Kendelse af 25-10-2022 - indlagt i TaxCons database den 18-11-2022

Journalnr. 21-0019403

Indkomstårene 2017 og 2018

Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for skattefri udbetaling af kørselsgodtgørelse samt for udgifter til rejser og fortæring på henholdsvis 48.710 kr. og 36.633 kr. i indkomståret 2017 og på henholdsvis 40.497 kr. og 20.999 kr. i indkomståret 2018. Som en konsekvens heraf har Skattestyrelsen foretaget reguleringer i selskabets underskudssaldo og ændret fremførsel af underskud i selskabets skattepligtige indkomst.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse og godkender fradrag for udgifterne som yderligere vederlag samt tilbageregulerer underskudssaldoen og de anvendte underskudsfremførsler til det selvangivne.

Faktiske oplysninger

Selskabet [virksomhed1] A/S med CVR-nr. [...1], (herefter benævnt selskabet), udøver virksomhedsrådgivning og anden rådgivning om driftsledelse. Selskabet er beliggende [adresse1], [by1].

Selskabets formål er at yde strategisk og operationel rådgivning indenfor marketingsområdet samt medvirke ved implementering og markedsføringsaktiviteter på kultur- og erhvervsområdet. Hertil rådgivning om samarbejdsrelationer og -former mellem kultur- og erhvervslivet i bredeste forstand. Det er tillige selskabets formål at tilbyde en samarbejdsform, der tilpasses den enkelte kundes behov, herunder indgå som insourcet marketingsressource på stedet.

Af CVR fremgår, at selskabet blev stiftet den 1. juli 1998 under branchekoden ” 702200 Virksomhedsrådgivning og anden rådgivning om driftsledelse”, samt at ægtefællen, [person1], udtrådte som bestyrelsesformand den 18. oktober 2019. Videre fremgår det, at selskabet anvender kalenderåret som regnskabsår og har en registreret kapital på 500.000 kr., samt at selskabet fuldt ud ejes af [person2].

Selskabets ultimative hovedaktionær er således [person2]. Af oplysninger fra Skattestyrelsen fremgår det, at honorar fra selskabet er udbetalt med 60.000 kr. til hovedaktionær [person2] i både 2017 og 2018 samt med 55.000 kr. i 2017 og 30.000 kr. i 2018 til ægtefællen [person1].

Skattestyrelsen har oplyst, at selskabets skattepligtige indkomst er selvangivet med -29.837 kr. i 2017 og med 2.773 kr. i 2018 før anvendt underskud. Skattestyrelsen har ændret selskabets skattepligtige indkomst med henholdsvis 85.618 kr. i 2017 og 61.496 kr. i 2018, hvorefter den skattepligtige indkomst er ansat til henholdsvis 55.781 kr. i 2017 og 64.269 kr. i 2018 før modregning af tidligere års underskud.

Som en konsekvens af de foretagne ændringer i selskabets skattepligtige indkomst har Skattestyrelsen foretaget reguleringer i selskabets underskudssaldo og ændret fremførsel af underskud i selskabets skattepligtige indkomst således, at selskabets skattepligtige indkomst efter anvendt underskud er ansat til 0 kr. for 2017 og 34.902 kr. for 2018.

Underskudssaldoen er som følge heraf reguleret således:

År 2017
Selvangivet saldo pr. 1/1 2017	85.148 kr.
Regulering af skattepligtig indkomst	55.781 kr.
Ændret saldo pr. 31/12-2017	29.367 kr.

År 2018
Selvangivet saldo pr. 1/1 2018	29.367 kr.
Anvendt underskud jf. ovenstående	29.367 kr.
Ændret saldo pr. 31/12-2018	0 kr.

Som konsekvens af ændringerne for år 2017 og 2018 vil der ikke være underskud til fremførsel for indkomståret 2019.

I forbindelse med klagen er nedenstående oplyst:

”Om selskabets aktiviteter

Efter mange år i finanssektoren, senest som marketingchef i [finans1], var jeg med til at starte firmaet 1.1.1999 under navnet [virksomhed2] A/S med det daværende [virksomhed3] og en partner som medejere. Af flere årsager valgte partnere at stoppe og [virksomhed3] stoppede sine aktiviteter. Siden medio 2000 har jeg kørt selskabet alene og uden ansatte under navnet [virksomhed1] A/S.

Jeg oparbejdede en kundekreds med fokus på udvikling af strategier, herunder marketing, og formidlingskoncepter, primært med en kundekreds indenfor kulturverdenen. Jeg har desuden arbejdet som konsulent for [virksomhed4] gennem 15 år på projekter i hele landet fra [by2] til [ø1] og [by3] på [ø2] og har haft en række egne kunder i museumsverdenen. Se samlet oversigt over kunder og opgaver på næste side.

På deltid

Jeg er 72 år og har siden 2016 trappet aktiviteterne ned, så jeg alene har arbejdet som konsulent for [virksomhed5] i [by4] (en kunde som jeg har haft siden 2003) 3 dage om ugen a 4,5 – 5 timer pr. dag. En god måde at trappe ned på – troede jeg. Bemærk venligst dette, da det er en væsentligargumentation i min anke.

De seneste 6-7 år har jeg deltaget i museets udviklingsprojekt, som førte til affredning af [...] og behovet for udvikling af et helt nyt museumsbyggeri og formidlingskoncept.

Gennem alle årene som selvstændig har min hustru, [person1] ([...]), stået for bogføring i selskabet ([person1] var regnskabschef i [finans2], indtil hun gik på pension i 2015). Så hun var absolut kompetent til at varetage det lille selskabs regnskab. [virksomhed6] ved [person3] har alle årene udarbejdet årsrapport med bilag.

Imidlertid døde min hustru helt uventet den 18. oktober 2019 og lige siden har jeg kæmpet for blot at holde hovedet oven vande.

Jeg skulle være stoppet med at arbejde i efteråret 2019 pga. en større ankeloperation, da min hustru døde uventet den 18. oktober 2019. Museet tilbød mig at fortsætte efter min hustrus død, men i efteråret 2020 satte Corona-nedlukningen en stopper for min erhvervskarriere med undtagelse af et par opgaver på [virksomhed5], som skal afsluttes, når det igen bliver Corona-muligt.”

Nedenstående fremgår af oplysninger i brev af 14. november 2020 til Skattestyrelsen:

”...

De seneste år har jeg trappet ned, så jeg primært har arbejdet som konsulent for [virksomhed5] i [by4] og nogle få andre kulturinstitutioner, jf. fakturaer fra [virksomhed1] A/S.

...

I alle årene er det mig som direktør/eneste medarbejder, der har generet de fakturerede indtægter i firmaet.

...

I 2014 og 2015 trak jeg ikke løn i firmaet, dels fordi jeg trappede ned og indtægterne var begrænsede og dels fordi vores økonomi ikke nødvendiggjorde det. De seneste år har jeg kun trukket et begrænset beløb i årets sidste måned. Hver måned har jeg derfor indberettet 0-angivelse i jeres system, som foreskrevet, jf. Skats vejledning fra 2014, bilag 2.

...”

Af foreliggende oplysninger fra Skattestyrelsen fremgår det, at styrelsen i forbindelse med kontrol af selskabets skatteforhold for 2017 og 2018 har indkaldt regnskabsmateriale hos selskabet i form af blandt andet bankkontoudskrifter, skatteregnskaber, samtlige kontospecifikationer og senere samtlige indtægts- og udgiftsbilag.

På mødet med Skatteankestyrelsen den 12. oktober 2021 blev der udleveret bilagsmateriale, som viser:

•	den af klageren oparbejdede kundekreds gennem tid, bilag 1
•	eksempler på produkter, som aktiviteten har mundet ud i, bilag 2-7
•	udført arbejde i 2017 og 2018 honoreret af [virksomhed5] i [by4], bilag 8 og bilag 9
•	erklæring fra direktøren for [virksomhed5] med oplysninger om det udførte arbejde og forudsætningerne for samarbejdet, bilag 10

Af bilag 10 fremgår:

” På given foranledning skal jeg, som direktør for [virksomhed5] i [by4], anføre følgende:

• [virksomhed5] har siden 2003 haft tæt samarbejde med konsulent [person2] fra [virksomhed1] A/S om opgaver relateret til museets drift og udvikling, senest i forbindelse med projektet [projekt1], som er et bygnings- og formidlingsprojekt affødt af affredning af [...] og dermed arbejdet med etablering af et nyt museum.

• Forudsætningen for aftalen med [person2] har været, at arbejdet udføres på museet for at optimere samarbejde og kommunikation. Dette arbejde kan ikke udføres ”på afstand”, da det er helt afhængigt af tilstedeværelse. Og [person2] har levet op til sit firmas navn ([...]).

• Endelig bemærkes, at en af årsagerne til valget af [person2] som konsulent på udviklings- og formidlingsopgaver har været hans brede indsigt i museers formidlings-koncepter i både ind- og udland.”

Fradrag for kørselsgodtgørelse

Selskabet har i regnskabet for indkomstårene 2017 og 2018 fratrukket udgifter til kørselsgodtgørelse med henholdsvis 48.710 kr. og 40.497 kr.

Kørselsgodtgørelsen er ført månedligt på et bilag, hvoraf der fremgår:

•	Navn
•	Bilens registreringsnummer
•	Dato
•	Tekst (kørt fra og til)
•	Kørte km
•	Sats
•	Beløb
•	Møde / art
•	Dato og underskrift
•	Sammentælling af kørte km og beløb

Bilag vedrørende juni 2017 er ikke ført på et sådant bilag, men på et håndskrevet stykke papir, hvor registreringerne er ført ugentligt – på nær fire dage.

Af bilagene fremgår dato, oftest som ugentlige registreringer – dog få registreringer med datoangivelse, og de kørte kilometer som runde tal.

Kørslen til [virksomhed5] er oplyst til 80 km.

Beregning af kørselsgodtgørelsen er foretaget som et samlet månedligt beløb.

Formål med kørslen samt attestering af kørselsgodtgørelsen fremgår ikke af bilagene.

Hovedaktionæren har oplyst ikke at have fuldtidsarbejde de nævnte år, og han har kun arbejdet tre dage a 41/2 - 5 timer pr. uge. Videre, at han i 2017 og 2018 har haft en omsætning til [virksomhed5] på henholdsvis 214.000 kr. og 238.000 kr., hvoraf der for hvert år er hævet honorar til hovedaktionæren på 60.000 kr. ultimo årene. Kørslen til [virksomhed5] er i 2017 og 2018 oplyst til at udgøre henholdsvis 10.960 km og 11.440 km, hvilket udgør 137 gange i 2017 og 143 gange i 2018. Kørsel til kundeopfølgende arbejde er oplyst til at udgøre 2.839 km i 2017. Selskabet har herfor anvendt en takst på 3,53 kr./km i 2017 og 3,54 kr./km i 2018.

På retsmødet den 19. august 2022 uddelte selskabets repræsentant en ToldSkat rapport af 13. maj 2005. Det fremgår af rapporten, at ToldSkat har foretaget en partiel arbejdsgiverkontrol af [virksomhed1] A/S’ regnskabsgrundlag for 2004. Videre fremgår det, at kontrollen primært var rettet mod en gennemgang af selskabets udbetaling af skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse for 2004. Kontrollen medførte ingen bemærkninger.

Fradrag for rejser og fortæring

Selskabet har i regnskabet for indkomstårene 2017 og 2018 fratrukket udgifter til rejser og fortæring med henholdsvis 36.633 kr. og 20.999 kr.

Udgifter til rejser og fortæring er opgjort således:

Rejser og fortæring 2017	Beløb	Rejser 2018	Beløb
[Tyskland]	8.878 kr.	[Frankrig]	4.074 kr.
[by2]	5.488 kr.	[Italien]	16.925 kr.
Andalusien	22.267 kr.
I alt	36.633 kr.		20.999 kr.

Af klagen fremgår det:

”...

Af mine kommentarer til forslaget fremgår, at rejseudgifter med få undtagelser er betalt med firmaets kreditkort og dermed direkte debiteret firmaets konto. I disse digitale tider, får man ikke faktura med firmanavn, når man f.eks. betaler flybilletter, entrébilletter til museer, færgeoverfart m.v. Jeg erkender dog, at jeg i få tilfælde i både 2017 og 2018 har anvendt privat Mastercard til betaling med det formål at sikre kortets forsikringsdækning.

...

Nedenfor følger en oversigt over rejseudgifter fordelt på formål.

	2017	2018	Bemærkninger
Opfølgning på opgaver	Kr. 6.191
Studietur	Kr. 8.600	Kr. 4.074	2017: [Tyskland] 2018: [Frankrig]: Alene fly. Aflyst pga. sygdom *)
Studie- / ferietur Firmaandel	Kr. 22.117	Kr. 16.925
I alt	Kr. 36.908	Kr. 20.999

*) Formål: At besøge Musee[...], som er et kunstmuseum og kulturcenter, der åbnede oktober 2014. Et fantastisk byggeri, tegnet af [person4], hvor former og udtryk giver mindelser om skibe og sejl, og dermed til inspiration for mit arbejde som konsulent på [virksomhed5]s projekt, jf. tidligere.

...”

Af modtaget materiale fremgår det, at der er tale om rejser, som er afholdt af hovedaktionæren og dennes ægtefælle. Videre, at hovedaktionæren for nogle udgifter har foretaget udlæg for udgifterne.

Om rejserne er det oplyst, at de er foretaget for at kunne tilføre kunder nytænkning og inspiration.

Rejserne til Andalusien og [Italien]

For rejserne til Andalusien og [Italien] er der fremlagt rejseprogram, hvoraf det fremgår, at der har været foretaget besøg på diverse museer, kendte bygninger mm.

Rejsen til Andalusien er foretaget i perioden fra den 7. til den 16. september 2017, og der er besøgt:

•	[museum1]
•	[...]
•	[...]
•	[...]
•	Guided tur til [...]
•	[...]
•	[...] skulptur på Plaza [...]
•	Katedralen
•	[...] og [...]
•	Plaza [...]
•	[...] (marked)
•	[...]
•	[galleri1]

Rejsen til [Italien] er foretaget i perioden fra den 5. til 16. juli 2018, og der er besøgt:

•	[...] i [...]
•	[...]s fødehjem i [...]
•	Domkirken [...] med [...]
•	[...]
•	[...] kirke
•	[...]
•	[...] I [...]

Af programmet fremgår det, at perioden fra den 7. til den 11. juli 2018 og den 13. og 14. juli er privat.

Videre fremgår det, at de afholdte udgifter vedrører fly, fortæring i fly, taxakørsel fra lufthavn til lejet lejlighed, overnatning, diverse restaurantbesøg / bespisning, billeje samt forsikring og benzin, diverse museumsbesøg mm. Rejseprogrammerne fremstår, som om de er udfærdiget efter rejsernes afholdelse, idet udgifter til f.eks. fortæring og p-afgifter fremgår for dagene.

Der er ikke fremlagt rejseprogrammer vedrørende studietur til [Tyskland] i 2017 og [Frankrig] i 2018.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”...

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Det fremgår af Selskabslovens § 8, stk. 1, at selskabets skattepligtige indkomst skal opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler.

Vi har på grundlag af det modtaget regnskabsmateriale opgjort selskabets skattepligtige indkomst.

I henhold til Statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a kan der godkendes fradrag for de udgifter, der er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde årets omsætning.

Det er en betingelse for fradrag, at udgiften vedrører selskabet, og der foreligger en faktura.

Rejse- og kørselsgodtgørelse

Der ses at være fratrukket udgift på 85.618 kr. til rejse- og kørselsgodtgørelse.

Kørselsgodtgørelse	48.710 kr.
Rejser og fortæring	36.908 kr.
I alt	85.618 kr.

Kørselsgodtgørelse

Der kan ikke godkendes fradrag for skattefri udbetaling af kørselsgodtgørelse til [person2], idet betingelserne for udbetaling af kørselsgodtgørelse ikke er opfyldt i henhold til Ligningslovens § 9 B. [person2] er ikke lønmodtager i selskabet og dermed ikke omfattet af reglerne for at der kan ske skattefri udbetaling af kørselsgodtgørelse.

Der henvises til Juridisk vejledning afsnit C.A.4.3.3.3.1 og afsnit C.A.4.3.3.3.2.

Det kan endvidere oplyses, at skattefri befordringsgodtgørelse kun kan udbetales til bestyrelsesmedlemmer og lignende for kørsel vedrørende opgaver, som står i naturlig forbindelse med hvervet som medlem af bestyrelsen og lignende Se SKM2009.430.HR.

Udgiften anses ikke for at vedrøre selskabet, jf. Statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a.

Udgiften er afholdt af selskabet over for hovedaktionær. [person2] vil blive beskattet af det udbetalte beløb på 48.710 kr., som udlodning fra selskabet.

Forhøjelse 48.710 kr.

Rejser og fortæring

Der ses at være fratrukket følgende udgifter vedrørende rejser:

[Tyskland]	8.878 kr.
[by2]	5.488 kr.
Andalusien	22.267 kr.
I alt	36.633 kr.

Der kan ikke godkendes fradrag for udgifter til rejser, da rejserne ikke ses at vedrøre selskabet jf. Statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a. Fakturaerne ses ikke at være udskrevet til selskabet.

Udgiften er afholdt af selskabet over for hovedaktionær. [person2] vil blive beskattet af værdien af rejserne, som udlodning fra selskabet.

Forhøjelse 36.633 kr.

Forhøjelse i alt

Kørselsgodtgørelse	48.710 kr.
Rejser og fortæring	36.633 kr.
I alt	85.343 kr.

1.5. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse til afgørelse

Rejse- og kørselsgodtgørelse

Hovedaktionærer er kendetegnet ved, at de ejer en væsentlig del af eget selskab, typisk hele kapitalen. I det omfang en hovedaktionær er ansat i eget selskab, eksempelvis som lønnet direktør, kan der udbetales befordringsgodtgørelse.

Der er dog særlige krav til dokumentation. I en dom (SKM 2010.778 VLR) har Landsrettens flertal fundet, at som følge af, at skatteyderen som hovedanpartshaver og eneste ansatte i arbejdsgiverselskabet havde et interessefællesskab med selskabet, måtte der stilles strenge krav til dokumentationen for, at betingelserne for skattefrihed var opfyldt. I den konkrete sag medførte dette, at hovedaktionæren blev anset for at være skattepligtig af den udbetalte godtgørelse. Denne strenge bevisbyrde er fremhævet af SKAT igen i SKM 2016.578 BR.

I den forbindelse er det også særlig vigtigt at være opmærksom på, at det er et krav i praksis, at aktionæren reelt modtager en løbende A-indkomst/løn fra eget selskab, for at der overhovedet kan udbetales skattefri befordringsgodtgørelse. Der er ikke noget mindstekrav til lønnen, men den bør stå i et rimeligt forhold til de årlige godtgørelser.

I SKM 2017.591 fandt Landsskatteretten ikke, at en hovedaktionær, som arbejdede 5 dage om ugen i sit selskab og hævede DKK 1.000 om måneden i løn, kunne få udbetalt skattefrie godtgørelser på DKK 7.000-9.000 månedligt. Landsskatteretten lagde vægt på, at hovedaktionærens løn var ubetydelig og symbolsk for et fuldtidsarbejde. Endvidere ansås de udbetalte godtgørelser for skattepligtig løn, som var blevet konverteret til skattefrie godtgørelser

Der er udbetalt honorar på 60.000 kr., hvilket ikke står i rimelig forhold til den udbetalte kørselsgodtgørelse, hvor der er udbetalt 48.710 kr.

Der er skærpet dokumentations krav for udbetaling af kørselsgodtgørelse, når der er tale om udbetaling til hovedaktionær.

Betingelserne anses ikke for at være opfyldt, bilaget skal indeholde følgende informationer:

• Modtagerens navn, adresse og CPR-nr.

• Kørslens erhvervsmæssige formål

• Dato for kørsel

• Kørslens geografiske mål og eventuelle delmål

• Angivelse af antal kørte km

• De anvendte satser

• Beregning af godtgørelse

• Attestation i forbindelse med arbejdsgiverens kontrol

Der ses ikke at være påført, CPR-nr., det erhvervsmæssige formål og attestation i forbindelse med arbejdsgiverens kontrol.

Udgiften anses derfor fortsat ikke at vedrører selskabet.

Rejser og fortæring

Rejserne anses ikke for at vedrøre selskabet, da købene er foretaget af [person2].

Ifølge indsendt dokumentation er bilag til rejser udskrevet til [person2] og ikke til selskabet.

Det er derfor ikke selskabet der er omkostningsbærer.

Det oplyses, at hovedaktionær [person2] har foretaget udlæg for udgifterne, samt at rejserne er afholdt af hovedaktionæren og dennes ægtefælle, for at kunne tilføre kunder nytænkning og inspiration. Det fremgår af indsendt rejseprogram, at der har været foretaget besøg på museer, kendte bygninger osv.

Såfremt selskabet havde afholdt udgiften til de omtalte rejser, var det en betingelse for fradrag, at rejserne var afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde årets omsætning (Statsskattelovens § 6, stk. I, litra a)

Rejserne ses ikke at have en direkte sammenhæng med selskabets indkomstskabende aktivitet, idet der ikke er tale om besøg hos kunder, eller andre aftaler der kan henføres direkte til selskabets aktivitet og omsætning.

Rejser der er foretaget for at få inspiration er ikke fradragsberettiget.

Der henvises til Tfs 1989.599HRD og TSF 1990.317.ØLD

De afholdte rejser ville derfor ikke kunne fratrækkes som en driftsomkostning, hvis selskabet havde afholdt udgifterne.

Det fastholdes at der ikke kan godkendes fradrag for udgiften, idet det ikke er selskabet der er rette indkomstmodtager.

2. Selskabets indkomst for 2018

...

2. 4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

...

KM-penge

...

Udgiften er afholdt af selskabet over for hovedaktionær. [person2] vil blive beskattet af det udbetalte beløb på 40.497 kr., som udlodning fra selskabet.

Forhøjelse 40.497 kr.

Rejseudgifter

Der ses at være fratrukket følgende udgifter vedrørende rejser:

[Frankrig]	4.074 kr.
[Italien]	16.925 kr.
I alt	20.999 kr.

Der kan ikke godkendes fradrag for udgifter til rejser, da rejserne ikke ses at vedrøre selskabet jf. Statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a. Fakturaerne ses ikke at være udskrevet til selskabet.

Udgiften er afholdt af selskabet over for hovedaktionær. [person2] vil blive beskattet af værdien af rejserne, som udlodning fra selskabet.

Forhøjelse 20.999 kr.

Forhøjelse i alt
KM-penge	40.497 kr.
Rejseudgifter	20.999 kr.
I alt	61.496 kr.

2. 5. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse til afgørelse

KM-penge

...

Der er udbetalt honorar på 60.000 kr., hvilket ikke står i rimelig forhold til den udbetalte kørselsgodtgørelse, hvor der er udbetalt 40.497 kr.

...

Udgiften anses derfor fortsat ikke at vedrører selskabet.

Rejseudgifter

...

Det fastholdes at der ikke kan godkendes fradrag for udgiften, idet det ikke er selskabet der er rette indkomstmodtager.

3. Underskudssaldo

...

3. 4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Som det fremgår af punkt 1, vil der ske forhøjelse af den skattepligtige indkomst med 85.618 kr. for år 2017. Den skattepligtige indkomst vil efter regulering udgøre 55.781 kr. før modregning af tidligere års underskud.

For året 2018 vil der ske regulering af den skattepligtige indkomst med 61.496 kr., således at den skattepligtige indkomst bliver 64.269 kr.

Som konsekvens af ændringer for år 2017 og 2018 vil der ikke være underskud til modregning for år 2019.

Dette medfører regulering af underskudssaldo således:

År 2017
Selvangivet saldo pr. 1/1 2017	85.148 kr.
Regulering af skattepligtig indkomst	55.781 kr.
Ændret saldo pr. 31/12-2017	29.367 kr.

År 2018
Selvangivet saldo pr. 1/1 2018	29.367 kr.
Anvendt underskud jf. ovenstående	29.367 kr.
Ændret saldo pr. 31/12-2018	0 kr.

År 2019
Selvangivet saldo pr. 1/1 2019	0 kr.

...”

Klagerens opfattelse

Selskabet har fremsat påstand om, at der godkendes fradrag for skattefri udbetaling af kørselsgodtgørelse samt for udgifter til rejser og fortæring på henholdsvis 48.710 kr. og 36.633 kr. i indkomståret 2017 og på henholdsvis 40.497 kr. og 20.999 kr. i indkomståret 2018.

Videre har selskabet fremsat påstand om, at de afledte ændringer af selskabets anvendte skattemæssige underskud fra tidligere år og skattemæssige underskud til fremførsel skal ændres under henvisning til de ændringer af selskabets indkomst, der foretages, jf. de nedlagte påstande.

Subsidiært, at den udbetalte kørselsgodtgørelse kvalificeres som yderligere vederlag til hovedaktionæren for arbejde, der er udført for selskabet. Herved vil vederlaget til hovedaktionæren være fradragsberettiget for selskabet, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Endvidere subsidiært for så vidt angår den del af rejseudgifterne, der ikke kan anses som fradragsberettigede rejseudgifter, skal kvalificeres som yderligere vederlag til selskabets udførende konsulent og direktør henholdsvis bogholder og bestyrelsesformand.

Selskabet har som begrundelse for påstandene anført følgende:

”...

Afgørelsen har direkte sammenhæng med og effekt på min personlige skat, som også ændres. På grund af den direkte sammenhæng omhandler anken over Skattestyrelsens afgørelser både firmaet og mig personligt.

Det bemærkes, at jeg ved brev af 14. november 2020 kommenterede Skats ”forslag” af 13.10.2020. Jeg tillader mig at sammenfatte disse samt fremkomme med yderligere indsigelser og argumentationen, bl.a. baseret på Skats faktuelt fejlagtige konklusioner i deres afgørelse af 9. december 2020, jf. senere.

Skats forslag og efterfølgende afgørelse omfatter følgende punkter:

1. Kørselsgodtgørelse (inkl. Ejer-/ansættelsesforhold)

2. Rejser og fortæring

3. Telefon og avis

4. Firmaets underskudssaldo

5. Afsluttende indsigelser/bemærkninger

...

1. Kørselsgodtgørelse (inkl. Ejer-/ansættelsesforhold)

I beskrivelsen af selskabet skriver Skat, at der ingen ansatte er, og så jeg må jo være fyret! Jeg troede, at det kun var bestyrelsen, som kunne det. Af Skats afgørelse fremgår, at betingelserne for udbetaling af kørselsgodtgørelse ikke er opfyldt iht. Ligningslovens § 9 B, ”fordi jeg ikke er lønmodtager i selskabet”. Det er Skats udokumenterede påstand i både deres forslag og afgørelse.

Jeg skal derfor, i koncentreret form, sammenfatte mine indvendinger mod Skats forslag, som videreføres i deres afgørelse. Desuden vil jeg kommentere de yderligere begrundelser, som indgår i deres afgørelse, og som faktuelt er forkert funderede.

Sammenfatning af tidligere kommentarer til Skats forslag af 13.10.2020

Se venligst mit samlede svar af 14. november 2020 på forslaget fra Skat.

? Det fremgår ikke på hvilket lovgrundlag, jeg ikke anses som ansat direktør. Da der ikke er andre ansatte i firmaet, er jeg den eneste, som har generet de fakturerede indtægter til firmaet.

Ved firmaets start i 1999 blev jeg formelt ansat med direktørkontrakt, som loven foreskrev/-skriver.

Af Selskabsloven (tidligere Aktieselskabsloven) fremgår, hvordan et kapitalselskab kan vælge ledelsesstruktur (§ 111): ”Til at forestå den daglige ledelse skal bestyrelsen ansætte en direktion, der enten kan bestå af en eller flere personer blandt bestyrelsens egne medlemmer eller af personer, som ikke er medlem af bestyrelsen.” ”En direktør i et aktieselskab kan ikke være formand eller næstformand for bestyrelsen i aktieselskabet.”

Når jeg ikke er direktør, må det jo betyde, at selskabet drives ulovligt – if. Skat. Skat tilsidesætter Selskabsloven.

? Af firmaets registreringer i CVR-registret under Erhvervsstyrelsen fremgår, at jeg er direktør, og iansættelsesoplysninger for firmaet under e-indkomst på Skats indberetningsside står mit CPR-nr. som ansat.

? Kommentar til SKST’s begrundelser:

Skat henviser til Ligningslovens § 9 B stk. 1, reglerne om, hvilke udgifter til befordring til og fra en arbejdsplads, der kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Efter min/vores vurdering overholder firmaet disse regler.

Fsv. Angår firmaet anføres, at i henhold til Statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a kan der godkendes fradrag for de udgifter, der er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde årets omsætning. Og det er netop det, der er udført af den ansatte direktør/ejer. Fakturaer fremgår af bilagsmapperne, som Skat har haft til gennemsyn.

Skat anfører, at udgiften ikke anses at vedrøre selskabet, uagtet kørslen har været nødvendig for at genere den af firmaet fakturerede indtægt. Af vedlagte bilag fremgår en oversigt over kunder, for hvem der er løst opgaver gennem årene. Og det har naturligvis betydet en del kørsel. At køre til [by2] en tidlig morgen, holde fem timers møde og derefter køre hjem igen, er ikke en ”udflugt”.

? Skat henviser tillige til Juridisk vejledning C.A.4.3.3.3.1 og C.A.4.3.3.3.2 som argument. Et argument som jeg vil bestride, da lønmodtagere og medlemmer af bestyrelser specifikt nævnes som berettiget til kørselsgodtgørelse.

? Jeg tillader mig desuden at henvise til et par hjemmesider:

1. Skat: ”Personer, der modtager A-indkomst, kan få skattefri kørselsgodtgørelse.” Det gælder for eksempel nogle medlemmer af bestyrelser, råd og kommissioner.”

2. Skatteinform: ”For erhvervsmæssig kørsel i egen bil kan lønmodtagere få udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse efter standardsatserne herfor” ”Reglerne gælder også for hovedaktionærer.”

Jeg/vi er fortsat uforstående overfor Skats konklusion, at kørsel ikke vedrører selskabet og dets indtjening og er efter vores bedste vurdering uden belæg.

Hvis jeg skal følge Skats argumentation, må det så også medføre, at en ejer af et aktieselskab ikke kan deltage aktivt i selskabets aktiviteter og få dækket kørselsudgifter. Og det har jeg ikke fundet dokumentation for, tværtimod.

Indsigelse til Skats yderligere argumentation i afgørelse af 9.12.2020

Som det er fremgået fastholder Skat sin argumentation fra forslaget af 13.10.2020. Desuden tilføjes et nyt punkt ”1.5. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse til afgørelse”. Under dette punkt fremhæver Skat selv, at ”i det omfang en hovedaktionær er ansat i eget selskab, eksempelvis som lønnet direktør, kan der udbetales kørselsgodtgørelse.” Videre følger en gennemgang af dels forholdet mellem løn og kørselsgodtgørelse og dels dokumentationskrav.

Med Skats nye argumentation og henvisninger er jeg ærligt talt i tvivl, om Skat nu mener, at jeg alligevel kunne være ansat direktør og være berettiget til kørselsgodtgørelse og derfor tilføjer ny argumentation om forholdet mellem løn og kørselsgodtgørelse:

? Skat anfører, at der er udbetalt kr. 60.000 i honorar. Rettelig er der i alt udbetalt kr. 105.000 i 2017 og 90.000 i 2018, jf. nedenstående skema.

? Skat referer til en afgørelse fra Landsskatteretten SKM 2017.591. I modsætning til dette eksempel har jeg ikke har haft fuldtidsarbejde de nævnte år, men kun arbejdet tre dage a 41/2 - 5 timer pr. uge,

hvilket naturligvis afspejler også sig i omsætningen og den løn, der er udbetalt.

Post / konto	2017	2018	Bemærkninger
Omsætning: [virksomhed5]	Kr. 214.000	Kr. 238.000
Arbejde [virksomhed5]	3 dage a 41/2-5 timer pr. uge = 14-15 timer om ugen = ca. 56-60 timer pr. måned, svarende til ca. 35 %	3 dage a 41/2-5 timer pr. uge = 14-15 timer om ugen ca. 56-60 timer pr. måned, svarende til ca. 35 %
Hævet honorar	Kr. 115.000 (heraf kr. 55.000 til [person1] for bogholderi) *	Kr. 90.000 (heraf kr. 30.000 til [person1] for bogholderi) *	Skat siger kr. 60.000 hvert år, hvilket således er forkert
Kørsel til [virksomhed5]	10.960 km a kr. 3,53 = kr. 38.688,80	11.440 km a kr. 3,54 = kr. 40.497,60
Kørsel kundeopfølgning	2.839 km a kr. 3,53 = kr. 10.021,67	0

* Min nu afdøde hustru, som også var bestyrelsesmedlem.

? Dokumentationskrav:

Iflg. Skat overholder kørselsbilagene ikke dokumentationskravene. Det er korrekt på to ud af otte punkter, som er anført i Skats afgørelse, hvilket naturligvis er beklageligt, men uden betydning for fastsættelse af skattegrundlaget. I givet fald må jeg naturligvis tage min straf i form af en bøde/afgift, men at det skulle være en afgørende parameter for de skattemæssige ændringer, som angives, ville jeg finde urimeligt.

Sammenfatning: Kørselsgodtgørelse

Jeg må bestride, at Skat fyrer mig som ansat direktør, da denne beslutning strider mod Selskabslovens § 111. Dermed mener jeg mig berettiget til kørselsgodtgørelse iht. Statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a og Ligningslovens § 9 B stk. 1. Kørselsudgifterne har været en nødvendig udgift for at kunne opnå en indtjening i firmaet, som alene er genereret af mig. En reel omkostning tages ud af firmaet og påføres mig personligt. Andre driftsomkostninger til anfægtes ikke.

Med Skats afgørelse betyder det, at ejere af aktieselskaber ikke kan deltage aktivt i selskabet og få dækket nødvendige kørselsudgifter. En indiskutabel driftsudgift pålægges nu mig personligt uden kørselsfradrag.

Som nævnt tilføjer Skat et nyt punkt i deres afgørelse, som tilsyneladende er en åbning for, at jeg alligevel er berettiget til kørselsgodtgørelse. I forhold til den nævnte dom fra Landsskatteretten er det derfor vigtigt at understrege, at jeg ikke har arbejdet fuldtid de omhandlende år. Som nævnt er jeg nu 72 år, og har været på nedtrapning siden 2014. I 2017 og 2018 har jeg arbejdet ca. 35 % ift. normal fuldtid, hvilket også afspejler sig i indtjeningen, som ikke desto mindre har betydet kørsel til [virksomhed5] i [by4]. Jeg må derfor tilbagevise Skats argumentation, som ikke tager højde for dette forhold.

2. Studierejser og fortæring

For at kunne være attraktiv og varetage konsulentarbejde for kulturinstitutioner er det nødvendigt at være opdateret på, hvad der foregår og søge inspiration i ind- og udland. I nogle tilfælde er rejser med det formål kombineret med ferie. Derfor er der i disse tilfælde udarbejdet rejseregnskab, som specifikt angiver hhv. firmaets og den private andel.

Nedenfor følger indsigelser dels mod Skats forslag af 13.10.2020 og dels deres afgørelse af 9.12.2020.

? Skat fremhæver, at ”købene er foretaget af [person2]”. Det er rigtigt, jeg er eneste medarbejder, jf. tidligere. Endvidere, at ”if. Den indsendte dokumentation er bilag til rejser udskrevet til [person2] og ikke til selskabet” samt, at ”det oplyses, at hovedaktionær [person2] har foretaget udlæg for udgifterne”.

Dette er faktuelt forkert. Af mine kommentarer til forslaget fremgår, at rejseudgifter med få undtagelser er betalt med firmaets kreditkort og dermed direkte debiteret firmaets konto. I disse digitale tider, får man ikke faktura med firmanavn, når man f.eks. betaler flybilletter, entrébilletter til museer, færgeoverfart m.v. Jeg erkender dog, at jeg i få tilfælde i både 2017 og 2018 har anvendt privat Mastercard til betaling med det formål at sikre kortets forsikringsdækning.

Jeg har forgæves søgt at finde dokumentation for, at man ikke må ”lægge ud”. Andre udgifter er betalt, f.eks. via privat BS, hvorefter jeg refunderes det firmarelaterede. Og det har der ikke været bemærkninger til.

? Skat anfører, at rejserne er afholdt af hovedaktionær og dennes ægtefælle. Det er korrekt, at min nu afdøde hustru deltog i nogle af rejserne, men hun var også bestyrelsesformand og involveret sombogholder, jf. tidligere.

? Rejseudgifter, der er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, kan fratrækkes vedopgørelsen af den skattepligtige indkomst, efter SL § 6, stk. 1, litra a., hvilket netop er tilfældet. Det er essentielt, at jeg kan tilføre nytænkning til de projekter, jeg har været involveret i. Og når manbetænker, at jeg i mange år arbejdede som konsulent for [virksomhed4] på store og små projekter i helelandet samtidig med, at jeg havde andre ”direkte” kunder og nu er involveret i [virksomhed5]sprojekt om renovering/opførelse af et nyt museum til anslået kr. 500 mio., er det ikke nok at tage en tur til [museum3] eller [museum2] for at få inspiration (med al respekt for de museer).

? Ved afgørelsen af, om der er fradrag for udgifter til rejser efter SL § 6, stk. 1, litra a, skal der foretages en konkret vurdering i hver enkelt sag. Udgifterne til en rejse kan være fradragsberettiget for nogle af deltagerne, men ikke for alle deltagere. Det er ikke afgørende, hvem der arrangerer rejsen, men derimod rejsens konkrete indhold og dens relation til den enkelte rejsedeltagers indkomsterhvervelse.

Nedenfor følger en oversigt over rejseudgifter fordelt på formål.

	2017	2018	Bemærkninger
Opfølgning på opgaver	Kr. 6.191
Studietur	Kr. 8.600	Kr. 4.074	2017: [Tyskland] 2018: [Frankrig]: Alene fly. Aflyst pga. sygdom *)
Studie- / ferietur firmaandel	Kr. 22.117	Kr. 16.925
I alt	Kr. 36.908	Kr. 20.999

? Skat henviser til TfS 1989.599 HRD og TfS 1990.317 ØLD og konkluderer, at ”rejser, der er foretaget for at få inspiration ikke er fradragsberettiget”. Med henvisning til TfS 1988.560 VLD, TfS 1988.417 VLD og UfR 11979.413 VLD finder jeg ikke dette godtgjort. Grundlæggende, og som de nævnte retsafgørelser viser, kan man ikke sidestille brancher/sektorer, som fungerer på meget forskellige vilkår, hvilket de differentierede afgørelser netop viser. Jeg må derfor bestride Skats argumentation/afgørelse på dette område.

Sammenfatning: Rejser og fortæring

Skat forholder sig til firmaets købssituation ifb. Med rejser og fremhæver, at købene er foretaget af mig (ja, hvem ellers), bilag til rejser er udskrevet til [person2] og ikke til selskabet samt, at jeg har foretaget udlæg for udgifterne. Dette er faktuelt forkert. Rejseudgifter er, med få undtagelser, betalt med firmaets kreditkort og dermed direkte debiteret firmaets konto, ligesom jeg må fremhæve, man ikke får faktura med firmanavn, når man f.eks. betaler flybilletter, entrébilletter til museer, færgeoverfart m.v.

Jeg finder det ikke godtgjort, at man ikke må ”lægge ud”, ligesom det bemærkes, at dette er sket i andre tilfælde, via privat BS, uden bemærkninger.

Med henvisning til såvel SL § 6, stk. 1, litra a som LL § 8, stk.1 finder jeg det ikke godtgjort, at udgifterne til rejser og fortæring er uberettigede. Citat fra Skats hjemmeside: ”Har rejsen omvendt et overvejende fagligt/forretningsmæssigt indhold, mens et eventuelt turistmæssigt islæt, er af uvæsentligt omfang, sker der som udgangspunkt ingen beskatning, se eksempelvis SKM2001.612.LSR.”

Med henvisning til de retsafgørelser, som Skat fremdrager, finder jeg det ikke godtgjort, at ”inspirationsrejser” ikke er fradragsberettigede, hvilket de af mig nævnte retsafgørelser, efter min vurdering bekræfter.

3. Telefon og avis

? Telefon: Jeg har overfor Skat erkendt, at forglemmelsen og fejlen er min.

? Avis: Uagtet jeg er uenig i Skats afgørelse, har jeg tidligere accepteret afgørelsen pga. beløbets lille størrelse. Jeg påpegede dog i mit svar til Skat, at firmaer kan betale for avis uden skattemæssige konsekvenser for privatpersoner, hvis privatpersonen selv holder en avis SKM2011.183.SKAT (styresignal). Jeg fik dog ikke svar herpå i Skats afgørelse.

4. Firmaets underskudssaldo

Som en konsekvens af denne anke over Skats afgørelse om at ændre kørselsgodtgørelse og studieture/rejser for såvel [virksomhed1] A/S som mig personligt, anker jeg naturligvis også de foreslåede ændringer i firmaets underskudssaldo udover, hvad telefon og avis måtte medføre.

5. Afsluttende indsigelser/bemærkninger

For så vidt angår kørsel og rejser/fortæring konkluderer Skat, at beløbene anses for maskeret udbytte, hvilket jeg er uenig i. Iflg. Juridisk vejledning C.B.3.3 og C.B.3.6 beskattes udbytte/maskeret udbytte som aktieindkomst. På trods heraf har Skat foretaget regulering af min personlige indkomst.

Som det er fremgået, har jeg med undret konstateret, at Skat kan tilsidesætte lovgivning i sin sagsfremstilling. I dette tilfælde Selskabslovens § 111. Jeg mener mig berettiget til kørselsgodtgørelse iht. Statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a og Ligningslovens § 9 B stk. 1. Kørselsudgifterne har, på lige fod med andre driftsomkostninger, været en nødvendig udgift for at kunne opnå en indtjening i firmaet, som alene er genereret af mig. En indiskutabel driftsudgift pålægges nu mig personligt uden kørselsfradrag.

Hvis Skats afgørelse er lovlig, vil det betyde, at ejere af aktieselskaber ikke kan deltage aktivt i selskabet og samtidig få dækket nødvendige kørselsudgifter.

I afgørelsen (indgik ikke i Skats forslag) inddrager Skat nye argumenter og referencer, som henfører til ansatte og forholdet mellem løn og kørsel. Det er bemærkelsesværdigt, fordi de jo ikke (hidtil) harbetragtet mig som ansat/direktør. Men Skats henvisning til dom fra Landsskatteretten er ikke sammenlignelig med mine forhold, da jeg i de pågældende år ikke har arbejdet fuldtid, men kun ca. 35 %, men stadig har haft nødvendig kørsel til [virksomhed5] i [by4]. Skats argumentation er derfor ikke valid i forhold til deres afgørelse.

For så vidt angår rejser og fortæring er Skats konklusioner faktuelt forkerte. Ja, det er mig, der køber og betaler med firmaets kreditkort. Nej, man får ikke faktura med firmanavn, når man betaler flybilletter og færgeoverfarter på nettet eller entrébilletter til museer m.v. Ja, i nogle få tilfælde er der foretaget udlæg, men det er der også i andre situationer, uden bemærkninger fra Skats side. Med henvisning til såvel SL § 6, stk. 1, litra a som LL § 8, stk.1 det godtgjort, at udgifterne til rejser og fortæring er berettigede. Med henvisning til de retsafgørelser, som Skat fremdrager, finder jeg det ikke godtgjort, at ”inspirationsrejser” ikke er fradragsberettigede, hvilket de af mig nævnte retsafgørelser, efter min vurdering bekræfter.

...”

Repræsentanten har på mødet med Skatteankestyrelsen fremsat nedenstående opsummeringer:

”Klagesagens temaer

Klagesagen vedrører følgende ændringer af selskabets skatteansættelser for 2018-2019:

•	Ikke godkendt fradrag for udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse på 48.710 kr. for 2017 og på 40.497 kr. for 2018, der er omkvalificeret til maskerede udbytter til hovedaktionæren.

•	Ikke godkendt fradrag for rejseudgifter for 2017 på 36.633 kr. og rejseudgifter for 2018 på 20.999 kr., der i stedet er omkvalificeret til maskerede udbytter til hovedaktionæren.

•	Deraf følgende ændringer af anvendte skattemæssige underskud fra tidligere år og skattemæssige underskud til fremførsel.

Påstande

For så vidt ikke godkendte fradrag for skattefri kørselsgodtgørelse

Der nedlægges under klagesagen følgende påstand:

•	De selvangivne fradrag for skattefri kørselsgodtgørelse skal godkendes.

For så vidt angår ikke godkendte fradrag for rejseudgifter

Der nedlægges under klagesagen følgende principale påstand:

•	De selvangivne fradrag for rejseudgifter skal godkendes.

Der nedlægges under klagesagen følgende subsidiære påstand:

•

De selvangivne rejseudgifter skal godkendes for så vidt angår den del af rejseudgifterne, der kan anses om fradragsberettigede rejseudgifter, mens den øvrige del af rejseudgifterne skal kvalificeres som yderligere vederlag til selskabets udførende konsulent og direktør henholdsvis bogholder og bestyrelsesformand.

For så vidt angår afledte ændringer af anvendte skattemæssige underskud fra tidligere år og skattemæssige underskud til fremførsel

Der nedlægges under klagesagen påstand om, at:

•	De afledte ændringer af selskabets anvendte skattemæssige underskud fra tidligere år og skattemæssige underskud til fremførsel skal ændres under henvisning til de ændringer af selskabets indkomst, der foretages, jf. de ovenfor nedlagte påstande.

Sagens baggrund

Der henvises for så vidt angår sagens baggrund til opsummeringen i Skatteankestyrelsens sagsnr. 21-0019403.

Den påklagede afgørelse

Skattestyrelsens begrundelse for at nægte fradrag for skattefri kørselsgodtgørelse

Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for de udgifter til skattefri kørselsgodtgørelse, der er fratrukket ved opgørelsen af selskabets selvangivne indkomster for 2017 og 2018.

Skattestyrelsen har som begrundelse for, at der er nægtet fradrag for de ubetalte godtgørelser, henvist til følgende:

Der gælder særlige krav til dokumentationen for befordringsgodtgørelse til en hovedaktionær ansat i eget selskab, eksempelvis som lønnet direktør.

Vestre Landsret fandt i SKM2010.778.VLR, at der på grund af det interessefællesskab, som skatteyderen som hovedanpartshaver og eneste ansatte i arbejdsgiverselskabet havde med selskabet, måtte stilles strenge krav til dokumentationen for, at betingelserne for skattefrihed var opfyldt. Vestre Landsret fandt under henvisning hertil, at hovedaktionæren i den konkrete sag var skattepligtig af den udbetalte godtgørelse.

Samme forhold er fremhævet i SKM2016.578.BR.

Det er således ifølge praksis en forudsætning for, at der kan udbetales skattefri befordringsgodtgørelse til hovedaktionæren, at aktionæren modtager en løbende A-indkomst fra selskabet, der står i et rimeligt forhold til de årlige godtgørelser.

Landsskatteretten fandt i SKM2017.591.LSR, at en skattefri kørselsgodtgørelse på 7.000 – 9.000 kr. til en hovedaktionær, som arbejdede 5 dage om ugen i sit selskab og hævede 1.000 kr. om måneden i løn, ikke stod i et sådant rimeligt forhold. Den skattefri kørselsgodtgørelse blev derfor anset for at være yderligere løn.

De i nærværende sag udbetalte honorarer på 60.000 kr. står heller ikke i rimeligt forhold til de i nærværende sag udbetalte skattefrie kørselsgodtgørelser.

Der kan endvidere ikke godkendes fradrag for de udbetalte godtgørelser, da de fremlagte bilag ikke er påført CPR-nr., det erhvervsmæssige formål med kørslen og arbejdsgivers attestation af kontrol heraf.

Skattestyrelsens begrundelse for at nægte fradrag for rejseudgifter

Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for de rejseudgifter, der er fratrukket ved opgørelsen af selskabets indkomster for 2017 og 2018.

Skattestyrelsen har som begrundelse herfor anført, at selskabet ikke er rette omkostningsbærer.

Der er henvist til, at rejserne er afholdt for at kunne tilføre kunder nytænkning og inspiration, og at det af rejseprogrammerne fremgår, at der har været foretaget besøg på museer, kendte bygninger osv. Rejserne er således ikke anset for at have en direkte sammenhæng med selskabets indkomstgivende aktivitet, idet der ikke er tale om besøg hos kunder eller andre aftaler, der kan henføres direkte til selskabets aktivitet og omsætning.

Der er herved henvist til TfS1989.559.HRD og TfS1990.317.ØLD.

Skattestyrelsens begrundelse for at foretage afledte ændringer af anvendte skattemæssige underskud fremført fra tidligere år og skattemæssige underskud til fremførsel

Skattestyrelsens ændringer af de anvendte skattemæssige underskud fremført fra tidligere år og skattemæssige underskud til fremførsel er konsekvensændringer, der i det hele er afledt af de ovenfor nævnte ændringer af selskabets indkomster for 2017 og 2018.

Vores bemærkninger

Der mangler grundlag for at omkvalificere den skattefrie kørselsgodtgørelse

Selskabet har i 2017 og 2018 genereret indtægter på mere end 200.000 kr. pr. år, der er er optjent ved arbejde, der er udført for [virksomhed5] i [by4] i perioden fra og med januar 2017 til og med december 2018.

Arbejdet er ubestridt udført af selskabets hovedaktionær, der i 2017 og 2018 har modtaget vederlag fra selskabet på 60.000 kr. pr. år for udførelsen af det nævnte arbejde.

Selskabet har i de nævnte år ikke haft andre medarbejdere, der har kunnet udføre det arbejde, som selskabet har ydet og er vederlagt for af [virksomhed5]. Det fremgår derimod af erklæringen fra [virksomhed5]s direktør, at arbejdet i det hele udført af selskabets hovedaktionær.

Der er under disse omstændigheder ikke belæg for at omkvalificere den udbetalte skattefrie kørselsgodtgørelse til hovedaktionæren til maskeret udbytte til hovedaktionæren med begrundelsen, at hovedaktionæren ikke har udført lønnet arbejde for selskabet.

Vi er uforstående over for, at Skattestyrelsen har gjort bemærkninger, som foranlediger en antagelse om, at Skattestyrelsen er af den opfattelse, at hovedaktionæren udelukkende har været berettiget til skattefri godtgørelse relateret til bestyrelsesarbejde. Det er dokumenteret, at hovedaktionæren er aflønnet af selskabet for konsulentarbejde, der fra og med januar 2017 til og med december 2018 er udført for [virksomhed5].

Vi er også uforstående over for, at Skattestyrelsen har gjort bemærkninger, som foranlediger antagelser om, at den opgjorte godtgørelse for erhvervsmæssig befordring ikke står i et rimeligt forhold til det honorar, der er udbetalt til hovedaktionæren for det udførte arbejde. Nærværende sag er på ingen måde er sammenlignelig med SKM2017.591.LSR, som Skattestyrelsen har henvist til. Der er ikke i nærværende sag et misforhold mellem det honorar, som hovedaktionæren har modtaget for det arbejde, som han har udført for [virksomhed5] på vegne af selskabet, og den skattefrie godtgørelse for kørslen, der er foretaget som led i udførelsen af det nævnte arbejde.

Det forhold, at der ikke løbende er indberettet vederlag til hovedaktionæren for det arbejde, som hovedaktionæren ubestridt har udført for selskabet fra og med januar 2017 til og med december 2018, kan under disse omstændigheder ikke medføre, at der ikke kan godkendes fradrag for skattefri kørselsgodtgørelse til hovedaktionæren.

Det forhold, at der ikke på bilagene vedrørende kørselsgodtgørelsen er angivet CPR-nr. og dokumenteret arbejdsgiverkontrol af godtgørelsen, kan heller ikke medføre, at de udbetalte godtgørelser kan omkvalificeres, da alt arbejde, udover bogføringen, der er udført for selskabet, er udført af hovedaktionæren, og da hovedaktionæren tillige var den, der som direktør for selskabet skulle godkende, at der kunne udbetales kørselsgodtgørelse for den erhvervsmæssige kørsel.

Hvis Landsskatteretten vurderer, at Skattestyrelsen med rette har nægtet at godkende, at hovedaktionæren har været berettiget til at modtage skattefri kørselsgodtgørelse, må den udbetalte godtgørelse kvalificeres som yderligere vederlag til hovedaktionæren for arbejde, der er udført for selskabet. I så fald vil vederlaget til hovedaktionæren være fradragsberettiget for selskabet, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Der mangler grundlag for at omkvalificere rejseudgifterne

Skattestyrelsen har ikke bestridt de opgjorte rejseudgifter. Skattestyrelsen har imidlertid anset rejseudgifterne som private udgifter, der er afholdt af selskabet på vegne af hovedaktionæren.

Skattestyrelsen har som begrundelse herfor henvist til, at en del af de udgifter, der er afholdt til og under rejserne, er afholdt af hovedaktionæren og efterfølgende refunderet af selskabet.

Det forhold, at en del af de afholdte udgifter er betalt ved brug af firmaets kreditkort, mens en del af udgifterne er lagt ud af hovedaktionæren som udlæg på vegne af selskabet, kan ikke føre til konklusionen, at selskabet ikke er rette omkostningsbærer af udgifterne. De bilag, der indgår i regnskabsmaterialet, det forklarede og det fremlagte om baggrunden for, at de afholdte rejser var nødvendige for, at selskabet har kunnet levere de ydelser til [virksomhed5], som museet har hyret selskabet ind til og vederlagt selskabet for at yde, dokumenterer, at de fratrukne rejseudgifter er afholdt som et led i selskabets indkomsterhvervelse, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Det er under henvisning til det forklarede om baggrunden for, det ikke er alle udgifter til fortæring og overnatning, der er fratrukket af selskabet, endvidere godtgjort, at de fratrukne udgifter er opgjort under behørig opdeling af de samlede udgifter til rejser og fortæring på henholdsvis erhvervsmæssige og private udgifter.

Hvis Landsskatteretten ikke er enig i, at det er godtgjort, at der udelukkende er fratrukket rejseudgifter, der kan kvalificeres som erhvervsmæssige, skal Landsskatteretten tage stilling til, hvilken del af de fratrukne udgifter der kan anses som erhvervsmæssige udgifter, og hvilken del der må anses som private udgifter.

Landsskatteretten skal i så fald tage højde for det forklarede om, at rejserne har været nødvendige for selskabets indkomsterhvervelse. Vi henviser til det forklarede om baggrunden for rejserne og i den forbindelse til den fremlagte erklæring fra [virksomhed5]s direktør.

Vi gør gældende, at i hvert fald den del af de fratrukne udgifter, der vedrører hovedaktionærens deltagelse i rejserne, er afholdt som led i selskabets indkomsterhvervelse. Vi erindrer i den forbindelse om, at der allerede ved opgørelsen af de fratrukne rejseudgifter er taget højde for, at de erhvervsmæssige rejser har været kombineret med besøg og ophold af privat karakter, som ikke er indregnet i de fratrukne rejseudgifter.

Vi gør endvidere gældende, at der mangler grundlag for at anse den del af de fratrukne rejseudgifter, der vedrører hovedaktionærens hustrus deltagelse i rejserne, som maskeret udbytte til hovedaktionæren. Vi erindrer i den forbindelse om, at hovedaktionærens hustru var bestyrelsesformand i og bogholder for selskabet og har modtaget et meget beskedent vederlag for varetagelsen af disse funktioner af selskabet. Den del af rejseudgifterne, som Landsskatteretten måtte anse som afholdt på vegne af hovedaktionærens hustru, må under disse omstændigheder skulle omkvalificeres til yderligere vederlag til hovedaktionærens hustru for hendes arbejde for selskabet, og ikke til maskeret udbytte til hovedaktionæren.

Skulle Landsskatteretten finde, at en del af eller hele den del af de fratrukne rejseudgifter, der kan henføres til hovedaktionærens rejseaktivitet, tillige skal anses som private udgifter, må denne del af de afholdte rejseudgifter under de foreliggende omstændigheder tillige kvalificeres som yderligere vederlag til hovedaktionæren for det arbejde, som hovedaktionæren ubestridt har udført for selskabet.

De anvendte skattemæssige underskud fremført fra tidligere år og skattemæssige underskud

til fremførsel skal justeres

De anvendte skattemæssige underskud fremført fra tidligere år og de skattemæssige underskud til fremførsel, der kan opgøres ved udgangen af 2017, 2018 og 2019, skal justeres på baggrund af Landsskatterettens afgørelser om de ovenstående påstande.

...”

Repræsentanten har den 1. marts 2022 fremsat bemærkninger til den foreløbige vurdering af sagen:

”SANST’S SAGSNR. 21-0019403 OG [sag1]

Vi har modtaget Skatteankestyrelsens breve af 15. februar 2022, ved hvilke Skatteankestyrelsen har anmodet om vores bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelser til Skatteankestyrelsens indstilling til Landsskatteretten i de ovenfor nævnte sager.

Skattestyrelsens udtalelser

Skattestyrelsen har med sin udtalelse i Skatteankestyrelsens sagsnr. 21-0019403 i det hele tiltrådt Skatteankestyrelsens indstilling og dermed anerkendt, at de omstridte udgifter kan fradrages i selskabets indkomstopgørelse, dog som lønudgifter.

Skattestyrelsen har med sin udtalelse i Skatteankestyrelsens sagsnr. [sag1] indstillet den påklagede afgørelse stadfæstet, dog med den modifikation, at Skattestyrelsen nu anerkender, at der kan indrømmes fradrag for befordring, jf. ligningslovens § 9 C.

Skattestyrelsen har som begrundelse for, at de selvangivne skattefri kørselsgodtgørelser ikke kan godkendes, anført, at:

Det kan konstateres, at betingelserne for at udbetale befordringsgodtgørelse skattefri ikke er opfyldt, da der er udbetalt godtgørelse for kørsel mellem klagers sædvanlige bopæl og [virksomhed5] i mere end 60 dage inden for de forudgående 12 måneder. Desuden indeholder bilagene ikke kørslernes erhvervsmæssige formål og dato for de enkelte kørsler med angivelse af antal kørte kilometer.

Skattestyrelsen har som begrundelse for, at de selvangivne rejseudgifter ikke kan godkendes som fradragsberettigede, men skal beskattes som yderligere løn til selskabets direktør, anført, at:

Udgifterne vedrører rejser til [Tyskland], Andalusien, [Frankrig] og [Italien]. Der er alene fremlagt efterfølgende udarbejdede rejseprogrammer for rejserne til Andalusien og [Italien]. Heraf fremgår det, at der har været besøg på diverse museer og kendte bygninger.

Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for rejserne og fortæring i selskabet, men har anset dem som maskeret udlodning til klager, da det ikke er dokumenteret eller tilstrækkeligt dokumenteret, at udgifterne har haft en konkret og direkte sammenhæng med virksomhedens indkomsterhvervelse. Rejserne har haft en generel karakter, med et ikke ubetydeligt islæt, hvilket ikke berettiger selskabet til fradrag. Dette følger bl.a. af praksis i SKM2009.753.BR.

Udgifterne må anses for afholdt i klagers interesse, hvorved de samlede udgifter på 36.633 kr. i indkomståret 2017 og 20.999 kr. i indkomståret 2018 skal kvalificeres som yderligere løn, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1 og kildeskattelovens § 43, stk. 1.

Vores bemærkninger

Vi har tidligere, ved brev af 20. december 2021, afgivet vores bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling i Skatteankestyrelsens sagsnr. [sag1]. Disse bemærkninger fastholdes i det hele, idet vi i anledning af Skattestyrelsens udtalelse særligt skal gøre opmærksom på følgende forhold:

For så vidt angår den erhvervsmæssige kørsel

Skatteankestyrelsen og Skattestyrelsen har med sine indstillinger anerkendt, at der er gennemført kørsel fra [virksomhed1] A/S’ kontor til [virksomhed5] i det omfang, der er lagt til grund ved opgørelsen af de selvangivne fradrag for skattefri befordringsgodtgørelse. Denne erhvervsmæssige kørsel er tillige bekræftet af [virksomhed5]s direktør.

Kørslen kan udelukkende være gennemført af konsulenten og i konsulentens eneste bil. Det er tillige konsulenten, der som direktør i selskabet skulle have godkendt, at kørslen blev gennemført mod betaling af skattefri befordringsgodtgørelse.

Der er endvidere ikke tale om, at der er beregnet skattefri befordringsgodtgørelse fra hjemmet til arbejdspladsen. Der er beregnet skattefri befordringsgodtgørelse fra selskabets kontor til [virksomhed5] i [by4]. At selskabet har kontor på direktørens privatadresse, ændrer ikke herved. At der er indrettet et kontor til selskabet på denne adresse er i øvrigt afspejlet i tidligere indkomstopgørelser, idet Skattestyrelsen har anerkendt, at udgifterne til kontormøblerne har været fradragsberettigede for selskabet. Den af Skattestyrelsen omtalte 60 dages-regel er af denne grund ikke relevant.

Den beregnede skattefri kørselsgodtgørelse bør på denne baggrund godkendes efter en konkret vurdering af alle foreliggende omstændigheder.

Skulle Landsskatteretten vurdere, at der på grund af formelle mangler i de fremlagte regnskabsbilag ikke kan beregnes skattefri kørselsgodtgørelse på grundlag af de fremlagte regnskabsbilag, bør der beregnes skattefri kørselsgodtgørelse ud fra et skøn over den dokumenterede erhvervsmæssige kørsel.

Sådanne skønsmæssigt opgjorte skattefri kørselsgodtgørelser kan på grundlag af ovenstående oplysninger opgøres til hhv. 38.689 kr. og 40.498 kr., således:

137 x 80 x 3,53 = 38.689 kr.

143 x 80 x 3,54 = 40.498 kr.

Skulle Landsskatteretten være af den opfattelse, at det ikke på det foreliggende grundlag er godtgjort, at klageren har været berettiget til skattefri kørselsgodtgørelse, er vi enige med Skatteankestyrelsen i, at der skal godkendes fradrag for befordring i overensstemmelse med det af Skatteankestyrelsen indstillede.

For så vidt angår rejseudgifterne

[virksomhed5]s direktør har med den fremlagte erklæring bekræftet, at én af årsagerne til, at [virksomhed5] anvender [virksomhed1] som konsulent, er, at [virksomhed1] har en bred indsigt i museers formidlingskoncepter, herunder i udenlandske museers formidlingskoncepter.

En sådan bred indsigt i inden- og udenlandske museers formidlingskoncepter kan kun erhverves og vedligeholdes ved, at [virksomhed1] sikrer, at konsulenten og bestyrelsen i selskabet vedbliver at besøge inden- og udenlandske museer med spændende og nytænkende koncepter for sammenhængende formidling. Det skyldes, at sådanne nytænkende og sammenhængende formidlingskoncepter netop skal opleves ved besøg på de pågældende museer.

Vi fastholder derfor, at der skal godkendes fradrag for rejseudgifterne.

Skulle Landsskatteretten finde, at den del af de samlede rejseudgifter, der af selskabet er anset som fradragsberettigede driftsudgifter, er private rejseudgifter for rejsedeltagerne, selvom rejsedeltagerne allerede har afholdt private udgifter i relation til de nævnte rejser, bedes Landsskatteretten være opmærksom på, at alle rejseudgifterne, der af selskabet er anset som erhvervsmæssige, vedrører både [virksomhed1] A/S’ konsulent og formanden for bestyrelsen i [virksomhed1], der tillige var ansat som bogholder i selskabet.

Der mangler dermed i så fald grundlag for kun at anse en del af den del af de samlede rejseudgifter, der af selskabet er anset som erhvervsmæssige, afholdt 50 % i konsulentens og 50 % i bestyrelsesformanden og bogholderens interesse.

Sagens videre forløb

Vi fastholder under henvisning til det ovenfor anførte anmodningen om at få lejlighed til at fremføre vores synspunkter over for Landsskatterettens medlemmer ved et retsmøde, inden Landsskatteretten træffer afgørelse om klagerne.”

Retsmøde

Selskabets repræsentant gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og det materiale, der blev udleveret på retsmødet. Det var repræsentantens opfattelse, at ”60-dages-reglen”, jf. ligningslovens § 9 B, ikke er relevant, da selskabets adresse er sammenfaldende med hovedaktionærens. Det var endvidere repræsentantens opfattelse, at der ikke er oplysninger i sagen om, at hovedaktionæren allerede fra den 1. januar 2017 har haft befordring i mere end 60 arbejdsdage indenfor de forudgående 12 måneder til arbejdspladsen i [by4].

På baggrund af den udleverede kontrolrapport fra 2005 anførte repræsentanten, at selskabet med kontrolrapporten har opnået en retsbeskyttet forventning vedrørende selskabets måde at håndtere skattefri kørselsgodtgørelse.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelse, at Skatteankestyrelsens indstilling vedrørende selskabet blev fulgt, således at Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes.

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift og for, at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Udgifter til rejser, som afholdes i forbindelse med den skattepligtiges erhverv med det formål at opnå salg af varer og tjenesteydelser i det pågældende og senere indkomstår, kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i henhold til ligningslovens § 8, stk. 1.

For begge bestemmelser gælder, at rejserne skal have en konkret og direkte sammenhæng med selskabets indkomstskabende aktiviteter.

Hvis der i forbindelse med en afholdt rejse har været et turistmæssigt islæt, skal der foretages en konkret vurdering af, om rejseudgifterne er fradragsberettigede. Der må ved vurderingen lægges vægt på opholdets samlede tidsforbrug til henholdsvis faglige og ikke-faglige aktiviteter, ligesom der kan lægges vægt på, om der har deltaget ægtefæller eller ej. Der henvises til Østre Landsrets dom af 7. januar 2005, offentliggjort i SKM2005.62.ØLR.

Fradrag for rejser og fortæring

Selskabet har i regnskabet for indkomstårene 2017 og 2018 fratrukket udgifter til rejser og fortæring på henholdsvis 36.633 kr. og 20.999 kr.

I klagen er udgifterne for 2017 oplyst at vedrøre rejseudgifter til opfølgning på opgaver, studietur til [Tyskland] og Andalusien og for 2018 at vedrøre studietur til [Frankrig] og [Italien]. Udgifterne til Andalusien og [Italien] omhandler fly, fortæring i fly, taxakørsel fra lufthavn til lejet lejlighed, hotel, overnatning, diverse restaurantbesøg / bespisning, billeje samt forsikring og benzin.

Om fordelingen af rejseudgifterne er det oplyst, at de i 2017 fordeler sig med 6.191 kr. til opfølgning på opgaver, 8.600 kr. til studietur til [Tyskland] og 22.117 kr. for firmadelen til studie / ferietur. For 2018 fordeler de sig med 4.074 kr. til studietur til [Frankrig] og 16.925 kr. for firmadelen til studie / ferietur.

For rejserne til Andalusien og [Italien] er der fremlagt rejseprogram, hvoraf det fremgår, at der har været foretaget besøg på diverse museer, kendte bygninger og andre turistmæssige seværdigheder. Rejsen til Andalusien er foretaget i perioden fra den 7. til den 16. september 2017. Rejsen til [Italien] er foretaget i perioden fra den 5. til 16. juli 2018, hvor det af programmet fremgår, at perioden fra den 7. til den 11. juli 2018 og den 13. og 14. juli 2018 er privat.

Videre er det oplyst, at baggrunden for de afholdte rejser er at kunne tilføre kunder nytænkning og inspiration.

Landsskatteretten finder, at det fremlagte materiale og oplysningerne i øvrigt ikke dokumenterer eller sandsynliggør, at rejsernes aktiviteter har haft en konkret og direkte sammenhæng med selskabets drift.

Det er rettens opfattelse, at rejsernes aktiviteter har en generel karakter med et ikke ubetydeligt turistmæssigt islæt for så vidt angår rejserne til Andalusien og [Italien]. Der er tale om et almindeligt turistmæssigt program med et sparsomt fagligt indhold i relation til selskabets indkomstskabende aktiviteter, og det foregår under ledsagelse af ægtefælle. Videre lægges der vægt på, at det af programmerne fremgår, at der har været en del fritid for deltagerne i rejserne herunder, at 7 ud af 12 rejsedage til [Italien] i 2018 var privat. Hertil kommer, at ægtefællens funktion som bogholder og bestyrelsesformand ikke kan anses som en indtægtsskabende aktivitet for selskabet, hvorfor hendes deltagelse ikke kan anses for at medvirke til at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst.

På baggrund af de foreliggende oplysninger finder Landsskatteretten, at selskabet ikke har dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at rejserne samlet set havde en sådan konkret og direkte sammenhæng med selskabets indkomstskabende aktiviteter, at der kan godkendes fradrag for udgiften som en driftsomkostning efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, eller ligningslovens § 8, stk. 1.

Af de fremlagte oplysninger fremgår det, at de af selskabet afholdte udgifter til rejser og fortæring vedrører deltagelse af selskabets to honorarmodtagere - for så vidt angår rejserne til Andalusien og [Italien]. For de øvrige rejser lægger retten til grund, at de alene er foretaget af hovedaktionæren, [person2]. Retten finder herefter, at de afholdte udgifter skal kvalificeres som yderligere vederlag med 25.575 kr. i 2017 og 12.537 kr. i 2018 til hovedaktionæren, [person2], og med 50 % af henholdsvis 22.117 kr. og 16.925 kr., for rejser til Andalusien og [Italien], svarende til 11.058 kr. i 2017 og 8.462 kr. i 2018, til bogholder / bestyrelsesformand, [person1].

Retten godkender herefter fradrag for den samlede udgift på henholdsvis 36.633 kr. i 2017 og 20.999 kr. i 2018 som yderligere vederlag for selskabet, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Fradrag for kørselsgodtgørelse

En arbejdsgiver kan udbetale skattefri befordringsgodtgørelse for befordring, der er omfattet af ligningslovens § 9 B, som omhandler befordring af erhvervsmæssigkarakter. Det fremgår af ligningslovens § 9, stk. 4.

Følgende udgifter til befordring til og fra en arbejdsplads anses for erhvervsmæssig befordring ifølge ligningslovens § 9 B, stk. 1:

?	Befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder
?	Befordring mellem arbejdspladser og
?	Befordring inden for samme arbejdsplads.

Ifølge retspraksis regnes en arbejdsplads, der er sammenfaldende med bopælen, ikke for en arbejdsplads i relation til ligningslovens § 9 B. Dette fremgår bl.a. af SKM2001.427.VLR, hvor bopæl og arbejdsplads var sammenfaldende, og landsretten derfor fandt, at ejendommen ikke kunne anses som arbejdssted i ligningslovens § 9 B's forstand. Det samme fremgår også af præmisserne til SKM2003.336.HR.

Arbejdsgiveren skal kontrollere, om betingelserne for at udbetale skattefri godtgørelse er opfyldt. Ifølge § 2 i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse (bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000) er det en betingelse for at få udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse, at arbejdsgiveren har ført kontrol hermed, og at der foreligger bogføringsbilag, der indeholder:

Modtagerens navn, adresse og CPR-nr..
Kørslens erhvervsmæssige formål.
Dato for kørslen
Kørslens mål og eventuelle delmål
Angivelse af antal kørte kilometer
De anvendte satser
Beregning af befordringsgodtgørelsen

Henset til interessefælleskabet mellem selskabet og hovedaktionæren må der imidlertid stilles skærpede dokumentationskrav til kontrol af udbetaling af kørselsgodtgørelse.

På det foreliggende grundlag finder Landsskatteretten, at der ikke kan godkendes fradrag for skattefri udbetaling af kørselsgodtgørelse til hovedaktionæren, [person2], idet betingelserne for udbetaling af kørselsgodtgørelse ikke er opfyldt i henhold til ligningslovens § 9 B samt § 2 i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse. Der er herved henset til, at kørslens erhvervsmæssige formål samt dato for den enkelte kørsel med angivelse af antal kørte kilometer ikke fremgår af de enkelte kørselsbilag. Videre er der henset til, at der er foretaget kørsel til [virksomhed5] i [by4] i mere end 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder.

Retten finder herefter og henset til, at hovedaktionæren, [person2], har modtaget indkomst fra selskabet, at de afholdte udgifter til kørselsgodtgørelse skal kvalificeres som yderligere vederlag.

Den omstændighed, at ToldSkat i 2005 ikke har anfægtet selskabets opgørelse af udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse, kan ikke føre til, at selskabet har opnået en berettiget forventning om, at selskabets opgørelse af udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse ikke kan anfægtes for fremtidige indkomstår.

Retten godkender herefter fradrag for den samlede udgift til skattefri kørselsgodtgørelse på henholdsvis 48.710 kr. i 2017 og 40.497 kr. i 2018 som yderligere vederlag til hovedaktionæren, [person2].

Retten finder, at det af repræsentanten i øvrigt anførte ikke kan føre til andet resultat.

Afledte ændringer af anvendte skattemæssige underskud fra tidligere år og skattemæssige underskud til fremførsel

Landsskatteretten tilbagefører de anvendte skattemæssige underskud fra tidligere år og skattemæssige underskud til fremførsel således, at underskudssaldoen pr. 1. januar 2017 igen udgør 85.148 kr. henset til, at retten har ændret Skattestyrelsens afgørelse og anerkendt de fratrukne udgifter til udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse samt rejser og fortæring som fradrag for yderligere vederlag for selskabet.

Selskabets skattepligtige indkomst bliver herefter som selvangivet -29.837 kr. i 2017 og 2.773 kr. i 2018.