Kendelse af 03-02-2023 - indlagt i TaxCons database den 24-02-2023

Journalnr. 21-0037659

Gældsstyrelsen har afslået klagerens anmodning om eftergivelse af gæld til det offentlige.

Landsskatteretten ændrer Gældsstyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren er født i 1965 og bor på adressen [adresse1], [by1].

Klageren er ansat som direktør i selskabet [virksomhed1] ApS.

Selskabet [virksomhed1] ApS er ejet 100 % af klagerens mor.

Klageren har indgået en direktørkontrakt med [virksomhed1] ApS med virkning fra 1. juli 2013. Det fremgår blandt andet af kontrakten, at klageren oppebærer en løn på 35.000 kr. pr. måned.

Af klagerens indkomstoplysninger for januar 2021 til november 2021 fremgår, at klageren havde en månedlig indkomst på 39.355,35 kr.

Klagerens gæld til det offentlige blev i den påklagede afgørelse opgjort til 505.552,14 kr. og bestod blandt andet af A-skat, arbejdsmarkedsbidrag fra virksomheder, moms, B-skat, restskat, rottebekæmpelse, medielicens, grøn ejerafgift, opkrævningsgebyrer, renter fra En Skattekonto, opkrævnings- og inddrivelsesrenter.

Gælden er primært stiftet i perioden 2013-2017.

Ved ansøgning af 19. marts 2020 anmodede klageren om eftergivelse af den offentlige gæld. Af ansøgningen fremgik følgende begrundelse:

”Jeg drev en mindre rengøringsvirksomhed fra en lille landbrugsejendom, der samtidig var vores bolig. I forbindelse med finanskrisen mistede virksomheden en del kunder. og overskuddet faldt i 2009 med ca. 30 % eller ca. kr. 275.000. Jeg forsøgte at kæmpe mig igennem, men gælden var blevet for stor og en afdragsordning med SKAT mislykkedes, idet et forsøg med frasalg af noget af jordarealet heller ikke lykkedes. det førte til at jeg i 2013 måtte kaste håndklædet i ringen. det lykkedes at videreføre virksomheden i selskabsform med min moder som reel ejer og jeg blev ansat. I 2017-2018 måtte jeg igennem en skilsmisse, der betød at vi måtte sælge ejendommen. af min andel af provenuet af salget betalte jeg ca. kr. 185.000 til SKAT. Jeg bor nu til leje, jeg ejer intet og ser ingen mulighed for at afvikle min gæld til SKAT.”

Af ansøgningen fremgår endvidere følgende budgetoplysninger:

Indtægter
Indtægter efter skat		20.600,00 kr.
Udgifter
Boligudgift		8.500,00 kr.
El, gas, vand, varme		2.315,00 kr.
Børnebidrag Samværsudgifter med børn		1.415,00 kr. 500,00 kr.
Udgifter i alt		12.730,00 kr.

Barn 1
Andre indtægter		2.561,00 kr.
Indtægter i alt		2.561,00 kr.

Barn 2
Børnefamilieydelse		311,00 kr.
Børnebidrag		1.415,00 kr.
Månedlige indtægter i alt		1.726,00 kr.
Resultat barn 2		1.726,00 kr.

Af de indberettede oplysninger om klagerens indkomst- og formueforhold for indkomstårene 2019 og 2020 fremgår blandt andet, at klageren havde en personlig indkomst i indkomståret 2018 på 432.821 kr., i indkomståret 2019 på 457.821 kr. og i indkomståret 2020 på 472.921 kr. Det fremgår endvidere af klagerens indkomstoplysninger for indkomståret 2020, at klageren pr. 31. december 2020 havde gæld til [finans1] på 1.843 kr.

Selskabet [virksomhed1] ApS havde for regnskabsåret 2018/2019 et resultat på 53.971 kr. og for regnskabsåret 2019/2020 et resultat på -19.097 kr.

Gældsstyrelsens afgørelse

Gældsstyrelsen har afslået klagerens anmodning om eftergivelse af gæld til det offentlige.

Som begrundelse herfor har Gældsstyrelsen anført følgende:

”(...)

Derfor får du ikke eftergivet gælden

Herunder kan du læse vores begrundelser for, hvorfor vi ikke kan eftergive din gæld.

Gældsstyrelsen har ikke taget stilling til, hvorvidt du har godtgjort, at du ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til, at kunne opfylde dine gældsforpligtelser, og at en eftergivelse vil føre til en varig forbedring af dine økonomiske forhold, jf. gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1.

Det skyldes, at Gældsstyrelsen finder, at der er forhold, som efter § 13, stk. 2 og § 13, stk. 4 taler imod, at eftergivelse kan finde sted, og at din ansøgning om eftergivelse allerede derfor ikke kan imødekommes.

•	Du får udbetalt løn fra [virksomhed1] ApS.

Det fremgår af dine skatteoplysninger for indkomståret 2020, at du får udbetalt løn fra ovennævnte selskab, som din mor er reel ejer af. [virksomhed1] ApS har indberettet 65 løntimer hver måned i hele indkomståret. En normal fuldtidsstilling er på 160,33 løntimer pr. måned.

Vi kan oplyse, at Gældsstyrelsen ved behandlingen af en sag om eftergivelse lægger vægt på, om skyldner udnytter sin arbejds- og indtjeningsevne ved fuldtidsbeskæftigelse, medmindre det kan dokumenteres, at fuldtidsbeskæftigelse ikke er muligt på grund af helbredsmæssige forhold.

Vi har desuden lagt vægt på, at du som direktør i selskabet har indflydelse på dine løn- og ansættelsesvilkår.

Det er vores vurdering, at du ved din nuværende jobsituation ikke udnytter din arbejds- og indtjeningsevne, og du som direktør i selskabet har indflydelse på dine løn- og ansættelsesvilkår, og på denne baggrund anser vi dine økonomiske forhold for at være uafklarede, og vi kan derfor ikke vurdere, om du i fremtiden får mulighed for at betale din gæld.

En af betingelserne for at få eftergivelse er, at dine økonomiske forhold ikke må være uafklarede. Det står i § 13, stk. 2, nr. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

•	Der foreligger andre omstændigheder, der taler imod eftergivelse.

Det fremgår af Gældsstyrelsens inddrivelsessystem, at [virksomhed1] ApS, som du er direktør i, har gæld til det offentlige. Restancen, som dags dato er til inddrivelse, udgør 50.656,07 kr.

Vi kan oplyse, at det generelt ved vurderingen af eftergivelse af offentlig gæld tillægges vægt, at skyldner ikke stifter ny gæld til det offentlige. Det taler imod eftergivelse, at du som direktør i selskabet stifter ny gæld til det offentlige i selskabet.

Du har i forbindelse med ansøgning om eftergivelse ikke oplyst, at du har private kreditorer. Det taler imod eftergivelse, at du har tilgodeset alle dine private kreditorer og undladt af indfri din offentlige gæld.

Uanset § 13 stk. 2 kan eftergivelse nægtes, hvis der foreligger andre omstændigheder, der taler afgørende imod hel eller delvis eftergivelse Det står i § 13 stk. 4, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

•	Vi vurderer, at du ikke har sociale eller andre forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse af din gæld.

Vi har i vores vurdering taget oplysningerne om din økonomiske situation og dine uafklarede økonomiske forhold med i vores betragtning. Vi vurderer ikke, at disse forhold, hverken enkeltvis eller sammen, i særlig grad taler for en eftergivelse efter nedenstående bestemmelse.

Vi vurderer, at du ikke i øvrigt har oplyst om forhold, der kan begrunde eftergivelse efter nedenstående bestemmelse.

Eftergivelse kan i øvrigt meddeles fysiske eller juridiske personer, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler derfor, uanset om skyldnerens økonomiske forhold er uafklarede. Det står i § 13, stk. 6, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

(...)”

Gældsstyrelsen har ved genvurderingen af sagen i forbindelse med klagen fastholdt afgørelsen. Af Gældsstyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsen fremgår blandt andet følgende:

”(...)

5. Restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelse og begrundelse

Gældsstyrelsen fastholder afgørelsen om afslag på eftergivelse af 13. januar 2021.

Afgørelsen om afslag på eftergivelse af 13. januar 2021, giver klager afslag på ansøgningen om eftergivelse med nedenstående begrundelser:

•	Klagers økonomiske forhold er uafklarede, jf. gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 2, nr. 1.
•	Der foreligger andre omstændigheder, der taler afgørende imod eftergivelse, jf. gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 4.
•	Gældsstyrelsen vurderer, at der ikke er sociale eller andre forhold, der gør, at der i øvrigt kan meddeles eftergivelse, jf. gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6.

Klager har uafklarede økonomiske forhold

Det fremgår af klagers skatteoplysninger for indkomståret 2020, at han får udbetalt løn fra selskabet [virksomhed1] ApS, som klagers mor er reel ejer af. [virksomhed1] ApS har indberettet 65 løntimer hver måned i hele indkomståret. En normal fuldtidsstilling er på 160,33 løntimer pr. måned.

Det fremgår af klagen, at indrapporteringen af 65 løntimer pr. måned er en fejl. Klager arbejder 45 timer om ugen. Idet klager er mere end fuldtidsbeskæftiget, må han siges at bruge sin erhvervsevne fuldt ud.

Dernæst kommer vi til spørgsmålet om, hvorvidt klager som direktør i selskabet [virksomhed1] ApS har indflydelse på sine løn- og ansættelsesvilkår. Efter gældssaneringspraksis kan det efter omstændighederne være en hindring for gældssanering, hvis man er ansat som direktør i en virksomhed, der er ejet af en nærtstående, idet formodningen således vil være, at man har en bestemmende indflydelse over sine egne løn- og arbejdsforhold. Da praksis på eftergivelse skal følge praksis på gældssanering,

må det også for eftergivelse være en hindring, at klager i sin situation udgør den reelle ledelse i et anpartsselskab, som er ejet af klagers mor. Derved opstår der et uafklaret økonomisk forhold. jf. gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 2, nr. 1, idet der skabes tvivl om, hvorvidt klagers løn er fastsat ud fra markedsvilkår.

Andre omstændigheder

Det fremgår af Gældsstyrelsens inddrivelsessystem, at [virksomhed1] ApS, som klager er direktør i, har gæld til det offentlige. Restancen, som på tidspunktet for afgørelsen om afslag var til inddrivelse, udgjorde 50.656,07 kr.

Det tillægges generelt ved vurderingen af eftergivelse af offentlig gæld vægt, at skyldner ikke stifter ny gæld til det offentlige. Det taler imod eftergivelse, at klager som direktør i selskabet stifter ny gæld til det offentlige i selskabet.

Klager mente, at selskabet [virksomhed1] ApS havde en del til gode på skattekontoen.

Dette var på tidspunktet for afgørelsen korrekt, og pengene er nu modregnet til gælden

til inddrivelse, så der på nuværende tidspunkt er en restgæld på 5.333,88 kr., der ikke kan afvikles pga. usikkerhed om gælden. Men det vigtige er, at gælden i selskabet ikke kan have indflydelse på klagers mulighed for at få eftergivelse. Denne nægtelsesgrund frafaldes altså.

Sociale/andre forhold

En ansøgning om eftergivelse kan imødekommes, såfremt sociale eller andre forhold

taler derfor jf. gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6.

Af forarbejderne til gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6 (lovforslag nr. 26 af 2. oktober 2019) fremgår det blandt andet følgende om anvendelsesområdet for bestemmelsen:

De kriterier, der indgår i en vurdering efter de almindelige regler om eftergivelse i lovens§ 13, stk. 1-5, vil i udgangspunktet også være relevante i den samlede vurdering efter § 13, stk. 6, men de er ikke afgørende for resultatet. Økonomiske forhold, herunder skyldnerens, og, hvis det er relevant, husstandens økonomiske forhold, skal således som altovervejende hovedregel indgå i den samlede vurdering af, hvorvidt eftergivelsen kan meddeles. Kun i tilknytning til helt særlige omstændigheder, hvor det enten vil føre til et urimeligt samlet resultat at inddrage skyldnerens eller husstandens økonomiske forhold, eller at det vil have en urimelig påvirkning af skyldnerens forhold at indhente disse oplysninger, kan dette undlades. Det kunne f.eks. være tilfældet, hvis der alene er tale om myndighedsfejl.

Det forhold, at skyldneren og/eller dennes ægtefælle/samlever ikke er i en stabil økonomisk situation, herunder i relation til tilknytning til arbejdsmarkedet eller i forhold til indtægtsgrundlag, er ikke i sig selv udtryk for et forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse. Omvendt vil det som foreslået ikke være en hindring for eftergivelse, at skyldners og/eller dennes ægtefælle/samlevers forhold er uafklarede, hvis der i øvrigt er forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse.

Ved anvendelsen af begrebet ”særlig grad” forstås som hidtil forhold, der ikke bare taler for eftergivelse, men som i særlig grad taler for eftergivelse. Der skal med andre ord være tale om forhold, der i højere grad end for andre, lignende tilfælde afviger fra det sædvanlige og dermed taler for eftergivelse.

Der er således krav om en vis kvalificering og betydning af det eller de pågældende forhold, der medfører, at eftergivelse kan ske. Det skal samtidig bemærkes, at det ikke behøver at være et enkeltstående forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse. Det kan tillige være kombinationen af en række forskellige forhold, der ikke enkeltvist i særlig grad taler for eftergivelse, men som samlet set i særlig grad taler for eftergivelse.

I lighed med gældende ret skal alle relevante forhold tages i betragtning i den samlede vurdering efter den foreslåede bestemmelse. Det er således fortsat hensigten med den foreslåede bestemmelse, at der principielt ikke er nogen begrænsning af, hvilke forhold der kan inddrages i vurderingen af, hvorvidt eftergivelse kan meddeles. De nedenfor angivne mulige relevante forhold skal derfor betragtes som værende en ikkeudtømmende angivelse af forhold, der i den enkelte sag kan være relevante i forhold til vurderingen af, hvorvidt eftergivelse kan meddeles efter den foreslåede bestemmelse.

Et relevant forhold kan være helbredsmæssige forhold, herunder livstruende sygdom, alvorlig fysisk eller psykisk sygdom.

Et andet relevant forhold kan være sociale forhold, herunder forhold, der gør sig gældende for socialt udsatte grupper. Dette omfatter bl.a. hjemløshed, stofmisbrug, alkoholmisbrug, prostitution, fattigdom eller andre store og sammensatte sociale problemer, der er forbundet med eller kan føre til social udsathed. Det er dog ikke en forudsætning for, at sociale forhold kan være relevante, at skyldneren kan kategoriseres som værende socialt udsat.

Et tredje relevant forhold kan være gældens beskaffenhed og omstændighederne ved gældens tilblivelse.

Et fjerde relevant forhold kan være en situation, hvor skyldneren ikke er i stand til og hverken inden for de nærmeste år eller på længere sigt har udsigt til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, men hvor skyldner ved tilvejebringelse af midler fra tredjemand bliver i stand til at betale en betydelig del af gælden, hvorved skyldneren kan opnå en varig forbedring af sine økonomiske forhold.

Et femte relevant forhold kan være en situation, hvor skattekravet vedrører indsamlinger eller legater til godgørende formål, der vil forspildes, hvis kravet vedrørende skat fastholdes. Det kan f.eks. være folkeindsamlinger til en operation, der kun kan udføres i udlandet, indsamlinger til en dusør for oplysninger, der kan føre til, at en forsvundet person bliver fundet, eller et legat til sanering af gæld.

Et sjette relevant forhold kan være en situation, hvor eftergivelsen i sig selv kan forventes at ville medføre en væsentlig varig forbedring af skyldnerens situation. Et eksempel på en væsentlig varig forbedring er det tilfælde, hvor gælden til det offentlige udgør en betydelig barriere, for at skyldneren kan opnå varig tilknytning til arbejdsmarkedet.

Herudover vil myndighedsfejl, force majeure og force majeure-lignende forhold ligeledes kunne være relevante at inddrage i vurderingen. Fælles for disse forhold er, at der er tale om forhold, der ligger uden for skyldnerens kontrol. Det er i den forbindelse ikke en forudsætning, at forholdene har en direkte relation til gælden. Det er tilstrækkeligt, at forholdene har haft en væsentlig betydning for skyldnerens situation.

Vurdering

Gældsstyrelsen har i sin vurdering taget oplysningerne om klagers alder og økonomi med i betragtning, og vi vurderer, at disse forhold ikke i særlig grad taler for en eftergivelse efter bestemmelsen i gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6

Gældsstyrelsen fastholder afgørelsen om afslag på eftergivelse af 13. januar 2021.

(...)”

Gældsstyrelsen har ved supplerende udtalelse af den 1. juli 2021 bemærket følgende:

I nærværende sag er betalingsevneberegningen som følger:

Indtægter:
Indtægter efter skat fra løn/understøttelse, pension, kørepenge etc.	20.600,00 kr.
indtægter i alt	20.600,00 kr.
Udgifter
Husleje	8.500,00 kr.
el. gas, vand, varme	2.315,00 kr.
Børneregnskab - underskud fra børnebidget - se nedenstående*	2.144,00 kr.
Udgifter i alt	12.959,00 kr.
Indtægter i alt	20.600,00 kr.
Udgifter i alt	-12.959,00 kr.
Rådighedsbeløb til øvrige udgifter	-6.720,00 kr.
Klagers betalingsevne	921,00 kr.
Klagers betalingsevne, nedrundet	900,00 kr.
Børneregnskab, [person1]
Rådighedsløb	3.370,00 kr.
Børnefamilieydelse	-311,00 kr.
Børnebidrag	-1.415,00 kr.
Samværsudgifter med barn	500,00 kr.
Underskud børnebudget månedligt*	2.144,00 kr.

Betalingsevnen er altså 900 kr.

Endvidere har Gældsstyrelsen ved supplerende udtalelse af 2. december 2021 bemærket følgende:

” Vedlagt er ansættelseskontrakten. Umiddelbart er lønnen sat til 35.000 kr. Kontrakten er fra 1. juli 2013.

Vedlagt er også klagers lønoplysninger for 2021. Det fremgår, at klager har en løn på 39.355,35 kr. før skat. Lønudviklingen siden 2013 virker ikke urimelig.

Klagers arbejdsgiver er [virksomhed1] ApS med CVR [...1].

[virksomhed1] ApS er ejet af [person2], som er klagers mor.

Det er vanskeligt at vurdere, om klager får en passende løn. Men alene det faktum, at klager har bestemmelse over egne løn- og arbejdsforhold, bringer klager i en situation, hvor hans økonomiske forhold er uafklarede.

Klager har firma med startdato d. 01.02.1994 og ophørsdato d. 30.06.2013. Dagen efter – d. 01.07.2013 – oprettes [virksomhed1] ApS.

Der er et væsentligt navnesammenfald mellem [virksomhed1] ApS (Ejet af klagerens mor) og klagers personlige virksomhed, der hedder [virksomhed1]. Delnavnet ”[virksomhed1]” må stå for [person3], selvom det altså er klagers mor, der står som ejer af anpartsselskabet.

På baggrund af ovenstående vurderes det, at klager i virkeligheden driver sin personlige virksomhed videre i anpartsselskabet, hvor klagers mor er ejer. Dette vil efter omstændighederne være en hindring for at opnå eftergivelse, jf. gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 2, nr. 5.”

Endvidere har Gældsstyrelsen ved supplerende udtalelse af 24. februar 2022 bemærket følgende:

”Ved nærmere undersøgelse er det konstateret, at der hos klager ikke er nogen hjemmeboende børn. Således skal der ved betalingsevneberegningen ikke udføres et børneregnskab.

Samværsudgifter med børn tages stadig med, idet klagers yngste barn er 17 år.

Betalingsevneberegningen er som følger:

Indtægter efter skat fra løn/understøttelse, pension, kørepenge etc.	20.600,00 kr.
Indtægter i alt	20.600,00 kr.
Udgifter
Husleje	8.500,00 kr.
el. gas, vand, varme	2.315,00 kr.
Samværsudgifter med barn	500,00 kr.
Udgifter i alt	11.315,00 kr.
Indtægter i alt	20.600,00 kr.
Udgifter i alt	-11.315,00 kr.
Rådighedsbeløb til øvrige udgifter	-6.720,00 kr.
Klagers betalingsevne	2.565,00 kr.
Klagers betalingsevne, nedrundet	2.550,00 kr.

Klager har altså en betalingsevne på 2.550. kr.”

Klagerens opfattelse

Det er klagerens repræsentants opfattelse, at anmodningen om eftergivelse skal imødekommes.

Klagerens partsrepræsentant har som begrundelse herfor anført følgende:

”(...)

På vegne af overnævnte unde skal jeg klage over ovennævnte afgørelse idet der henvises til nedenstående punkter:

1. [person3] er mere end fuldtidsbeskæftiget, se vedlagte opgørelse, hvor den ugentlige arbejdstid er opgjort til ca. 45 timer, der henvises tillige til vedlagte ansættelseskontrakt.

Angivelsen i lønsystemet med 65 månelige løntimer er en beklagelig fejl, som vil blive rettet.

2. De økonomiske forhold må siges at være afklarede, idet det samtidig kan oplyses, at selskabets indtjening ikke giver mulighed for lønforhøjelse. Selskabet egenkapital i senest aflagte årsregnskab udgør kr. 79.244.
3. Vi er uforstående overfor at der skulle bære æld til inddrivelse i [virksomhed1] ApS med kr. 50.656,07 den 13. januar 2021, når det af kontoudtog fra skattekontoen fremgår, at der er et tilgodehavende den samme dato med kr. 192.623,92.
4. Det er korrekt, at der ikke er private kreditorer, hvilket nok skyldes. at det vanskeligt kan lade sig gøre at oparbejde privat gæld, når man bor til leje og intet ejer.

(...)”

Klagerens partsrepræsentant har af 2. marts 2022 fremsendt supplerende oplysninger:

”Under henvisning til skrivelse af 28. februar 2022 skal jeg bemærke følgende:

Af Direktør kontrakten stk. 2.3. fremgår følgende:

Selskabet og direktøren udarbejder i fællesskab budgetter for selskabets drift. Direktøren skal varetage den daglige ledelse af selskabet, indenfor den således mellem selskabet og direktøren aftalte budgetramme.

Dette betyder at løn og arbejdsforhold ikke bestemmes af [person3] som påstået

Det fremgår ikke af gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 2, nr. S. at det, at det er [person3]s mor der ejer selskabet, er til hindre for at opnå gældseftergivelse.”

Landsskatterettens afgørelse

Klager over restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser om inddrivelse af fordringer m.v., herunder om fordringernes eksistens og størrelse, når spørgsmålet herom vedrører restanceinddrivelsesmyndighedens administration, kan indbringes for Landsskatteretten. Det fremgår af § 17 i gældsinddrivelsesloven.

Reglerne om eftergivelse findes i gældsinddrivelseslovens §§ 13-15. Eftergivelse kan gå ud på bortfald eller nedsættelse af skyldnerens gæld efter gældsinddrivelseslovens § 14, stk. 1, 1. pkt.

Det fremgår af gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1, at gæld kan eftergives, såfremt skyldneren godtgør, at skyldneren ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og det må antages, at eftergivelsen vil føre til en varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold.

Ved vurderingen af, hvorvidt skyldneren ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser kan der tages udgangspunkt i en opgjort betalingsevne efter reglerne i inddrivelsesbekendtgørelsens (bekendtgørelse nr. 188 af 9. marts 2020 om inddrivelse af gæld til det offentlige) kapitel 7.

Det følger af inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 7, at det alene er rimelige udgifter til bolig, nettoudgifter til husstandens mindreårige hjemmeboende børn, udgifter til samvær med mindreårige børn, bidragsforpligtelser, udgifter til særlige og ganske særlige behov, et rådighedsbeløb samt ydelser på ægtefællens gæld eller anden gæld, der indgår i beregningen af betalingsevnen. Øvrige udgifter skal afholdes af rådighedsbeløbet.

Gældsstyrelsen har udarbejdet en betalingsevnevurdering for klageren, som viser, at klageren månedligt vil kunne afdrage med 2.550 kr.

Det fremgår af sagens oplysninger, at klagerens samlede offentlige gæld er på 505.552,14 kr., at gælden primært er stiftet i perioden 2013-2017, og at klageren ikke har privat gæld.

På den baggrund anses det for godtgjort, at klageren ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser. Der er herved henset til klagerens indtægter og rimelige udgifter, og heraf følgende betalingsevne, i forhold til gældens størrelse samt klagerens alder. Det må endvidere antages, at eftergivelsen vil føre til en varig forbedring af klagerens økonomiske forhold, idet klageren ikke har stiftet ny gæld samt ikke har anden betydelig gæld.

Klageren ses således at opfylde betingelsen for eftergivelse i gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1.

Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren er ansat som direktør med en ugentlig arbejdstid på 45 timer i selskabet [virksomhed1] ApS, som ejes af klagerens mor. Af direktørkontrakten mellem klageren og selskabet fremgår, at klageren blev ansat pr. 1. juli 2013 med en løn på 35.000 kr. pr. måned. Det fremgår endvidere af klagerens indkomstoplysninger, at klageren i 2021 har modtaget en løn på 39.355,35 kr. pr. måned.

Gældsstyrelsen har vurderet, at klagerens ansættelse som direktør i sin mors selskab er til hinder for eftergivelse, da der er en formodning for, at klageren har bestemmende indflydelse på egen løn- og ansættelsesforhold, og at klageren derfor anses at have uafklarede økonomisk forhold, jf. gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 2, nr. 1.

Henset til at klageren har modtaget en rimelig og stabil lønindkomst fra selskabet, samt henset til selskabets resultater for regnskabsårene 2018-2020 er det Landsskatterettens opfattelse, at klageren er ansat på rimelige vilkår, og at klagerens økonomiske forhold dermed er afklarede.

Gældsstyrelsen har endvidere vurderet, at klageren driver sin tidligere personlige virksomhed videre i anpartsselskabet, hvor klagerens mor er ejer, og at dette efter omstændighederne anses at være en hindring for at opnå eftergivelse, jf. gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 2, nr. 5.

Det følger af gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 2, nr. 5, at eftergivelse i almindelighed ikke kan finde sted, såfremt klageren har indrettet sig med henblik på eftergivelse.

Landsskatteretten finder, at klageren har været ansat i selskabet [virksomhed1] ApS siden juli 2013, og at ansættelsen anses at være på rimelige vilkår, herunder med en rimelig løn samt vilkår i øvrigt. Det forhold at klagerens mor ejer selskabet kan ikke i sig selv udgøre en hindring for eftergivelse. Henset til stabiliteten i klagerens ansættelsesforhold, selskabets resultat for de seneste år og sagens oplysninger i øvrigt, finder Landsskatteretten ikke, at klagerens ansættelsesforhold udgør en sådan omstændighed, der taler afgørende imod eftergivelse efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 2, nr. 5.

Efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6, kan eftergivelse af gæld til det offentlige i øvrigt meddeles, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler derfor.

Klageren har ikke oplyst om forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6.

Idet klagerens betalingsevne er beregnet til 2.550 kr., hvorved det anses for godtgjort, at klageren ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og det må antages, at eftergivelsen vil føre til en varig forbedring af klagerens økonomiske forhold, ændrer Landsskatteretten Gældsstyrelsens afgørelse, således at klagerens offentlige gæld skal eftergives delvist.

Landsskatteretten ændrer derfor Gældsstyrelsens afgørelse.