Kendelse af 06-12-2021 - indlagt i TaxCons database den 18-03-2022

Journalnr. 21-0025120

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2017
Fradrag for underskud af virksomhed	0 kr.	361.154 kr.	0 kr.
Indkomståret 2018
Fradrag for underskud af virksomhed	0 kr.	332.800 kr.	0 kr.
Indkomståret 2019
Fradrag for underskud af virksomhed	0 kr.	515.706 kr.	0 kr.
Fradrag for renteudgifter i kapitalindkomsten	0 kr.	41.159 kr.	0 kr.
Fradrag for løbende præmier for lån	-	-	5.673 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren driver virksomheden [virksomhed1], herefter virksomheden, med cvr-nr. [...1] i personligt regi. Virksomheden blev startet den 7. oktober 2014 og er registreret med branchekoden 141300 ”Fremstilling af anden yderbeklædning”. Virksomheden har før anførte startdato været registreret med tre virksomhedsperioder siden 8. januar 1987 med hhv. branchekoderne 524210 ”Dametøjsforretninger” og 477110 ”Tøjforretninger”.

Klageren har på mødet med Skatteankestyrelsen den 8. juni 2021 oplyst, at hun har været selvstændig gennem flere perioder siden 1987. Klageren færdiggjorde i 1987 en uddannelse som designer og tilskærer, hvorefter hun opstartede en virksomhed, hvori hun syede tøj til private kunder efter bestilling. Klageren lukkede virksomheden i 2000, da hun kom til skade i en trafikulykke.

Klageren har oplyst, at hun i 2016 påbegyndte virksomheden efter et par år, hvor hun havde forsøgt at sælge cremer for et amerikansk firma.

I 2016 indgik klageren et samarbejde med en anden designer, hvor de sammen tegnede en kollektion. Parterne blev efterfølgende uvenner, hvorefter klageren valgte at fortsætte kollektionen alene. Kollektionen blev lavet på systuer i Portugal, og denne kollektion var starten på klagerens nuværende virksomhed.

Skattestyrelsen har oplyst, at virksomheden drives sideløbende med, at klageren modtager førtidspension. Klagerens indtægter fra pension har været 197.124 kr., 199.596 kr. og 202.327 kr. i indkomstårene 2017 – 2019.

Klageren har på mødet med Skatteankestyrelsen oplyst, at hun brugte stort set alt sin tid på virksomheden. Dette var muligt for klageren, fordi meget foregår online.

Skattestyrelsen har oplyst, at klageren har selvangivet følgende skattemæssige resultater efter afskrivninger og renter for perioden 2017-2019:

År	Resultat virksomhed
2015	-70.654 kr.
2016	-458.563 kr.
2017	-364.793 kr.
2018	-332.800 kr.
2019	-515.706 kr.

Af klagerens regnskaber for indkomstårene 2017-2019 fremgår følgende regnskabstal:

	2017	2018	2019
Omsætning	0 kr.	2.240 kr.	7.489 kr.
Vareforbrug og fremmed arbejde	-206.787 kr.	-82.394 kr.	-60.994 kr.
Dækningsbidrag	-206.787 kr.	-80.154 kr.	-53.505 kr.
Personaleomkostninger	-20.303 kr.	-1.762 kr.	-26.550 kr.
Salgsfremmende omkostninger	-20.227 kr.	-17.376 kr.	-142.567 kr.
Lokaleomkostninger	-33.845 kr.	-33.276 kr.	-35.009 kr.
Transportomkostninger	-24.829 kr.	-45.159 kr.	-65.835 kr.
Administrationsomkostninger	-55.006 kr.	-94.638 kr.	-182.319 kr.
Resultat før renter og afskrivning	-360.997 kr.	-272.365 kr.	-505.785 kr.
Afskrivninger	-157 kr.	-15.135 kr.	-9.905 kr.
Renteudgift	0 kr.	-45.300 kr.	-16 kr.
Årets resultat	-361.154 kr.	-332.800 kr.	-515.706 kr.

Ifølge klagerens R75 har klageren endvidere i rubrik 117 ”renteudgifter i virksomhed” anført følgende beløb på 45.300 kr. for indkomståret 2018 og 16 kr. for 2019, hvorved beløbene er fratrukket dobbelt.

Klageren har oplyst, at forretningsplanerne for indkomstårene 2021-2023 er at komme ud og deltage i showrooms hos agenter og på modemesser i udlandet. Klageren har videre oplyst, at hun er ved at etablere samarbejde med en ny fabrik i Indien og i Portugal.

Klageren har til Skattestyrelsen fremsendt ”Forretningsplan og budgetter for 2021-2023” den 26. oktober 2020, ”Virksomhedens udvikling 2021-2024” den 25. november 2020, samt ”Budget 2021-2023” den 29. november 2020.

Skattestyrelsen har på baggrund af ovenstående materiale udarbejdet følgende tabel over realiserede og budgetterede omsætningstal:

År	Budgetteret omsætning	Budget indsendt	Omsætning if. momstal	Omsætning if. regnskab
2017				0 kr.
2018				2.240 kr.
2019				7.489 kr.
2020			2.596 kr.
2021	300.000 kr. 400.000 kr.	26.10.2020 29.11.2020
2022	400.000 kr. 5.000.000 kr. 600.000 kr.	26.10.2020 25.11.2020 29.11.2020
2023	12.000.000 kr.	29.11.2020
2024	800.000 kr.	25.11.2020

Klageren har den 25. november 2020 oplyst til Skattestyrelsen, at hun i forbindelse med at skabe [virksomhed1] har fået hjælp af mennesker, som har ekspertise inden for området og modtaget rådgivning af mentorer og business angels. Klageren har haft [person1] og [person2] som mentorer. [person2] har blandet andet været med til at skabe brandet [brand1], [brand2], [brand3], [brand4] m.v.

Klageren har i mail af 25. november 2020 til Skattestyrelsen oplyst, at hun forsøger at gøre sit tøj mere mainstream, idet tøjet så vil ramme et større publikum. Derudover er klageren blevet rådet til at fokusere på at sælge tøj fra virksomheden til udlandet og ikke til Danmark.

I mail af 25. november 2020 til Skattestyrelsen oplyser klageren, at hun mener, at interessen for hendes brand er stigende, idet hun dagligt modtager henvendelser fra agenter, som ønsker at få agentur på brandet, agenter, som ønsker at have brandet i deres showrooms, bloggere via sociale medier, systuer og personer inden for marketing, som ønsker at etablere et samarbejde. Klageren oplyser derudover, at hun er i kontakt med en agent i Tyskland, som ønsker at tegne kontrakt med klageren. Klageren er dog tilbageholdende med at indgå en kontrakt, idet agenten ønsker at indgå en kontrakt på tyske handelsagenters vilkår. Disse vilkår er ikke så fordelagtige for klageren, idet der gælder nogle særlige regler for handelsagenter i Tyskland. Klageren ønsker derimod at indgå en kontrakt på danske vilkår.

På mødet med Skatteankestyrelsen oplyste klageren, at hun nu har indgået en kontrakt med agenten i Tyskland. Endvidere blev det oplyst, at klageren har sagt ja til at indgå en kontrakt med en agent i [USA], og at klageren har en agent i [UK]. Agenterne fungerer som en mellemmand således, at klageren betaler agenterne et aftalt beløb hver måned mod, at agenterne fremviser klagerens tøj i deres showrooms. Herefter kan indkøbere, som kan være små butikker, stormagasiner m.v., komme i agenternes showrooms og se tøjet. Det er på denne måde butikkerne får kendskab til nye designere.

Klageren har oplyst, at hun i perioder har haft ansatte til blandt andet marketing. Derudover har klageren oplyst, at hun har deltaget i forskellige kurser fra blandt andet Dansk Industri.

Klageren har derudover oplyst, at hun har kontakt til [virksomhed2] i Canada, som ifølge klageren er det sted, man som virksomhed skal gøre sig bemærket for at slå igennem. Klageren har produkter på deres side for agenter, som hedder [produkt1], og der oplever klageren næsten daglig kontakt fra marketing personale, som ønsker at hjælpe klageren med at blive mere synlig.

Den 1. april 2021 har klageren indsendt et screenshot af, at der den 1. april 2021 er blevet solgt en jumpsuit til en udenlandsk kunde. Kunden har købt jumpsuiten for 1.125 EUR inklusive moms.

Klageren har den 8. juni 2021 oplyst til Skatteankestyrelsen, at hun er i gang med at udarbejde en kollektion i Kina og [Tyrkiet]. Grundet Covid-19-pandemien tog kollektionen længere tid end ventet at udarbejde, idet det ikke var muligt for klageren at rejse.

Inden etablering af virksomheden havde klageren foretaget analyser via Google Analytics vedrørende, hvilken gruppe personer klagerens designs ville nå ud til. I forlængelse af dette har klageren oplyst, at hendes design ikke henvendte sig til danske kunder, men mere til kunder på det amerikanske og engelske marked.

Lån

Klageren har for indkomståret 2019 i Skattestyrelsens Tast Selv indberettet en renteudgift på 41.159 kr. Modtageren er angivet som ”CVRnr: [...2] – [finans1] Erhvervslån, filial”.

For at finansiere opstart af virksomheden har klageren optaget lån. Klageren har optaget et erhvervslån på 250.000 kr., udstedt af [Fond1], som ifølge klageren er en fond, som hjælper med at opstarte virksomheder. Lånet blev udbetalt den 1. april 2017. Lånet skal afdrages med 25.000 kr. hver den 1. april og den 1. oktober, og skal betales første gang den 1. april 2019. Lånet er indberettet af [Fond1] og fremgår af kontroloplysningerne på klagerens R75.

På mødet med Skatteankestyrelsen den 8. juni 2021 oplyste klageren, at hun havde optaget lån ved [finans1] siden oktober 2018.

Klageren har fremlagt følgende lånedokumenter, tilbagebetalingsskemaer og oversigt over lån fra [finans1]:

Kreditaftale 20.000 kr.

Klageren har fremlagt en kreditaftale på 20.000 kr. Kreditaftalen underskrives med NemID, alternativt ved at aftalen sendes til klageren, som underskriver og returnerer aftalen i originalform. Det fremgår af aftalen, at kreditaftalen tilbagebetales med 1.667 kr. pr. måned og med et månedsgebyr, som udgør 740 kr. pr. måned. Kreditaftalen kan til enhver tid indfries uden yderligere månedsgebyrer. Aftalen er ikke dateret, og der fremgår hverken en elektronisk eller en fysisk underskrift af aftalen. Det er klageren, som er anført som kautionist på aftalen. Af det fremlagte tilbagebetalingsskema fremgår, at klageren skal tilbagebetale lånet og månedsgebyr månedligt. Klageren skal afdrage lånet i perioden november måned 2018 – oktober måned 2019. Tilbagebetalingsskemaet er ikke dateret.

Kreditaftale 35.000 kr.

Klageren har fremlagt en kreditaftale på 35.000 kr. Kreditaftalen underskrives med NemID, alternativt ved at aftalen sendes til klageren, som underskriver og returnerer aftalen i originalform. Det fremgår af aftalen, at kreditaftalen tilbagebetales med 2.917 kr. pr. måned og med et månedsgebyr, som udgør 1.295 kr. pr. måned. Kreditaftalen kan til enhver tid indfries uden yderligere månedsgebyr. Aftalen er ikke dateret, og der fremgår hverken en elektronisk eller en fysisk underskrift af aftalen. Det er klageren, som er angivet som kautionist på aftalen. Af det fremlagte tilbagebetalingsskema fremgår, at klageren skal afdrage lånet og månedsafgiften løbende hver måned fra perioden november måned 2018 – oktober måned 2019. Tilbagebetalingsskemaet er ikke dateret.

Erhvervslån – 36.475 kr.

Klageren har fremlagt et erhvervslån på 36.475 kr. Af låneaftalen fremgår, at lånet underskrives med NemID. Lånet tilbagebetales med 3.040 kr. pr. måned. Derudover betales et månedsgebyr på 1.277 kr. Erhvervslånet kan til enhver tid indfries uden yderligere månedsgebyr. Lånet er underskrevet elektronisk den 11. marts 2019. Det er virksomheden, som er angivet som kautionist på lånet. Klageren har fremlagt et tilbagebetalingsskema, hvoraf det fremgår, at klageren tilbagebetaler lånet og månedsafgiften hver måned fra april måned 2019 – marts måned 2020. Tilbagebetalingsskemaet er ikke dateret.

Erhvervslån – 48.000 kr.

I forbindelse med klagesagsbehandlingen har klageren fremlagt en faktura udstedt af [finans1] den 24. maj 2019. Af fakturaen fremgår, at det er et afdrag på et erhvervslån på 48.000 kr. Lånet er ifølge fakturaen bevilget den 3. maj 2019. Det fremgår af fakturaen, at klageren skal betale samlet 5.498 kr., hvoraf 4.000 kr. er afdrag på lånet, og 1.498 kr. er månedsafgift på lånet. Ifølge fakturaen er det første delbetaling ud af 12, som der faktureres. Der er ikke fremlagt en tilbagebetalingsplan for lånet.

Erhvervslån – 65.000 kr.

Klageren har fremlagt et erhvervslån på 65.000 kr. Af låneaftalen fremgår, at lånet underskrives med NemID. Lånet tilbagebetales med 4.333 kr. pr. måned. Derudover betales et månedsgebyr på 1.885 kr. Erhvervslånet kan til enhver tid indfries uden yderligere månedsgebyr. Lånet er underskrevet elektronisk den 2. september 2019. Det er virksomheden, som er angivet som kautionist på lånet. Klageren har fremlagt et tilbagebetalingsskema, hvoraf det fremgår, at klageren tilbagebetaler lånet og månedsafgiften hver måned fra oktober måned 2019 – december måned 2020. Tilbagebetalingsskemaet er ikke dateret.

Gældsbrev vedrørende erhvervslån – 105.000 kr.

Klageren har indgået et erhvervslån på 105.000 kr. Af gældsbrevet fremgår, at godkendelse af lånet sker via NemID. Lånet skal tilbagebetales med 5.833 og betaling af et fast månedsgebyr på 2.573 kr. Erhvervslånet kan til enhver tid indfries uden yderligere månedsgebyr. Klageren er anført som selvskyldnerkautionist. Gældsbrevet er underskrevet elektronisk den 30. december 2019. Ifølge tilbagebetalingsskemaet skal klageren tilbagebetale lånet hver måned fra januar 2020 – juni 2021. Tilbagebetalingsskemaet er ikke dateret.

Klageren har fremlagt en faktura på erhvervslån på 105.000 kr. fra [finans1]. Fakturaen er dateret 21. januar 2020. Ifølge fakturaen blev lånet bevilget den 31. december 2019. Lånet løber over 18 mdr. Der er faktureret 7.406,00 kr. Af fakturaen fremgår, at det er delbetaling 1 af 18. Afdraget er anført på 5.833 kr. Derudover er der anført en månedsafgift på 1.573 kr. Det fremgår, at beløbet skal betales inden den 31. januar 2020.

Ifølge [finans1]s hjemmeside er deres lån rentefri.

Der er endvidere fremlagt en oversigt over klagerens lån fra [finans1]. Oversigten er dateret 8. juni 2021. Ifølge oversigten var der følgende hovedstol på lånene og klageren har fået udbetalt følgende beløb i indkomstårene 2018 og 2019 og foretaget følgende indbetalinger i 2019:

Hovedstol	Dato	Beløb
	03.10.2018	20.000 kr.
	30.10.2018	35.000 kr.
	12.03.2019	36.475 kr.
	03.05.2019	48.000 kr.
	03.09.2019	65.000 kr.
	31.12.2019	105.000 kr.

Udbetalinger	Dato	Beløb
	02.10.2018	20.000 kr.
	29.10.2018	34.260 kr.
	11.03.2019	15.000 kr.
	03.05.2019	18.971 kr.
	02.09.2019	29.006 kr.
	30.12.2019	61.562 kr.

Indbetalinger	Dato	I alt	Afrag	Månedsafgift
	31.01.2019	5.000 kr.	2.917 kr.	2.083 kr.
	01.03.2019	5.000 kr.	3.198 kr.	1.802 kr.
	12.04.2019	5.000 kr.	3.040 kr.	1.960 kr.
	01.05.2019	5.000 kr.	4.406 kr.	594 kr.
	03.06.2019	5.500 kr.	4.000 kr.	1.500 kr.
	01.07.2019	5.500 kr.	4.004 kr.	1.496 kr.
	02.08.2019	5.500 kr.	4.002 kr.	1.498 kr.
	02.09.2019	5.500 kr.	4.002 kr.	1.498 kr.
	01.10.2019	6.300 kr.	4.415 kr.	1.885 kr.
	01.11.2019	6.300 kr.	4.415 kr.	1.885 kr.
	03.12.2019	6.500 kr.	4.333 kr.	2.167 kr.
	30.12.2019	6.000 kr.	4.397 kr.	1.603 kr.
I alt		67.100 kr.	47.129 kr.	19.971 kr.

Den 15. juni 2021 indleverede klageren fysisk materiale til Skatteankestyrelsen. Af det afleverede materiale fremgår følgende kontooverførsler fra [finans2]:

Dato	Beskrivelse	Kontonummer	Beløb
31.01.2019	Til [finans1] erhvervslån	9056 [...73]	5.000 kr.
Dato ikke angivet		9056 [...73]	5.000 kr.
01.05.2019	[finans1] erhvervslån, [...]03	9056 [...73]	5.000 kr.
02.08.2019	Til [finans1] erhvervslån	9056 [...73]	5.500 kr.
02.09.2019	[finans1] erhvervslån, [...]04	9056 [...73]	5.500 kr.
01.10.2019	Til [finans1] erhvervslån, [...]04	9056 [...73]	5.500 kr.
I alt			31.500 kr.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens indkomst med 361.154 kr. for indkomståret 2017, 287.500 kr. for indkomståret 2018 og 515.690 kr. for indkomståret 2019, svarende til resultat efter afskrivninger i henhold til regnskaberne, men før renter, idet klageren ikke anses for at have drevet erhvervsmæssig virksomhed.

Skattestyrelsen har herudover ikke godkendt fradrag for renteudgifter på 45.300 kr. i indkomståret 2018 og 16 kr. i indkomståret 2019 selvangivet som underskud af virksomhed. Beløbene ses af klageren både at være fratrukket som underskud af virksomhed og som renteudgifter i virksomhed og dermed dobbelt.

Skattestyrelsen har endvidere ikke godkendt fradrag for renteudgifter i kapitalindkomsten på 41.159 kr. i indkomståret 2019, idet renteudgifterne ikke er dokumenteret.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”1.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Der er modtaget kommentarer til Skattestyrelsens forslag som nævnt under punkt 1.2. Kommentarerne giver anledning til følgende bemærkninger:

•

Ud fra dine bemærkninger og det yderligere materiale, der er indsendt sammen med bemærkningerne, er der ikke tvivl om din seriøse tilgang til virksomheden. Dog har det ikke været realistisk, at opnå den fornødne rentabilitet samt plads til driftsherreløn samt til forrentning af den investerede kapital, selvom [virksomhed1] har været drevet på en erhvervsmæssigt forsvarlig måde.

De realiserede omsætningstal og de indsendte regnskaber viser, at den fornødne rentabilitet og intensitet, der skal til for at en virksomhed skattemæssigt kan anses for at være en erhvervsmæssig virksomhed, mangler. Her er der henset til det faktum, at der har været underskud de seneste 5 år, negativt dækningsbidrag for de omhandlende 3 år, og de realiserede omsætningstal for 2017-2019 har været mindre end 10.000 kr. pr. år. På baggrund af momstallene kan omsætningen for 2020 beregnes til 2.596 kr.

På forskudsopgørelsen for 2020 er angivet underskud af virksomhed på 375.000 kr. Dette er nedsat til et underskud på 240.000 kr. På forskudsopgørelsen for 2021 er angivet underskud af virksomhed på 460.000 kr.

Rentabilitetskriteriet indebærer, at en virksomhed over en længere periode skal give overskud eller have udsigt til at give overskud på den primære drift, således at der er mulighed for forrentning af den investerede kapital samt en rimelig driftsherreløn.

Til vurdering af om der er udsigt til, at virksomheden på sigt vil komme til at give overskud (rentabilitet), er der den 26. oktober 2020 indsendt ”Forretningsplan og budgetter for 2021-2023”, den 25. november 2020 er der indsendt ”Virksomhedens udvikling 2021-2024” og den 29. november 2020 er der indsendt ”Budget 2021-2023”, hvor det er angivet, at der er tale om et forsigtigt budget grundet Corona situationen.

Der er også indsendt statistik fra besøg på din hjemmeside det vil sige websitedata for perioden 1. januar 2017-3. december 2020 samt statistik over søgning efter ”[virksomhed1]” på Google for det seneste kvartal i 2020.

I nedenstående tabel er de realiserede og de budgetterede omsætningstal fra de indsendte bemærkninger oplistet:

	Budgetteret omsætning	Budget indsendt	Omsætning if. momstal	Omsætning if. regnskab
2017				0 kr.
2018				2.240 kr.
2019				7.489 kr.
2020			2.596 kr.
2021	300.000 kr. 400.000 kr.	26.10.2020 29.11.2020
2022	400.000 kr. 5.000.000 kr. 600.000 kr.	26.10.2020 25.11.2020 29.11.2020
2023	12.000.000 kr.	29.11.2020
2024	800.000 kr.	25.11.2020

Det skal bemærkes, at budgetter og prognoser kan anvendes til at indikere en forventet udvikling, og derfor bør disse tal også indgå i den samlede vurdering med det udgangspunkt. Herimod kan de realiserede tal tillægges en helt anden og større vægt i den samlede vurdering af, om en virksomhed er erhvervsmæssig eller ej. Her har virkelighedens tal og regnskaber vist noget andet end de budgetterede tal.

På baggrund af ovenstående er det fortsat vores vurdering, at de anslåede fremtidige omsætninger er urealistiske, og hvis den budgetterede omsætning for 2021 skal realiseres vil det svare til en omsætningsfremgang på mere end 10.000 %. Af det indsendte materiale fremgår det, at du fremadrettet vil gøre dine kollektioner mere mainstream, og at du vil satse på udlandet, og at du har kontakt til agenter og fagfolk m.v. Det er dog fortsat vores opfattelse, at der, selv med disse tiltag, ikke er udsigt til at din virksomhed kan komme til at give overskud.

•

Retspraksis har vist, at selv hvis en virksomhed befinder sig i en opstartsfase, men der ikke er udsigt til, at virksomheden kan blive overskudsgivende, eller give et resultat der levner plads til driftsherreløn, driftsøkonomiske afskrivninger og forrentning af den investerede kapital, er dette ikke til hinder for, at virksomheden kan anses for ikke erhvervsmæssig i skattemæssig henseende i opstartsfasen. Der henvises til SKM 2013.524.VLR, hvor en virksomhed ikke blev anset for at være erhvervsmæssigt drevet, fordi der med den valgte driftsform ikke var udsigt til, at den på sigt kunne give overskud, heller ikke selv om der i de pågældende år endnu måtte være tale om en opstartsfase.

Der er også, selvom en virksomhed befinder sig i en opstartsfase, tale om en helt konkret, individuel og samlet vurdering i bedømmelsen af, om den kan anses for at være erhvervsmæssig drevet i skattemæssig henseende.

Som følge heraf er det fortsat vores vurdering, at underskuddene for 2017, 2018 og 2019 ikke er omfattet af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, så der kan ikke godkendes fradrag for disse. Indkomsten ændres derfor med 360.997 kr. for 2017, 272.365 kr. for 2018 og 505.785 kr. for 2019.

Fra Skattestyrelsens forslag:

Udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Der er forskel på den indkomst, du har selvangivet for 2017-2019, og den indkomst, der fremgår af det regnskabsmateriale for 2017-2019, du har fremsendt, jf. punkt 1.1 ovenfor. Dit resultat af virksomhed vil herefter blive tilrettet, så det stemmer overens med de indsendte regnskaber:

2017: Din indkomst forhøjes med forskellen 3.796

2018: Din indkomst forhøjes med forskellen 60.435

2019: Din indkomst forhøjes med forskellen 9.921

Af det indsendte regnskabsmateriale fremgår det ikke, at der er foretaget en varelageropgørelse/ værdiansættelse af dit varelager.

Som selvstændigt erhvervsdrivende skal du opgøre og værdiansætte varelageret ved hvert års udgang, jf. varelagerlovens § 1.

Varelageret skal værdiansættes efter varelagerlovens regler, dvs. til en af følgende værdier, jf. varelagerlovens § 1, stk. 1:

dagsprisen ved regnskabsårets slutning eller
indkøbsprisen med tillæg af fragt, told og lignende (fakturaprisen), eller
fremstillingsprisen, såfremt varen er fremstillet i egen virksomhed.

I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen (nettoindkomstprincippet). Underskud af ikke-erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

På baggrund af de foreliggende oplysninger er det Skattestyrelsens vurdering, at din virksomhed ikke kan anses for at være en erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende. Der er ved vurderingen lagt vægt på følgende:

•	Din virksomhed har givet underskud i de seneste 5 år med i alt 1.742.516 kr. Det indsendte regnskabsmateriale viser, at der for alle de omhandlende 3 år har været negativt dækningsbidrag, og omsætningen for de omhandlende 3 år har været på 0 kr. i 2017, 2.240 kr. i 2018 og 7.488 kr. i 2019.

•	Omsætningen er i de 3 omhandlende år af underordnet omfang. Der henvises til Højesteretsdom, jf. SKM 2004.455, hvor det blev bemærket, at en virksomhed ikke kan anses for at være erhvervsmæssig, hvis den har et underordnet omfang (omsætning).

•

På baggrund af det indsendte materiale, er det vores vurdering, at der ikke er udsigt til, at din virksomhed kommer til at give overskud. Det er på det foreliggende grundlag vores vurdering, at de anslåede omsætninger for 2021 og 2022 på henholdsvis 300.000 kr. og 400.000 kr. er urealistiske, og at der ikke er udsigt til at opnå den fornødne rentabilitet, som kræves i en erhvervsmæssig virksomhed. Gennemsnittet for din omsætning for de omhandlende år 2017-2019 har været på 3.243 kr.

•	Der foreligger ikke oplysninger for 2020. Ud fra momsoplysningerne for 1.-3. kvartal 2020, er der angivet salgsmoms på i alt 584 kr. svarende til en omsætning på 2.336 kr.

•	Der er ikke plads til en honorering af din egen arbejdsindsats (driftsherreløn).

•	Virksomhedens underskud kan ikke anses for at være forbigående

•	Det har kun været muligt at videreføre virksomheden, da der har været anden indtægt i form af din pension til dækning af underskud

•

Den omstændighed at du som indehaver og ejer besidder de faglige forudsætninger for driften af virksomheden, samt at virksomheden i øvrigt har været drevet professionelt er ikke afgørende for vurderingen af, om virksomheden kan vurderes som en rentabel erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig forstand, hvilket fremgår af Østre Landsretsdom, jf. SKM 2013.745.

•

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke er indsendt oplysninger, der med tilstrækkelig sikkerhed viser, at din virksomhed vil komme til at give overskud på sigt. Der henvises i øvrigt til Højesteretsdom, jf. SKM 2007.107, hvor de kom frem til, at der ikke var tale om erhvervsmæssig virksomhed, da der i de foreliggende år havde været en beskeden omsætning og negative driftsresultater.

Som følge heraf er det vores vurdering, at underskuddene for 2017, 2018 og 2019 ikke omfattet af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, så der kan ikke godkendes fradrag for disse. Indkomsten ændres derfor med 360.997 kr. for 2017, 272.365 kr. for 2018 og 505.785 kr. for 2019.

Ovenstående er ikke ensbetydende med, at du ikke må fortsætte med aktiviteterne. Det betyder blot, at der ikke vil være skattemæssigt fradrag for underskuddet.

Såfremt en ikke erhvervsmæssig virksomhed giver overskud, skal der ikke betales arbejdsmarkedsbidrag af overskuddet, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens §§ 2, 4 og 5. Eventuelt overskud skal derfor selvangives i feltet ”Anden personlig indkomst, hvoraf der ikke betales arbejdsmarkedsbidrag” (rubrik 20).

Varelageret anses for overgået til den ikke erhvervsmæssige virksomhed pr. 31. december 2016 til den statusværdi, som varelageret burde have været opgjort til.

2.Renteudgifter øvrige

2.1.De faktiske forhold

Du har den 9. marts 2020 foretaget digital indberetning via TastSelv, hvor du blandt andet har oplyst renteudgifter af anden gæld på 41.159 kr. for 2019.

2.2.Dine bemærkninger

Der er modtaget bemærkninger til Skattestyrelsens forslag fra den 17. november 2020 som angivet under punkt 1.2.

Der er indsendt oplysninger om lån og kopi af låneaftaler, hvoraf det fremgår, at der er optaget følgende lån:

Lån i [Fond1]

Lån nr. 2028 – der er ikke indsendt låneaftale men der er blandt andet indsendt en årsopgørelse for 2017, hvoraf det fremgår at renten udgør 10.000 kr. og at restgælden er på 200.000 kr. I bemærkningen indsendt den 25. november 2020 har du oplyst følgende: ”Pengene lånte jeg af [Fond1] som hjælper med at opstarte virksomheder som min. Jeg fik først lån nr. 2028 og da jeg løb tør for penge i opstarten fik jeg bevilliget endnu et erhversvlå på 250.000,- lån nr. 2036.”

Lån nr. 2036 – der er modtaget kopi af lånedokument, hvoraf det fremgår, at lånet er på 250.000 kr., der skal afdrages med 25.000 kr. første gang den 1. april 2019.

Erhvervslån [finans1]

Lånenr. [...]06 – der er modtaget kopi af lånedokument, hvoraf det fremgår, at lånet er på 105.000 kr., og at det er bevilget den 31. december 2019.

Den 11. januar 2021 er der modtaget specifikation vedrørende lån hos [finans1].

...

2.4.Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Det er vores opfattelse, at den indberettede renteudgift for 2019 vedrører ”privat gæld og pantebreve” vedrørende cvr-nr. [...2] [finans1] Erhvervslån, filial af [finans1] AB, Sverige

- Filial af udenlandsk aktieselskab, kommanditaktieselskab.

Renteudgifter er fradragsberettiget, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e og ligningslovens § 5.

Du har indsendt kopi af lånedokumentet fra dit erhvervslån i [finans1] Erhvervslån, filial af [finans1] AB, Sverige, hvoraf det fremgår, at lånet er bevilget den 31. december 2019.

Af den indsendte specifikation vedrørende lånet hos [finans1] fremgår afdrag på hovedstol og månedsafgift. Det er dog vores opfattelse, at det tilsendte ikke er dokumentation for betalt rente i 2019.

Da der ikke er indsendt dokumentation på, at der er betalt rente vedrørende dette lån i 2019, og da lånet først er bevilget pr. 31. december 2019, kan der ikke godkendes fradrag for den indberettede renteudgift i kapitalindkomsten med 41.159 kr.

...”

Skattestyrelsen er den 7. april 2021 i udtalelse til klagen fremkommet med følgende bemærkninger:

”...

Vedrørende skat:

Sagen drejer sig om, at Skattestyrelsen har vurderet, at [person3]s virksomhed ikke kan anes for at være en erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende, hvorfor der ikke er godkendt fradrag for underskud af virksomhed for indkomstårene 2017-2019 med henholdsvis 360.997 kr. for 2017, 272.365 kr. for 2018 og 505.785 kr. for 2019.

Det skal bemærkes, at der i sagen er indsendt forskellige budgetter og prognoser, jf. beskrivelse i afgørelsen under punkt 1.4. Skattestyrelsen har vurderet, at de indsendte budgetter og prognoser er urealistiske, når de holdes op imod de faktisk realiserede regnskabstal, som viser noget helt andet.

Det skal også bemærkes, at retspraksis har vist, at selv hvis en virksomhed befinder sig i en opstartsfase, men der ikke er udsigt til, at virksomheden kan blive overskudsgivende, eller give et resultat der levner plads til driftsherreløn, driftsøkonomiske afskrivninger og forretning af den investerede kapital, er dette ikke til hinder for, at virksomheden kan anses for ikke erhvervsmæssig i skattemæssig henseende i en opstartsfase.

...”

Skattestyrelsen er i supplerende udtalelse af 13. juli 2021 fremkommet med følgende bemærkninger:

”...

Skattestyrelsen har set det yderligere fremlagte materiale til punkt 2 i Skattestyrelsens afgørelse

fra den 2. februar 2021 ”Renteudgifter øvrige”.

I forbindelse med Skattestyrelsens behandling af sagen blev der også fremlagt en specifikation over lån hos [finans1], men det var alene vedrørende lånet på de 105.000 kr. bevilget den 31. december 2019, hvor der blev fremlagt et egentligt lånedokument med lånenr. [...]06.

Det er fortsat vores vurdering, at det fremlagte materiale ikke opfylder betingelserne for at opnå et skattemæssigt fradrag for de oplyste renteudgifter af anden gæld på 41.159 kr. for 2019.

Såfremt der kan fremlægges dokumentation fra [finans1], som ved lånet på de 105.000 kr., f.eks. i form af et lånedokument, hvoraf renteudgiften for 2019 kan afstemmes med de oplyste 41.159 kr., vil fradraget kunne godkendes.

...”

Skattestyrelsen er i udtalelse af 18. august 2021 fremkommet med følgende bemærkninger til nyt materiale som klageren har fremlagt:

”...

Skattestyrelsen har set det nye fremlagte materiale til punkt 2 i Skattestyrelsens afgørelse fra den 2. februar 2021 ”Renteudgifter øvrige”.

Af det fremlagte fremgår følgende erhvervslån med hæftelse som selvskyldnerkautionist hos [finans1]:

Kreditbeløb	Afdrag	Månedsafgift	Månedsafgift i alt
65.000	4.333	1.885	29.773
36.475	3.040	1.277	15.320
48.000	4.000	1.498	17.976
105.000	5.833	2.573	45.305
35.000	2.917	1.295	15.540
20.000	1.667	740	8.880

For indkomståret 2019 har [person3] oplyst et skattemæssigt fradrag for renteudgifter af anden gæld på 41.159 kr. Der er vores opfattelse, at det ikke umiddelbart fremgår klart af det indsendte materiale ikke umiddelbart viser, hvordan de oplyste 41.159 kr. er fremkommet.

...”

Skattestyrelsen har i udtalelse af 27. oktober 2021 anført følgende:

”...

Klager driver virksomheden [virksomhed1], som er et high-end fashion and couture brand. Klager har oplyst, at hun i 2016 påbegyndte virksomheden efter et par år, hvor hun solgte cremer. Den første kollektion var færdig i første halvdel af 2017.

Virksomheden drives sideløbende med, at klager modtager førtidspension.

Erhvervsmæssig virksomhed

Skattestyrelsen fastholder, at klagers virksomhed ikke kan anses for erhvervsmæssigt drevet i de påklagede indkomstår, hvorfor der ikke kan godkendes fradrag for underskud af virksomhed, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Skattestyrelsen har lagt vægt på, at virksomheden i indkomstårene har haft underskud på henholdsvis 360.997 kr., 272.365 kr. og 505.785 kr. før afskrivninger.

Skattestyrelsen vurderer, at virksomheden ikke opfylder kravene til økonomisk og driftsmæssig intensitet, da virksomhedens omsætning i indkomstårene 2017-2019 udgør henholdsvis 0 kr., 2.239 kr. og 7.489 kr. For indkomståret 2020 har virksomheden haft en omsætning på 2.338 kr., og for indkomståret 2021 har klager oplyst, at der indtil videre er blevet omsat for ca. 8.840 kr. Omsætningen er således af underordnet omfang.

Det bemærkes, at den budgetterede omsætning for indkomstårene 2021-2024 ikke er underbygget og ikke kan anses for realistisk. Der er lagt vægt på virksomhedens tidligere omsætning. De realiserede tal tillægges en større vægt i den samlede vurdering, hvorimod budgetterede tal kan anvendes til at indikere en forventet udvikling. De budgetterede tal ses ikke at være i overensstemmelse med de realiserede tal. Skattestyrelsen bemærker i denne forbindelse, at det indsendte regnskabsmateriale viser, at de salgsfremmende omkostninger i 2019 udgør 142.567 kr., men at omsætningen dog stadig er af underordnet omfang.

På baggrund af klagers forklaringer og bemærkninger er Skattestyrelsen ikke i tvivl om klagers seriøse tilgang til virksomheden, men det har dog ikke været muligt at opnå den fornødne rentabilitet. Det bemærkes, at det kun har været muligt at fortsætte driften af virksomheden, da klager har modtaget anden indtægt i form af førtidspension.

På baggrund af ovenstående vurderes det, at der i de påklagede indkomstår ikke var udsigt til, at virksomheden ville blive rentabel indenfor en kortere årrække og give en fortjeneste med plads til en rimelig driftsherreløn og forrentning af den investerede kapital.

Renteudgifter fratrukket dobbelt

Skattestyrelsen finder, at der ikke kan gives et fradrag to gange for samme udgift, og Skattestyrelsen har dermed været berettiget til at korrigere klagers indkomst for indkomstårene 2018 og 2019.

Fradrag for renteudgifter af anden gæld

Skattestyrelsen fastholder, at klager ikke kan foretage fradrag for renteudgifter i indkomståret 2019 på i alt 41.159 kr. vedrørende erhvervslån optaget ved [finans1].

Skattestyrelsen finder ikke, at den faste månedsafgift, som klager skal betale ud over afdrag af lånene, kan anses som renter.

Der er lagt vægt på, der er fastsat et fast beløb, der ikke er angivet i procent. Derudover er månedsafgiften ikke beregnet af det til enhver tid skyldige beløb. Der henvises til SKM2003.410.LR.

Der kan derfor ikke ske fradrag for ydelserne efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e, da der ikke er tale om renteudgifter.

Skattestyrelsen finder dog, at der kan indrømmes fradrag for løbende præmier for lån efter ligningslovens § 8, stk. 3, litra a for så vidt angår fire posteringer.

Skattestyrelsen lægger vægt på, at fire af posteringerne i de fremlagte kontooverførsler kan afstemmes med fire indbetalinger i indbetalingsoversigten. De fire posteringer er månedsafgiften den 31. januar 2019 angivet til 2.083 kr., 594 kr. den 1. maj 2019, 1.498 kr. den 2. august 2019 samt 1.498 kr. den 2. september 2019.

Skattestyrelsen finder således, at klager har dokumenteret, at der for de pågældende kontooverførsler har været afholdt løbende udgifter for præmier for lån.

Skattestyrelsen finder ikke, at der skal godkendes fradrag vedrørende de øvrige indbetalinger, da udgifterne ikke er tilstrækkeligt dokumenteret.

På baggrund af ovenstående finder Skattestyrelsen, at klager kan få fradrag for løbende præmier for lån på i alt 5.673 kr. i indkomståret 2019, jf. ligningslovens § 8, stk. 3, litra a.

...”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at der skal godkendes fradrag for underskud af virksomhed med 361.154 kr. for indkomståret 2017, 332.800 kr. for indkomståret 2018 og 515.706 kr. for indkomståret 2019, svarende til resultat efter afskrivninger og renter i henhold til regnskaberne, idet virksomheden skal anses for erhvervsmæssigt drevet.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”Jeg klager over samtlige punkter i afgørelsen som jeg modtog 2 feb. 2021 fra skat. Min klage omhandler at jeg har ikke har fået godkendt mine fradrag fra min virksomhed [virksomhed1] som jeg påbegyndte i 2016 og de ændringerne som skat har foretaget. Hvilket betyder at jeg skal betale moms tilbage fra 2016 og frem. Jeg er desuden frataget mit fradrag idet skat ikke vil anerkende mit underskud i min virksomhed og ej heller anerkende at det er en erhvervsmæssigt drevet virksomhed.”

Som yderligere bemærkninger har klageren anført:

”Jeg påbegyndte så småt [virksomhed1] i 2016 efter et par år hvor jeg forsøgte at sælge cremer for et amerikansk firma. I midten af 2016 begyndte jeg at udvikle første kollektion af high-end fashion til mænd og kvinder, den var først færdig i første halvdel af 2017. Kollektionen var længe undervejs idet fabrikker ikke ønsker at lave prøvekollektioner uden en ordre vedhæftet så kollektionen blev til indimellem andre opgaver på fabrikkerne. Jeg brugte mange forskellige metoder til at få foden indenfor i branchen i de første spæde år og jeg havde en planlagt kalender fuld af nye salgsaktiviteter med deltagelse på udenlandske modemesser og deltagelse i udenlandske showrooms i 2020. Det tager lang tid når man er i en opstartsfase at udvikle et Brand helt fra bunden af. Der har været flere op og nedture undervejs hvilket kun er forventeligt i min branche. Året 2020 kan slet ikke medtages idet hele verden blev lukket ned grundet covid-19 således også alle modemasser som er direkte salgskanaler, hele modebranchen blødet og gør det fortsat. Det var ikke muligt at afholde fremvisninger i showrooms som var planlagt i [Frankrig] f.eks ... hvilket også var en del af min salgsstrategi for året og rejser til fabrikker og agenter var også lukket ned.

Jeg er helt uenig i skat´s afgørelse og mener det er helt urimeligt at jeg fratages mine fradrag og skal betale moms tilbage efter kun at have været igang så få år, man må påregne 5-10 år med underskud og hårdt arbejde i min branche før man ser frugterne af alle sine anstrengelser.

Jeg har fremsendt adskille bilag til skat som omfatter alt lige fra mails fra agenter, sociale medier mv som underbygger min påstand om at mit Brand har en chance for at blive en rentabel virksomhed på sigt. ”

Landsskatterettens afgørelse

Renteudgifter fratrukket dobbelt

Klagepunktet angår, om det er med rette, at klageren har fratrukket renteudgifter på 45.300 kr. og 16 kr. for indkomstårene 2018 og 2019.

Klageren har fratrukket renteudgifter både i resultat af virksomhed og i rubrik 117 Renteudgifter i virksomheden.

Skattestyrelsen har alene godkendt fradrag for renteudgifter i rubrik 117.

Idet der ikke kan gives et fradrag to gange for samme udgift, finder Landsskatteretten, at det er med rette, at Skattestyrelsen har korrigeret klagerens indkomst for indkomstårene 2018 og 2019.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Erhvervsmæssig virksomhed

Klagepunktet angår, om klageren har drevet erhvervsmæssig virksomhed og dermed har ret til fradrag for underskud af virksomhed efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinformation.dk).

Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2.

I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen. Underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

Bedømmelsen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages. Efter praksis indgår det med en betydelig vægt, om virksomheden kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, det vil sige er indrettet med henblik på en systematisk indkomsterhvervelse. Dette fremgår af Højesterets dom af 4. november 1999, som er offentliggjort i TfS 1999,863, og af Højesterets dom af 2. februar 2007, som er offentliggjort i SKM2007.107.HR.

I Højesterets dom af 2. februar 2007 havde der i de foreliggende år været en beskeden omsætning og negative driftsresultater, og da der heller ikke var udsigt til, at virksomheden fremover ville give en rimelig fortjeneste, tiltrådte Højesteret, at virksomheden ikke var erhvervsmæssigt drevet, hvorfor underskuddet ikke var fradragsberettiget.

Virksomheden skal derfor over en længere periode give overskud eller have udsigt til at give overskud på den primære drift, således at der er mulighed for forrentning af fremmedkapital og den investerede egenkapital samt en rimelig driftsherreløn.

Om virksomheden havde udsigt til senere at give en rimelig fortjeneste skal bedømmes ud fra driftsformen i de påklagede indkomstår.

Der lægges også vægt på, om virksomheden har været drevet med en tilstrækkelig høj intensitet. Der henvises til Vestre Landsrets dom af 7. december 1999, som er offentliggjort i TfS 2000, 16, til Østre Landsrets dom af 11. maj 2006, som er offentliggjort i SKM2006.428.ØLR og til Østre Landsrets dom af 28. februar 2019, som er offentliggjort i SKM 2019, 186 ØLR.

Klageren har oplyst, at hun i mange år har beskæftiget sig inden for tøjbranchen og arbejdet med at designe tøj på bestilling. I forbindelse med opstart af virksomheden i 2016 har klageren været tilknyttet mentorer og business angels, som har rådgivet hende i forbindelse med virksomheden. Virksomheden har fremlagt et budget, hvoraf det fremgår, at virksomheden for indkomstårene 2021 - 2024 vil have en omsætning på mellem 300.000 kr. og 12.000.000 kr. i de pågældende indkomstår.

I indkomstårene 2017-2019 udgjorde virksomhedens omsætning 0 kr., 2.239 kr. og 7.489 kr. For indkomståret 2020 har virksomheden haft en omsætning på 2.338 kr., og for indkomståret 2021 har klageren oplyst, at der indtil videre er blevet omsat for 1.125 EUR, svarende til cirka 8.840 kr.

Med henvisning hertil må klagerens virksomhed siges at haft så underordnet et omfang, at den ikke opfyldte kravene til økonomisk og driftsmæssig intensitet. Dermed kan virksomheden ikke anses for erhvervsmæssigt drevet. At virksomheden har befundet sig i en opstartsfase i en del af de påklagede indkomstår, kan ikke føre til et andet resultat. Der er herved henset til, at der er tale om salg af tøj, som allerede i en opstartsfase burde have genereret en omsætning af en vis størrelse. Det bemærkes endvidere, at omsætningen for indkomståret 2020 og indtil videre for 2021 er meget lav.

Det bemærkes endvidere, at for indkomstårene 2017-2019 har klageren haft regnskabsmæssige underskud i virksomheden på henholdsvis 360.997 kr., 272.365 kr. og 505.785 kr. før afskrivninger. Klageren har oplyst, at hun bruger stort set alt sin tid på virksomheden.

På det foreliggende grundlag var der i de påklagede indkomstår heller ikke udsigt til, at virksomheden ville blive rentabel indenfor en kortere årrække og give en fortjeneste med plads til en rimelig driftsherreløn og forrentning af den investerede kapital. Der er herved henset til, at omsætningen i de påklagede indkomstår har været beskeden i forhold til virksomhedens betydelige udgifter. Der er ikke indgået aftaler, som sikrer virksomheden en omsætning af en sådan karakter, at virksomhedens resultat vil kunne levne plads til en rimelig driftsherreløn. Henset til virksomhedens hidtidige omsætning bemærker Landsskatteretten, at virksomhedens budgetterede omsætning ikke er underbygget og ikke anses for realistisk. Der er herved henset til, at virksomheden siden etableringen ikke har haft en omsætning på over 10.000 kr. om året.

Virksomheden har derfor ikke været drevet erhvervsmæssigt i skattemæssig henseende for indkomstårene 2017-2019. Der kan derfor ikke godkendes fradrag for underskud af virksomhed i de påklagede indkomstår.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Ad fradrag for renteudgifter af anden gæld

Klagepunktet angår fradrag for selvangivne renteudgifter på i alt 41.159 kr. for indkomståret 2019 vedrørende erhvervslån optaget ved [finans1].

Det følger af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e, at udgifter til renter kan fradrages i den skattepligtige indkomst.

Af lånedokumenterne vedrørende erhvervslån hos [finans1] fremgår, at klageren hver måned ud over afdrag skal betale en fast månedsafgift. Låneperioderne er mellem 12 og 15 måneder. Ved indfrielse før tid opkræves der ikke månedsafgift for den resterende del af låneperioden. Lån optaget hos [finans1] er, ifølge deres hjemmeside, rentefri.

For at en ydelse kan betragtes som en rente efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e, skal der være tale om en ydelse, som er beregnet med en fastsat procentdel af det til enhver tid skyldige beløb. Der henvises til praksis ved Højesterets dom af 11. maj 1960, offentliggjort i U.1960.589 H og Ligningsrådets afgørelse offentliggjort i SKM2003.410.LR.

Landsskatteretten finder, at de månedlige afgifter, som klageren skal betale i forbindelse med afdrag af lånene, ikke er at anse som en rente. Der er herved henset til, at der er fastsat et fast beløb, som ikke er angivet i procent, og at månedsafgiften ikke er beregnet af det til enhver tid skyldige beløb.

Da der ikke er tale om renteudgifter, kan klageren ikke foretage fradrag for ydelserne efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e.

Af ligningslovens § 8, stk. 3, litra a, fremgår:

”Stk. 3. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages:

a) løbende provisioner eller præmier for lån, som den skattepligtige optager, eller for sikring af hans tilgodehavende.”

For at opnå fradrag efter ligningslovens § 8, stk. 3, litra a, er det ikke en betingelse, at der drives erhvervsmæssig virksomhed, jf. cirkulære 1996-04-17 nr. 72 om ligningsloven.

Klageren har fremlagt lånedokumenter/kreditaftaler vedrørende erhvervslån hos [finans1]. Der er fremlagt en oversigt over lån, samt en oversigt over indbetalinger på lånene for indkomståret 2019. Der er endvidere fremlagt en oversigt over udbetalte beløb i forbindelse med optagelse af nye lån. Klageren har oplyst, at optagelse af nye lån blandt andet er medgået til indfrielse af eksisterende lån.

Landsskatteretten finder herefter, at der er tale om løbende præmier for lån, som er fradragsberettiget efter ligningslovens § 8, stk. 3, litra a. Der er herved henset til, at månedsafgiften betales løbende, og at månedsafgiften knytter sig til lånets løbetid.

Der kan herefter godkendes fradrag for løbende præmier for lån, såfremt klageren kan dokumentere udgiftens afholdelse.

Klageren har fremlagt i alt seks kontooverførsler fra [finans2], som vedrører betalinger af erhvervslån til [finans1]. Af de fremlagte kontooverførsler kan fire af posteringerne afstemmes med fire indbetalinger, som fremgår af indbetalingsoversigten.

For så vidt angår den ikke-daterede kontooverførsel, kan denne ikke afstemmes, og det er derfor ikke muligt at se, hvorvidt den pågældende kontooverførsel også har indeholdt en månedsafgift. Det er herefter Landsskatterettens opfattelse, at udgiften ikke er tilstrækkelig dokumenteret.

Det fremgår af kontooverførsel den 1. oktober 2019, at der er overført 5.500 kr. til [finans1], mens det af indbetalingsoversigten fremgår, at der er betalt 6.300 kr. Det er således ikke muligt for retten at konstatere om eller hvor stor en del af beløbet, der vedrører månedsafgift. Retten finder derfor, at udgiften ikke er tilstrækkeligt dokumenteret.

For så vidt angår de fire posteringer, som Landsskatteretten kan afstemme med indbetalingsoversigten, finder retten, at klageren har dokumenteret, at der for de pågældende kontooverførsler har været afholdt løbende udgifter for præmier for lån. Ifølge indbetalingsoversigten er månedsafgiften den 31. januar 2019 angivet til 2.083 kr., 594 kr. den 1. maj 2019, 1.498 kr. den 2. august 2019, og 1.498 kr. den 2. september 2019.

Vedrørende de øvrige indbetalinger, som fremgår af indbetalingsoversigten, og som der ikke er fremlagt kontooverførsler for, bemærker retten, at der er uoverensstemmelser mellem den selvangivne renteudgift, de afdrag af månedsafgifter, som fremgår af de fremlagte lån og tilbagebetalingsskemaer og den fremlagte oversigt over indbetaling af lånene. Tilbagebetalingsskemaerne er endvidere ikke dokumenteret, og det er derfor ikke muligt at vide, om betalingerne reelt er sket på de angivne datoer, om nogle af lånene er indfriet før tid, eller at beløbene rent faktisk er betalt. Retten finder dermed, at udgifterne ikke er tilstrækkeligt dokumenteret.

Henset til ovenstående finder retten, at klageren har dokumenteret, at der for indkomståret 2019 har været afholdt udgifter til løbende præmier for lån for i alt 5.673 kr. Beløbet er fradragsberettiget jf. ligningslovens § 8, stk. 3 a, og fratrækkes i kapitalindkomsten, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 7.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.