|
|
Kendelse af 09-01-2024 - indlagt i TaxCons database den 08-02-2024
Journalnr. 21-0019305
Klageren har for indkomstårene 2017 og 2018 anvendt reglerne for grænsegængere og derved fået overført sin ægtefælles uudnyttede personfradrag. For disse indkomstår har klageren indberettet rejseudgifter (fradrag for kost og logi) med henholdsvis 26.800 kr. og 27.400 kr. samt befordringsfradrag, idet klageren har haft skiftende arbejdspladser i Danmark, ligesom klageren har rejst til Polen.
Skattestyrelsen har ved den påklaget afgørelse anset klageren for at være fuldt skattepligtig til Danmark og med skattemæssigt hjemsted i Danmark, således at klageren for indkomstårene 2017 og 2018 ikke kan anvende reglerne for grænsegængere og ikke kan få overført sin ægtefælles uudnyttede personfradrag. For disse indkomstår har Skattestyrelsen nægtet klageren fradrag for rejseudgifter. Skattestyrelsen har ved den påklaget afgørelse ikke behandlet klagerens befordringsfradrag.
Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse vedrørende skattemæssigt hjemsted, idet klageren anses for at være hjemmehørende i Polen. Klageren kan herefter anvende reglerne for grænsegængere og få overført sin ægtefælles uudnyttede personfradrag i indkomstårene 2017-2018. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse vedrørende klagerens rejsefradrag.
Landsskatteretten afviser at behandle klagerens befordringsfradrag for indkomstårene 2017 og 2018, da det af klageren anførte i klagen herom, anses som en anmodning om genoptagelse af dette forhold, som Skattestyrelsen er rette myndighed til at behandle.
Faktiske oplysninger
Klageren er polsk statsborger og blev registreret i det danske folkeregister (CPR) den 1. februar 2013. Ifølge oplysninger fra CPR har klageren aldrig været registreret på en dansk adresse, men har siden den 14. august 2018 haft kontaktadresse på [adresse1], [by1].
Klageren har i forbindelse med klagen oplyst, at klageren har boet hos sine venner i [by1], og at alle havde deres eget værelse. Hertil er der fremlagt tre fakturaer fra maj og juli 2018 samt fra juni 2020, der er adresseret til klageren på adressen [adresse2], [by1]. Det fremgår af fakturaerne, at klageren har lejet et værelse på [adresse3] for 2.300 kr. om måneden. Fakturaerne er fra [person1], [adresse1], [by1], [...@...dk]. Ifølge klageren er der ikke udarbejdet en lejekontrakt mellem parterne.
Ejendommen på [adresse1], [by1], er i Bygnings- og Boligregisteret (BBR) registeret som en landbrugsejendom med fem bygninger. Ejendommen har blandt andet et stuehus på 225 m2 med seks værelser samt en bygning med en stueetage på 300 m2, der er registeret som en lade til halm, hø m.v., og en tagetage på 150 m2, der er registret som bolig med fem værelser. Bygningens stueetage er angivet som [adresse2], st., mens tagetagen er angiver som [adresse2], 1.
Klageren har i indkomstårene 2017 og 2018 modtaget A-indkomst med henholdsvis 314.135 kr. og 205.807 kr. fra [virksomhed1] v/[person2], CVR-nr. [...1], [adresse4], [by2]. Der er hertil indberettet henholdsvis 1.749 og 1.263 arbejdstimer.
Der er fremlagt to ansættelsesbeviser af 16. februar 2015 og 3. februar 2020 mellem klageren og [virksomhed1] v/[person2], hvorpå det er afkrydset, at klageren ”er beskæftiget på: Bygge og anlæg (ikke permanente arbejdspladser)”. Klageren har oplyst, at klageren i de omhandlede indkomstår har udført arbejde som brolægger i [by3], [by4], [by5], [by6] og det øvrige Sjælland. Derudover har klageren oplyst, at klagerens arbejdsuger er lange og at klageren kun når at komme hjem om aften for at sove og gøre sig klar til næste arbejdsdag.
Klageren har i indkomståret 2018 modtaget dagpenge fra [by1] Kommune med 47.678 kr., som er indberettet for perioden 27. september – 13. december 2018 og med 419 arbejdstimer.
Ifølge sagens oplysninger var klageren ude for en arbejdsulykke i august 2018. Klageren har hertil fremlagt udskrift fra [hospitalet] vedrørende indlæggelse i perioden 7. – 15. august 2018.
I indkomstårene 2017 og 2018 har klageren tillige modtaget børnefamilieydelser fra Danmark.
Ifølge sagens oplysninger har klageren bolig, ægtefælle og to børn i Polen. Klageren har oplyst, at klageren tidligere har fremlagt bopæls- og vielsesattest samt dokumentation for at ægtefællen i de omhandlede indkomstår ingen indkomst har haft i Polen til Skattestyrelsen.
I forbindelse med klagen, har klageren fremlagt kalendere for indkomstårene 2017 og 2018, hvorpå det er markeret, hvornår klageren har været i Polen og i Danmark.
Ved en optælling af klagerens markeringer på de fremlagte kalendere har klageren for indkomståret 2017 markeret 119 dage i Polen og 246 dage i Danmark. For indkomståret 2018 har klageren markeret 85 dage i Polen og 280 dage i Danmark. Ud fra markeringerne har klageren været i Polen 8 gange af 1,5-2,5 ugers varighed i indkomståret 2017, mens klageren i indkomståret 2018 har været i Polen 11 gange af 1-2 ugers varighed samt et par weekender.
Klageren har fremlagt to færgebilletter af 2. og 30. januar 2017 fra [Tyskland] til [by7] og en færgebillet af 10. februar 2017 fra [by7] til [Tyskland].
For indkomstårene 2017 og 2018 har klageren indberettet befordring i rubrik 51 med henholdsvis 14.269 kr. og 25.073 kr. samt rejseudgifter i rubrik 53 med henholdsvis 26.800 kr. og 27.400 kr. I indkomståret 2018 er der ved klagerens indberetning beregnet et ekstra befordringsfradrag med 13.900 kr., som gives til lønmodtagere, der bor i udkantskommuner.
Det fremgår af klagerens årsopgørelse for indkomståret 2017, opgørnr. 2, og årsopgørelse for indkomstår 2018, opgørnr. 4, (begge fra før den påklaget afgørelse), at klageren er anset som begrænset skattepligtig, at skatteberegningen er foretaget efter regler for grænsegængere, og at der ved skatteberegningen er taget hensyn til overførsel af uudnyttet personfradrag mellem ægtefæller.
På klagerens årsopgørelse for 2018, opgørnr. 5 af 9. december 2020 (efter den påklaget afgørelse), fremgår det, at klageren er anset som begrænset skattepligtig, hvortil der er opgjort skattepligtige dage, som klagerens helårsindkomst og -fradrag er beregnet ud fra.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har nægtet klageren fradrag for rejseudgifter for indkomstårene 2017 og 2018. Derudover har Skattestyrelsen ændret klagerens skattepligtig fra begrænset skattepligtig til fuld skattepligtig og skattemæssigt hjemmehørende i Danmark.
Som begrundelse har Skattestyrelsen anført følgende:
”[...]
Du kan ikke få overført din ægtefælles uudnyttede personfradrag, da du er fuld skattepligtig til Danmark og det vurderes du er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark jf. artikel 4 i Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen.
For at du ville kunne udnytte din ægtefælles uudnyttede personfradrag, ville det kræve din ægtefælle også var fuld skattepligtig til Danmark, eller du var skattemæssigt hjemmehørende i Polen jf. artikel 4 i Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen, og valgte beskatning efter grænsegænger-reglerne jf. kildeskattelovens § 5 A – 5 D.
Det skattemæssige hjemsted jf. artikel 4 i Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen, bestemmes på følgende måde:
Artikel 4 stk. 2 litra a:
”han skal anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han har en fast bolig til sin rådighed. Hvis han har en fast bolig til sin rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);”
Da du har bolig til rådighed i begge lande kan dit skattemæssige hjemsted ikke afgøres ud fra dette kriterie.
Det næste kriterie der skal kigges på er ”midtpunkt for sine livinteresser”. Det vurderes du har de stærkeste personlige interesser i Polen, på grund af det er der din familie bor. Derimod vurderes det du har de stærkeste økonomiske interesser i Danmark, da det er her du tjener din løn og du ingen indtægt har i Polen. Da dine personlige interesser trækker mod Polen og dine økonomiske interesser trækker mod Danmark, kan skattemæssigt hjemsted heller ikke afgøres efter dette kriterie, hvorfor der skal kigges på Artikel 4 stk. 2 litra b.
Artikel 4 stk. 2 litra b:
”hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt for sine livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han sædvanligvis har ophold;”
Da du arbejder fuld tid i Danmark, vurderes det du opholder dig mest i Danmark. Da du opholder dig mere i Danmark end i Polen, kan dit skattemæssige hjemsted afgøres efter dette kriterie, og dit skattemæssige hjemsted bliver derved Danmark.
Din sædvanlige bopæl jf. ligningslovens § 9A, vurderes til at være i Danmark da følgende tillægger den til at være i Danmark:
| • | Periodens længde |
| • | Opholdenes hyppighed |
| • | Økonomisk tilknytning |
Da din sædvanlige bopæl vurderes til at være i Danmark, vurderes det du har mulighed for at overnatte på din sædvanlige bopæl hver dag. Du opfylder derfor ikke kriterierne for at få fradrag jf. ligningslovens § 9A”
Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren for indkomstårene 2017 og 2018 er berettiget til fradrag for befordring og rejseudgifter (kost og logi) og til at få overført sin ægtefælles uudnyttede personfradrag.
Til støtte for påstanden har klagerens repræsentant anført følgende:
”[virksomhed2], skriver på vegne af [person3], som har henvendt sig hos os.
Han ønsker at klage over afgørelsen af sagen.
- Befordring og kost og logi 2017-2018. Han er håndværker med skiftende arbejdsplads i Danmark og der er blevet sendt bekræftelser fra de forskellige arbejdspladser i Danmark (min. 8km afstand fra den tidligere arbejdsplads pr. år).
- På grund af den økonomiske situation, som alle lande står i under COVID19 krisen, ønsker han ikke at søge om fradrag for ubenyttet hustrufradrag for 2019. Dog vil han gerne beholde det fradrag for 2017 og 2018, som han allerede har fået udbetalt.
Efter en rettelse fra SKAT, skal han betale 70.000kr. i restskat. Det er uacceptabelt, at han skal betale en så stor sum tilbage lige pludseligt. Med sådan en ændring går familien fallit. Kontrollen har påvirket [person3] psykisk, så han ikke har kunne passe sit arbejde, efter han har fået besked om ændringen. Han kan stadig ikke forstå, at kontrollen kunne afslutte med sådan et resultat. I 2021 kan man ikke pludselig lave en korrektion for tre tidligere år og pludselig forlange et så stort beløb.
[virksomhed2] hjælper med selvangivelser på omkring 1000 personer, hvoraf de fleste er udlændige, fordelt i hele Danmark.
Vi har altid haft et godt samarbejde med personalet fra SKAT og har været enige i forståelsen af de regler, som gjaldt i Danmark. I sidste år, altså 2020, kom der dog en del nye sagsbehandlere, som vi ikke tidligere havde stiftet bekendtskab med. Herfra blev de sager, som blev kontrolleret, vurderet med meget stor forskel i forhold til hinanden – selvom deres indhold var det samme:
Der er nogle sagsbehandlere, som godkender ligesom tidligere. Der er nogle som blot godkender befordringen, nogle godkender befordringen sammen med kost og logi og der er nogle, som ikke godkender noget som helst. Dette til trods for, at sagerne ligner hinanden med hustru, børn og egen lejlighed eller hus i udlandet.
Da sagerne vurderes forskelligt, selvom udgangspunktet er det samme, føler vores klienter – heriblandt [person3] – sig forskelsbehandlet.
Ofte er det sådan, at en person, som har været gennem kontrollen, får det hele godkendt – mens en anden person, fra den samme virksomhed og med lignende vilkår, ikke får noget godkendt.
Vi har mange års erfaring med årsopgørelser og har gennem tiden talt med mange sagsbehandlere fra SKAT.
De sidste mange år og op til oktober 2020, blev stamvurderingen truffet ud fra følgende punkter, hvortil vi vedlægger en kommentar, som er gældende for [person3]s sag:
Personlig tilknytning
Han taler ikke dansk, men kun polsk. Da han ikke kan tale med størstedelen af landets borgere, kan han derfor ikke have en personlig tilknytning til Danmark.
Social tilknytning
Det samme gælder her. Kan han ikke tale med nogle danskere, kan han ikke have en social tilknytning hertil.
Boligmæssig tilknytning
Han har sit eget hus i Polen. I Danmark bor han enten i en skurvogn eller på et mindre værelse, sammen med andre ansatte.
Familietilknytning
Han har sin familie i Polen, og ingen i Danmark.
Opholdshyppighed
I sin fritid opholder han sig ikke i Danmark. Han har lange arbejdsdage og afspadserer sine timer i Polen, hos sin familie.
Tilmelding til folkeregisteret
Dette er et krav, hvis man ønsker en dansk konto.
Økonomisk tilknytning
Mange sagsbehandlere godkender ikke fradrag på grund af den økonomiske tilknytning i 2021, som de ser som værende den mest vigtige.
Sagsbehandlerne ofte vurderer sagerne ud fra kun et eller to af punkterne, fremfor at danne vurderingen på baggrund af en samlet konklusion af alle punkterne. Dette har også været tilfældet for [person3]. Her har sagsbehandleren ikke benyttet sig af alle punkter, men derimod kun de punkter, som kunne afvise [person3]s sag.
Udover vedhæftede regler, vedhæfter vi en afgørelse fra 6. januar 2021. Personen fra afgørelsen har familie i Polen og besøger dem minimum en gang månedligt.
Vi finder det problematisk, at sager kan afgøres med store forskelle, selvom de er præcise kopier af hinanden.
Indholdet i de to sager er ens
Hvis familien ikke er flyttet til Danmark, mener vi, at centrum for ens livsinteresser er der, hvor ens familie og bekendte er.
[person3] arbejder som brolægger i virksomheden [virksomhed3], hvorfor han har mange forskellige arbejdspladser. Han arbejder særligt på Sjælland udenfor, hvor de er udsat for både regn, kulde, frost og sol. Denne type mennesker afhænger af småfoder, hvor de spiser, hvor end der er plads – om det måtte være bilen eller i vejkanten.
Afsluttende kommentarer:
[virksomhed2] har i mange år taget sig af sager fra udlændinge, som arbejder i Danmark. Vi har selvfølgelig et tæt samarbejde med SKAT. Når vi begynder et nyt afregningsår fra januar til marts måned, er vi løbende i tæt dialog med udenlandsk SKAT samt vores samarbejdspartner [virksomhed4]. Her får vi at vide, hvilke regler vi skal tage hensyn til. Det samme gælder for år 2021. I øjeblikket taler vi med [virksomhed4] angående reglerne for 2020: På den måde ved vi, hvordan vi skal selvangive for de flere tusinde mennesker, som henvender sig til os. Vi ønsker at udføre vores arbejde så godt, som muligt, derfor sikrer vi os altid en god kommunikation med de samarbejdspartnere, som har viden på området.
I 2020 talte vi med mange udenlandske sagsbehandlere fra SKAT angående specielle regler for 2019. De fortalte os, at vi skulle selvangive, som vi havde gjort det tidligere. I 2020 begyndte SKAT at lave massiv kontrol for 2017 og 2019. Der tjekkede de, ligesom tidligere, for dokumentation. Alle kontroller gik godt.
Sidste år sendte SKAT ikke nogen signaler om, at de ville lave om på reglerne. De første informationer fra SKAT om, at de har lavet om på muligheden for fradrag (for meget tidligere år) er først kommet i 2021, hvor vores kunder har henvendt sig til os. I modsætning til dette, har andre EU lande allerede i sidste år annonceret nye regler for 2021.
Derfor kan hverken vi - eller vores kunder - forstå, hvorfor SKAT slår ned på så mange udlændige økonomisk lige nu: Arbejdere, som hjalp Danmark med at udføre et godt stykke arbejde - særligt i byggebranchen. Her arbejder de 5 dage mellem 10-12 timer dagligt, samt om lørdagen 5-6 timer. Derfor er virksomhederne så effektive og får hurtigt bygninger op og stå.
Alle lande har brugt mange penge på de pludselige udgifter, som er kommet med COVID19 krisen. Det forstår vi godt. Men hvis SKAT mener, at der skal laves om på reglerne, burde de nye regler først komme i spil fra 2021 - dét er ærligt og noget, som vi alle kan forholde os til.
Vi mener, at SKAT var lidt for hurtige til at straffe de mennesker. Hvis der skal komme nye regler, må de være fremadseende for 2021, i stedet for pludselig at gælde for flere år tilbage. Vi er stærkt uenige i, at SKAT kan fratage penge fra tidligere år - når befordringer og bidrag allerede for længst er blev godkendt og dokumenteret godkendt!
Udover dette, oplever vi, at de nye skattekort, som SKAT laver i 2021, stadig findes med kost og logi samt befordringsfradrag på. Der er noget, som ikke stemmer overens: For de medarbejdere, som er på løbende 1 års kontrakter, er der stadig kost og logi samt befordringsfradrag, men man vil samtidig tage penge tilbage fra 2019. Det finder vi os uforstående over for.
De, som udtænker disse regler, må beslutte sig for, hvordan reglerne skal være, så alle vi sagsbehandlere - både i [virksomhed2], som dem i SKAT – kan handle i overensstemmelse med disse. På den måde kan vi alle være på samme side og lette sagsbehandlingen.
Vi har fået tilbagemeldinger fra nogle sager, som egentlig var afsluttet. Her fik vi fortalt, at personerne følte sig bestjålet af SKAT. De havde ikke tænkt, at Danmark, som er et retfærdigt land, også kan stjæle penge fra arbejdere. De har ikke ønsket at klage til Skatteankenævnet, fordi de ikke mente, at man kunne vinde sådan en sag mod de ”høje hatte”. I protest er de rejst til Norge, for at arbejde der. Firmaer i Norge har tilbudt dem overnatninger på hotel med gratis bespisning, samt frie rejser til deres hjemland med fly en gang om måneden.
For få år siden da medarbejdere fra SKAT med fagforeninger og andre medspillere deltog i møder på større arbejdspladser i Danmark, blev der givet oplysninger om, hvordan man skulle selvangive i Danmark. For eksempel: ønskede medarbejdere at få rejsebefordring, skulle de altid have rejsedokumentation. Det skulle være nemt at se og få bekræftet, at de havde pendlet hjem til deres familie i udlandet. Ved kost og logi, som firmaet ikke ville betale, blev medarbejderne oplært i, at de selv skulle føre det på selvangivelsen, såfremt de var håndværkere med skiftende arbejdspladser i Danmark. Reglen var og er stadig den i dag, at den næste arbejdsplads, for det nye år, skal ligge minimum 8 km fra den gamle arbejdsplads fra forrige år for medarbejderen. Hvis firmaet betaler logi, er medarbejderen stadig berettiget til kost. Under disse typer møde fik medarbejderne også oplyst, at hvis medarbejderne havde en hustru og de boede sammen, så kunne de søge om at få ubenyttet ægtefællefradrag. Ofte er det en mor, som skal tage sig af parrets børn, når faren arbejder i et andet land og ikke kan være behjælpelig med opdragelse og pasning af børnene.
Vi har desuden kontaktet større, danske virksomheder, som har anbefalet at gå sammen i denne type sager, som bliver dømt uretfærdigt. Sammen vil vi kontakte [organisation1] og [fagforening1], samt andre større relevante parter, for at fortælle dem, at der snart ikke bliver flere fremmedarbejdere i Danmark på grund af, at SKAT laver nye regler med tilbagevirkende kraft fra 2017. Ærlige folk forlader allerede i protest arbejdspladser på grund af regler, som egentlig burde starte i 2021, men pludselig starter med tilbagevirkende kraft.”
Klagerens repræsentant er kommet med følgende supplerende bemærkninger i forbindelse med Skatteankestyrelsens anmodning om oplysninger:
”[...]
Vi sender hermed uddybende kommentarer vedrørende de tre ønskede områder: Befordning, kost og logi samt ægtefælles uudnyttede personlige fradrag.
Befordring:
[person3] var grænsegænger i 2017-2019 og registreret hos SKAT som begrænset skattepligtig, da han var håndværker med skiftende arbejdsplads i Danmark.
Der blev tidligere tilsendt fuld dokumentation til [navn på sagsbehandler udeladt], som stod for SKAT’s kontrol af [person3] i perioden 2017-2019. Her blev der blandt andet tilsendt oplysninger om, at arbejdsopgaverne var udført i [by5], [by4], [by6] og [by3], samt det øvrige af Sjælland.
Ifølge skatteregler var der tale om nye arbejdsopgaver, som er over otte (8) kilometer væk fra den tidligere arbejdsplads. Hvert år fik [person3] en ny kontrakt med nye opgaver. Vi vedhæfter her kontrakt for 2015 og 2017, han kunne desværre ikke finde de øvrige. Alle kontrakter må fortsat være hos SKAT, da der blev oprettet nye forskudsopgørelser årligt.
Vi var selv overraskede over, at oplysningerne ikke blev godkendt af den ansatte hos SKAT.
Vedrørende [person3]s rejser til Polen, anfører han selv følgende:
”Jeg kom til Polen hver 5. uge, hvor jeg var hjemme i en uge af gangen. Mest med fly.”
[person3] har tilføjet en kalender for 2017 og 2018, som viser, hvornår han var i henholdsvis Polen og Danmark. Vi vedhæfter færgebilletter, som [person3] har genfundet.
I skrivelsen af 6. oktober 2023 anmoder I om [person3]s kontoudtog. Det er svært for [person3] at finde de bankoplysninger, som han har sendt tidligere, da han er udrejst af landet den 31. december 2022 og derfor ikke længere har adgang til digitale løsninger som MitID.
Kost og logi:
Til kost og logi anfører [person3] følgende:
”Jeg boede hos mine venner i [by1] - alle havde deres eget værelse. Jeg har ikke en kontrakt på dette, kun regninger. I Polen har jeg et hus sammen med min kone. 2 sønner, 23 års studier og 16 studier.”
Vi vedhæfter faktura som viser, at han månedligt har betalt kr. 2.300,- for at leje et værelse på 2,5x2,5 meter, hvor han har adgang til toilet og køkken. I Polen har han hustru, børn og et hus på 110 kvadratmeter – altså væsentligt anderledes forhold end hans bopæl i Danmark. Når han arbejder i Danmark er hans arbejdsuger lange, med op til 60 timers arbejde, hvorfor han kun når at komme hjem om aften for at sove og gøre sig klar til næste arbejdsdag.
I Polen er han tilknyttet en fiskeklub, som han bruger meget tid på og derudover er han tilknyttet den lokale kirke.
Sammenfattende kan man derfor konkludere, at hans livsinteresser er i Polen.
Uudnyttet ægtefællebidrag:
Der blev udfyldt blanket 04.031: ”Supplement til oplysningsskemaet for begrænset skattepligtige. Udfyldes af personer, der ønsker at blive beskattet efter reglerne for grænsegængere”, hvor det blev oplyst at hustruens indkomst var kr. 0,- (zl 0,-). Her blev der også tilsendt oplysninger angående hustruens indkomster fra Polen, vielsesattest samt bopælsattest for 2017-2019 til SKAT.
I blanketten står følgende ”Betingelsen for at blive omfattet af grænsegængerordningen er, at du har mindst 75 procent af dine globale indtægter beskattes i Danmark. De 75 procent opgøres efter særlige regler.” For [person3] og hans hustru er dette ikke blot 75 procent men hele 100 procent.
Vores bemærkninger:
Det viser sig, at reglerne nævnt for oven stadig gælder i 2022.
Dette undrer os, da vi i 2020 kontaktede [virksomhed4] – Statsautoriseret revision, angående nye skatteregler, som SKAT indførte. En skatteekspert fra [virksomhed4] rådgav os om de nye regler, som SKAT ville indføre i 2020. Derfor var der mange ændringer i tidligere årsopgørelser. Skatteeksperten undersøgte reglerne og vendte tilbage til os med en række af afgørelser fra Skatteankestyrelsen hvori der stod, at alle skattelettelser som befordringer, kost og logi samt uudnyttet ægtefællefradrag ville annulleres. Denne rådgivning betalte vi kr. 10.000,- eks. moms for.
Der viser sig, at der for 2020-2022 var personer, som alligevel fik tilkendt disse fradrag. Der er desuden stadig blanketter som 04.031 og 04.032 som man kan søge, og vi har oplevet, at flere af vores øvrige klienter – som arbejder i Danmark i mellem 10 og 15 år og med familie i udlandet – har fået godkendt disse.
Vi vedhæfter her et uddrag fra SKAT, som viser at befordring og kost og logi stadig er gældende i Danmark. Hvis disse regler er gældende i 2021 og lignende regler gælder den dag i dag – må man antage, at reglerne også gjaldt i perioden 2017-2018.
Skattefri godtgørelse til dækning af rejseudgifter m.v. gældende for 2021
[oversigt fra SKM2020.533.SKTST udeladt]
Slutteligt ønsker vi at henlede opmærksom på, at [person3] i 2018 var ude for en ulykke på sin arbejdsplads. Han faldt ned på en metalstand, som gennemborede hans mave og indre organer. Til dette noterer han selv følgende:
”Den 7.08. 2018 havde jeg en ulykke. Jeg gennemgik 5 operationer. Da jeg havde det bedre, gik jeg hjem, da lægen gav mig lov. Jeg blev fyret fra mit arbejde. Så tror jeg, at jeg i 2020 vendte tilbage til DK til den samme arbejdsgiver.”
På grund af ulykken er han blevet erklæret uarbejdsdygtig og er i gang med at søge førtidspension, da hans tilstand bliver værre og værre. Han forlod Danmark den 31. december 2022.
Efter ulykken har det ikke været nemt for [person3], hvis mentale tilstand er skrøbelig, da han blandt andet ikke længere kan være tilknyttet arbejdsmarkedet, som han ellers elsker.”
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten skal for indkomstårene 2017 og 2018 tage stilling til klagerens skattepligt, herunder skattemæssige hjemsted for at kunne afgøre, om klageren kan anvende reglerne for grænsegængere og derved få overført sin ægtefælles uudnyttede personfradrag. Derudover skal Landsskatteretten tage stilling til, hvorvidt klageren for de samme indkomstår er berettiget til fradrag for rejseudgifter efter ligningslovens § 9 A.
Landsskatteretten har ikke kompetence til at behandle klagerens befordringsfradrag for indkomstårene 2017 og 2018, idet Skattestyrelsen ved den påklaget afgørelse ikke har truffet afgørelse herom, jf. skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1. Det i klagen anførte om befordringsfradrag må i stedet anses for en anmodning om genoptagelse vedrørende dette forhold. Datoen for genoptagelsesanmodningen er herefter den 8. marts 2021, hvor Skatteankestyrelsen modtog klagen. Da Skattestyresen er rette myndighed til at behandle anmodningen om genoptagelse, afviser Landsskatteretten derfor at behandle forholdet vedrørende befordringsfradrag.
Skattepligt – dobbeltdomicil
Retsgrundlag
Personer, der har bopæl i Danmark, er fuldt skattepligtige til landet, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Derudover fremgår det af bestemmelsens nr. 2, at personer, der uden at have bopæl her i landet opholder sig her i et tidsrum af mindst seks måneder, heri medregnet kortvarige ophold i udlandet på grund af ferie eller lignende, er fuldt skattepligtige til Danmark. Skattepligten indtræder fra begyndelsen af det ophold her i landet, der begrunder skattepligten, jf. kildeskattelovens § 8, stk. 1.
I dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 6. december 2001 mellem Danmark og Polen, fremgår det af artikel 4, stk. 1, at udtrykket ”en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat”, betyder enhver person som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af bopæl, hjemsted, ledelsens sæde eller ethvert andet kriterium af lignende karakter, og omfatter også denne stat og enhver dertil hørende politisk underafdeling eller lokal myndighed. Dette udtryk omfatter dog ikke en person, som er skattepligtig i denne stat udelukkende af indkomst fra kilder i denne stat.
Det fremgår af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, at i de tilfælde, hvor en fysisk person er hjemmehørende i begge stater, bestemmes dennes status efter følgende regler:
| a) | han skal anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han har en fast bolig til sin rådighed. Hvis han har en fast bolig til sin rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser); |
| b) | hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt for sine livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han sædvanligvis har ophold; |
| c) | hvis han sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis han ikke har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han er statsborger |
| d) | hvis han er statsborger i begge stater, eller hvis han ikke er statsborger i nogen af dem, skal de kontraherende staters kompetente myndigheder afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale. |
Der er tale om en prioriteret orden.
Dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, fortolkes i overensstemmelse med OECD’s modeloverenskomst. Det fremgår af kommentarerne til artikel 4 om skattemæssigt hjemsted i modeloverenskomsten, at bopælen anses for at være det sted, hvor den fysiske person ejer eller råder over en bolig. Denne bolig skal være af vedvarende karakter, dvs. den fysiske person skal have etableret og bibeholdt den til stadig brug, i modsætning til det at opholde sig et bestemt sted under sådanne vilkår, at det er åbenbart, at opholdet er tilsigtet at være af kort varighed. Derudover fremgår det af kommentarerne, at det med hensyn til begrebet “bolig” skal bemærkes, at enhver form for bolig kan tages i betragtning (hus eller lejlighed, som tilhører eller er lejet af den fysiske person, lejet møbleret værelse). Men boligens varige karakter er væsentlig. Dette betyder, at personen skal have arrangeret det således, at boligen er til vedkommendes rådighed kontinuerligt til enhver tid, og ikke lejlighedsvis med henblik på et ophold, som efter årsagen til det i sagens natur er af kort varighed (ferierejse, forretningsrejse, uddannelsesrejse, deltagelse i kursus på en skole osv.).
Den konkrete sag – skattepligt
I indkomstårene 2017 og 2018 har klageren modtaget løn fra sin danske arbejdsgiver.
I forbindelse med klagen har klageren oplyst, at klageren har opholdt sig i Danmark i 246 dage i indkomståret 2017 og 280 dage i indkomståret 2018. Derudover er det oplyst, at klageren har lejet et værelse i Danmark, ligesom der er fremlagt et par fakturaer for lejebetaling. Klageren har ikke på noget tidspunkt været registeret på en dansk bopælsadresse i folkeregister, men har en bolig i Polen, hvor klagerens ægtefælle og børn bor, og som klageren besøger jævnligt.
Ud fra ovenstående forhold finder Landsskatteretten, at det som minimum kan lægges til grund, at klageren i indkomstårene 2017 og 2018 har taget ophold i Danmark, og som følge heraf som udgangspunkt er fuldt skattepligtig til Danmark i disse indkomstår, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2.
Da klageren samtidig har en bolig til rådighed i Polen, er klageren derfor hjemmehørende i både Polen og Danmark, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 1. Der foreligger herefter en dobbeltdomicilsituation omfattet af artikel 4, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten.
I og med at klageren i de omhandlede indkomstår er hjemmehørende i begge lande, skal klageren anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor klageren har en fast bolig til sin rådighed, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, litra a, 1. pkt.
Efter en konkret vurdering finder Landsskatteretten, at klageren ikke har haft en fast bolig til rådighed i Danmark i de omhandlede indkomstår. Herved er der bland andet henset til, at der ikke er udarbejdet en lejekontrakt for det værelse, som klageren har lejet i Danmark, og at lejen er opkrævet via faktura, hvilket ikke ses at tilsigte et varigt og kontinuerligt boligforhold. Derudover er der henset til, at klageren ikke har været registeret i folkeregisteret med en dansk bopælsadresse.
Da klageren ikke har haft en fast bolig til rådighed i Danmark, har klageren dermed været skattemæssigt hjemmehørende i Polen i indkomstårene 2017 og 2018, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten.
På den baggrund har klageren derfor kunne anvende reglerne for grænsegængere i disse indkomstår, jf. kildeskattelovens §§ 5 A-D. Klageren har således også været berettiget til at få overført sin ægtefælles uudnyttede personfradrag efter kildeskattelovens § 5 C. Det lægges herved til grund, at den kvalificerende indkomst i denne periode har udgjort mere end 75 pct. af globalindkomsten.
Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt.
Rejsefradrag
Retsgrundlag
Rejseudgifter, der påføres lønmodtageren, kan fratrækkes efter bestemmelserne i ligningslovens § 9 A, jf. herved bestemmelsens stk. 7. Rejseudgifter kan herefter fradrages enten med standardsatserne i stk. 2 og 3 eller med de faktiske udgifter. Fradrag kan dog ikke ske i det omfang, udgifterne er godtgjort af arbejdsgiveren eller overstiger fradragsbegrænsningen for det enkelte indkomstår.
I indkomstårene 2017 og 2018 var loftet for rejsefradrag henholdsvis 26.800 kr. og 27.400 kr.
Det er en betingelse for rejsefradrag, at der er tale om et midlertidigt arbejdssted og at rejsen varer mindst 24 timer. Det fremgår af ligningslovens § 9 A, stk. 1 og stk. 5.
En lønmodtager anses for at være på rejse, når lønmodtageren på grund af afstanden mellem sin sædvanlige bopæl og midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på bopælen, eller når arbejdsgiveren midlertidigt udsender lønmodtageren til et andet arbejdssted end lønmodtagerens sædvanlige arbejdssted, og dette medfører, at lønmodtageren ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl.
Efter ligningslovens § 9 A og § 9 C kan en skatteyder kun have én sædvanlig bopæl. Begrebet skal derfor ses i modsætning til andre opholdssteder. I tvivlstilfælde fastlægges den sædvanlige bopæl ud fra en samlet vurdering af, hvor den skattepligtige har centrum for sine livsinteresser. I vurderingen indgår forhold som personlig, social, familie- og boligmæssig tilknytning til stedet, opholdenes hyppighed og tilmelding til folkeregistret. Fastlæggelsen kan således ikke ske ud fra et enkelt kriterium.
I Østre Landsrets dom afsagt den 5. juli 2023, offentliggjort som SKM2023.547.ØLR, fandt retten ud fra en samlet vurdering af forholdene, at skatteyderens sædvanlige bopæl var boligen i Danmark. Retten lagde vægt på, at skatteyderens økonomiske og erhvervsmæssige interesser var i Danmark, hvor skatteyderen havde arbejdet siden 2014 hos samme arbejdsgiver i en stilling, der siden 2015 havde været tidsubegrænset, ligesom skatteyderen var tilmeldt en A-kasse i Danmark. Ydermere lagde retten vægt på, at skatteyderen siden 2014 havde haft samme bolig og været tilmeldt folkeregisteret på den samme adresse i Danmark, ligesom skatteyderen efter det oplyste havde opholdt sig mest i Danmark. Skatteyderens tilknytning til Polen og boligen i Polen fremstod i vidt omfang udokumenteret.
I byretsdommen af 18. juni 2008, offentliggjort som SKM2008.632.BR, fik skatteyderen ikke godkendt fradrag for befordring mellem Danmark og Finland, idet retten fandt, at centrum for skatteyderens livsinteresser var i Danmark, uanset at skatteyderens nærmeste pårørende opholdt sig i Finland. Retten lagde vægt på, at skatteyderen i væsentligt omfang bestred sit hverv som advokat fra kontoret i Danmark, hvor skatteyderen også var tilmeldt folkeregistret. Skatteyderens ophold i Finland hos kæreste og barn blev heroverfor anset for at være af midlertidig karakter.
Landsskatteretten har i SKM2023.199.LSR fastslået, at der ikke er noget til hinder for, at en skatteyder kan være skattemæssigt hjemmehørende efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten i ét land og have sædvanlig bopæl i forhold til befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C i et andet land, idet der er tale om to forskellige regelsæt, hvor der foretages to selvstændige vurderinger. Det samme gør sig gældende i forhold til rejsefradrag efter ligningslovens § 9 A.
Den konkrete sag - rejsefradrag
Klageren har indberettet det fulde rejsefradrag for indkomstårene 2017 og 2018.
Klageren har oplyst, at klageren i de omhandlede indkomstår har udført arbejde for sin danske arbejdsgiver i [by3], [by4], [by5], [by6] og det øvrige Sjælland.
Efter en samlet konkret vurdering finder Landsskatteretten, at klagerens sædvanlige bopæl i relation til rejsefradrag efter ligningslovens § 9 A har været i Danmark i de omhandlede indkomstår.
Der er herved lagt vægt på, at klagerens erhvervsmæssige tilknytningsforhold og økonomiske interesser har været i Danmark, idet klageren har haft indtægtsgivende arbejde ved den samme danske arbejdsgiver i indkomstårene 2017 og 2018, ligesom klageren ifølge de fremlagte ansættelsesbeviser også har arbejdet for den samme arbejdsgiver tilbage i 2015. Desuden har klageren modtaget børnefamilieydelser fra Danmark i begge indkomstår, ligesom klageren i en periode har modtaget dagpenge fra [by1] Kommune.
Derudover er der lagt vægt på, at klageren ud fra sine egne kalendere har opholdt sig væsentligt mere i Danmark end i Polen i de omhandlede indkomstår. I den sammenhæng er der også lagt vægt på, at klageren har lejet et værelse på [adresse2], [by1], hvor klageren ved sine ophold i Danmark og efter hver arbejdsdag anses at have boet og overnattet. Herved er der henset til, at klageren har oplyst, at klageren har boet hos venner i [by1] og kun har nået at komme hjem om aftenen for at sove og gøre sig klar til næste arbejdsdag.
Ud fra ovenstående har klageren derfor haft sædvanlig bopæl på adressen i [by1] i indkomstårene 2017 og 2018. Der er i den forbindelse ikke fremlagt oplysninger om, at klageren ved det udførte arbejde i [by3], [by4], [by5], [by6] og det øvrige Sjælland ikke har haft mulighed for at overnatte på adressen i [by1], hvorfor klageren ikke er berettiget til rejsefradrag.
I og med at klagerens sædvanlige bopæl efter ligningslovens § 9 A er i Danmark, anses klageren ved sine ophold i Danmark heller ikke at have været på rejse i forhold til boligen i Polen.
Landsskatteretten stadfæster herved Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt.