Kendelse af 16-11-2021 - indlagt i TaxCons database den 14-12-2021

Journalnr. 21-0026669

Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren i 2019 er fuldt skattepligtig til og skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, og at han derfor ikke er berettiget til befordringsfradrag mellem Danmark og Polen, fradrag for rejseudgifter eller overførsel af uudnyttet personfradrag fra sin ægtefælle efter grænsegængerreglerne i kildeskattelovens §§ 5 A-D.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren er fra Polen.

Af Certifikat for registrering af permanent ophold af 10. februar 2021 fremgår, at klageren har været registreret på sin adresse i Polen siden den 11. november 1980, og at hans hustru har været registreret på adressen siden den 15. september 2010.

I brev af 12. februar 2021 har [virksomhed1] A/S bekræftet, at klageren er ansat i [virksomhed1] A/S, og at han og firmaets andre polske ansatte arbejder gennemsnitligt 4 uger, hvorefter de rejser til Polen i en uge.

Klageren har oplyst, at han har haft et værelse til rådighed i Danmark.

Af certifikat af 20. marts 2020 fremgår, at klagerens hustrus indkomst, skyldige skat og socialbidrag fratrukket indkomst udgjorde 0 polske zloty.

Af et polsk dokument, der er dateret den 14. oktober 2011, fremgår, at klageren ejer en ejendom sammen med sine forældre og søster.

Af klagerens skatteoplysninger fremgår det, at [virksomhed1] A/S indberettede A-indkomst med 211.588 kr. for 883 timer i perioden fra den 20. maj til den 16. december 2017, 274.025 kr. for 1.042 timer i perioden fra den 24. marts til den 16. december 2018 og 340.394 kr. for 1.758 timer i perioden fra den 1. januar til den 29. december 2019.

Skattestyrelsens afgørelse

Af afgørelsen fremgår bl.a.:

”Skattemæssigt hjemsted

Du henviser i din besked fra d. 12. februar 2021 til at du skal anses for skattemæssigt hjemmehørende i Polen, da du har centrum for livsinteresser i Polen, både henset til de personlige og økonomiske forbindelser, dette henset til at din ægtefælle samt børn forsat er i Polen.

I den nærværende sag finder Skattestyrelsen det dokumenteret at du forsat er fuld skattepligtig og omfattet af globalbeskatning i Polen, hvorfor Skattestyrelsen er enig med dig i, at der foreligger en dobbeltbeskatningssituation jf. artikel 4, stk. 1 i den dansk/polske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Du er således i henhold til bestemmelserne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen skattemæssigt hjemmehørende i begge stater, jf. art 4, stk. 1, jf. stk. 2. Som følge heraf, skal det afgøres efter bestemmelserne i dobbeltbeskatningsoverenskomstens art. 4, stk. 2, litra a-d, hvor du i dobbeltbeskatningsoverenskomstens forstand skal anses for at skattemæssigt hjemmehørende

Når det skattemæssige hjemsted i artikel 4, stk. 2 skal vurderes, er der tale om en prioriteret rækkefølge.

•	Regel nr. 1/litra A: Fast bolig til rådighed, og hvis der er fast bolig i begge lande, hvor den pågældende har stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (centrum for livsinteresser)
•	Regel nr. 2/Litra B: Sædvanligt ophold
•	Regel nr. 3/Litra C: Statsborgerskab
•	Regel nr. 4/Litra D: Gensidig aftale mellem de kompetente myndigheder.

Skattestyrelsen fastslår i overensstemmelse med det tilsendte forslag, at du har bopæl til fast rådighed i begge stater, ligesom Skattestyrelsen fastslår at dit skattemæssige hjemsted ikke kan fastlægges jf. artikel 4, stk. 2, litra a (centrum for livsinteresser).

Skattestyrelsen er enig med dig i, at du har de stærkeste personlige forbindelser til Polen. Dette må henses til, at du i Polen forsat har din ægtefælle og børn, samt det må formodes, at du i Polen også har din private omgangskreds.

Skattestyrelsen fastholder derfor, at denne foranstaltning taler for centrum for livsinteresser i Polen.

Skattestyrelsen fastslår dog at du her i landet har de stærkeste økonomiske forbindelser, som især er henset til, at du har arbejdet permanent her i landet siden 2017. Særligt skal det også bemærkes at du siden 2017 har været ansat for samme arbejdsgiver.

De økonomiske forbindelser vil i forhold til de indtægtsskabende aktiviteter primært være i Dan- mark, som følge af at du siden 2017 har arbejdet permanent her i landet. De økonomiske forbindelser i Danmark vil herudover også omfatte en pensionsordning, som er etableret som led i ansættelsen til det danske selskab, dette moment er dog ikke i sig selv afgørende, men kan bidrage til vurderingen af økonomiske forbindelser.

Skattestyrelsen fastholder med ovenstående begrundelse, at de stærkeste økonomiske forbindelser, taler for centrum for livsinteresser i Danmark.

Det skal bemærkes at der i nærværende sag ikke kan fastslås hvor du har ”centrum for livinteresser”. De stærkeste personlige forbindelser, taler for centrum for livsinteresser i Polen, mens de stærkeste økonomiske forbindelser taler for centrum for livsinteresser i Danmark.

Dit skattemæssige hjemsted, jf. artikel 4, stk. 2 i den dansk/polske dobbeltbeskatningsoverenskomst, skal forsøges fastlagt jf. litra b ”sædvanligt ophold”.

Se SKM2021.51.LSR

Landsskatteretten fandt, at en skatteyder var hjemmehørende i Danmark. Hans personlige interesser var i Polen, og hans økonomiske interesser var i Danmark, og han havde bolig til rådighed i begge lande. Retten lagde herefter vægt på, at han opholdt sig mest i Danmark, hvorfor han ifølge dobbeltbeskatningsoverenskomsten måtte anses for hjemmehørende i Danmark. Skatteyderen var derfor ikke berettiget til befordringsfradrag, da den sædvanlige bopæl var i Danmark.

Artikel 4, stk. 2 litra B (sædvanligt ophold).

Artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen svarer på dette punkt til OECD-modellens artikel 4, og kommentarerne til OECD-modellens artikel 4 kan derfor inddrages ved fortolkningen.

Følgende fremgår af punkt 19.1: Det er relevant at optælle opholdsdage over en længere periode, eventuelt antal overnatninger i de relevante lande. Hvis det ud fra dette opholdsmønster kan udledes, at den pågældende overvejende har ophold i det ene land, anses denne for hjemmehørende i det pågældende land. Se SKM2007.135.ØLR.

Følgende fremgår af punkt 19.1 i kommentaren til OECD-modeloverenskomsten § 4:

Litra b) præciserer ikke varigheden af den periode, der skal danne grundlag for at fastslå, hvor- vidt en fysisk person har sædvanligt ophold i den ene eller begge stater. Vurderingen skal dække en tilstrækkeligt lang periode til, at det er muligt at fastslå hyppigheden, varigheden og regelmæssigheden af ophold, som udgør en del af den fysiske persons fastlagte livsvaner

Du har i din besked fra d. 12. februar 2021 anført at du arbejder 4 uger i Danmark, og er 1 uge hjemme.

”Jeg er ikke enig i det sidste brev, da jeg arbejder i et rotationssystem (har jeg vedhæftet), generelt 4 ugers arbejde 1 uge fri, men i 2020 kørte jeg til Polen 3 gange mere pga. Corona, dvs. i alt 14 gange”.’

Skattestyrelsen fastslår at du er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, som følge af at det er her i landet du sædvanligvis opholder dig, jf. artikel 4, stk. 2, litra b i den dansk/polske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Ud fra din påstand om at du er 1 uge i Polen efter 4 ugers arbejde i Danmark, samt afholder ferier, fridage m.v. i Polen, så har du flest opholdsdage i Danmark.

Isoleret set på din påstand vil du set over et indkomstår have 245 dage i Danmark og 135 dage i Polen. Ved opgørelsen er medregnet rejsedagene. Derudover har Skattestyrelsen i beregningen lagt til grund at du i ferier og på helligdage har opholdt dig i Polen.

Der er ikke dokumenteret fridage eller andre objektive momenter der kan sandsynliggøre flere opholdsdage i Polen.

I sammentælling af dine opholdsdage i Danmark og Polen er medregnet dine rejsedage. Rejsedage til og fra Polen tæller med som opholdsdage både i Polen og i Danmark. Det betyder, at i de uger, hvor du rejser til Polen lørdag og kommer tilbage søndag, da har du opholdt dig i 7 dage i Danmark og 2 dage i Polen i dén uge.

Det er relevant at optælle opholdsdage over en længere periode, eventuelt antal overnatninger i de relevante lande. Hvis det ud fra dette opholdsmønster kan udledes, at den pågældende overvejende har ophold i det ene land, anses denne for hjemmehørende i det pågældende land.

Se SKM2007.135.ØLR

Skattestyrelsen fastslår, at du som følge af, at du opholder dig mest i Danmark med signifikant forskel, er skattemæssig hjemmehørende i Danmark jf. artikel 4, stk. 2 litra b (sædvanligt ophold) da det er i Danmark du opholder dig sædvanligt.

Skattestyrelsen skal endvidere bemærke til nærværende sag, at dit skattemæssige hjemsted jf. litra B, ikke alene kan baseres på ét år (f.eks. 2019), som det også følger af kommentarerne i til artikel 4 i OECD-modeloverenskomsten.

Du er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, jf. artikel 4, stk. 2, litra b (sædvanligt ophold).

Befordringfradrag jf. ligningslovens § 9 C

Skattestyrelsen fastslår i overensstemmelse med det tilsendte forslag, at du har sædvanlig bopæl her i landet.

Af bestemmelsen i ligningslovens § 9 C, stk. 1-2 fremgår:

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrag for befordring frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads foretages med et beløb, som beregnes på grundlag af den nor- male transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet. Ved fastsættelsen af denne takst lægges udgiften til befordring med bil til grund.

Stk. 2. Fradrag kan dog kun foretages for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 kilometer.

I vurderingen efter bestemmelsen i ligningslovens 9 C, er der kun én sædvanlig bopæl. I vurderingen indgår forhold som personlig, social, familiemæssig og boligmæssig tilknytning, opholdenes hyppighed og tilmelding til folkeregistret, listen er ikke udtømmende. Fastlæggelsen kan ikke ske ud fra et enkelt kriterium.

Skattestyrelsen fastslår at vurderingen ikke alene kan baseres på den familiære tilknytning til dit hjemland, men skal foretages som et samlet hele.

Særligt er det tillagt betydning, at du med signifikant forskel opholder dig mest i Danmark. Lige- ledes er der lagt særlig vægt på, at du har fuldtidsarbejde og dermed opholder dig i Danmark størstedelen af året. Hertil skal det bemærkes at din kontrakt er tidsubegrænset.

Der er endvidere lagt vægt på det erhvervsmæssige tilhørsforhold til Danmark, idet det samtidig bemærkes, at, der i det fremlagte, ikke er noget der tyder på, du også er erhvervsmæssigt tilknyttet til Polen. Henset hertil skal det især bemærkes, at du har arbejdet permanent her i landet siden 2017, for samme arbejdsgiver.

Det forhold, at du har din ægtefælle og børn i Polen, samt at dig og din ægtefælle også har en bopæl til rådighed i Polen, kan ikke føre til et andet resultat.

På baggrund af ovenstående, fastholder skattestyrelsen, at din sædvanlige bopæl er i Danmark, jf. ligningslovens § 9, C, stk. 1.

Befordring mellem Danmark og Polen, er derfor en privat ikke fradragsberettiget udgift.

Skattestyrelsen godkender dit indtastede befordring mellem din sædvanlige bopæl i Danmark og din arbejdsplads i Danmark på 9.409 kr.

I byrettens dom SKM2008.632.BR, fandt byretten at klager ikke var berettiget til befordring mel- lem Danmark og Finland, selvom han havde kæreste og barn i Finland. Klager varetog i væsentlig omfang sit erhverv i Danmark, og retten fandt således at centrum for livsinteresser var i Danmark. Opholdet ved kæreste og barn i Finland fandt retten som værende af midlertidig karakter.

Af direkte sammenlignelig sag kan henvises til SKM.2019.603.LSR, hvor en Polsk statsborger blev anset for værende skattemæssig hjemmehørende i Danmark. Dertil fandt landsskatteretten også at klageren jf. ligningslovens § 9 C, stk. 1 (befordringsfradrag), havde sædvanlig bopæl i Danmark. Landsskatteretten bemærkede i sær, de økonomiske forbindelser til Danmark, ligesom at klager i alle år havde haft fast rådighed over en fast bolig her i landet. Retten fandt herefter at kørsel til og fra Polen i forbindelse med familiebesøg var en privat ikke fradragsberettiget udgift

Rejseudgifter (kost og logi) jf. ligningslovens § 9 A

Du har ikke sendt bemærkninger/indsigelser til skattestyrelsens forslag om rejseudgifter. Vi Fast- slår derfor i overensstemmelse med det tilsendte forslag, at du ikke kan anvende bestemmelsen i ligningslovens § 9 A, da du ikke er på ”rejse” jf. bestemmelsen.

Det er en betingelse for at være på rejse efter LL § 9 A, stk. 1, at der er en sædvanlig bopæl til rådighed som udgangspunkt for rejsen.

En udenlandsk lønmodtager, der både har bopæl i hjemlandet og i nærheden af det midlertidige arbejdssted i Danmark, er ikke på rejse, hvis bopælen i Danmark er lønmodtagerens sædvanlige bopæl. Det er, fordi lønmodtageren i så fald har mulighed for at overnatte på den sædvanlige bo- pæl. Afstandsbetingelsen i LL § 9 A, stk. 1, er derfor ikke opfyldt.

Det er lønmodtageren, der skal godtgøre, hvor den sædvanlige bopæl er. Se SKM2006.308.ØLR og SKM2007.826.BR.

Udgifter til kost og logi er derfor en privat ikke fradragsberettiget udgift”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at han skal anses for at have skattemæssigt hjemsted i Polen, og at han derfor er berettiget til fradrag for udgifter til befordring mellem Danmark og Polen, fradrag for rejseudgifter og overførsel af uudnyttet personfradrag fra sin ægtefælle.

Til støtte for sin påstand har klageren anført:

”Som svar fra sidste besked, er jeg stadig ikke enig, fordi alle har en individuel situation. Min situation er således, JEG var/er permanent EJER af hus i Polen (vedhæftet), modsat i Danmark lejer jeg kun et ENKELT værelse, hvis du har dokumentation for andet, så vil jeg meget gerne se det. Min Familie og JEG var/er bosat under den SAMME adresse (dokumentation er vedhæftet før i tidligere besked).

I følge Europæiske regler, måtte/må jeg bo i et land, dette tilfælde Polen også arbejde i et andet land, dettte tilfælde Danmark. Jeg synes at mit skatteophold er i Polen (i følge den tidligere tilsendte dokumentation, men også den vedhæftet her), som nævnt før, befinder ALLE MINE økonomiske interesser sig i Polen, hvilket skåret ud i pap vil sige FAMILIE, BOLIG og ALLE REGNINGER. Fra Polsk Skat har jeg før vedhæftet dokumentet CFR1 omkring skatteophold (OFFICIELT BREV).

I Danmark arbejdede og arbejder jeg i et rotationssytem, hvilket vil sige 4 ugers arbejde, 1 uges fri. ALLE helligdage og ferier, var/er jeg i POLEN. Derfor synes jeg, at i følge grænsegængerreglerne hører under der. I følge de regler havde/har jeg mulighed for at få fradrag for min IKKE arbejdende kone (vedhæftet i tidligere besked ang. ingen indkomst).

Jeg har kørt/kører stadig meget tit til Polen.

Jeg synes ikke jeg kan rettes indenunder de samme regler, som en normal Dansker, da jeg ikke er garanteret for at jeg kan blive ved med at arbejde det samme sted, og derved hvis jeg bliver fyret, så skal tilbage til Polen, dette er også grunden til at jeg kun lejer det ene værelse.”

Landsskatterettens afgørelse

Personer, der har bopæl her i landet, er fuldt skattepligtige til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Retten finder, at klageren er fuldt skattepligtig til Danmark i indkomståret 2019. Der er lagt vægt på, at det i klagen er oplyst, at klageren i 2019 har lejet et værelse i Danmark, og at det derfor må lægges til grund, at han i 2019 har haft en helårsbolig til rådighed her i landet, hvor han har taget ophold i forbindelse med erhvervelsen af lønindkomsten.

Skattepligt – dobbeltdomicil

Af certifikat af 10. februar 2021 fremgår det, at klageren har været registreret på en adresse i Polen siden den 11. november 1980. Klageren er desuden medejer af en ejendom i Polen.

I 2019 havde klageren således også en bolig til rådighed i Polen. Retten lægger derfor til grund, at klageren ligeledes var skattepligtig i Polen.

Der foreligger herefter en dobbeltdomicilsituation omfattet af artikel 4, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 6. december 2001 mellem Danmark og Polen.

Det følger af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, at i de tilfælde, hvor en fysisk person er hjemmehørende i begge stater, bestemmes hans status efter følgende regler:

a)	han skal anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han har en fast bolig til sin rådighed. Hvis han har en fast bolig til sin rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);
b)	hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt for sine livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han sædvanligvis har ophold;
c)	hvis han sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis han ikke har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han er statsborger;
d)	hvis han er statsborger i begge stater, eller hvis han ikke er statsborger i nogen af dem, skal de kontraherende staters kompetente myndigheder afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.

Artikel 4, stk. 2, i den dansk/polske dobbeltbeskatningsoverenskomst fortolkes i overensstemmelse med OECD’s modeloverenskomst.

Da klageren efter det oplyste har haft fast bolig til rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor han har midtpunkt for sine livsinteresser.

Det følger af kommentarerne til artikel 4 i OECD’s modeloverenskomst om skattemæssigt hjemsted, at når en fysisk person har en fast bolig i begge kontraherende stater, er det nødvendigt at se på de faktiske forhold for at fastslå, i hvilken af de to stater han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser. Fastlæggelsen kan ikke ske ud fra et enkelt kriterium. Der skal således tages hensyn til hans familie og sociale forhold, hans beskæftigelse, hans politiske, kulturelle eller andre aktiviteter, hans forretningssted, det sted hvorfra han administrerer sine aktiver osv.

Klageren har stærke økonomiske forbindelser til Danmark. Retten lægger herved vægt på, at klageren ifølge sine skatteoplysninger var ansat i [virksomhed1] A/S fra den 1. januar til den 29. december 2019. Klagerens økonomiske interesser taler for, at klageren skal anses for at have midtpunkt for sine livsinteresser i Danmark.

For så vidt angår personlige interesser har klageren sin ægtefælle boende i Polen, som han besøger. Klageren har således sine personlige interesser i Polen. Klageren har desuden økonomiske interesser i Polen, da han der er medejer af en ejendom.

Da klageren har haft økonomiske interesser primært i Danmark og personlige interesser i Polen, finder retten, at det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt for sine livsinteresser. Retten finder derfor, at klageren skal anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor han sædvanligvis har haft ophold, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen, artikel 4, stk. 2, litra b.

I brev af 12. februar 2021 er det oplyst, at klageren har arbejdet i [virksomhed1] A/S gennemsnitligt 4 uger, hvorefter han rejste til Polen i en uge.

Ifølge klagerens skatteoplysninger indberettede arbejdsgiveren i indkomståret 2019 1.758 arbejdstimer.

På denne baggrund finder retten, at det kan lægges til grund, at klageren har opholdt sig flere dage i Danmark end i Polen i 2019. Retten finder derfor, at han i 2019 må anses for at være hjemmehørende i Danmark, da det er den stat, hvor han sædvanligvis har haft ophold i indkomståret 2019.

Retten henviser til Landsskatterettens afgørelser af henholdsvis den 12. september 2019, offentliggjort i SKM2019.603.LSR, og den 15. december 2020, offentliggjort i SKM2021.51.LSR. I begge sager blev en polsk statsborger med familie i Polen, arbejde i Danmark og med bopæl i begge lande anset som hjemmehørende i Danmark.

Befordringsfradrag

Fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads beregnes med udgangspunkt i den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet. Fradrag sker kun for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 km. Det fremgår af ligningslovens § 9 C.

Efter ligningslovens § 9 C er der kun én sædvanlig bopæl. Ved vurderingen af, hvad der regnes for den sædvanlige bopæl, er det afgørende, hvor personen har centrum for sine livsinteresser.

I de ovennævnte landsskatteretssager fik skatteyderne ikke godkendt fradrag for befordring mellem Danmark og Polen, idet retten fandt, at centrum for skatteydernes livsinteresser var i Danmark, uanset at deres nærmeste pårørende opholdt sig i Polen.

Efter en samlet og konkret vurdering finder retten, at klagerens sædvanlige bopæl i indkomståret 2019 har været i Danmark i relation til fradrag for udgifter til befordring, jf. ligningslovens § 9 C.

Retten lægger vægt på, at det i klagen er oplyst, at klageren i Danmark har lejet et værelse.

[virksomhed1] A/S indberettede A-indkomst for klageren i 2019. Befordringen mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads er herefter sket mellem klagerens bopæl og arbejdsplads i Danmark.

Retten anser derfor klagerens kørsel til og fra Polen i forbindelse med familiebesøg som en privat udgift, der ikke berettiger til befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C.

Rejseudgifter

Rejseudgifter, der påføres lønmodtageren, kan fratrækkes efter bestemmelserne i ligningslovens § 9 A, jf. herved bestemmelsens stk. 7.

Det er en betingelse for rejsefradrag, dels at der er tale om et midlertidigt arbejdssted, dels at rejsen varer mindst 24 timer. Det fremgår af ligningslovens § 9 A, stk. 1 og stk. 5.

En lønmodtager anses for at være på rejse, når lønmodtageren på grund af afstanden mellem sin sædvanlige bopæl og midlertidige arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på bopælen, eller når arbejdsgiveren midlertidigt udsender lønmodtageren til et andet arbejdssted end lønmodtagerens sædvanlige arbejdssted, og dette medfører, at lønmodtageren ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl.

Efter en samlet og konkret vurdering finder retten, at klagerens sædvanlige bopæl i indkomståret 2019 er i Danmark i relation til fradrag for rejseudgifter, jf. ligningslovens § 9 A.

Retten lægger herved vægt på, at klageren har opholdt sig i Danmark i forbindelse med erhvervelse af lønindkomsten, og at han i 2019 må anses for at have opholdt sig flere dage i Danmark end i Polen.

I 2019 har klageren arbejdet 1.758 timer i [virksomhed1] A/S, der derfor må anses for et fast og ikke et midlertidigt arbejdssted.

Klageren kan således ikke anses for at have været på rejse i indkomståret 2019, og han er derfor ikke berettiget til fradrag for rejseudgifter i medfør af ligningslovens § 9 A.

Overførsel af uudnyttet personfradrag mellem ægtefæller

Hvis betingelserne for at anvende grænsegængerreglerne er opfyldt, kan der ske overførsel af uudnyttet personfradrag mellem ægtefæller efter kildeskattelovens § 5 C.

De særlige grænsegængerregler i kildeskattelovens afsnit I A finder anvendelse på personer, som er skattepligtige efter kildeskattelovens § 2 eller kulbrinteskatteloven, eller som efter en indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst er hjemmehørende i en anden stat, i Grønland eller på Færøerne, jf. kildeskattelovens § 5 A, stk. 1, 1. pkt.

Klageren er fuldt skattepligtig til Danmark og anses for at være hjemmehørende i Danmark i indkomståret 2019, jf. ovenfor. Klageren opfylder således ikke betingelsen om at være hjemmehørende i en anden stat. Klageren betragtes derfor ikke som grænsegænger i indkomståret 2019 og kan derved ikke anvende grænsegængerreglerne til at opnå overførsel af uudnyttet personfradrag fra sin ægtefælle.

De almindelige betingelser om sambeskatning i kildeskattelovens § 4, stk. 2, er heller ikke opfyldt,

idet klagerens ægtefælle ikke er fuldt skattepligtig til Danmark.

Landsskatteretten stadfæster herefter i det hele Skattestyrelsens afgørelse.