Kendelse af 24-01-2023 - indlagt i TaxCons database den 24-02-2023

Journalnr. 21-0023791

Skattestyrelsen har ekstraordinært genoptaget og forhøjet klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2012, 2013 og 2014.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse for indkomstårene 2012 og 2013.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse for indkomståret 2014, idet klageren er berettiget til lempelse med 14.220 $ for indkomståret 2014, jf. ligningslovens § 33.

Faktiske oplysninger

Klageren har bopæl i Danmark og har været fuldt skattepligtig til Danmark i hele perioden.

I 2012, 2013 og 2014 arbejdede klageren for en række forskellige arbejdsgivere. Arbejdsgiverne var i 2012 [virksomhed1] ApS, [virksomhed2], [virksomhed3] og [by1] Kommune. I 2013 var arbejdsgiverne [virksomhed1] ApS, [virksomhed3] og [by1] Kommune, og i 2014 var arbejdsgiverne [virksomhed1] ApS og [virksomhed2].

Klageren har oplyst, at hun i sin gymnasietid begyndte at arbejde som model for [virksomhed1] ApS. Modelopgaverne blev formidlet igennem [virksomhed1] ApS, ligesom det var bureauet, der varetog honorarforhandlinger, henvisningsprovisioner, håndtering af udlæg m.v. Klageren har oplyst, at [virksomhed1] ApS foretog alle indberetninger af klagerens modelhonorarer.

Det fremgår af de fremlagte årsopgørelser for 2012, 2013 og 2014 at:

”De oplysninger, vi bruger til at opgøre din indkomst, får vi fra bl.a. arbejdsgivere og pengeinstitutter. I TastSelv under "Personlige skatteoplysninger" kan du se, hvad der er indberettet til SKAT.

(...)

Efter skattekontrollovens § 16 har du pligt til inden 4 uger fra modtagelsen af denne årsopgørelse at underrette SKAT, hvis ansættelsen af din indkomst eller ejendomsværdiskat er for lav. Undladelse heraf kan medføre strafansvar, medmindre du er under den kriminelle lavalder. Fristen på 4 uger regnes dog tidligst fra udløbet af selvangivelsesfristen.”

Af årsopgørelsen for 2012 fremgår der desuden følgende:

”Din indkomst er muligvis forkert, da der mangler indberetning fra en eller flere af dine arbejdsgivere. Du kan se hvilke oplysninger det drejer sig om, i TastSelv under "Personlige skatteoplysninger".

Af den fremlagte forskudsopgørelse for 2014 fremgår det, at klageren har angivet befordringsfradrag.

Klageren har den 13. august 2013 henvendt sig til Skattestyrelsen for at anmode om en attest vedr. skatteforhold, der skulle afleveres til de spanske myndigheder.

[virksomhed1] ApS’ italienske forbindelse [virksomhed4] SRL afregnede først klagerens modelhonorar i 2014 for samtlige opgaver i 2012 og 2014. Det fremgår af det fremlagte kontoudtog, at der blev afregnet kr. 161.109,87, der gik ind på klagerens konto den 27. oktober 2014.

Klagerens øvrige kontoudtog for perioden er ligeledes fremlagt.

Af den fremlagte opgørelse fra [virksomhed5] fremgår det, at den betalte skat udgør 14.220 $ for perioden 8. januar 2014 til 26. marts 2014.

Heraf fremgår det, at klageren samlet har udført arbejde for 60.250 $, hvoraf der er fratrukket ”COM” på samlet 12.050 $, og at der er betalt skat med i alt 14.220 $.

Klageren har oplyst, at [virksomhed4] SRL i 2014 sendte relevante indkomstoplysninger til de danske skattemyndigheder.

Klageren stoppede sin modelkarriere i 2014, hvorefter hun uddannede sig til sygeplejerske.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ekstraordinært genoptaget og forhøjet skatteansættelserne for indkomstårene 2012, 2013 og 2014.

Som begrundelse herfor er bl.a. anført:

”Du har fremsendt et brev fra et modelbureau i Italien ([virksomhed4]), som den 27. oktober 2014 (datering) skulle have sendt en opgørelse (uopfordret fra daværende SKAT) til [adresse1], [by2].

Vi kan ikke udtale os, om brevet er modtaget eller har været afsendt af [virksomhed4]. Du har fremført en bemærkning med henvisning til nævnte kopi af skrivelse fra [virksomhed4], Italien, at det undrer dig, hvorfor vi ikke har henvendt os før og vejledt i udfyldelse af selvangivelse korrekt. Vedrørende udfyldelse af selvangivelse påhviler det en borger selv at udfylde eller kontrollere i forhold til modtagelse af et servicebrev/printselvangivelse, alternativt at anvende 3. mand. Via Skat TastSelv har man som borger mulighed for at afklare mange spørgsmål ligesom den tilgængelige skattemappe viser, hvilke oplysninger som er lagt til grund for selvangivelsen. Herudover har der været mulighed for at anvende skats kundetelefoner for rådgivning. Den fremsendte (hvis fremsendt) uden CPR-nr.., adresse m.v. medfører ikke i sig selv en uopfordret henvendelse fra skat og vil ikke kunne forrykke et kundskabstidspunkt.

Omkostninger i forbindelse med jobs i udlandet afregnes ofte som udlæg af de forskellige modelbureauer. Det udbetalte beløb er derfor ikke altid udtryk for det reelle honorar (fee) som er modtaget for et job ligesom der kan være forskydning imellem hvornår job er udført og hvornår udbetaling faktisk sker. Der kan her være forskydninger mellem flere indkomstår. I retspraksis følger, at retserhvervelsestidspunkt er beskatningstidspunkt for optjente honorarer i udlandet.

Et problem i relation til herværende branche kan være, at honorar kommer fra et land, men jobbet er udført i et andet land. Den afregnede skat i kildelandet kan således være af en sådan karakter, at der ikke i den danske skat kan imødekommes lempelse, da lempelse i skat skal beregnes ud fra det land hvor job udføres og ikke det land, hvor honorar udbetales fra.

I herværende tilfælde henser vi til de fremsendte statements, som i mange tilfælde giver en vis mulighed for periodisering af indkomst på de forskellige retserhvervelses indkomstår. Den nøjagtige location for job kan ikke udledes i alle tilfælde.

Vedrørende indeholdt skat etc. i udbetalingsland har vi ud fra en konkret vurdering valgt at indrømme lempelse i den danske skat herfor.

Statements:

[virksomhed6] - Schweiz:

Du har optjent honorar udbetalt den 16-04-2014 i hhv. 2013 og 2014 med 6.068 € og 9.965 € svarende til hhv. kr. 45.015,02 og kr. 73.924,62. Beskatning skal ske i retserhvervelsesår.

[virksomhed4] SRL, Italien:

Du har fremsendt et statement fra [virksomhed4] SRL, som er en afregning for 2012 og 2014 på i alt 31.200 € - omkostninger 9.004,68 €, som er indgået på din konto [finans1] [...44] d. 27-10-2014 med kr. 161.109,87.

Beløbet kan specificeres ud fra statement som 6.000 € - 431,88 € = 5.568,12 - vedrørende 2012 og

25.200 € - 8.572,80 € = 16.627,20 for 2014. Vedrørende periodisering af omkostninger kan vi ikke udtale os om de opførte omkostninger for 2013 vedrører udførte job i 2012 eller 2014. Vi accepterer dog opgørelse på det foreliggende grundlag, idet vi anser, at du har haft omkostninger i forbindelse med jobs.

Der skal således ske beskatning i hhv. 2012 og 2014 med kr. 40.417,49 og kr. 120.692,38.

[virksomhed7] Inc, USA.

[virksomhed7] har oplyst til skattemyndighederne i USA indeholdt skat med USD 2.280 og optjent indkomst USD 7.600 for 2013. (honorar – kommission).

Vi anser, at beløb overført den 07-02 og 17-04 vedrører arbejde udført i USA 2013, i alt kr. 35.635,91 hvortil skal tillægges indeholdt skat, idet den er fragået inden overførsel ved opgørelse efter denne metode. Skattepligtig beløb udgør derfor kr. 35.635,91 + 12.804,55 = kr. 48.440,46.

Vi indrømmer Credit lempelse for betalt skat i USA med kr. 12.804,55 (USD 2.280).

[person1] ([virksomhed5] – [by3]?), Frankrig

Dato 18-04-2014 (indgået på konto den 23-04-2014 og beløb passer med overførsel 2.600 € = kr.

[person2] [by4] - Storbritannien

Betalt FEU skat skal Credit lempes i henhold til dobbeltbeskatningsaftale med Storbritannien.

Dato	Fee - expences – EUR	FEU-skat – EUR	Honoraromkostninger DKK	FEU-skat DKK
Indkomstår 2013
26/08 2012 - 31/08- 2013	32.190,43	6.254,88
01/09 2013 - 31/12-2013	10.569,40	0
Netto	42.759,83	6.254,88	318.560,74	46.598,86

Indkomstår 2014
01/01-2014 -06-09-2014	7.787,56	0	58.017,33

Opgørelse er udarbejdet ud fra Statement, hvori indgår ovennævnte indbetalinger, som fremgår under Money Transfer oplysninger.

Forslag til ændring:

Indkomståret 2012

Modelbureau	Beløb	Credit lempelse
[virksomhed4] SRL	40.417

Indkomståret 2013:

Modelbureau	Beløb	Credit lempelse
[virksomhed8]/[person2] –	318.560	46.599
[by4] - Storbritannien
[virksomhed6] - Schweiz	45.015
[virksomhed9] - USA	48.440	12.805
Ukendt bureau?	136.654
I alt	548.669	59.404

Indkomståret 2014:

Modelbureau	Beløb	Credit lempelse
[virksomhed4] SRL -	120.692
Italien
[virksomhed6] - Schweiz	73.924
[virksomhed10] - Spanien	83.434
Union/[person2] – [by4] -	58.017
Storbritannien
[person1]	19.379
[virksomhed9] - USA	159.905
I alt	515.351

1.5. Skattestyrelsens afgørelse og begrundelse

Det er vores opfattelse på det foreliggende grundlag at vi fastholder vores forslag til ændring af skatteansættelsen af 22. oktober 2020.

Din advokat har ikke haft indsigelse til opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Indsigelse vedrører det juridiske grundlag for genoptagelse af din skatteansættelse for indkomstårene.

Den 6. november 2020 anmodede din advokat om aktindsigt i din sag:

Vi skal i den forbindelse venligst anmode om fuld aktindsigt i sagen. Det kan til venlig orientering oplyses, at vi alene er i besiddelse af Skattestyrelsens forslag til afgørelse uden bilag. Vi anmoder således om aktindsigt i alt øvrigt materiale, omfattet af adgangen til aktindsigt.

Såfremt der måtte være materiale, som efter Skattestyrelsens vurdering ikke er omfattet af adgangen til aktindsigt, og som derfor ikke fremsendes, skal vi venligst anmode om en angivelse af, hvilket materiale der måtte være tale om, samt en begrundelse for, hvorfor materialet vurderes at være undtaget fra adgangen til aktindsigt.

Vi tilsendte materiale, som beroede på sagen og de oplysninger, vi på daværende tidspunkt havde lagt til grund for vores forslag af 22. oktober 2020 den 9. november 2020.

På baggrund af din advokats fremsendelse af indsigelse herunder manglende aktindsigt har vi på ny tjekket op på registreringer i kundeoverblik, det vil sige en kundesluse, hvor der kan rettes henvendelse om skattespørgsmål samt rekvireres attester af forskellig art.

Vi kan se følgende af vores kundeoverblik:

Du har den 13.08.2013

Emne: Skat | Udlandsforhold og skat (også flytning) | Hvis du har indkomst fra udlandet og bor i Danmark

Telefon: [...]

E-mail: [...@...com]

Hej. Jeg har et bureau i Spanien og skal aflevere en attest til dem vedr. skatteforhold for Danmark og Spanien. Den er så vidt jeg ved, kaldet bopæls- og skatteforhold, kan det passe?

Jeg har allerede rekvireret en sidste år, så det er blot en fornyelse af denne.

Jeg har fået at vide at der står to numre i nederste venstre hjørne på blanketten: vandret: 02.037 og lodret 2010.01?

er det noget I kan sende mig så jeg kan sende det videre til mit bureau i Spanien?

Den 18.03.2013

Attest bopæls og skatteforhold 02.039, 02.034, 02.036 og 02.035 sendt d.d.

Den 09.09.2013

talt med hendes kæreste. Der bliver sendt en blanket vedr. bopæls- og skatteforhold på italiensk til hendes adresse

24-09-2014

Sendt attest 02.039

Vi har ikke fremsendt ovennævnte registreringer eller begrundet dette, idet vi ikke havde set disse på det tidspunkt, hvor vi udarbejder forslag til ændring af skatteansættelsen.

Vi har herudover den opfattelse, at fremsendelse af blanketter og attester alene har været en ren serviceforanstaltning, som ikke dermed giver anledning til, at vi på den baggrund skulle have foretaget os noget aktivt vedrørende din skatteansættelse.

Din advokat anfører i indsigelse til os ”Som det ses af årsopgørelserne, var der reelt en noterbar indkomst indberettet af hendes arbejdsgivere og danske modelbureau, og min klient, der dengang var i starten af tyverne, havde en fuld tiltro til, at det danske modelbureau håndterede og administrerede de modelhonorarer, der kom ind fra udlandet”.

Vedrørende bilag fra [virksomhed4]), som vi har oplyst ikke at have kendskab til før denne sag, har vi fortsat ikke kunnet se bilag i vores arkiv. Som det fremgår af vores sagsnotat havde vi ikke oplysninger om honorar fra dette bureau (har ikke indberetningspligt til danske myndigheder).

Uagtet hvilke bilag, som må være fremsendt til skattemyndighederne er det dit ansvar at selvangive korrekt samt gennemgå at de tal som fremgår af årsopgørelse er korrekte og rette henvendelse til skattemyndighederne såfremt der er uoverensstemmelse med de anførte beløb.

Vi kan af ikke udtale os om grundlag for manglende selvangivelse af udenlandsk indkomst, men henset til beløbenes størrelse etc. sammenholdt med den danske indkomst, som er fremgået af årsopgørelse, finder vi, at det burde have givet anledning til overvejelse hos dig om, der ikke kunne være noget indkomst til beskatning eller søgt regnskabs- og skattemæssig rådgivning herom.

Det er korrekt, at vi vedrørende den korte ligningsfrist har henvist til forkert bekendtgørelse i vores forslag. Vi burde have henvist således:

Fristerne for fysiske personers skatteansættelser suppleres af en særlig kort ligningsfrist.

Denne korte ligningsfrist er reguleret i Bekendtgørelse 1095 af 15. november 2005 (til og med 2012) og Bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 (fra 2013), og gælder kun for personer, der har enkle økonomiske forhold. Da du ikke har enkle økonomiske forhold jævnfør bekendtgørelsernes § 1, stk. 1, (ex. da du har indkomst fra udlandet,) er du ikke omfattet af den korte ligningsfrist. Ifølge bekendtgørelsernes § 3, gælder den korte ligningsfrist heller ikke, hvis betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt. Da Skattestyrelsen anser disse betingelser for opfyldt, er du ikke omfattet af den korte ligningsfrist. Anvendelsen af en bekendtgørelse vedrørende kort ligningsfrist for 2018 i forslag mod at skulle have anført ovenstående anses ikke at medføre ugyldighed i relation til herværende sag eller afgørende for at forholde sig til det udarbejdede forslag.

Med baggrund i din optjening af honorar hos udenlandske bureauer og opgørelse af udgifter som knytter sig til indkomsterhvervelsen er det således vores opfattelse, at du ikke er omfattet af den korte ligningsfrist.

Vi har derved kunnet genoptage din indkomstansættelser for ekstraordinære indkomstår, da vi finder, at du har handlet som minimum groft uagtsom ved ikke at selvangive din indkomst fra udlandet.

2. 0. Ligningsfrist og ekstraordinær ansættelse:

Ordinær ansættelse – skatteforvaltningslovens § 26

Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Kort ligningsfrist:

Fristerne for fysiske personers skatteansættelser suppleres af en særlig kort ligningsfrist.

Denne korte ligningsfrist er reguleret i Bekendtgørelse 1095 af 15. november 2005 (til og med 2012) og Bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 (fra 2013), og gælder kun for personer, der har enkle økonomiske forhold. Da du ikke har enkle økonomiske forhold, jævnfør bekendtgørelsernes § 1, stk. 1, (ex. da du har indkomst fra udlandet,) er du ikke omfattet af den korte ligningsfrist. Ifølge bekendtgørelsernes § 3, gælder den korte ligningsfrist heller ikke, hvis betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt. Da Skattestyrelsen anser disse betingelser for opfyldt, er du ikke omfattet af den korte ligningsfrist.

Hvis borgeren skal bruge en selvangivelse for udenlandsk indkomst (blanket 04.012) gælder den korte frist ikke. Da du har udenlandsk indkomst, er du ikke omfattet og fristerne i skatteforvaltningsloven finder anvendelse.

Når man som borger ikke er omfattet af den korte ligningsfrist medfører dette, at hele ansættelsen er undtaget fra den korte frist.

Ekstraordinær ansættelse – skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1. litra 5.

Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Det er vores opfattelse, at du som minimum har handlet groft uagtsomt, hvorfor betingelsen for ekstraordinær ansættelse for indkomståret 2012 -2014 jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 er opfyldt.

Dette begrundes med, at du har modtaget indkomst, som ikke har været selvangivet.

Skattemyndighederne konstaterer først den udenlandske indkomst i forbindelse med Skattestyrelsens Money Transfer projekt, hvor der er pengeoverførsler fra udlandet, som ikke har været selvangivet.

Skattemyndighederne har derfor ikke inden for den ansættelsesfrist, som fremgår af skatteforvaltningslovens § 26 stk. 1, haft mulighed for at foretage en skattemæssig gennemgang.

Efter forarbejderne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er begreberne fortsæt og grov uagtsomhed identiske med de tilsvarende begreber i skattekontrollovens afsnit 3. Dvs., at anvendelse af bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk.1, nr. 5, forudsætter, at der foreligger et strafbart forhold. Uagtet dette er anvendelsen af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, ikke betinget af, at der gøres strafansvar gældende, eller at en gennemført straffesag resulterer i en fastsættelse af straf. Begrundelsen er, at frifindelse i straffesagen kan hænge sammen med en straffesags særlige karakter, f.eks. at der gælder andre krav til bevisets styrke i skatteansættelsessagen.

Afgørende for spørgsmålet, om der er handlet groft uagtsomt, er de forudsætninger du havde på det tidspunkt, hvor handlingen blev udført.

6 måneders reaktionsfrist:

Skatteforvaltningslovens § 27 stk. 2

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 fremgår det, at en ekstraordinær ansættelsesændring af din indkomst for året 2012-2014 er betinget af, at der sker varsling senest 6 måneder efter Skattestyrelsen har fået viden, om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26.

Det følger af domspraksis, at 6 måneders fristen løber fra det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen har det nødvendige grundlag for at foretage en korrekt ansættelse.

Den 4. oktober 2020 har Skattestyrelsen modtaget de seneste kommentarer fra dig.

Skattestyrelsen har derfor tidligst den 4. oktober 2020 modtaget tilstrækkelige oplysninger til at kunne foretage en korrekt skatteansættelse. 6 måneders fristen er opfyldt.

En ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Vi har varslet dig den 22. oktober 2020. Dermed er 3 måneders fristen overholdt.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt principal påstand om, at der ikke er grundlag for ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2012, 2013 og 2014 efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Subsidiært er der nedlagt påstand om, at klageren er berettiget til yderligere lempelse i medfør af ligningslovens § 33, således at klagerens skatteansættelse nedsættes med kr. 40.417 kr. for indkomståret 2012,nedsættes med 548.669 kr. for indkomståret 2013 og nedsættes med 515.351 kr. for indkomståret 2014.

Klagerens repræsentant har til støtte herfor bl.a. anført følgende:

”Allerede i sin gymnasietid blev [person3] antaget som fotomodel gennem [virksomhed1] ApS.

Hun havde dengang ingen erfaring med økonomi og selvangivelser og havde derfor en forventning om, at [virksomhed1] ApS, foruden at administrerede hendes jobs m.v., også foretog fornødne indberetninger til skatteforvaltningen. [virksomhed1] ApS foretog da også alle indberetninger af hendes modelhonorarer.

Ved siden af sin modelkarriere arbejdede [person3] hos [virksomhed2], [virksomhed11] og [by1] Kommune. I perioden udbetalte og indberettede hendes forskellige arbejdsgivere følgende lønninger til [person3]:

2012

[virksomhed1] ApS kr. 41.966

[virksomhed2] kr. 32.049

[virksomhed11] kr. 4.331

[by1] Kommune kr. 5.371

I alt kr. 83.717

Indberetningerne fremgår af [person3]s skatteoplysninger for 2012, der vedlægges som Bilag 2.

Beløbet svarer til det, der var medtaget på [person3]s årsopgørelse for indkomståret 2012, jf. Bilag 3.

2013

[virksomhed1] ApS kr. 212.850

[virksomhed11] kr. 19.601

[by1] Kommune kr. 6.091

I alt kr. 238.542

Indberetningerne fremgår af [person3]s skatteoplysninger for 2013, der vedlægges som Bilag 4.

Beløbet svarer til det, der var medtaget på [person3]s årsopgørelse for indkomståret 2013, jf. Bilag 5.

2014

[virksomhed1] ApS kr. 81.150

[virksomhed2] kr. 77.540

I alt kr. 158.690

Indberetningerne fremgår af [person3]s skatteoplysninger for 2014, der vedlægges som Bilag 6.

Beløbet svarer til det, der var medtaget på [person3]s årsopgørelse for indkomståret 2014, jf. Bilag 7.

[person3] endte sin modelkarriere i 2014, hvorefter hun uddannede sig til sygeplejerske. Hun arbejder i dag som sygeplejerske på [hospital1] men er på barsel med sin datter, der blev født i oktober 2020.

... ...

Samtlige af [person3]s modeljobs blev formidlet igennem [virksomhed1] ApS, ligesom det var bureauet, der varetog honorarforhandlinger, henvisningsprovisioner, håndtering af udlæg m.v.

[person3] havde sine første internationale modelopgaver i 2012 for blandt andre [...] og [...] via [virksomhed1] ApS’ italienske forbindelse [virksomhed4] SRL.

[virksomhed4] SRL afregnede først [person3]s modelhonorar i 2014 for samtlige opgaver i 2012 og 2014. Der blev afregnet kr. 161.109,87, der gik ind på [person3]s konto i [finans1] [...44] den 27. oktober 2014, jf. Bilag 8.

[person3]s øvrige kontoudtog for perioden vedlægges som Bilag 9, Bilag 10, Bilag 11 og Bilag 12.

Allerede i 2013 henvendte [person3] sig til Skattestyrelsen for at bede om de fornødne attester til brug for udenlandske honorarer, jf. Bilag 1, s. 10. Et faktum, som Skattestyrelsen bestred, indtil afgørelsen blev truffet. Oplysningerne, der er citeret i Bilag 1, s. 10, er der således ikke blevet partshørt om, før Skattestyrelsen konkluderede, at de var irrelevante for bedømmelsen af sagen.

I forbindelse med afregningen fra [virksomhed4] SRL sendte [virksomhed4] SRL i 2014 relevante indkomstoplysninger til de danske skattemyndigheder, jf. Bilag 13.

Skattestyrelsen har i sit forslag til afgørelse, jf. Bilag 14, s. 4, anført, at man ikke kan udtale sig om, ”om brevet er modtaget eller har været afsendt”.

Foruden [virksomhed4] SRL har [person3] haft modeljobs via en række udenlandske modelbureauer, alt formidlet via hendes danske modelbureau [virksomhed1] ApS:

Det schweiziske modelbureau [virksomhed6] udbetalte den 16. april 2014 i alt kr. 118.939,64 til [person3], jf. Bilag 9, s. 7. Materiale fra [virksomhed6] vedlægges som Bilag 15.

Det amerikanske modelbureau [virksomhed9] har foretaget følgende udbetalinger til [person3]:

7. februar 2014 (vedr. 2013), jf. Bilag 12 kr. 10.871,39

17. april 2014 (vedr. 2013), jf. Bilag 12 kr. 24.764,52

11. november 2014 (vedr. 2014), jf. Bilag 9 kr. 159.905,81

Materiale fra [virksomhed9] vedlægges som Bilag 16.

Beløbene vedrørende 2013 var nettobeløb, hvorfor Skattestyrelsen har beskattet [person3] af beløbet tillagt den indeholdte skat til USA og i stedet indrømmet hende lempelse efter ligningslovens § 33.

Beløbet vedrørende 2014 er også et nettobeløb, hvor der er indeholdt ca. 30 % i skat til USA, jf. Bilag 17, hvoraf det fremgår, at der er indeholdt og afregnet $ 14.220 i skat. [person3] er således berettiget til en tilsvarende lempelse med dette beløb på årsopgørelsen for 2014, jf. ligningslovens § 33.

Skattestyrelsen er under sagsbehandlingen blevet oplyst om, at [person3] forsøgte at fremskaffe materialet i Bilag 17. Idet der var enighed om, at sagen ikke skulle afvente dette – både af hensyn til sagsbehandlingstid og forrentning af restskatten – har Skattestyrelsen følgelig truffet afgørelse uden at tage højde herfor. Materialet har skullet fremskaffes i fysisk form fra USA og har grundet Coronasituationen været yderligere forsinket.

Materiale fra det franske modelbureau [person1] [by3] vedlægges som Bilag 18.

Materiale fra det britiske modelbureau [person2] [by4] ([virksomhed8]s) vedlægges som Bilag 19.

... ...

Nærværende sag er opstået som led i Skattestyrelsens projekt ”Money Transfer”, jf. bilag 1, s. 2. Af Skattestyrelsens sagsnotat (sagid [sag1]) fremgår imidlertid ingen oplysninger om, hvornår sagen er opstartet, eller hvilket materiale Skattestyrelsen har modtaget og hvornår, jf. Bilag 20.

Ifølge Skattestyrelsens sagsnotat var første sagsskridt en materialeindkaldelse den 6. juli 2020, jf. Bilag 20. Materialeindkaldelsen vedlægges som Bilag 21.

Som det fremgår af materialeindkaldelse, oplyser Skattestyrelsen at have modtaget oplysninger om pengeoverførsler fra udlandet til [person3]s konti i 2013 og 2014.

Efter at have modtaget det efterspurgte materiale fremsendte Skattestyrelsen forslag til afgørelse i sagen den 22. oktober 2020, jf. Bilag 14. Forslaget blev fulgt op af den påklagede afgørelse af den 5. januar 2021, jf. Bilag 1.

ANBRINGENDER

Reglerne om ordinær og ekstraordinær genoptagelse af en skatteansættelse er indeholdt i bestemmelserne i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27.

Herefter skal skattemyndighederne for at kunne foretage en ordinær genoptagelse af en skatteansættelse senest sende varsel herom 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1:

”Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Skatteministeren kan for grupper af skattepligtige fastsætte kortere frister end angivet i 1. og 2. pkt.”

Ordlyden af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, har været uændret siden bestemmelsens indsættelse ved lov nr. 427 af 6. juni 2005.

En genoptagelse af [person3]s skatteansættelser for indkomstårene 2012-2014 forudsætter således, at der er grundlag for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, og at reaktionsfristerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er opfyldt.

Det følger af bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat kan foretages eller ændres, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Skatteforvaltningslovens § 27 er en suspensions- og undtagelsesregel til skatteforvaltningslovens § 26 og til bekendtgørelserne om kort ligningsfrist. Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, har følgende ordlyd:

”§ 27. Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:

(...)

5) Den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.”

Ved lov nr. 427 af 6. juni 2005 blev bestemmelserne i skattestyrelsesloven indarbejdet i skatteforvaltningsloven. Det fremgår af bemærkningerne til den enkelte bestemmelse i skatteforvaltningsloven, at skattestyrelseslovens §§ 34 og 35 om fristreglerne vedrørende skatteansættelsen blev videreført i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27. Henset hertil kan forarbejderne til skattestyrelseslovens §§ 34 og 35 anvendes som fortolkningsbidrag til skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27.

Ved lov nr. 410 af 2. juni 2003, fremsat som L 175 2002/2003, blev ordlyden af skattestyrelseslovens §§ 34 og 35 ændret. Af lovforslagets bemærkninger vedrørende skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 5, fremgår blandt andet følgende:

”Forslaget til § 35, stk. 1, nr. 5, er en videreførelse af den gældende § 35, stk. 1, nr. 6, i skattestyrelsesloven. Bestemmelsen indebærer, at myndighedernes ansættelsesfrist efter § 34, stk. 1, suspenderes, såfremt den skattepligtige eller dennes repræsentant forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at en skatteansættelse er foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

(...)

Vurderingen af, om der foreligger grov uagtsomhed eller forsæt efter den foreslåede bestemmelse, er identisk med vurderingen i forhold til de tilsvarende begreber i skattekontrolloven. Bestemmelsen finder således kun anvendelse i tilfælde, hvor der foreligger et strafbart forhold, jf. skattekontrollovens afsnit III. Bestemmelsens anvendelse er imidlertid ikke betinget af, at der gøres et strafansvar gældende mod den skattepligtige.”

Skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 5, blev videreført i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, uden, at dette medførte en ændring af bestemmelsens anvendelsesområde.

I bogen ”Skatteforvaltningsloven med kommentarer” af Hans Henrik Bonde Eriksen, Poul Bostrup og Susanne Dahl, 2. udgave, 2017, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, side 542ff, fremgår følgende om anvendelsesområdet for skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5:

”Efter bestemmelsens ordlyd forudsættes, at der skal foreligge en kvalificeret og positiv fejl, dvs. at fejlen skal kunne tilregnes den skattepligtige eller dennes repræsentant som groft uagtsom eller forsætlig.

[...]

En ››positiv fejl‹‹ rummer de forhold, hvor skatteyderen enten svigagtigt har fortiet oplysninger, eller hvor skatteyderen direkte har meddelt urigtige oplysninger. Det skal med andre ord på kvalificeret vis og efter konkrete tilregnelse kunne bebrejdes den skattepligtige, herunder evt. en repræsentant for denne, at told- og skatteforvaltningen ikke er i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til rettidigt at kunne foretage en korrekt skatteansættelse.

Suspensionen indtræder ikke, hvis forholdet alene kan bebrejdes den skattepligtige eller en repræsentant som udslag af den blotte almindelige uagtsomhed (simpel uagtsomhed). Den almindelige uagtsomhed kan altså ikke medføre suspension af de ordinære frister efter § 26, og sondringen her mellem simpel og grov uagtsomhed bliver altså helt afgørende.

Told- og skatteforvaltningens utilstrækkelige grundlag skal kunne tilregnes skatteyder eller dennes repræsentant som værende så at sige mindst groft uagtsom, og dette vil skulle vurderes typisk i forbindelse med opfyldelsen/ikke opfyldelsen af selvangivelsespligten, jf. skatte-kontrollovens § 1.

[...]

Den simple uagtsomhed er såvel straffri som utilstrækkelig til at kunne begrunde suspension, jf. ordlyden af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 og efter sammenhængen med skattekontrollovens strafbestemmelser.

Det er derfor vigtigt, at fremhæve, at en objektivt forkert skatteansættelse ikke er grundlag nok for at antage, at en frist er suspenderet – eller at der skal gøres et strafansvar gældende.”

Som det fremgår af ovennævnte, skal der efter bestemmelsernes indhold foreligge et realiseret strafbart forhold efter skattekontrollovens afsnit III, særligt centreret om bestemmelserne i dagældende §§ 13 og 16, før den skattepligtige er omfattet af suspensionsbestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Skattekontrollovens dagældende §§ 13 og 16 var centreret om de situationer, hvor den skattepligtige har forsæt til at unddrage eller ved grov uagtsomhed unddrager det

offentlige skat, afgiver urigtige og vildledende oplysninger til brug for en opgørelse af en skatteansættelse eller skatteberegning, eller ikke reagerer på en for lavt sat skatteansættelse.

I [person3]s tilfælde er situationen milevidt fra en situation, hvor den manglende reaktion på de udskrevne årsopgørelser kan tilregnes skatteyder som groft uagtsomt. Som det ses af årsopgørelserne, jf. Bilag 3, Bilag 5 og Bilag 7, var der reelt en noterbar indkomst indberettet af hendes arbejdsgivere og danske modelbureau, og [person3], der dengang var i starten af tyverne, havde en fuld tiltro til, at det danske modelbureau håndterede og administrerede de modelhonorarer, der kom ind fra udlandet.

Endvidere er det dokumenteret, at [person3]s italienske modelbureau, på hendes egen foranledning, fremsendte relevante oplysninger til Skattestyrelsen allerede i 2014, jf. Bilag 13.

Situationen er helt oplagt inden for kerneområdet af begrebet simpel uagtsomhed, hvorefter der ikke er grundlag for at genoptage skatteansættelsen ekstraordinært efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Det bemærkes for god ordens skyld, at genoptagelsesadgangen skal vurderes særskilt for hver enkelt skattepligtig indtægt, jf. SKM2018.396.BR, hvorfor der efter omstændighederne kan være grundlag for at genoptage skatteansættelsen vedrørende visse modelindtægter uden, at dette gør sig gældende for samtlige de i sagen omhandlede honorarer.

Endelig har Skattestyrelsen ikke godtgjort at have overholdt reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. Skattestyrelsen har således siden 2014 været i besiddelse af oplysninger fra D’management, som viste et grundlag for efterfølgende at korrigere den udsendte årsopgørelse. Brevet har også givet anledning til, at Skattestyrelsen overholdt sin forvaltningsretlige vejledningsforpligtelse om korrekt selvangivelse.

Jeg bemærker i den henseende, at sagsbehandleren anfører, at han ikke kan udtale sig ”om brevet er modtaget eller har været afsendt” (forslaget s. 4). Dette er selvsagt en helt uacceptabel adfærd fra sagsbehandlerens side, der er et brud på officialprincippet og reglerne om partsaktindsigt og egenacces. Endelig kan det efter min opfattelse være et brud på persondataretlige regler, når man ikke vil oplyse, hvorvidt styrelsen har været i besiddelse af personoplysninger om min klient, [person3].

Endvidere har Skattestyrelsen ikke belyst, hvornår man har modtaget Money Transfer-oplysningerne. På det foreliggende grundlag ses det således ikke godtgjort, at reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er overholdt.

... ...

Såfremt man måtte finde, at der er grundlag for en ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2012 til 2014, gøres det gældende, at [person3] er berettiget til lempelse ved årsopgørelsen for indkomståret 2014 med $ 14.220, jf. ligningslovens § 33.

Det gøres endvidere gældende, at den skattepligtige indkomst skal nedsættes med afholdte driftsudgifter, f.eks. arbejdsvisum, kost, logi, afskrivninger på f.eks. computer og telefon, samt med befordrings- og rejsefradrag.

I den forbindelse bemærkes det, at Skattestyrelsen ikke ses at have kvalificeret [person3]s modelhverv i relation til de enkelte hvervgivere, hvorfor det ikke vides, om man betragter hende som selvstændigt erhvervsdrivende, honorarmodtager eller lønmodtager. En opgørelse af fradragsberettigede udgifter er derfor ikke mulig på det foreliggende grundlag.”

Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling

Ved mail af den 7. april 2022 er klagerens repræsentant kommet med følgende bemærkninger til sagsfremstillingen:

”Jeg har modtaget kopi af Skatteankestyrelsen sagsfremstilling og forslag til afgørelse.

Jeg er afgørende uenig i vurderingen om, at [person3] har handlet groft uagtsomt, og at der således var grundlag for en ekstraordinær genoptagelse. Som følge heraf skal jeg høfligst anmode om retsmøde i Landsskatteretten.”

Skattestyrelsens høringssvar til klagen

Skattestyrelsen har indstillet, at afgørelsen fastholdes, og har i den forbindelse bl.a. udtalt følgende:

”Det anføres i skrivelse fra [virksomhed12], at Skattestyrelsen ikke har kvalificeret skatteyders indkomsterhvervelse i relation til de enkelte hvervgivere, hvorfor det ikke vides, om man betragter klager som selvstændigt erhvervsdrivende, honorarmodtager eller lønmodtager.

Skattestyrelsen har i afgørelsen anført honorar for modelarbejde i udlandet. Vi har dermed kvalificeret indkomsten.

[virksomhed12] anfører, at reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 ikke er overholdt.

Skattestyrelsen skal udtale, at det følger af HD 20. september 2018 i sag 163/2017 vedrørende kundskabstidspunkt, at varslingsfristen på 6 måneder begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor SKAT er kommet til kundskab om, at en skatteansættelse er urigtig eller ufuldstændig og at dette skyldes groft uagtsomt eller forsætligt forhold hos den skattepligtige eller dennes repræsentant.

Skattestyrelsen er således i overensstemmelse med HD af 20. september 2018, hvilket fremgår af afgørelse fra Skattestyrelsen.

Det anføres, at skatteyder har afholdt udgifter, som Skattestyrelsen ikke har indrømmet fradrag for.

Skattestyrelsen har i sit indkaldelsesbrev af 6 juli 2020 anført ” Såfremt du har betalt skat i udlandet og kan dokumentere udgifter afholdt af dig i forbindelse med job i udlandet bedes disse fremsendt”. Vi modtog ikke dokumentation herfor, ud over de omkostninger, som fremgår af statements.

Vedrørende betalt skat i USA 2014 ud fra statement (Women)14.220 $. Det er korrekt, at beløbet er fragået, men ikke kendt på tidspunkt for afgørelse. Skattestyrelsen har alene beskattet udbetaling fra [virksomhed5] i 2014 med det beløb, som er indsat på konto i [finans1]. En imødekommelse af betalt skat USA vil have den afledte virkning, at indkomståret 2014 skal forhøjes med samme beløb.”

Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens høringssvar

Af klagerens bemærkninger fremgår følgende:

”Indledningsvist vil jeg gøre opmærksom på, at [person3] oplyste sagsbehandler [person4] om, at statement for 2014 (Women, USA) på tidspunktet for sagens behandling var strandet i arkivet grundet COVID-19. [person4] oplyste i den henseende, at sagen kunne udsættes på fremskaffelse af materialet, men at der ved afgørelsen ville blive pålagt renter for hver dag, der gik. [person3] fik således en fornemmelse af, at Skattestyrelsen helst så sagen lukket. [person3] accepterede på den baggrund, at Skattestyrelsen kunne træffe afgørelse på det foreliggende grundlag, idet hun på tidspunktet ikke vidste, hvor længe hun ville skulle vente på at modtage statementet fra 2014, hvor den betalte skat til USA var anført.

Jeg vil endvidere bemærke, at det relativt nemt kunne udregnes, hvor meget lempelse [person3] skulle have, idet [person4] blev oplyst, at indkomsten i 2014 blev beskattet på samme måde og med samme procent som i 2013.

Sagsbehandleren synes da også at have overset, at denne lempelse rent faktisk har en relativt stor økonomisk betydning for [person3]. Således anfører [person4] i udtalelsen, s. 2, at en imødekommelse af lempelse for betalt skat i USA vil have den afledte virkning, at indkomståret 2014 skal forhøjes med samme beløb. Dette er helt korrekt. Ved opgørelsen af [person3]s restskat er der dog stor forskel på, om de $ 14,220 helt udelades, eller om de rettelig tillægges den personlige indkomst og derefter indrømmes som lempelse efter ligningslovens § 33 A.

... ...

I relation til kvalifikationen af [person3]s indkomster anførte jeg i klagen til Skatteankestyrelsen, at Skattestyrelsen ikke har kvalificeret indkomsten i relation til de enkelte hvervgivere.

Skattestyrelsen har i udtalelsen, s. 1, anført, at man i afgørelsen har anført ”honorar for modelarbejde i udlandet”, og at man dermed har kvalificeret indkomsten.

I Skattestyrelsens juridiske vejledning, C.C.1.2, er anført følgende om vederlag, der kaldes honorarer:

”Overblik vedrørende honorarer

Vederlag, der kaldes honorar, kan vedrøre:

- Selvstændig erhvervsvirksomhed

- Tjenesteforhold (lønmodtagerforhold)

- Ikke erhvervsmæssig virksomhed, som ikke er led i tjenesteforhold.”

Det er fortsat min opfattelse, at indkomsten ikke er kvalificeret af Skattestyrelsen, og at en opgørelse af fradragsberettigede udgifter som følge heraf ikke er mulig på det foreliggende grundlag.

... ...

Endelig anfører Skattestyrelsen i udtalelsen, s. 1, at reaktionsfristen er overholdt og henviser i den forbindelse til en dom fra Højesteret, der angiveligt skulle være afsagt den 20. september 2018 i sag 163/2017. Dommen findes ikke, men det må formodes, at sagsbehandleren mener dommen refereret i UfR 2018.3603 HRD. Sagsbehandlerens henvisning til, hvad Højesteret har udtalt om retsområdet, udgør imidlertid ikke et bevis for, at reaktionsfristen konkret er overholdt i nærværende sag. Dette er skattemyndighedernes bevisbyrde, og denne er ikke løftet.

Det bemærkes i forlængelse af ovenstående, at Skattestyrelsen siden 2014 har været i besiddelse af oplysninger fra D’management, som viste et grundlag for efterfølgende at korrigere den udsendte årsopgørelse. Brevet har også givet anledning til, at Skattestyrelsen overholdt sin forvaltningsretlige vejledningsforpligtelse om korrekt selvangivelse.

Sagsbehandleren har ikke i udtalelsen forholdt sig til, at han ikke kan udtale sig ”om brevet er modtaget eller har været afsendt” (forslaget s. 4). Der henvises til det i klagen anførte om ulovligheden heraf.

Klagerens supplerende bemærkninger

Ved kontormødet mellem repræsentanten, klageren og Skatteankestyrelsens sagsbehandler den 17. december 2021 havde repræsentanten følgende yderligere bemærkninger:

”Klagerens repræsentant indledte mødet med at fortælle, at sagen vedrører to problemstillinger. For det første, hvorvidt der kan genoptages, dvs. hvorvidt der er handlet groft uagtsomt og om reaktionsfristen er overholdt, og for det andet opgørelsen af den skattepligtige indkomst og lempelse efter ligningslovens § 33.

Repræsentanten oplyste, at de ikke har fået svar fra Skattestyrelsen om hvorledes Skattestyrelsen har kvalificeret klagerens indkomst. Såfremt der modtages bemærkninger fra Skattestyrelsen i forhold til repræsentantens bemærkninger af den 13. april 2021 hører repræsentanten gerne herom.

Repræsentanten fastholder, at det er en forudsætning for klagers varetagelse af sine interesser, at Skattestyrelsen kvalificerer hende som enten lønmodtager, honorarmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende.

Skattestyrelsen har i udtalelsen, s. 1, anført, at man i afgørelsen har anført ”honorar for modelarbejde i udlandet”, og at man dermed har kvalificeret indkomsten.

Repræsentanten henviser ved brev af den 3. januar 2022 til Skattestyrelsens juridiske vejledning samt til en række afgørelser.

Repræsentanten bemærkede, at påstanden om lempelse er efter ligningslovens § 33.

Herefter forklarede klageren om sin modelkarriere. Klageren havde som 14-årig vundet en model-konkurrence, og da hun blev færdig med gymnasiet i 2012 ville hun prøve at gå model-vejen. Klagerens modelbureau [virksomhed1] foreslog, at klageren kunne prøve udlandet, heriblandt [USA].

Klageren forklarede, at hun selv skulle sørge for transporten under rejserne. Hun vidste ikke hvad hun tjente, og hun fik ikke at vide, hvornår hun begyndte at tjene penge. Klagerens agenter oplyste klageren om udgifterne, men ikke om indtægterne. I starten havde klageren en del udgifter uden egentlig at tjene noget, også fordi meget af arbejdet i starten var gratis. Klagerens agenter holdt et internt regnskab som klageren ikke fik adgang til, og alt foregik igennem [virksomhed1]. Omkostningerne blev uigennemskueligt modregnet i indkomsten uden om klageren. [virksomhed1] sørgede for lønsedler, og sørgede også for kontakten til de forskellige bureauer. Alt i alt tog [virksomhed1] sig af alt det praktiske, og de anså sig selv som arbejdsgiver.

Derudover havde klageren i perioden 2012-2014 andre arbejdsgivere, nemlig [virksomhed2], [virksomhed11] og [by1] Kommune. Klagerens indkomst er således sat sammen af flere indkomster.

Repræsentanten fremhævede herefter, at det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse på s. 10, at klageren havde henvendt sig til Skattestyrelsen i 2013 for at anmode om attester til brug for udenlandske honorarer. Dette benægtede Skattestyrelsen i første omgang.

Repræsentanten forklarede desuden, at Skattestyrelsen havde modtaget en blanket fra et spansk modelbureau, bilag 13. Skattestyrelsen vil ikke udtale sig om hvorvidt det er modtaget. Repræsentanten påpeger, at det viser, at skattemyndighederne havde mulighed for at vejlede klageren.

For så vidt angår spørgsmålet om grov uagtsomhed bemærker repræsentanten, at såfremt klageren havde tænkt sig at unddrage, da havde klageren ikke ringet til Skattestyrelsen i 2013 for at anmode om en blanket til brug for udenlandske honorarer.

Skattestyrelsens ”Money Transfer” ringede først langt senere til klageren. Klageren oplyste da egenhændigt til Skattestyrelsen, at der var tale om flere år og ikke kun et år som var ”Money Transfers” første antagelse.

Klagerens samlever supplerede, at det kunne have været en stor hjælp, såfremt skattemyndighederne havde sendt et vejledningsbrev ud til danskere i udlandet omkring beskatning af udenlandsk indkomst. Klageren har ikke fået nogen vejledning, og ville ønske, at det var sket.

Repræsentanten påpegede, at det er afgørende at tage højde for, hvad klageren burde vide på tidspunktet for de påklagede indkomstår. I 2012-2014 var klageren meget ung og hun havde ingen faglige forudsætninger. Hun havde en svingende indkomst, og der var ikke noget der angav, at man skulle tro, at der var noget galt.

Klageren forklarede, at hun har forsøgt at gøre tingene rigtigt. Hun har følt sig kriminaliseret, idet det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at der kan være tale om et strafbart forhold. Klageren har forsøgt at få materiale indhentet fra [virksomhed1] og andre bureauer, og sagen påvirker i det hele klageren meget. Klageren arbejder i dag som sygeplejerske.

Klageren forklarede endvidere, at når hun modtog løn for sit arbejde havde hun en forventning om, at de danske og udenlandske selskaber havde styr på deres, hvorfor hun troede at pengene var hendes. Det var klagerens daværende arbejdsgiver, der varetog økonomien og arrangerede kontaktoplysninger, flybilletter m.v. De typiske omkostninger som klageren selv afholdte i forbindelse med hendes rejser var hendes leveomkostninger, udgifter til taxaer, tog, kost og logi samt visum.

Repræsentanten forklarede herefter, at han gerne ville foretage en skønsmæssig opgørelse, men fordi Skattestyrelsen ikke ville oplyse, hvorledes Skattestyrelsen har kvalificeret klagerens indkomst, har det ikke været muligt.

Afslutningsvist forklarede repræsentanten, at man fastholder anmodningen om retsmøde såfremt indstillingen ikke giver medhold.

Repræsentanten fremlagde udprint af en afgørelse fra [Skatteankenævnet] af den 8. december 2021, j.nr. 18-0003134, som repræsentanten finder sammenlignelig.”

Derudover har repræsentanten ved brev af den 3. januar 2022 fremsat en række yderligere bemærkninger samt henvisninger til retspraksis:

”I relation til det anførte i referatet, s. 1, 1. afsnit, skal det præciseres, at de to problemstillinger i sagen er (1) hvorvidt der kan genoptages, dvs. hvorvidt der er handlet groft uagtsomt og om reaktionsfristen er overholdt, og (2) opgørelsen af den skattepligtige indkomst og lempelse efter ligningslovens § 33.

Det fastholdes at det er en forudsætning for klagers varetagelse af sine interesser, at Skattestyrelsen kvalificerer hende som enten lønmodtager, honorarmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende.

Skattestyrelsen har i udtalelsen, s. 1, anført, at man i afgørelsen har anført ”honorar for modelarbejde i udlandet”, og at man dermed har kvalificeret indkomsten.

I Skattestyrelsens juridiske vejledning, C.C.1.2, er anført følgende om vederlag, der kaldes honorarer:

”Overblik vedrørende honorarer

Vederlag, der kaldes honorar, kan vedrøre:

- Selvstændig erhvervsvirksomhed

- Tjenesteforhold (lønmodtagerforhold)

- Ikke erhvervsmæssig virksomhed, som ikke er led i tjenesteforhold.”

Det er fortsat min opfattelse, at indkomsten ikke er kvalificeret af Skattestyrelsen, og at en opgørelse af fradragsberettigede udgifter som følge heraf ikke er mulig på det foreliggende grundlag.

Det er dog min opfattelse, at der er tale om A-indkomst, hvilket følger af Skattedepartementets afgørelse af 1. januar 1971, j.nr. 268/1970, refereret i SKDM 1971, 2.

I relation til det anførte i referatet, s. 2, 6. afsnit, skal jeg henvise til TfS 2006, 305 H, der fastslår, at det er skatteyderens egne forudsætninger der tillægges betydning, når der skal ske en vurdering af den konkrete tilregnelsen.

Den pågældende sag drejede sig om en skatteyder, som var ansat i en kommunal skatteforvaltning, og som herudover drev en selvstændig virksomhed, hvor han havde foretaget fradrag for forskellige driftsudgifter. Både landsretten og Højesteret lagde til grund, at dokumentationen for de afholdte udgifter var fiktiv og indrømmede derfor ikke fradrag for udgifterne. Højesteret lagde endvidere til grund, at skatteyderen havde givet urigtige oplysninger, hvilket måtte tilregnes ham som groft uagtsomt.

Under sagen havde skatteyderen gjort gældende, at han ikke havde udvist forsæt eller grov uagtsomhed, idet kommunen havde godkendt bilagene efter en telefonsamtale med ham, og der var ikke senere kommet oplysninger frem, som kommunen ikke kunne have fremskaffet allerede i forbindelse med ligningen i 1997/98.

Heroverfor gjorde sagsøgte gældende, at ikke mindst som følge af skatteyderens uddannelse og stilling måtte han indse, at de afgivne oplysninger om bilagene var åbenbart relevante for, at skattemyndighederne kunne foretage en korrekt skatteansættelse.

Østre Landsret udtalte følgende vedrørende grad af tilregnelse:

”Navnlig efter A's stilling og uddannelsesmæssige baggrund findes det at måtte tilregnes ham som i hvert fald groft uagtsomt, at skattemyndighederne foretog ansættelsen på et ufuldstændigt grundlag, jf. den dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 4.

Hverken den omstændighed, at der ikke blev rejst nogen straffesag mod A, eller at der ikke er sket indberetning til told- og skatteregionen, kan føre til noget andet resultat.”

Højesteret stadfæstede efterfølgende landsrettens dom med henvisning til de grunde, der var anført af landsretten.

Det ses således af retsanvendelsen i Højesterets dom TfS 2006, 305 H, at det bør tillægges væsentlig betydning, om der er tale om en skatteyder, der har – eller burde have – indgående skattemæssig viden, eller om der er tale om en helt ung kvinde – som tilfældet er i nærværende sag – der, ikke har kunnet gennemskue opgørelsen af sin A-indkomst, og har forladt sig på, at den blev indberettet korrekt af hendes arbejdsgivere, herunder [virksomhed1].

... ...

Som oplyst på mødet, findes der ikke megen praksis om grov uagtsomhed, der relaterer sig til A-indkomst. Dette er udslag af, at det sædvanligvis ikke kvalificeres som udslag af grov uagtsomhed, når skatteyder ikke reagerer på en for lav skatteansættelse, hvis der er tale om indkomster, som det påhviler tredjemand at indberette, jf. SKM2020.311.HR.

Der er for nyligt afsagt en afgørelse af skatteankenævnet, der minder meget om [person3]s sag. Der er tale om afgørelsen af 8 december 2021, j.nr. 18-0003134.

I sagen havde skattestyrelsen på baggrund af Project Money Transfer forhøjet en skuespiller med honorarindtægter fra udlandet på i alt ca. kr. 165.000. Det var ubestridt, at beløbene var skattepligtige, men den pågældende skuespiller havde gået ud fra, at beløbene blev indberettet. Ligesom forholdene for [person3], var skuespillerens honorarer ofte meget skiftende og svært gennemskuelige.

Skatteankenævnet anførte følgende i sin begrundelse:

”Skatteankenævnet lægger til grund, at klageren har været bekendt med kontrakternes indhold, herunder størrelsen af honorarerne, samt at beløbene er udbetalt som bruttobeløb til hans konto.

Udenlandske indkomster i form af løn og honorar er ikke omfattet af indberetningspligten. Den nærmere afgrænsning af, hvilke indkomster der er indberetningspligtige og hvilke der ikke er, kan ikke idetaljen kræves kendt af klageren, som ikke har særlige forudsætninger indenfor skatteretten .

Skatteankenævnet lægger derfor klagerens forklaring om, at han troede, at indkomsten var indberettet til grund. [min fremhævning]”

Skatteankenævnet nedsatte herefter forhøjelserne til kr. 0, idet der ikke var grundlag for en ekstraordinær genoptagelse, da der ikke var udvist grov uagtsomhed fra klager.

Der kan også henvises til Landsskatterettens afgørelse af den 30. juni 2015, j.nr. 13-0115046.

Der var i denne sag tale om lønindkomst fra udlandet i indkomstårene 2005-2010, som ikke var korrekt selvangivet. Den årlige lønindkomst fra udlandet var stigende i perioden, således at den i 2005 udgjorde kr. 609.200, stigende mod kr. 812.262 i 2010. Der var i 2005-2010 selvangivet beløb i intervallet kr. 349.060-475.181 og således betydeligt mindre beløb end den fulde indkomst fra udlandet. Klagesagen blev først behandlet i et skatteankenævn og dernæst af Landsskatteretten.

Af skatteankenævnets afgørelse i den omtalte sag fremgår følgende vedrørende spørgsmålet om ekstraordinær genoptagelse:

”Idet det forhold, at lønindkomsten er selvangivet med et væsentligt mindre beløb end anført i ansættelseskontrakten, kan tilregnes klageren som forsætligt, og idet klageren dermed har bevirket, at der er foretaget en ansættelse på et urigtigt grundlag, er en ændring efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, mulig, såfremt SKAT har iagttaget fristerne for udsendelse af varsel om forhøjelse samt afgørelse”

Skatteankenævnet stadfæstede på den baggrund SKATs forhøjelser i den omtalte sag.

Af Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse vedrørende spørgsmålet om ekstraordinær genoptagelse fremgår derimod bl.a. følgende:

”For 2005 – 2007 forudsætter en ændring i ansættelsen af den skattepligtige indkomst, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, er til stede.

Landsskatteretten finder ikke, at klageren ved selvangivelsen har haft til hensigt at unddrage sig skat. Forholdet kan alene anses for simpelt uagtsomt, hvorfor der ikke er mulighed for genoptagelse af skatteansættelsen for 2005 – 2007 .[min fremhævning]”

Ved vurderingen af hvorvidt der kunne ske ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, tillagde Landsskatteretten det således ikke afgørende betydning, at der faktisk var tale om udeholdelse af betydelige skattepligtige lønindkomster fra udlandet i årene 2005-2007.

Der var i øvrigt tale om betydelige tilsvarende udeholdelser i de efterfølgende år, idet Landsskatteretten vedrørende indkomstårene 2008-2010 uden undtagelse opretholdt de betydelige forhøjelser af den skattepligtige indkomst for hvert af disse år.

Det kan således konstateres, at selvom der var tale om udeholdt lønindkomst af betydelig størrelse over en årrække fra 2005 til 2010, så var hverken størrelsen af den udeholdte indkomst for det enkelte år eller den samlede udeholdte indkomst for alle årene af en sådan betydning, at beløbsstørrelsen bevirkede, at der kunne anses at være handlet hverken forsætligt eller groft uagtsomt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Der kan endvidere henvises til Landsskatterettens afgørelse af den 23. oktober 2015, j.nr. 13-0233518. En skatteyder var i henhold til Tingbogen eneejer af en omhandlet ejendom, ligesom han i forhold til realkreditforeningsbelåningen i ejendommen var enedebitor. Det fandtes ikke med skatteretlig virkning godtgjort, at skatteyder og dennes tidligere ægtefælle havde delt ejerskab til ejendommen, og den tidligere ægtefælles betalinger til skatteyder vedrørende beboelse af en andel af ejendommen ansås følgelig for at være skattepligtige lejeindtægter. Spørgsmålet var dernæst, hvorvidt der var hjemmel til den omhandlede forhøjelse vedrørende nævnte lejebetalinger. Herom anførte Landsskatteretten bl.a. følgende:

”Klagerens selvangivne opfattelse af de skatteretlige regler kan, uanset den er fejlagtig, ikke anses for mere end simpelt uagtsom.

SKAT har herefter ikke hjemmel til at foretage en ændring af klagerens selvangivne indkomst vedrørende indkomståret 2009.”

Helt i tråd med den ovenfor omtalte praksis nåede Landsskatteretten også i denne afgørelse frem til, at der på trods af en objektivt set positiv fejl i skatteyders selvangivelse alene var tale om subjektiv tilregnelse som simpel uagtsomhed, hvilket ikke kunne begrunde suspension af den almindelige ansættelsesfrist.

Yderligere kan nævnes Landsskatterettens afgørelse af den 21. september 2016, j.nr. 13-0212679. Sagen omhandlede blandt andet et spørgsmål om beskatning af værdi af fri bil af en BMW X6 i indkomstårene 2008-2011.

I den sammenhæng havde SKAT foretaget ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2008, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Landsskatteretten lagde til grund, at det ikke var groft uagtsomt, at skatteyder ikke havde selvangivet fri bil. Af Landsskatterettens afgørelse fremgår således blandt andet følgende:

”Under de foreliggende omstændigheder, hvor klager har ejet en privat bil, og hvor selskabets ejerskab til den omhandlede bil er fremgået af R75 finder retten, at det vil være betænkeligt at fastslå, at den manglende medtagelse af BMW X6 som fri bil i de omhandlede indkomstår er udtryk for grov uagtsomhed i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5s forstand. Beskatningen kan derfor alene ske i overensstemmelse med § 26. Dette medfører, at klageren kan blive beskattet af fri bil i ind-komstårene 2009-2011, men ikke indkomståret 2008, der for så vidt angår beskatningen af BMW X6 er forældet.”

Også i denne afgørelse nåede Landsskatteretten helt i tråd med den ovenfor omtalte praksis frem til, at der på trods af en objektivt set positiv fejl i skatteyders selvangivelse, alene var tale om subjektiv tilregnelse som simpel uagtsomhed, hvilket ikke kunne begrunde suspension af den almindelige ansættelsesfrist. Det bemærkes, at Landsskatteretten ved vurderingen tog behørigt hensyn til alle de konkrete relevante faktiske forhold, herunder også hvilke oplysninger SKAT faktisk selv havde at agere ud fra i R75-oplysningerne.

Videre skal der henvises til Landsskatterettens afgørelse af den 9. december 2016, j.nr. 15-2263320, hvor Landsskatteretten udtalte følgende:

”Det er landsskatterettens opfattelse, at SKAT ikke har haft fornøden hjemme til genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Der må blandt andet henses til, at klageren ikke efter det foreliggende har haft til hensigt at unddrage sig skat ved at selvangive befordringsfradrag i de påklagede indkomstår. Det kan derfor alene tilregnes klageren som simpelt uagtsomt, at han har selvangivet et befordringsfradrag, som han efter det foreliggende, ikke har været berettiget til. Det bemærkes i den forbindelse, at der ikke alene ud fra det forhold, som er grundlag for en forhøjelse af skatteansættelsen, kan sluttes, at der som konsekvens heraf er tale om mindst grov uagtsomhed. Det kræver i alle tilfælde en samlet vurdering af klagerens subjektive forhold . [min fremhævning]”

Som det fremgår, tillagde Landsskatteretten den subjektive vurdering afgørende vægt. Dette fuldstændig tilsvarende Landsskatterettens afgørelse i j.nr. 13-0115046.

Som det fremgår af ovennævnte praksis, er det således ikke afgørende, hvorvidt der er selvangivet forkert.

Afgørende er derimod de subjektive forhold som knytter sig til netop den manglende eller fejlagtige selvangivelse, idet der således skal foretages en helt konkret vurdering i hver enkelt sag.

Endelig skal der henvises til Landsskatterettens afgørelse, j.nr. 15-2191731. Sagen omhandlede en skatteyder, som i indkomståret 2010 var ansat som seniorforsker ved et universitet.

I den forbindelse deltog skatteyderen i forskellige udenlandske arbejdsgrupper og paneler, hvor skatteyderen kunne bidrage med sine kompetencer indenfor bl.a. risikovurdering. Som følge af sin deltagelse i disse arbejdsgrupper og paneler modtog skatteyderen i indkomståret 2010 en række beløb, som blev indsat på hans bankkonto.

SKAT traf efterfølgende den 13. april 2015 afgørelse om, at disse indsætninger var skattepligtig indkomst, og spørgsmålet blev herefter, hvorvidt skatteyderen havde handlet groft uagtsomt, hvorefter der var grundlag for en ekstraordinær genoptagelse af skatteyderens skatteansættelse for indkomståret 2010 med henvisning til bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Herom udtalte Landsskatteretten følgende:

”To retsmedlemmer, herunder retsformanden, finder det betænkeligt at fastslå, at der er tale om grov uagtsomhed, hvorfor betingelserne for fristgennembrud i § 27, stk. 1, nr. 5 ikke er opfyldt. Retsmedlemmerne har lagt vægt på, at udbetalingerne fra de internationale organisationer fremstod som refusion af udgifter og ikke som honorarer, at regelsættene for udbetaling og afregningsbilagene er komplicerede, og at det blandt klagers kollegaer har været den herskende opfattelse, at beløbene var skattefrie.”

Under henvisning til ovenstående praksis er det min opfattelse, at den manglende reaktion på årsopgørelserne alene kan tilregnes [person3] som simpelt uagtsomt, hvorfor der ikke er grundlag for at genoptage hendes skatteansættelser ekstraordinært efter skatteforvaltningslovens § 27, stk.1, nr. 5.”

Skattestyrelsens udtalelse i klagesagen

Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling. Ved brev af 3. maj 2022 er Skattestyrelsen kommet med følgende udtalelse:

”Det må konstateres, at det af årsopgørelserne for 2013 til 2014 fremgår, at man efter skattekontrollovens § 16 selv har pligt til inden 4 uger fra modtagelsen af årsopgørelsen at underrette SKAT, hvis ansættelsen af indkomsten er for lav.

Endvidere fremgår det af årsopgørelsen for 2012, at indkomsten muligvis er forkert, da der mangler indberetning fra en eller flere arbejdsgivere, og at man kan se hvilke oplysninger, det drejer sig om i TastSelv under "Personlige skatteoplysninger".

Det er derfor fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at Styrelsen har været berettiget til at genoptage skatteansættelserne for indkomstårene 2012 til 2014 ekstraordinært efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr., 5, da klager må anses for at have handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at have oplyst og selvangivet sin fulde indkomst, hvilket har medført, at Skattestyrelsen har foretaget skatteansættelserne på et urigtigt og ufuldstændigt grundlag.

Den omstændighed, at klager ikke har selvangivet sine indtægter, da hun havde en forventning om, at [virksomhed1] ApS, foruden at administrere hendes jobs m.v., også foretog fornødne indberetninger til skatteforvaltningen ændrer ikke ved, at klager selv er ansvarlig for at indberette sine indkomstforhold, der henvises til Østre Landsrets dom i SKM2020.317.ØLR.

Det er endvidere fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er overholdt.

Vestre Landsret har i SKM2020.561VLR, der efterfølgende er stadfæstet ved Højesteret, udtalt, at det følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, at varslingsfristen på 6 måneder begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor skattemyndighederne er kommet til kundskab om, at en skatteansættelse er urigtig eller ufuldstændig, og at dette skyldes et groft uagtsomt eller et forsætligt forhold hos den skattepligtige eller dennes repræsentant. Det følger af Højesterets afgørelser i SKM2018.520.HR og SKM2018.481.HR, at kundskabstidspunktet er det tidspunkt, hvor skattemyndighederne er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at konstatere, at der forelå et grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5.

Den 6. juli 2020 udsendte Skattestyrelsen en materialeindkaldelse, som følge af Money transfer oplysninger. I indkaldelsen blev klager anmodet om at redegøre for de overførte beløb.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at Styrelsen først ved den efterfølgende korrespondance og ved modtagelse af kontoudskrifter den 18. august 2020, er kommet til kundskab om, at skatteansættelserne er urigtige og dette skyldes et mindst groft uagtsomt forhold hos klager. Da forslag til afgørelse er udsendt den 22. oktober 2020 og endelig afgørelse er udsendt den 5. januar 2021, er samtlige frister i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 hermed overholdt.

Lempelse

Afslutningsvis, kan Skattestyrelsen tilslutte sig, at klager er berettiget til lempelse efter ligningslovens § 33 med 14.220 $.”

Retsmøde

Repræsentanten fastholdt påstanden om, at derikke er grundlag for ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2012, 2013 og 2014 efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, ligesom fristen i § 27, stk. 2, ikke er overholdt.

Subsidiært gjorde repræsentanten gældende, at klageren er berettiget til creditlempelse efter ligningslovens § 33 for betalt skat i udlandet i 2014.

Derudover gjorde repræsentanten gældende, at klageren er berettiget til et skønsmæssigt fradrag for udgifter, som klageren har afholdt for at erhverve sin skattepligtige indkomst.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes.

Landsskatterettens afgørelse

Af den dagældende skattekontrollov § 1 fremgår, at enhver, der er skattepligtig her til landet, over for told- og skatteforvaltningen årligt skal selvangive sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ. I selvangivelseskravet ligger, at klageren overfor skattemyndighederne skal stå inde for de selvangivne oplysninger, og efter anmodning skal gøre rede for grundlaget for de selvangivne oplysninger.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at told- og skatteforvaltningen ikke kan afsende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomstskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 kan en ansættelse af indkomstskat dog foretages eller ændres på told- og skatteforvaltningens initiativ i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1.

I henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, kan den skattepligtiges skatteansættelse ekstraordinært genoptages, når den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Det fremgår af de fremlagte årsopgørelser for 2012, 2013 og 2014, at klageren efter skattekontrollovens § 16 selv har pligt til inden 4 uger at underrette SKAT, hvis ansættelsen af indkomsten er for lav.

Derudover fremgår det af den fremlagte årsopgørelse for 2012, at indkomsten muligvis er forkert, da der mangler indberetning fra en eller flere arbejdsgivere.

Det fremgår desuden af den fremlagte forskudsopgørelse for 2014, at klageren selv har angivet befordringsfradrag.

Klageren har oplyst, at hun ikke har selvangivet sine indtægter, idet hun havde en forventning om, at [virksomhed1] ApS, foruden at administrere hendes jobs m.v., også foretog fornødne indberetninger til skatteforvaltningen.

Retten henviser til Østre Landsrets dom, refereret i SKM2020.317.ØLR, hvor skatteyderen selv var ansvarlig for at indberette sine lønforhold. Skatteyder forklarede, at han havde overladt udarbejdelsen af sine selvangivelser til sin revisor, og at han hverken havde kontrolleret selvangivelserne eller årsopgørelserne.

Landsretten tiltrådte, at skatteyderen havde handlet groft uagtsomt ved ikke at have indberettet det korrekte lønbeløb, værdien af fri bil og værdien af fri telefon. Det ændrede ikke herved, at skatteyderen ikke havde til hensigt at skjule noget for skattemyndighederne, og at han havde overladt det til en revisor at udarbejde og indsende selvangivelser for alle årene.

Retten bemærker desuden, at der er tale om betydelige beløb, som klageren ikke har selvangivet samt, at klageren havde mulighed for at efterse, om beløbene var blevet indberettet korrekt af modelbureauet.

Retten finder herefter, at betingelsen for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er til stede.

Repræsentantens henvisning til bl.a. TfS 2006,305 H og SKM2020.311.HR kan ikke anses for at være sammenlignelig med den påklagede afgørelse, hvorfor det ikke føre til et andet resultat.

Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, kan Skattestyrelsen kun foretage en ændring af skatteansættelsen, hvis den er varslet senest 6 måneder efter, at Skattestyrelsen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder suspension af fristen. Kundskabstidspunktet herfor er når Skattestyrelsen er i besiddelse af tilstrækkeligt grundlag for at kunne konstatere, at der er grundlag for suspension af fristen.

Landsretten har i SKM2020.561VLR, der efterfølgende er stadfæstet ved Højesteret, udtalt, at det følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, at varslingsfristen på 6 måneder begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor skattemyndighederne er kommet til kundskab om, at en skatteansættelse er urigtig eller ufuldstændig, og at dette skyldes et groft uagtsomt eller et forsætligt forhold hos den skattepligtige eller dennes repræsentant. Det følger af Højesterets afgørelser SKM2018.520.HR og SKM2018.481.HR, at kundskabstidspunktet er det tidspunkt, hvor skattemyndighederne er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at konstatere, at der forelå et grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5.

Skattestyrelsen har udsendt en materialeindkaldelse den 6. juli 2020, på baggrund af money transfer oplysninger. Heri har Skattestyrelsen anmodet klageren om at redegøre for de overførte beløb. Landsskatteretten finder, at Skattestyrelsen først ved den efterfølgende korrespondance og ved modtagelse af kontoudskrifter den 18. august 2020, er kommet til kundskab om, at skatteansættelserne er urigtige og dette skyldes et mindst groft uagtsomt forhold hos klageren. Da agterskrivelsen er sendt den 22. oktober 2020, har Skattestyrelsen overholdt reaktionsfristen.

Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er således til stede.

Hvad angår klagerens påstand om fradrag for udgifter, gives der ved beregningen af den skattepligtige indkomst fradrag for driftsomkostninger, det vil sige de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6 a.

Bevisbyrden for skattemæssige fradrag påhviler som udgangspunkt skatteyderen, hvorfor klageren således i fornødent omfang skal dokumentere eller i hvert fald sandsynliggøre, at hun har afholdt fradragsberettigede udgifter, jf. U.2004.1516H.

Klageren har ikke fremlagt dokumentation for, at hun har afholdt fradragsberettigede driftsudgifter i forbindelse med erhvervelsen af indtægterne ved modelarbejdet. Hendes forklaring om, at hun afholdt sådanne driftsudgifter er heller ikke sandsynliggjort i form af f.eks. aftaler med modelbureauet om afholdelse af udgifter eller anden, lignende objektiv sandsynliggørelse.

Landsskatteretten finder derfor, at der ikke er grundlag for at indrømme klageren fradrag for driftsudgifter.

Ad lempelse

For så vidt angår den subsidiære påstand om lempelse, gøres det i klagen gældende, at klageren er berettiget til lempelse ved årsopgørelsen for indkomståret 2014 med $ 14.220, jf. ligningslovens § 33.

Af den fremlagte opgørelse fra [virksomhed5] fremgår, at den betalte skat udgør 14.220 $ for perioden 8. januar 2014 til 26. marts 2014.

Det fremgår af Skattestyrelsens udtalelse af den 9. april 2021, at beløbet vedrørende betalt skat på 14.220 $ er fragået, men ikke kendt på tidspunktet for afgørelsen. Det fremgår endvidere af udtalelsen, at Skattestyrelsen har beskattet udbetaling fra [virksomhed5] i 2014 med det beløb, som er indsat på en konto i [finans1].

Retten finder, at klageren er berettiget til lempelse med 14.220 $ for indkomståret 2014, jf. ligningslovens § 33.

Landsskatteretten stadfæster på baggrund af ovenstående Skattestyrelsens afgørelse for indkomstårene 2012 og 2013.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse for indkomståret 2014, idet klageren er berettiget til lempelse med 14.220 $ for indkomståret 2014, jf. ligningslovens § 33.

Skattestyrelsen anmodes om at foretage den talmæssige opgørelse.