Kendelse af 06-04-2022 - indlagt i TaxCons database den 27-05-2022

Journalnr. 21-0035904

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2016
Forhøjelse af selskabets skattepligtige indkomst	303.334 kr.	0 kr.	303.334 kr.
Indkomståret 2017
Forhøjelse af selskabets skattepligtige indkomst	19.005 kr.	0 kr.	19.005 kr.

Faktiske oplysninger

[person1] (herefter ”hovedanpartshaveren”) har været hovedanpartshaver i selskabet [virksomhed1] ApS (herefter ”selskabet”), cvr-nr. [...1] siden selskabets stiftelse den 11. januar 2002, idet han ejer 100 % af anparterne. Selskabets formål er at udøve virksomhedsrådgivning, at udøve virksomhed med handel og service, at drive investeringsvirksomhed, samt aktiviteter i tilknytning hertil.

Overtagelse af leasingaftale vedrørende Tesla

Det fremgår af leasingaftalen mellem [virksomhed2] A/S og selskabet, at leasingperioden var på 24 måneder. Aftalen blev underskrevet af parterne den 14. december 2015. Den leasede bil var en Tesla S.

Det fremgår endvidere af aftalen, at selskabet skulle betale en førstegangsydelse på 300.000 kr. + moms (375.000 kr.), at leasingydelsen herefter månedligt udgjorde 10.000 kr. + moms (12.500 kr.), og at restværdien af bilen ved leasingperiodens udløb skulle udgøre 389.527 kr. + moms (486.908,75 kr.).

Skattestyrelsen har oplyst, at selskabet i henhold til indsendte kontospecifikationer har betalt følgende beløb inkl. moms for bilen i perioden fra den 23. december 2015 til den 3. juni 2016:

21/12 2015	Førstegangsydelse	375.000 kr.
29/12 2015	Leasingydelse + opstartsomkostningerne	18.225 kr.
4/2 2016	Leasingydelse	12.500 kr.
1/3 2016	Leasingydelse	12.500 kr.
1/4 2016	Leasingydelse	12.500 kr.
2/5 2016	Leasingydelse	12.500 kr.
1/6 2016	Leasingydelse	12.500 kr.
	Betalt i alt for perioden (ca. 6 måneder)	455.725 kr.

Beløbet på 455.725 kr. svarer til 364.580 kr. uden moms.

Det er ubestridt i sagen, at beløbet på 18.225 kr., som blev betalt den 29. december 2015, dækkede januar 2016 og var en forudbetaling, og tilsvarende, at de øvrige betalinger henholdsvis den 4. februar, 1. marts, 1. april, 2. maj og den 1. juni 2016 var forudbetalinger af leasingydelser og dækkede henholdsvis februar, marts, april, maj og juni 2016.

Der er fremlagt en aftale om debitorskifte af 3. juni 2016, hvorefter hovedanpartshaveren indtrådte i leasingaftalen med leasingselskabet i stedet for selskabet, som udtrådte samme dato. Det fremgår af aftalen, at den fortsatte på uændrede vilkår, og at overdragelsen forudsatte, at der blev betalt et gebyr for debitorskifte på 380 kr. Den leasede bil var den samme.

Det er ubestridt, at hovedanpartshaveren ikke tilbagebetalte noget af førstegangsydelsen vedrørende bilen.

Der er fremlagt mailkorrespondance i sagen, hvoraf det blandt andet oplyses fra leasingselskabet, at restværdien af bilen på tidspunktet for hovedanpartshaverens overtagelse af leasingkontrakten var på 508.299 kr. + moms, i alt 635.374 kr.

Den 13. september 2016 indgik hovedanpartshaveren en ny leasingaftale vedrørende bilen. Leasingaftalen løb 12 måneder frem og blev indgået 15 måneder før udløbet af den oprindelige aftale. Der blev ikke betalt en førstegangsydelse, og den månedlige leasingydelse blev nedsat fra 10.000 kr. + moms til 5.000 kr. + moms, dvs. 6.250 kr. Restværdien af bilen ved aftalens udløb blev angivet til 459.258 kr. + moms, dvs. 574.072,50 kr. Der fremgik følgende af aftalen vedrørende bilens restværdi:

”Denne aftale er indgået således, at Leasingtager har det fulde ansvar for, at bilen ved leasingperiodens udløb har en værdi på mindst den ansatte restværdi. Leasingtager er således forpligtet til at anvise en køber til bilen - en køber, som vil betale mindst den ansatte restværdi. Leasingtager har hverken ret eller pligt til at købe bilen. Køberen afholder udover købesummen samtlige omkostninger ved bilens omregistrering og levering.

(...)

Hvis Leasingtager ikke kan anvise en 3. mand som køber ved leasingaftalens udløb, er [virksomhed2] berettiget til at foretage dækningssalg evt. på auktion for Leasingtagers regning og risiko. Leasingtager er erstatningsansvarlig for [virksomhed2]s eventuelle tab herved.”

Den 20. september 2017 blev der indgået en ny leasingaftale vedrørende bilen. Leasingaftalen løb 12 måneder frem, der blev ikke betalt førstegangsydelse, og den månedlige leasingydelse blev nedsat yderligere til 4.600 kr. + moms, dvs. 5.750 kr. Restværdien ved aftalens udløb blev angivet til 430.611 kr. + moms, dvs. 538.263,75 kr.

Der er registreret følgende vedrørende bilens kilometerstand:

22/12 2015	11.000 km
13/9 2016	39.000 km
20/9 2017	83.000 km
13/5 2019	144.000 km

Personaleudgifter

Skattestyrelsen har gennemgået selskabets årsregnskaber og indberetninger til eIndkomst. Skattestyrelsen har på den baggrund blandt andet anmodet om kontospecifikation for personaleudgifter på 19.005 kr.

Skattestyrelsen har modtaget følgende kontospecifikation vedrørende beløbet:

Dato	Bilag	Tekst	Beløb	Saldo
24-01 2017	160195	[virksomhed3] A/S 36523	55,00	55,00
06-02-2017	160203	[finans1] DKK 167,50	167,50	222,50
06-02-2017	160205	[virksomhed4] 30045	1.599,00	1.821,50
06-03 2017	160219	[finans1] DKK 167 50	167,50	1.989,00
14-03-2017	160226	http://www.[virksomhed5]. 68592	3.408,75	5.397,75
23-03-2017	160230	[finans1] USD 17,68	125,08	5.522,83
23-03-2017	160231	[finans1] USD 23,00	162,72	5.685,55
27-03-2017	160232	[finans1] USD 259,94	1.830,97	7.516,52
28-03-2017	160232	[finans1] EUR 64,53	487,27	8.003,79
28-03-2017	160236	[finans1] USD 30,99	218,49	8.222,28
28-03-20l7	160237	[finans1] DKK 60,00	60,00	8.282,28
28-03-2017	160238	[finans1] USD 87,44	616,50	8.898,78
04-04-2017	160243	[finans1] GBP 89,00	792,47	9.691,25
04-04-2017	160244	[finans1] DKK 167,50	167,50	9.858,75
07-04-2017	160249	[virksomhed6] Service-[...97]	40,63	9.899,38
11-04-2017	160254	[finans1] DKK 33,21	33,21	9.932,59
04-05-2017	160265	[finans1] DKK 167,50	167,50	10.100,09
10-05-2017	160272	[virksomhed7] 09699	199,00	10.299,09

23-05-2017	160281	[finans1] SEK 386,00	299,24	10.598,33
23-05-2017	160282	[finans1] DKK 765,00	765,00	11.363,33
23-05-2017	160283	[finans1] SEK 38,00	29,46	11.392,79
07-06-2017	160299	[finans1] DKK 1588,00	1.588,00	12.980,79
07-06 2017	160300	[finans1] DKK 167,50	167,50	13.148,29
09-06-2017	160301	[finans1] DKK 715,00	715,00	13.863,29
09-06 2017	160302	[finans1] DKK 224,00	224,00	14.087,29
09-06-2017	160303	[finans1] DKK 1270,00	1.270,00	15.357,29
26-06-2017	160314	[virksomhed8] 19873	52,95	15.410,24
25-09-2017	160354	[virksomhed9] 27146	3.595,00	19.005,24

Skattestyrelsen har anset beløbet på i alt 19.005 kr. som maskeret udloddet til hovedanpartshaveren fra selskabet, idet selskabet har afholdt udgifterne for hovedanpartshaveren. Der er ikke modtaget bilag for udgifterne.

Repræsentanten har oplyst, at det skal lægges til grund, at hovedanpartshaveren i sit bogføringssystem alene kan finde bilag tilbage til oktober 2017.

Repræsentanten har i klagen forklaret, at udgifterne hovedsageligt vedrørte forplejningsomkostninger i forbindelse med møder, herunder specifikt i forbindelse med en netværksrejse til USA med [virksomhed10], som fandt sted i perioden fra den 19. marts til den 24. marts 2017. Der er ikke fremlagt dokumentation vedrørende rejsen.

Der er endvidere redegjort for, at beløbet på 1.599kr. hos [virksomhed4] er udstyr til firmabil. Der er ikke modtaget bilag for udgiften.

Der er fremlagt kvittering af 14. marts 2017 på 3.408,75 kr. fra [virksomhed5]. Det fremgår, at beløbet vedrører ”GOPRO HERO5 BLACK” og ”SANDISK MICROSDXC ULTRA”. Repræsentanten har oplyst, at det er en kvittering for et videokamera til brug på virksomhedsbesøg og foredrag i forbindelse med en netværkstur i USA. Bilaget er udstedt til selskabet med hovedanpartshaveren att. og med levering på hovedanpartshaverens hjemmeadresse.

Endvidere er der fremlagt kvittering af 23. september 2017 fra [virksomhed9] på 3.595 kr. Repræsentanten har oplyst, at beløbet vedrører et par skærmbriller, som alene er benyttet erhvervsmæssigt. Bilaget er udstedt til hovedanpartshaveren personligt og med hans CPR-nr. anført. Det fremgår, at salget er overført til Sygesikring Danmark.

Repræsentanten har oplyst, at de øvrige mindre beløb udgør almindelige driftsudgifter.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har for indkomstårene 2016 og 2017 blandt andet forhøjet selskabets indkomst med henholdsvis 303.334 kr. og 19.006 kr.

Skattestyrelsen har som begrundelse blandt andet anført følgende vedrørende punktet ”overtagelse af leasingsaftale vedrørende Tesla” (sagsfremstillingens afsnit 2):

”Det er vores opfattelse, at en stor del af den ekstraordinære førstegangsydelse på 300.000 kr. + moms vedrører perioden efter 3/6 2016, hvorfor den del anses for maskeret udlodning til dig.

Samtidig er det vores opfattelse, at ydelsen på 10.000 kr. + moms forudbetalt den 1/6 2016 af selskabet for størstedelens vedkommende omfatter perioden efter debitorskiftet den 3/6 2016. Dette anses ligeledes for maskeret udlodning.

For at finde ud af hvor stor en del af førstegangsydelsen, der vedrører perioden 23/12 2015 – 2/6 2016, skal der findes en markedsværdi på bilen ved debitorskiftet pr. 3/6 2016.

Bilen må have kørt ca. 27.000 km pr. 3/6 2016. Det er beregnet ud fra, at den pr. 23/12 2015 havde kørt 11.000 km og den 13/9 2016 havde kørt 39.000 km.

Leasingselskabet [virksomhed2] ved [person2] har ifølge den indsendte mail den opfattelse, at restværdien (den nedbetalte værdi) på tidspunktet for debitorskiftet den 3/6 2015 på 635.374 kr. ikke var langt fra bilens reelle værdi på det tidspunkt. Denne påstand er ikke dokumenteret yderligere.

Da vi ikke har oplysninger om leasingselskabets købspris for bilen, har vi lavet følgende beregning. Ifølge den overtagne leasingaftale er bilens restværdi ved leasingperiodens udløb den 23/12 2017 sat til 486.908,75 kr. inkl. moms. Fra 3/6 2016 til leasingperiodens udløb mangler der at blive betalt 18 måneders ydelser a 10.000 kr. = 180.000 kr. Disse to tal lagt sammen giver 666.908,75 kr.

Det giver en difference på 31.534,75 kr. i forhold til den af leasingselskabet oplyste restværdi på 635.374 kr. Det må anses for at være leasingselskabet fortjeneste for de resterende 18 måneder. Indsat i en ydelsestabel svarer til en forrentning på 3,66 % p.a.

Ved anvendelse af samme forrentning tilbage til december 2015 vil leasingselskabets anskaffelsessum have været på ca. 983.000 kr.

I forhold til leasingselskabets vurdering af prisen på bilen pr. 3/6 2016 skulle den således have tabt 347.626 kr. (983.000 kr.–635.374 kr.) på lidt over 5 måneder. Det vil svare til et helårligt værditab på ca. 80 %.

Da bilen allerede ved leasingkontraktens indgåelse den 23/12 2015 var næsten et halvt år gammel, må der forudsættes, at den på det tidspunkt havde taget det første store værditab (over kantstenen). Det er derfor vores skøn, at bilens værditab over leasingperiodens 24 måneder foregår forholdsvis jævnt.

Det er derfor også vores opfattelse, at førstegangsydelsen på 300.000 kr. + moms skal fordeles jævnt over hele leasingperioden. Leasingperioden starter ved registreringen den 23/12 2015 og løber 24 måneder til 22/12 2017. Der sker debitorskifte den 3/6 2016 fra dit selskab til dig.

Fra den 23/12 2015 til den 3/6 2016 er der 160 dage, og leasingperioden løber i 24 måneder = 720 dage.

Andelen af førstegangsydelsen vedrørende tiden i selskabets regi kan herefter beregnes på følgende måde:

300.000 kr. x 160/720 dage = 66.667 kr. for perioden 23/12 2015 – 2/6 2016.

Resten 233.333 kr. anses at vedrøre perioden efter overtagelsen den 3/6 2016

Med en oplyst nedbetalt restværdi på 635.374 kr. + andel af førstegangsydelse på 233.333 kr. giver det en markedsværdi på 868.707 kr. pr. 3/6 2016.

Det betyder, at bilen har tabt 114.293 kr. i perioden 23/12 2015 - 2/6 2016.

Omregnet til helår giver det helårligt værditab på 257.159 kr. (114.293 kr. x 360/160). Hvilket svarer til ca. 26 % årlig i værditab.

Ifølge de forskellige brancheorganisationer ligger værditabet på nyere biler på ca. 15-20 % årligt.

Med et udgangspunkt på 983.000 kr. giver det et årligt værditab på 147.450 kr. til 196.600 kr., hvilket er væsentlig mindre end ovennævnte beregnede helårlige værditab på 257.159 kr.

Vi har beregnet leasingselskabet købspris 23/12 2015 til 983.000 kr.

Der er oplyst følgende restværdier:

Ifølge leasingselskabet skal restværdi pr. 3/6 2016 anses for bilens værdi pr. 3/6 2016 635.374 kr.

Ifølge oprindelig leasingaftale med udløb 23/12 2017 skal der være en restværdi på 486.909 kr.

Ifølge ny leasingaftale med udløb 13/9 2017 skal der være en restværdi på 574.073 kr.

Ifølge ny leasingaftale med udløb 20/9 2018 skal der være en restværdi på 538.263 kr.

Årlig værditab ved de forskellige restværdier i forhold til beregnet købspris 983.000 kr. pr. 23/12 2015:

Oplyst restværdi ved debitorskifte pr. 3/6 2016 på 635.374 kr.:

983.000 kr. – 635.374 kr. = 347.626 kr. x 360/160 = 782.159 kr. helårligt svarende til 79,57 % p.a.

Restværdi ved udløb af oprindelig leasingaftale med udløb den 23/12 2017:

983.000 kr. – 486.909 kr. = 496.091 kr. x 360/720 = 248.046 kr. årligt svarende til 25,23 % p.a.

Restværdi ved udløb af ny leasingaftale med udløb den 13/9 2017:

983.000 kr. – 574.073 kr. = 408.927 kr. x 360/620 = 237.441 kr. årligt svarende til 24,15 % p.a.

Restværdi ved udløb af anden nye leasingaftale med udløb den 20/9 2018:

983.000 kr. – 538.263 kr. = 444.737 kr. x 360/987 = 162.214 kr. årligt svarende til 16,50 % p.a.

Ovennævnte beregninger underbygger efter vores opfattelse, at den af leasingselskabet og dig vurderede pris pr. 3/6 2016 på 635.374 kr. er sat væsentligt for lavt.

Vi har modtaget følgende bemærkninger til vores forslag:

”Vi fastholder argumentet med ”nervøsiteten omkring afgifter” i markedet, at der kom en overflod af Tesla’er i markedet, hvilket påvirkede markedsprisen i nedadgående retning. SKAT’s beregninger af restværdierne og manglende engangssum betalinger afvises, idet man som privat leasingtager (med en god og sund økonomi) kan få det, som man vil, idet man selv garanterer for restværdien. [person1] ønskede en lav leasingydelse, pga. manglende indtægter i perioden, hvor han ikke fik meget løn pga. ”[...] kampen”.

I øvrigt er der tilsyneladende en fejl i momstillægget på side 14. De 635 tDKK er inkl. moms og dermed må det være en fejl at SKAT tillægger 58 tDKK.

Vi foreslår, at vi regulerer prisen med 100 tDKK for at vise god vilje omkring usikkerheden.”

Der er i forbindelse med ovennævnte bemærkninger ikke modtaget dokumentation, som godtgør, at markedsprisen på Tesla’en skulle være faldet voldsomt fra 23/12 2015 til 3/6 2016. Tværtimod kunne den registreringsafgift, som skulle betales for elbiler fra 1/1 2016 have påvirket prisen i positiv retning for elbiler indregistreret inden 1/1 2016.

Med hensyn til momstillægget på 58.334 kr. vedrørende din andel af førstegangydelsen, er det stadig vores opfattelse, at når selskabet har betalt moms i forbindelse med betalingen af førstegangsydelsen, så skal din andel af førstegangsydelsen også være inkl. moms.

Det er herefter stadig vores opfattelse, at en lineær fordeling af den ekstraordinære førstegangsydelse på 300.000 kr. + moms 75.000 kr. = 375.000 kr., der giver en beregnet markedspris på 868.707 kr. pr. 3/6 2016, ikke kan anses for åbenbar urimelig.

Førstegangsydelsen inkl. moms lineært fordelt i forhold til leasingperioden på 24 måneder:

Selskabets andel udgør 375.000 kr. x 160/720 dage (23/12 2015 – 2/6 2016) = 83.333 kr. Din andel udgør 375.000 kr. x 560/720 dage = 291.667 kr.

I alt 375.000 kr.

Det er samtidig vores opfattelse, at den af dit selskab betalte leasingydelse pr. 1/6 2016 på 10.000 kr. + moms 2.500 kr. = 12.500 kr. dækker hele juni måned. Set i forhold til at der sker debitorskifte den 3/6 2016, bør der ske en periodisering på følgende måde:

Selskabets andel udgør 12.500 kr. x 2/30 dage = 833 kr.

Din andel udgør 12.500 kr. x 28/30 dage = 11.667 kr.

I alt 12.500 kr.

Samlet set anses det, at selskabet har afholdt udgifter på hovedanpartshaverens vegne med 291.667 kr. + 11.667 kr. = 303.334 kr. Beløbet kan derfor ikke fratrækkes i selskabets indkomst.

Selskabets skattepligtige indkomst i 2016 forhøjes med 303.334 kr. jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Samtidig anses beløbet for maskeret udlodning til hovedanpartshaver [person1] i henhold til ligningslovens § 16A, stk. 2, nr. 1.

Forholdet anses for omfattet af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 om den udvidede ligningsfrist for kontrollerede transaktioner, som løber til 1. maj i det sjette indkomstår efter beskatningsårets udløb. Samtidig vurderes forholdet for omfattet af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 5 som groft uagtsomt eller forsætlig.”

Skattestyrelsen har som begrundelse blandt andet anført følgende vedrørende punktet ”Maskeret udlodning vedrørende personaleudgifter/udlæg” (sagsfremstillingens afsnit 4):

”Vi har gennemgået det indsendte materiale, og vi har lavet efterfølgende afstemning af lønningerne med vores kommentar.

Differencen i lønafstemningen for 2017 på de 120.913 kr. består efter vores opfattelse af følgende beløb:

Dato	Tekst	Beløb	Vores kommentar
1/1	Skat løn primo	- 10.410	Er nok nulstilling af skyldig A-skat primo
1/1	Skat løn primo	- 3.472	Er nok nulstilling af skyldig AM primo
2/1	Løn primo	29.518	Svarer til udbetalt løn (43.400 kr. – skat)
2/1	Løn [person1] primo	29.518	Svarer til udbetalt løn (43.400 kr. – skat)
2/6	AM omp	9.195	AM vedr. fri bil 2016 rettet i juni 2017
19/6	Skat 2016 omp	63.446	Skat vedr. fri bil 2016 rettet i juni 2017
1/1 – 30/6	Difference i ind- og udbetalt skat	3.118	Renter. Se nedenstående
I alt for 2017		120.913
Hertil kommer forudbetalt løn ultimo 2016		43.400	Som skal indberettes for 2017.
I alt		164.313

Betaling af A-skat i 2017, som ikke er blevet indberettet:

Dato	Tekst	Beløb	Vores kommentar
10/5	SKAT løn april 2017	13.882,00
18/5	Udbetaling fra SKAT	-13.882,00	Tilbagebetalt A-skat, da der ikke er indberettet
12/6	SKAT løn maj 2017	13-882,00
19/6	SKAT omp	-13.413,45	Tilbagebetalt A-skat, da der ikke er indberettet
10/7	SKAT løn juni 2017	13.882,00
17/7	Udbetaling fra SKAT	11.232,66	Tilbagebetalt A-skat, da der ikke er indberettet
I alt (rente skattekonto)		3.117,89	Det vedrører skat af fri bil, som er tilbagedateret

Der blev i 2016 ifølge dit selskabs årsregnskab og det indsendte materiale bogført 43.400 kr. mere på lønninger i resultatopgørelsen, end der blev indberettet til eIndkomst. Det er blevet forklaret af selskabet med, at der indgik forudbetalt løn for 2017 med 43.400 kr. Beløbet bør derfor være indberettet i 2017 ud over det, der er bogført på lønninger ifølge årsregnskabet for 2017.

Det fremgår af tidligere indsendt materiale for 2016, at den forudbetalte løn for 2017 er bogført med 43.400 kr. på lønkontoen 2213 i resultatopgørelsen, mens A-skat på 10.410 kr. og AM-bidrag på 3.472 kr. er bogført som skyldig udgifter ultimo 2016 i balancen.

Det må derfor være forudbetalt 43.400 kr. – 10.410 kr. – 3.472 kr. = 29.518 kr. til dig som løn i slutningen af 2016.

Men beløbene på 10.410 kr. og 3.472 kr. i A-skat og AM-bidrag ses ikke udlignet ved indbetaling i 2017, hvilket må være grunden til, at de er nulstillet/tilbageført i resultatopgørelsen over lønkontoen 2213 pr. 1/1 2017.

På lønkontoen i 2017 er der også udgiftsført 63.446 kr. og 9.195 kr., som vedrører indbetalt A-skat og AM-bidrag for den ekstra indberettet værdi af fri bil på 114.939 kr. for 2016. Beløbene er åbenbart først indberettet til eIndkomst i juni 2017 med tilbagevirkende kraft til december 2016.

Da der i forbindelse med denne indberetning ikke har været kontant løn, som den indberettede tilba- geholdte skat kunne modregnes i, burde A-skatten og AM-bidraget have været betalt af selskabets hovedanpartshaver, som er blevet godskrevet skatten i 2016.

Differencen mellem de indbetalte A-skattebeløb, som ikke er indberettet, og de tilbagebetalte beløb udgør 3.118 kr. Hvilket svarer til rentetilskrivningen på skattekontoen vedrørende skatten af det ekstra indberettede beløb for fri bil i 2016.

Renten er ikke en fradragsberettiget omkostninger i forbindelse med opgørelse af selskabets skatte- pligtige indkomst, så den skal tilbageføres skattemæssigt.

Der er på lønkontoen endvidere bogført ”Udbetalt løn primo” med 29.518 kr. og ”Udbetalt løn Sø- ren primo” med 29.518 kr., som ikke ses indberettet til eIndkomst. Der er ikke modtaget nærmere

For at få de bogførte beløb på lønkonto for 2017 og det indsendte materiale til at stemme, kommer opgørelsen til at se således ud:

Personaleudgifter jf. årsregnskab	287.225 kr.
Heraf andre personaleudgifter	- 8.377 kr.
Heraf broafgift, Parkering og lign.	- 8.730 kr.
Heraf bogført som personalegoder	- 19.005 kr.
I alt lønninger	251.113 kr.
Indberettet til eIndkomst for dig	130.200 kr.
Diff. Umiddelbart manglende indberetning af løn i 2017	120.913 kr.
Hertil kommer forudbetalt løn for 2016, som også skal indberettes i 2017	43.400 kr.
I alt difference i lønafstemning for 2017	164.313 kr.

Differencen kan forklares på følgende måde:

Forudbetalt løn i 2016 (netto 29.518 kr.) (Forskellen på 464.000 kr. og 420.600 kr. for at få den bogførte løn til at stemme med indberetningen i 2016. Oplyst af jer)	43.400 kr.
Afsat A-skat ultimo 2016 tilbageført primo 2017 over lønkonto (ej indberettet)	- 10.410 kr.
Afsat AM ultimo 2016 tilbageført primo 2017 overlønkonto (ej indberettet)	- 3.472 kr.
Netto vedrørende forudbetalt løn i 2016	29.518 kr.
Udgiftsført ”Udbetalt løn primo” jf. konto 2213 ”Lønninger” i 2017	29.518 kr.
Udgiftsført ”Udbetaling løn [person1] primo” jf. konto 2213 ”Lønninger” i 2017	29.518 kr.
I alt udbetalt uden indberetning	88.554 kr.
Hertil kommer A-skat på 63.446 kr. og AM-bidrag på 9.195 kr. af ekstra beløb til fri bil i ultimo 2016 (som burde have betalt af dig til selskabet) (Da det vedrører løn, anser vi det for yderligere løn til dig)	72.641 kr.
I alt yderligere løn til indberetning i 2017	161.195 kr.
Hertil kommer, at rentetilskrivning vedrørende skatten er fratrukket som løn	3.118 kr.
I alt	164.313 kr.

Vi har modtaget følgende bemærkninger til vores forslag:

”Mere beskatning - ingen kommentar - det var en fejl, at lønnen ikke blev indberettet i e-indkomst. SKAT/Jan har i dag 30.11.2020 lovet at undersøge, hvordan vi kan efterangive det i selskabet, inkl. betale A-SKAT m.v. Er bekræftet af [person3], at det kan efterangives.”

”Afvises - dette er almindelige personaleudgifter.”

Med hensyn til personalegoderne på 19.005 kr. er der stadig ikke modtaget nærmere forklaring og dokumentation på beløbene, så derfor er det ud fra teksterne i kontospecifikationen også stadig vores opfattelse, at der er tale om udgifter/udlæg, som selskabet har betalt for dig, og at det derfor må anses for maskeret udlodning.

Selskabets skattepligtige indkomst for 2017 forhøjes derfor med 19.005 kr. vedrørende personale- goder jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og med 3.118 kr. vedrørende renter af skatter jf. ligningslovens § 17A.

Beløbet på 19.005 kr. anses samtidig for maskeret udlodning til selskabets hovedanpartshaver [person1] i 2017, jf. ligningslovens § 16A, stk. 2, nr. 1.”

Skattestyrelsen har ved erklæring udtalt følgende:

”Indledning materielt

Fradrag i den skattepligtige indkomst er overordnet hjelmet i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Det påhviler den skattepligtige (selskabet) at bevise eller sandsynliggøre i tilstrækkelig grad, at en udgift er afholdt erhvervsmæssigt således at et skattemæssigt fradrag kan godkendes. Vi henviser til SKM2004.162.HR.

Med andre ord skal driftsomkostningsprincippet i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a kunne dokumenteres eller sandsynliggøres i tilstrækkeligt omfang for at kunne opnå skattemæssigt fradrag. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Såfremt der er tale om interessesammenfald eller om interesseforbundne parter er bevisbyrden for at kunne opnå skattemæssigt fradrag skærpet. Vi henviser i den forbindelse til SKM2007.720.VLR og til SKM2016.304.ØLR.

Udgifter der ikke kan dokumenters som afholdt erhvervsmæssigt, men som anses at være afholdt i hovedaktionærens interesse / private udgifter, er skattemæssigt at betragte som maskeret udlodning.

Et selskabs udokumenterede udgifter eller udgifter, der må anses som selskabet uvedkommende normalt anses som maskeret udlodning til hovedanpartshaveren, og beskattes hos denne. Endvidere følger det af bestemmelsen, at anpartshavere som udgangspunkt er skattepligtige af enhver form for udlodning uanset, hvorledes denne er betegnet.

Hovedanpartshaveren anses i ovennævnte situationer at være skattepligtig af maskeret udlodning som aktieindkomst, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2.

Udlodninger er ikke fradragsberettiget i den skattepligtige indkomst for selskabet og der gennemføres beskatning hos hovedaktionæren personligt som aktieindkomst.

1. Leasing af bil

Normalt har man modstridende interesser, når man handler med hinanden. Sælger vil have mest muligt, og køber vil betale mindst muligt. Interesseforbundne parter er situationer, hvor køber og sælger har en interesse i at aftale en pris eller at foretage en betaling, begrundet ud fra andre hensyn end de almindeligt forretningsmæssige.

Klager og hovedaktionæren anses for interesseforbundne parter og er dermed omfattet af ligningslovens § 2. Overdragelse af aktiver mellem interesseforbundne parter skal som udgangspunkt ske til den pris en uafhængig tredjemand ville have betalt. Det fremgår af bestemmelsen.

Det bemærkes dog, at Klager, herunder også hovedaktionæren, skattemæssigt anses for uafhængige parter i forhold til leasingselskabet. Der er altså ikke tale om interessefællesskab med selve leasingselskabet.

Vi har vurderet de faktiske forhold i sagen skattemæssigt og vi kommer frem til det resultat, at selskabets betaling af den oprindelige førstegangsydelse på vedrørende leasing af bilen, anses at være sket i hovedaktionærens interesse.

Der lægges her særlig vægt på, at Klager og hovedaktionæren anses for at være interesseforbundne og at der er tale om, at der opnås en økonomisk fordel for hovedaktionæren personligt ved betalingen til leasingselskabet, der kommer dennes private økonomiske sfære til gode.

Hovedaktionæren overtager direkte den aftale som Klager havde indgået med leasingselskabet, herunder også beregningen af bilens restværdi som følge af indbetalingen af førstegangsydelsen. Denne indbetaling blev uomtvistet foretaget af Klager.

Betalingen var mulig at foretage i Klagers regi, i kraft af hovedaktionærens bestemmende indflydelse og beslutningsret for så vidt angår de økonomiske dispositioner, således blev dispositionerne foretaget i selskabet (hos Klager).

Hovedaktionærens overtagelse af Klagers leasingaftale på bilen, herunder at leasingydelsen efter overtagelsen blev nedsat beløbsmæssigt såvel som, at hovedaktionæren hæfter for en lavere restværdi af bilen, anses kun at være mulig som følge af, at Klager har disponeret økonomisk i hovedaktionærens personlige interesse.

Det forhold, at Klageren afholdt førstegangsydelsen på 375.000 kr. og den månedlige leasingydelse for juni måned 2016 på 12.500 kr., er derfor en fordel, som skal beskattes som maskeret udbytte hos hovedaktionæren, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1, og stk. 2, nr. 1. og der gennemføres beskatning af beløbet hos hovedaktionæren personligt som aktieindkomst.

Udlodninger omfattes ikke af driftsomkostningsbegrebet i statsskattelovens og er derfor ikke fradragsberettiget i den skattepligtige indkomst for selskabet.

Talmæssig opgørelse:

Førstegangsydelsen inkl. moms lineært fordelt i forhold til leasingperioden på 24 måneder:

Klagers andel udgør 375.000 kr. x 160/720 dage

(23/12 2015 – 2/6 2016) = 83.333 kr.

Hovedaktionærens andel udgør 375.000 kr. x 560/720 dage = 291.667 kr.

I alt 375.000 kr.

Den af Klager betalte leasingydelse pr. 1/6 2016 på 10.000 kr. + moms 2.500 kr. = 12.500 kr. dækker hele juni måned. Set i forhold til at der sker debitorskifte til hovedaktionæren som ny debitor den 3/6 2016, bør der ske en periodisering på følgende måde:

Klageres andel udgør 12.500 kr. x 2/30 dage = 833 kr.

Hovedaktionærs andel udgør 12.500 kr. x 28/30 dage = 11.667 kr.

I alt 12.500 kr.

Samlet set anses Klager at have afholdt udgifter på hovedaktionærens vegne med 291.667 kr. + 11.667 kr. = 303.334 kr. Beløbet kan derfor ikke fratrækkes i selskabets indkomst som en driftsomkostning. Selskabets skattepligtige indkomst i 2016 forhøjes med 303.334 kr. jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Samtidig anses beløbet for maskeret udlodning til hovedaktionær i henhold til ligningslovens § 16A, stk. 2, nr. 1.

Vi tiltræder, at sagen fastholdes.

2. Konto for personaleudgifter- private udgifter

Skattestyrelsen har anset beløbet på i alt 19.005 kr. som maskeret udloddet til hovedaktionæren fra Klager, idet Klager har afholdt udgifterne for hovedaktionæren. Det bemærkes, at der er ikke modtaget bilag for udgifterne.

Repræsentantens oplysninger og påstand om, at posterne udgør almindelige driftsudgifter, kan ikke tages til følge og forandrer ikke sagen.

I mangel af dokumentation kan fradrag ikke godkendes og de øvrige udgifter anses ikke at være indkomsten relevant, efter en konkret vurdering. Således anses driftsomkostningsbegrebet ikke at være opfyldt og udgifterne må anses at være afholdt i hovedaktionærens interesse.

Vi henviser til dokumentets indledning for nærmere vedrørende driftsomkostningsbegrebet i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. herunder beskatning af maskeret udlodning jf. ligningslovens § 16 A stk.1 og stk. 2.

Vi tiltræder, at sagen fastholdes.”

Klagerens opfattelse

Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at selskabets skattepligtige indkomst for årene 2016 og 2017 skal nedsættes med henholdsvis 303.334 kr. og 19.005 kr.

Der er til støtte for påstanden blandt andet anført:

3.1 ”Personaleudgifter

Det gøres gældende, at de i Skattestyrelsens afgørelse (bilag 1, s. 20f.), oplistede udgifter på i alt kr. 19.005, udgør almindelige personaleudgifter, som berettiger til fradrag, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Der henvises til bogføringsteksten i opgørelsen og redegørelsen for de afholdte udgifter ovenfor i afsnit 0, der dokumenterer, at det er tale om almindelige fradragsberettigede personaleudgifter.

3.2Leasing aftale vedr. en Tesla P85D

Det gøres gældende, at Skattestyrelsens forhøjelse af klagers skatteansættelse på kr. 303.334 i indkomståret 2016 skal bortfalde.

Til støtte for dette anbringende gøres det gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte klager af maskeret udlodning i forbindelse med klagers overtagelse af leasingkontrakten fra Selskabet pr. 3. juni 2016 (bilag 3).

Til støtte for dette anbringende gøres det yderligere gældende, at aftalen om overtagelsen, herunder pris og andre vilkår svarer til markedsvilkår, at aftalen involverede [virksomhed2] A/S som part, og at der er tale om uafhængige parter med modstridende interesser, hvorfor aftalen skal lægges til grund af skattemyndighederne.

Til støtte for, at der ikke er grundlag for at beskatte klager af maskeret udlodning, gøres det yderligere gældende, at priserne på Tesla’er på tidspunktet for klagers overtagelse af leasingaftalen var drastisk nedadgående, som uddybende redegjort for ovenfor i afsnit 2.3.2.

Skattestyrelsen anfører i Skattestyrelsens afgørelse (bilag 1, s. 11), at klager ikke har fremlagt dokumentation for, at markedsprisen for den omhandlende model af Tesla faldt voldsomt i perioden 23. december 2015 til 3. juni 2016. Med henvisning til redegørelse og den fremlagte dokumentation under afsnit 2.3.2, gøres det gældende, at klager har bevist og dokumenteret, at prisen på den pågældende model af Tesla var faldet drastisk i netop perioden 23. december 2015 til 3. juni 2016.

Endeligt gøres det gældende, at Skattestyrelsen i afgørelse ikke har inddraget det forhold, at der er en grundlæggende forskel på, om en leasingaftale indgås med en juridisk person eller fysisk person, idet der henvises til [virksomhed2] A/S’ udtalelse om, at man som privat leasingtager (med en god og sund økonomi) kan få det, som man vil, idet man selv garanterer for restværdien.

(...)”

Repræsentanten har fremført følgende bemærkninger til Skattestyrelsens høringssvar:

”1. Personaleudgifter i 2017

Det fastholdes, at beløbet på 19.005 kr. vedrører personaleudgifter. Udgifterne er regnskabsmæssigt behandlet og bogført som personaleudgifter, hvilket underbygger, at der er tale om sådanne udgifter, og at udgifterne fradragsberettigede.

Det kan lægges til grund, at klager i sit bogføringssystem alene finde bilag tilbage til oktober 2017.

Som beskrevet i klagen, vedrører udgifterne hovedsageligt forplejningsomkostninger i forbindelse med møder og specifikt i forbindelse med en netværksrejse til USA med [virksomhed10], der fandt sted den 19.-24. marts 2017.

Derudover vedrører udgifterne bl.a. følgende:

•	Udstyr til firmabil på 1.599 kr. hos [virksomhed4].
•	Kontorudstyr til 3.408,75 kr. fra [virksomhed5], som er et videokamera til brug på virksomhedsbesøg og foredrag ifm. en netværkstur ugen efter i USA (kvittering fremlægges som bilag 18).
•	Et par skærmbriller til 3.595 kr. fra [virksomhed9], som alene er blevet benyttet erhvervsmæssigt. Jeg skal bemærke, at ”[...]” af [virksomhed9] betegnes som ”Brilleglas til den digitale tidsalder” (kvittering fremlægges som bilag 19).

I relation til de øvrige poster kan klager oplyse, at der er tale om mindre beløb og at disse udgør almindelige driftsomkostninger.

**********

Det af Skattestyrelsens anførte om, at beløbet på 19.005 kr. indeholder udgifter til køb i butikker, som eksempelvis [virksomhed5] og [virksomhed4], der sælger varer, som er anvendelig både erhvervsmæssigt og privat, jf. Udtalelsen, s. 2, kan ikke medføre, at udgifterne ikke skal anses for fradragsberettigede.

Hvis denne betragtning var holdbar, ville erhvervsdrivende ikke kunne handle i almindelige detail- forretninger, uden risiko for at få nægtet fradrag. Det er ikke i overensstemmelse med den gældende retstilstand.

Det afgørende for, om udgiften på 19.005 kr. berettiger til skattemæssigt fradrag, er, om udgiften er afholdt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, og at der er dokumentation for den afholdte udgift. Disse betingelser er opfyldt.

2. SPØRGSMÅL OM LEASINGAFTALE VEDR. TESLA (”LEASINGAFTALEN”)

Det gøres overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte klager af maskeret udlodning i forbindelse med klagers overtagelse af Leasingkontrakten fra Selskabet pr. 3. juni 2016 (bilag 3).

2.1 Leasingaftalen er indgået mellem uafhængige parter

Til støtte for ovennævnte anbringende gøres det gældende, at Leasingaftalen mellem [virksomhed2] A/S og Selskabet, som senere blev overdraget til klager, er indgået mellem uafhængige parter med modstridende interesser, hvorfor Leasingaftalen, herunder forholdet vedrørende førstegangsydelsen, alene af denne årsag skal lægges til grund.

Leasingaftalen blev oprindeligt indgået den 14. december 2015 mellem [virksomhed2] A/S, som den ene aftalepart, og Selskabet, som den anden aftalepart (bilag 3). Denne aftale er utvivlsomt indgået mellem uafhængige parter med modstridende interesser.

Den 3. juni 2016 skete der et debitorskifte, hvorved klager indtrådte i aftalen, som aftalepart i stedet for Selskab, og Selskabet blev derved frigjort fra aftalen (bilag 4). Aftalen om debitorskifte blev indgået mellem Selskabet og klager, men krævede et samtykke fra [virksomhed2] A/S for at have gyldighed over for [virksomhed2] A/S, jf. almindelige obligationsretlige principper. [virksomhed2] A/S har således givet samtykke til dette debitorskifte.

Debitorskiftet ændrer ikke på det faktum, at Leasingaftalen mellem [virksomhed2] A/S og klager tillige er indgået mellem to uafhængige parter, hvorfor aftalen skal lægges til grund.

*********

Til støtte for anbringendet om, at der ikke er grundlag for at beskatte klager af maskeret udlodning, gøres det yderligere gældende, at priserne på Teslaer på tidspunktet for klagers overtagelse af Leasingaftalen var drastisk nedadgående, og aftalen mellem [virksomhed2] A/S og klager svarede til markedsvilkår på aftaletidspunktet den 3. juni 2016.

Det gøres fortsat gældende, at lanceringen af Tesla Model 3 har påvirket priserne på markedet for biler af mærket Tesla. Jeg skal henvise til klagen, afsnit 2.3.2, hvor dette er uddybet.

Skattestyrelsen ses at inddrage en række artikler og subjektive synspunkter som argument for, at det modsatte er tilfældet, jf. Udtalelsen, s. 3 ff.

Skattestyrelsen anfører eksempelvis i Udtalelsen, s. 3, at det i 2016 var et krav, at der skulle betales en registreringsafgift på elbiler, hvilket ”må formodes at have påvirket bilprisen”. Dette er udtryk for en udokumenteret antagelse, som ikke kan lægges til grund.

I relation til den inddragede statistik, jf. Udtalelsen, s. 4, er denne baseret på priser fra sommeren 2015, og er således baseret på priser fra før klager indtrådte som aftalepart til leasingaftalen den 3. juni 2016, og før faldet i priserne på Teslaer, jf. klagen, afsnit 2.3.2. Der er desuden taget en række andre forbehold i statistikken i forhold til bl.a. de oplyste priser, og den kan derfor ikke lægges til grund.

Endeligt anfører Skattestyrelsen i Udtalelsen, s. 4, at ved en overdragelse af en leasingaftale, vil den nye leasingtager normalt betale en andel af førstegangsydelsen til den tidligere leasingtager. Denne påstand er baseret på et udklip af et svar fra en ”brevkasse”, hvor brugere af Bilbasen.dk kan stille spørgsmål og få korte, uforpligtende og generiske svar. Informationer fra en brevkasse – som nærmere har karakter af markedsføring end fakta – kan naturligvis ikke tillægges vægt.

Skattestyrelsens ses således at inddrage og lægge vægt på en række ikke valide oplysninger og udokumenterede påstande/analyser af bilmarkedet, som Skattestyrelsen ikke har forudsætninger for at foretage. Derimod vælger Skattestyrelsen at se bort fra den i klagen som bilag 9-13 fremlagte dokumentation.

Skattestyrelsen ses desuden ikke at lægge vægt på [virksomhed2] A/S’ bemærkning af 18. januar 2021 til Skattestyrelsens forslag til afgørelse af 16. november 2020, om at ”SKAT’s beregninger af restværdierne og manglende engangssum betalinger afvises, idet man som privat leasingtager (med en god og sund økonomi) kan få det, som man vil, idet man selv garanterer for restværdien”. Dette udsagn fra [virksomhed2] A/S, som er et professionelt leasingselskab med indgående kendskab til markedet for leasing, skal lægges til grund.

2.2 Om baggrunden for klagers overtagelse af leasingaftalen

Det kan lægges til grund, at klager bevidst har kørt i sin private Tesla, idet klager ønskede at gøre et godt indtryk på [virksomhed11]s klienter ved at komme i en miljøvenlig bil, som redegjort for i klagen afsnit 2.4 og 3.3.

Skattestyrelsens vurdering af, at klager ikke opfyldt betingelserne for befordringsfradrag, jf. Udtalelsen, s. 3, ændrer ikke på det faktum, at det forholder sig således, at klager fandt det hensigtsmæsigt at skifte til anvendelse af privat befordring med tilhørende skattemæssigt kilometerfradrag.

Det af Skattestyrelsen anførte om, at bilen, mens den var i Selskabet, var stillet til rådighed for klager, og "derfor ”sandsynligvis” ville kunne anvendes af klager, jf. Udtalelsen, s. 3, er et ubegrundet postulat, der ikke kan lægges til grund.

(...)”

Retsmøde i Landsskatteretten

Under retsmødet fastholdt repræsentanten de tidligere fremsatte påstande og anbringender, herunder bl.a. at leasingaftalen for bilen er indgået mellem uafhængige parter samt indgået på markedsvilkår, og at de af selskabet, S.B.[virksomhed12] ApS, afholdte udgifter alene er afholdt på vegne af selskabet og ikke på vegne af klageren, [person1], privat.

Skattestyrelsen fastholdt indstillingen om stadfæstelse.

Landsskatterettens afgørelse

Overtagelse af leasingaftale vedrørende Tesla

Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer, medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1, og stk. 2, nr. 1.

Den oprindelige leasingaftale blev indgået mellem [virksomhed2] A/S og selskabet den 14. december 2015 og løb 24 måneder. Den 3. juni 2016 skete et debitorskifte således, at selskabet udtrådte, og hovedanpartshaveren i stedet selv indtrådte personligt i kontrakten med leasingselskabet. Hovedanpartshaveren indgik efterfølgende to nye leasingkontrakter vedrørende samme bil. Den første aftale blev indgået allerede den 13. september 2016, selvom leasingaftalen først udløb 15 måneder senere. Den anden aftale blev indgået den 20. september 2017. De månedlige leasingydelser blev ved begge aftaler yderligere nedsat, og der blev ikke ved nogle af aftalerne betalt førstegangsydelser.

Det er ubestridt, at selskabet betalte en førstegangsydelse på 375.000 kr. inkl. moms, og at selskabet betalte en leasingydelse på 12.500 kr. inkl. moms den 1. juni 2016, som var forudbetaling for juni måned 2016. Det er desuden ubestridt, at hovedanpartshaveren ikke tilbagebetalte noget af beløbet i forbindelse med overtagelse af leasingaftalen.

For så vidt angår leasingforhold må gælde, at desto højere en førstegangsydelse, leasingtageren betaler, desto lavere bliver restværdien på bilen. Det må derfor betegnes som en fordel at betale en høj førstegangsydelse, da det i sidste ende vil medføre en samlet besparelse for leasingtageren.

Det fremgår da også af alle tre leasingaftaler, at leasingtageren bærer det fulde ansvar for, at bilen ved leasingperiodens udløb har en værdi på mindst den aftalte restværdi, og at leasingtageren er forpligtet til at afholde udgifter til et eventuelt dækningssalg.

Hovedanpartshaveren hæftede således for bilens restværdi, som må antages at være lavere ansat, end det ville være tilfældet, hvis der var betalt en lavere førstegangsydelse, fordi selskabet afholdt udgifter til en forholdsvis høj førstegangsydelse.

Hovedanpartshaveren overtog leasingaftalen fra sit selskab, hvor han er hoved- og eneanpartshaver. Der består derfor et utvetydigt interessefællesskab mellem parterne. Hovedanpartshaveren og selskabet er således alene uafhængige parter overfor leasingselskabet, men ikke indbyrdes. Overdragelsen af leasingaftalen fra selskabet til hovedanpartshaveren uden, at hovedanpartshaveren skal tilbagebetale en del af førstegangsydelsen må anses for usædvanlig. Hovedanpartshaveren må således have indset, at det indebar en betydelig økonomisk fordel for ham personligt at overtage leasingaftalen, der løb 24 måneder.

Det forhold, at selskabet afholdt førstegangsydelsen og den månedlige leasingydelse for juni måned 2016, må således anses som en fordel, som skal beskattes som maskeret udbytte hos hovedanpartshaveren, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1, og stk. 2, nr. 1.

Skattestyrelsen har opgjort en markedsværdi for bilen pr. 3. juni 2016 på 868.707 kr., og leasingselskabet har udtalt, at restværdien på tidspunktet for debitorskifte den 3. juni 2016 på 635.374 kr., ikke var langt fra bilens reelle værdi på det tidspunkt. Det er Landsskatterettens opfattelse, at det er usandsynligt, at bilen skulle have tabt over 300.000 kr. på lidt over 5 måneder, der ville svare til et helårligt tab på 80 %, og at det største værditab må antages at ske ”over kantstenen”, dvs. idet bilen allerede på tidspunktet for leasingaftalens indgåelse den 23. december 2015 mellem leasingselskabet og selskabet var næsten et halvt år gammel, og derfor på dette tidspunkt må forudsættes at have taget det første store værditab.

Idet der ikke foreligger dokumentation for bilens markedsværdi pr. 3. juni 2016, finder Landsskatteretten, at den forholdsmæssige fordeling af henholdsvis førstegangsydelsen og den månedlige leasingydelse skal opgøres som foretaget af Skattestyrelsen, idet bilens værditab over den første leasingperiode på 24 måneder må antages at ske forholdsvist jævnt.

Landsskatteretten har i afgørelse af dags dato fundet, at udgifterne er afholdt i hovedanpartshaverens interesse. Udgifterne er derfor ikke fradragsberettigede for selskabet efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Personaleudgifter

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer, som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1, og stk. 2, nr. 1.

Selskabet har afholdt udgifter for hovedanpartshaveren på i alt 19.005 kr.

Der er modtaget bilag på 3.408,75 kr. fra [virksomhed5], der forhandler elektronikudstyr og tilbehør. Repræsentanten har oplyst, at udgiften vedrører et videokamera til brug på virksomhedsbesøg og foredrag i forbindelse med netværksrejse i USA. Bilaget er udstedt til selskabet, men med hovedanpartshaveren som att. og med levering på hovedanpartshaverens hjemmeadresse.

Endvidere er der fremlagt bilag fra [virksomhed9], som forhandler briller, på 3.595 kr. Repræsentanten har oplyst, at beløbet vedrører et par skærmbriller, som alene er benyttet erhvervsmæssigt. Det fremgår dog ikke af bilaget, om der er tale om skærmbriller eller almindelige briller. Bilaget er udstedt til hovedanpartshaveren personligt og med hans CPR-nr. anført. Det fremgår, at salget er overført til Sygesikring Danmark.

Udgifterne er efter sin art private. Det er ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at udgifterne vedrører selskabets drift. Udgifterne anses herefter for afholdt i hovedanpartshaverens interesse og beskattes som maskeret udbytte hos hovedanpartshaveren, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

Der er for de resterende af udgifterne ikke modtaget bilag eller specifikationer, der gør, at det er dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at selskabets afholdelse af udgifterne er sket i selskabets interesse, og at udgifterne efter deres art ikke kan anses for private udgifter. Udgifterne anses herefter for afholdt i hovedanpartshaverens interesse og beskattes som maskeret udbytte hos hovedanpartshaveren, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

Landsskatteretten stadfæster i det hele Skattestyrelsens afgørelse.