|
|
Kendelse af 29-03-2022 - indlagt i TaxCons database den 22-04-2022
Journalnr. 21-0028601
Skattestyrelsen har ikke godkendt et angivet tab på aktier med 1.041.753 kr. på klagerens forskudsopgørelse for 2020.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.
Faktiske oplysninger
Klageren ejede [virksomhed1] ApS. Selskabet stiftede [virksomhed2] ApS den 15. juli 2015 med en anpartskapital på nominelt 50.000 kr. [virksomhed2] ApS’ formål var at udvikle og markedsføre digitale produkter og services samt hermed beslægtet virksomhed.
Klageren har oplyst følgende i e-mail af 17. august 2020 til Skattestyrelsen:
”(...)
Selskabet blev stiftet 14-7-2015 og var ejet af 7 personer hvoraf ingen formelt eller reelt havde nogen majoritet, direkte eller indirekte. Selskabet blev stiftet med en kapital på kr. 50,000. jvnf. vedhæftede stiftelsesdokument og registrerings bevis.
9/7 2018 blev selskabet rekapitaliseret af ejerne, hvor underskuddet blevet dækket og kapitalen forhøjet til kr. 1,200,000. Selskabet blev derefter fuldt overtaget af selskabet [virksomhed1] ApS (fuldt ejet af mig) for 1,200,000 og 4 dage senere (13-7-2018) blev det overdraget fra [virksomhed1] ApS til mig selv personligt for samme pris, 1,200,000 kr., jvnf. Vedhæftet overdragelses aftale. (...)”
[virksomhed2] ApS’ egenkapital udgjorde -1.601.587 kr. ultimo 2017.
Der fremgår følgende af ledelsesberetningen i [virksomhed1] ApS’ årsrapport for 2017:
”(...)
Efter regnskabsaflæggelsen har selskabet afhændet en aktiepost i produktionsstudiet [virksomhed3] llc, (...)
Samtidigt planlægges en solvent lukning af datter selskaberne [virksomhed4] ApS og [virksomhed2] ApS og forbereder en udvidelse af anpartskapitalen på 1.200tkr.”
Det fremgår endvidere af årsrapporten, at [virksomhed1] ApS havde et tilgodehavende hos tilknyttede virksomheder med 1.363.292 kr. Gæld til selskabsdeltagere og ledelse udgjorde 1.261.626 kr.
Der fremgår følgende af [virksomhed2] ApS’ årsrapport for 2017:
”Udvikling i regnskabsåret
Selskabets resultat for regnskabsperioden 2017 udviser et resultat på kr. -1.686.591 og anses for stærkt utilfredsstillende. Af selskabets balancesum på kr. 10.004 udgør egenkapitalen pr. 31. december 2017 kr. -1.601.587. Ledelsensen har valgt at nedskrive rettighederne til 0 kr. i lyset af det negative resultat for 2017. Det forventes at likvidere selskabet solvent i løbet af 2018.”
Gæld til tilknyttede selskaber er angivet med 1.372.009 kr.
Klageren har fremlagt en ”Agreement of purchase and sale”. Der fremgår følgende heraf:
”AGREEMENT OF PURCHASE AND SALE
THIS AGREEMENT OF PURCHASE AND SALE is made this 18th day of June 2018 by and between [person1] (hereinafter referred to as [person1]), an individual residing in [USA], and [virksomhed1] ApS, a Danish registered corporation residing in [by1], Denmark (hereinafter referred to as [virksomhed1]).
WHEREAS [person1] desires to sell 25 % of equity in [virksomhed2] ApS, a Danish corporation (hereinafter referred to as “[virksomhed2]); and
WHEREAS [virksomhed1] desires to buy 25 % of the total equity in [virksomhed2].
THEREFORE, for good and valuable consideration, [person1] and [virksomhed1] agree as follows:
1. Purchase and Sale of Shares: [person1] agrees to sell 25 % of the total equity in [virksomhed2] for $45,000 and [virksomhed1] agrees to buy 25 % of the total equity in [virksomhed2] for $45,000.
The Parties agree that they are able to transfer the equity and that, prior to the sale, [person1] owns the equity free and clear with no liens and no encumbrances.
2. Valuation: The Parties agree that the value of 25 % equity in [virksomhed2] is $45,000 and that neither Party owes the other Party any additional consideration in any form or substance.
3. Closing Date: The date of this Agreement shall serve as the date of the exchange of the actual equity.
4. Jurisdiction: This Agreement shall be governed by and interpreted in accordance with the laws of the [state].
5. Complete Understanding: This Agreement constitutes the entire understanding of the parties and supersedes all prior negotiations, commitments, representation, and undertakings of the parties with respect to the subject matter hereto.
By signing below, each Party agrees that they have read the above Sale and Purchase Agreement and agree to be bound by its terms and conditions and that each Party agrees to be bound by the Operating Agreements of the respective companies.”
Aftalen er underskrevet af klageren på vegne af [virksomhed1] ApS og af [person1].
Klageren har oplyst følgende til Skattestyrelsen ved e-mail af 19. august 2020:
” Vedr. Køb af anparter, købte [virksomhed1] ApS 25 % af [virksomhed2]s anparter fra [person1] den 18-6-2018. jvnf. Kopi af vedhæftede sale and purchase agreement [virksomhed1] ApS ejede de resterende 75 % på det tidspunkt. Jeg har følgende kommentarer:
1. Datoen for ejerskiftet har jeg opgivet til 9-7-2018 fordi det er den dato det er anmeldt til ejerregisteret.
2. I ejer registeret er [person1] opført som ejer af 20 % og en [person2] med 5 %, [person1] overtog anparterne fra [person2] på et tidligere tidspunkt (kan ikke helt huske hvornår) og de blev handlet samlet. Jeg tror han byttede med 5 % af sin egen virksomhed da [person2] samtidigt overtog 5 % af [virksomhed3], [person1]s selskab på et tidspunkt. Det skulle selvfølgelig have været registreret i ejer registret.
3. Prisen for overtagelsen var 45000 USD svarende til en samlet værdi af [virksomhed2] på det tidspunkt på 1.153.800 kr. Jeg har ingen erindring om hvordan det blev til 1.200.000, tænker jeg blot rundede op.
Vedr. rekapitaliseringen vedhæfter jeg kopi af referatet fra den ekstraordinære generalforsamling der vedtog det. Efter at have læst op på lektien kan jeg se at det er gjort i en forkert orden, men slut resultatet er det samme, en anpartskapital på 1,2. Det skulle selvfølgelig have været en nedskrivning på gældsposten samtidigt med en kapitatalforøgelse ved gældskonvertering til lavere kurs i stedet for en gælldskonvertering til kurs 100 og en nedskrivning af anpartskapitalen. Der er ikke yderligere officielle dokumenter vedr. kapitalforhøjelsen.
Til yderligere at dokumentere vores værdi vandt vi i 2017 en startup konkurrence i [by2], hvor vi blev tilbudt 30.000 EUR for 12 % af virksomheden plus et 6 måneders accelerator forløb i deres regi. Det afslog vi, idet vi alle skulle flytte til [by2] og hele selskabet skulle været ejet af Europæere.”
Anpartskapitalen i [virksomhed2] ApS blev forhøjet med 1.600.000 kr. ved en gældskonvertering den 9. juli 2018. Samme dag blev der foretaget en kapitalnedsættelse med 450.000 kr. til dækning af underskud. Herefter udgjorde anpartskapitalen 1.200.000 kr.
Den 13. juli 2018 overdrog [virksomhed1] ApS anpartskapitalen på 1.200.000 kr. til klageren.
I forbindelse med sagens behandling ved Skatteankestyrelsen har klageren fremlagt en overdragelsesaftale af 13. juli 2018. Klageren har underskrevet aftalen på vegne af både [virksomhed1] ApS og klageren selv. Der fremgår følgende af aftalen:
”[virksomhed1] ApS
(...)
Og
[person3]
(...)
har d.d. indgået aftale om overdragelse at hele anpartskapitalen i selskabet [virksomhed2]
ApS, cvr. [...1], [adresse1], [by1], til kurs 100. Selskabet er netop blevet rekapitaliseret af sine ejere og kapitalen udgør kr. 1,200,000 hvorfor prisen er kr. 1,200,000 til betaling ved denne aftales underskrift.
(...)”
Der er ikke fremlagt dokumentation for, at klageren overførte 1.200.000 kr. til [virksomhed1] ApS. Skattestyrelsen anmodede herom ved e-mail af 17. november 2020.
Klageren oplyste følgende til Skattestyrelsen ved e-mail af 20. november 2020:
”(...)
Overtagelses summen er betalt i forbindelse med at vi overdrog vores aktier af selskabet [virksomhed3] LLC (20 %) for samme beløb.
Går udfra at I om 2 måneder så spørger om dokumentation for værdien af [virksomhed3] på det pågældende tidspunkt hvorfor jeg forsøger at fremskaffe den dokumentation hvis muligt (årsrapporter etc.) (...)”
[virksomhed1] ApS blev opløst ved likvidation den 13. juli 2018.
Ultimo 2019 udgjorde [virksomhed2] ApS’ egenkapital 752.230 kr. Egenkapitalen pr. 31. december 2019 udgjorde 158.247 kr.
[virksomhed2] ApS blev opløst ved erklæring den 13. juli 2020. Samme dag ændrede klageren sin forskudsopgørelse for 2020. I den forbindelse anførte han følgende til Skattestyrelsen:
”Jeg har været nødt til at lukke mit selskab ifbm. problemer med mine kunder ifbm. Corona og har dermed lidt et tab på 1.041.753 kr., jeg har netop i dag modtaget bekræftelse på at lukningen er registreret hos ERST. Der var et provenu på kr.158.247 kr.ud af en anpartskapital på kr.1.200.000, dermed tabet på de 1.041.753,-”
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har ikke godkendt, at klageren havde et tab på anparter på 1.041.753 kr. i indkomståret 2020.
Som begrundelse herfor er anført følgende:
”(...)
Du har bedt om et tab på unoterede anparter i CVR-nr. [...1] [virksomhed2] ApS på 1.041.753 kr., som fremkommer således:
Anskaffelsessum | 1.200.000 kr. |
Egenkapital i henhold til afsluttende regnskab | 158.247 kr |
Tab | 1.041.753 kr. |
CVR-nr. [...1] [virksomhed2] ApS blev stiftet den 15. juli 2015 med nom. 50.000 kr. af det af dig 100 % ejede selskab [virksomhed1] ApS.
Dette selskab blev opløst ved likvidation den 30. november 2018.
Anpartskapitalen i [virksomhed2] ApS blev den 9. juli 2018 forhøjet med 1.600.000 kr. ved gældskonvertering. Egenkapitalen med udgangen af 2017 var -1.601.587 kr. Samtidig blev kapitalen nedsat med 450.000 kr. til dækning af underskud.
Da anparternes anskaffelsessum i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 28 skal ansættes til fordringens værdi den 9. juli 2018, vurderes disse for anskaffet til 0 kr.
Den 13. juli 2018 overdrages [virksomhed1] ApS anpartskapitalen på 1.200.000 kr. til dig.
Vi har dog ikke modtaget dokumentation for, at beløbet er overført til [virksomhed1] ApS.
Tab efter aktieavancebeskatningslovens § 13 kan herefter ikke godkendes på det foreliggende grundlag.
(...)”
Klagerens opfattelse
Klageren har nedlagt påstand om, at der skal godkendes et tab på anparter på 1.041.753 kr.
Klageren har anført følgende:
”(...)
Jeg klager hermed over afgørelsen, idet
- Der er to forhold der er blevet blandet sammen, dels en kapital forhøjelse i selskabet og dels mit køb af selskabet. Mit køb af aktierne er i sig selv ikke forbundet til kapitalforhøjelsen og min fordring i selskabet ([virksomhed2] ApS) er ikke anvendt i forbindelse med anskaffelsen. Jeg vil redegøre for den præcise sammenhæng efterfølgende.
- Det er åbenlyst at min fordring på selskabet [virksomhed1] ApS har en væsentlig værdi på mindst kr. 1.200.00 og værdien af selskabet [virksomhed2] er mindst kr. 1.153.800 kr. værd idet 25 % er handlet i fri handel 4 uger tidligere 18/6-2018 end min overtagelse den 13/7-2018.
- Igennem sagens behandling har der været en del korrespondance imellem mig og skat og det er min opfattelse at jeg har sendt alle de dokumenter og papirer som Skat har udbedt sig. At der ikke er leveret dokumentation for at beløbet ikke er overført til [virksomhed1] er ikke korrekt, det er betalt via min fordring til [virksomhed1] ApS og det er blevet oplyst flere gange.
Grundlæggende situation
Grundlæggende er situationen den at jeg 13 juli 2018 køber 100 % af anpartskapitalen i selskabet for kr. 1.200.000 og ved selskabets opløsning ved erklæring i juli 2020 realiserer jeg et tab på kr. 1.200.000, minus provenuet på kr. 158.247 eller i alt kr. 1.041.753.
Selskabet [virksomhed2] ApS besad en række rettigheder og havde indtægter, dels på salg af rettigheder, licens af rettigheder og i mindre størrelse timesalg. Fra foråret og frem til april 2020 havde vi en kontrakt med [universitet1] ([universitet1]) i [USA] om licensering af software til matematik læringsbøger på Ipads og Android Tablets og side løbende udviklede vi på vores software idet vi havde en stærk forventning om at [universitet1] fremadrettet ville udgive mange digitale læringsbøgerpå vores software platform, med licensbetalinger til os for deres udnyttelse. Men da Corona panikken ramte i marts 2020 skrottede [universitet1] alle planer og fokuserede alle deres udviklingsaktiviteter på sundhedssektoren. Det medførte at jeg besluttede at stoppe selskabet og forsøgte at afhænde alle rettigheder og [virksomhed2] ApS blev formelt opløst i CVR 13/7-2020 med et provenu på 158.247 kr. til mig som ene anpartshaver.
Anskaffelse af anparter i [virksomhed2] ApS 13/7-2018
Da jeg overtog anparterne i [virksomhed2] ApS betalte jeg med en fordring jeg havde til [virksomhed1] ApS.
Den 31-12-2017, ved afslutningen af sidste hele regnskabsår var egenkapitalen kr. 384.830 kr. og en balancesum på kr. 1.646.734 og foruden en smule kredit gæld var resten af balancen en gæld til mig, på kr. 1.216.626, dvs. egenkapital og fordring fra mig udgjorde kr. 1.601.456 eller 97,3 % af den samlede balancesum.
[virksomhed1] ApS aktiverne bestod 31-12-2017 af immaterielle rettigheder (animations software kaldet CBS (Cartoon Broadcast System), kapital andele i tilknyttede virksomheder (75 % af anpartskapitalen i [virksomhed2] ApS, 100 % i et selskab [virksomhed5] ApS, 20 % i selskabet [virksomhed3] llc [USA] og 1 ud af 3 anparter i [virksomhed6]) og fordinger i de tilknyttede selskaber. Kapital andelene i de tilknyttede selskaber var alle de formelle værdier af selskaber, dvs. den registrerede kapital. For [virksomhed2] ApS var det 37.500 (75 % af den registrerede anpartskapital på 50.000), [virksomhed5] ApS 50.000 (registrerede kapital), [virksomhed3] llc kr. 9.425 og [virksomhed6]s kr. 0. Disse værdier refekterede på ingen måde den reelle værdi af aktiverne men fordi en konkret værdiansættelse ville være dyr at foretage hvert år undlod vi at gøre dette.
Senere samme år (18-6-2018) købte [virksomhed1] ApS af [virksomhed3] llc de resterende 25 % for en samlet pris på USD 45.000 og [virksomhed1] ApS solgte lidt senere en aktiepost på 20 % i [virksomhed3] llc for usd 45.0090. Det gav en værdi af [virksomhed2] ApS på USD 180.000 (kr. 1.153.000) og værdi af [virksomhed3] llc på USD 225.000 (kr. 1.442.250). Havde vi anvendt disse værdier ved årsafslutningen 2017 ville aktiverne have været kr. 1.106.075 højere og egenkapitalen dermed tilsvarende højere, dvs. kr. 1.490.905. Alene af den grund er det helt urimeligt af påstå at min personlige fordring på kr. 1.216.626 pr. 31-12-2017 i [virksomhed1] ApS er kr. 0 værd. Hvis det er det der er skattestyrelsens påstand (De refererer til en fordring i animgram ApS, som jeg ikke havde).
I forbindelse med købet af anparterne i [virksomhed2] ApS og salget af aktierne i [virksomhed7] ApS blev økonomierne gennemgået i begge selskaber og senere har revisor for [virksomhed3] llc dokumenteret værdien af [virksomhed3] llc for behandlingen af denne sag hos Skat.
Det er hvad dette handler om, ikke om hvorvidt jeg har øget kapitalen i selskabet animgram ApS og gjort det med en fordring på selskabet animgram ApS.
Senere i 2018 blev [virksomhed1] ApS opløst ved frivillig likvidation med et positivt provenu på kr. 5.009. Tabene ifbm. Likvidationen ift. Egenkapitalen pr. 31-12-2017 bestod af nedskrivning af fordring i selskabet [virksomhed2] ApS på kr. 450.000 ifbm. Med rekapitaliseringen til anpartskapital på kr. 1.200.000 og tab på immaterielle rettigheder på kr. 115.000 i forbindelse med likvidationen.
[virksomhed2] ApS.
I årsregnskabet 2017 for animgram ApS valgte vi at nedskrive alle immaterielle rettigheder til 0 kr. og ikke at aktivere de udviklings omkostninger vi havde i løbet af 2017, dvs. de betydelige mængder rettigheder i software, digitale bog systemer, animations universer og grafiske karakterer og deres værdier fremgår ikke af regnskabet idet vi ikke vidste hvordan fremtiden ville blive idet vi var ved at løbe tør for penge. Vi gik igang med at sælge ud af rettighederne og fandt hurtigt ud af at der var stor interesse, vi fik flere positive tilkendegivelser og vi valgte at indgået aftale om licens til [universitet1] og solgte derudover flere af vores grafiske rettigheder, det betød at vi i 2018 og 2018 havde licensindtægter og salg af rettigheder for kr. 752.000 og yderligere en kontrakt med [universitet1] hvor vi forventede en licens indtægt på ikke under USD 100.000 årligt. På grund af opsigelse af kontrakten pga. ekstraordinære omstændigheder (force majeure, corona) brød denne forventning imidlertid sammen og jeg besluttede at opløse selskabet. Dette blev gjort med et provenu på kr. 158.247. Med en samlet rettigheds indtægt og provenu på 910.000 er det helt urimeligt at sætte værdien af [virksomhed1] ApS fordringer til animgram ApS til kr. 0. (egenkapital og fordring udgjorde 88 % af balancen, der var ingen ekstern finansiering).
Afslutning
Jeg håber i vil lytte til min klage og nå til en anden konklusion end skattestyrelsen og beklager at denne klage og de andre henvendelser jeg har foretaget til Skat ikke er forfattet af professionelle skatte advokater og revisorer. Jeg har selvfølgelig kontaktet professionelle rådgivere men de endte på samlede honorar estimater på kr. 1-200.000 og det er langt uden for min rækkevidde.
(...)”
Landsskatterettens afgørelse
Gevinst og tab ved afståelse af aktier skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Dette fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 1.
Tab ved afståelse af aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Dette fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 13.
Klageren købte [virksomhed2] ApS af [virksomhed1] ApS den 13. juli 2018. Anskaffelsessummen er oplyst og angivet til 1.200.000 kr., svarende til anpartskapitalen. Det er dog hverken dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at klageren har betalt 1.200.000 kr. til [virksomhed1] ApS. Det bemærkes, at [virksomhed1] ApS blev likvideret den 13. juli 2018.
Da det ikke anses for dokumenteret, at klageren har betalt for anparterne i [virksomhed2] ApS, udgør klagerens anskaffelsessum for anparterne 0 kr. Der kan således ikke konstateres et tab på anparterne for klageren i forbindelse med [virksomhed2] ApS’ opløsning den 13. juli 2020.
Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse.