Kendelse af 14-09-2022 - indlagt i TaxCons database den 08-10-2022

Journalnr. 21-0033687

Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2010, 2011 og 2012.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

SKAT traf den 11. maj 2015 afgørelse om forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2010, 2011 og 2012.

Den 28. marts 2016 anmodede klagerens daværende repræsentant om genoptagelse af opgørelsen af klagerens skattepligtige indkomst for 2011 og 2012.

Ved afgørelse af 9. januar 2017 gav SKAT afslag på ekstraordinær genoptagelse for indkomståret 2011 og afslag på ordinær genoptagelse for indkomståret 2012. Landsskatteretten stadfæstede ved afgørelse den 10. juli 2020 afslaget på genoptagelse for 2011 og 2012.

Klagerens repræsentant anmodede den 28. december 2020 Skattestyrelsen om ekstraordinær genoptagelse af opgørelsen af klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2010, 2011 og 2012 med henvisning til SKATs afgørelse af 11. maj 2015. Af genoptagelsesanmodningen fremgår:

”2.1 ANBRINGENDER I LANDSSKATTERETTENS KENDELSE AF 10. JULI 2020

Der skal til støtte for denne genoptagelsesanmodning henvises til anbringenderne i Landsskatterettens kendelse af 10. juli 2020, i hvilken forbindelse [person1] er klar over, at Skattestyrelsen ikke kan ændre Landsskatterettens kendelse.

Anbringenderne til støtte for ekstraordinær genoptagelse vedrører nu tillige indkomståret 2010 og 2012.

2.2 DER KAN ANMODES OM EKSTRAORDINÆR GENOPTAGELSE TO GANGE

Der kan anmodes om ekstraordinær genoptagelse to gange vedrørende samme indkomstår. [person1] har alene anmodet om ekstraordinær genoptagelse vedrørende de omhandlede indkomstår én gang tidligere. Derfor skal anmodningen om ekstraordinær genoptagelse behandles materielt.

3. DE OMHANDLEDE INDKOMSTÅR ER IKKE ABSOLUT FORÆLDEDE

De omhandlede indkomstår er ikke absolut forældede, jf. skatteforvaltningslovens § 34 a, stk. 4, jf. bl.a. forfaldstidspunktet for Skattestyrelsens krav.”

Den 22. april 2021 anmodede klageren Landsskatteretten om at genoptage afgørelsen af 10. juli 2020. Landsskatteretten traf den 11. oktober 2021 afgørelse om, at anmodningen om genoptagelse ikke kunne imødekommes, idet der ikke var fremlagt nye oplysninger, som skønnedes at kunne medføre et væsentligt ændret udfald. Retten lagde endvidere vægt på, at der ikke var særlige omstændigheder, der kunne begrunde en genoptagelse.

Den 4. november 2021 besluttede Landsskatteretten at se på klagerens anmodning om genoptagelse af 22. april 2021 igen. Dette var som følge af repræsentantens anbringender, der fremkom på et kontormøde afholdt i forbindelse med andre sager under behandling ved Skatteankestyrelsen.

Landsskatteretten traf den 23. december 2021 afgørelse om, at genoptagelsesanmodningen af 22. april 2021 ikke kunne imødekommes.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ved afgørelse af 17. februar 2021 givet afslag på ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2010, 2011 og 2012.

Som begrundelse herfor er anført:

”Afslag på genoptagelse af 2010

Hvis man ønsker at få ændret sin skat, skal man indsende nye oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en genoptagelse, senest den 1. maj i det 4. indkomstår efter indkomstårets udløb. Det står i skatteforvaltningsloven § 26. stk. 2. Dette er senest fastslået i nyere dom fra Byretten, gengivet i SKM 2021.3 BR.

Fristen for at få ændret skatteansættelsen for 2010 udløb således den 1. maj 2014. Vi modtog din anmodning den 4. januar 2021 og kan derfor som udgangspunkt ikke genoptage indkomståret 2010.

Hvis skatteansættelsen for 2010 alligevel skal ændres, skal betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27 være opfyldt. I denne sag er det spørgsmålet, om du kan opfylde betingelsen i stk. 1, nr. 8, om at der skal foreligge særlige omstændigheder.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 er ifølge forarbejderne tiltænkt et snævert anvendelsesområde. Særlige omstændigheder kan foreligge, hvis Skattestyrelsen har begået fejl eller har foretaget en åbenbart urimelig skønsmæssig ansættelse. Der er derimod ikke mulighed for ekstraordinær genoptagelse som følge af et glemt fradrag.

Der er ikke oplyst nogen særlige omstændigheder eller andet, der kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse. Det bemærkes, at der hverken i lovgivningen eller retspraksis kan findes nogen støtte for påstanden om, at der er et retskrav på genoptagelse af skatteansættelsen to gange.

Afslag på genoptagelse af indkomstårene 2011 og 2012

Det fremgår af skatteforvaltningsloven § 14, stk. 1, nr. 2, at Skattestyrelsen ikke kan træffe afgørelse i en sag i det omfang, at Landsskatteretten har truffet afgørelse om samme forhold.

Vi har tidligere behandlet din skat for 2011 og 2012. Du påklagede ikke denne afgørelse til Skatteankestyrelsen. Du bad efterfølgende om ekstraordinær genoptagelse af 2011 og ordinær genoptagelse af indkomståret 2012, hvilket du fik afslag på den 9. januar 2017. Landsskatteretten stadfæstede dette afslag den 10. juli 2020.

Da Landsskatteretten således har taget stilling til ekstraordinær genoptagelse af din skat for 2011 og 2012, kan vi ikke behandle din anmodning, medmindre der er kommet helt nye oplysninger, der ikke tidligere har været behandlet. Det følger af skatteforvaltningsloven § 27, stk. 3.

Dette er ikke tilfældet i din sag.”

Skattestyrelsen har udtalt følgende til repræsentantens foreløbige klage af 22. april 2021:

”Indkomståret 2010 har været behandlet i Skattestyrelsens tidligere. Den afgørelse fra Skattestyrelsen af 11. maj 2015, der henvises til, drejer sig om 2010, 2011 og 2012.

2010 er ikke blevet påklaget, og allerede fordi 6 månedersfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, ikke er overholdt, kan der ikke ske ekstraordinær genoptagelse.

Det følger af almindelige juridiske principper, at man skal forfølge sin ret, herunder benytte sig af sin klageadgang.

En anmodning om genoptagelse, der fremsættes flere år efter, sagen er afsluttet, og nye årsopgørelser er dannet, kan således i henhold til fast praksis fra domstolene ikke erstatte en rettidig klage. Se hertil SKM 2005.400 HR, hvor der blev givet afslag på genoptagelse, idet skatteyderen ikke havde påklaget den trufne afgørelse.”

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har i en sammenfattende klage af 17. marts 2022 nedlagt følgende påstande:

” EKSTRAORDINÆR GENOPTAGELSE

INDKOMSTÅRET 2010

PRINCIPALT:

Skatteansættelsen skal ekstraordinært genoptages.

SUBSIDIÆRT:

Afgørelsen skal hjemvises til fornyet behandling i første række ved Skattestyrelsen og i anden række ved Landsskatteretten.

INDKOMSTÅRET 2011

PRINCIPALT:

Skatteansættelsen skal ekstraordinært genoptages.

SUBSIDIÆRT:

Afgørelsen skal hjemvises til fornyet behandling i første række ved Skattestyrelsen og i anden række ved Landsskatteretten.

MERE SUBSIDIÆRT:

Landsskatterettens afgørelse af 10. juli 2020, afgørelse af 11. oktober 2021 og afgørelse 23. december 2021 skal genoptages.

INDKOMSTÅRET 2012

PRINCIPALT:

Skatteansættelsen skal ekstraordinært genoptages.

SUBSIDIÆRT:

Afgørelsen skal hjemvises til fornyet behandling i første række ved Skattestyrelsen og i anden række ved Landsskatteretten.

MERE SUBSIDIÆRT:

Landsskatterettens afgørelser af 10. juli 2020, afgørelse af 11. oktober 2021 og afgørelse 23. december 2021 skal genoptages.”

Til støtte herfor har repræsentanten anført:

”3.1. BEVISBYRDEN

BEVISBYRDEN FOR REGULERING AF SKATTEBYRDEN

Skattestyrelsen har bevisbyrden for regulering af skattebyrden, jf. TfS 1984, 259, jf. den deri citerede udtalelse fra Justitsministeriets lovafdeling af 11. december 1979 om bl.a. bevisbyrdens udgangspunkt hos Skattestyrelsen/Skatteministeriet, jf. TfS 2003, 401.

Denne retstilstand fremgår tillige korrekt af Bonde Eriksen m.fl., Skatteforvaltningsloven med kommentarer, 2. udgave, 2017, DJØFs Forlag, p. 372 – 373 (litteraturen er alene en retskilde inden for f.eks. retspraksis/ingen selvstændig retskilde).

Denne retstilstand vedrørende selve skønsudøvelsen/bevisskønnet fremgår tillige med mine understregninger bl.a. af forarbejderne til skattekontrollovens § 5, stk. 3, lovforslag 104 i 1995, (lov nr. 1104 af 20. december 1995):

“...

Efter de almindelige principper for bevisførelse påhviler det i sådanne tilfælde (hvor SKAT fastsætter indkomsten skønsmæssigt som følge af manglende behørigt regnskab/selvangivelse) som udgangspunkt skattemyndigheden at sandsynliggøre; at den skønnede opgørelse ikke er mindre sandsynlig end andre opgørelser, set i lyset af de oplysninger som skattemyndighederne er i besiddelse af. Det bemærkes i denne forbindelse at skattemyndighederne i en situation som denne som udgangspunkt ikke har pligt til at gøre brug af de særlige kontrolbeføjelser skattemyndighederne er tillagt til at indhente oplysninger fra tredjemand, det være sig fra en anden offentlig myndighed eller fra en privat virksomhed. Skattemyndighederne kan umiddelbart basere skønnet på de oplysninger som skattemyndighederne er i besiddelse af vedrørende det pågældende og tidligere indkomstår.

...”

Skattestyrelsen har ikke løftet sin bevisbyrde, jf. nedenfor.

I de tilfælde, hvor retspraksis har udviklet omvendt bevisbyrde ([person1]s bevisbyrde), er denne bevisbyrde løftet, jf. nedenfor. Det gøres i den forbindelse gældende, at den omhandlede omvendte bevisbyrderegler alene hviler på praksis og ikke har fortættet sig til almindelige retsgrundsætninger.

INDKOMSTÅRET 2010

Der skal ikke betales skat af et lån, jf. afsnit 2.4. ovenfor. Der er ingen lovhjemmel hertil på nær til beskatning af aktionærlån, jf. ligningslovens § 16 E.

Der foreligger af de anførte grunde i afsnit 2.4. ovenfor et kontantlån, der er udbetalt og videreført til [finans1], som er indfriet via et realkreditlån i [person1]s hus, jf. bl.a. bilag 1, p. 4, bilag nr. 5samt bilag nr. 12 og bilag nr. 13.

Der skal heller ikke betales skat af allerede beskattede økonomiske midler fra en lønkonto på 76.000 kr.

Disse forhold medfører i sig selv, at afgørelsen er åbenlys forkert eller ulovlig, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 4. pkt.

INDKOMSTÅRET 2011

ANBRINGENDER I LANDSSKATTERETTENS KENDELSE AF 10. JULI 2020

Der skal til støtte for denne genoptagelsesanmodning foreløbigt henvises til anbringenderne i Landsskatterettens kendelse af 10. juli 2020). Desuden henvises til mødereferatet af 7. oktober 2021.

PKT. 2:

[person1] havde været på [ø1] og arbejde med samarbejdspartneren [virksomhed1] A/S, i hvilken forbindelse hun havde de omhandlede overnatninger.

Bevisførelsen kan ultimativt tillige – ud over partsforklaringer - bestå af vidneforklaringer.

Der er således adgang til de skattefrie godtgørelser, som er udbetalt fra [virksomhed2] A/S til [person1] på 455 kr. per døgn, jf. ligningslovens § 9A.

Dette forhold medfører i sig selv, at afgørelsen er åbenlys forkert eller ulovlig, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 4. pkt.

PKT. 3:

Det omhandlede beløb på 4x12.000 kr. eller i alt 48.000 kr. med 50 procent til [person1] og [person2] er for at stille firmakontor/hjemmekontor til rådighed/leje af firmakontor. Der er således en lejeindtægt til beskatning på 24.000 kr., jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra b.

Men ejendomsværdiskatten skal derfor nedsættes skønsmæssigt med 1/3 eller en anden andel efter Landsskatterettens skøn som følge af den erhvervsmæssige anvendelse, jf. ejendomsværdiskattelovens § 11, stk. 2, jf. Den Juridiske Vejledning 2021-2, afsnit 3.5.4.

Dette forhold medfører i sig selv, at afgørelsen er åbenlys forkert eller ulovlig, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 4. pkt.

PKT. 4:

3.2. MANGLENDE LOVHJEMMEL OG HJEMMEL TIL SKØNSMÆSSIG INDKOMSTANSÆTTELSE

Der er ikke lovhjemmel til skønsmæssig indkomstansættelse under skattekontrollovens § 5, stk. 3, via en privatforbrugsberegning. Dette fremgår også af SKATs daværende og Skattestyrelsens nuværende praksis vedr. for lavt og ekstraordinært for lavt privatforbrug, jf. bl.a. Den Juridiske Vejledning, bl.a. 2015-1, afsnit A.B.5.3.3, og TfS 2003, 401, jf. dog TfS 2001, 980 (ekstraordinært for lavt privatforbrug), jf. TfS 2015, 282.

Det fremgår således at de specielle bemærkninger til skattekontrollovens § 5, stk. 3, lovforslag 104 i 1995, (lov nr. 1104 af 20. december 1995), at (mine understregninger):

”Til § 5, stk. 3: Det foreslås, at skattemyndighederne - ligesom efter gældende ret - skal

kunne skatteansætte en skattepligtig af en skønsmæssigt opgjort skattepligtig indkomst

eller formue, hvis den skattepligtige ikke har selvangivet indkomsten eller formuen på

ansættelsestidspunktet, eller en bogførings- eller regnskabspligtig ikke har indgivet

årsregnskab på dette tidspunkt. Dette gælder også tilfælde, hvor ”en selvangivelse eller et

skattemæssigt årsregnskab” er så mangelfuldt, at de ikke kan sidestilles med henholdsvis

en selvangivelse eller et skattemæssigt årsregnskab, jf. § l og 3.”

Der er således ingen lovhjemmel til skønsmæssig indkomstansættelse via en privatforbrugsberegning under skattekontrollovens § 5, stk. 3, når den vedrører alene et for lavt privatforbrug, men alene praksis. Det gøres i anden række gældende, jf. dog TfS 2001, 980, jf. Grundlovens § 3, 3. pkt., jf. TfS 2015, 282, at der i intet tilfælde er lovhjemmel til beskatning via skønsmæssig indkomstforhøjelse under en privatforbrugsberegning.

Allerede derfor og under Grundlovens § 3, § 43, 1. led, og § 46, stk. 1, er afgørelsen ugyldig og skal annulleres.

Dette forhold medfører i sig selv, at afgørelsen er åbenlys forkert eller ulovlig, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 4. pkt.

3.3. DEN FORETAGNE PRIVATFORBRUGSBEREGNING MV. OG URETMÆSSIG SKØNSMÆSSIG INDKOMSTANSÆTTELSE HERUDFRA

Desuden er der intet grundlag for at forhøje [person1]s indkomst skønsmæssigt med 250.000 kr., ligesom de øvrige beløb på 978.617 kr. ikke skal beskattes hos [person1].

3.3.1. SKØNSMÆSSIG INDKOMSTFORHØJELSE PÅ 978.617 KR.

Den anvendte hjemmel skulle have været statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a, og ikke den subsidiære lovhjemmel i skatteforvaltningslovens § 5, stk. 3, og den korrekte kvalifikation under alene praksis, jf. afsnit 4.1. ovenfor.

De omhandlede indsætninger vedrører alle allerede beskattede eller avancefri økonomiske midler.

En opgørelse over de allerede beskattede økonomiske midler på 978.617 kr. og en specifik forklaring fremlægges som bilag nr. 6.

Ad 1 i opgørelsen:

Udlæg er det samme i skatteretlig forstand som lån. Tilbagebetaling heraf skal således ikke beskattes, jf. ligningslovens § 16 E, e.c.

Ad 2 i opgørelsen:

Salg af ejendele er skattefri i medfør af statsskattelovens § 5.

Ad 3 i opgørelsen:

Salg af ejendele er skattefri i medfør af statsskattelovens § 5.

Ad 4 i opgørelsen:

Allerede beskattede eller skattefri økonomiske midler skal ikke beskattes.

Ad 5 i opgørelsen:

Udlæg er det samme i skatteretlig forstand som lån. Tilbagebetaling heraf skal således ikke beskattes, jf. ligningslovens § 16 E, e.c.

Ad 6 i opgørelsen:

Forsikringsudbetalinger er efter omstændighederne og i det konkrete tilfælde skattefri, jf. Den Juridiske Vejledning 2021-2, afsnit C.C.2.1.6, jf. statsskattelovens § 5.

Ad 7 i opgørelsen:

Penge retur for en købt vare skal ikke beskattes, jf. statsskattelovens § 4, e.c.

Ad 8 i opgørelsen:

Salg af ejendele er skattefri i medfør af statsskattelovens § 5.

Der skal foretages en intensiv og ikke-tilbageholdende prøvelse af hvert punkt ovenfor, hvilket hverken er foretaget af Skattestyrelsen og åbenlyst ikke af Skatteankestyrelsen eller Landsskatteretten, allerede fordi rekursmyndighederne ikke have sags-/bilagsmaterialet.

Disse forhold medfører i sig selv, at afgørelsen er åbenlys forkert eller ulovlig, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 4. pkt.

3.3.2. SKØNSMÆSSIG INDKOMSTFORHØJELSE PÅ 250.000 KR.

Det forhold, at der i indkomståret 2010 efter SKATs beregninger er anvendt 474.281 kr., jf. bilag nr. 4, kan ikke anvendes til at skønsmæssigt indkomstansætte 250.000 kr. højere i indkomståret 2011. Den skønsmæssige indkomstansættelse kan ikke alene hvile på et tidligere års i øvrigt beregnede privatforbrug I anden række skulle 50 % af 250.000 kr. eller 125.000 kr. være henført til [person2], der er et selvstændigt skattesubjekt, som skønsmæssig indkomstansættelse/-forhøjelse, hvorfor [person1]s skønsmæssige indkomstansættelse skal nedsættes med 125.000 kr., jf. den fælles privatforbrugsberegning i bilag nr. 4.

Dette forhold medfører i sig selv, at afgørelsen er åbenlys forkert eller ulovlig, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 4. pkt.

PKT. 5:

Der foreligger ikke adgang til fri bil, men der er alene adgang til kørsel med en firmabil i forbindelse med arbejdet. Det fremgår tillige af ansættelseskontrakt af 27. februar 2010 mellem [virksomhed2] A/S og [person1] under vilkåret om kørsel, der fremlægges som bilag nr. 7.

Privat havde [person1] og [person2] en VW Passat til deres rådighed.

Der er således ikke lovhjemmel til at beskatte [person1] af alene erhvervsmæssig kørsel i en firmabil.

Dette forhold medfører i sig selv, at afgørelsen er åbenlys forkert eller ulovlig, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 4. pkt.

INDKOMSTÅRET 2012

ANBRINGENDER I LANDSSKATTERETTENS KENDELSE AF 10. JULI 2020

Der skal til støtte for denne genoptagelsesanmodning foreløbigt henvises til anbringenderne i Landsskatterettens kendelse af 10. juli 2020. Desuden henvises til mødereferatet af 7. oktober 2021.

PKT. 6:

Der fremlægges som bilag nr. 8 dokumentation for de omhandlede udgifter og overnatninger, jf. ligningslovens § 9A.

Dette forhold medfører i sig selv, at afgørelsen er åbenlys forkert eller ulovlig, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 4. pkt.

PKT. 7: SKØNSMÆSSIG INDKOMSTFORHØJELSE PÅ 934.247 KR.

Der er anvendt en forkert bevisbyrde, jf. afsnit 3.1. ovenfor, og i anden række/yderligere jf. SKM2010.26.HR, som er sententia posterior til SKM2008.905.HR.

Beløbet på 934.247 kr. skal heller ikke henføres til [person1], hvilket beløb vedrører allerede beskattede midler.

En opgørelse over de allerede beskattede økonomiske midler på 934.247 kr. og en specifik forklaring fremlægges som bilag nr. 9.

Ad 1 i opgørelsen:

Udlæg er det samme i skatteretlig forstand som lån. Tilbagebetaling heraf skal således ikke beskattes, jf. ligningslovens § 16 E, e.c.

Ad 2 i opgørelsen:

Salg af ejendele er skattefri i medfør af statsskattelovens § 5.

Ad 3 i opgørelsen:

Salg af ejendele er skattefri i medfør af statsskattelovens § 5.

Ad 4 i opgørelsen:

Allerede beskattede eller skattefri økonomiske midler skal ikke beskattes.

Ad 5 i opgørelsen:

Udlæg er det samme i skatteretlig forstand som lån. Tilbagebetaling heraf skal således ikke beskattes, jf. ligningslovens § 16 E, e.c.

Ad 6 i opgørelsen:

Forsikringsudbetalinger er efter omstændighederne og i det konkrete tilfælde skattefri, jf. Den Juridiske Vejledning 2021-2, afsnit C.C.2.1.6, jf. statsskattelovens § 5.

Ad 7 i opgørelsen:

Penge retur for en købt vare skal ikke beskattes, jf. statsskattelovens § 4, e.c.

Disse forhold medfører i sig selv, at afgørelsen er åbenlys forkert eller ulovlig, jf.

skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 4. pkt.

PKT. 8:

Oversigt over de omhandlede befordringsfradrag fremlægges som bilag nr. 10.

[person1] kan herudover bl.a. via skriftlige erklæringer, udskrifter fra bankkonto samt arbejdssteder via f.eks. ansættelseskontrakt, jf. bilag nr. 7, bevise (tilstrækkeligt sandsynliggøre eller godtgøre), at hun har oppebåret et retmæssigt befordringsfradrag, herunder normalfradrag, i overensstemmelse med sin faktiske befordring.

Der er en fri bevisbedømmelse ved Landsskatteretten, jf. princippet i retsplejelovens § 344, i fravær at direkte bevis- eller dokumentationskrav i lovgivningen.

[person1] kan i øvrigt fremlægge den omhandlede dokumentation, der er anført i Skattestyrelsens afgørelse af 4. juni 2020, side 14, jf. bl.a. SKM2018.11.LSR.

[person1] opfylder både kravene i henhold til bl.a. ligningslovens § 9 C, stk. 1, og Den Juridiske Vejledning 2020-2, bl.a. afsnit C.A.4.3.3.2, i sig selv, jf. Om Den Juridiske Vejledning, Bindende virkning (hvis praksis skulle have en udvidet adgang til fradrag).

Dette forhold medfører i sig selv, at afgørelsen er åbenlys forkert eller ulovlig, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 4. pkt.

PKT. 9, 10 og 11:

Der indhentes – som tidligere oplyst - dokumentation og arbejdes videre med allerede eksisterende dokumentation.

PKT. 12:

Privat havde [person1] og [person2] en VW Passat til deres rådighed.

Der er således ikke lovhjemmel til at beskatte [person1] af alene erhvervsmæssig kørsel i en firmabil.

Dette forhold medfører i sig selv, at afgørelsen er åbenlys forkert eller ulovlig, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 4. pkt.

3.4. SKATTEANKESTYRELSEN OG LANDSSKATTERETTEN HAR IKKE VÆRET I BESIDDELSE AF SAGENS BILAG, DA AFGØRELSERNE BLEV SAGSBEHANDLET OG TRUFFET

Det fremgår af aktindsigt af 11. oktober 2021, at Skatteankestyrelsen og Landsskatteretten hverken den 10. juli 2020 eller den 11. oktober 2021 var i besiddelse af sagens underliggende bilag, herunder bilag til de oprindelige afgørelser.

Genoptagelsessagen kunne have fået et helt andet resultat, hvis sagen var blevet tilstrækkeligt retligt og faktisk oplyst.

Disse mangler/fejl er under en garantiforskrift og er derfor i sig selv eller i anden række samlet generelt væsentlige.

I anden række kan det ikke afvises eller udelukkes, at afgørelsen ville have fået et andet resultat, hvis sagen var blevet korrekt oplyst og/eller begrundet, jf. bl.a. U.1996.1462H, U.2005.1780H og U.2015.3233H (konkret væsentlighedsvurdering). Skattestyrelsen, Skatteankestyrelsen og Landsskatteretten har bevisbyrden for, jf. bl.a. U.1996.1462H, at det ikke kan afvises eller udelukkes (meget høje og svære krav), at afgørelsen ikke ville have fået et andet resultat.

De omhandlede afgørelser er således behæftet med flere væsentlige sagsbehandlingsfejl, der i sig selv eller samlet skal medføre afgørelsens ugyldighed, jf. bl.a. U.2008.2596H, e.c.

De omhandlede afgørelser skal derfor efter sagens omstændigheder som retsfølge hjemvises til fornyet behandling.

Disse forhold medfører i øvrigt i sig selv, at afgørelsen er åbenlys forkert eller ulovlig, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 4. pkt.

3.5. [person1] HAR RET TIL OMGØRELSE I MEDFØR AF SKATTEFORVALTNINGSLOVENS § 29

[person1] har i medfør af skatteforvaltningslovens § 29 ret til omgørelse, bl.a. fordi hun vil omgøre sine privatretlige dispositioner med bl.a. [person2], der for begges vedkommende ikke har været båret af et ønske om at unddrage sig skattebetaling, jf. bl.a. SKM2013.133.BR.

3.6. SKATS/SKATTESTYRELSENS, SKATTEANKESTYRELSENS OG LANDSSKATTERETTENS TILSIDESÆTTELSE AF DEN SELVSTÆNDIGE/SÆRLIGE VEJLEDNINGSPLIGT VEDRØRENDE SKATTEFORVALTNINGSLOVENS § 29 I DEN JURIDISKE VEJLEDNING 2021-2, AFSNIT A.A.14.1.

Det fremgår i øvrigt af Den Juridiske Vejledning 2021-2. afsnit A.A.14.1.4, at SKAT/Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen har en selvstændig vejledningspligt i forhold skatteforvaltningslovens § 29, hvilken vejledningspligt som gjort gældende i tidligere processkrifter ikke er overholdt, herunder er skatteforvaltningslovens § 29 slet ikke overvejet af hverken SKAT/Skattestyrelsen og/eller Skatteankestyrelsen. Dette problem behandles også under officialmaksimen.

Det er åbenbart nærliggende og relevant at vejlede om skatteforvaltningslovens § 29 i det foreliggende tilfælde, jf. under SKATs, Skatteankestyrelsens og Landsskatterettens egne forslag til afgørelser og afgørelser.

Den omhandlede særlige vejledningspligt er i øvrigt udvidet ved interesseforbundne personer ([person1] og [person3]).

Den omhandlede sagsbehandlingsfejl må anses for at udgøre en garantiforskrift, fordi der foreligger en særlig vejledningspligt (vejledningspligten er normalt en ordensforskrift forvaltningsretligt), og tilsidesættelsen af den særlige vejledningspligt er både generelt og konkret væsentlig for [person1].

Sagen kunne have fået et helt andet resultat, hvis skatteforvaltningslovens § 29 var blevet anvendt tidligere.

Disse mangler/fejl er under en garantiforskrift og er derfor i sig selv eller i anden række samlet generelt væsentlige.

De omhandlede afgørelser er således behæftet med flere væsentlige sagsbehandlingsfejl, der i sig selv eller samlet skal medføre afgørelsens ugyldighed, jf. bl.a. U.2008.2596H, e.c.

De omhandlede afgørelser skal derfor efter sagens omstændigheder som retsfølge hjemvises til fornyet behandling.

Disse forhold medfører i sig selv, at afgørelsen er åbenlys forkert eller ulovlig, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 4. pkt.

3.7. SKATS/SKATTESTYRELSENS OG LANDSKATTERETTENS MANGELFULDE PRØVELSE AF BEVIS- OG VÆRDISKØN SAMT AF DET JURIDISKE SKØN

Der skal foretages en intensiv og ikke-tilbageholdende prøvelse af hvert punkt ovenfor (afsnit 3) samt af hvert punkt nedenfor (afsnit 4), hvilket hverken er foretaget af Skattestyrelsen og åbenlyst ikke af Skatteankestyrelsen eller Landsskatteretten, allerede fordi rekursmyndighederne ikke havde sags-/bilagsmaterialet.

Dette er i sig selv en krænkelse af officialmaksimen.

Disse mangler/fejl er under en garantiforskrift og er derfor i sig selv eller i anden række samlet generelt væsentlige.

De omhandlede afgørelser er således behæftet med flere væsentlige sagsbehandlingsfejl, der i sig selv eller samlet skal medføre afgørelsens ugyldighed, jf. bl.a. U.2008.2596H, e.c.

De omhandlede afgørelser skal derfor efter sagens omstændigheder som retsfølge hjemvises til fornyet behandling.

Disse forhold medfører i sig selv, at afgørelsen er åbenlys forkert eller ulovlig, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 4. pkt.

3.8. SKATS/SKATTESTYRELSENS TILSIDESÆTTELSE AF BEGRUNDELSESPLIGTEN OG/ELLER OFFICIALMAKSIMEN (DELKONKLUSION)

En sag skal begrundes af SKAT/Skattestyrelsen under forvaltningslovens §§ 22 – 24, hvilken begrundelsespligt er et spejl af de tilstrækkelige retlige og faktiske undersøgelser, der er foretaget. Iagttagelsen af disse pligter kontrolleres bl.a. via aktindsigt, jf. afsnit 3.5. og 3.6. ovenfor.

Landsskatteretten er under en udvidet begrundelsespligt i Landsskatterettens Forretningsordens § 12, stk. 2.

Skattestyrelsen har ikke begrundet og/eller undersøgt sagen tilstrækkeligt, jf. afsnit 3.1 – 3.6. ovenfor.

Det samme gælder for Landsskatteretten blot i markant grovere grad, jf. afsnit 3.1. – 3.7. ovenfor.

Dette er således en krænkelse af begrundelsespligten og/eller officialmaksimen.

Disse mangler/fejl er under en garantiforskrift og er derfor i sig selv eller i anden række samlet generelt væsentlige.

De omhandlede afgørelser er således behæftet med flere væsentlige sagsbehandlingsfejl, der i sig selv eller samlet skal medføre afgørelsens ugyldighed, jf. bl.a. U.2008.2596H, e.c.

De omhandlede afgørelser skal derfor efter sagens omstændigheder som retsfølge hjemvises til fornyet behandling.

Disse forhold medfører i sig selv, at afgørelsen er åbenlys forkert eller ulovlig, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 4. pkt.

4. DE OMHANDLEDE INDKOMSTÅR ER IKKE ABSOLUT FORÆLDEDE

De omhandlede indkomstår er ikke absolut forældede, jf. skatteforvaltningslovens § 34 a, stk. 4.

5. GENOPTAGELSE UNDER SKATTEFORVALTNINGSLOVENS § 27, STK. 1, NR. 8, JF. § 27, STK. 2, 4. PKT.

5.1. INGEN BEGRÆNSNING I SKATTEFORVALTNINGSLOVENS § 27, STK. 1, NR. 8, UD OVER SKATTEFORVALTNINGSLOVENS § 27, STK. 2, OG 34 A, STK. 4, PÅ GENOPTAGELSESANMODNINGER

Der er ingen begrænsning i bl.a. ordlyden og forarbejderne til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, ud over skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, og § 34 a, stk. 4, på antallet af genoptagelsesanmodninger.

5.2. ADGANG TIL GENOPTAGELSE I MEDFØR AF SKATTEFORVALTNINGS- LOVENS § 27, STK. 1, NR. 8

[person1] har adgang til ekstraordinær genoptagelse vedrørende indkomstårene 2010 - 2012 i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Kriterierne/hensynene, som i sig selv eller samlet medfører dette resultat, er anført nedenfor. ’

5.2.1. [person1]S TIDLIGERE ADVOKAT HAR BEGÅET ANSVARSPÅDRAGENDE FEJL

Årsagen til de mange problemer i sagerne er bl.a., at [person1] tidligere advokat har begået ansvarspådragende fejl. Derfor har han ikke kunne tage vare på sig selv eller sine sager, jf. principperne i bl.a. SKM2013.124.VLR, e.c. Dette kriterium/hensyn kan der i henhold til principperne i praksis og retspraksis efter omstændighederne lægges vægt på under skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 (særlige omstændigheder), jf. Bonde Eriksen m.fl., Skatteforvaltningsloven med Kommentarer, 2. udgave, DJØFs Forlag, bl.a. p. 589.

5.1.2. MYNDIGHEDSFEJL ER PÅVIST, HERUNDER VÆSENTLIGE MYNDIGHEDSFEJL (AFSNIT 3.1. – 3.7. OVENFOR)

De omhandlede myndighedsfejl under afsnit. 3.1. - 3.7. ovenfor, som i sig selv eller samlet skal medføre genoptagelse under skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, jf. bl.a. U.1980.488 HD, e.c., TfS 1999, 557 VLD, SKM2012.87.BR, e.c., og SKM2015.692.BR, e.c. Det fremgår af både retspraksis, praksis og litteraturen (ingen selvstændig retskilde), jf. Bonde Eriksen m.fl., Skatteforvaltningsloven med Kommentarer, 2. udgave, DJØFs Forlag, p, 582ff.

5.1.3. DE PÅVISTE FORMELLE FEJL VIL I SIG SELV ELLER UNDER SAMLET AFVEJNING MEDFØRER PLIGT TIL EKSTRAORDINÆR GENOPTAGELSE (SKATTESTYRELSENS OG LANDSSKATTERETTENS MANGE VÆSENTLIGE SAGSBEHANDLINGSFEJL)

De ovenfor under afsnit 3.1. – 3.7. påviste mange formelle fejl vil i sig selv og samlet medføre ugyldighed, ligesom de i øvrigt i sig selv er af så alvorlig karakter, at det skal medføre ret til ekstraordinær genoptagelse, jf. bl.a. SKM2006.488 ØLD, jf. Bonde Eriksen m.fl., Skatteforvaltningsloven med Kommentarer, 2. udgave, DJØFs Forlag, p, 585ff. og særligt p. 586 med henvisning til forarbejderne til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

5.1.4. SKATTEANSÆTTELSEN HAR VÆSENTLIG BETYDNING FOR [person1]

[person1] har betalt de meget store beløb og risikerer ultimativt en konkurs, hvorfor sagerne har afgørende betydning for ham. Dette er tillige et kriterie/hensyn, som i sig selv kan medføre medhold for [person1], jf. også Bonde Eriksen m.fl., Skatteforvaltningsloven med Kommentarer, 2. udgave, DJØFs Forlag, p, 587.

5.2. [person1] HAR HANDLET INDEN FOR FRISTERNE I SKATTEFORVALTNINGSLOVENS § 27, STK. 2, 1. PKT. (6 MÅNEDER) ELLER 4. PKT. (SÆRLIGE OMSTÆNDIGHEDER)

[person1] har adgang til ekstraordinær genoptagelse vedrørende indkomstårene 2003 – 2008 i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 4. pkt. Kriterierne/hensynene, som i sig selv eller samlet medfører dette resultat, er anført nedenfor.

5.2.1. SAMMENHÆNG MELLEM SKATTEFORVALTNINGSLOVENS § 27, STK. 1, NR. 8 OG § 27, STK. 2

Hvis der foreligger særlige omstændigheder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8’s forstand, vil det for [person1] skulle have en positivt afsmittende virkning på bedømmelsen af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 4. pkt., Bonde Eriksen m.fl., Skatteforvaltningsloven med Kommentarer, 2. udgave, DJØFs Forlag, bl.a. p. 590 og 594. De to regelsæt kan således ikke anvendes helt adskilt. Nedenfor er de samme kriterier/hensyn, som er anført vedrørende skatteforvaltningslovens

§ 27, stk. 1, nr. 8, gjort gældende med lidt konkret supplerende retspraksis.

5.2.2. [person1]S TIDLIGERE ADVOKAT HAR BEGÅET ANSVARSPÅDRAGENDE FEJL

Årsagen til de mange problemer i sagerne er bl.a., at [person1]f tidligere advokat har begået ansvarspådragende fejl. Derfor har han ikke kunne tage vare på sig selv eller sine sager, jf. principperne i bl.a. SKM2013.124.VLR, e.c. Dette kriterium/hensyn kan der i henhold til principperne i praksis og retspraksis efter omstændighederne lægges vægt på under skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, 1. pkt. (kundskabstidspunktet) og § 27, stk. 2, 4. pkt. (særlige omstændigheder), jf. Bonde Eriksen m.fl., Skatteforvaltningsloven med Kommentarer, 2. udgave, DJØFs Forlag, bl.a. p. 589.

5.2.3. MYNDIGHEDSFEJL ER PÅVIST (AFSNIT 3.1. – 3.7. OVENFOR)

De omhandlede myndighedsfejl under afsnit. 3.1. – 3.7. ovenfor, som i sig selv eller samlet skal medføre genoptagelse under skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 4. pkt., jf. bl.a. U.1980.488 HD, e.c., TfS 1999, 557 VLD, SKM2012.87.BR, e.c., og SKM2015.692.BR, e.c. Det fremgår af både retspraksis, praksis og litteraturen (ingen selvstændig retskilde), jf. Bonde Eriksen m.fl., Skatteforvaltningsloven med Kommentarer, 2. udgave, DJØFs Forlag, p, 582ff.

5.2.4. FORMELLE FEJL I SIG SELV OG SAMLET (SKATTESTYRELSENS OG LANDSSKATTERETTENS MANGE VÆSENTLIGE SAGSBEHANDLINGSFEJL)

De ovenfor påviste mange formelle fejl vil i sig selv og samlet medføre ugyldighed, ligesom de i øvrigt i sig selv er af så alvorlig karakter, at det skal medføre ret til ekstraordinær genoptagelse, jf. bl.a. SKM2006.488 ØLD, jf. Bonde Eriksen m.fl., Skatteforvaltningsloven med Kommentarer, 2. udgave, DJØFs Forlag, p, 585ff. og særligt p. 586 med henvisning til forarbejderne til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

5.2.5. SKATTEANSÆTTELSEN HAR VÆSENTLIG BETYDNING FOR [person1]

6. GANSKE SÆRLIGE OMSTÆNDIGHEDER UNDER

SKATTEFORVALTNINGSLOVENS § 35 G, STK. 3

6.1. SKATTEFORVALTNINGSLOVENS § 35 G, STK. 3

Der er ingen tidsfrister vedrørende skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 3, jf. ordlyden til bestemmelsen og sammenhængen bestemmelsen med stk. 1 og 2, jf. Bonde Eriksen m.fl., Skatteforvaltningsloven med kommentarer, 2. udgave, DJØFs Forlag, p. 871 – 873.

De nævnte omstændigheder må i anden række/subsidiært være omfattet af skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 3.

I den forbindelse skal det særligt og lægges afgørende vægt, at 1) der fremsættes faktiske og retlige oplysninger, der giver et ændret/andet afgørelsesgrundlag (Skatteankestyrelsen og Landsskatteretten har på intet tidspunkt været i besiddelse af sagens bilag), og som i øvrigt er egnede til ændring af de omhandlede afgørelser fra SKAT/Skattestyrelsen og er af principiel juridisk karakter. Hertil kommer de øvrige særlige omstændigheder i sagerne med, 2) at den tidligere repræsentant efter [person1]s vurdering har overset indkomståret 2010 og ankefristerne til domstolene (erstatningssag herom på vej), ligesom 3) sagerne efter det oplyste samlet set kan medføre (for alle omhandlede indkomstår), hvis Skattestyrelsen opnår medhold, at [person1] og [person2] går konkurs.

Det forhold, at skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 3, skal fortolkes restriktivt ud fra forarbejderne, medfører selvsagt ikke, at bestemmelsen ikke skal anvendes, herunder i et tilfælde som det foreliggende.

6.2. LANDSSKATTERETTENS AFGØRELSE AF 11. OKTOBER 2021 OG AFGØRELSE 23. DECEMBER 2021 ER UNDER ULOVLIG PROCEDURE-/PROCESFORDREJNING

Landsskatterettens afgørelse af 11. oktober 2021 og afgørelse af 23. december 2021 er under ulovlig procedurefordrejning.

Afgørelsen er truffet under mødereferat af 7. oktober 2021 og fortsat oplysning af sagerne, herunder fejlbehæftet mødereferat.

Landsskatteretten er under officialmaksimen forpligtet til tilstrækkelig faktisk og retlig oplysning af sagerne. Der er ingen mulighed for såkaldt anteciperet misligholdelse inden for offentlig ret eller anteciperet manglende nye, væsentlige retlige og faktiske oplysninger under genoptagelse i medfør af f.eks. skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 3, jf. også for sådanne i mødereferat af 7. oktober 2021.

Afgørelsen bærer præg af, at Skatteankestyrelsen og Landsskatteretten inden året afslutning gerne vil opfylde sagsbehandlingstider over for Skatteministeriets departement med medfølgende økonomisk bonus, ros, mulighed for forfremmelse fra sagsbehandler og opefter, ligesom det over for advokatens klienter kan markeres, at genoptagelsessagen er ”håbløs” eller andet lignende (uden viden om rådgivning mellem advokat og klient). Således at f.eks. egne fejl heller ikke bringes frem.

Dermed har Skatteankestyrelsen og Landsskatteretten valgt den hurtigere og lettere procedure end at afvente en tilstrækkelig faktisk og retlig sagsoplysning, jf. bl.a. Revsbech m.fl., Forvaltningsret – Almindelige emner, 6. udgave, 2016, p. 242ff. En såkaldt fremskyndelse udgør ulovlig procedurefordrejning, jf. principper i U 1992.567 H, jf. bl.a. Revsbech m.fl., Forvaltningsret – Almindelige emner, 6. udgave, 2016, p. 243.

Denne fremskyndelse har tillige den virkning, at afgørelsen i givet fald skal prøves ved domstolene med risiko for yderligere sagsomkostninger.

Den omhandlede afgørelse skal således som følge heraf hjemvises til fornyet og ikke mindst samtidig behandling ved Landsskatteretten (således at der efter retsmødet fremkommes med en samtidig afgørelse af genoptagelsessagerne), jf. Skatteankestyrelsens eller rettelig Landsskatterettens afgørelse af 4. november 2021 der fremlægges som bilag nr. 11.

(...)

9. BILAG

Bilag nr. 1: Landsskatterettens afgørelse af 10. juli 2020.

Bilag nr. 2: Skattestyrelsens afgørelse af 1. februar 2021.

Bilag nr. 3: SKATs/Skattestyrelsens afgørelse af 11. maj 2015.

Bilag nr. 4: Skattestyrelsens privatforbrugsberegning vedr. indkomstårene 2010 - 2012.

Bilag nr. 5: Udskrift vedrørende bankoverførsler fra [finans2] A/S til [finans1] 6. dec. 2010.

Bilag nr. 6: [person1]s opgørelse og forklaring vedrørende indsætninger på bankkonto i 2011.

Bilag nr. 7: Ansættelseskontrakt af 27. februar 2010 mellem [virksomhed2] A/S og [person1].

Bilag nr. 8: [person1]s opgørelse over skattefri godtgørelser.

Bilag nr. 9: [person1]s opgørelse og forklaring vedrørende indsætninger på bankkonto i 2012.

Bilag nr. 10: [person1]s opgørelse over befordring.

Bilag nr. 11: Skatteankestyrelsens eller retteligt Landsskatterettens afgørelse af 4. november 2021.

Bilag nr. 12: Dokumentation for de omhandlede realkredit- og banklån.

Bilag nr. 13: Udskrift fra www.tinglysning.dk af 17. marts 2022 vedr. [adresse1], [by1].

Bilag 4 – 11 er genfremlagt i bilagerede elektroniske kopier.”

Landsskatterettens afgørelse

Angående genoptagelse af indkomståret 2010

En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Fristen for at få ændret skatteansættelsen for indkomståret 2010 udløb således den 1. maj 2014. Klagerens repræsentant anmodede om genoptagelse den 28. december 2020 og dermed efter udløbet af den ordinære genoptagelsesfrist.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, at skattemyndigheden uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, kan imødekomme en anmodning om ændring, hvis der foreligger særlige omstændigheder.

Genoptagelse kan dog kun foretages efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, hvis anmodningen om ekstraordinær genoptagelse fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at den skattepligtige har fået kendskab til det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt.

Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, sidste pkt., kan skattemyndigheden efter anmodning dispensere fra fristen, hvis særlige omstændigheder taler derfor.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, svarer indholdsmæssigt til den tidligere gældende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 8 (lovbekendtgørelse nr. 868 af 12. august 2004, afløst af lovbekendtgørelse nr. 758 af 2. august 2005).

Ifølge bemærkningerne til den tidligere gældende bestemmelse finder den anvendelse i tilfælde, hvor en ansættelse kan foretages eller ændres i det omfang, der er begået ansvarspådragende fejl af skattemyndighederne. Dette vil ligeledes være tilfældet, hvor der er begået fejl af den skatteansættende myndighed, uden at fejlen kan anses for ansvarspådragende, når fejlen har medført en materielt urigtig ansættelse, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen. Bestemmelsen tænkes derudover anvendt, hvor en urigtig skatteansættelse skyldes andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige. Bestemmelsen giver derimod ikke grundlag for genoptagelse i tilfælde, hvor den skattepligtige for eksempel har glemt et fradrag.

Bestemmelsen må efter sin ordlyd og forarbejder antages at have et snævert anvendelsesområde, hvilket tidligere er fastslået i retspraksis, jf. blandt andet Højesterets dom af 22. marts 2021, offentliggjort som SKM2021.161.HR.

Landsskatteretten finder, at der ikke foreligger sådanne særlige omstændigheder, der kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Landsskatteretten bemærker, at 6-månedersfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, ikke er iagttaget. Landsskatteretten finder ikke grundlag for at dispensere for 6-månedersfristen efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, sidste pkt., allerede fordi betingelserne for genoptagelse efter lovens § 27, stk. 1, nr. 8, ikke er opfyldt.

Endvidere finder Landsskatteretten, at Skattestyrelsens afgørelse ikke er behæftet med fejl af materiel eller formel art, eller at der er fremkommet nye oplysninger i forbindelse med klagesagen, der giver grundlag for hjemvisning.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse angående dette punkt.

Angående genoptagelse af indkomstårene 2011 og 2012

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 2, at told- og skatteforvaltningen ikke kan træffe afgørelse i en sag, i det omfang Skatterådet, Landsskatteretten, skatteankeforvaltningen, et skatteankenævn, et vurderingsankenævn eller et motorankenævn har taget stilling til sagen, jf. dog § 27, stk. 3.

Ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 3, kan et forhold i en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, hvis den skattepligtige ikke udtaler sig imod ansættelsen, ændres af told- og skatteforvaltningen af de grunde, der er nævnt i stk. 1, selv om skatteankeforvaltningen, skatteankenævnet, Skatterådet eller Landsskatteretten tidligere har truffet afgørelse om forholdet.

Landsskatteretten har ved afgørelse af 10. juli 2020 taget stilling til genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2011 og 2012. Herefter og henset til at der ikke foreligger nye oplysninger, der ikke tidligere har været behandlet, og som opfylder et af kriterierne i skatteforvaltningslovens § 27 for ekstraordinær genoptagelse, har Skattestyrelsen således ikke kompetence til at genoptage klagerens skatteansættelse for 2011 og 2012.

Da Skattestyrelsens afgørelse ikke er behæftet med fejl af materiel eller formel art, afvises repræsentantens subsidiære påstand om hjemvisning.

Landsskatteretten tager ikke stilling til repræsentantens mere subsidiære påstand, da nærværende sag drejer sig om Skattestyrelsens afslag på ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2010, 2011 og 2012 ved afgørelse af 17. februar 2021. Sagen drejer sig ikke om genoptagelse af Landsskatterettens afgørelse af 23. december 2021.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse angående dette punkt.