at finde i Skattestyrelsens bindende svar.

Hvis vi heller ikke kan få medhold hos Skatteankestyrelsen, vil vi gerne bede jer om at overveje, om der ikke er en ”lapsus” i lovgivningen i denne sammenhæng, som man som uafhængigt klageorgan burde lade gå videre til det politiske niveau, så der kan laves en revurdering af lovgivningen på området. Vi vil også gerne gøre opmærksom på, at der må være flere grundejerforeninger i forbindelse med opklassificeringen, der er i samme situation i [by2] Kommune – og måske også andre steder i kongeriget – i forbindelse med opklassificeringen. Vores situation er altså ikke et unikt og enkeltstående tilfælde.

Afgørelsen vi klager over

Det vi gerne vil klage over er, som det er fremgået ovenfor, at en tilbagebetaling af eventuelle overskydende midler fra grundejerforeningens særskilt administrerede vejkonto til de enkelte parceller ifølge Statsstyrelsens bindende svar af 1. marts 2021 er skattepligtig.

Kernen i Skattestyrelsens bindende svar er, så vidt vi kan forstå det som ikke-jurister og dermed lægfolk på området, at en grundejerforening, selvom den ikke driver erhvervsmæssig virksomhed og heller ikke er momsregistreret, qua sit CVR-nr. er en selvstændig juridisk enhed, hvorfor enhver udbetaling/tilbagebetaling til de enkelte parceller/medlemmer er skattepligt. Altså, at man skal svare skat af penge, man allerede har betalt skat af én gang og dermed bliver dobbeltbeskattet.

Da Skattestyrelsen sendte udkast til bindende svar, gjorde vi en række indsigelser gældende om det særkende, vi mener der er omkring en grundejerforening, og den måde vi i hvert fald hele tiden har administreret grundejerforeningen, som vi ikke synes Skattestyrelsen har taget tilbørligt hensyn til i deres endelige bindende svar.

Som det fremgår af de indsigelser (se vedhæftede fil 2a), vi har fremsat, der er flettet ind i Skattestyrelsens endelige bindende svar, er vores hovedanke mod udkastet til bindende svar, at foreningens virke fra foreningens start bedst kan sammenlignes med et ”forsyningsselskab”, der opkræver indbetalinger fra medlemmerne/interessenterne for i dette tilfælde at varetage opgaven med at vedligeholde veje og stier tilhørende grundejerforeningen. Indbetalingerne har hele tiden været styret af en forventet fremtidskalkulation fra foreningens oprettelse i midten af 1970’erne, der løbende er blevet justeret i forhold til de faktiske omkostninger, der har været til vedligeholdelsen og aldrig været drevet i nogen form i erhvervsmæssigt øjemed. Det egentlig formål med vejkontoen har således alene været at give parcellerne en jævn fordeling af udgifterne til vedligeholdelse gennem knap 50 år. Alternativet havde været med flere års mellemrum at opkræve et større beløb til at dække vedligehol-delsesomkostningerne – og hvis det var en ny asfaltbelægning, der skulle finansieres, ville det koste adskille tusinde kroner for den enkelte parcel i et givet år.

Samtidig er foreningen bragt i den situation, at det overskydende beløb, der er opstået på kontoen, er fremkommet på et helt tilfældigt tidspunkt, som foreningen ingen indflydelse har haft på, nemlig det tilfældige tidspunkt, hvor [by2] Kommune vælger at opklassificere de private fælles veje i kommunen til offentlig kommunale fællesveje. Det er således fuldstændig utilsigtet, at der er kommet til at stå et overskydende beløb på vejkontoen, som vi ikke har haft en jordisk chance for at afvikle på en hensigtsmæssig måde, og det har på ingen måde være forankret i nogen form erhvervsmæssig aktivitet endsige et forsøg på at akkumulere et erhvervsmæssigt overskud eller fortjeneste.

Vi skal ikke trætte med at gentage de andre detaljer i den særegne status, som vi mener vores grundejerforening er karakteriseret ved, men blot henvise til den argumentation, som er flettet ind i Skattestyrelsens endelige bindende svar (se også den vedhæftede fil 2a). Endelig vil vi gerne henlede opmærksomheden på, at de paragraffer og retssager, som Skattestyrelsen henviser til i vore øjne er forankret i virksomheder/selskaber/foreninger, som driver eller har drevet en eller anden form for erhvervsmæssig aktivitet. Hvis Skatteankestyrelsen giver os medhold i dette, bortfalder Skattestyrelsens argumentation og begrundelse for at tilbagebetalingerne fra foreningens vejkonto er skattepligtige.”

Skattestyrelsens udtalelse på baggrund af klagen

Skattestyrelsen har i mail af 1. juni 2021 meddelt, at de ikke har bemærkninger til klagen.

Landsskatterettens afgørelse

Formelt:

Foreningen har anmodet om bindende svar på den skattemæssige behandling af udbetaling af beløb fra foreningen til de grundejere, der er medlem af foreningen. Der er således tale et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for andre end foreningen, hvorfor forholdet er omfattet af skatteforvaltningslovens § 21, stk. 2, der lyder således:

Stk. 2. Enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for andre end spørgeren af en disposition, som spørgeren påtænker at foretage, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet, jf. dog stk. 3.

Der kan således alene afgives bindende svar vedrørende dispositioner, som foreningen påtænker at foretage og dermed ikke allerede foretagne dispositioner. På baggrund af sagens oplysninger lægges det til grund, at der er tale om en påtænkt disposition.

Materielt:

Det fremgår af sagen, at grundejerne gennem en årrække har indbetalt kontingent til foreningen med henblik på at have tilstrækkelig kapital til fremtidig vedligeholde af veje, stier m.v. Efter det oplyste overgår vedligeholdelse af veje m.v. imidlertid til [by2] Kommune den 15. oktober 2021. Derfor ønsker foreningen at tilbagebetale den opsparede kapital til grundejerne.

Spørgsmålet er herefter, om foreningen kan anses for en forening med selvstændig skattesubjektivitet og dermed omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, eller om foreningen kan anses for skattemæssig transparent. I sidstnævnte tilfælde vil indtægter, udgifter og formue skattemæssigt skulle henføres til de enkelte medlemmer.

Selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, lyder således:

”§ 1 Skattepligt i henhold til denne lov påhviler følgende selskaber og foreninger m.v., der er hjemmehørende her i landet:

(...)

6) andre foreninger, korporationer, stiftelser, legater og selvejende institutioner, jf. dog § 3, for så vidt foreningen m.v. ikke er omfattet af fondsbeskatningsloven. Skattepligten omfatter indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed samt fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed. Skattepligten omfatter endvidere udbytte som nævnt i § 2, stk. 1, litra c, 1. og 2. pkt., renter som nævnt i § 2, stk. 1, litra d, 1. pkt., royalty som nævnt i § 2, stk. 1, litra g, 1. pkt., og kursgevinster som nævnt i § 2, stk. 1, litra h, 1.-3. pkt. Skattepligten af udbytte som nævnt i 3. pkt. gælder dog ikke foreninger m.v., hvis midler ifølge vedtægter el.lign. udelukkende kan anvendes til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.”

Sondringen mellem selvstændige skattesubjekter og transparente enheder beror på en konkret vurdering af forholdene i den pågældende forening, herunder særligt foreningens formål og karakter.

Af ”Vedtægter for [grundejerforening]” fremgår af § 2, at foreningens formål er at virke ved almindelig varetagelse af medlemmers interesser, der knytter sig til ejerforholdet af parcellerne, herunder overtage, administrere og vedligeholde områdets veje, stier og grønne områder i henhold til deklarationen. Efter det oplyste har foreningen i overensstemmelse hermed stået for vedligeholdelse af veje, stier m.v. Det kan således lægges til grund, at foreningens virke – i overensstemmelse med vedtægternes formål og faktiske virksomhed - er af ideel karakter.

Foreningens medlemmer hæfter pro rata for de udgifter, som generalforsamlingen til enhver tid vedtager, jf. § 4. Medlemmerne hæfter således kun overfor foreningen og ikke overfor tredjemand.

Ved et medlems udtræden af foreningen har medlemmet ikke krav på en andel af foreningens formue, jf. § 3.

Endelig fremgår det ud fra vedtægternes § 7, at foreningens øverste myndighed er generalforsamlingen, hvor beslutninger som udgangspunkt træffes ved simpelt flertal, og efter § 8 varetages foreningens ledelse af en på generalforsamlingen valgt bestyrelse.

Ud fra en samlet vurdering er det Landsskatterettens opfattelse, at grundejerforeningen må anses for et selvstændigt skattesubjekt omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Der er herved særligt henset til, at foreningens formål er af ideel karakter, at medlemmerne alene hæfter overfor foreningen og har ikke krav på andel af foreningens formue ved udtræden, og at foreningen styres af foreningsorganer (generalforsamling og bestyrelse). Disse karakteristika er typiske for foreninger med selvstændig skattesubjektivitet og adskiller sig markant fra en skattemæssigt transparant enhed som eksempelvis et interessentskab eller et sameje.

Ved tilbagebetaling af den opsparede kapital fra grundejerforeningen til de enkelte medlemmer er der tale om, at foreningens formue udbetales til medlemmernes fri rådighed. Betalingen sker fra foreningen som selvstændigt skattesubjekt omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, og medlemmerne vil være skattepligtige heraf efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a. Dette gør sig gældende, uanset om medlemmernes indbetaling af kontingent til foreningen er sket med beskattede midler.

Landsskatteretten finder, at tilbagebetaling af kontingent til medlemmer ikke er sammenlignelig med forsyningsselskabers tilbagebetaling af for meget betalt a conto-beløb, idet for meget betalt a conto-beløb vedrører regulering af en betaling for en ydelse i et gensidigt kontraktforhold. Dette er ikke tilfældet i denne sag, hvor kontingentbetalingerne definitivt er overgået til foreningens formue, hvilket kommer til udtryk ved, at et medlem ikke har krav på andel af foreningens formue ved udtræden.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.