Kendelse af 04-09-2022 - indlagt i TaxCons database den 30-09-2022

Journalnr. 21-0021575

Klagepunkt

Skattestyrelsens afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2018

Aktieindkomst

Gevinst ved salg af aktiebaserede investeringsbeviser

234.721 kr.

0 kr.

234.721 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren har solgt 5.756 stk. aktiebaserede investeringsbeviser i [virksomhed1] Aktier KL i 2018. Salgssummen udgjorde 537.487 kr.

Skattestyrelsens Værdipapirsystem havde ikke oplysninger om investeringsbevisernes købesummer. Derfor blev der ikke automatisk beregnet en gevinst eller et tab ved klagerens salg af investeringsbeviserne.

Klageren selvangav ikke en gevinst i forbindelse med sit salg af investeringsbeviserne i 2018.

I forbindelse med klagerens årsopgørelse/selvangivelse for 2018, modtog hun et servicebrev. Heraf fremgår:

”(...)

Tjek tallene

Det er dit ansvar at sørge for, at alle tal er rigtige, og at der ikke er indkomster eller fradrag, der mangler. Derfor skal du tjekke tallene på servicemeddelelsen. Tallene på servicemeddelelsen og de oplysninger, du indberetter, danner grundlag for din årsopgørelse.

Er alle tal rigtige, skal du ikke gøre noget

Har du ingen ændringer til tallene, skal du ikke gøre noget. Du behøver altså hverken at sende os servicemeddelelsen med din underskrift eller anden dokumentation.

Har du ændringer, skal du oplyse os om det

Du har givet samtykke til, at [virksomhed2] A/S får adgang til dine personoplysninger på www.skat.dk/tastselv. Du kan ændre eller tilbagekalde tilladelsen under Profil.

Rubrik 66 Du har solgt værdipapirer i 2018. Vi mangler oplysninger fra dig for at kunne beregne dine gevinster/tab. I TastSelv kan du vælge Ret årsopgørelsen/oplysningsskemaet og klikke på den lille lommeregner ud for rubrik 66 og se vores beregninger. Da vores system har visse begrænsninger, har du pligt til at rette beløbet, hvis det ikke er rigtigt.

(...)”

Klagerens repræsentant har oplyst, at klagerens revisor efter en henvendelse fra klageren blev bekendt med, at han havde glemt at medtage en aktiegevinst i klagerens private regnskab. Revisoren berigtigede fejlen i værdipapirsystemet den 25. august 2020.

Skattestyrelsen fik kendskab til aktiernes anskaffelsessum den 22. september 2020 i forbindelse med en gennemgang af klagerens skat for 2018.

Skattestyrelsens forslag til afgørelse er dateret den 1. oktober 2020. Skattestyrelsen traf afgørelse den 17. december 2020.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens aktieindkomst med 234.721 kr. for indkomståret 2018.

Som begrundelse herfor er anført følgende:

”(...)

Gevinst fra salg af aktiebaserede investeringsbeviser er skattepligtigt.

Værdipapirsystemet har manglet oplysninger om købesummen på dine beviser i [virksomhed1] Aktier, hvorfor systemet ikke har beregnet gevinst eller tab ved salg.

Du, eller en på dine vegne, har efter vores henvendelse registreret købesummen på 5.756 stk. [virksomhed1] Aktier med 302.766 kr. i værdipapirsystemet for 2010.

Vi vurderer, at det er sandsynligt, at købesummen udgør 302.766 kr. ud fra kursudviklingen i 2009 hvor investeringsbeviserne, ifølge vores oplysninger, skulle være købt.

Efter indberetningen af købesummen for 5.756 stk. beregner værdipapirsystemet en gevinst ved salg af aktier i 2018 på i alt 234.721 kr.

Udskrift fra værdipapirsystemet for 2010 og 2019 er tidligere vedlagt. Her kan du se den købesum, der er indberettet af din revisor og vores registrering af dine aktier i [finans1].

Udskrift fra værdipapirsystemet for 2018 er også tidligere vedlagt. Her kan du se den opgjorte gevinst.

(...)

Det bemærkes, at skattestyrelsens indsatsafdelinger, ikke træffer afgørelse i ansvarssager, herunder en endelig vurdering omkring tilregnelse.

Indsatsafdelingerne skal dog vurdere om skatteansættelsen kan genoptages ekstraordinært, når der indgår indkomstår, som principielt er forældet i henhold til gældende bestemmelser derom. Der henses her til den praksis der er på området, herunder den juridiske vejledning A.C.3 med efterfølgende kapitler.

Sagen omhandler manglende angivelse af gevinst ved salg af 5.756 stk. investeringsbeviser

I [virksomhed1] Aktier på 234.721 kr. hvor salgssummen har udgjort 537.487 kr. Der er derfor tale om ganske betydelige beløb.

Det fremgår at du i forbindelse med årsopgørelsen/selvangivelsen for 2018 har modtaget et servicebrev hvoraf blandt andet følgende fremgår:

Tjek tallene

Er alle tal rigtige, skal du ikke gøre noget

Har du ingen ændringer til tallene, skal du ikke gøre noget. Du behøver altså hverken at sende os servicemeddelelsen med din underskrift eller anden dokumentation.

Har du ændringer, skal du oplyse os om det

Du har givet samtykke til, at [virksomhed2] A/S får adgang til dine personoplysninger på www.skat.dk/tastselv. Du kan ændre eller tilbagekalde tilladelsen under Profil.

Det kan udledes, at der efterfølgende er foretaget tastning af et beløb på 16.222 kr. i rubrikken Anden kapitalindkomst.

Det er opfattelsen, at din revisor blandt andet med baggrund i ovenstående burde have været opmærksom på salget af investeringsbeviserne.

Det er dermed også skattestyrelsens opfattelse, at du eller en på dine vegne har handlet mindst groft uagtsomt, ved ikke at angive gevinsten så den kom med i årsopgørelsen.

Det fastholdes derfor, at betingelserne for at foretage ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2018, med henvisning til skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 5, samt den beskrevne praksis i den juridiske vejledning, har været til stede.

(...)

Idet du og din repræsentant ikke har bemærkninger til den beløbsmæssig opgørelse formodes det, at der er enighed om den skattemæssige opgørelse af gevinst ved salg af investeringsbeviserne.

Vi fastholder derfor ændringen af din skatteansættelse, som ovenfor begrundet og i overensstemmelse med det tidligere fremsendte forslag.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens afgørelse for indkomståret 2018 er ugyldig.

Repræsentanten har anført følgende:

”(...)

Det gøres overordnet gældende, at Klager ikke har handlet groft uagtsomt ved den manglende indberetning af avancen ved salget af investeringsbeviserne i [virksomhed1] Aktier KL, og at Skattestyrelsen derfor ikke kan foretage ekstraordinær genoptagelse af Klagers skatteansættelse for indkomståret 2018 efter Skatteforvaltningslovens (SFL) § 27, stk. 1, nr. 5.

Klager er en person med enkle økonomiske forhold, hvorfor den forkortede ansættelsesfrist finder anvendelse, jf. § 3 i bek. 2013.534, jf. SFL § 26, stk. 1, sidste pkt. Som Skattestyrelsen nævner i sin afgørelse, udløber den forkortede frist den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. Fristen for, at Skattestyrelsen kan ændre skatteansættelsen for 2018, udløb dermed den 30. juni 2019.

Efter SFL § 27, stk. 1, nr. 5, kan der foretages ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen, såfremt Klageren eller nogen på dennes vegne har handlet forsætligt eller groft uagtsomt.

Det gøres gældende, at intet i det i afsnit 2 beskrevne hændelsesforløb ved en afvejning af samtlige omstændigheder giver anledning til, at Klageren har handlet forsætligt eller groft uagtsomt.

Det gøres derudover gældende, at der ligeledes ikke noget grundlag for at kunne fastslå, at revisor har handlet forsætligt eller groft uagtsomt. Der er tale om en simpel, enkeltstående forsømmelse, som medførte, at aktiegevinsten i regnskabet blev posteret som et ikke-skattemæssigt tab ved salget af værdipapirer fremfor en skattepligtig gevinst. Denne simple og enkeltstående fejl første til, at aktiegevinsten ikke blev indberettet til Skattestyrelsen.

Det gøres gældende, at der er tale om en fejl, som blot er et udslag af simpel uagtsomhed. Simpel uagtsomhed kan ikke begrunde ekstraordinær genoptagelse efter SFL § 27, stk. 1. At revisors fejl ikke er udslag af grov uagtsomhed kan ses af, at der alene er tale om en enkeltstående fejl – og der er derimod ikke tale om gentagne og slaviske fejl fra revisors side. Dette understøttes af, at da revisor blev bekendt med fejlen ved Skatteyderens henvendelse omkring den 13. august 2020, berigtigede revisor fejlen i værdipapirsystemet den 25. august 2020.

Skattestyrelsen gør gældende, at der kan ske ekstraordinær genoptagelse efter SFL § 27, stk. 1, nr. 5, idet Skattestyrelsen har gjort gældende, at minimum er groft uagtsomt, at Klageren ikke har oplyst gevinsten ved salg af investeringsbeviserne. Dette bestrides.

Skattestyrelsen har i deres vurdering blandt andet lagt vægt på, at Klageren på sin årsopgørelse for 2018 er blevet gjort opmærksom på, at værdipapirsystemet mangler oplysninger fra Klageren for at kunne beregne gevinst eller tab ved salg af aktier. Det bestrides, at dette er tilstrækkeligt til, at Klageren eller revisor har handlet groft uagtsomt.

Det gøres gældende, at hverken Klager eller nogen på dennes vegne har handlet groft uagtsomt ved den manglende indberetning af gevinsten ved salget af investeringsbeviserne.

På baggrund af ovenstående gøres det dermed gældende, at Skattestyrelsen ikke er berettiget til at genoptage skatteansættelsen for indkomståret 2018. Skattestyrelsens skatteansættelse for indkomståret 2018 er dermed ugyldig.

(...)”

I forbindelse med udsendelse af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling har repræsentanten anført følgende:

”(...)

Skatteankestyrelsen har den 19. januar 2022 fremsendt forslag til afgørelse af ovennævnte sag. Jeg skal herved på vegne af [person1] (herefter benævnt ”Klager”) fremkomme med mine bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse.

Det kan lægges til grund, at Skatteankestyrelsen er enig i, at Klager som udgangspunkt er omfattet af den forkortede ansættelsesfrist, hvorfor det således er spørgsmålet om, hvorvidt Klager eller dennes revisor har handlet groft uagtsom, jf. SFL § 27, stk. 1, nr. 5, og betingelserne for en ekstraordinær genoptagelse dermed er opfyldt.

Skatteankestyrelsen har vurderet, at Klager har handlet groft uagtsomt alene med henvisning til, at Klager ikke efter af have modtaget Skattestyrelsens servicemeddelelse har indsendt de manglende oplysninger i forbindelse med selvangivelsen af aktieavance for indkomståret 2018.

Dertil bemærker Skatteankestyrelsen, at den omstændighed at det er Klagers revisor, som ved en fejl ikke har angivet avancen, ikke ændrer på, at Klager har handlet groft uagtsomt. Skatteankestyrelsen har i den forbindelse henvist til SKM2020.317.ØLR.

SKM2020.317.ØLR vedrører ligesom nærværende spørgsmålet om, hvorvidt en skatteyders sag kunne genoptages ekstraordinært i medfør af SFL § 27, stk. 1, nr. 5 – og således om den pågældende skatteyder havde handlet groft uagtsomt.

Der er imidlertid den væsentlige forskel på SKM2020.317.ØLR og nærværende sag, at SKM2020.317.ØLR vedrørte manglende indberetning af lønindkomst og værdien af fri bil og fri telefon.

Landsretten fandt i den pågældende sag, at skatteyderen havde handlet groft uagtsom, hvorfor sagen kunne genoptages. Præmissen i sagen er imidlertid afgørende –

Landsretten har i sin præmis anført følgende (min fremhævning):

”Det fremgår klart af As ansættelsesaftale, at han selv – og ikke arbejdsgiveren – var ansvarlig for at foretage indberetning til de danske skattemyndigheder af både løn, bil og telefon.

Landsretten tiltræder derfor, at A havde anledning til at sørge for, at de beløb der blev indberettet til de danske skattemyndigheder, var korrekte. Ved at undlade at kontrollere sine årsopgørelse finder landsretten derfor, at han under disse omstændigheder har handlet groft uagtsomt både i forhold til lønindtægt og værdi af fri bil og fri telefon. Dette gælder, selvom A ikke havde til hensigt at skjule noget for de danske skattemyndigheder, og selvom han havde overladt det til en revisor at udarbejde og indsende selvangivelse for alle årene.”

I den pågældende sag var der således tale om lønindkomst – som tilmed havde været uændret gennem flere år.

Det kan ligeledes udledes af Landsrettens præmis, at det afgørende er, at der på grund af karakteren af den manglende indberetning ikke er tale om simpel uagtsomhed.

I nærværende sag har Klager overladt indberetningen til sin revisor, idet Klager ikke selv har forudsætningerne for at kunne forestå sine indberetninger, herunder at udarbejde sit private regnskab.

Klagers revisor har ved en simpel fejl i forbindelse med post-for-post kontrollen ved indlæsningen af oplysninger i Klagers R75 i revisorens regnskabsprogram.

Der er således tale om en simpel og enkeltstående fejl.

Hertil kommer, at Skattestyrelsen alene i forbindelse med selvangivelsen gav en servicemeddelelse til Klagers revisor, men anmodede ikke Klager om oplysninger ved brev eller lignede. Klager havde derfor ikke forudsætninger for at vide, at Skattestyrelsen manglede informationer.

Anvendelsen af SFL § 27, stk. 5 forudsætter, at skatteyder eller en på vegne af denne har handlet groft uagtsomt.

Dette er imidlertid ikke tilfældet i nærværende sag. Dertil kommer, at Klagers revisor berigtigede fejlen i værdipapirsystemet den 25. august 2020, og således i direkte forlængelse af, at denne blev bekendt med fejlen – og vigtigst inden, at Skattestyrelsen selv blev bekendt med den manglende indberetning.

Såfremt Landsskatteretten kvalificerer omstændighederne i nærværende sag til grov uagtsomhed medfører det konkret en retstilling, hvor det vil være vanskeligt at kvalificere noget som simpelt uagtsomt.

Dertil kommer, at der i sager om ekstraordinær genoptagelse altid skal foretages en konkret vurdering ud fra de konkrete omstændigheder i den pågældende sag. Dette medfører, at tidligere afgørelsers præjudikatsværdi er begrænset, og allerede af den årsag, bør SKM2020.317.ØLR ikke tillægges vægt.

Med henvisning til det tidligere fremførte og det ovenstående anførte gøres det derfor gældende, at Klager ikke har handlet groft uagtsomt.

(...)”

Skattestyrelsens efterfølgende udtalelse til Skatteankestyrelsen

Skattestyrelsen har anført følgende efter udsendelse af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”(...)

Faktiske forhold

Skattestyrelsen kunne i år 2020 konstatere, at klageren havde solgt 5.756 stk. [virksomhed1] Aktier i 2018 og ikke medregnet tab eller gevinst ved salg af aktierne på klagerens årsopgørelse for indkomståret 2018.

Som følge af manglende oplysninger om købssummer på de afstående aktier anmodende Skattestyrelsen klageren om disse oplysninger 13. august 2020.

Skattestyrelsen har i sin afgørelse af 17. december 2020 ændret klagerens indkomst og opgjort klagerens gevinst ved salg af aktier til 234.721 kr.

Formelt

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren er omfattet af den korte ligningsfrist og ikke har handlet groft uagtsomt, hvorfor afgørelsen er ugyldig.

Skattestyrelsen fastholder, at klageren har handlet mindst groft uagtsomt ved at undlade at oplyse om gevinst ved salg af aktier i indkomståret 2018, hvorfor indkomståret 2018 kan genoptages ekstraordinært efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Klagerens repræsentant har gjort gældende, at der er tale om en enkeltstående fejl og forsømmelse fra klagerens revisors side af, at gevinst ikke er indberettet til Skattestyrelsen.

Forholdet om groft uagtsom bestyrkes ved, at klageren i forbindelse med årsopgørelsen for 2018 modtog en servicemeddelelse fra Skattestyrelsen indeholdende klagerens ansvar og pligt om tallenenes rigtighed samt manglende oplysninger om værdipapirers købesummer. Klageren har ikke indsendt de manglende oplysninger. Klageren, herunder klagerens revisor, reagerer først august 2020 på denne servicemeddelelse ved at indberette de manglende købssummer.

Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens henvisning til SKM2020.317.ØLR, hvoraf det påhvilede klageren, at sørge for at beløb, der blev indberettet, var korrekt uanset revisor. I nærværende sag påhviler det ligeledes klageren at indberette gevinst ved salg af investeringsbeviser, uanset klageren har antaget revisor og afgivet fuldmagt til revisor for foretagelse af indberetninger til Skattestyrelsen på vegne af klageren.

Skattestyrelsen finder efter en konkret vurdering ikke, at manglende indberetning af gevinst af klageren efter de foreliggende omstændigheder og beløbets ganske betydelighed størrelse kan betragtes som en enkeltstående undskyldelig fejl, men udslag af groft uagtsom, der berettiger til en ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelse for 2018.

Skattestyrelsen fastholder reaktionsfristen på 6 måneder er overholdt. Skattestyrelsen fik kendskab til forholdet 22. september 2020 ved gennemgang af klagerens skatteforhold. Forslag er dateret 1. oktober 2020, mens afgørelse er dateret 17. december 2020, hvorfor Skattestyrelsens afgørelse er gyldig.

Materielt

Klageren har ikke bestridt gevinst på 234.721 kr. ved salg af aktiebaserede investeringsbeviser, hvorfor klageren er skattepligtig af gevinsten efter aktieavancebeskatningslovens § 21.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Aktieavance

Gevinst fra salg af aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, er skattepligtig. Dette følger af aktieavancebeskatningslovens §§ 1 og 12.

Aktiebaserede investeringsbeviser skal beskattes efter de samme regler som aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked. Dette følger af aktieavancebeskatningslovens § 21, stk. 1.

Det fremgår af Skattestyrelsens værdipapirsystem, at klageren købte 5.756 stk. investeringsbeviser i [virksomhed1] Aktier KL for i alt 302.766 kr.

Da klageren solgte sine investeringsbeviser i [virksomhed1] Aktier KL for 537.487 kr., opnåede klageren en gevinst på 234.721 kr. Klageren er skattepligtig heraf, jf. aktieavancebeskatningslovens § 21, jf. § 12.

Ekstraordinær genoptagelse

Skattestyrelsen skal senest afsende varsel om ændring af en ansættelse af indkomstskat den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal senest foretages den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Skatteministeren er tillagt bemyndigelse til at fastsætte en kortere frist for indkomstansættelsen end den ordinære ansættelsesfrist, der gælder efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, sidste pkt.

Bemyndigelsen er udnyttet ved den korte ligningsfrist i bekendtgørelsen nr. 534 af 22. maj 2013 (tidligere bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005).

Det fremgår af bekendtgørelsens § 1, stk. 1, at uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., skal skatteforvaltningen afsende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomstskat for fysiske personer med enkle økonomiske forhold inden den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.

Ud fra de foreliggende oplysninger anses klageren som udgangspunkt for omfattet af den korte ligningsfrist i bekendtgørelsens § 1.

Ifølge bekendtgørelsens § 3 gælder fristerne i § 1 ikke, når betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt.

Uanset den korte ligningsfrist og fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 kan en ansættelse af indkomstskat foretages eller ændres efter Skattestyrelsens bestemmelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1.

I henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, kan den skattepligtige skatteansættelse ekstraordinært genoptages, når den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Derudover fastslår skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, at en ansættelse kun kan foretages i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, såfremt den varsles af Skattestyrelsen senest 6 måneder efter, at SKAT er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.

Den korte ligningsfrist og den ordinære genoptagelsesfrist er overskredet for så vidt angår indkomståret 2018 ved Skattestyrelsens afgørelse af 17. december 2020. Det er dog Landsskatterettens opfattelse, at der kan ske ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2018 i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, jf. bekendtgørelsens § 3, da klageren anses at have handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at have selvangivet sin aktieavance i indkomståret.

Klageren modtog i forbindelse med årsopgørelsen/selvangivelsen for 2018 en servicemeddelelse fra Skattestyrelsen. Det fremgår heraf, at Skattestyrelsen manglede oplysninger fra klageren vedrørende rubrik 66. Klageren har ikke indsendt de manglende oplysninger.

At der ikke er selvangivet en avance som følge af en fejl fra klagerens revisor, ændrer ikke herpå. Der kan f.eks. henvises til Østre Landsrets dom af 23. juni 2020, offentliggjort som SKM2020.317.ØLR.

Fristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er overholdt.

Da betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt, anses Skattestyrelsens afgørelse for indkomståret 2018 for at være rettidig og gyldig.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.