Kendelse af 24-09-2021 - indlagt i TaxCons database den 10-11-2021

Faktiske oplysninger

Klageren driver enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] med CVR-nr. [...1]. Virksomheden blev startet den 13. juli 2004 og beskæftiger sig med reparation af andre varer til personligt brug og husholdningsbrug.

Fra den 5. november 2004 til den 5. oktober 2011 hed firmaet [virksomhed2] v/[person1]. Fra den 6. oktober 2011 har virksomheden haft sit aktuelle navn.

Fra den 5. november 2004 til den 31. december 2007 var virksomhedens branche ”Låsesmede”. Fra den 31. december 2007 har virksomheden haft den aktuelle branchekode.

Virksomhedens regnskabsår følger kalenderåret.

Klageren har opgjort resultatet af sin virksomhed til et underskud på 585.165 kr. før renter.

Klageren har i regnskabet for indkomståret 2019 fratrukket tab på debitorerne [person2] og [person3] på i alt 772.300 kr.

Til støtte for udgiften har repræsentanten fremlagt et såkaldt lead sheet med beregning af tabet. Det oplyses i en note til opgørelsen, at de 772.300 kr. ikke omfatter renter, da det vurderes, at der ikke er tilstrækkelig dokumentation for, at disse har været indtægtsført.

Som bilag hertil er fremlagt følgende dokumentation.

5 lånedokumenter hvoraf fremgår følgende:

6 inkassopåkrav hvoraf fremgår følgende:

De to inkassopåkrav vedrørende den 26. februar 2010 er enslydende og omfatter følgende opgørelse af kravet:

”

”

En oversigt over kontobevægelser for en konto tilhørende ”ok – bryggenslåseser” for perioden 1. maj 2008 til 10. maj 2009. Det fremgår heraf, at der den 24. marts 2009 er foretaget en overførsel af 250.000 kr. med teksten ”Bgs [virksomhed3] ApS ApS”. Det fremgår af samme kontoudtog, at der fra samme konto i perioden februar 2009 til og med maj 2009 er foretaget udbetalinger vedr. ”Bgs [person1] privat”.

Et gældsbrev dateret den 29. december 2009, hvorved [person2] erkender at skylde [virksomhed2] v/[person1] 100.000 kr., som udbetales den 29. december 2009. Det fremgår, at lånet skal være tilbagebetalt senest den 28. februar 2010.

En udskrift af et kontoudtog fra [finans1], hvoraf det fremgår, at der den 29. december 2009 er overført 100.000 kr. fra ”[by3] Privatk.afd ”vedr. [person1]”.

Mailkorrespondance fra den 25. og 26. februar 2010, med følgende indhold:

”From: [...@...com]

To: [...@...com]

Subject: RE: hej

Date: Fri, 26 Feb 2010 09:35:35 +0000

der er nu overført 100 k

mvh [person1]

Date: Thu, 25 Feb 2010 16:56:57 -0500

Subject: Re: hej

From: [...@...com]

To: [...@...com]

Hej [person1],

Vi har haft strømsvigt på hele øen - jeg er først lige kommet online. Jeg vil ikke ringe så sent - ringer i morgen.

Det ville være super med en overførsel til [person2]s konto på det kontonummer du allerede har.

Du er en guttermand.

[person3]

2010/2/25 [person4] < [...@...co] >

hej ønsker du de 100k overført til

reg nr. [...] konto [...25]

eller ??

jeg kan nå det i dag

mvh [person4] og [person1]

ps husk at slap af og hvil ud”

En kontoudskrift fra [finans1], der viser en overførsel den 26. februar 2010 på 100.000 kr. med teksten ”Bgs [person2]”.

Endelig er der som bilag til repræsentantens lead sheet fremlagt en dom fra Østre Landsret af 21. oktober 2014, hvori [person2] og [person3] tilpligtes at anerkende, at der er aftalt værneting ved Retten i [by4] for de i sagen omhandlede krav, uanset at [person2] og [person3] på dette tidspunkt havde bopæl i [stat] i USA.

Følgende fremgår blandt andet af dommen:

”Supplerende sagsfremstilling

Selskaberne [virksomhed4] A/S (nu [virksomhed5] ApS) og [virksomhed3] ApS ejes af [person2] og [person3], og begge selskaber ledes af [person3].

Ved gældsbrev dateret 20. marts 2009, underskrevet af [person3] som låntager og af [person2] som selvskyldnerkautionist, erkendte [person3] at skylde [person1] 250.000 kr., der skulle tilbagebetales senest den 31. marts 2010.

Ved gældsbrev dateret 30. august 2009, underskrevet af [person2] på vegne af [virksomhed3] ApS som låntager og af [person3] som selvskyldnerkautionist, erkendte [virksomhed3] ApS at skylde [person1] 60.000 kr., der skulle tilbagebetales senest den 28. februar 2010.

Ved gældsbrev dateret 29. december 2009, underskrevet af [person2] som låntager og af [person3] som selvskyldnerkautionist, erkendte [person2] at skylde [person1] 100.000 kr., der skulle tilbagebetales senest den 28. februar 2010.

Ved gældsbrev dateret 29. december 2009, underskrevet af [person2] på vegne af [virksomhed3] ApS som låntager og af [person3] som selvskyldnerkautionist, erkendte [virksomhed3] ApS at skylde [person1] 120.000 kr., der skulle tilbagebetales senest den 31. marts 2010.

Ifølge kontoudtog, der efter det oplyste alle vedrører bankkonti tilhørende [person1], blev der i perioden fra den 1. februar 2010 til den 3. juni 2010 overført i alt 450.000 kr. til ”[person2]”.”

Der er ligeledes fremlagt et lead sheet med en beregning af den skattepligtige indkomst, med udgangspunkt i klagerens regnskabsmæssige resultat, samt en råbalance for perioden 1. januar 2019 til 31. december 2019 for klagerens virksomhed.

Der er fremlagt en dom af 31. maj 2016 fra Retten i [by4]. Det fremgår heraf, at Retten i [by4] finder 6 aftaler ugyldige, som klageren har indgået med [person3] og [person2], samt at klageren og to vidner har forklaret følgende ved hovedforhandlingen:

”[person1] har bl.a. forklaret, at han er uddannet låsesmed. Han er stærkt ordblind og led på daværende tidspunkt af depression og var meget stresset.

[person3] gav engang udtryk for, at han var interesseret i at købe en ejendom, som han havde sammen med en kollega, men det blev ikke til noget. Han hyggede sig privat med [person3] og dennes hustru [person2], og fra begyndelsen af 2009 begyndte han at låne de to, som han syntes var spændende og havde fuld tillid til, penge, først 250.000 kr. og senere ad flere gange andre betydelige beløb. Han tænkte ikke over, at [person3]s og [person2]s og selskaber somme tider stod som låntager. Pengene blev altid overført til [person2]s konto i [finans1]. [person3] og [person2] fik ham bl.a. også med i andelsboligforeninger. Han fik en lejlighed i en af dem, og fungerede som viceværet et år. Det var [person3], der stod for det hele, og parrets gæld var efterhånden løbet op, selvom han modtog et afdrag på 200.000 kr. i februar 2011. Midt i juli fik han et brev fra [person3], der ønskede et møde om restancer til en af foreningerne. Han måtte ikke medbringe venner eller rådgivere. Han bad om at blive fri, da han på daværende tidspunkt var sygemeldt på grund af stærk depression, men [person3] ringede ham op den 21. juli, og bad ham komme med det samme. De mødtes så, og [person3] læste 6 aftaleudkast meget hurtigt op. Han var herefter nødt til at gå på toilettet, og da han kom tilbage, havde [person3] været på computeren, og han underskrev de endelige aftaler, uden at de blev gennemgået. Han tror, de adskiller sig fra de oprindelige udkast, han fik læst op. Han har ikke haft noget med køb af en erhvervsandelslejlighed på [adresse3] at gøre (bilag 2). Han tror stadig ikke, at han helt forstår, hvad aftalen i relation til ejendommen i [by5] går ud på (bilag 3). Han mente, at han var gode venner med både [person3] og [person5], og forstår ikke hvad meningen med aftalen var (bilag 4). Han forstod heller ikke, hvad aftalerne om overdragelse af rettighederne til andelslejlighederne på [adresse4] og [adresse1] gik ud på (bilag 5-6). Dagen efter tog han aftalerne med hen til [person5], der sagde at det hele var vanvid. De tog sammen med [person6] hen til [person7], der skrev til [person3], at han, som denne måttet have kunnet forstå, ikke havde været i stand til gennemskue indholdet af aftalerne og derfor anså dem for ugyldige. Det reagerede [person3] først via sin advokat på i november.

[person6] har bl.a. forklaret, at han bor i Tyskland. Han har aldrig set [person3] og [person2]. På et tidspunkt, hvor han var i Danmark og befandt sig hos [person5], kom [person1] med nogle aftaler. [person5] var ligesom [person1] stærkt utilfreds med dem, og på [person5]s foranledning tog de hen til [person7]. Selv så vidnet ikke aftalerne.

[person7] har bl.a. forklaret, at han er jurist, ejendomsmægler og valuar. På et tidspunkt ringede [person1], som han kender, til ham, og han kom senere til stede sammen med [person5] og [person6]. [person1] viste ham 6 aftaler, som han dagen før havde indgået med [person3]. Han læste dem igennem og blev fuldstændig paf. [person1] fortalte, at [person3] havde presset ham til at underskrive aftalerne. [person1] er stærkt ordblind, og fik sløvende medicin på grund af depression. Det var helt tydeligt, at [person1] ikke var sig selv og ikke havde forstået, hvad han skrev under på. Da vidnet ikke mente at have tilstrækkelig juridisk indsigt, blev det til, at [person6] på [person1]s vegne skrev 8-10 linjer til [person3].”

Sagen blev anket til Østre Landsret, der afsagde dom den 5. februar 2018. Landsretten omgjorde byrettens dom med følgende begrundelse:

”Det er ubestridt, at [person1] på tidspunktet for aftalernes indgåelse den 21. juli 2011

havde psykiske problemer. [person1], der havde forretningsmæssig erfaring, har imidlertid ikke godtgjort, at der har foreligget omstændigheder, som indebærer, at aftalerne er helt eller delvist er ugyldige i medfør af en eller flere af bestemmelserne i aftalelovens § 30, § 31, § 33 og § 36. Landsretten har ved denne vurdering henset såvel til det oplyste om aftalernes økonomiske betydning for [person1] som til forholdene ved deres indgåelse og efterfølgende.

I betragtning af, at [person1] umiddelbart efter aftalernes indgåelse meddelte, at han anså aftalerne for at være ugyldige, har medkontrahentens forhold efter den 21. juli 2011 heller ikke på anden vis medført aftalernes ugyldighed. At [virksomhed5] A/S ikke har opfyldt aftalerne og ikke har foretaget deponering, kan ikke, som anført af [person1], føre til et andet resultat.

Således som sagen er forelagt og procederet, frifinder landsretten herefter [person2] og [person3].

Efter ankesagens udfald skal [person1] til [person2] og [person3] betale sagens omkostninger for begge retter med 139.300 kr. Det bemærkes herved, at [person2] og [person3] har afholdt i alt 29.300 kr. i retsafgift, der indgår i omkostningsbeløbet. Der er desuden tillagt [person2] og [person3], der ikke har oplyst ikke at være momsregistrerede, et beløb til dækning af udgifter til advokat på 110.000 kr. Dette beløb er skønsmæssigt fastsat under hensyn til sagsgenstandens værdi samt sagens karakter og omfang.”

Det bemærkes, at selskabet [virksomhed5] A/S, som nævnes i dommen, er et senere navn for det selskab, der i de 6 aftaler hed [virksomhed4] A/S. Under byretssagen gik [virksomhed3] A/S konkurs, og konkursboet ønskede ikke at indtræde i retssagen.

Yderligere er der fremlagt 6 aftaler vedrørende mellemværendet mellem klageren og [person2] og [person3]. De er alle underskrevet den 21. juli 2011.

Den første er en erklæring, afgivet af klageren personligt, med følgende indhold:

”1. Jeg har fungeret som bestyrelsesmedlem i [virksomhed4] a/s. Jeg har kun deltaget i 2 bestyrelsesmøder i den periode jeg sad i bestyrelsen.

2. Bestyrelsesposten betales kontant med kr. 5.000 som skal overføres på en konto efter min anvisning. Derefter skylder selskabet mig ikke noget.

3. Jeg bekræfter hermed, at jeg ikke har deltaget i møder, som selskabets aktionærer ikke er blevet orienteret om i form af bestyrelsesreferat.

4. Jeg bekræfter hermed, at jeg ikke har deltaget i forhandler med selskabets tidligere direktør, [person7], om pågældendes ansættelsesvilkår.”

Den anden er en aftale om salg af en erhvervsandelslejlighed indgået mellem [virksomhed4] a/s og [virksomhed2]service v/[person1]. Den har følgende indhold:

”1. Selskabet har finansieret [person1]’s køb af 1 stk. erhvervsandelslejlighed i [andelsboligforening], via modregning i selskabets tilgodehavende.

2. [person1] ønsker at annullere købet af andelen.

3. Det er aftalt mellem parterne, at selskabet på begge parters vegne, kontakter bestyrelsen for andelsboligforeningen, og tilbyder dem at tilbagekøbe erhvervsandelen til samme pris som [person1] har betalt plus restancer og gebyrer af enhver art. Sammenlagt til det medføre en betydeligt lavere købspris for andelsboligforeningen, end man formentlig kunne opnå i markedet, hvilket begge parter er indforstået med.

4. Andelsboligforeningens bestyrelse skal gives en rimelig frist til at meddele accept eller afslag på tilbuddet.

5. Såfremt bestyrelsen ønsker at tilbagekøbe andelslejligheden, er det aftalt at afregningen kun kan finde sted overfor selskabet, som har finansieret både indskud og restancer for [person1].

6. Såfremt bestyrelsen ikke ønsker at tilbagekøbe andelslejligheden, er det aftalt at selskabet overtager andelen til samme indskud og restancer som selskabet allerede har betalt, plus at selskabet skal betale eventuelle yderligere restancer til andelsboligforeningen.

Selskabet sætter derefter andelslejligheden til salg, og ethvert overskud tilfalder selskabet.”

Den tredje er en aftale om afvikling af et mellemværende indgået mellem [virksomhed3] ApS og klageren. Den har følgende indhold:

”I forbindelse med berammet tvangsauktion over ejendommen [adresse5], [by5] (ejendommen), afværgede selskabet tvangsauktionen ved at indgå en aftale med ejeren om selskabets køb af ejendommen.

Umiddelbart derefter overdrog selskabet ejendommen til et partnerskab bestående af [person1] og [person5] ([person5]).

Senere aftalte [person1] og [person5] at alene [person5] skulle eje ejendommen, og der blev indgået en købsaftale mellem selskabet og [person5].

Selskabet accepterede at [person1] bakkede ud af den indgåede aftale forudsat, at [person5] overholdt alle indgåede aftaler, således at selskabet ikke lider tab som følge af kun at have 1 handelspartner.

Det blev senere aftalt mellem selskabet og [person5], at selskabet skulle købe ejendommen tilbage, og at købesummen skulle berigtiges ved at selskabet overdrog retten til en andelslejlighed beliggende, [adresse1], [by1]. Et vilkår i aftalen mellem selskabet og [person5] var, at selskabet kunne sælge ejendommen til tredjemand, og at [person5] skulle tiltræde et skøde direkte med selskabets køber.

Da selskabet havde fundet en køber, blev der underskrevet et papirskøde, men [person5] senere har nægtet at signere skødet digitalt, således at skødet endnu ikke er tinglyst.

Selskabet har sammen med køberen, [person8] stævnet [person5].

Da forudsætningen om at [person5] skulle overholde enhver indgået aftale, som vilkår for at [person1] udtrådte af sine forpligtelser overfor selskabet, ikke er overholdt, agter selskabet at holde [person1] ansvarlig for ethvert tab det måtte lide som konsekvens af [person5]’ undladelse af at signere et digitale skøde.

For at undgå at [person1] inddrages i sagen, er der indgået følgende aftale:

1. Undertegnede [person1] bekræfter hermed at jeg personligt indestår for ethvert tab, selskabet måtte lide som konsekvens af aftaler der er indgået med [person5] vedrørende [adresse5] og andelslejligheden på [adresse1].

2. Ovennævnte indeståelse gælder ethvert tab på både andelslejligheden og/eller ejendommen ligesom indeståelsen også gælder ethvert tab selskabet måtte lide på sagsomkostninger i forbindelse med den verserende retssag.

3. Selskabet bekræfter, at ville betale de driftsomkostninger der vedrører selskabets ejertid, fratrukket de sagsomkostninger selskabet har haft på at stævne [person5].”

Den fjerde er en bekræftelse på overtagelse af visse forpligtelser, der er indgået mellem [virksomhed3] ApS og klageren. Den har følgende indhold:

”Undertegnede [person1], bekræfter hermed med min underskrift, at have indfriet ethvert tilgodehavende imellem [person3], [virksomhed3] ApS, [virksomhed4] a/s samt beslægtede selskaber på den ene side og [person5] på den anden side.

Ethvert krav der måtte blive rettet imod en eller flere personer eller selskaber fra ovennævnte kreds, af [person5], hæfter undertegnede personligt for med hele min formue.”

Den femte er en aftale om afvikling af et mellemværende mellem [virksomhed4] a/s og klageren med følgende indhold:

”1. Med denne aftale overdrager [person1] retten til andelslejligheden [adresse4], 5. tv. til [virksomhed4] a/s. Købesummen er aftalt til kr. 1.245.865,- inklusive samtlige forbedringer.

2. Køber overtager lejligheden den 01.07.2011, og fra denne dato betaler køber boligafgift og alle andre omkostninger til foreningen.

3. Køber sætter lejligheden til salg hos en mægler umiddelbart efter, at denne aftale er underskrevet. Ethvert overskud der måtte komme fra salg af lejligheden tilfalder køber.

4. Købesummen berigtiges på følgende måde:

a. Køber overtager gæld for indskud og restancer til andelsboligforeningen227.000,-

b. Køber betaler kontant til sælger: 1.018.865,-

Betaling i alt:1.245.865,-

5. Kontantdelen af købesummen (kr. 1.245.865) forfalder til betaling senest 2 uger efter, at lejligheden er solgt til 3. mand, dog senest den 31.12.2011, uanset om lejligheden er solgt eller ej. Beløbet forrentes med 20 % p.a. fra den 23. juli til betaling har fundet sted.

6. Der er hos andelsboligforeningens administrator registreret restancer for manglende betaling af indskud og restancer for manglende boligafgift på kr. 227.000,- Køber overtager forpligtelsen til at betale disse restancer, som en del af den aftalte købesum, jævnfør ovenfor pkt. 4.

7. Ethvert mellemværende mellem parterne, derunder ethvert lån der er ydet fra [person1] til køberen, [person3], [person2] eller andre med [person3] beslægtede selskaber, ikke blot vedrørende denne lejlighed eller ejendom er udlignet med denne aftale. [person1] og den ovennævnte kreds af personer og selskaber skylder herefter ikke hinanden noget, bortset fra hvad der specifikt fremgår af nærværende aftale.

8. Såfremt køber misligholder aftalen, og ikke senest den 31.12.2011 har betalt den fulde købesum til sælger, annulleres handlen, og lejligheden falder tilbage til sælger, som derefter frit kan sælge den til hvilken pris han måtte ønske. Ethvert overskud i forhold til den købesum parterne i denne aftale har aftalt, tilfalder da [person1]. Såfremt handlen annulleres er parterne ikke hinanden noget beløb skyldigt.

9. Køber får med denne aftale fuldmagt til, på begge parters vegne, at instruere andelsboligforeningens bestyrelse og administrator om ejerskiftet.

10. Sælger udtræder af bestyrelsen med øjeblikkelig varsel.”

Den sjette aftale er en aftale om afvikling af et mellemværende, der er indgået mellem [virksomhed3] ApS og klageren. Den har følgende indhold:

”1.1. Sælger bekræfter med denne aftale at have overdraget retten til andelslejligheden [adresse1], 2. tv. til køber. Købesummen er aftalt til 209.000 kr. som er berigtiget ved udligning af andre mellemværender mellem parterne.

1.2. Køber bekræfter at have overtaget enhver forpligtelse og restancer som sælger står registreret med overfor andelsboligforeningen [adresse1].

1.3. Da sælger ikke længere er andelshaver i ejendommen, træder han ud af bestyrelsen i andelsboligforeningen pr. dags dato.

1.4. Sælger bekræfter, at hverken køber, [person3], hans kone [person2], [virksomhed4] a/s eller andre beslægtede selskaber skylder sælger noget beløb, og at ethvert lån sælger har ydet til ovenstående kreds af personer og selskaber er betalt og endeligt afregnet.

1.5. Køber overtager lejligheden den 15. maj 2011.”

For Skattestyrelsen er der fremlagt en artikel fra Ekstra Bladet, dateret den 15. februar 2012, hvori [person3] og [person2] beskyldes for at være et par svindlere, der opkøber andelsboligforeninger og sælger andelene til kunstigt høje priser. Klageren har oplyst at være kilden til artiklen.

Det fremgår af Skattestyrelsens forslag til ændring af klagerens årsopgørelse, at man har efterspurgt klagerens regnskaber for perioden 2009 til 2018, begge år inklusive.

Hertil har repræsentanten svaret følgende:

”Det er desværre ikke lykkedes mig at opdrive regnskaber 10 år tilbage, der arbejdes fortsat på at fremfinde disse, hvor jeg høfligst beder om henstand med fremsendelse af hvad vi måtte finde, til udgangen af indeværende uge.”

Skattestyrelsen konstaterer i begrundelsen, at regnskaberne ikke er modtaget.

Repræsentanten har overfor Skatteankestyrelsen tilkendegivet, at han nu var kommet i besiddelse af yderligere materiale til sagen. Skatteankestyrelsen har indkaldt det pågældende materiale, men det er trods flere henvendelser til repræsentanten ikke modtaget.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for tab på debitorer på 772.300 kr. i indkomståret 2019.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Da du, jf. pkt. 1.1 ovenfor, ikke har fremsendt de regnskabsmaterialer og oplysninger, vi har bedt om, ansættes din indkomst skønsmæssigt. Ved skønnet har vi alene set på tabet på [person2] og [person3] og selskaber på 772.300 kr.

Ud fra de fremsendte oplysninger er det dog vores opfattelse, at dit tilgodehavende hos [person2] og [person3] og selskaber ikke er opstået som led i samhandel, men ved udlån af penge.

Da tabet således ikke vedrører tab på debitorer, kan du ikke få fradrag for tabet efter statsskattelovens § 6.

Af kursgevinstlovens § 25, stk. 1, fremgår, at gevinst og tab på fordringer og gæld, der skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medregnes i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres (realisationsprincippet).

Af kursgevinstlovens § 26, stk. 2, fremgår, at gevinst eller tab på fordringer opgøres som forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelsessummen.

Iflg. kursgevinstlovens § 14 kan tab på udlån af penge fratrækkes, hvis nettotabet overstiger 2.000 kr., udlån er sket den 27/1 2010 eller senere og udlånet ikke er sket til nærtstående.

Tabet skal fratrækkes i kapitalindkomsten jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 2. Du anses ikke for at være omfattet af undtagelsesbestemmelsen i personskattelovens § 4, stk. 3.

For at der kan foretages fradrag efter kursgevinstlovens § 14, skal følgende tre betingelser være opfyldt:

a. Der skal være et pengekrav, som er omfattet af kursgevinstloven.

b. Der skal være et tab, som følge af at man ikke har fået dækket hele det pengekrav, som er omfattet af kursgevinstloven.

c. Tabet skal kunne konstateres endeligt.

Ved en pengefordring forstås et retligt krav på betaling af et pengebeløb. Et retligt krav betyder, at kreditor (fordringshaveren) skal kunne gøre betalingskravet mod debitor (skyldneren) gældende ved domstolene.

Et tab omfattet af kursgevinstlovens § 14, kan først fradrages i det indkomstår, hvor tabet kan konstateres endeligt. Om tabet er endeligt konstateret, beror på en konkret vurdering. Tabet kan således ikke fradrages i det indkomstår, hvor man kan konstateret, at man har krav på en fordring omfattet af kursgevinstlovens § 14, som man muligvis ikke vil få. Tabet kan først fradrages i det indkomstår, hvor tabet kan konstateres endeligt.

Hvis debitor er et selskab, som er gået konkurs, skal tabet anmeldes i konkursboet, og tabet kan konstateres endeligt i det indkomstår, hvor kurator i selskabet giver meddelelse om, hvor stor dividenden vil blive.

Hvis debitor er en person, kan tabet ikke konstateres endeligt blot fordi debitor i fogedretten har afgivet insolvenserklæring en eller flere gange.

Tabet kan fradrages, når tabet realiseres, hvilket f.eks. kan ske ved afståelse af fordringen eller frigørelse af gælden.

Det er bl.a. en betingelse for at kunne foretage fradrag, at der har været iværksat effektive inddrivelsesskridt.

Det bemærkes, at det i alle de situationer, hvor der efter eksemplerne kan opnås fradrag efter kursgevinstloven, forudsættes at der er tale om en pengefordring, som er omfattet af kursgevinstloven, at der er lidt et tab, og at tabet er endeligt konstateret. Har skatteyderen f.eks. fået erstattet tabet af et forsikringsselskab, Rejsegarantifonden eller andre, har skatteyderen ikke lidt et fradragsberettiget tab.

For fordringer erhvervet inden den 27. januar 2010 gælder de hidtil gældende regler. Se lovbekendtgørelse 1002 af 26. oktober 2009. En eventuel gevinst er f.eks. skattefri, hvis en fordring i DKK er erhvervet inden den 27. januar 2010, og mindsterenten er opfyldt. Se Ligningsvejledningen, Almindelig del 2010-1 afsnit A.D.2.3 om de hidtil gældende regler.

Tilsvarende er tab på fordringer ikke fradragsberettiget, hvis fordringen er erhvervet inden den 27. januar 2010.

Du kan læse mere om tab efter kursgevinstlovens § 14 i Den juridiske vejledning afsnit C.B.1.4.2.2.

På grundlag af Østre Landsrets dom af 5/2 2018 må du anses for at have modtaget aktiver til udligning af dit tilgodehavende hos [person2] og [person3] og selskaber. Du har således ikke en pengefordring, og derfor opfylder du ikke betingelserne for fradrag for tab efter kursgevinstlovens § 14.

Da vi ikke har modtaget oplysninger om hvorledes du har behandlet de aktiver, du if. de fremsendte domme har modtaget som betaling for dine tilgodehavender, i dine regnskaber for 2011-2018, har du ikke dokumenteret, at du har lidt tab på disse aktiver, som berettiger til fradrag i din indkomst.

Vi har læst bilag 2-6 som din rådgiver [person9] har fremsendt i mail af 1/10 2020.

Bilagene og de i sagen fremsendte oplysninger viser efter vores opfattelse ikke, at du har et tab, der dels er fradragsberettiget, og dels kan henføres til indkomståret 2019.

Din indkomst forhøjes med ikke godkendt tab på 772.300

Øvrige punkter

Du kan søge om at få lov til at opgøre en indtægt eller et fradrag efter en anden metode, hvis den måde, du har beregnet indtægten eller fradraget på, har haft utilsigtede skattemæssige konsekvenser.

Der er dog to betingelser, der skal være opfyldt:

Vi skal have din ansøgning om at beregne indtægten eller fradraget på en ny måde, senest seks måneder efter at du har fået vores endelige afgørelse.

Reglerne om, at Skattestyrelsen kan tillade, at en skattepligtig ændrer et valg af meddelte oplysninger, der har haft utilsigtede skattemæssige konsekvenser, står i skatteforvaltningslovens § 30.”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at der godkendes fradrag for tab på debitorer på 772.300 kr. i indkomståret 2019.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”Efter en konkret vurdering af forholdet, vurderes det at der er realiseret et tab på fordringerne der opfylder betingelserne for at kunne anses som værende fradragsberettigede. Det er min opfattelse at tabet på fordringer er dokumenteret, ligesom de faktiske udlån ligeledes er dokumenteret.

I skattestyrelsens forslag til ændring af den skattepligtige indkomst, gennemgås to af de retssager der har været i forbindelse med [person1]s forsøg på inddrive fordringerne. Det fremgår således tydeligt i Retten I helsingørs dom af 31/5 2016, at [person2] og [person3] tilkendes at betale [person1] i alt 1.358.000, heri indgår de dengang givne kortfristede lån, hvorfor tabet ikke på daværende tidspunkt er konstateret i skattemæssig forstand. Når man følger processen og følger de afsagte domme, er det tydeligt at [person1] yder en væsentlig indsats for at få fordringerne hjem.

Skattestyrelsen argumenterer med Østre Landsrets dom af 5/2 2018, hvor de seks aftaler der skal ”indfri” mellemværendet er kendt gyldige, som en del af argumentationen for at nægte fradrag på tab på de nævnte fordringer. Men uagtet at disse aftaler kendes gyldige, bliver de aldrig overholdt og derfor må de i juridisk forstand være bortfaldet og udgangspunktet må ligeledes i juridisk forstand være at betragte som de oprindelige fordringer, der ganske enkelt ikke kommet noget i stedet.

De dokumenterede fordringer, sættes der ikke spørgsmålstegn ved.

Skattestyrelsen har bedt os fremsende de seks aftaler, der indgår i Østre Landsrets dom af 5/2 2018, hvilket vi naturligvis har imødekommet, men da aftalerne aldrig er blev holdt er de ikke særlig relevante for afgørelsen, det afgørende må være om fordringerne er dokumenterede, og at der faktuelt er konstateret et tab.

Skattestyrelsen har udbedt sig regnskabsmateriale 1o år tilbage, dette har vi haft svært ved at opdrive – det er ikke opgivet min vi må indse at dokumentation formentlig er smidt ud mere end 5 år tilbage. Endvidere er det åbenbart, at min klient forfølger fordringer aktivt igennem adskillige retssager, hvor den sidste er i 2018. Vi kan derfor med udgangen af 2019 med rette konstatere at min klient efter et meget langstrakt forløb, og med en ikke uvæsentlig indsats forfølger fordringerne for at udgå et tab. På trods af det sker over så lang en årrække kan det ikke være hensigten med skattelovgivningen at man så skal afskæres for muligheden for både at realisere tabet, men også få fradrag for tabet fuldstændig som skatteloven foreskriver.

I dommen af 5. februar 2018 nævnes i alt 6 aftaler, som faktuelt yderligere dokumenterer og understreger at der på dette tidspunkt både er en dokumenteret fordring, men også at fordringen er anerkendt af modparten. Det er derfor min påstand at netop denne dom er essentiel i den søgen på ”dokumentation i skattemæssig henseende” da den netop dokumenterer de faktiske forhold. Desværre overholdes INGEN af aftalerne, hvorfor vi som allerede nævnt naturligvis ikke har hverken behandlet eller taget aftalerne til efterretning. Subsidiært er det min påstand at skulle man forfølge aftalerne og tage ”disse” som et tab efterfølgende, ville resultat blive fuldstændig det samme, ergo er der også påvist et tab som kan henføres direkte til de udstedte lånebeviser, og dermed fordringer. De omtalte seks aftaler vedlægges for god ordens skyld for at klarificere at der fakturelt er tale om et fra begge sider anerkendt forhold.”

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Efter praksis kan tab på debitorer fratrækkes i det indkomstår, hvor tabet er konstateret ved forgæves udlæg eller andre retsskridt, og tabet kan gøres endeligt op, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Fradrag kan anerkendes, selv om uerholdeligheden ikke er konstateret ved forgæves udlæg eller andre retsskridt, hvis fordringen efter en konkret vurdering må anses for at være helt eller delvis uerholdelig. Kun under særlige omstændigheder kan det anses for sandsynliggjort, at en fordring eller en væsentlig del heraf er tabt uden udlægsforretning eller andre retsskridt. Særlige omstændigheder kan foreligge ved debitors indtrådte konkurs, betalingsstandsning, akkord, likvidation på grund af insolvens, debitors forsvinden eller lignende.

Det følger af kursgevinstlovens § 12, at personer, der er skattepligtige efter kildeskatteloven, skal medregne gevinst og tab på fordringer og gæld, som omfattes af § 1, efter de regler der er angivet i kursgevinstlovens kapitel 3, 4, 5 og 7, samt § 29 ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Det fremgår af sagen, at lånene er ydet i perioden 24. marts 2009 til 1. juni 2010.

Der er forskelle i formuleringen af kursgevinstlovens § 14, afhængig af på hvilket tidspunkt det enkelte lån er ydet.

Det følger af kursgevinstlovens § 14 (som offentliggjort ved lovbekendtgørelse nr. 140 af 5. februar 2008 og lovbekendtgørelse nr. 1002 af 26. oktober 2009) at tab på fordringer ikke kan fradrages.

Ved lov nr. 724 af 25. juni 2010 blev kursgevinstlovens § 14 ændret med virkning for fordringer, der erhverves eller påtages den 27. januar 2010 eller derefter.

Ifølge kursgevinstlovens § 14 skal både gevinst og tab på fordringer herefter medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Det følger af kursgevinstlovens § 25, at gevinst og tab på fordringer og gæld, der skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medregnes i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres (realisationsprincippet).

Klageren har foretaget udlån af væsentlige beløb til parret [person3] og [person2], som det gøres gældende aldrig er blevet fuldt tilbagebetalt.

Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for den del af de udlånte beløb, som ikke er tilbagebetalt til klageren med henvisning til de aftaler, der er indgået om afvikling af gælden, samt at det ikke er dokumenteret, hvordan gælden og aftalerne regnskabsmæssigt er behandlet i klagerens regnskaber.

Det bemærkes indledningsvist, at klagerens virksomhed på udlånstidspunktet og aktuelt beskæftiger sig med reparation af andre varer til personligt brug og husholdningsbrug.

Udlån af penge, herunder udlån med henblik på investering i andelslejligheder, ses derfor ikke at falde ind under klagerens virksomheds aktiviteter, hvorfor et tab i denne forbindelse ikke er omfattet af statsskattelovens § 6.

Det skal herefter bemærkes, at de lån, der er ydet i perioden 24. marts 2009 til 29. december 2009, er omfattede af kursgevinstlovens § 14 som offentliggjort ved lovbekendtgørelse nr. 140 af 5. februar 2008 og lovbekendtgørelse nr. 1002 af 26. oktober 2009. Det følger heraf, at tab på fordringer ikke kan fradrages, når mindsterenten er opfyldt. Der kan således ikke godkendes fradrag for lån ydet i den nævnte periode.

Repræsentanten har oplyst, at der i det opgjorte fradrag på 772.300 kr. ikke er medregnet renter, idet repræsentanten finder, at der ikke foreligger tilstrækkelig dokumentation for, at renterne har været indtægtsført.

Det fremgår af inkassoopkrævningen af 5. oktober 2011 vedrørende lånet ydet den 26. februar 2010, at lånebeløbet var på 100.000 kr., hvortil kom renter, og at der den 24. februar 2011 er foretaget en indbetaling vedr. dette udlån på 100.000 kr. Indbetalingen anses derfor at skulle henføres til dette udestående. Da der grundet manglende dokumentation for den regnskabsmæssige behandling af renterne, ikke er inddraget renter i det opgjorte udestående, må denne del af udestående anses for udlignet.

Det fremgår af inkassoopkrævning af 5. oktober 2011, at der den 1. februar 2010 er ydet et lån på 250.000 kr. til køb af ejendommen [adresse1], [by1]. Der ses ikke at være fremlagt dokumentation for stiftelsen af dette lån.

Herudover er der fremlagt et lånedokument vedrørende et udlån på 28.000 kr. den 1. juni 2010. Der er ikke fremlagt dokumentation for, hvilke inddrivelsesskridt der er foretaget i relation til dette beløb.

Det følger af kursgevinstlovens § 25, at et tab på fordringer kan fratrækkes i det indkomstår, hvor tabet er realiseret.

Efter en samlet vurdering af den fremlagte dokumentation, findes det ikke dokumenteret, at der er realiseret et tab, der er fradragsberettiget efter kursgevinstlovens § 14, i indkomståret 2019.

Der er herved særligt lagt vægt på, at det ikke ud fra den fremlagte dokumentation med rimelig sikkerhed kan konstateres, at fordringen var uerholdelig, og at tabet dermed var konstateret i indkomståret 2019. Det bemærkes, at klageren har gjort gældende, at de aftaler, hvis gyldighed blev fastslået ved Østre Landsrets dom af 5. februar 2018, ikke blev overholdt, samt at klageren ikke har fremlagt dokumentation for, at der efterfølgende er foretaget forsøg på inddrivelse i konsekvens heraf.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.