Kendelse af 07-12-2023 - indlagt i TaxCons database den 25-01-2024

Journalnr. 21-0042521

Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om genoptagelse af indkomstansættelsen for indkomstårene 2015 og 2016.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse vedrørende 2015 og pålægger Skattestyrelsen at genoptage skatteansættelsen for 2016.

Faktiske oplysninger

Klageren har boet på forskellige adresser i Danmark i hele sit liv, indtil han registrerede udrejse til England den 10. februar 2015. Klagerens repræsentant har oplyst, at klagerens ophold i England primært var arbejdsrelateret.

Inden udrejsen har klageren siden 2006 haft adresse på [adresse1] i [by1], hvor klagerens far også har bopæl.

Den 9. april 2015 har klageren, via borger.dk, ændret sin adresse til [adresse2], [by2], Storbritannien, gældende fra den 10. februar 2015.

Den 1. december 2016 sendte SKAT forslag til skønsmæssig ansættelse for indkomståret 2015, hvorefter klagerens ”anden udenlandsk personlig indkomst” blev ansat til 100.000 kr. Af forslaget fremgår blandt andet følgende:

”...

Indkomst fra udlandet er skønnet ud fra at du har haft ophold i England en del af 2015.
(...)

Hvis du vil undgå, at SKAT fastsætter din indkomst og dine fradrag efter et skøn, skal du udfylde din selvangivelse på skat.dk/tastselv inden den 2. januar 2017.

...”

Forslag til afgørelse vedrørende indkomståret 2015 blev sendt med fysisk post til adressen [adresse2], [by2], Storbritannien.

Den 9. januar 2017 genererede SKAT årsopgørelsen vedrørende indkomståret 2015 og lagde den i klagerens skattemappe.

Af årsopgørelsen for 2015 fremgik, at SKAT ikke sender årsopgørelsen med posten. Det fremgik videre af klagevejledningen:

”...

Din selvangivelse er ikke modtaget. Din skattepligtige indkomst er derfor ansat efter et skøn. Hvis du mener, at skatteansættelsen, herunder eventuelle procentbeløb og rentebeløb, er forkert, kan du indsende din klage til Skatteankestyrelsen. (...)

Hvis du har spørgsmål til årsopgørelsen eller mener, at der er fejl, kan du henvende dig til SKAT eller den kommunale borgerbetjening.”

I årsopgørelsen for 2015 er skatteberegningen opgjort med kirkeskat på 0,68 % og kommuneskat på 24,5 % samt modtaget kompensation for forhøjede afgifter i form af en grøn check og tillæg til grøn check.

Klageren er den 8. marts 2019 rejst retur til Danmark. Klageren har via borger.dk, den 11. marts 2019 ændret sin adresse til [adresse3] i [by3], med genindrejsedato til den 8. marts 2019.

Samme dato, som klageren indrejste til Danmark, den 8. marts 2019, sendte Skattestyrelsen forslag til skønsmæssig ansættelse for indkomståret 2016. Forslaget blev sendt til den samme engelske adresse som forslaget og årsopgørelsen for indkomståret 2015 og indebar, at klagerens ”anden udenlandsk personlig indkomst” skønsmæssigt blev ansat til 100.000 kr.

Skattestyrelsen har den 6. april 2019 genereret årsopgørelsen for indkomståret 2016, baseret på forslag til afgørelsen. Af årsopgørelsen fremgår blandt andet følgende:

”...

Du har boet i Danmark hele året. Vi har derfor ændret din status til fuldt skattepligtig til Danmark. Hvis du har indtægter fra udlandet og/eller ejendom i udlandet skal du huske at selvangive det.

...”

I årsopgørelserne for både 2015 og 2016 er en klagevejledning, hvori der blandt andet fremgår følgende vedrørende 2015:

”...

Din selvangivelse er ikke modtaget. Din skattepligtige indkomst er derfor ansat efter et skøn. Hvis du mener, at skatteansættelsen, herunder eventuelle procentbeløb og rentebeløb, er forkert, kan du indsende din klage til Skatteankestyrelsen.

...”

Den 19. august 2019 har klageren kontaktet Skattestyrelsen telefonisk. I Skattestyrelsens telefonnotat fremgår følgende om henvendelsen:

”Sky har modtaget restskat fra 2015-2016. Sky oplyser, at han ikke har haft nogen udenlandsk indkomst. Jeg kan se i SKAT Ligning, at vi har skønnet sky’s indkomst fra udlandet, ud fra at han har haft ophold i England en del af 2015. Sky er vejledt til at søge om genoptagelse. ”

Den 17. august 2020 har klageren kontaktet Skattestyrelsen skriftligt. Af henvendelsen fremgår følgende:

”Jeg flyttede til England i feb 2015 og har i den forbindelse ikke har nogen tilknytning ti Danmark. Jeg har ikke haft noget job eller anden form for indkomst i Danmark. Jeg har haft adresse i udlandet og registrerede det da jeg flyttede.

Jeg har efterfølgende set der automatisk er blevet registreret at jeg skulle have tjent 100.00kr. i ’anden udl. pers.indk. fra udl arb giver (AM-bidragspligtig)’. Dette er blevet registreret både 2015 og 2016.

Kan jeg få genoptaget sagde, så jeg ikke skal betale skat for penge jeg ikke tjent i Danmark.”

Den 11. februar 2021 har Skattestyrelsen sendt forslag til afgørelse, hvorefter klageren ikke kan få genoptaget skatteansættelserne.

Den 12. februar 2021 har klageren igen kontaktet Skattestyrelsen skriftligt. Klageren har skrevet følgende:

”Da jeg flytter i 2015 ringer jeg til borger.dk og forklarer at jeg skal flytte til udlandet og jeg skal have rådgivning i forhold til hvad jeg skal være opmærksom på, i forbindelse med flytningen. Jeg bliver fortalt at alt jeg skal gøre er at flytte min adresse på deres hjemmeside. Jeg spørger dem direkte om der er andre ting jeg skal registrere eller gøre og de siger nej. I hele denne proces spørger jeg flere gange om råd for at sikre mig at alt bliver gjort som det skal.

(...)

Flere gange i denne proces bliver jeg fortalt at jeg kommer til at kunne ændre mine oplysninger hos gældsstyrelsen lige så snart de får adgang til deres nye system. Jeg afventer derfor sagen, da jeg har den opfattelse fra den information jeg er blevet givet at jeg selv ville kunne ændre i den data der er forkert.”

Der er ikke fremlagt oplysninger om klagerens faktiske indkomst i indkomstårene 2015 og 2016. Ved mødet med klageren og hans repræsentant oplyste repræsentanten til skatteankestyrelsen, at klagerens formål ved opholdet i England primært var arbejdsmæssigt.

Af årsopgørelsen for 2016 fremgår følgende:

”Du har boet i Danmark hele året. Vi har derfor ændret din status til fuldt skattepligtig til Danmark.”

Skattestyrelsen har i mail oplyst følgende herom:

”Teksten på årsopgørelsen om bopæl i Danmark hele året er kommet automatisk på, formentlig fordi han er registreret som bosiddende i udlandet, men fuldt skattepligtig i Danmark.”

Den 1. marts 2021 har Skattestyrelsen fremsendt afgørelse vedrørende klagerens anmodning om genoptagelse for indkomstårene 2015 og 2016.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har givet afslag på klagerens anmodning om ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene.

I afgørelsen fremgår blandt andet følgende:

Afgørelse: Du kan ikke få genoptaget dine skatteansættelser for 2015 og2016

Skattestyrelsen genoptager ikke din skatteansættelse for indkomståret 2015 og 2016, da betingelserne for ekstraordinær genoptagelse ikke er opfyldt, jævnfør skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8 og stk. 2. Vores begrundelse finder du i afsnit 4 i brevet.

Sagsfremstilling

1. De faktiske forhold

Skattestyrelsen har den 17. august 2020 modtaget din henvendelse med anmodning om genoptagelse af dine skatteansættelser for indkomstårene 2015 og 2016. Du har i folkeregisteret meldt flytning til Storbritannien den 10. februar 2015. Du ses indrejst i Danmark den 24. august 2020. I forbindelse med din flytning har du ikke informeret Skattestyrelsen om, hvorvidt du efter udrejsen fortsat havde en helårsbolig til rådighed i Danmark. På baggrund af de foreliggende oplysninger, vurderede Skattestyrelsen, at du var fortsat fuldt skattepligtig til Danmark efter udrejsen. Derfor har du modtaget taksationsbreve vedrørende indkomstårene 2015 og 2016, hvor din udenlandske indkomst blev skønnet som 100.000 kr. for hvert år. Skattestyrelsen har således henholdsvis den 1. december 2016 og 8. marts 2019 sendt dig breve med de skønsmæssige ansættelser for begge år, idet du ikke havde selvangivet din udenlandske indkomst. Vi har den 11. februar 2021 sendt dig et forslag til afgørelse på baggrund af din anmodning om genoptagelse. Skattestyrelsen har den 15. februar 2021 modtaget dine bemærkninger hertil.

2. Din begrundelse

Du mener, at dine skatteansættelser skal genoptages, fordi du fraflyttede Danmark i 2015 og ikke har haft nogen indtjening i Danmark. Du oplyser i din henvendelse af 17. august 2020, at du efterfølgende har set der automatisk er blevet registeret at du skulle have tjent 100.000kr. i 'Anden udl. pers.indk. fra udl.arb.giver (AM-bidragspligtig)'. Dette er blevet registeret både 2015 og 2016. På den baggrund anmoder du om ekstraordinær genoptagelse af dine skatteansættelser for indkomstårene 2015 og 2016. Du har den 15. februar 2021 yderligere anført: Du føler at du er blevet vejledt forkert i forbindelse med din flytning til England i 2015, da du ved kontakt til borger.dk har fået oplyst, at alt du skal gøre er at flytte din adresse på deres hjemmeside. Endvidere mener du ikke, at du har modtaget korrekt svar i forbindelse med din henvendelse til Skattestyrelsen om din restskat for 2015 og 2016.

3. Love og praksis

En borger, der ønsker genoptagelse, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb, komme med oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændring af skatteansættelsen, jævnfør skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Skattestyrelsen kan, uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, give tilladelse til genoptagelse, hvis en af betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8 er opfyldt. Skattestyrelsen kan kun give tilladelse til genoptagelse, hvis du har bedt om genoptagelse senest 6 måneder efter, at du har fået kendskab til det, der begrunder, at fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 kan overskrides. Skattestyrelsen har mulighed for at se bort fra 6-månedersfristen, hvis der er særlige omstændigheder jævnfør skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 og Den juridiske vejledning, afsnit A.A.8.2.2.2. 4 Reaktionsfristen. Ifølge Den juridiske vejledning, afsnit A.A.8.2.2.2.2.8 kan sådanne særlige omstændigheder eksempelvis være myndighedsfejl, svig fra tredjemand eller særlige uforudsigelige tilfælde, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige.
Bestemmelsen kan ikke bruges til at tillade genoptagelse, når grunden alene er, at den skattepligtige ved en fejl har overset eller glemt fradrag. Det gælder også, hvis den skattepligtige fejlagtigt har selvangivet for store beløb.
Det bemærkes, at det forhold, at Skatteforvaltningen som følge af manglende oplysninger og dokumentation har foretaget en skønsmæssig ansættelse, der efterfølgende dokumenteres som for højt ansat, som udgangspunkt ikke bevirker, at den skønsmæssige ansættelse kan kvalificeres som en myndighedsfejl. Der henvises til Den juridiske vejledning, afsnit A.A.8.2.2.2.2.8.Bestemmelsen har efter sin ordlyd, placering og forarbejder et snævert anvendelsesområde. Relevant retspraksis: SKM2018.496.BR.:Byretten fandt bl.a., at sagsøgerne ikke var berettigede til genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Retten bemærkede om bestemmelsen, at den har et snævert, men ikke præcist defineret anvendelsesområde og anvendes i forbindelse med blandt andet myndighedsfejl, svig fra tredjemand eller helt særlige uforudsigelige tilfælde, hvor der ikke er noget at bebrejde den skattepligtige. Derimod er en forkert skatteansættelse ikke i sig selv en sådan særlig omstændighed, der kan begrunde ekstraordinær genoptagelse, og heller ikke manglende indsigt hos skatteyderen i den til enhver tid gældende skattelovgivning er i sig selv en særlig grund til genoptagelse i medfør af bestemmelsen. SKM2003.288.HR.:Højesteret stadfæstede landsrettens dom, hvorefter skatteyderen ikke havde krav på ekstraordinær genoptagelse. Skatteyderen var blevet skønsmæssigt forhøjet med i alt kr. 1,2 mio. fordelt på indkomstårene 1993 og 1994. Blandt andet bemærkede Højesteret., at skatteyderens anmodning om ekstraordinær genoptagelse udelukkende blev støttet på forhold, som han hele tiden havde været bekendt med, og at anmodningen ikke blev indgivet uden unødig ophold, men først ca. 11/2 år efter skatteforvaltningens afgørelse. Tilladelse til genoptagelse blev nægtet, bl.a. fordi de skønsmæssige forhøjelser ikke kunne betegnes som åbenbart urimelige eller fastsat på et klart urigtigt grundlag. TfS 2000.388.ØLD:Der blev ikke tilladt ekstraordinær genoptagelse, da den skønsmæssige ansættelse ikke var åbenbart urimelig eller fastsat på et klart forkert grundlag.

4. Skattestyrelsens begrundelse

Fristen for genoptagelse for indkomstårene 2015 og 2016 udløb henholdsvis den 1. maj 2019 og 1. maj 2020. Fristen for genoptagelse er derfor udløbet, jævnfør skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 og du kan kun få genoptagelse, hvis du opfylder betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8 og stk. 2 for ekstraordinær genoptagelse. Bestemmelsens stk. 1, nr. 1-7 vurderes ikke relevante i den foreliggende sag.Skattestyrelsen mener, at du ikke er berettiget til genoptagelse, fordi du ikke opfylder betingelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.Ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, er det en betingelse for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen, at der er særlige omstændigheder.
I henhold til praksis er det en betingelse for genoptagelse på grund af særlige omstændigheder, at der for eksempel er tale om myndighedsfejl, svig fra tredjemand eller andre helt særlige uforudsigelige tilfælde, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige, herunder alvorlig sygdom. Det er en forudsætning for genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, at der er sandsynlighed for, at en genoptagelse resulterer i en ændring af den hidtidige ansættelse. Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 kan ikke bruges til genoptagelse, hvis der er tale om glemte eller oversete fradrag med videre eller den skattepligtige ved en fejl har selvangivet for store beløb. Se Den juridiske vejledning afsnit A.A.8.2.2.2.2.8. særlige omstændigheder.Skattestyrelsen mener, at der ikke er grundlag for at genoptage dine skatteansættelser, da de skønnede indkomster for indkomstårene 2015 og 2016 ikke kan anses for åbenbart for højt ansat i forhold til de tilgængelige oplysninger på det tidspunkt, hvor den skønsmæssige afgørelse er truffet, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Du har i din henvendelse af 17. august 2020 anført, at du fraflyttede Danmark i 2015. Skattestyrelsen skal i den forbindelse bemærke, at du ikke kontaktede Skattestyrelsen i forbindelse med din udrejse, og da du flyttede fra din fars adresse har vi vurderet, at du efter udrejsen har bevaret din helårsbolig hos din far, og dermed fortsat var fuldt skattepligtig og skattemæssigt hjemmehørende i Danmark efter reglerne i kildeskattelovens § 1, stk. 1. nr. 1. Som fuldt skattepligtig skal du oplyse alle dine indtægter uanset hvor i verden de stammer fra, også selv om du ikke skal betale skat af indtægten i Danmark. Reglerne står i statsskattelovens § 4, stk. 1. Det betyder, at du som fuld skattepligtig til Danmark har haft en forpligtelse til at selvangive. Hertil påhviler det skatteyder at sikre sig, at relevante oplysninger fremgår af årsopgørelsen. Som følge af, at du ikke har indberettet oplysninger for indkomstårene 2015-2016, har Skattestyrelsen således foretaget skønsmæssige skatteansættelser for begge årene. Skattestyrelsen har foretaget skøn for indkomstårene 2015 og 2016. Beløbene er skønnet på baggrund af dine personlige skatteoplysninger. Vi har således sendt dig breve henholdsvis den 1. december 2016 og den 8. marts 2019, som du ikke ses at have reageret på. Vi har i vores vurdering desuden lagt vægt på, at du har haft god tid til at gøre indsigelser til vores skønsmæssige skatteansættelser, idet oplysningerne har været tilgængelige for dig via dine årsopgørelser. Årsopgørelserne for indkomstårene 2015 og 2016 har været tilgængelige for dig via TastSelv på www.skat.dk henholdsvis den 10. januar 2016 og den 8. april 2019. Desuden har du flere gange i 2017 og 2019 modtaget betalingspåmindelser med digital post.For så vidt angår dine bemærkninger om, at du har fået dårlig vejledning under dette forløb, skal vi bemærke, at du har været i telefonisk kontakt med Skattestyrelsen den 19. august 2019 og fået vejledning om muligheden for at anmode om genoptagelse. Der foreligger ikke øvrige henvendelser fra dig vedrørende genoptagelse indtil din skriftlige anmodning den 17. august 2020. I forhold til din klage om mangelfuld vejledning hos bl.a. folkeregistret i din bopælskommune, skal bemærkes, at faglige spørgsmål om skat ikke henhører under denne myndigheds fagområde, hvorfor skattemæssige spørgsmål ikke bør stiles hertil, men til Skattestyrelsen som kompetent myndighed. Den 19. august 2019 har du henvendt dig til Skattestyrelsen pr. telefon vedrørende din restskat for 2015 og 2016. Du fik vejledning i genoptagelse. Din anmodning om genoptagelse er modtaget 17. august 2020.Til dine bemærkninger modtaget den 15. februar 2021 kan følgende oplyses: Det fremgår ikke på noget tidspunkt i vores notater, at du skulle være vejledt i, at du selv ville kunne ændre skatteansættelserne.Det at borger.dk pr. telefon ikke har vejledt dig i, at du skal kontakte Skattestyrelsen er ikke en særlig omstændighed, der kan føre til, at du kan få genoptaget dine skatteansættelser. På borger.dk kan man under flytning til udlandet og ændringer i økonomien finde information om, at man skal kontakte Skattestyrelsen når man flytter til udlandet.Endvidere kan det oplyses, at du pr. telefon den 17. august 2020 og den 8. oktober 2020 har oplyst at du har arbejdet i udlandet. Du har ikke oplyst denne indkomst på dine årsopgørelser.Skattestyrelsen finder på den baggrund, at der ikke kan ske ekstraordinær genoptagelse af dine skatteansættelser for indkomstårene 2015 og 2016. ...”

Skattestyrelsens udtalelse

Skattestyrelsen har i deres udtalelse oplyst at de ikke har nye oplysninger i sagen som ikke står i sagsfremstillingen.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har gjort gældende, at klagerens skatteansættelser for 2015 og 2016 skal genoptages.

Til støtte for påstanden har repræsentanten blandt andet anført følgende:

”Sagsfremstilling

[person1] udrejste 10. februar 2015 fra Danmark til England. Dette meddelte han CPR-registeret på udrejsetidspunktet, jf. bilag 2.

[person1] havde på fraflytningstidspunktet ikke lejet bolig til rådighed, ligesom han ikke ejede ikke fast ejendom i Danmark på fraflytningstidspunktet, jf. bilag 3.

Fuld skattepligt følger af kildeskattelovens § 1, og retsstillingen herfor ved fraflytning er overordnet beskrevet i JV C.F.1.2.3.

”Rådighed over helårsbolig

Ved vurderingen af om skattepligten er ophævet i forbindelse med fraflytningen, tillægges det i praksis størst vægt, om skatteyderen har bevaret sin rådighed over en helårsbolig.

I de tilfælde, hvor skatteyderen efter fraflytningen fortsat har rådighed over en helårsbolig, er dette normalt en tilstrækkelig grund til at anse bopælen for opretholdt, medmindre skatteyderen har haft til hensigt at bosætte sig varigt i udlandet. Se f.eks. TfS 1991, 132 LSR og SKM2016.168.BR, hvor der var en skærpet bevisbyrde for, at personen var fraflyttet. Se også SKM2019.118.BR.

Det er en betingelse for at anse bopælen bevaret, at personen under en eller anden form - helt eller delvis - har rådighed over en bolig her i landet.”

[person1] opfyldte derfor ikke betingelserne for at være fuldt skattepligtig til Danmark efter 10. februar 2015, jf. kildeskattelovens § 1, jf. JV C.F.1.2.3. SKAT har da også for indkomståret 2015 registreret [person1]s fulde skattepligt for ophørt, jf. bilag 8 vedrørende indkomståret 2016 omtalt nedenfor.

SKAT fremsendte 1. december 2016 forslag til afgørelse om taksation med 100.000 kr. for indkomst oppebåret under opholdet i England, jf. bilag 4. Forslaget til afgørelse kom ikke frem til [person1], da han havde skiftet adresse i England. Skattestyrelsen er 5. maj 2021 bedt om fuld aktindsigt i taksationssagen, jf. bilag 5, og der er alene modtaget forslaget til afgørelse i bilag 4.

SKAT har været vidende om, at [person1] var udrejst til England, men det kan ud fra aktindsigtsmaterialet konkluderes, at SKAT ikke har undersøgt [person1]s skattepligts forhold i forbindelse med forslaget til afgørelse. Selve skønnet på 100.000 kr. er i det hele ubegrundet og uden holdepunkter.

Da forslaget til afgørelse ikke kom frem til [person1] reagerede han i sagens natur ikke på det, og SKAT traf derfor afgørelse ved årsopgørelse den 9. januar 2017, jf. bilag 6.

Den 8. marts 2019 fremsendte Skattestyrelsen forslag til afgørelse vedrørende indkomståret 2016, jf. bilag 7. Forslaget var lige som for indkomståret 2015 fremsendt til den tidligere adresse i England, hvorfor forslaget til afgørelse ikke kom frem til [person1]. [person1] besvarede derfor ikke forslaget til afgørelse. Skattestyrelsen traf derfor afgørelse ved årsopgørelse 6. april 2019, jf. bilag 8. Afgørelsen i årsopgørelsen er begrundet anderledes end 2015 afgørelsen og forslaget til afgørelse i bilag 7, idet følgende begrundelse fremgår:

”Du har boet i Danmark hele året. Vi har derfor ændret din status til fuldt skattepligtig til Danmark. Hvis du har indtægter fra udlandet og/eller ejendom i udlandet skal du huske at selvangive det. Hvis du ikke er enig i, at du er fuldt skattepligtig til Danmark, beder vi dig kontakte os på telefon [...].”

I forbindelse med betaling af restskat for 2015/2016 kontaktede [person1] Skattestyrelsen den 19. august 2019, hvor [person1] for første gang blev bekendt med, at SKAT/Skattestyrelsen havde takseret hans indkomst med 100.000 kr. i hvert af årene 2015 og 2016, jf. bilag 9 og 10. [person1] erindrer, at han blev meget overrasket over, at SKAT havde sat ham i skat af indkomst, som han aldrig havde haft og protesterede over dette til skattemedarbejderen. [person1] gik herefter ud fra, at Skattestyrelsen ville ændre disse forhold.

Skattestyrelsen oprettede sag vedrørende genindtræden af fuld skattepligt til Danmark den 9. september 2019, jf. bilag 11.

Da [person1] ikke modtog noget vedrørende indkomstårene 2015 og 2016 kontaktede han Skattestyrelsen via skattemappen den 17. august 2020 og gentog, at han var fraflyttet Danmark i februar 2015 og bad om, at den indkomst på 100.000 kr. i 2015 og 2016, som han ikke havde haft, blev slettet, jf. bilag 12.

Anbringender

Det gøres gældende, at [person1] opfylder betingelserne for at få genoptaget indkomstansættelserne for indkomstårene 2015 og 2016.

[person1] blev den 19. august 2019 under telefonsamtale med en skattemedarbejder fra SKAT Udland gjort bekendt med, at SKAT/Skattestyrelsen havde takseret hans indkomst med 100.000 kr. i hvert af årene 2015 og 2016, jf. bilag 9 og 10. [person1] erindrer, at han blev meget overrasket over, at SKAT havde sat ham i skat af indkomst, som han aldrig havde haft og protesterede over dette til skattemedarbejderen.

[person1] gik herefter ud fra, at Skattestyrelsen ville kontakte ham. Heroverfor har skattemedarbejderen i sagsnotatet skrevet, at [person1] blev orienteret om mulighed for at ansøge om genoptagelse.

Uanset denne uenighed om det passerede, så burde Skattestyrelsen have anset [person1]s protest over de skønsmæssige ansættelser og opretholdelsen af hans skattepligt som en anmodning om genoptagelse, jf. f.eks. LSR af 04.07.2018 Journalnr. [sag1].

Genoptagelse af ansættelse for 2016 – skatteforvaltningslovens § 26

På det tidspunkt i august 2019 var indkomståret 2016 omfattet af den ordinære ansættelsesperiode.

Oplysningerne om, at [person1] var fraflyttet Danmark i februar 2015 og protesten over de skønsmæssige ansættelser på 2x100.000 kr. for indkomst, som han ikke havde haft, udgør nye oplysninger, der bevirker, at [person1] havde et retskrav på ordinær genoptagelse for 2016, jf. skatteforvaltningslovens § 26.

Genoptagelse af ansættelse for 2017 – skatteforvaltningslovens § 27

Da [person1] først blev bekendt med de to skønsmæssige ansættelser under telefonsamtalen 19. august 2019, fører dette kundskabstidspunkt i sig selv til suspension af 6-måneders fristen i det omfang, der måtte være tale om ekstraordinær genoptagelse, jf. f.eks. LSR af 04.07.2018 Journalnr. [sag1]. Og da drøftelserne under telefonsamtalen burde have været anset som en anmodning om genoptagelse, så er fristreglen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, iagttaget.

Efter § 27, stk. 1, nr. 8 kan der foretages ekstraordinær genoptagelse når

”Told- og skatteforvaltningen efter anmodning fra den skattepligtige giver tilladelse til ændring af ansættelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder.”

Af lovmotiverne fra 2003 i de almindelige bemærkninger fremgår det:

”De nugældende regler for ekstraordinær skatteansættelse er baseret på objektive kriterier for gennembrud af fristen, således at det direkte af loven fremgår, i hvilke tilfælde der kan ske genoptagelse.

Det er imidlertid ikke muligt at forudse alle tilfælde, hvor omstændighederne bør give anledning til genoptagelse uden for de almindelige frister. Der er derfor behov for en bestemmelse, der kan opsamle tilfælde, hvor forholdene i særlig grad taler for, at ansættelsen ændres.

Det foreslås på denne baggrund, jf. forslaget til § 35, stk. 1, nr. 8, at skatteministeren efter anmodning fra den skattepligtige bemyndiges til at tillade en skatteansættelse ændret, såfremt forholdene i særlig grad taler herfor.

Forslaget indebærer, at ændring af en skatteansættelse kan tillades efter en konkret bedømmelse af forholdene. Bestemmelsens anvendelsesområde er således tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder, der fører til, at det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive grunde i bestemmelsen.

Efter den gældende § 35, stk. 1, nr. 9, i skattestyrelsesloven, kan en ansættelse foretages eller ændres i det omfang, der er begået fejl af skattemyndighederne. Genoptagelse i disse tilfælde vil ligeledes være omfattet af den foreslåede bestemmelse.” (min understregning)

Videre fremgår det af de særlige bemærkninger til stk. 1, nr. 8:

”Under forslaget til § 35, stk. 1, nr. 8, foreslås det, at skatteministeren bemyndiges til at tillade en skatteansættelse ændret efter anmodning fra den skattepligtige, såfremt forholdene i særlig grad taler herfor.

Forslaget indebærer, at ændring af ansættelsen kan tillades efter en konkret bedømmelse af forholdene. Bestemmelsens anvendelsesområde er således tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive betingelser i bestemmelsens øvrige punkter, jf. forslaget til § 35, stk. 1, nr. 1-7, og hvor det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen.

Genoptagelse vil endvidere kunne ske efter bestemmelsen i de tilfælde, der er omfattet af den gældende § 35, stk. 1, nr. 9, i skattestyrelsesloven, hvorefter en ansættelse kan foretages eller ændres i det omfang, der er begået ansvarspådragende fejl af skattemyndighederne. Den foreslåede bestemmelse vil dog yderligere finde anvendelse, hvor der er begået fejl af den skatteansættende myndighed, uden af fejlene kan anses for ansvarspådragende, når fejlen har medført en materielt urigtig ansættelse, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen.

Bestemmelsen vil eksempelvis finde anvendelse i tilfælde, hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige.

Særlige konsekvensændringer, der falder uden for de tilfælde, der er opregnet i § 35, stk. 1, i øvrigt, vil endvidere kunne være omfattet af bestemmelsen. Er der eksempelvis sket beskatning af udbetalinger til medarbejdere som løn, og nægter skattemyndighederne efterfølgende arbejdsgiveren fradrag for udbetalingerne under henvisning til, at der er tale om afdrag på lån, vil konsekvensændringer vedrørende medarbejdernes skatteansættelse således kunne være omfattet af bestemmelsen.

Endvidere vil bestemmelsen kunne finde anvendelse, såfremt myndighederne har foretaget en åbenbart urimelig skønsmæssig ansættelse, eller hvis det må lægges til grund, at den lokale skattemyndighed fejlagtigt har afgivet genoptagelsestilsagn til den skattepligtige ud over den ordinære ansættelsesfrist, og den skattepligtige som følge heraf ikke rettidigt har klaget eller anmodet om genoptagelse af ansættelsen.” (mine understregninger)

Således følger det af lovmotiverne, at der foreligger særlige omstændigheder, når der er begået fejl af skattemyndighederne, der har ført til en materielt urigtig ansættelse, og det efter en konkret bedømmelse, må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen, eller der foreligger åbenbart urimelige skønsmæssige ansættelser.

Betingelserne for genoptagelse af indkomstansættelsen for 2015 ekstraordinært er opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

SKAT traf ved afgørelse for 2016, jf. bilag 8, afgørelse om ændring af [person1]s skattepligt til Danmark fra begrænset skattepligtig til fuldt skattepligtig. Henset hertil, har der ikke været noget legalt beskatningsgrundlag for den skønsmæssige ansættelse, jf. kildeskattelovens § 1, jf. statsskattelovens § 4. I lyset heraf og i lyset af, at [person1] ikke har haft den skønnede indkomst på 100.000 kr., så må det lægges til grund, at SKATs fejl har ført til en materielt urigtig ansættelse, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen. Allerede af den grund er betingelsen i nr. 8 opfyldt.

Men også når der henses til det udøvede skøn, der er åbenbart urimeligt.

SKAT må i sin skønsudøvelse ikke foretage et skøn, der er mindre sandsynligt end anden opgørelse af virksomhedens resultat. Landsskatteretten skal i sin prøvelse heraf foretage en tilbundsgående prøvelse af, om denne betingelse er opfyldt, jf. Bostrup, I skatterettens brændpunkt, side 199 og lovmotiverne til skattekontrollovens § 5, stk. 3. Således fremgår det af lovmotiverne fra lov nr.1104 af 20-12-1995:

”Til § 5, stk. 3: Det foreslås, at skattemyndighederne - ligesom efter gældende ret - skal kunne skatteansætte en skattepligtig af en skønsmæssigt opgjort skattepligtig indkomst eller formue, hvis den skattepligtige ikke har selvangivet indkomsten eller formuen på ansættelsestidspunktet, eller en bogførings- eller regnskabspligtig ikke har indgivet årsregnskab på dette tidspunkt.

Dette gælder også tilfælde, hvor ”en selvangivelse eller et skattemæssigt årsregnskab” er så mangelfuldt, at de ikke kan sidestilles med henholdsvis en selvangivelse eller et skattemæssigt årsregnskab, jf. § 1 og 3.

Efter de almindelige principper for bevisførelse påhviler det i sådanne tilfælde som udgangspunkt skattemyndigheden at sandsynliggøre, at den skønnede opgørelse ikke er mindre sandsynlig end andre opgørelser - set i lyset af de oplysninger, som skattemyndighederne er i besiddelse af.” (min understregning)

Således påhviler det SKAT at godtgøre, hvorfor det udøvede skøn på 100.000 kr. er mere sandsynligt end 0 kr., der svarer til [person1]s manglende selvangivelse efter sin fraflytning. SKAT har ikke anført så meget som ét eneste moment til begrundelse for sit frit svævende skøn. Derfor opfylder det udøvede skøn ikke de lovmæssige betingelser herfor, som lovgiver har opstillet. Derfor – og da [person1] oplyser, at der ikke var nogen indkomst til beskatning, og da heller ikke er nogen som helst holdepunkter for den skønnede indkomst på 100.000 kr., så må det lægges til grund, at det udøvede skøn er åbenbart urimeligt.

Det gøres gældende, at SKAT i sin sagsbehandling og skønsudøvelse begik fejl, og fejlen har medført en materielt urigtig ansættelse, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen. Derfor er betingelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 opfyldt.

Måtte genoptagelsen for 2016 mod forventning være ekstraordinær, gøres det gældende, at [person1] ikke flyttede til Danmark på noget tidspunkt i 2016 og der derfor ikke var grundlag for at ændre hans skattepligts status fra begrænset skattepligtig til fuldt skattepligtig, jf. bilag 8. Uanset der er givet en komplet aktindsigt fra Skattestyrelsen, ses der ikke nogen stillingtagen til Skattestyrelsen i september 2019 igangsatte sagsbehandling om genindtræden af fuld skattepligt til Danmark, jf. bilag 11.

Og af samme grunde, som anført ovenfor vedrørende 2015, er det udøvede skøn ulovhjemlet og åbenbart urimeligt.

Hertil gøres det gældende, at da [person1] var omfattet af reglerne for kort ligningsfrist, jf. bek. 534/2013, så har ansættelsen for 2016 den 6. april 2019, der blev varslet den 8. marts 2019 aldrig kunne have været foretaget, hvorfor den materielt set er ugyldig og i strid med legalitetsprincippet.”

Bemærkninger til sagsfremstilling

Klagerens repræsentant har fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”...

Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, nr. 8

Følgende skal fremhæves fra lovmotiverne til § 35, stk. 1, nr. 8 – som jo var en helt nyt skønsmæssig genoptagelsesbestemmelse, der blev indført i 2003:

”De nugældende regler for ekstraordinær skatteansættelse er baseret på objektive kriterier for gennembrud af fristen, således at det direkte af loven fremgår, i hvilke tilfælde der kan ske genoptagelse.

Det er imidlertid ikke muligt at forudse alle tilfælde, hvor omstændighederne bør give anledning til genoptagelse uden for de almindelige frister. Der er derfor behov for en bestemmelse, der kan opsamle tilfælde, hvor forholdene i særlig grad taler for, at ansættelsen ændres.

Det foreslås på denne baggrund, jf. forslaget til § 35, stk. 1, nr. 8, at skatteministeren efter an- modning fra den skattepligtige bemyndiges til at tillade en skatteansættelse ændret, såfremt forholdene i særlig grad taler herfor.

Forslaget indebærer, at ændring af en skatteansættelse kan tillades efter en konkret bedømmelse af forholdene. Bestemmelsens anvendelsesområde er således tilfælde, hvor der forelig- ger særlige omstændigheder, der fører til, at det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive grunde i bestemmelsen.

Efter den gældende § 35, stk. 1, nr. 9, i skattestyrelsesloven, kan en ansættelse foretages el- ler ændres i det omfang, der er begået fejl af skattemyndighederne. Genoptagelse i disse til- fælde vil ligeledes være omfattet af den foreslåede bestemmelse.” (min understregning)

Videre fremgår det af de særlige bemærkninger til stk. 1, nr. 8:

”Under forslaget til § 35, stk. 1, nr. 8, foreslås det, at skatteministeren bemyndiges til at tillade en skatteansættelse ændret efter anmodning fra den skattepligtige, såfremt forholdene i særlig grad taler herfor.

Forslaget indebærer, at ændring af ansættelsen kan tillades efter en konkret bedømmelse af forholdene. Bestemmelsens anvendelsesområde er således tilfælde, hvor der foreligger sær- lige omstændigheder uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive betingelser i bestemmelsens øvrige punkter, jf. forslaget til § 35, stk. 1, nr. 1-7, og hvor det må an- ses for urimeligt at opretholde ansættelsen.

Genoptagelse vil endvidere kunne ske efter bestemmelsen i de tilfælde, der er omfattet af den gældende § 35, stk. 1, nr. 9, i skattestyrelsesloven, hvorefter en ansættelse kan foretages eller ændres i det omfang, der er begået ansvarspådragende fejl af skattemyndighederne. Den foreslåede bestemmelse vil dog yderligere finde anvendelse, hvor der er begået fejl af den skatteansættende myndighed, uden af fejlene kan anses for ansvarspådragende, når fejlen har medført en materielt urigtig ansættelse, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen.

Bestemmelsen vil eksempelvis finde anvendelse i tilfælde, hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige.

Særlige konsekvensændringer, der falder uden for de tilfælde, der er opregnet i § 35, stk. 1, i øvrigt, vil endvidere kunne være omfattet af bestemmelsen. Er der eksempelvis sket beskatning af udbetalinger til medarbejdere som løn, og nægter skattemyndighederne efterfølgende arbejdsgiveren fradrag for udbetalingerne under henvisning til, at der er tale om afdrag på lån, vil konsekvensændringer vedrørende medarbejdernes skatteansættelse således kunne være omfattet af bestemmelsen.

Endvidere vil bestemmelsen kunne finde anvendelse, såfremt myndighederne har foretaget en åbenbart urimelig skønsmæssig ansættelse, eller hvis det må lægges til grund, at den lokale skattemyndighed fejlagtigt har afgivet genoptagelsestilsagn til den skattepligtige ud over

ordinære ansættelsesfrist, og den skattepligtige som følge heraf ikke rettidigt har klaget eller anmodet om genoptagelse af ansættelsen.” (mine understregninger)

Således følger det af lovmotiverne, at der foreligger særlige omstændigheder, når der er begået fejl af skattemyndighederne, der har ført til en materielt urigtig ansættelse, og det efter en konkret bedømmelse, må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen, eller der foreligger åbenbart urimelige skønsmæssige ansættelser.

Betingelserne for genoptagelse af indkomstansættelsen for 2015 ekstraordinært er opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

SKAT traf ved afgørelse for 2016, jf. bilag 8, afgørelse om ændring af [person1]s skattepligt til Danmark fra begrænset skattepligtig til fuldt skattepligtig. Dette ses Skatteankestyrelsen ikke eksplicit at have anerkendt – men det formodes, at Skatteankestyrelsen er enig heri.

Henset hertil, har der ikke været noget legalt beskatningsgrundlag for den skønsmæssige ansættelse, jf. kildeskattelovens § 1, jf. statsskattelovens § 4. I lyset heraf og i lyset af, at [person1] ikke har haft den skønnede indkomst på 100.000 kr., så må det lægges til grund, at SKATs fejl har ført til en materielt urigtig ansættelse, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen. Allerede af den grund er betingelsen i nr. 8 opfyldt.

Men også når der henses til det udøvede skøn, der er åbenbart urimeligt.

SKAT må i sin skønsudøvelse ikke foretage et skøn, der er mindre sandsynligt end anden opgørelse af virksomhedens resultat. Landsskatteretten skal i sin prøvelse heraf foretage en tilbundsgående prøvelse af, om denne betingelse er opfyldt, jf. Bostrup, I skatterettens brændpunkt, side 199 og lovmotiverne til skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Det påhviler efter de almindelige principper, som fremgår af lovmotiverne til skattekontrollovens § 5, stk. 3 – gengivet ovenfor – at SKAT skal godtgøre, hvorfor det udøvede skøn på 100.000 kr. er mere sandsynligt end 0 kr., der svarer til [person1]s manglende selvangivelse efter sin fraflytning. SKAT har ikke anført så meget som ét eneste moment til begrundelse for sit frit svævende skøn. Derfor opfylder det udøvede skøn ikke de lovmæssige betingelser herfor, som lovgiver har opstillet. Derfor – og da [person1] oplyser, at der ikke var nogen indkomst til beskatning, og da heller ikke er nogen som helst holdepunkter for den skønnede indkomst på 100.000 kr., så må det lægges til grund, at det udøvede skøn er åbenbart urimeligt.

Det gøres gældende, at SKAT i sin sagsbehandling og skønsudøvelse begik fejl, og fejlen har med- ført en materielt urigtig ansættelse, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen. Derfor er betingelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 opfyldt.

Skatteankestyrelsen har med sin fejlagtige henvisning til SKM2003.288.HRD ikke forholdt at Skatte-styrelsens afgørelse af disse grunde er i modstrid med SKATs egen registrering/afgørelse om ophør af skattepligten for 2015, i modstrid med de generelle principper for SKATs forvaltningsretlige skønsudøvelse og i modstrid med lovmotiverne til § 35, stk. 1, nr. 8 fra 2003.

Kort frist

Hertil kommer, at Skatteankestyrelsen side 12, 5. afsnit har anført, at [person1] ikke var omfattet af reglerne om kort ligningsfrist, idet han havde pligt til at selvangive udenlandsk indkomst.

Hermed foretager Skatteankestyrelsen lidt af et kunstgreb.

Kort frist var for indkomståret 2015 reguleret af BGK 534/2013. § 1, stk.1, nr. 1 og § 2 lyder således:

“Frister for personer med enkle økonomiske forhold

§ 1 Uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., skal SKAT afsende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat for fysiske personer senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. Dog gælder fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., i følgende tilfælde:

1) Når den skattepligtige ikke har enkle økonomiske forhold, jf. § 2 ...

Personer, der ikke har enkle økonomiske forhold

§ 2 En skattepligtig anses ikke for at have enkle økonomiske forhold, hvis den skattepligtige

1) ikke modtager en årsopgørelse i stedet for en selvangivelse efter § 1, stk. 1, i bekendtgørelse om fysiske personers modtagelse af en årsopgørelse i stedet for en selvangivelse,

2) er omfattet af § 2, stk. 1 eller 3, eller § 2 a, stk. 1, i bekendtgørelsen om fysiske personers modtagelse af en årsopgørelse i stedet for en selvangivelse,

3) har status som hovedaktionær efter aktieavancebeskatningsloven,

4) har aktiver eller passiver af betydning for skatteansættelsen i udlandet, Færøerne eller Grønland, eller

5) har valgt at blive beskattet efter grænsegængerreglerne i kildeskattelovens afsnit I A.

Stk. 2.

Hvis den skattepligtige er omfattet af nr. 1, 2, 3, 4 eller 5, er ingen del af ansættelsen omfattet af den korte ligningsfrist.”

[person1] havde enkle økonomiske forhold i forhold til bekendtgørelsen om kort frist – det er der to gode grunde til.

For det første opfylder han INGEN af de fem punkter i § 2, og derfor havde han enkle økonomiske forhold.

For det andet så opfyldte [person1] ikke de materielle betingelser for opretholdelse af fuld dansk skattepligt efter kildeskattelovens § 1 – det ligger fast. Og derfor er det noget vås, at [person1] I medfør af skattekontrollovens § 1 havde pligt til at selvangive sin udenlandske indkomst i Danmark.

Pligt til at selvangive omfatter kun skattepligtig indkomst, der er selvangivelsespligtig.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2

Skatteankestyrelsen har side 12, 3.og 4. afsnit anført, at 6-månedersfristen I § 27, stk. 2, 1. pkt. efter Skatteankestyrelsens opfattelse ikke er iagttaget.

Skattestyrelsen har i sin afgørelse (bilag 1) overhovedet ikke forholdt sig til § 27, stk. 2.

SKATs forslag til afgørelse af 1. december 2016, jf. bilag 4 og årsopgørelse af 9. januar 2017, jf. bilag 6, er begge adresseret til [adresse2] i [by2] England. Denne adresse var det første sted [person1] boede, da han kom til England. 15. september 2015 flyttede [person1] til [adresse4],[by2], England, jf. bilag 13. Hverken forslaget til afgørelse og årsopgørelsen er kommet frem til [person1].

Der har fra udrejsen i 2015 indtil telefonopkald 19. august 2019 ikke været kontakt mellem [person1] og SKAT/Skattestyrelsen, jf. bilag 10n.

[person1] blev først bekendt med de to skønsmæssige ansættelser under telefonsamtalen 19. august 2019. Konsekvensen heraf er, at enten anvendes det faktiske kundskabstids-punkt eller også skal der ske suspension af 6-måneders fristen i det omfang, der måtte være tale om ekstraordinær genoptagelse, jf. f.eks. LSR af 04.07.2018 Journalnr. [sag1]. Og da drøftelserne under telefonsamtalen burde have været anset som en anmodning om genoptagelse, så er fristreglen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, iagttaget.

Til det af Skatteankestyrelsen side 12, 3-4 afsnit anførte, så er det faktiske subjektive kundskabs-tidspunkt for [person1] ikke det tidspunkt, hvor årsopgørelsen for 2015 var tilgængelig i skattemappen. [person1] havde på det tipspunkt lagt Danmark bag sig og gik ud fra, at hans fulde skattepligt til Danmark ophørte på udrejsetidspunktet. Derfor har [person1] ikke logget på skattemappen, jf. også Skattestyrelsens oplysning herom i bilag 10.

Det faktiske kundskabstidspunkt er derfor 19. august 2019. Og dermed er 6-månedersfristen i § 27, stk. 2, overholdt.

Fristreglen i skatteforvaltningslovens § 27 omfatter tidsmæssigt perioden efter udløbet af den ordinære ansættelsesfrist. Således er virkningstidspunktet for bestemmelsen tidsmæssigt defineret som residual til den tidsmæssige udstrækning for den ordinære ansættelsesperiode i § 26.

Virkningstidspunktet for reglerne om ekstraordinær ansættelse/genoptagelse for indkomståret 2015 er den tidsmæssige periode fra og med 1. maj 2019.

Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse side 12 indebærer, at 6-månedersfristen i § 27, stk. 2, skulle have et virkningstidspunkt forud for virkningstidspunkt for hele § 27, således at 6-måneders-fristen skulle begynde at løbe i den ordinære ansættelsesperiode. Således må Skatteankestyrelsen forudsætte, at 6-måneders fristen i § 27, stk. 2 skulle begynde at løbe under den ordinære ansættelsesperiode, og at fristen efter § 27, stk. 2, derfor skulle være udløbet længe inden virkningstids-punktet for hele § 27.

Der er efter ordlyden i § 27 ikke grundlag for en sådan indskrænkende fortolkning af en del af § 27 til skade for borgerne, således som foreslået. En sådan indskrænkende fortolkning til ugunst for borgeren kræver et sikkert hjemmelsgrundlag, jf. TfS 1998.137DEP.

Skatteankestyrelsens fortolkning har heller ingen støtte i lovmotiverne til bestemmelsen – hverken i skatteforvaltningslovens § 27 eller tidligere skattestyrelseslovens § 35.

Således fremgår det af lovmotiverne til lov 410/2003:

”Under forslaget til § 35, stk. 1, nr. 8, foreslås det, at skatteministeren bemyndiges til at tillade en skatteansættelse ændret efter anmodning fra den skattepligtige, såfremt forholdene i særlig grad taler herfor.

Forslaget indebærer, at ændring af ansættelsen kan tillades efter en konkret bedømmelse af forholdene. Bestemmelsens anvendelsesområde er således tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive betingelser i bestemmelsens øvrige punkter, jf. forslaget til § 35, stk. 1, nr. 1-7, og hvor det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen.

Genoptagelse vil endvidere kunne ske efter bestemmelsen i de tilfælde, der er omfattet af den gældende § 35, stk. 1, nr. 9, i skattestyrelsesloven, hvorefter en ansættelse kan foretages eller ændres i det omfang, der er begået ansvarspådragende fejl af skattemyndighederne. Den foreslåede bestemmelse vil dog yderligere finde anvendelse, hvor der er begået fejl af den skatteansættende myndighed, uden af fejlene kan anses for ansvarspådragende, når fejlen har medført en materielt urigtig ansættelse, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen.

Endvidere vil bestemmelsen kunne finde anvendelse, såfremt myndighederne har foretaget en åbenbart urimelig skønsmæssig ansættelse, eller hvis det må lægges til grund, at den lokale skattemyndighed fejlagtigt har afgivet genoptagelsestilsagn til den skattepligtige ud over den ordinære ansættelsesfrist, og den skattepligtige som følge heraf ikke rettidigt har klaget eller anmodet om genoptagelse af ansættelsen.”

Lovgiver har således med undtagelsesbestemmelsen i § 27, stk. 1, nr. 8, åbnet op for, at åbenbart urimelige skønsmæssige ansættelser, der ikke er klaget over rettidigt, ekstraordinært kan genoptages. Følges Skatteankestyrelsens foreslåede fortolkning af § 27 vil åbenbart urimelige skønsmæssige ansættelser foretaget i den ordinære ansættelsesperiode i realiteten være udelukket fra at kunne genoptages – allerede inden hele § 27’s tidsmæssige virkningstidspunkt.

Konkret fører Skatteankestyrelsens forslag til, at 6-måneders fristen ifht. den skønsmæssige ansættelse ved årsopgørelsen 9. januar 2017. februar 2013, jf. bilag 6, skulle have udløbet 9. juli 2017 – dvs. ca. 22 måneder inden den ekstraordinære ansættelsesperiode, der begyndte 1. maj 2019.

En sådan indskrænkende fortolkning ville reelt udelukke borgernes mulighed for ekstraordinær genoptagelse efter § 27, hvilket er i strid med hensynet bag bestemmelsen.

Det gøres derfor gældende, at der ikke er hjemmel til at 6-måneders varslingsfristen skulle begynde at løbe inden udløbet af den ordinære ansættelsesperiode.

Subsidiært gøres det gældende, at der skulle have været givet dispensation for overskridelse af 6-måneders fristen i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 4. pkt.

[person1] var af folkeregisteret, borger.dk blevet oplyst om, at han blot skulle udmelde sig af folkeregisteret – og så var alt godt. Hertil kommer, at [person1] reagerede og bad om genoptagelse, så snart han blev bekendt med, at der – uden hans vidende - var truffet afgørelser for 2015 og 2016. Derfor burde Skattestyrelsen have givet dispensation – og af samme grund skal Skatteankestyrelsen/Landsskatteretten give dispensation.

Hertil kommer, at hverken forslaget til afgørelse eller årsopgørelsen er kommet frem til [person1] før ved aktindsigten

Mere subsidiært og til støtte for anbringendet om dispensation gøres det gældende, at der ikke er sket partshøring af [person1] før aktindsigten i maj 2021, hvilket medfører 2015-afgø-relsens ugyldighed, subsidiært at der gives [person1] mulighed for NU at fremkomme med sine bemærkninger til forslaget til afgørelse, eller endnu mere subsidiært, at der allerede af denne grund gives dispensation fra fristen i § 27, stk. 2.

...”

Klagerens repræsentant har fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens udtalelse af 21. juni 2023

”...

Betingelserne for genoptagelse af indkomstansættelsen for 2015 ekstraordinært er opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Det fremgår af årsopgørelsen for 2016, jf. bilag 8, side 1n, at [person1] forud for indkomståret 2016 var registreret som begrænset til Danmark.

Henset hertil, har der ikke været noget legalt beskatningsgrundlag for den skønsmæssige ansættelse for indkomståret 2015, jf. kildeskattelovens § 2 modsætningsvis, der ikke giver grundlag til skønsmæssigt at ansætte den udenlandske indkomst, som gjort. Hertil kommer, at beskatningen er i strid med den dansk/engelske dobbeltbeskatningsaftale, idet [person1] havde skattemæssigt hjemsted i Storbritannien.

Der har derfor ikke været hjemmel til at træffe afgørelsen – det er en ansvarspådragende fejl.

Hertil kommer, at der ikke er sket partshøring af [person1].

SKATs forslag til afgørelse af 1. december 2016, jf. bilag 4 og årsopgørelse af 9. januar 2017, jf. bilag 6, er begge adresseret til 20 [adresse2] i [by2] England. Denne adresse var det første sted, [person1] boede, da han kom til England. 15. september 2015 flyttede [person1] til [adresse4], [by2], England, jf. bilag 13. Hverken forslaget til afgørelse og årsopgørelsen er kommet frem til [person1].

I Folkeregisteret står [person1] som udrejst til Storbritannien, men der er ikke anført nogen adresse. Skatteankestyrelsen anmodes om, fra Skatteankestyrelsen at indhente dokumentation for, hvordan og hvornår SKAT modtog oplysninger om den adresse, der blev brugt i forslaget

til afgørelse.

Der har fra udrejsen i 2015 indtil telefonopkald 19. august 2019 ikke været kontakt mellem [person1] og SKAT/Skattestyrelsen, jf. bilag 10.

Overtrædelsen af denne forvaltningsretlige garantiregel medfører, at der foreligger generelt væsentlige retlige mangler, jf. forvaltningslovens §§ 19 og 22, jf. skatteforvaltningslovens §§ 19 og 20, jf. Rønsholdt, Forvaltningsret, 5. udgave, side 430. Sådan overtrædelse medfører i almindelighed, afgørelsens ugyldighed, jf. Fenger side 598.

Dette må tillige anses som en ansvarspådragende fejl.

Hertil kommer, at SKAT i forslaget til afgørelse for 2015 (bilag 4) ingen som helst begrundelse havde for det udøvede skøn over den udenlandske personlige indkomst på 100.000 kr. – skønnet er i det hele ubegrundet.

Dette må tillige anses som en ansvarspådragende fejl.

Hvis skønnet over en udenlandsk indkomst på 100.000 kr. betragtes isoleret fra ovennævnte fejl, så er selve skønnet efter en konkret bedømmelse urimeligt at opretholde, idet det er åbenbart urimeligt.

SKAT må i sin skønsudøvelse ikke foretage et skøn, der er mindre sandsynligt end anden opgørelse af virksomhedens resultat. Landsskatteretten skal i sin prøvelse heraf foretage en tilbundsgående prøvelse af, om denne betingelse er opfyldt, jf. Bostrup, I skatterettens brændpunkt, side 199 og lovmotiverne til skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Det påhviler efter de almindelige principper, som fremgår af lovmotiverne til skattekontrollovens § 5, stk. 3 – gengivet ovenfor – at SKAT skal godtgøre, hvorfor det udøvede skøn på 100.000 kr. er mere sandsynligt end 0 kr., der svarer til [person1]s manglende selvangivelse efter sin fraflytning. SKAT har ikke anført så meget som ét eneste moment til begrundelse for sit frit svævende skøn. Derfor opfylder det udøvede skøn ikke de lovmæssige betingelser herfor, som lovgiver har opstillet. Derfor – og da [person1] oplyser, at der ikke var nogen indkomst til beskatning, og da heller ikke er nogen som helst holdepunkter for den skønnede indkomst på 100.000 kr., så må det lægges til grund, at det udøvede skøn er åbenbart urimeligt.

Det gøres gældende, at SKAT i sin sagsbehandling og skønsudøvelse begik fejl, og fejlen har medført en materielt urigtig ansættelse, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen. Derfor er betingelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 opfyldt.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2

Skatteankestyrelsen har i indstillingen side 4-5 anført, at 6-månedersfristen I § 27, stk. 2, 1. pkt. efter Skatteankestyrelsens opfattelse ikke er iagttaget.

Skattestyrelsen har i sin afgørelse (bilag 1) overhovedet ikke forholdt sig til § 27, stk. 2.

SKATs forslag til afgørelse af 1. december 2016, jf. bilag 4 og årsopgørelse af 9. januar 2017, jf. bilag 6, er begge adresseret til 20 [adresse2] i [by2] England. Denne adresse var det første sted, [person1] boede, da han kom til England. 15. september 2015 flyttede [person1] til [adresse4], [by2], England, jf. bilag 13. Hverken forslaget til afgørelse og årsopgørelsen er kommet frem til [person1].

Der har fra udrejsen i 2015 indtil telefonopkald 19. august 2019 ikke været kontakt mellem [person1] og SKAT/Skattestyrelsen, jf. bilag 10n.

[person1] blev først bekendt med de to skønsmæssige ansættelser under telefonsamtalen 19. august 2019. Konsekvensen heraf er, at enten anvendes det faktiske kundskabstidspunkt, eller også skal der ske suspension af 6-måneders fristen i det omfang, der måtte være tale om ekstraordinær genoptagelse, jf. f.eks. LSR af 04.07.2018 Journalnr. [sag1]. [person1] har da i de år, hvor han boede i Storbritannien, da heller ikke logget på skat.dk.

Og da drøftelserne under telefonsamtalen burde have været anset som en anmodning om genoptagelse, så er fristreglen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, iagttaget.

Til det af Skatteankestyrelsen anførte, så er det faktiske subjektive kundskabstidspunkt for [person1] ikke det tidspunkt, hvor årsopgørelsen for 2015 var tilgængelig i skattemappen. [person1] havde på det tipspunkt lagt Danmark bag sig og gik ud fra, at hans fulde skattepligt til Danmark ophørte på udrejsetidspunktet. Derfor har [person1] ikke logget på

skattemappen, jf. også Skattestyrelsens oplysning herom i bilag 10.

Det faktiske kundskabstidspunkt er derfor 19. august 2019. Og dermed er 6-månedersfristen i § 27,

stk. 2, overholdt.

Fristreglen i skatteforvaltningslovens § 27 omfatter tidsmæssigt perioden efter udløbet af den ordinære ansættelsesfrist. Således er virkningstidspunktet for bestemmelsen tidsmæssigt defineret som residual til den tidsmæssige udstrækning for den ordinære ansættelsesperiode i § 26.

Virkningstidspunktet for reglerne om ekstraordinær ansættelse/genoptagelse for indkomståret 2015 er den tidsmæssige periode fra og med 1. maj 2019.

Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse side 12 indebærer, at 6-månedersfristen i § 27, stk. 2, skulle have et virkningstidspunkt forud for virkningstidspunkt for hele § 27, således at 6-månedersfristen skulle begynde at løbe i den ordinære ansættelsesperiode. Således må Skatteankestyrelsen forudsætte, at 6-måneders fristen i § 27, stk. 2 skulle begynde at løbe under den ordinære ansættelsesperiode, og at fristen efter § 27, stk. 2, derfor skulle være udløbet længe inden virkningstidspunktet

for hele § 27.

Der er efter ordlyden i § 27 ikke grundlag for en sådan indskrænkende fortolkning af en del af § 27 til skade for borgerne, således som foreslået. En sådan indskrænkende fortolkning til ugunst for borgeren kræver et sikkert hjemmelsgrundlag, jf. TfS 1998.137DEP.

Skatteankestyrelsens fortolkning har heller ingen støtte i lovmotiverne til bestemmelsen – hverken i skatteforvaltningslovens § 27 eller tidligere skattestyrelseslovens § 35.

Således fremgår det af lovmotiverne til lov 410/2003:

”Under forslaget til § 35, stk. 1, nr. 8, foreslås det, at skatteministeren bemyndiges til at tillade en skatteansættelse ændret efter anmodning fra den skattepligtige, såfremt forholdene i særlig grad taler herfor.

Forslaget indebærer, at ændring af ansættelsen kan tillades efter en konkret bedømmelse af forholdene. Bestemmelsens anvendelsesområde er således tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive betingelser i bestemmelsens øvrige punkter, jf. forslaget til § 35, stk. 1, nr. 1-7, og hvor det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen.

Genoptagelse vil endvidere kunne ske efter bestemmelsen i de tilfælde, der er omfattet af den gældende § 35, stk. 1, nr. 9, i skattestyrelsesloven, hvorefter en ansættelse kan foretages eller ændres i det omfang, der er begået ansvarspådragende fejl af skattemyndighederne. Den foreslåede bestemmelse vil dog yderligere finde anvendelse, hvor der er begået fejl af den skatteansættende myndighed, uden af fejlene kan anses for ansvarspådragende, når fejlen har medført en materielt urigtig ansættelse, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen.

Endvidere vil bestemmelsen kunne finde anvendelse, såfremt myndighederne har foretaget en åbenbart urimelig skønsmæssig ansættelse, eller hvis det må lægges til grund, at den lokale skattemyndighed fejlagtigt har afgivet genoptagelsestilsagn til den skattepligtige ud over den ordinære ansættelsesfrist, og den skattepligtige som følge heraf ikke rettidigt har klaget eller anmodet om genoptagelse af ansættelsen.”

Lovgiver har således med undtagelsesbestemmelsen i § 27, stk. 1, nr. 8, åbnet op for, at åbenbart urimelige skønsmæssige ansættelser, der ikke er klaget over rettidigt, ekstraordinært kan genoptages. Følges Skatteankestyrelsens foreslåede fortolkning af § 27 vil åbenbart urimelige skønsmæssige ansættelser foretaget i den ordinære ansættelsesperiode i realiteten være udelukket fra at kunne genoptages – allerede inden hele § 27’s tidsmæssige virkningstidspunkt.

Konkret fører Skatteankestyrelsens forslag til, at 6-måneders fristen ifht. den skønsmæssige ansættelse ved årsopgørelsen 9. januar 2017. februar 2013, jf. bilag 6, skulle have udløbet 9. juli 2017 – dvs. ca. 22 måneder inden den ekstraordinære ansættelsesperiode, der begyndte 1. maj 2019. En sådan indskrænkende fortolkning ville reelt udelukke borgernes mulighed for ekstraordinær genoptagelse efter § 27, hvilket er i strid med hensynet bag bestemmelsen.

Det gøres derfor gældende, at der ikke er hjemmel til, at 6-måneders varslingsfristen skulle begynde

at løbe inden udløbet af den ordinære ansættelsesperiode.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, sidste pkt.

Subsidiært gøres det gældende, at der skulle have været givet dispensation for overskridelse af 6- måneders fristen i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 4. pkt.

Skatteankestyrelsen har i indstillingen overhovedet ikke forholdt sig til dette punkt i klagen. Det må bero på en fejl, og Skatteankestyrelsen opfordres til at forholde sig hertil og fremsende revideret indstilling med Skatteankestyrelsens stillingtagen til dette punkt.

Bestemmelsen lyder således:

”Told- og skatteforvaltningen kan behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af fristen i 1. pkt., hvis særlige omstændigheder taler derfor.”

Af lovbemærkningerne til den tidligere gældende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 35, stk. 2, om dispensation fra 6 måneders fristen fremgår:

”Der kan således efter en konkret vurdering af de foreliggende omstændigheder, herunder sagens karakter og den skattepligtiges personlige forhold, gives dispensation, således at en anmodning om genoptagelse behandles, uanset at denne er indgivet mere end 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder den ekstraordinære ansættelse.”

[person1] var af folkeregisteret, borger.dk blevet oplyst om, at han blot skulle udmelde

sig af folkeregisteret – og så var alt godt.

Det fremgår af årsopgørelsen for 2016, jf. bilag 8, side 1n, at [person1] forud for indkomståret 2016 var registreret som begrænset til Danmark.

Hertil kommer, at der ikke har været noget legalt beskatningsgrundlag for den skønsmæssige ansættelse for indkomståret 2015, jf. kildeskattelovens § 2 modsætningsvis, der ikke giver grundlag til skønsmæssigt at ansætte den udenlandske indkomst, som gjort. Hertil kommer, at beskatningen er i strid med den dansk/engelske dobbeltbeskatningsaftale, idet [person1] havde skattemæssigt hjemsted i Storbritannien.

...”

Retsmøde i Landsskatteretten

Klagerens repræsentant nedlagde påstand om, at klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2015 og 2016 skal genoptages og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg, herunder det seneste indlæg af 21. november 2023, samt den på retsmødet udleverede materialesamling.

s afgørelse

Sagen angår, hvorvidt betingelserne for genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2015 og 2016 er opfyldt.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, at en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomstskat, senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. I medfør af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, skal en anmodning om genoptagelse på den skattepligtiges initiativ være modtaget hos Skattestyrelsen senest den 1. maj 2019 for indkomståret 2015 og 1. maj 2020 for indkomståret 2016.

I henhold til afsnit A.A.8.2.1.2.2 i Den juridiske vejledning er det tilstrækkeligt, at borgeren med de nu fremlagte oplysninger sandsynliggør, at ansættelsen ville være blevet anderledes, hvis oplysningerne havde foreligget, da ansættelsen oprindeligt blev foretaget.

Klageren har den 19. august 2019 telefonisk kontaktet Skattestyrelsen og oplyst, at han ikke har haft nogen udenlandsk indkomst. Herved må klageren anses for at have fremlagt oplysninger af faktisk karakter, der kan begrunde en ændring i ansættelserne. Det er tillagt betydning, at Skattestyrelsen skønsmæssigt har ansat klagerens indkomst på baggrund af, at han har haft ophold i England i en del af indkomstårene. Af den grund må oplysningen om, at han ikke har haft en indkomst, anses for at sandsynliggøre, at ansættelsen er forkert.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1

For indkomståret 2015 er anmodningen indgivet efter udløbet af den ordinære genoptagelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Der vil herefter alene kunne ske genoptagelse, hvis en af betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8, er opfyldt. Derudover skal reaktionsfristen i bestemmelsens stk. 2, være overholdt, hvorefter genoptagelsesanmodningen skal være fremsat af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i lovens § 26.

Ingen af betingelserne i nr. 1-7 er opfyldt.

I henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, kan der efter anmodning fra den skattepligtige gives tilladelse til ekstraordinær genoptagelse af indkomstansættelsen, hvis der foreligger særlige omstændigheder.

Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 410 af 2. juni 2003 vedrørende den tidligere gældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 1, nr. 8, nu skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, at bestemmelsen er tænkt anvendt i tilfælde, hvor der er begået en ansvarspådragende fejl af skattemyndighederne, eller såfremt myndighederne har foretaget en åbenbart urimelig skønsmæssig ansættelse. Bestemmelsen tænkes derudover anvendt, hvor en urigtig skatteansættelse skyldes andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige. Bestemmelsen giver derimod ikke grundlag for genoptagelse i tilfælde, hvor den skattepligtige for eksempel har glemt et fradrag, eller hvor myndighederne har fortolket lovgivningen forkert, medmindre myndighederne i den forbindelse har handlet ansvarspådragende. Videre fremgår det af forarbejderne, at den skattepligtige skal dokumentere eller sandsynliggøre, at betingelserne for genoptagelse er opfyldt. Den skattepligtige bærer således risikoen for, at bevisbyrden kan være tungere, jo ældre år der er tale om.

Højesteret har, i overensstemmelse hermed, blandt andet anført følgende i SKM2019.192.HR:

”Efter § 27, stk. 1, nr. 8, kan skattemyndighederne ekstraordinært give tilladelse til ændring af en skatteansættelse, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Som det fremgår af Højesterets dom i UfR 2017.1570, må bestemmelsen antages at have et snævert anvendelsesområde.”

Klageren er født og opvokset i Danmark, hvorfor han har været fuldt skattepligtig her til landet i indkomståret 2015. Landsskatteretten lægger til grund, at klageren udrejste af Danmark den 10. februar 2015, og at dette blev registreret i folkeregistret efter hans henvendelse herom. Som sagen er oplyst, lægges det til grund, at klageren ikke samtidig rettede selvstændig henvendelse til skatteforvaltningen om flytningen eller om, at han havde opgivet bopæl i Danmark, således at han ikke længere havde pligt til at svare indkomstskat til staten.

Klageren var efter sin udrejse herefter fortsat registreret som fuldt skattepligtig til Danmark. Det underbygges af, at der er beregnet kirkeskat med 0,68 % og en kommuneskat, der ikke er svarende til den gennemsnitlige kommuneskat for 2015 på 24,9 %. Derudover har klageren modtaget grøn check, hvilket kun bliver givet til personer, der er fuldt skattepligtige til Danmark.

Klageren har den 9. april 2015 via borger.dk ændret sin adresse til 20 [adresse2], [by2], Storbritannien. Klageren har oplyst, at han efterfølgende har skiftet adresse. Klagers nye adresse i Storbritannien fremgår ikke af adresseoplysninger fra CPR-registreret.

Hvis en borger er flyttet uden at efterlade sig en forsendelsesadresse skal forslaget sendes til den sidste kendte opholdsadresse. Skatteforvaltningen har sendt forslag til afgørelser til den sidst kendte adresse, som klageren har oplyst ved flytning til Storbritannien.

Landsskatteretten finder herefter, at der ikke er grundlag for at anse skatteansættelserne for ugyldige som følgende af manglende høring. Der kan blandt andet henses til Østre Landsrets dom i SKM2009.765.ØLR, som stadfæster Byretsdommen SKM2008.900. BR, hvori der ikke findes grundlag for at antage, at skatteforvaltningen ikke har overholdt sin pligt til at foretage partshøring, idet agterskrivelser og årsopgørelser er sendt til den officielt registrerede adresse.

Det forhold, at SKAT som følge af manglende oplysninger og dokumentation har foretaget en skønsmæssig ansættelse, som skatteyderen efterfølgende oplyser er for højt ansat, udgør ikke i sig selv en sådan særlig omstændighed, der kan begrunde ekstraordinær genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Der kan blandt andet henses til Vestre Landsrets dom i SKM2017.242.VLR, hvor skattemyndighederne skønsmæssigt havde ansat skatteyderens indkomst til 135.000 kr. Retten udtalte, at det forhold, at råbalancen viste, at indkomsten skulle være 100.729 kr. lavere end som fastsat af skattemyndighederne, ikke udgjorde særlige omstændigheder.

SKATs mangelfulde begrundelse for skønnets størrelse anses ligeledes ikke at udgøre en særlig omstændighed, der kan begrunde ekstraordinær genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Klageren har ikke godtgjort, at ansættelsen er for højt ansat, og idet han ikke har selvangivet for indkomstårene, anses SKAT for at være berettiget til at ansætte klagerens indkomst skønsmæssigt i overensstemmelse med den dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3. Klageren har endvidere oplyst, at hans ophold i England primært var arbejdsrelateret, hvorfor han må anses for at have haft en indkomst i årene.

Landsskatteretten finder, at SKATs skønsmæssige ansættelse ikke er udtryk for en ansvarspådragende fejl, og det kan ikke anses for at være en åbenbart urimelig skønsmæssig ansættelse. Endelig kan det bebrejdes klageren, at han ikke har meddelt flytning til skatteforvaltningen eller reageret på årsopgørelsen i hans skattemappe.

Landsskatteretten finder, at der ikke foreligger særlige omstændigheder i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2

I henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, skal anmodningen om ekstraordinær genoptagelse fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at vedkommende er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i lovens § 26.

Klageren anses for senest at have fået kundskab til den skønsmæssige ansættelse i forbindelse med, at forslag til afgørelse er sendt til den engelske adresse, og senest da årsopgørelsen for indkomståret 2015 har været tilgængelig i klagerens skattemappe. Der kan herved henvises til blandt andet byrettens dom af 10. juni 2015, refereret i SKM2015.433.BR, hvor retten fandt, at SKAT med rette havde nægtet ekstraordinær genoptagelse, allerede fordi genoptagelsesanmodningen var fremkommet mere end 6 måneder efter, at sagsøgeren via sin skattemappe kunne få kendskab til omstændighederne.

Da anmodningen er fremkommet mere end 6 måneder efter, at klageren via sin skattemappe kunne få kendskab til omstændighederne, og da der ikke er angivet undskyldelige omstændigheder for, at 6 måneders fristen er overskredet, finder retten, at reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, ikke er overholdt.

Af årsopgørelsen for 2016 fremgår, at klageren har boet i Danmark i hele året, hvorfor hans status er ændret til fuldt skattepligtig. Landsskatteretten finder, at der i årsopgørelsen for 2016 ikke er truffet afgørelse vedrørende andre indkomstår, herunder indkomståret 2015, hvorfor klageren ikke med henvisning til årsopgørelsen for 2016 kan støtte ret på, at der skulle være taget stilling til klagerens skattepligt til Danmark for indkomståret 2015. Det er endvidere tillagt betydning, at Skattestyrelsen har oplyst, at det er en automatisk generet tekst. Derudover har klageren modtaget grøn check i indkomstårene 2015 og 2016, hvilket forudsætter en registrering som fuldt skattepligtig i overensstemmelse med § 1 i den dagældende lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter.

Henset til ovenstående kan teksten på årsopgørelsen for 2016 ikke føre til et andet resultat.

Landsskatteretten finder efter en konkret vurdering, af de foreliggende omstændigheder, at der ikke foreligger tilstrækkeligt særlige omstændigheder, som taler for en dispensation fra 6 måneders fristen, jf. § 27, stk. 2, sidste pkt. Det er tillagt betydning, at klageren er fraflyttet Danmark uden at have meldt fraflytning til skattemyndighederne, samt at årsopgørelsen er lagt i klagerens skattemappe. Det kan ikke ændre herpå at klageren, uden at fremlægge dokumentation, af folkeregisteret fik oplyst, at han blot skulle udmelde sig af folkeregisteret.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse for indkomståret 2015 og pålægger Skattestyrelsen at genoptage indkomståret 2016.