|
|
Kendelse af 09-05-2023 - indlagt i TaxCons database den 01-06-2023
Journalnr. 21-0042493
Klagepunkt | Skattestyrelsens | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens |
2018 | |||
Efterbetaling af indeholdelsespligtig A-skat | 552.838 kr. | 0 kr. | 552.838 kr. |
Efterbetaling af indeholdelsespligtig AM-bidrag. | 87.405 kr. | 0 kr. | 87.405 kr. |
2019 | |||
Efterbetaling af indeholdelsespligtig A-skat | 2.723.655 kr. | 0 kr. | 2.698.356 kr. |
Efterbetaling af indeholdelsespligtig AM-bidrag. | 430.617 kr. | 0 kr. | 426.618 kr. |
2020 | |||
Efterbetaling af indeholdelsespligtig A-skat | 268.250 kr. | 0 kr. | 246.790 kr. |
Efterbetaling af indeholdelsespligtig AM-bidrag. | 39.018 kr. | 0 kr. | 39.018 kr. |
Faktiske oplysninger
[virksomhed1] ApS, herefter benævnt selskabet, er stiftet den 24. maj 2018 af [person1], der er indehaver og direktør. Selskabet er registreret med branchekoden 475220 ”Byggemarkeder og værktøjsmagasiner” med bibranchen 782000 ”Vikarbureauer”.
Selskabet var i 4. kvartal 2018 registreret med 1 medarbejder fordelt på 1 årsværk. I 1. kvartal 2019 var selskabet registreret med 2-4 medarbejdere på 2-4 årsværk mens der i 2. og 3. kvartal 2019 var 5-9 medarbejdere fordelt på 2-4 årsværk. I 1. kvartal af 2020 var der mellem 6 og 10 registrerede medarbejdere fordelt på 4-5 årsværk.
Der er ikke fremsendt komplet bogføringsmateriale fra selskabet, hvorfor der ikke kan opgøres et resultat af driften i kontrolperioden.
Skattestyrelsen har på baggrund af kontoudskrift af selskabets bankkonto opgjort køb af ydelser fra [virksomhed2] ApS. Der er herefter foretaget kontrol af [virksomhed2], hvor der er indhentet fakturaer udstedt til selskabet.
Skattestyrelsen har ud fra disse fakturaer opgjort udgifter til [virksomhed2] ApS til 1.092.566 kr. ekskl. moms for 4. kvartal af 2018, 5.382.720 kr. ekskl. moms i 2019 og 487.728 kr. ekskl. Moms i 1. kvartal af 2020.
[virksomhed2] ApS , cvr-nr. [...1], herefter benævnt [virksomhed2], er stiftet den 21. februar 2018 af [person2], der fungerede som direktør indtil 19. januar 2021. [virksomhed2] er nu under tvangsopløsning, konkursdekret afsagt 12. marts 2021. [virksomhed2] er registreret med branchekoden 433900 ”Anden bygningsfærdiggørelse” samt bibrancherne 811000 ”Kombinerede serviceydelser” og 461900 ”Agenturhandel med blandet sortiment”.
[virksomhed2] var registreret med 2-4 medarbejdere fordelt op 2-4 årsværk i 4. kvartal 2018. I 1. til 3. kvartal 2019 var der 5-9 medarbejdere på 2-4 årsværk. I resten af 2019 og 1. kvartal 2020 var der registreret 6-7 medarbejdere fordelt på 4-5 årsværk.
Skattestyrelsen har opgjort beregningsgrundlaget for indeholdelse af A-skat og AM-bidrag af følgende fakturaer:
Faktura dato | Faktura nr. | Beløb ekskl. Moms | Moms | Beløb inkl. Moms |
Q4 - 2018 | ||||
02-10-2018 | 136 | 136.000 kr. | 34.000 kr. | 170.000 kr. |
10-12-2018 | 250 | 231.744 kr. | 57.936 kr. | 289.680 kr. |
12-12-2018 | 253 | 115.020 kr. | 28.755 kr. | 143.775 kr. |
13-12-2018 | 256 | 239.412 kr. | 59.853 kr. | 299.265 kr. |
17-12-2018 | 261 | 142.400 kr. | 35.600 kr. | 178.000 kr. |
18-12-2018 | 263 | 110.000 kr. | 27.500 kr. | 137.500 kr. |
19-12-2018 | 265 | 235.980 kr. | 58.995 kr. | 294.975 kr. |
19-12-2018 | 266 | 117.990 kr. | 29.498 kr. | 147.488 kr. |
25-02-2019 | 381 | -235.980 kr. | -58.995 kr. | -294.975 kr. |
I alt for Q4 | 1.092.566 kr. | 273.142 kr. | 1.365.708 kr. |
Q1 - 2019 | ||||
11-02-2019 | 351 | 296.000 kr. | 74.000 kr. | 370.000 kr. |
25-02-2019 | 379 | 148.000 kr. | 37.000 kr. | 185.000 kr. |
06-03-2019 | 414 | 238.000 kr. | 59.500 kr. | 297.500 kr. |
11-03-2019 | 424 | 102.000 kr. | 25.500 kr. | 127.500 kr. |
17-03-2019 | 434 | 128.200 kr. | 32.050 kr. | 160.250 kr. |
18-03-2019 | 437 | 120.000 kr. | 30.000 kr. | 150.000 kr. |
18-03-2019 | 435 | -128.200 kr. | -32.050 kr. | -160.250 kr. |
I alt for Q1 | 904.000 kr. | 226.000 kr. | 1.130.000 kr. | |
Q2 - 2019 | ||||
05-04-2019 | 469 | 102.240 kr. | 25.560 kr. | 127.800 kr. |
11-04-2019 | 481 | 132.000 kr. | 33.000 kr. | 165.000 kr. |
16-04-2019 | 493 | 126.000 kr. | 31.500 kr. | 157.500 kr. |
07-05-2019 | 533 | 95.340 kr. | 23.835 kr. | 119.175 kr. |
27-05-2019 | 577 | 140.600 kr. | 35.150 kr. | 175.750 kr. |
03-06-2019 | 598* | 50.000 kr. | 12.500 kr. | 62.500 kr. |
26-06-2019 | 653 | 130.950 kr. | 32.738 kr. | 163.688 kr. |
28-06-2019 | 680 | 110.600 kr. | 27.650 kr. | 138.250 kr. |
28-06-2019 | 681 | 107.150 kr. | 26.788 kr. | 133.938 kr. |
28-06-2019 | 683 | 107.300 kr. | 26.825 kr. | 134.125 kr. |
28-06-2019 | 684 | 122.500 kr. | 30.625 kr. | 153.125 kr. |
I alt for Q2 | 1.224.680 kr. | 306.170 kr. | 1.530.850 kr. | |
Q3 - 2019 | ||||
19-08-2019 | 774 | 152.960 kr. | 38.240 kr. | 191.200 kr. |
26-08-2019 | 786 | 131.040 kr. | 32.760 kr. | 163.800 kr. |
30-08-2019 | 804 | 154.400 kr. | 38.600 kr. | 193.000 kr. |
11-09-2019 | 853 | 146.813 kr. | 36.703 kr. | 183.516 kr. |
19-09-2019 | 874 | 157.700 kr. | 39.425 kr. | 197.125 kr. |
19-09-2019 | 875 | 119.745 kr. | 29.936 kr. | 149.681 kr. |
30-09-2019 | 902 | 101.590 kr. | 25.398 kr. | 126.988 kr. |
30-09-2019 | 903 | 164.274 kr. | 41.069 kr. | 205.343 kr. |
30-09-2019 | 904 | 180.381 kr. | 45.095 kr. | 225.476 kr. |
30-09-2019 | 905 | 112.883 kr. | 28.221 kr. | 141.104 kr. |
30-09-2019 | 906 | 150.125 kr. | 37.531 kr. | 187.656 kr. |
I alt for Q3 | 1.571.911 kr. | 392.978 kr. | 1.964.888 kr. | |
Q4 - 2019 | ||||
18-10-2019 | 961 | 110.000 kr. | 27.500 kr. | 137.500 kr. |
26-11-2019 | 1097 | 180.000 kr. | 45.000 kr. | 225.000 kr. |
27-11-2019 | 1107 | 140.000 kr. | 35.000 kr. | 175.000 kr. |
04-12-2019 | 1136 | 101.000 kr. | 25.250 kr. | 126.250 kr. |
05-12-2019 | 1141 | 138.450 kr. | 34.613 kr. | 173.063 kr. |
17-12-2019 | 1199 | 163.400 kr. | 40.850 kr. | 204.250 kr. |
31-12-2019 | 1227 | 205.621 kr. | 51.405 kr. | 257.026 kr. |
31-12-2019 | 1229 | 193.936 kr. | 48.484 kr. | 242.420 kr. |
31-12-2019 | 1230 | 220.529 kr. | 55.132 kr. | 275.661 kr. |
31-12-2019 | 1231 | 229.193 kr. | 57.298 kr. | 286.491 kr. |
I alt for periode | 1.682.129 kr. | 420.532 kr. | 2.102.661 kr. | |
Q1 - 2020 | ||||
03-02-2020 | 1384 | 193.936 kr. | 48.484 kr. | 242.420 kr. |
31-03-2020 | 1623 | 92.862 kr. | 23.216 kr. | 116.078 kr. |
31-03-2020 | 1624 | 101.362 kr. | 25.341 kr. | 126.703 kr. |
31-03-2020 | 1625 | 199.888 kr. | 49.972 kr. | 249.860 kr. |
31-03-2020 | 1681 | 99.568 kr. | 24.892 kr. | 124.460 kr. |
15-04-2020 | 1680 | -199.888 kr. | -49.972 kr. | -249.860 kr. |
I alt for Q1 | 487.728 kr. | 121.932 kr. | 609.660 kr. | |
I alt samlet | 6.953.014 kr. | 1.740.753 kr. | 8.703.767 kr. |
*Faktura nr. 598 fra [virksomhed2] er udstedt til et selskab ved navn [virksomhed3] ApS, CVR-nr. [...2] med fakturabeløb på 50.000 kr. ekskl. Moms.
Skattestyrelsen har under sagsbehandling i Skatteankestyrelsen oplyst, at denne var medtaget ved en fejl og derfor ikke skal med i beregningsgrundlaget.
Faktura nr. 381 er en kreditnota til faktura nr. 265.
Faktura nr. 435 er en kreditnota til faktura nr. 434.
Faktura nr. 1680 er en kreditnota til faktura nr. 1625.
Der er en høj grad af variation for, hvor detaljeret de på fakturaerne anførte arbejdsopgaver er beskrevet.
Nogle fakturaer er sparsomme i beskrivelserne, hvor faktura nr. 577 eksempelvis er anført med teksten ”udført arbejde, acconto 2, ifølge aftale”.
Andre fakturaer indeholder flere oplysninger om arten af det fakturerede arbejde. På faktura nr. 1227 er fakturateksten anført som ”Udført arbejde, [adresse1], [by1]. [adresse2], [by1]. Asfaltreparation. Periode 01.10.2019 – 31.10.2019” og ”Udført arbejde, [adresse3], [by2], Nedrivning og afstivning af ejendom, Periode: 08.11.2019 til 10.12.2019.”
De fakturerede ydelser på de fleste fakturaer anført som 1 antal med en samlet pris – Få fakturerede ydelser er anført et timetal og en timesats på 213 kr./time.
Til støtte for udgifterne til [virksomhed2], har selskabet fremlagt fire underleverandørkontrakter. Kontrakterne vedrører ud fra det oplyste arbejde på adresserne [adresse4], [adresse5], [adresse6] og [adresse7]. Kontrakterne indeholder derudover en specificering af hvilke arbejdsopgaver kontrakten indeholder.
Skattestyrelsen har anført følgende om underleverandøren [virksomhed2]:
”(...)
Ifølge fakturaerne er der solgt arbejdskraft til diverse opgaver herunder malearbejde, tagarbejde, gipsarbejde, håndværkerarbejder, mandskabsudlejninger m.v. Fakturaerne lever ikke op til fakturakravene, idet arten og mængden af det udførte arbejde ikke er nærmere specificeret. Man kan således ikke af fakturaerne se, hvem der har foretaget arbejdet, hvad der er leveret, hvor det er leveret og hvornår det er leveret.
På fakturaerne fremgår det, at betaling af fakturaerne skal ske til en konto i [finans1], hvorfra penge overføres til [virksomhed2] ApS’ konto hos [finans2] i Litauen og herfra videre til andre konti i udlandet. Ved betaling skal man oplyse et reference nr. som starter med [...].
Endvidere fremgår der også fakturaer, hvor betaling skal ske til en konto i [finans3], hvorfra penge videre overføres til [virksomhed2] ApS’ konto hos [finans4] og her videre til andre konti i henholdsvis Danmark og udlandet. Ved betaling skal man oplyse ”[virksomhed2]”.
[virksomhed2] ApS har ingen umiddelbare tegn på betaling af driftsomkostninger, der knytter sig til de fakturaer, der er betalt til [finans2] eller [finans4] i [finans3] PLC, ligesom selskabet ikke har haft lønudgifter eller udgifter til underleverandører, som gør det muligt at levere de fakturerede ydelser.
Skattestyrelsen har indkaldt [virksomhed2] ApS ApS’ regnskabsmateriale. Brevet er kommet retur til Skattestyrelsen med bemærkningen ”ubekendt på adressen”.
Der er ikke fremlagt supplerende oplysninger om samhandlen med [virksomhed2] ApS, så som kontrakt/samarbejdsaftale, timesedler/arbejdssedler, kontaktoplysninger eller korrespondance.
Der godkendes ikke fradrag for fakturaerne til [virksomhed2] ApS i 2018, 2019 og 2020, da disse anses for at være fiktive.
Ovennævnte forhold hos underleverandør [virksomhed2] ApS skaber ifølge Skattestyrelsens opfattelse en formodning for, at der ikke er udført noget arbejde.
På baggrund af de fremlagte fakturakopier og betalingsmønstret, anser Skattestyrelsen, at der er tvivl om fakturaernes realitet. Selskabets bevisbyrde for, at fakturaerne dækker over reelle ydelser, skærpes som følge heraf i henhold til SKM2009.325.ØLR.
Det gøres på baggrund af anførte sammenfattende omstændigheder gældende, at [virksomhed1] ApS ikke har løftet sin skærpede bevisbyrde for, at købsfakturaerne fra underleverandøren dækker over reelle leverancer af timer vedrørende leje af mandskab m.v.
De udstedte faktura er alene anvendt til at opnå fradrag skatte- og momsmæssigt til brug for udbetaling af sorte lønninger. I sagsfremstillingens punkt 2, indgår fakturaer, således i beregningen af den manglende A-skat og am-bidrag.
(...)”
Skattestyrelsen har beregnet selskabets indeholdelsespligtige A-skat og AM-bidrag til følgende:
2018 | 2019 | 2020 | Samlet | |
[virksomhed2] | 1.092.566 kr. | 5.382.720 kr. | 487.728 kr. | 6.963.014 kr. |
AM-bidrag 8 % | 87.405 kr. | 430.618 kr. | 39.018 kr. | 557.041 kr. |
A-skat 55 % | 552.838 kr. | 2.723.656 kr. | 268.250 kr. | 3.544.745 kr. |
I alt | 640.244 kr. | 3.154.274 kr. | 307.269 kr. | 4.101.786 kr. |
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har pålagt selskabet efterbetaling af indeholdelsespligtig A-skat og AM-bidrag for samlet 4.101.783 kr. for perioden fra 4. kvartal 2018 til og med 1. kvartal 2020.
Skattestyrelsen har som begrundelse, anført følgende:
”(...)
2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Skattestyrelsens har i henhold til sagsfremstillingens punkt 1 nægtet fradrag for købsmoms vedrørende [virksomhed2] ApS 2018, 2019 og 2020, da vi har anset fakturaerne for fiktive.
Det er Skattestyrelsen opfattelse, at de fiktive fakturaer er til brug for aflønning af eget personale uden indberetning og tilbageholdelse af A-skat og am-bidrag. Der er ved vurdering af aflønninger til eget personale taget højde for den løn, der ud over aflønningen af eget personale uden indberetning, er angivet til e-indkomst.
Da selskabet i forvejen har haft ansatte, har I været klar over, at der skal indeholdes A-skat og ambidrag af lønudbetaling. Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at selskabet hæfter for de ikke indeholdte skatter, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1 og 2 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7, og selskabet ikke kan fritages for hæftelsesansvar for den manglende indeholdelse af A-skat og ambidrag.
Der er tale om arbejde inden for håndværkerydelser/mandetimer og lønnen anses med rimelig klarhed at falde ind under definitionerne i kildeskattelovens § 43 stk. 1 og 2, idet der efter Skattestyrelsens vurdering er tale om betaling for personligt arbejde i tjenesteforhold.
Det er på den baggrund Skattestyrelsens opfattelse, at selskabet har været arbejdsgiver for hele perioden fra den 1. oktober 2018 til den 31. marts 2020, og har udbetalt løn til en ukendt kreds af medarbejdere omfattet af kildeskattelovens § 43 stk. 1 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 2 stk. 1 uden indeholdelse af A-skat og am-bidrag efter kildeskattelovens § 46, stk. 1.
Skønsmæssig opgørelse af A-skat og am-bidrag
Skattestyrelsen har lagt fakturabeløb eksklusiv moms til grund, for beregning af yderligere manglende A-skat og am-bidrag.
(...)
Skattestyrelsen efteropkræver således i henhold til kildeskattelovens § 69 stk. 1 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7, følgende:
(...)
Beløbet 4.101.783 kr. afkræves selskabet i henhold til opkrævningslovens § 5, stk. 2.
(...)”
Skattestyrelsen har i brev af 11. september 2022 fremsendt følgende bemærkninger til Skattestyrelsens indstilling:
”(...)
Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens forslag til sagens afgørelse.
Materielt
Indledning
Det bemærkes jævnfør ovenstående, at Klagers hæftelse for A-skatter og AM-bidrag er lidt mindre beløbsmæssigt i forhold til de beløb, som fremgår af kendelsen afsagt af Skattestyrelsen ved sagens behandling i 1. instans. Dette skyldes, at der er medtaget en uvedkommende faktura i den oprindelige beregning. Der er således tale om en korrektion til et i sagen nu korrekt beregnet beløb.
Vi henviser øvrigt til de i sagen afgivne udtalelser herunder til udtalelserne vedrørende moms. Der er tale om sagsnumrene 21-0099593 og 21-004136 + 21-0099609.
Underleverandører
For skattemæssig afklaring af om, hvorvidt det kan anerkendes, at der benyttes en egentlig underleverandør, bør en skriftlig kontrakt eller anden sandsynliggørelse foreligge såvel som skattemæssig dokumentation i form af fyldestgørende underbilag.
Vores vurdering er, at der ikke findes fyldestgørende dokumentation i sagen og således finder vi ikke, at Klager har løftet bevisbyrden for, at der rent faktisk har været benyttet underleverandør.
Samlet set lægger vi vægt på
• at der ikke er indgået samarbejdskontrakter
• at fakturaerne lider af diverse indholdsmæssige mangler
• at der skete overførsler til udenlandske konti for så vidt, angår de tidligere fratrukne fakturabeløb.
Det er vores opfattelse, at selskabet har haft udgifter til sorte lønninger for det udførte arbejde.
Beløbene anses skattemæssigt som løn til en ukendt kreds af lønmodtagere udbetalt af Klager. Det pointeres her, at der er tale om en anden udgiftstype end det oprindelige selvangivne, men at denne om klassificering af fradragstypen, ikke medfører en ændret skatteansættelse for Klager.
Udgangspunktet for uregistreret arbejdskraft / løn er, at dette ikke er fradragsberettiget.
Men vi anerkender og godkender, at der har været afholdt udgifter i selskabet for udført arbejde.
Men netop vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold som er omfattet af skattepligten i statsskattelovens § 4, er fradragsberettiget for Klager, præcist som det almindeligvis gør sig gældende for lønudgifter jf. bestemmelserne om driftsomkostninger i statsskatteloven § 6, stk. 1.litra a.
Posten fratrukket som udgift til underleverandører er således sidestillet med udgift til lønninger. Fradraget for lønudgifter dog er betinget af, at indeholdelse af A-skat og AM-bidrag effektueres.
A-skatter og AM-Bidrag
Klager var registeret med pligter herfor og er altså indeholdelsespligtig af A-skat og AM-bidrag. Det bemærkes i sagen, at arbejdet personerne udførte for Klager, er omfattet af kildeskatteloven (§ 43).
Det er vurderet, at der blev foretaget lønudbetalinger til en ubestemt kreds af personer uden, at Klager havde modtaget skattekort, bikort eller frikort.
I disse tilfælde skal udbetaler indeholde og afregne 55 pct. af den udbetalte A-indkomst og 8 pct. i arbejdsmarkedsbidrag jf. bestemmelserne i kildeskatteloven.
Klager anses at have udvist forsømmelig adfærd, ved ikke at indeholde skatterne, inden der skete udbetalinger. Dette retteligt omtalt og bestemt i kildeskattelovens § 69, stk. 1.
Efteropkrævning af A-skat og AM-bidrag vurderes derfor, at kunne foretages retteligt hos Klager, idet Klager hæfter for de skatter og beløb vedr. AM-bidrag, der skulle have været indeholdt og afregnet.
Vi vurderer således, at sagen bør fastholdes.
(...)”
Selskabets opfattelse
Selskabet har nedlagt påstand om, at selskabets indeholdelsespligtige A-skat og AM-bidrag nedsættes med 4.101.783 kr.
Selskabets repræsentant har anført følgende som argumentation:
”(...)
Ad A-Skat og AM-bidrag
Som også fremhævet af indklagede i Bilag 1 er retstilstanden således, at det følger af kildeskattelovens § 46, stk. 1, at den, for hvis regning udbetaling af A-indkomst foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb i forbindelse med udbetalingen. Den som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde skat er over for det offentlige umiddelbart ansvarlig for betaling af det manglende beløb, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1, jf. Bilag 1, s. 8.
Dette suppleres af Den Juridisk vejledning 2020-1, afsnit A.D.5.2.2 hvoraf det følger, at har den indeholdelsespligtige ikke indeholdt A-skat og AM-bidrag, hæfter denne solidarisk med lønmodtager, såfremt han har udvist forsømmelse, jf. Bilag 1, s. 9.
Herefter anfører indklagede følgende i Bilag 1, s. 9:
”Skattestyrelsens har i henhold til sagsfremstillingens punkt 1 nægtet fradrag for købsmoms vedrørende [virksomhed2] ApS 2018, 2019 og 2020, da vi har anset fakturaerne for fiktive.
Det er Skattestyrelsen opfattelse, at de fiktive fakturaer er til brug for aflønning af eget personale uden indberetning og tilbageholdelse af A-skat og am-bidrag.”
Når Skattestyrelsen dermed har fundet, at de såkaldte fiktive fakturaer udstedt af [virksomhed2] ApS er benyttet til brug for aflønning af [virksomhed2] ApS’s eget personale, da følger det af kildeskattelovens § 46, stk. 1, smh. kildeskattelovens § 69, stk. 1, som fortolket i Den Juridisk vejledning 2020-1, afsnit A.D.5.2.2, at A-skatten og AM-bidraget er et mellemværende mellem [virksomhed2] ApS og selskabets ansatte.
Derved er klager ikke det relevante skattesubjekt i denne sammenhæng.
Klager har ligeledes, jf. Bilag 7 kunne konstatere, at [virksomhed2] ApS er gået konkurs, hvorved der må være en stærk formodning for, at indklagede/Gældsstyrelsen har anmeldt et krav i konkursboet. Dette krav må nødvendigvis ligeledes omfatte den i nærværende sag omtalte A-skat og AM-bidragene, hvilket i givet fald vil bekræfte, at kravet er klager uvedkommende.
Indklagede opfordres(3) til at forelægge anmeldelsen, som skattemyndighederne har foretaget i [virksomhed2] ApS, under konkurs.
(...)”
Kontakten med [virksomhed2] er foregået med en mand ved navn [person3]. Selskabets indehaver har på møde med Skatteankestyrelsen oplyst, at han ikke selv har mødt eller snakket med [person3]. Det var selskabets ansatte oplyst som [person4], der forestod kontakten.
Selskabets repræsentant har i brev den 14. november 2022 fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens bemærkninger hertil:
”(...)
Med henvisning til den tidligere repræsentants redegørelse for omstændighederne vedrørende [virksomhed2] ApS og [virksomhed4] ApS, samt ovenstående bemærkninger, herunder de i sagen fremlagte bilag, skal vi derfor gøre gældende, at Selskabet på ingen måde kan anses for at have udvist forsømmelighed, jf. KSL § 69, stk. 1.
Omdrejningspunktet for nærværende klagesag er således efter vores opfattelse, i hvilken udstrækning Skattestyrelsen kan gøre et dansk selskab hæftelsesansvarlig for manglende indeholdelse af kildeskatter i den situation, hvor man har entreret med et andet og uafhængigt dansk selskab. Det er derfor vores opfattelse, at hæftelsesansvaret bør rettes mod [virksomhed2] ApS og [virksomhed4] ApS for deres manglende indeholdelse af kildeskatter.
Skattestyrelsen synes at lægge vægt på det forhold, at Selskabet allerede er registreret som arbejdsgiver, hvilket ikke er relevant i forhold til, om Selskabet faktisk har indgået aftale med en underentreprenør, og hvorvidt der er sket faktisk levering af de påståede ydelser. Det er således vanskeligt at forestille sig, at et selskab uden ansatte skulle have de fornødne ”menneskelige og tekniske ressourcer” til at indgå de ovenfor anførte aftaler med underentreprenører samt stå for leverancen af byggematerialerne.
Ovenstående understøttes både af de nu fremlagte underentreprisekontrakter sammenholdt med tidligere fremlagte billeder, der efter vores opfattelse dokumenterer de omtalte selskabers tilstedeværelse på byggepladserne (billeder af biler med [virksomhed2] ApS samt [virksomhed4] ApS’
CVR-nr. påført på siden).
Selskabet er simpelthen blevet snydt. Dette har både haft betydning for den påklagede skattesag, men også særligt i forhold til de igangværende arbejder, hvor bl.a. [virksomhed2] ApS og deres ansatte forsvandt uden varsel. Dette har efterladt Selskabet uden underentreprenører til at færdiggøre igangværende arbejder samt tab for betalt men ikke udført arbejde af de omhandlede selskaber.
Da de omhandlede selskaber ikke længere mødte op på byggepladserne, valgte Selskabet at stoppe betalinger til disse. Dette harmonerer også med Skatteankestyrelsens observation i forslaget:
”Styrelsen bemærker ved gennemgang af selskabets bankkontoudtog, at der for enkelte fakturaer ikke er sket betaling. Der er herunder tale om fakturaerne anført med nummer 1227, 1623, 1624 og 1681.”
Ovenstående er således forventeligt at se i den situation, hvor der ikke længere sker levering af ydelser. Herudover understøtter det også vores påstand omkring underentreprenørernes økonomiske risiko.
Det er således ukorrekt, når Skattestyrelsen vælger at gøre hæftelsesansvar gældende over for Selskabet i andet led. Dette særligt med begrundelsen om, at [virksomhed2] ApS og [virksomhed4] ApS ikke antages at have de fornødne ”menneskelige og tekniske ressourcer” til at udføre det påståede arbejde. Med denne begrundelse undlader Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen således fuldstændigt at forholde sig til det simple faktum, at der (1) utvivlsomt er udført arbejde for en bygherre, (2) at samme kunne gøres gældende over for Selskabet, der ifølge det oplyste ej heller har haft sådanne ”menneskelige og tekniske ressourcer” til at udføre det konkrete arbejde, og (3) at dette arbejde ifølge fremlagte aftalegrundlag er beskrevet i en aftale mellem to uafhængige parter, der som tidligere beskrevet begge er danske selskaber.
Det forhold, at Skattestyrelsen har kunne konstatere, at [virksomhed2] ApS ikke har betalt kildeskatter for dets ansatte, eller at pengestrømmene i [virksomhed2] ApS er ganske usædvanlige, er næppe forhold, vores klient kan bebrejdes, da vores klient på ingen måde kan anses for at have bestemmende indflydelse over underentreprenørerne. Det er i denne forbindelse værd at bemærke, at danske selskaber ikke har samme kontrolbeføjelser som Skattestyrelsen og næppe kan forpligtes til at kontrollere forhold, de på ingen måde er herre over. Af samme årsag synes inddragelsen af disse forhold at være usaglig i forhold til vores klients påståede forsømmelighed.
Det er sammenfattende vores opfattelse, at forsømmelighedsvurderingen netop er indsat bl.a. for at imødese den uundgåelige situation, hvor et dansk selskab i god tro har indgået et kontraktforhold med en part, der efterfølgende viser sig at have handlet i strid med reglerne om indeholdelse af kildeskatter.
Der henvises i denne forbindelse til SKM2002.470.ØLR, der vedrørte den situation, hvor en person, der lavede strenge til musikinstrumenter for en virksomhed, efter Skattestyrelsens opfattelse ansås for at være lønmodtager i modsætning til selvstændig erhvervsdrivende. I denne forbindelse blev spørgsmålet, i hvilket omfang den konkrete virksomhed, ved ikke at indeholde kildeskatter, måtte have udvist en sådan forsømmelighed ved den manglende indeholdelse, at selskabet hæftede for disse. Til dette bemærkede Landsretten følgende:
”I overensstemmelse med Landsskatterettens afgørelse af [...] lægges det til grund, at [...] indkomst hos sagsøgeren var omfattet af kildeskattelovens § 43, hvilket medfører, at sagsøgeren havde pligt til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Ved vurderingen af, om sagsøgeren ved ikke at have gjort dette har handlet forsømmeligt, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1, lægger landsretten afgørende vægt på, at de i cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 angivne kriterier, som indgår i vurderingen af, om der er tale om et tjenesteforhold, ikke fører til et entydigt resultat, således som det er anført i
Landsskatterettens afgørelse. På denne baggrund finder landsretten ikke, at forholdet har haft en sådan klarhed, at det kan lægges til grund, at sagsøgeren udviste forsømmelighed ved at undlade at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.
Landsretten tager derfor sagsøgerens påstand til følge.”
Ligesom ovenstående vedrører nærværende sag, hvorvidt vores klient har indgået aftale med en selvstændig erhvervsdrivende, eller om der er tale om lønmodtagerforhold. En sådan vurdering beror derfor på samme cirkulære, som landsretten tog stilling til. Der er således i lighed med SKM2002.470.ØLR tale om en vurdering uden en sådan klarhed, at det kan lægges til grund, at vores klient har udvist forsømmelighed ved at undlade at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Med henvisning til ovenstående dom bør resultatet således være det samme, hvorfor vores klient skal have fuldt medhold.
(...)”
Selskabets repræsentant har fremsendt følgende bemærkninger til Skattestyrelsens supplerende udtalelse:
”(...)
Med henvisning til Skattestyrelsens supplerende udtalelse skal vi hermed fremsende vores bemærkninger.
Af Skattestyrelsens supplerende udtalelse fremgår følgende:
”Vi lægger vægt på, at der ikke er modtaget nye oplysninger i sagen, såvel som der ikke er modtaget ny dokumentation, der begrunder eller belyser sagen i et andet omfang, end det grundlag vi tidligere har vurderet.”
Ovenstående er faktuelt forkert. Det er i denne forbindelse værd at bemærke, at Skattestyrelsen udelukkende er blevet udbedt en supplerende udtalelse på baggrund af de under retsmødet fremlagte nye faktiske oplysninger i sagen (samarbejdskontrakter).
Herudover anfører Skattestyrelsen følgende:
”De modtagne samarbejdskontrakter giver ikke anledning til ændring, da det fortsat ikke er muligt at identificeret de ansatte, der måtte have udført arbejdet. Der henvises fortsat til, at det er teknisk umuligt for [virksomhed2] ApS, at foretaget leveringer.”
Som vi også gjorde gældende under retsmødet, er det vores opfattelse, at Skattestyrelsens begrundelse er usaglig og cirkulær.
Når Skattestyrelsen begrunder [virksomhed1] ApS’ hæftelse med, at det var teknisk umuligt for [virksomhed2] ApS at foretage de i sagen omhandlede leverancer, synes denne begrundelse fuldstændig at se bort fra det simple faktum, at nærværende sag vedrører brug af uregistreret arbejdskraft.
Hverken [virksomhed1] ApS eller [virksomhed2] ApS har ifølge offentlige registreringer haft teknisk mulighed for at udføre det i sagen omhandlede arbejde. Det er derfor svært at følge argumentationen, da Skattestyrelsens egen begrundelse både taler imod [virksomhed2] ApS og [virksomhed1] ApS som reel arbejdsgiver.
Herudover er vi også uforstående overfor Skattestyrelsens bemærkning om, at samarbejdskontrakterne ikke kan tillægges betydning, da [virksomhed1] ApS ikke har mulighed for at identificere de arbejdstagere, som [virksomhed2] ApS har stillet til rådighed.
Det forhold, at der har været indgået samarbejdskontrakter mellem [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS, understøtter det påståede entrepriseforhold. Hvis et sådan entrepriseforhold har eksisteret, kan [virksomhed1] ApS ikke forventes at ”identificere de ansatte, der måtte have udført arbejdet”.
Det cirkulære argument opstår, når Skattestyrelsen tager et faktum til støtte for entrepriseforhold (manglende identifikation) og bruger det til at tilsidesætte samarbejdskontrakterne, der yderligere understøtter og dokumenterer det påståede entrepriseforhold.
Hvis Skattestyrelsen anser [virksomhed1] ApS som reel arbejdsgiver, uanset om arbejdstagerne kan identificeres eller ej, hvorfor så tillægge det betydning i begrundelsen?
Slutteligt bemærkes, at Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen bl.a. har begrundet henholdsvis afgørelsen og kontorindstillingen med [virksomhed1] ApS’ manglende dokumentation for samarbejdet med [virksomhed2] ApS. I lyset af denne dokumentation fremstår Skattestyrelsens begrundelse usaglig.
Med henvisning til ovenstående fastholder vi, at fremlæggelsen af de omhandlede samarbejdskontrakter dokumenterer det påståede entrepriseforhold.”
Retsmøde
Repræsentanten fastholdt påstanden om, at selskabets indeholdelsespligtige A-skat og AM-bidrag nedsættes med 4.101.783 kr. for perioden 2018 – 2020 og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og det på retsmødet udleverede materiale.
Skattestyrelsen havde ikke forinden retsmødet modtaget selskabets bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og tilhørende materiale. Skattestyrelsens indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen følger Skatteankestyrelsens indstilling, der nedsætter den samlede forhøjelse til 4.051.026 kr.
Skattestyrelsens bemærkninger
Skattestyrelsens har fremsendt følgende bemærkninger til de af selskabet fremlagte samarbejdskontrakter:
”(...)
Skattestyrelsen har vurderet de fremsendte oplysninger. Vi er kommet til den konklusion, at vi fastholder vores tidligere udtalelser af 11. september 2022.
Vores nyligt foretagne vurdering af sagen og af de nyligt fremsendte bilag i sagen gør, at vi ikke finder grund til at tilsidesætte eller ændre på vores tidligere vurdering.
Vi lægger vægt på, at der ikke er modtaget nye oplysninger i sagen, såvel som der ikke er modtaget ny dokumentation, der begrunder eller belyser sagen i et andet omfang, end det grundlag vi tidligere har vurderet.
De modtagne samarbejdskontrakter giver ikke anledning til ændring, da det fortsat ikke er muligt at identificeret de ansatte, der måtte have udført arbejdet. Der henvises fortsat til, at det er teknisk umuligt for [virksomhed2] ApS, at foretaget leveringer.
Vores vurdering er således, at sagen fortsat bør fastholdes i overensstemmelse med vores tidligere udtalelser.
(...)”
Landsskatterettens afgørelse
Der skal tages stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har opkrævet efterbetaling af indeholdelsespligtig A-skat og AM-bidrag for samlet 4.101.783 kr. for perioden fra 4. kvartal 2018 til 1. kvartal 2020.
Til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser. Dette følger af kildeskattelovens § 43, stk. 1, 1. pkt.
I forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Indeholdelsen foretages ved, at den indeholdelsespligtige beregner det beløb, der skal indeholdes, og tilbageholder dette beløb i A-indkomsten. Det fremgår af kildeskattelovens § 46, stk. 1.
Har den indeholdelsespligtige hverken modtaget skattekort, bikort eller frikort, skal der indeholdes A-skat med 55 pct. af den udbetalte eller godskrevne A-indkomst. Dette følger af kildeskattelovens § 48, stk. 7.
Endvidere følger det af arbejdsmarkedsbidragslovens § 1 dagældende lov nr. 471 af 12. juni 2009, at personer, der er skattepligtige her til landet, har pligt til at svare skat i form af arbejdsmarkedsbidrag til staten, samt at bidraget udgør 8 pct. af grundlaget.
Grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag for lønmodtagere m.v. er ethvert vederlag i penge eller naturalier, der kan henføres til personligt arbejde i ansættelsesforhold, herunder løn i opsigelsesperiode, løn under sygdom og barsel m.v., efterbetalinger, fratrædelsesgodtgørelser, efterløns- og pensionslignende ydelser m.v., når sådanne ydelser har sammenhæng med et tidligere ansættelsesforhold eller hverv. Det fremgår af arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 1.
Den, som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, er umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb over for det offentlige, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side. Det fremgår af kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.
Kan størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte virksomhedens tilsvar skønsmæssigt. Tilsvarende gælder, hvis en virksomhed har modtaget et for stort beløb som godtgørelse og størrelsen af det beløb, som virksomheden derfor skal tilbagebetale, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber. Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2.
Skattestyrelsen har i afgørelsen af den 19. februar 2021 truffet afgørelse om ikke at godkende selskabet fradrag for købsmoms pålagt fakturaer fra underleverandører. Skattestyrelsen har ved afgørelsen lagt vægt på, at selskabet ikke har løftet bevisbyrden for, at der er sket levering mod vederlag fra underleverandører til selskabet. Som konsekvens, har Skattestyrelsen vurderet, at arbejdet er udført af fiktive virksomheder for at dække over sorte lønninger.
Henset til, at fakturaerne lider af indholdsmæssige mangler, at der ikke er andre underbilag, at [virksomhed2] er under tvangsopløsning og, at overførslerne for fakturaerne sker til udenlandske konti, der herefter videreføres, finder retten, at selskabets udgifter er anvendt til sorte lønninger. Som konsekvens af Landsskatterettens afgørelse i sammenholdt momssag 21-0043136, er det rettens vurdering, at selskabet har afholdt udgifter til yderligerligere ansatte for samlet 6.913.014 kr. Retten har ved afgørelsen lagt vægt på, at arbejdet for selskabets kunder må anses for at være leveret.
De af selskabet fremlagte underleverandørkontrakter kan ikke føre til et andet resultat. Der er herved henset til, at kontrakterne alene omfatter arbejde udført på et begrænset antal adresser, der ellers er faktureret for.
Retten bemærker derimod, at Skattestyrelsen har medtaget en for selskabet uvedkommende faktura i opgørelsen. Den uvedkommende faktura fra [virksomhed2] er udstedt til [virksomhed3] ApS og udgør 50.000 kr. ekskl. moms og vil herefter ikke indgå i beregningsgrundlaget.
Ved beregning af A-skat for 2020 har Skattestyrelsen taget udgangspunkt i de samlede udgifter på 487.728 kr. Arbejdsmarkedsbidrag er ikke blevet fratrukket beregningsgrundlaget ved beregningen af A-skat.
Ud fra sagens oplysninger har der ikke foreligget en sådan uklarhed om selskabets indeholdelsespligt, at selskabet kan fritages for hæftelsesansvar for den manglende indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag og A-skat, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7. Selskabet hæfter derfor for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i henhold til fakturaerne fra underleverandørerne. Der henvises endvidere til Østre Landsrets dom af 7. november 2016, der er offentliggjort i SKM2017.117.ØL.
Da der ikke er oplysninger om, at selskabet har modtaget skattekort, bikort eller frikort, skulle der have være indeholdt 55 % af den udbetalte A-indkomst og 8 % i arbejdsmarkedsbidrag.
Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse.
2018 | 2019 | 2020 | Samlet | |
[virksomhed2] | 1.092.566 kr. | 5.332.720 kr. | 487.728 kr. | 6.913.014 kr. |
AM-bidrag 8 % | 87.405 kr. | 426.618 kr. | 39.018 kr. | 553.041 kr. |
A-skat 55 % | 552.838 kr. | 2.698.356 kr. | 246.790 kr. | 3.497.985 kr. |
I alt | 640.244 kr. | 3.124.974 kr. | 285.809 kr. | 4.051.026 kr. |