Kendelse af 25-10-2022 - indlagt i TaxCons database den 25-11-2022

Journalnr. 21-0019679

Indkomstårene 2017 og 2018

Skattestyrelsen har anset skattefri udbetaling af kørselsgodtgørelse og udgifter til rejser og fortæring på henholdsvis 48.710 kr. og 36.633 kr. i indkomståret 2017 og på henholdsvis 40.497 kr. og 20.999 kr. i indkomståret 2018 som maskeret udlodning.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse således, at klageren beskattes af skattefri udbetaling af kørselsgodtgørelse samt sin andel af rejseudgifterne som yderligere løn. Videre imødekommes befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C for strækningen mellem hjem og [virksomhed1]. Der godkendes ikke befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 B for kørslen til kundeopsøgende arbejde på 2.839 km.

Faktiske oplysninger

Klageren er hovedaktionær i selskabet [virksomhed2] A/S med CVR-nr. [...1], herefter benævnt selskabet, som udøver virksomhedsrådgivning og anden rådgivning om driftsledelse. Selskabet er beliggende [adresse1], [by1],der samtidig er klagerens bopælsadresse.

Selskabets formål er at yde strategisk og operationel rådgivning indenfor marketingsområdet samt medvirke ved implementering og markedsføringsaktiviteter på kultur- og erhvervsområdet. Hertil rådgivning om samarbejdsrelationer og -former mellem kultur- og erhvervslivet i bredeste forstand. Det er tillige selskabets formål at tilbyde en samarbejdsform, der tilpasses den enkelte kundes behov, herunder indgå som insourcet marketingsressource på stedet.

Af CVR-registret fremgår, at selskabet blev stiftet den 1. juli 1998 under branchekoden ” 702200 Virksomhedsrådgivning og anden rådgivning om driftsledelse”. Videre fremgår det, at selskabet anvender kalenderåret som regnskabsår og fuldt ud ejes af klageren.

Selskabets ultimative hovedaktionær er således klageren. Af oplysninger fra Skattestyrelsen fremgår det, at honorar fra selskabet er udbetalt med 60.000 kr. til klageren i både 2017 og 2018.

Af foreliggende oplysninger fra Skattestyrelsen fremgår det, at styrelsen i forbindelse med kontrol af selskabets skatteforhold for 2017 og 2018 har indkaldt regnskabsmateriale hos selskabet i form af blandt andet, bankkontoudskrifter, skatteregnskaber, samtlige kontospecifikationer og senere samtlige indtægts- og udgiftsbilag.

I forbindelse med klagen er nedenstående oplyst:

”Om selskabets aktiviteter

Efter mange år i finanssektoren, senest som marketingchef i [finans1], var jeg med til at starte firmaet 1.1.1999 under navnet [virksomhed3] A/S med det daværende [virksomhed4] og en partner som medejere. Af flere årsager valgte partnere at stoppe og [virksomhed4] stoppede sine aktiviteter. Siden medio 2000 har jeg kørt selskabet alene og uden ansatte under navnet [virksomhed2] A/S.

Jeg oparbejdede en kundekreds med fokus på udvikling af strategier, herunder marketing, og formidlingskoncepter, primært med en kundekreds indenfor kulturverdenen. Jeg har desuden arbejdet som konsulent for [virksomhed5] gennem 15 år på projekter i hele landet fra [by2] til [ø1] og [by3] på [ø2] og har haft en række egne kunder i museumsverdenen. Se samlet oversigt over kunder og opgaver på næste side.

På deltid

Jeg er 72 år og har siden 2016 trappet aktiviteterne ned, så jeg alene har arbejdet som konsulent for [virksomhed1] i [by4] (en kunde som jeg har haft siden 2003) 3 dage om ugen a 4,5 - 5 timer pr. dag. En god måde at trappe ned på – troede jeg. Bemærk venligst dette, da det er en væsentligargumentation i min anke.

De seneste 6-7 år har jeg deltaget i museets udviklingsprojekt, som førte til affredning af [...] og behovet for udvikling af et helt nyt museumsbyggeri og formidlingskoncept.

Gennem alle årene som selvstændig har min hustru, [person1] ([...]), stået for bogføring i selskabet ([person1] var regnskabschef i [finans2], indtil hun gik på pension i 2015). Så hun var absolut kompetent til at varetage det lille selskabs regnskab. [virksomhed6] ved [person2] har alle årene udarbejdet årsrapport med bilag.

Imidlertid døde min hustru helt uventet den 18. oktober 2019 og lige siden har jeg kæmpet for blot at holde hovedet oven vande.

Jeg skulle være stoppet med at arbejde i efteråret 2019 pga. en større ankeloperation, da min hustru døde uventet den 18. oktober 2019. Museet tilbød mig at fortsætte efter min hustrus død, men i efteråret 2020 satte Corona-nedlukningen en stopper for min erhvervskarriere med undtagelse af et par opgaver på [virksomhed1], som skal afsluttes, når det igen bliver Corona-muligt.”

Nedenstående fremgår af oplysninger i brev af 14. november 2020 til Skattestyrelsen:

”...

De seneste år har jeg trappet ned, så jeg primært har arbejdet som konsulent for [virksomhed1] i [by4] og nogle få andre kulturinstitutioner, jf. fakturaer fra [virksomhed2] A/S.

...

I alle årene er det mig som direktør/eneste medarbejder, der har generet de fakturerede indtægter i firmaet.

...

I 2014 og 2015 trak jeg ikke løn i firmaet, dels fordi jeg trappede ned og indtægterne var begrænsede og dels fordi vores økonomi ikke nødvendiggjorde det. De seneste år har jeg kun trukket et begrænset beløb i årets sidste måned. Hver måned har jeg derfor indberettet 0-angivelse i jeres system, som foreskrevet, jf. Skats vejledning fra 2014, bilag 2.

...”

På kontormødet den 12. oktober 2021 blev der udleveret bilagsmateriale, som viser:

•	den af klageren oparbejdede kundekreds gennem tid, bilag 1
•	eksempler på produkter, som aktiviteten har mundet ud i, bilag 2-7
•	udført arbejde i 2017 og 2018 honoreret af [virksomhed1] i [by4], bilag 8 og bilag 9
•	erklæring fra direktøren for [virksomhed1] med oplysninger om det udførte arbejde og forudsætningerne for samarbejdet, bilag 10

Af bilag 10 fremgår:

” På given foranledning skal jeg, som direktør for [virksomhed1] i [by4], anføre følgende:

• [virksomhed1] har siden 2003 haft tæt samarbejde med konsulent [person3] fra [virksomhed2] A/S om opgaver relateret til museets drift og udvikling, senest i forbindelse med projektet [projekt1], som er et bygnings- og formidlingsprojekt affødt af affredning af [...] og dermed arbejdet med etablering af et nyt museum.

• Forudsætningen for aftalen med [person3] har været, at arbejdet udføres på museet for at optimere samarbejde og kommunikation. Dette arbejde kan ikke udføres "på afstand", da det er helt afhængigt af tilstedeværelse. Og [person3] har levet op til sit firmas navn ([...]).

• Endelig bemærkes, at en af årsagerne til valget af [person3] som konsulent på udviklings- og formidlingsopgaver har været hans brede indsigt i museers formidlings- koncepter i både ind- og udland.”

Maskeret udlodning vedrørende selskabets udgifter til skattefri kørselsgodtgørelse

Selskabet har i regnskabet for indkomstårene 2017 og 2018 fratrukket udgifter til skattefri kørselsgodtgørelse med henholdsvis 48.710 kr. og 40.497 kr.

Kørselsgodtgørelsen er ført månedligt på et bilag, hvoraf der fremgår:

•	Navn
•	Bilens registreringsnummer
•	Dato
•	Tekst (kørt fra og til)
•	Kørte km
•	Sats
•	Beløb
•	Møde / art
•	Dato og underskrift
•	Sammentælling af kørte km og beløb

Bilag vedrørende juni 2017 er ikke ført på et sådant bilag, men på et håndskrevet stykke papir, hvor registreringerne er ført ugentligt - på nær fire dage.

Af bilagene fremgår dato, oftest som ugentlige registreringer – dog få registreringer med datoangivelse, og de kørte kilometer som runde tal.

Kørslen til [virksomhed1] er oplyst til 80 km.

Beregning af kørselsgodtgørelsen er foretaget som et samlet månedligt beløb.

Formål med kørslen samt attestering af kørselsgodtgørelsen fremgår ikke af bilagene.

Klageren har oplyst ikke at have fuldtidsarbejde i de nævnte år, og han har kun arbejdet tre dage a 41/2 - 5 timer pr. uge. Videre, at selskabet i 2017 og 2018 har haft en omsætning til [virksomhed1] på henholdsvis 214.000 kr. og 238.000 kr., hvoraf der for hvert år er udbetalt honorar til klageren på 60.000 kr. ultimo årene. Kørslen til [virksomhed1] er i 2017 og 2018 oplyst til at udgøre henholdsvis 10.960 km og 11.440 km, hvilket udgør 137 gange i 2017 og 143 gange i 2018. Kørsel til kundeopfølgende arbejde er oplyst til at udgøre 2.839 km i 2017. Selskabet har herfor anvendt en takst på 3,53 kr./km i 2017 og 3,54 kr./km i 2018.

På retsmødet den 19. august 2022 uddelte klagerens repræsentant en ToldSkat rapport af 13. maj 2005. Det fremgår af rapporten, at ToldSkat har foretaget en partiel arbejdsgiverkontrol af [virksomhed2] A/S’ regnskabsgrundlag for 2004. Videre fremgår det, at kontrollen primært var rettet mod en gennemgang af selskabets udbetaling af skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse for 2004. Kontrollen medførte ingen bemærkninger.

Maskeret udlodning vedrørende selskabets udgifter til rejser og fortæring

Selskabet har i regnskabet for indkomstårene 2017 og 2018 fratrukket udgifter til rejser og fortæring med henholdsvis 36.633 kr. og 20.999 kr.

Udgifter til rejser og fortæring er opgjort således:

Rejser og fortæring 2017	Beløb	Rejser 2018	Beløb
[Tyskland]	8.878 kr.	[Frankrig]	4.074 kr.
[by2]	5.488 kr.	[Italien]	16.925 kr.
Andalusien	22.267 kr.
I alt	36.633 kr.		20.999 kr.

Af klagen fremgår det:

”...

Af mine kommentarer til forslaget fremgår, at rejseudgifter med få undtagelser er betalt med firmaets kreditkort og dermed direkte debiteret firmaets konto. I disse digitale tider, får man ikke faktura med firmanavn, når man f.eks. betaler flybilletter, entrébilletter til museer, færgeoverfart m.v. Jeg erkender dog, at jeg i få tilfælde i både 2017 og 2018 har anvendt privat Mastercard til betaling med det formål at sikre kortets forsikringsdækning.

...

Nedenfor følger en oversigt over rejseudgifter fordelt på formål.

	2017	2018	Bemærkninger
Opfølgning på opgaver	Kr. 6.191
Studietur	Kr. 8.600	Kr. 4.074	2017: [Tyskland] 2018: [Frankrig]: Alene fly. Aflyst pga. sygdom *)
Studie- / ferietur Firmaandel	Kr. 22.117	Kr. 16.925
I alt	Kr. 36.908	Kr. 20.999

*) Formål: At besøge Musee[...], som er et kunstmuseum og kulturcenter, der åbnede oktober 2014. Et fantastisk byggeri, tegnet af [person4], hvor former og udtryk giver mindelser om skibe og sejl, og dermed til inspiration for mit arbejde som konsulent på [virksomhed1]s projekt, jf. tidligere.

...”

Af modtaget materiale fremgår det, at der er tale om rejser, som er afholdt af klageren og dennes ægtefælle. Videre, at klageren for nogle udgifter har foretaget udlæg for udgifterne.

Om rejserne er det oplyst, at de er foretaget for at kunne tilføre kunder nytænkning og inspiration

Rejserne til Andalusien og [Italien]

For rejserne til Andalusien og [Italien] er der fremlagt rejseprogram, hvoraf det fremgår, at der har været foretaget besøg på diverse museer, kendte bygninger mm.

Rejsen til Andalusien er foretaget i perioden fra den 7. til den 16. september 2017, og der er besøgt:

•	[...]
•	[...]
•	[...]
•	[...]
•	Guided tur til [...]
•	[...]
•	[...] skulptur på [...]
•	Katedralen
•	[...] og [...]
•	[...] ([...])
•	[...] (marked)
•	[...]
•	[...]

Rejsen til [Italien] er foretaget i perioden fra den 5. til 16. juli 2018, og der er besøgt:

•	[...] i [...]
•	[...]s fødshjem i [...]
•	Domkirken [...] med [...]
•	[...]
•	[...] kirke
•	[...]
•	[...] i [...]

Af programmet fremgår det, at perioden fra den 7. til den 11. juli 2018 og den 13. og 14. juli var privat.

Videre fremgår det, at de afholdte udgifter vedrører fly, fortæring i fly, taxakørsel fra lufthavn til lejet lejlighed, overnatning, diverse restaurantbesøg / bespisning, billeje samt forsikring og benzin, diverse museumsbesøg mm. Rejseprogrammerne fremstår, som om de er udfærdiget efter rejsernes afholdelse, idet udgifter til f.eks. fortæring og p-afgifter fremgår for dagene.

Der er ikke fremlagt rejseprogrammer vedrørende studietur til [Tyskland] i 2017 og [Frankrig] i 2018.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har beskattet klageren af skattefri kørselsgodtgørelse samt rejseudgifter på henholdsvis 48.710 kr. og 36.633 kr. i indkomståret 2017 og på henholdsvis 40.497 kr. og 20.999 kr. i indkomståret 2018.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”...

1.1.	De faktiske forhold

[virksomhed2] A/S har udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse til dig med 48.710 kr.

...

I.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

[virksomhed2] A/S har udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse til dig. Betingelserne for udbetaling af kørselsgodtgørelse er ikke opfyldt i henhold til Ligningslovens § 9 B. Du anses ikke for at være lønmodtager i selskabet og dermed ikke omfattet af reglerne om, at der kan ske skattefri udbetaling af kørselsgodtgørelse.

Beløbet anses som maskeret udbytte til dig fra selskabet jf. ligningslovens § 16 A, stk. 5

Der henvises til Juridisk vejledning afsnit C.A.4.3.3.3.1 og afsnit C.A.4.3.3.3.2.

Det kan endvidere oplyses, at skattefri befordringsgodtgørelse kun kan udbetales til bestyrelsesmedlemmer og lignende for kørsel vedrørende opgaver, som står i naturlig forbindelse med hvervet som medlem af bestyrelsen og lignende se SKM2009.430.HR.

Den modtagne kørselsgodtgørelse skal medregnes jf. Statsskattelovens § 4.

I henhold til Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 er den ordinære frist for varsling af ændring af skatteansættelse 6 år.

Regulering 48.710 kr.

1. 5. Skattestyrelse ns bemærkninger og begrundelse til afgørelse

Hovedaktionærer er kendetegnet ved, at de ejer en væsentlig del af eget selskab, typisk hele kapitalen. I det omfang en hovedaktionær er ansat i eget selskab, eksempelvis som lønnet direktør, kan der udbetales befordringsgodtgørelse.

Der er dog særlige krav til dokumentation. I en dom (SKM 2010.778 VLR) har Landsrettens flertal fundet, at som følge af, at skatteyderen som hovedanpartshaver og eneste ansatte i arbejdsgiverselskabet havde et interessefællesskab med selskabet, måtte der stilles strenge krav til dokumentationen for, at betingelserne for skattefrihed var opfyldt. I den konkrete sag medførte dette, at hovedaktionæren blev anset for at være skattepligtig af den udbetalte godtgørelse. Denne strenge bevisbyrde er fremhævet af SKAT igen i SKM 2016.578 BR.

I den forbindelse er det også særlig vigtigt at være opmærksom på, at det er et krav i praksis, at aktionæren reelt modtager en løbende A-indkomst/løn fra eget selskab, for at der overhovedet kan udbetales skattefri befordringsgodtgørelse. Der er ikke noget mindstekrav til lønnen, men den bør stå i et rimeligt forhold til de årlige godtgørelser.

I SKM 2017.591 fandt Landsskatteretten ikke, at en hovedaktionær, som arbejdede 5 dage om ugen i sit selskab og hævede DKK 1.000 om måneden i løn, kunne få udbetalt skattefrie godtgørelser på DKK 7.000-9.000 månedligt. Landsskatteretten lagde vægt på, at hovedaktionærens løn var ubetydelig og symbolsk for et fuldtidsarbejde. Endvidere ansås de udbetalte godtgørelser for skattepligtig løn, som var blevet konverteret til skattefrie godtgørelser

Der er udbetalt honorar på 60.000 kr., hvilket ikke står i rimelig forhold til den udbetalte kørselsgodtgørelse, hvor der er udbetalt 48.710 kr.

Der er skærpet dokumentations krav for udbetaling af kørselsgodtgørelse, når der er tale om udbetaling til hovedaktionær.

Betingelserne anses ikke for at være opfyldt, bilaget skal indeholde følgende informationer:

• Modtagerens navn, adresse og CPR-nr.

• Kørslens erhvervsmæssige form ål

• Dato for kørsel

• Kørslens geografiske mål og eventuelle delmål

• Angivelse af antal kørte km

• De anvendte satser

• Beregning af godtgørelse

• Attestation i forbindelse med arbejdsgiverens kontrol

Der ses ikke at være påført, CPR-nr., det erhvervsmæssige formål og attestation i forbindelse med arbejdsgiverens kontrol.

Kørselsgodtgørelsen skal fortsat medregnes.

2. Rejser

2.1. De faktiske forhold

[virksomhed2] A/S, har ifølge deres regnskab, fratrukket udgifter til rejser med 36.633 kr.

Ifølge de bilag selskabet har indsendte fremgår det at, fakturaer er udskrevet til dig.

...

2. 4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

[virksomhed2] A/S har betalt for dine rejser. Da fakturaerne ikke er udskrevet til selskabet, er det ikke selskabet der er den rette omkostningsbærer. Udgifterne vedrører dig.

Selskabet har derfor dækket udgifter for dig, og derfor vil du blive beskattet af værdien jf. Ligningslovens § 16, stk. 3. Beløbet anses som maskeret udbytte til dig jf. Ligningslovens § 16 A, stk. 5.

Værdiansættelsen sker til markedspris, hvilket i dette tilfælde er prisen for rejsernes pris, 36.633 kr.

I henhold til Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 er den ordinære frist for varsling af ændring af skatteansættelsen 6 år.

Regulering 36.633 kr.

2. 5. Skattestyrelse ns bemærkninger og begrundelse til afgørelse

Ifølge indsendt dokumentation er bilag til rejser udskrevet til dig og ikke til selskabet.

Det er derfor ikke selskabet der er omkostningsbærer.

Der er ikke indsendt yderligere dokumentation, der viser, at udgifterne vedrører selskabet. Der er ikke tale om udgifter, der skattemæssigt kan dækkes af selskabet, ud fra de gældende betingelser jf. Statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a.

Det fastholdes derfor at du som hovedaktionær skal beskattes af beløbet.

...

Indkomståret 2018

5. Kørsel

5.1. De faktiske forhold

[virksomhed2] A/S har udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse til dig med 36.633 kr.

...

5. 4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

...

Regulering 40.497 kr.

5.5. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse til afgørelse

...

Kørselsgodtgørelsen skal fortsat medregnes.

6. Rejser

6.1. De faktiske forhold

[virksomhed2] A/S har ifølge deres regnskab, fratrukket til udgifter rejser med 20.999 kr.

Ifølge de bilag selskabet har indsendte fremgår det at, fakturaer er udskrevet til dig.

...

6.4. Skattestyrelse ns bemærkninger og begrundelse

...

Regulering 20.999 kr.

6.5. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse til afgørelse

Rejseudgifter

...

Det fastholdes derfor at du som hovedaktionær skal beskattes af beløbet.

...”

Skattestyrelsen har i udtalelse til sagen af 15. februar 2022 anført følgende:

”...

Skatteankestyrelsen har indstillet, at afgørelsen ændres således, at klager beskattes af skattefri udbetaling af kørselsgodtgørelse og sin andel af rejseudgifterne som yderligere løn, samt at der godkendes befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C for kørsel mellem hjem og [virksomhed1]. Skattestyrelsen kan tiltræde, at klager beskattes af kørselsgodtgørelsen og de samlede rejseudgifter som løn, og at klager er berettiget til berettiget til befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C.

...

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at klager reelt har udført arbejde i tjenesteforhold. Dette er henset til, at det er klager, der personligt udfører arbejdet for selskabets kunde 3 gange om ugen, at klager har gjort dette i en længere årrække, og at han i øvrigt har anset sig selv som ansat i selskabet. Yderligere vurderes det samlede vederlag ikke at være større, end hvad der kan anses for sædvanligt for det udførte arbejde.

Vi kan på baggrund heraf tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling om, at den udbetalte kørselsgodtgørelse skal kvalificeres som yderligere løn, hvorved klager er skattepligtig af beløbene, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1 og kildeskattelovens § 43, stk. 1.

...

Vi kan tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling vedrørende befordringsfradrag.

...

Rejseudgifter

Selskabet, hvor klager er hovedaktionær, har i regnskabet for indkomstårene 2017 og 2018 fratrukket udgifter til rejser og fortæring på henholdsvis 36.633 kr. og 20.999 kr.

Udgifterne vedrører rejser til [Tyskland], Andalusien, [Frankrig] og [Italien]. Der er alene fremlagt efterfølgende udarbejdede rejseprogrammer for rejserne til Andalusien og [Italien]. Heraf fremgår det, at der har været besøg på diverse museer og kendte bygninger.

Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for rejserne og fortæring i selskabet, men har anset dem som maskeret udlodning til klager, da det ikke er dokumenteret eller tilstrækkeligt dokumenteret, at udgifterne har haft en konkret og direkte sammenhæng med virksomhedens indkomsterhvervelse. Rejserne har haft en generel karakter, med et ikke ubetydeligt islæt, hvilket ikke berettiger selskabet til fradrag. Dette følger bl.a. af praksis i SKM2009.753.BR.

Udgifterne må anses for afholdt i klagers interesse, hvorved de samlede udgifter på 36.633 kr. i indkomståret 2017 og 20.999 kr. i indkomståret 2018 skal kvalificeres som yderligere løn, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1 og kildeskattelovens § 43, stk. 1.”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at de maskerede udlodninger på henholdsvis 48.710 kr. i 2017 og 40.497 kr. i 2018 vedrørende skattefri kørselsgodtgørelse nedsættes til 0 kr. Subsidiært, at den udbetalte kørselsgodtgørelse kvalificeres som yderligere vederlag til klageren for arbejde, der er udført for selskabet, samt at der indrømmes fradrag for befordring, jf. reglerne i ligningsloven.

Videre har klageren fremsat påstand om, at de maskerede udlodninger på henholdsvis 36.633 kr. i 2017 og 20.999 kr. i 2018 vedrørende rejseudgifter nedsættes til 0 kr. Subsidiært, at rejseudgifterne skal kvalificeres som yderligere vederlag til klageren og dennes ægtefælle.

Klageren har som begrundelse for påstandene anført følgende:

”...

Afgørelsen har direkte sammenhæng med og effekt på min personlige skat, som også ændres. På grund af den direkte sammenhæng omhandler anken over Skattestyrelsens afgørelser både firmaet og mig personligt.

Det bemærkes, at jeg ved brev af 14. november 2020 kommenterede Skats ”forslag” af 13.10.2020. Jeg tillader mig at sammenfatte disse samt fremkomme med yderligere indsigelser og argumentationen, bl.a. baseret på Skats faktuelt fejlagtige konklusioner i deres afgørelse af 9. december 2020, jf. senere.

Skats forslag og efterfølgende afgørelse omfatter følgende punkter:

1. Kørselsgodtgørelse (inkl. ejer-/ansættelsesforhold)

2. Rejser og fortæring

3. Telefon og avis

4. Firmaets underskudssaldo

5. Afsluttende indsigelser/bemærkninger

...

1. Kørselsgodtgørelse (inkl. ejer-/ansættelsesforhold)

I beskrivelsen af selskabet skriver Skat, at der ingen ansatte er, og så jeg må jo være fyret! Jeg troede, at det kun var bestyrelsen, som kunne det. Af Skats afgørelse fremgår, at betingelserne for udbetaling af kørselsgodtgørelse ikke er opfyldt iht. Ligningslovens § 9 B, ”fordi jeg ikke er lønmodtager i selskabet”. Det er Skats udokumenterede påstand i både deres forslag og afgørelse.

Jeg skal derfor, i koncentreret form, sammenfatte mine indvendinger mod Skats forslag, som videreføres i deres afgørelse. Desuden vil jeg kommentere de yderligere begrundelser, som indgår i deres afgørelse, og som faktuelt er forkert funderede.

Sammenfatning af tidligere kommentarer til Skats forslag af 13.10.2020

Se venligst mit samlede svar af 14. november 2020 på forslaget fra Skat.

? Det fremgår ikke på hvilket lovgrundlag, jeg ikke anses som ansat direktør. Da der ikke er andre ansatte i firmaet, er jeg den eneste, som har generet de fakturerede indtægter til firmaet.

Ved firmaets start i 1999 blev jeg formelt ansat med direktørkontrakt, som loven foreskrev/-skriver.

Af Selskabsloven (tidligere Aktieselskabsloven) fremgår, hvordan et kapitalselskab kan vælge ledelsesstruktur (§ 111): ”Til at forestå den daglige ledelse skal bestyrelsen ansætte en direktion, der enten kan bestå af en eller flere personer blandt bestyrelsens egne medlemmer eller af personer, som ikke er medlem af bestyrelsen.” ”En direktør i et aktieselskab kan ikke være formand eller næstformand for bestyrelsen i aktieselskabet.”

Når jeg ikke er direktør, må det jo betyde, at selskabet drives ulovligt – if. Skat. Skat tilsidesætter Selskabsloven.

? Af firmaets registreringer i CVR-registret under Erhvervsstyrelsen fremgår, at jeg er direktør, og iansættelsesoplysninger for firmaet under e-indkomst på Skats indberetningsside står mit CPR-nr. som ansat.

? Kommentar til SKST’s begrundelser:

Skat henviser til Ligningslovens § 9 B stk. 1, reglerne om, hvilke udgifter til befordring til og fra en arbejdsplads, der kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Efter min/vores vurdering overholder firmaet disse regler.

Fsv. angår firmaet anføres, at i henhold til Statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a kan der godkendes fradrag for de udgifter, der er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde årets omsætning. Og det er netop det, der er udført af den ansatte direktør/ejer. Fakturaer fremgår af bilagsmapperne, som Skat har haft til gennemsyn.

Skat anfører, at udgiften ikke anses at vedrøre selskabet, uagtet kørslen har været nødvendig for at genere den af firmaet fakturerede indtægt. Af vedlagte bilag fremgår en oversigt over kunder, for hvem der er løst opgaver gennem årene. Og det har naturligvis betydet en del kørsel. At køre til [by2] en tidlig morgen, holde fem timers møde og derefter køre hjem igen, er ikke en ”udflugt”.

? Skat henviser tillige til Juridisk vejledning C.A.4.3.3.3.1 og C.A.4.3.3.3.2 som argument. Et argument som jeg vil bestride, da lønmodtagere og medlemmer af bestyrelser specifikt nævnes som berettiget til kørselsgodtgørelse.

? Jeg tillader mig desuden at henvise til et par hjemmesider:

1. Skat: ”Personer, der modtager A-indkomst, kan få skattefri kørselsgodtgørelse.” Det gælder for eksempel nogle medlemmer af bestyrelser, råd og kommissioner.”

2. Skatteinform: ”For erhvervsmæssig kørsel i egen bil kan lønmodtagere få udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse efter standardsatserne herfor” ”Reglerne gælder også for hovedaktionærer.”

Jeg/vi er fortsat uforstående overfor Skats konklusion, at kørsel ikke vedrører selskabet og dets indtjening og er efter vores bedste vurdering uden belæg.

Hvis jeg skal følge Skats argumentation, må det så også medføre, at en ejer af et aktieselskab ikke kan deltage aktivt i selskabets aktiviteter og få dækket kørselsudgifter. Og det har jeg ikke fundet dokumentation for, tværtimod.

Indsigelse til Skats yderligere argumentation i afgørelse af 9.12.2020

Som det er fremgået fastholder Skat sin argumentation fra forslaget af 13.10.2020. Desuden tilføjes et nyt punkt ”1.5. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse til afgørelse”. Under dette punkt fremhæver Skat selv, at ”i det omfang en hovedaktionær er ansat i eget selskab, eksempelvis som lønnet direktør, kan der udbetales kørselsgodtgørelse.” Videre følger en gennemgang af dels forholdet mellem løn og kørselsgodtgørelse og dels dokumentationskrav.

Med Skats nye argumentation og henvisninger er jeg ærligt talt i tvivl, om Skat nu mener, at jeg alligevel kunne være ansat direktør og være berettiget til kørselsgodtgørelse og derfor tilføjer ny argumentation om forholdet mellem løn og kørselsgodtgørelse:

? Skat anfører, at der er udbetalt kr. 60.000 i honorar. Retteligt er der i alt udbetalt kr. 105.000 i 2017 og 90.000 i 2018, jf. nedenstående skema.

? Skat referer til en afgørelse fra Landsskatteretten SKM 2017.591. I modsætning til dette eksempel har jeg ikke har haft fuldtidsarbejde de nævnte år, men kun arbejdet tre dage a 41/2 - 5 timer pr. uge,hvilket naturligvis afspejler også sig i omsætningen og den løn, der er udbetalt.

Post / konto	2017	2018	Bemærkninger
Omsætning: [virksomhed1]	Kr. 214.000	Kr. 238.000
Arbejde [virksomhed1]	3 dage a 41/2-5 timer pr. uge = 14-15 timer om ugen = ca. 56-60 timer pr. måned, svarende til ca. 35 %	3 dage a 41/2-5 timer pr. uge = 14-15 timer om ugen ca. 56-60 timer pr. måned, svarende til ca. 35 %
Hævet honorar	Kr. 115.000 (heraf kr. 55.000 til [person1] for bogholderi) *	Kr. 90.000 (heraf kr. 30.000 til [person1] for bogholderi) *	Skat siger kr. 60.000 hvert år, hvilket således er forkert
Kørsel til [virksomhed1]	10.960 km a kr. 3,53 = kr. 38.688,80	11.440 km a kr. 3,54 = kr. 40.497,60
Kørsel kundeopfølgning	2.839 km a kr. 3,53 = kr. 10.021,67	0

* Min nu afdøde hustru, som også var bestyrelsesmedlem.

? Dokumentationskrav:

Iflg. Skat overholder kørselsbilagene ikke dokumentationskravene. Det er korrekt på to ud af otte punkter, som er anført i Skats afgørelse, hvilket naturligvis er beklageligt, men uden betydning for fastsættelse af skattegrundlaget. I givet fald må jeg naturligvis tage min straf i form af en bøde/afgift, men at det skulle være en afgørende parameter for de skattemæssige ændringer, som angives, ville jeg finde urimeligt.

Sammenfatning: Kørselsgodtgørelse

Jeg må bestride, at Skat fyrer mig som ansat direktør, da denne beslutning strider mod Selskabslovens § 111. Dermed mener jeg mig berettiget til kørselsgodtgørelse iht. Statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a og Ligningslovens § 9 B stk. 1. Kørselsudgifterne har været en nødvendig udgift for at kunne opnå en indtjening i firmaet, som alene er genereret af mig. En reel omkostning tages ud af firmaet og påføres mig personligt. Andre driftsomkostninger til anfægtes ikke.

Med Skats afgørelse betyder det, at ejere af aktieselskaber ikke kan deltage aktivt i selskabet og få dækket nødvendige kørselsudgifter. En indiskutabel driftsudgift pålægges nu mig personligt uden kørselsfradrag.

Som nævnt tilføjer Skat et nyt punkt i deres afgørelse, som tilsyneladende er en åbning for, at jeg alligevel er berettiget til kørselsgodtgørelse. I forhold til den nævnte dom fra Landsskatteretten er det derfor vigtigt at understrege, at jeg ikke har arbejdet fuldtid de omhandlende år. Som nævnt er jeg nu 72 år, og har været på nedtrapning siden 2014. I 2017 og 2018 har jeg arbejdet ca. 35 % ift. normal fuldtid, hvilket også afspejler sig i indtjeningen, som ikke desto mindre har betydet kørsel til [virksomhed1] i [by4]. Jeg må derfor tilbagevise Skats argumentation, som ikke tager højde for dette forhold.

2. Studierejser og fortæring

For at kunne være attraktiv og varetage konsulentarbejde for kulturinstitutioner er det nødvendigt at være opdateret på, hvad der foregår og søge inspiration i ind- og udland. I nogle tilfælde er rejser med det formål kombineret med ferie. Derfor er der i disse tilfælde udarbejdet rejseregnskab, som specifikt angiver hhv. firmaets og den private andel.

Nedenfor følger indsigelser dels mod Skats forslag af 13.10.2020 og dels deres afgørelse af 9.12.2020.

? Skat fremhæver, at ”købene er foretaget af [person3]”. Det er rigtigt, jeg er eneste medarbejder, jf. tidligere. Endvidere, at ”if. den indsendte dokumentation er bilag til rejser udskrevet til [person3] og ikke til selskabet” samt, at ”det oplyses, at hovedaktionær [person3] har foretaget udlæg for udgifterne”.

Dette er faktuelt forkert. Af mine kommentarer til forslaget fremgår, at rejseudgifter med få undtagelser er betalt med firmaets kreditkort og dermed direkte debiteret firmaets konto. I disse digitale tider, får man ikke faktura med firmanavn, når man f.eks. betaler flybilletter, entrébilletter til museer, færgeoverfart m.v. Jeg erkender dog, at jeg i få tilfælde i både 2017 og 2018 har anvendt privat Mastercard til betaling med det formål at sikre kortets forsikringsdækning.

Jeg har forgæves søgt at finde dokumentation for, at man ikke må ”lægge ud”. Andre udgifter er betalt, f.eks. via privat BS, hvorefter jeg refunderes det firmarelaterede. Og det har der ikke været bemærkninger til.

? Skat anfører, at rejserne er afholdt af hovedaktionær og dennes ægtefælle. Det er korrekt, at min nu afdøde hustru deltog i nogle af rejserne, men hun var også bestyrelsesformand og involveret sombogholder, jf. tidligere.

? Rejseudgifter, der er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, kan fratrækkes vedopgørelsen af den skattepligtige indkomst, efter SL § 6, stk. 1, litra a., hvilket netop er tilfældet. Det er essentielt, at jeg kan tilføre nytænkning til de projekter, jeg har været involveret i. Og når manbetænker, at jeg i mange år arbejdede som konsulent for [virksomhed5] på store og små projekter i helelandet samtidig med, at jeg havde andre ”direkte” kunder og nu er involveret i [virksomhed1]sprojekt om renovering/opførelse af et nyt museum til anslået kr. 500 mio., er det ikke nok at tage en tur til [by5] eller [by6] Museum for at få inspiration (med al respekt for de museer).

? Ved afgørelsen af, om der er fradrag for udgifter til rejser efter SL § 6, stk. 1, litra a, skal der foretages en konkret vurdering i hver enkelt sag. Udgifterne til en rejse kan være fradragsberettiget for nogle af deltagerne, men ikke for alle deltagere. Det er ikke afgørende, hvem der arrangerer rejsen, men derimod rejsens konkrete indhold og dens relation til den enkelte rejsedeltagers indkomsterhvervelse.

Nedenfor følger en oversigt over rejseudgifter fordelt på formål.

	2017	2018	Bemærkninger
Opfølgning på opgaver	Kr. 6.191
Studietur	Kr. 8.600	Kr. 4.074	2017: [Tyskland] 2018: [Frankrig]: Alene fly. Aflyst pga. sygdom *)
Studie- / ferietur Firmaandel	Kr. 22.117	Kr. 16.925
I alt	Kr. 36.908	Kr. 20.999

? Skat henviser til TfS 1989.599 HRD og TfS 1990.317 ØLD og konkluderer, at ”rejser, der er foretaget for at få inspiration ikke er fradragsberettiget”. Med henvisning til TfS 1988.560 VLD, TfS 1988.417 VLD og UfR 11979.413 VLD finder jeg ikke dette godtgjort. Grundlæggende, og som de nævnte retsafgørelser viser, kan man ikke sidestille brancher/sektorer, som fungerer på meget forskellige vilkår, hvilket de differentierede afgørelser netop viser. Jeg må derfor bestride Skats argumentation/afgørelse på dette område.

Sammenfatning: Rejser og fortæring

Skat forholder sig til firmaets købssituation ifb. med rejser og fremhæver, at købene er foretaget af mig (ja, hvem ellers), bilag til rejser er udskrevet til [person3] og ikke til selskabet samt, at jeg har foretaget udlæg for udgifterne. Dette er faktuelt forkert. Rejseudgifter er, med få undtagelser, betalt med firmaets kreditkort og dermed direkte debiteret firmaets konto, ligesom jeg må fremhæve, man ikke får faktura med firmanavn, når man f.eks. betaler flybilletter, entrébilletter til museer, færgeoverfart m.v.

Jeg finder det ikke godtgjort, at man ikke må ”lægge ud”, ligesom det bemærkes, at dette er sket i andre tilfælde, via privat BS, uden bemærkninger.

Med henvisning til såvel SL § 6, stk. 1, litra a som LL § 8, stk.1 finder jeg det ikke godtgjort, at udgifterne til rejser og fortæring er uberettigede. Citat fra Skats hjemmeside: ”Har rejsen omvendt et overvejende fagligt/forretningsmæssigt indhold, mens et eventuelt turistmæssigt islæt, er af uvæsentligt omfang, sker der som udgangspunkt ingen beskatning, se eksempelvis SKM2001.612.LSR.”

Med henvisning til de retsafgørelser, som Skat fremdrager, finder jeg det ikke godtgjort, at ”inspirationsrejser” ikke er fradragsberettigede, hvilket de af mig nævnte retsafgørelser, efter min vurdering bekræfter.

3. Telefon og avis

? Telefon: Jeg har overfor Skat erkendt, at forglemmelsen og fejlen er min.

? Avis: Uagtet jeg er uenig i Skats afgørelse, har jeg tidligere accepteret afgørelsen pga. beløbets lille størrelse. Jeg påpegede dog i mit svar til Skat, at firmaer kan betale for avis uden skattemæssige konsekvenser for privatpersoner, hvis privatpersonen selv holder en avis SKM2011.183.SKAT (styresignal). Jeg fik dog ikke svar herpå i Skats afgørelse.

4. Firmaets underskudssaldo

Som en konsekvens af denne anke over Skats afgørelse om at ændre kørselsgodtgørelse og studieture/rejser for såvel [virksomhed2] A/S som mig personligt, anker jeg naturligvis også de foreslåede ændringer i firmaets underskudssaldo udover, hvad telefon og avis måtte medføre.

5. Afsluttende indsigelser/bemærkninger

For så vidt angår kørsel og rejser/fortæring konkluderer Skat, at beløbene anses for maskeret udbytte, hvilket jeg er uenig i. Iflg. Juridisk vejledning C.B.3.3 og C.B.3.6 beskattes udbytte/maskeret udbytte som aktieindkomst. På trods heraf har Skat foretaget regulering af min personlige indkomst.

Som det er fremgået, har jeg med undret konstateret, at Skat kan tilsidesætte lovgivning i sin sagsfremstilling. I dette tilfælde Selskabslovens § 111. Jeg mener mig berettiget til kørselsgodtgørelse iht. Statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a og Ligningslovens § 9 B stk. 1. Kørselsudgifterne har, på lige fod med andre driftsomkostninger, været en nødvendig udgift for at kunne opnå en indtjening i firmaet, som alene er genereret af mig. En indiskutabel driftsudgift pålægges nu mig personligt uden kørselsfradrag.

Hvis Skats afgørelse er lovlig, vil det betyde, at ejere af aktieselskaber ikke kan deltage aktivt i selskabet og samtidig få dækket nødvendige kørselsudgifter.

I afgørelsen (indgik ikke i Skats forslag) inddrager Skat nye argumenter og referencer, som henfører til ansatte og forholdet mellem løn og kørsel. Det er bemærkelsesværdigt, fordi de jo ikke (hidtil) harbetragtet mig som ansat/direktør. Men Skats henvisning til dom fra Landsskatteretten er ikke sammenlignelig med mine forhold, da jeg i de pågældende år ikke har arbejdet fuldtid, men kun ca. 35 %,

men stadig har haft nødvendig kørsel til [virksomhed1] i [by4]. Skats argumentation er derfor ikke valid i forhold til deres afgørelse.

For så vidt angår rejser og fortæring er Skats konklusioner faktuelt forkerte. Ja, det er mig, der køber og betaler med firmaets kreditkort. Nej, man får ikke faktura med firmanavn, når man betaler flybilletter og færgeoverfarter på nettet eller entrébilletter til museer m.v. Ja, i nogle få tilfælde er der foretaget udlæg, men det er der også i andre situationer, uden bemærkninger fra Skats side. Med henvisning til såvel SL § 6, stk. 1, litra a som LL § 8, stk.1 det godtgjort, at udgifterne til rejser og fortæring er berettigede. Med henvisning til de retsafgørelser, som Skat fremdrager, finder jeg det ikke godtgjort, at ”inspirationsrejser” ikke er fradragsberettigede, hvilket de af mig nævnte retsafgørelser, efter min vurdering bekræfter.

...”

Repræsentanten har på mødet med Skatteankestyrelsen fremsat nedenstående opsummeringer:

”Klagesagens temaer

Klagesagen vedrører følgende forhøjelser af vores klients skattepligtige indkomster for 2017 og 2018:

•	Skattestyrelsen har omkvalificeret skattefri kørselsgodtgørelse på 48.710 kr. for 2017 og på 40.497 kr. for 2018 til maskerede udbytter til vores klient.

•	Skattestyrelse har omkvalificeret rejseudgifter for 2017 på 36.633 kr. og rejseudgifter for 2018 på 20.999 kr. til maskerede udbytter til vores klient.

Påstande

Påstande for så vidt angår forhøjelserne vedrørende skattefri kørselsgodtgørelse

Der nedlægges under klagesagen følgende principale påstand:

•	Forhøjelserne skal nedsættes til 0 kr.

Der nedlægges under klagesagen følgende subsidiære påstand:

•	Der skal ved opgørelsen af vores klients skattepligtige indkomst indrømmes fradrag for befordring, jf. reglerne i ligningsloven.

Påstande for så vidt angår forhøjelserne vedrørende rejseudgifter

Der nedlægges under klagesagen følgende principale påstand:

•	Forhøjelserne skal nedsættes til 0 kr.
•

Der nedlægges under klagesagen følgende subsidiære påstand:

•

Forhøjelserne skal nedsættes efter Landsskatterettens skøn, og den del af de ikke fradragsberettigede rejseudgifter, der vedrører rejseudgifter vedrørende selskabets bogholder og bestyrelsesformand, skal kvalificeres som yderligere vederlag til hende, ligesom den del af de ikke fradragsberettigede rejseudgifter, der vedrører vores klient, skal kvalificeres som yderligere vederlag til vores klient for det arbejde, som vores klient ubestridt har udført på vegne af selskabet.

Sagens baggrund

Vores klient var pr. 1. januar 1999 - efter mange år i finanssektoren, hvor vores klient senest var marketingchef i [finans1] – medstifter og medejer af selskabet, der dengang blev oprettet under navnet [virksomhed3] A/S med det daværende [virksomhed4] og en partner som medejere.

Vores klient har siden medio 2000 drevet selskabet under navnet [virksomhed2] A/S med vores klient som eneejer og direktør.

Vores klient har i perioden fra selskabets stiftelse oparbejdet en kundekreds, primært inden for kulturverdenen, som vores klient via selskabet har bistået, særligt med udvikling af strategier, marketing og formidlingskoncepter. Vores klient har også via selskabet igennem 15 år fungeret som konsulent for [virksomhed5] på projekter i hele landet fra [by2] til [ø1] og [by3] på [ø2], ligesom vores klient har haft en række egne kunder i museumsverdenen.

Vi henviser om denne aktivitet til den oversigt, der er udarbejdet af vores klient, og som er vedhæftet som bilag 1 til denne opsummering, samt til de som bilag 2-7 vedhæftede eksempler på produkter, som aktiviteten har mundet ud i.

Vores klient, der i dag er 73 år, har siden 2016 trappet aktiviteterne ned, således at vores klient herefter udelukkende har arbejdet som konsulent for [virksomhed1] i [by4], som har været kunde i selskabet siden 2003.

Arbejdet har bestået i en fortsat deltagelse i [virksomhed1]s udviklingsprojekter, som vores klient på vegne af selskabet har deltaget i igennem de seneste 6-7 år, og som bl.a. har ført til af-fredning af [...] og dermed behov for at udvikle et helt nyt museumsbyggeri og formidlingskoncept. Vores klient har i 2017 og 2018 som ansat i selskabet arbejdet i 3 dage om ugen a 4,5 - 5 timer pr. dag med disse projekter, og det udførte arbejde er i 2017 og 2018 honoreret af [virksomhed1] i [by4] med henholdsvis 214.000 kr. ekskl. moms, jf. vedhæftede bilag 8, og 238.000 kr. ekskl. moms, jf. vedhæftede bilag 9.

Direktøren for [virksomhed1], [person5], har i den som bilag 10 vedhæftede erklæring oplyst følgende om det udførte arbejde og forudsætningerne for samarbejdet:

På given foranledning skal jeg, som direktør for [virksomhed1] i [by4], anføre følgende:

•

[virksomhed1] har siden 2003 haft tæt samarbejde med konsulent [person3] fra [virksomhed2] A/S om opgaver relateret til museets drift og udvikling, senest i forbindelse med projektet [projekt1], som er et bygnings- og formidlingsprojekt affødt af affredning af [...] skibshallen og dermed arbejdet med etablering af et nyt museum.

•	Forudsætningen for aftalen med [person3] har været, at arbejdet udføres på museet for at optimere samarbejde og kommunikation. Dette arbejde kan ikke udføres "på afstand", da det er helt afhængigt af tilstedeværelse. Og [person3] har levet op til sit firmas navn ([virksomhed2] = [...]).

•	Endelig bemærkes, at en af årsagerne til valget af [person3] som konsulent på udviklings- og formidlingsopgaver har været hans brede indsigt i museers formidlingskoncepter i både ind- og udland.

Vores klient har for det nævnte arbejde, der, som det fremgår af bilag 8 og 9, er udført i perioden fra og med januar 2017 til og med december 2018, hævet honorarer i selskabet på 60.000 kr. pr. år og skattefri godtgørelse for den kørsel til og fra [by4], han har foretaget som led i varetagelsen af denne opgave.

Der fremgår således af selskabets regnskaber og de oplysninger, der er modtaget fra vores klient, følgende om omsætningen i selskabet relateret til dette arbejde, de hævede honorarer, udgifterne til kørsel m.v.:

Post / konto	2017	2018
Omsætning: [virksomhed1]	214.000 kr.	238.000 kr.
Arbejde [virksomhed1]	3 dage a 41/2-5 timer/uge = 14-15 timer/uge = ca. 56-60 timer/måned, = ca. 35 %	3 dage a 41/2-5 timer/uge = 14-15 timer/ugen = ca. 56-60 timer/måned = ca. 35 %
Honorar, [person3]	60.000 kr.	60.000 kr.
Honorar, [person1] (nu afdød hustru)	55.000 kr.	30.000 kr.
Honorar, i alt	115.000 kr.	90.000 kr.
Kørsel: [virksomhed1]	10.960 x 3,53 = 38.688,80 kr.	11.440 a 3,54 = 40.497,60 kr.
Kørsel: Kundeopfølgning	2.839 x3,53 = 10.021,67 kr.	0 kr.

Det fremgår af ovenstående, at vores klients nu desværre afdøde hustru indtil sin død, udover at være bestyrelsesformand i selskabet, varetog selskabets bogføring m.v. og modtog honorarer herfor på henholdsvis 55.000 kr. og 30.000 kr.

Vores klient har som led i det arbejde, han på vegne af selskabet har udført for [virksomhed1]

i [by4], endvidere i 2017 og 2018 gennemført studierejser, der - som det også fremgår af erklæringen fra museets direktør - var nødvendige, fordi opgaven var at bidrage til nytænkning i forhold til det nye museumsbyggeri og formidlingskonceptet omkring dette.

De rejseudgifter, der i selskabets regnskab er fratrukket som driftsudgifter, er opgjort således:

	2017	2018
Opfølgning på opgaver	Kr. 6.191
Studietur	Kr. 8.600	Kr. 4.074
Studie- / ferietur firmaandel	Kr. 22.117	Kr. 16.925
I alt	Kr. 36.908	Kr. 20.999

De fratrukne rejseudgifter er opgjort som en del af de samlede udgifter, der i 2017 og 2018 er afholdt vedrørende rejser gennemført af vores klient og vores klients hustru, som var bogholder og bestyrelsesformand i selskabet.

Der er ved opgørelsen af de fratrukne rejseudgifter foretaget en fordeling af de samlede rejseudgifter under henvisning til, at der i forbindelse med den erhvervsmæssige rejseaktivitet er afholdt udgifter til fortæring og ophold, der har været af privat karakter, og som derfor ikke er medregnet ved opgørelsen af de fratrukne rejseudgifter.

Der er i 2017 afholdt udgifter til en rejse til [virksomhed7] og [Tyskland] fra og med den 22. marts 2017 til og med den 26. marts 2017. Rejsen er afholdt med henblik på at besøge [virksomhed7], [virksomhed8], [virksomhed9] og [virksomhed10] med henblik på at erfare, hvorledes de nævnte attraktioner har skabt en sammenhængende formidling for de besøgene. Der er ved opgørelsen af de fradragsberettigede udgifter taget højde for, at der i løbet af rejsen er foretaget et privat besøg i [Tyskland]. Der er af denne grund ikke medregnet udgifter til fortæring mellem fortæringen på færgen fra [by7] til [by8] den 22. marts 2017 og middagen den efterfølgende aften, den 23. marts 2017, og heller ikke medregnet udgifter til fortæring mellem denne middag og middagen den efterfølgende aften, den 24. marts 2017.

Udgifterne vedrørende rejsen til Andalusien er afholdt med henblik på med samme formål at besøge [...]Museet, [...] og [...]Museet, samt [...]..

Der er ved opgørelsen af de erhvervsmæssige rejseudgifter udelukkende fratrukket udgifter til aftensmad, men ikke udgifter til anden fortæring.

De rejseudgifter, der fratrukket i 2018, er opgjort på samme vis.

Udgiften vedrørende en planlagt studierejse til [Frankrig] omfatter alene flyrejsen, fordi den planlagte tur desværre måtte aflyses på grund af sygdom. Formålet med denne rejse var tilsvarende at indhente viden ved at besøge Musee [...], og var foranlediget af, at Musee [...] er et kunstmuseum og kulturcenter, som i sit byggeri har anvendt former og udtryk, der giver mindelser om skibe og sejl, og som derfor er en oplagt kilde til inspiration for [virksomhed1]s bygnings- og formidlingsprojekt.

Udgifterne vedrørende den i 2018 gennemførte rejse til [Italien] er tillige afholdt med samme formål. Rejsen omfattede besøg af [...] i [...], [...] fødehjem i [...], Domkirken [...] med [...] ([...]), [...], [...] (berømt for [...]s fresker), [...] (arkitektonisk mange stilarter og meget speciel) samt [...] museet i [...]. Der er i forhold til denne rejse udelukkende fratrukket udgifter til flyrejser tur/retur til Italien samt billeje og p-afgifter relateret til de ovenfor nævnte besøg, udgifter til logi fra den 5. til den 6. juli 2018 og fortæring under flyrejsen til Italien, middag på ankomstdagen, den 5. juli 2018, og den efterfølgende aften, den 6. juli 2018, samt i [...] den 12. juli 2018. Yderligere udgifter vedrørende overnatning og fortæring fra og med den 6. juli 2018 til og med den 16. juli 2018 er ikke medregnet i de opgjorte rejseudgifter, da disse udgifter er anset som private.

Den påklagede afgørelse

Skattestyrelsens begrundelse for at omkvalificere udbetalt kørselsgodtgørelse til maskerede

udbytter til vores klient

Skattestyrelsen har omkvalificeret de udbetalte skattefrie kørselsgodtgørelser til vores klient til maskerede udbytter til vores klient, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 5.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført, at vores klient ikke kan anses for at være lønmodtager i selskabet og dermed heller ikke kan modtage skattefri kørselsgodtgørelse, jf. ligningslovens § 9 B.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen henvist til afsnit C.A.3.3.3.1 og C.A.3.3.3.2.

i Den juridiske vejledning, i hvilke de generelle regler om erhvervsmæssig befordring og godtgørelse for erhvervsmæssig befordring er beskrevet.

Det er ikke præciseret, hvad der efter Skattestyrelsens vurdering kan uddrages af de nævnte afsnit i forhold til regler og praksis af betydning for den konkrete sag. Skattestyrelsen har dog endvidere henvist til SKM2009.430.H, ved hvilken en skatteyder, der var bestyrelsesformand og hovedaktionær i et aktieselskab, og som ikke modtog vederlag for sit arbejde, blev anset som fuldt skattepligtig af udbetalt kørselsgodtgørelse, da det ikke var godtgjort at kørslen vedrørte bestyrelsesarbejde og at det selskab, som udbetalte kørselsgodtgørelsen, havde kontrolleret, at der var grundlag for udbetaling af kørselsgodtgørelse til et bestyrelsesmedlem for kørsel til udførelse af opgaver, som står i naturlig forbindelse med hvervet som medlem af bestyrelsen.

Skattestyrelsen har herudover henvist til, at en lønnet hovedaktionær, f.eks. en lønnet direktør, kan få udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse, men at der i så fald gælder særlige dokumentationskrav, jf. SKM2010.778.VLR og SKM2016.578.BR.

Skattestyrelsen har i den forbindelse bemærket, at det efter praksis er et krav, at der løbende modtages A-indkomst/løn fra selskabet, som står i et rimeligt forhold til de årlige godtgørelser.

Skattestyrelsen har i den forbindelse henvist til, at Landsskatteretten med SKM2017.591.LSR har fastslået, at en klager, der blev anset for at have konverteret en del af sin løn til rejsegodtgørelse og dermed have overtrådt modregningsforbuddet i ligningslovens § 9, stk. 4, 3. pkt., måtte anses som skattepligtig af rejsegodtgørelsen i sin helhed.

Det er i den forbindelse forklaret, at klageren i den nævnte sag oppebar en meget begrænset løn på kr. 1.000 om måneden, men oppebar rejsegodtgørelse på omkring kr. 100.000 på årsplan.

Skattestyrelsen har på denne baggrund vurderet, at der i nærværende sag, hvor vores klient i 2017 og 2018 har oppebåret honorarer fra selskabet på 60.000 kr. pr. år og skattefri kørselsgodtgørelse med henholdsvis 48.710 kr. og 20.497 kr., ikke er et rimeligt forhold mellem den skattepligtige indkomst og den udbetalte kørselsgodtgørelse.

Skattestyrelsen har endvidere vurderet, at de skærpede dokumentationskrav ikke er opfyldt, da bilagene vedrørende kørselsgodtgørelse ikke er påført CPR-nr. og det erhvervsmæssige formål med kørslen, og heller ikke er attesteret til dokumentation for arbejdsgiverens kontrol.

Skattestyrelsens begrundelse for at omkvalificere rejseudgifterne til maskerede udbytter

til vores klient

Skattestyrelsen har anset samtlige de rejseudgifter, der er fratrukket af selskabet, som maskeret udbytte til vores klient, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 5.

Skattestyrelsen har som begrundelse herfor anført, at bilagene på rejserne er udstedt til vores klient, og ikke til selskabet, der således ikke kan anses for at være rette omkostningsbærer.

Vores bemærkninger

Der mangler grundlag for at omkvalificere den skattefrie kørselsgodtgørelse

Selskabet har i 2017 og 2018 genereret indtægter på mere end 200.000 kr. pr. år, der er er optjent ved arbejde, der er udført for [virksomhed1] i [by4] i perioden fra og med januar 2017 til og med december 2018.

Arbejdet er ubestridt udført af vores klient, der i 2017 og 2018 har modtaget vederlag fra selskabet på 60.000 kr. pr. år for udførelsen af det nævnte arbejde.

Selskabet har i de nævnte år ikke haft andre medarbejdere, der har kunnet udføre det arbejde, som selskabet har ydet og er vederlagt for af [virksomhed1]. Det fremgår derimod af erklæringen fra [virksomhed1]s direktør, at arbejdet i det hele udført af selskabets hovedaktionær.

Der er under disse omstændigheder ikke belæg for at omkvalificere den udbetalte skattefrie kørselsgodtgørelse til vores klient til maskeret udbytte til vores klient med begrundelsen, at vores klient ikke har udført lønnet arbejde for selskabet.

Vi er uforstående over for, at Skattestyrelsen har gjort bemærkninger, som foranlediger en antagelse om, at Skattestyrelsen er af den opfattelse, at vores klient udelukkende har været berettiget til skattefri godtgørelse relateret til bestyrelsesarbejde. Det er dokumenteret, at vores klient er aflønnet af selskabet for konsulentarbejde, der fra og med januar 2017 til og med december 2018 er udført for [virksomhed1].

Vi er også uforstående over for, at Skattestyrelsen har gjort bemærkninger, som foranlediger antagelser om, at den opgjorte godtgørelse for erhvervsmæssig befordring ikke står i et rimeligt forhold til det honorar, der er udbetalt til vores klient for det udførte arbejde. Nærværende sag er på ingen måde er sammenlignelig med SKM2017.591.LSR. Der er ikke i nærværende sag et misforhold mellem det honorar, som vores klient har modtaget for det arbejde, som han har udført for [virksomhed1] på vegne af selskabet, og den skattefrie godtgørelse for kørslen, der er foretaget som led i udførelsen af det nævnte arbejde.

Det forhold, at der ikke løbende er indberettet vederlag til vores klient for det arbejde, som vores klient ubestridt har udført for selskabet fra og med januar 2017 til og med december 2018, kan under disse omstændigheder ikke medføre, at der ikke kan godkendes fradrag for skattefri kørselsgodtgørelse til vores klient.

Det forhold, at der ikke på bilagene vedrørende kørselsgodtgørelsen er angivet CPR-nr. og dokumenteret arbejdsgiverkontrol af godtgørelsen, kan heller ikke medføre, at de udbetalte godtgørelser kan omkvalificeres, da alt arbejde, udover bogføringen, der er udført for selskabet, er udført af vores klient, og da vores klient tillige var den, der som direktør for selskabet skulle godkende, at der kunne udbetales kørselsgodtgørelse for den erhvervsmæssige kørsel.

Hvis Landsskatteretten vurderer, at Skattestyrelsen med rette har nægtet at godkende, at vores klient har været berettiget til at modtage skattefri kørselsgodtgørelse, har vores klient har været berettiget til fradrag for befordring mellem hjem og arbejde, jf. reglerne i ligningsloven. Det følger af, at det i henhold til den afgivne erklæring fra direktøren for [virksomhed1] har været aftalt, at vores klient skulle udføre arbejdet fra kontoret i [by4].

Der mangler grundlag for at omkvalificere rejseudgifterne

Skattestyrelsen har ikke bestridt de opgjorte rejseudgifter. Skattestyrelsen har imidlertid anset rejseudgifterne som private udgifter, der er afholdt af selskabet på vegne af vores klient.

Skattestyrelsen har som begrundelse herfor henvist til, at en del af de udgifter, der er afholdt til og under rejserne er afholdt af vores klient og efterfølgende refunderet af selskabet.

Det forhold, at en del af de afholdte udgifter er betalt ved brug af firmaets kreditkort, mens en del af udgifterne er lagt ud af vores klient som udlæg på vegne af selskabet, kan ikke føre til konklusionen, at selskabet ikke er rette omkostningsbærer af udgifterne.

De bilag, der indgår i regnskabsmaterialet, det forklarede og det fremlagte om baggrunden for, at de afholdte rejser var nødvendige for, at selskabet har kunnet levere de ydelser til [virksomhed1], som museet har hyret selskabet ind til og vederlagt selskabet for at yde, dokumenterer, at de fratrukne rejseudgifter er afholdt som et led i selskabets indkomsterhvervelse, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Det er under henvisning til det forklarede om baggrunden for, det ikke er alle udgifter til fortæring og overnatning, der er fratrukket af selskabet, endvidere godtgjort, at de fratrukne udgifter er opgjort under behørig opdeling af de samlede udgifter til rejser og fortæring på henholdsvis erhvervsmæssige og private udgifter.

Hvis Landsskatteretten ikke er enig i, at det er godtgjort, at der udelukkende er fratrukket rejseudgifter, der kan kvalificeres som erhvervsmæssige, skal Landsskatteretten tage stilling til, hvilken del af udgifterne, der kan anses som erhvervsmæssige udgifter og hvilken del, der må anses som private udgifter.

Landsskatteretten skal i så fald tage højde for det forklarede om, at rejserne har været nødvendige for selskabets indkomsterhvervelse. Vi henviser til det forklarede om baggrunden for rejserne og i den forbindelse til den fremlagte erklæring fra [virksomhed1]s direktør.

Vi gør gældende, at i hvert fald den del af de fratrukne udgifter, der vedrører vores klients deltagelse i rejserne, er afholdt som led i selskabets indkomsterhvervelse. Vi erindrer i den forbindelse om, at der allerede ved opgørelsen af de fratrukne rejseudgifter er taget højde for, at de erhvervsmæssige rejser har været kombineret med besøg og ophold af privat karakter, som ikke er indregnet i de fratrukne rejseudgifter.

Vi gør endvidere gældende, at der mangler grundlag for at anse den del af de fratrukne rejseudgifter, der vedrører vores klients hustrus deltagelse i rejserne, som maskeret udbytte til vores klient. Vi erindrer i den forbindelse om, at vores klients hustru var bestyrelsesformand i og bogholder for selskabet og har modtaget et meget beskedent vederlag for varetagelsen af disse funktioner af selskabet. Den del af rejseudgifterne, som Landsskatteretten måtte anse som afholdt på vegne af vores klients hustru, må under disse omstændigheder skulle omkvalificeres til yderligere vederlag til vores klients hustru for hendes arbejde for selskabet, og ikke til maskeret udbytte til vores klient.

Skulle Landsskatteretten finde, at en del af eller hele den del af de fratrukne rejseudgifterne, der kan henføres til vores klients rejseaktivitet, tillige skal anses som private udgifter, der er afholdt på vegne af vores klient, må det tilsvarende antages, at denne del af de afholdte rejseudgifter under de foreliggende omstændigheder rettelig skal kvalificeres som yderligere vederlag for det arbejde, som vores klient ubestridt har udført for selskabet.

Sagens videre forløb

...”

Repræsentanten er i mail af 20. december 2021 fremkommet med nedenstående bemærkninger:

”...

Indledende bemærkninger

Vi bemærker - udelukkende for god ordens skyld og for at understrege, at vores nedenstående bemærkninger er relateret til det forslag til afgørelse, der er gengivet og begrundet på sagsfremstillingens side 20-23 - at sammenfatningen af forslaget til afgørelse, der er indarbejdet i indledningen til sagsfremstillingen (i "boksen" på side 1) efter vores opfattelse kun sammenfatter en del af de ændringer af den påklagede afgørelse, der er indstillet i forslaget til afgørelse (i "boksen" på side 20-23).

Bemærkninger relateret til beskrivelsen af sagens faktiske forhold

Ad beskrivelsen af sagens faktiske oplysninger, s. 4 i sagsfremstillingen

Det er i sagsfremstillingen anført, at de kørte kilometer til [virksomhed1] er angivet som runde tal, idet kørslen er angivet at udgøre 80 km.

Det er i den forbindelse relevant at angive, at distancen fra [virksomhed2] A/S' kontor til [virksomhed1] rent faktisk er 40,3 km., og at der således udelukkende er sket en nedrunding fra de reelt kørte 80,6 km. (tur/retur) til 80 km. (tur/retur).

Det er endvidere relevant at præcisere, at klageren har været den eneste konsulent, der har været ansat i [virksomhed2] A/S, og at [virksomhed1] i [by4] i de pågældende indkomstår har været [virksomhed2] A/S' eneste kunde. Det er det, fordi dette efter vores opfattelse er af relevans for vurderingen af, om den erhvervsmæssige kørsel er dokumenteret.

Ad beskrivelsen af de faktiske oplysninger, s. side 6 i sagsfremstillingen

Det er anført, at det af programmet for turen til Italien fremgår, at perioderne fra den 7. til den 11. juli 2018 og fra den 13. og 14. juli er anset som private. Det er også anført, at de fratrukne udgifter bl.a. vedrører overnatning og diverse restaurantbesøg.

Det er relevant at præcisere, at der ikke er foretaget fradrag for udgifter til overnatning og fortæring for de perioder, der er anset for at være private. Vi henviser for en nærmere beskrivelse af afgrænsningen af de private og de erhvervsmæssige (fratrukne udgifter) til afsnit 1 på side 5 i den tidligere fremsendte opsummering.

Det er endvidere relevant at angive, at direktøren for [virksomhed1] i den erklæring, der er fremlagt som bilag 10, har oplyst, at en af grundene til, at museet har valgt [virksomhed2] A/S som konsulentfirma, er, at klageren, der er den eneste konsulent i [virksomhed2] A/S, har en bred indsigt i formidlingskoncepter for museer, herunder også udenlandske museer. Oplysningen er af relevans for vurderingen af, om rejseudgifterne er afholdt som led i erhvervelsen og vedligeholdelsen af indkomsten i [virksomhed2] A/S.

Bemærkninger relateret til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse

Ad rejse- og fortæringsudgifter

Skatteankestyrelsen har anført, at det ikke er tilstrækkelig sandsynliggjort, at der har været den nære og direkte forbindelse mellem rejseudgifterne og indkomsterhvervelsen i [virksomhed2] A/S, som må kræves for at tillade, at selskabet fratrækker udgifterne, som driftsomkostning.

Vi fastholder, at de fratrukne udgifter er afholdt med henblik på at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i [virksomhed2] A/S.

Vi bemærker i den forbindelse, at det af erklæringen fra [virksomhed1]s direktør, der er fremlagt som bilag 10, udtrykkeligt fremgår, at en af årsagerne til, at [virksomhed1] anvender [virksomhed2] A/S som konsulent, er, at [virksomhed2] A/S' konsu- lent (klageren) har en bred indsigt i museers formidlingskoncepter, herunder i udenlandske museers formidlingskoncepter.

Vi bemærker også, at en sådan bred indsigt i inden- og udenlandske museers formidlings- Koncepter kun kan erhverves og vedligeholdes ved, at [virksomhed2] A/S sikrer, at konsulenten (klageren) vedbliver at besøge inden- og udenlandske museer med spændende og nytænkende koncepter for sammenhængende formidling, da sådanne nytænkende og sammenhængende formidlingskoncepter netop skal opleves ved besøg på de pågældende museer.

Vi bemærker i øvrigt, at alle rejseudgifter vedrører både [virksomhed2] A/S' konsulent og formanden for bestyrelsen i [virksomhed2] A/S. Det skal derfor for så vidt angår alle rejseudgifterne vurderes, om udgifterne er afholdt med henblik på at erhverve, sikre eller vedligeholde selskabets indkomst, og hvis en del af udgifterne vurderes at være afholdt med et andet formål, skal der foretages en konkret vurdering af, om udgifterne skal kvalificeres som yderligere vederlag til henholdsvis klageren, der er konsulent i selskabet, eller bestyrelsesformanden, der tillige har været bogholder i selskabet.

Ad indstillingen om, at de selvangivne kørselsfradrag ikke kan godkendes

Skatteankestyrelsen har i indstillingen anført, at de formelle krav til kørselsregnskaber ikke er opfyldt. Skatteankestyrelsen har dog samtidig tilkendegivet, at det er dokumenteret, at der er gennemført kørsel fra [virksomhed2] A/S' kontor til [virksomhed1], at der derfor kan godkendes fradrag for befordring, jf. ligningslovens § 9 C.

Det er indstillet, at fradrag godkendes med 14.806 kr. i 2017 og 15.535 kr. i 2018. Vi antager derfor, at de indstillede fradrag er opgjort således:

137 x (80 – 24) x 1,93 = 14.806 kr.

143 x (80 – 24) x 1,94 = 15.535 kr.

Vi er uændret af den opfattelse, at klageren under de foreliggende omstændigheder har været berettiget til skattefri kørselsgodtgørelse i overensstemmelse med det selvangivne.

Vi henviser om begrundelsen herfor til den begrundelse, der er angivet i sammenfatningen, der tidligere er indsendt til Skatteankestyrelsen.

Hvis Skatteankestyrelsen fastholder, at skattefri kørselsgodtgørelse ikke kan godkendes som selvangivet på grund af formelle mangler i de fremlagte regnskabsbilag, er det vores opfattelse, at der i stedet skal godkendes skattefri kørselsgodtgørelse til klageren ud fra et skøn over den dokumenterede erhvervsmæssige kørsel.

Der må ved et skøn over den erhvervsmæssige kørsel henses til erklæringen fra [virksomhed1]s direktør og til det i øvrigt oplyste om klagerens erhvervsmæssige kørsel, der er foranlediget af, at klageren som konsulent hos [virksomhed2] A/S har udført arbejde på [virksomhed1].

Den skattefrie kørselsgodtgørelse, som klageren har været berettiget til at modtage fra selskabet, bør derfor i så fald efter vores opfattelse opgøres til henholdsvis 38.689 kr. og 40.498 kr., således:

137 x 80 x 3,53 = 38.689 kr.

143 x 80 x 3,54 = 40.498 kr.

Skulle Landsskatteretten være af den opfattelse, at det ikke på det foreliggende grundlag er godtgjort, at klageren har været berettiget til skattefri kørselsgodtgørelse, er vi dog enige med Skatteankestyrelsen i, at der bør godkendes fradrag for befordring i overensstemmelse med det af Skatteankestyrelsen indstillede.

Afsluttende bemærkninger

Vi er selvsagt til rådighed, hvis Skatteankestyrelsen har behov for yderligere oplysninger fra os.

Vi fastholder endvidere, at vi ønsker at få lejlighed til at forelægge vores synspunkter over for Landsskatterettens medlemmer ved et retsmøde, før Landsskatteretten træffer afgørelse om klagen.”

Repræsentanten har den 1. marts 2022 fremsat følgende bemærkninger til den foreløbige vurdering af sagen:

”SANST'S SAGSNR. [sag1] OG 21-0019679

Vi har modtaget Skatteankestyrelsens breve af 15. februar 2022, ved hvilke Skatteankestyrelsen har anmodet om vores bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelser til Skatteankestyrelsens indstilling til Landsskatteretten i de ovenfor nævnte sager.

Skattestyrelsens udtalelser

Skattestyrelsen har med sin udtalelse i Skatteankestyrelsens sagsnr. [sag1] i det hele tiltrådt Skatteankestyrelsens indstilling og dermed anerkendt, at de omstridte udgifter kan fradrages i selskabets indkomstopgørelse, dog som lønudgifter.

Skattestyrelsen har med sin udtalelse i Skatteankestyrelsens sagsnr. 21-0019679 indstillet den påklagede afgørelse stadfæstet, dog med den modifikation, at Skattestyrelsen nu anerkender, at der kan indrømmes fradrag for befordring, jf. ligningslovens § 9 C.

Skattestyrelsen har som begrundelse for, at de selvangivne skattefri kørselsgodtgørelser ikke kan godkendes, anført, at:

Det kan konstateres, at betingelserne for at udbetale befordringsgodtgørelse skattefri ikke er opfyldt, da der er udbetalt godtgørelse for kørsel mellem klagers sædvanlige bopæl og [virksomhed1] i mere end 60 dage inden for de forudgående 12 måneder. Desuden indeholder bilagene ikke kørslernes erhvervsmæssige formål og dato for de enkelte kørsler med angivelse af antal kørte kilometer.

Skattestyrelsen har som begrundelse for, at de selvangivne rejseudgifter ikke kan godkendes som fradragsberettigede, men skal beskattes som yderligere løn til selskabets direktør, anført, at:

Vores bemærkninger

Vi har tidligere, ved brev af 20. december 2021, afgivet vores bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling i Skatteankestyrelsens sagsnr. 21-0019679. Disse bemærkninger fastholdes i det hele, idet vi i anledning af Skattestyrelsens udtalelse særligt skal gøre opmærksom på følgende forhold:

For så vidt angår den erhvervsmæssige kørsel

Skatteankestyrelsen og Skattestyrelsen har med sine indstillinger anerkendt, at der er gennemført kørsel fra [virksomhed2] A/S' kontor til [virksomhed1] i det omfang, der er lagt til grund ved opgørelsen af de selvangivne fradrag for skattefri befordringsgodtgørelse. Denne erhvervsmæssige kørsel er tillige bekræftet af [virksomhed1]s direktør.

Kørslen kan udelukkende være gennemført af konsulenten og i konsulentens eneste bil. Det er tillige konsulenten, der som direktør i selskabet skulle have godkendt, at kørslen blev gennemført mod betaling af skattefri befordringsgodtgørelse.

Der er endvidere ikke tale om, at der er beregnet skattefri befordringsgodtgørelse fra hjemmet til arbejdspladsen. Der er beregnet skattefri befordringsgodtgørelse fra selskabets kontor til [virksomhed1] i [by4]. At selskabet har kontor på direktørens privatadresse, ændrer ikke herved. At der er indrettet et kontor til selskabet på denne adresse er i øvrigt afspejlet i tidligere indkomstopgørelser, idet Skattestyrelsen har anerkendt, at udgifterne til kontormøblerne har været fradragsberettigede for selskabet. Den af Skattestyrelsen omtalte 60 dages-regel er af denne grund ikke relevant.

Den beregnede skattefri kørselsgodtgørelse bør på denne baggrund godkendes efter en konkret vurdering af alle foreliggende omstændigheder.

Skulle Landsskatteretten vurdere, at der på grund af formelle mangler i de fremlagte regnskabsbilag ikke kan beregnes skattefri kørselsgodtgørelse på grundlag af de fremlagte regnskabsbilag, bør der beregnes skattefri kørselsgodtgørelse ud fra et skøn over den dokumenterede erhvervsmæssige kørsel.

Sådanne skønsmæssigt opgjorte skattefri kørselsgodtgørelser kan på grundlag af ovenstående oplysninger opgøres til hhv. 38.689 kr. og 40.498 kr., således:

137 x 80 x 3,53 = 38.689 kr.

143 x 80 x 3,54 = 40.498 kr.

Skulle Landsskatteretten være af den opfattelse, at det ikke på det foreliggende grundlag er godtgjort, at klageren har været berettiget til skattefri kørselsgodtgørelse, er vi enige med Skatteankestyrelsen i, at der skal godkendes fradrag for befordring i overensstemmelse med det af Skatteankestyrelsen indstillede.

For så vidt angår rejseudgifterne

[virksomhed1]s direktør har med den fremlagte erklæring bekræftet, at én af årsagerne til, at [virksomhed1] anvender [virksomhed2] A/S som konsulent, er, at [virksomhed2] A/S har en bred indsigt i museers formidlingskoncepter, herunder i udenlandske museers formidlingskoncepter.

En sådan bred indsigt i inden- og udenlandske museers formidlingskoncepter kan kun erhverves og vedligeholdes ved, at [virksomhed2] A/S sikrer, at konsulenten og bestyrelsen i selskabet vedbliver at besøge inden- og udenlandske museer med spændende og nytænkende koncepter for sammenhængende formidling. Det skyldes, at sådanne nytænkende og sammenhængende formidlingskoncepter netop skal opleves ved besøg på de pågældende museer.

Vi fastholder derfor, at der skal godkendes fradrag for rejseudgifterne.

Skulle Landsskatteretten finde, at den del af de samlede rejseudgifter, der af selskabet er anset som fradragsberettigede driftsudgifter, er private rejseudgifter for rejsedeltagerne, selvom rejsedeltagerne allerede har afholdt private udgifter i relation til de nævnte rejser, bedes Landsskatteretten være opmærksom på, at alle rejseudgifterne, der af selskabet er anset som erhvervsmæssige, vedrører både [virksomhed2] A/S' konsulent og formanden for bestyrelsen i [virksomhed2] A/S, der tillige var ansat som bogholder i selskabet.

Der mangler dermed i så fald grundlag for kun at anse en del af den del af de samlede rejseudgifter, der af selskabet er anset som erhvervsmæssige, afholdt 50 % i konsulentens og 50 % i bestyrelsesformanden og bogholderens interesse.

Sagens videre forløb

Vi fastholder under henvisning til det ovenfor anførte anmodningen om at få lejlighed til at fremføre vores synspunkter over for Landsskatterettens medlemmer ved et retsmøde, inden Landsskatteretten træffer afgørelse om klagerne.”

Retsmøde

Klagerens repræsentant gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og det materiale, der blev udleveret på retsmødet. Det var repræsentantens opfattelse, at ”60-dages-reglen”, jf. ligningslovens § 9 B, ikke er relevant, da selskabets adresse er sammenfaldende med klagerens. Det var endvidere repræsentantens opfattelse, at der ikke er oplysninger i sagen om, at klageren allerede fra den 1. januar 2017 har haft befordring i mere end 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder til arbejdspladsen i [by4].

På baggrund af den udleverede kontrolrapport fra 2005 anførte repræsentanten, at selskabet med kontrolrapporten har opnået en retsbeskyttet forventning vedrørende selskabets måde at håndtere skattefri kørselsgodtgørelse.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelse, at afgørelsen stadfæstes.

Landsskatterettens afgørelse

Som skattepligtig indkomst betragtes med undtagelse af særligt fastsatte begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi. Det fremgår af statsskattelovens § 4, stk. 1.

Til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser. Det fremgår af kildeskattelovens § 43, stk. 1.

Har en aktionær en bestemmende indflydelse på et selskabs dispositioner, og skønnes dette at have medført, at vilkårene ifølge en aftale afviger fra, hvad uafhængige parter ville have aftalt, kan skattemyndighederne korrigere selskabets og aktionærens indkomstansættelse i det omfang, ydelsen til aktionæren må antages reelt at være en udlodning.

Maskeret udlodning vedrørende selskabets udgifter til rejser og fortæring

Selskabet, hvori klageren er hovedaktionær, har i regnskabet for indkomstårene 2017 og 2018 fratrukket udgifter til rejser og fortæring på henholdsvis 36.633 kr. og 20.999 kr.

Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for udgifterne til rejser og fortæring, men har anset dem for maskeret udlodning til klageren.

I klagen er udgifterne for 2017 oplyst at vedrøre rejseudgifter til opfølgning på opgaver, studietur til [Tyskland] og Andalusien og for 2018 at vedrøre studietur til [Frankrig] og [Italien]. Udgifterne til Andalusien og [Italien] omhandler fly, fortæring i fly, taxakørsel fra lufthavn til lejet lejlighed, hotel, overnatning, diverse restaurantbesøg / bespisning, billeje samt forsikring og benzin.

Om fordelingen af rejseudgifterne er det oplyst, at de i 2017 fordeler sig med 6.191 kr. til opfølgning på opgaver, 8.600 kr. til studietur til [Tyskland] og 22.117 kr. for firmadelen til studie / ferietur. For 2018 fordeler de sig med 4.074 kr. til studietur til [Frankrig] og 16.925 kr. for firmadelen til studie / ferietur.

For rejserne til Andalusien og [Italien] er der fremlagt rejseprogram - udarbejdet efter rejserne, hvoraf det fremgår, at der har været foretaget besøg på diverse museer, kendte bygninger mm. Rejsen til Andalusien er foretaget i perioden fra den 7. til den 16. september 2017. Rejsen til [Italien] er foretaget i perioden fra den 5. til 16. juli 2018, og af programmet fremgår perioden fra den 7. til den 11. juli 2018 og den 13. og 14. juli 2018 som privat.

Videre er det oplyst, at baggrunden for de afholdte rejser er at kunne tilføre kunder nytænkning og inspiration.

Landsskatteretten finder, at selskabet ikke har dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der har været den nære og direkte forbindelse mellem rejseudgifterne og selskabets indkomsterhvervelse, som må kræves for at tillade, at selskabet fratrækker udgifterne som driftsomkostning.

Retten henser desuden til, at rejsernes aktiviteter har en generel karakter med et ikke ubetydeligt turistmæssigt islæt for så vidt angår rejserne til Andalusien og [Italien]. Der er tale om et almindeligt turistmæssigt program med et sparsomt fagligt indhold i relation til selskabets indkomstskabende aktiviteter, og det foregår under ledsagelse af ægtefælle. Videre lægges der vægt på, at det af programmerne fremgår, at der har været en del fritid for deltagerne i rejserne herunder, at 7 ud af 12 rejsedage til [Italien] i 2018 var privat.

Retten anser på det foreliggende grundlag udgifterne for afholdt i klagerens interesse. Retten finder desuden, at udgifterne skal kvalificeres som yderligere løn, hvorved klageren bliver skattepligtig af sin andel af beløbene i indkomstårene 2017 og 2018, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, og kildeskattelovens § 43, stk. 1.

Af de fremlagte oplysninger fremgår det, at de af selskabet afholdt udgifter til rejser og fortæring vedrører deltagelse af selskabets to aflønnede - for så vidt angår rejserne til Andalusien og [Italien]. For de øvrige rejser lægger retten til grund, at de alene er foretaget af klageren. Retten finder herefter, at de afholdte udgifter skal kvalificeres som yderligere løn til selskabets aflønnede med 25.575 kr. i 2017 og 12.537 kr. i 2018 til klageren.

Den påklagede afgørelse ændres således, at klageren i 2017 og 2018 beskattes af sin andel af rejseudgifterne som yderligere løn.

Maskeret udlodning vedrørende selskabets udgifter til skattefri kørselsgodtgørelse

Selskabet, hvori klageren er hovedaktionær, har i regnskabet for indkomstårene 2017 og 2018 fratrukket udgifter til skattefri kørselsgodtgørelse på henholdsvis 48.710 kr. i 2017 og 40.497 kr. i 2018.

Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for udgifterne til skattefri kørselsgodtgørelse, men har anset dem for maskeret udlodning til klageren.

En arbejdsgiver kan udbetale skattefri befordringsgodtgørelse for befordring, der er omfattet af ligningslovens § 9 B, som omhandler befordring af erhvervsmæssigkarakter. Det fremgår af ligningslovens § 9, stk. 4.

Følgende udgifter til befordring til og fra en arbejdsplads anses for erhvervsmæssig befordring ifølge ligningslovens § 9 B, stk. 1:

?	Befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder
?	Befordring mellem arbejdspladser og
?	Befordring inden for samme arbejdsplads.

Ifølge retspraksis regnes en arbejdsplads, der er sammenfaldende med bopælen, ikke for en arbejdsplads i relation til ligningslovens § 9 B. Dette fremgår bl.a. af SKM2001.427.VLR, hvor bopæl og arbejdsplads var sammenfaldende, og landsretten derfor fandt, at ejendommen ikke kunne anses som arbejdssted i ligningslovens § 9 B's forstand. Det samme fremgår også af præmisserne til SKM2003.336.HR.

Arbejdsgiveren skal kontrollere, om betingelserne for at udbetale skattefri godtgørelse er opfyldt. Ifølge § 2 i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse (bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000) er det en betingelse for at få udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse, at arbejdsgiveren har ført kontrol hermed, og at der foreligger bogføringsbilag, der indeholder:

Modtagerens navn, adresse og CPR-nr..
Kørslens erhvervsmæssige formål.
Dato for kørslen
Kørslens mål og eventuelle delmål
Angivelse af antal kørte kilometer
De anvendte satser
Beregning af befordringsgodtgørelsen

Henset til interessefælleskabet mellem selskabet og klageren må der imidlertid stilles skærpede dokumentationskrav til kontrol af udbetaling af kørselsgodtgørelse.

På det foreliggende grundlag finder Landsskatteretten, at der ikke kan godkendes fradrag for skattefri udbetaling af kørselsgodtgørelse til klageren, idet betingelserne for udbetaling af kørselsgodtgørelse ikke er opfyldt i henhold til ligningslovens § 9 B samt § 2 i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse, jævnfør ovenstående. Der er herved henset til, at kørslens erhvervsmæssige formål samt dato for den enkelte kørsel med angivelse af antal kørte kilometer ikke fremgår af de enkelte kørselsbilag. Videre er der henset til, at der er foretaget kørsel til [virksomhed1] i [by4] i mere end 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder.

Retten finder på det foreliggende grundlag, at udgifterne er afholdt i klagerens interesse, og henset til at klageren er aflønnet af selskabet, at de afholdte udgifter til kørselsgodtgørelse skal kvalificeres som yderligere løn, hvorfor klageren er skattepligtig af beløbene i indkomstårene 2017 og 2018, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, og kildeskattelovens § 43, stk. 1.

Den omstændighed, at ToldSkat i 2005 ikke har anfægtet selskabets opgørelse af udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse, kan ikke føre til, at selskabet har opnået en berettiget forventning om, at selskabets opgørelse af udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse ikke kan anfægtes for fremtidige indkomstår.

Fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads beregnes med udgangspunkt i den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet. Kilometertaksten er fastsat til 1,93 kr. for 2017 og til 1,94 kr. for 2018. Fradrag sker kun for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 km. Det fremgår af ligningslovens § 9 C.

Henset til, at der ubestridt har været foretaget kørsel til [virksomhed1], finder retten, at der kan godkendes fradrag for strækningen som kørsel mellem hjem og arbejdsplads, jf. ligningslovens § 9 C, med 14.806 kr. i 2017 og 15.535 kr. i 2018.

Hvis et kørselsregnskab skal danne grundlag for opgørelsen af fradrag for erhvervsmæssig kørsel, skal det opfylde følgende formkrav:

•	hvad kilometertælleren viste ved begyndelsen af den daglige kørsel og ved dens afslutning
•	datoen for kørslen
•	den daglige kørsels fordeling mellem privat og erhvervsmæssig kørsel
•	bestemmelsessteder for den erhvervsmæssige kørsel og lignende notater, der kan sandsynliggøre og eventuelt dokumentere regnskabet rigtighed

For kørslen til kundeopsøgende arbejde på 2.839 km finder retten, at der ikke løbende er ført et fyldestgørende kørselsregnskab, som opfylder formkravene, hvorfor der ikke kan godkendes kørselsfradrag herfor. Retten har herved henset til, at bilens kilometertæller ved dagens begyndelse og afslutning ikke er aflæst, ligesom der ikke foreligger oplysninger om den daglige kørsels fordeling mellem privat og erhvervsmæssig kørsel samt notater i øvrigt, der dokumenterer, at kørslen er erhvervsmæssig. Klageren har således ikke dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort at have kørselsudgifter omfattet af ligningslovens § 9 B vedrørende de 2.839 km. Videre finder retten, at der ikke kan imødekommes befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C for strækningen, henset til, at det modtagne kørselsmateriale ikke kan anses for tilstrækkeligt grundlag herfor, da de registrerede oplysninger er mangelfulde i forhold til at kunne foretage en kontrol af de kørte kilometer.

Den påklagede afgørelse ændres således, at klageren beskattes af modtaget skattefri kørselsgodtgø-

relse på henholdsvis 48.710 kr. i 2017 og 40.497 kr. i 2018 som yderligere løn. Videre imødekommes befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C for strækningen mellem hjem og [virksomhed1] med 14.806 kr. i 2017 og 15.535 kr. i 2018. Der godkendes ikke befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 B for kørslen til kundeopsøgende arbejde på 2.839 km.

Retten finder, at det af repræsentanten i øvrigt anførte ikke kan føre til andet resultat.