Kendelse af 14-11-2022 - indlagt i TaxCons database den 02-12-2022

Journalnr. 21-0017361

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
1. april 2019 – 31. december 2019
Hæftelse for indeholdelse af AM-bidrag	77.733 kr.	0 kr.	69.733 kr.
Hæftelse for indeholdelse af A-skat	491.665 kr.	0 kr.	441.065 kr.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsen s afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS , cvr-nr. [...1], herefter benævnt selskabet, er stiftet den 27. november 2018 af [person1]. Selskabet er registreret med branchekoden 532000 ”Andre post- og kurertjenester og formålet er at drive virksomhed med post- og kurertjenester. Siden stiftelsen har [person1] været selskabets direktør.

Selskabet var i 2. og 3. kvartal af 2019 registreret med 2-4 medarbejdere, fordelt på 1 årsværk. I månederne oktober til december 2019 var selskabet registreret med 2 medarbejdere fordelt på 1.88 til 2 årsværk.

Ifølge selskabets saldobalance for perioden 27. november 2018 – 31. december 2019, havde selskabet en omsætning på 1.615.976,77 kr. samt direkte omkostninger på 1.137.924,26 kr. Samlet havde selskabet indberettet et overskud på 66.178,15 kr.

For perioden 1. maj 2019 – 31. december 2019 har selskabet ifølge Skattestyrelsen udbetalt A-indkomst til [person1], ejer og direktør samt [person2], bror til [person1].

Skattestyrelsen har for perioden 1. april 2019 til 31. december 2019 nægtet selskabet fradrag for udgifter til købsmoms fra underleverandøren [virksomhed2] IVS for i alt 246.319 kr.

Skattestyrelsen har i deres afgørelse pålagt selskabet efterbetaling af indeholdelsespligtig A-skat og AM-bidrag af udgifterne til [virksomhed2]. Beregningsgrundlaget for indeholdelsen udgøres af selskabets udgifter på 971.670 kr. ekskl. Moms på følgende fakturaer:

Fakturadato	Fakturanr.	Beløb i kr. ekskl. Moms	Moms i kr.	Beløb i kr. inkl. Moms
Fakturadato	Fakturanr.	Beløb i kr. ekskl. Moms	Moms i kr.	Beløb i kr. inkl. Moms
Chaufførydelser
20-05-2019	11	38.000,00 kr.	9.500,00 kr.	47.500,00 kr.
31-05-2019	12	40.000,00 kr.	10.000,00 kr.	50.000,00 kr.
28-06-2019	13	100.000,00 kr.	25.000,00 kr.	125.000,00 kr.
02-08-2019	14	126.470,00 kr.	31.617,00 kr.	158.087,00 kr.
30-06-2019	19	76.000,00 kr.	19.000,00 kr.	95.000,00 kr.
21-10-2019	21	45.360,00 kr.	11.340,00 kr.	56.700,00 kr.
03-12-2019	30	58.240,00 kr.	14.560,00 kr.	72.800,00 kr.
I alt chauffører		484.070,00 kr.	121.017,00 kr.	605.087,00 kr.
Billeje
20-05-2019	10	70.000,00 kr.	17.500,00 kr.	87.500,00 kr.
30-06-2019	5	108.000,00 kr.	27.000,00 kr.	135.000,00 kr.
30-09-2019	20	57.600,00 kr.	14.400,00 kr.	72.000,00 kr.
01-11-2019	23	37.000,00 kr.	9.250,00 kr.	46.250,00 kr.
02-12-2019	33	32.000,00 kr.	8.000,00 kr.	40.000,00 kr.
02-12-2019	15	50.000,00 kr.	12.500,00 kr.	62.500,00 kr.
30-12-2019	33	33.000,00 kr.	8.250,00 kr.	41.250,00 kr.
I alt billeje		387.600,00 kr.	96.900,00 kr.	484.500,00 kr.
Bilkøb
31-12-2019	38	100.000,00 kr.	25.000,00 kr.	125.000,00 kr.
I alt		971.670,00 kr.	242.917,00 kr.	1.214.587,00 kr.

[virksomhed2] IVS , cvr-nr. [...2], herefter benævnt [virksomhed2], blev stiftet den 7. juli 2017. [virksomhed2] er registeret med branchekoden 451120 ”Detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser” og drev virksomhed med at investere i biler og andre aktiviteter i relation til dette. [virksomhed2] havde ikke i perioden sagen vedrører registreret ansatte.

Der er den 9. april 2021 afsagt konkursdekret over [virksomhed2].

[virksomhed2] har på anmodning fra Skattestyrelsen fremlagt samarbejdskontrakt mellem selskabet og [virksomhed2]. Af denne samarbejdskontrakt fremgår, at priserne på kurertjenesterne aftales gang til gang og aftalen omhandler alene mandskabsudlejning. Der kan ud fra kontrakten opstå opgaver, hvor [virksomhed2] skal stille bil, kassevogn eller liftvogn til rådighed.

Efter udtrædelse af [virksomhed2], er [person2] ansat i selskabet.

Selskabet benyttede sig i kontrolperioden af [virksomhed2] som underleverandør af chaufførydelser og varevogne. [virksomhed2] har faktureret selskabet for disse ydelser for i alt 871.681 kr. ekskl. Moms.

Ad chaufførydelser

Selskabet har fremlagt fakturaer for leje af chauffører af [virksomhed2]. Disse fakturaer indeholder følgende fakturatekster:

Nr. 11: ”Fast Kørsel på sjælland til aftalt pris pr. telefon kørsel er udført i ugens hverdage april 2019 Fast Post Kørsel man til fre Kørslen er udført af [person3]”.

Nr. 12: ”standby Alukasse med Lift og Køl dagligt i [by1] der er aftalt fast pris med kunden pr. Telefon som er 2000 kr.om dagen Møde sted [adresse1] [by2] Kørsel udført af SA”.

Nr. 13: ”fast pris aftalt på linjebil mellem [by1] - [by3] prisen er fastsat pr. tlf der skal bruges en 8pll box lift til turen samt palleløfter der kørt med brevkasser og gaveæsker pris pr. dag er 4000 kr.turen er kørt af [person4]”.

Nr. 14: ”Kørsel af rute fast pris efter aftale”.

Nr. 19: ”[virksomhed3] kørsel mellem [by1] og [by3]. Kørsel af burer og breve til omdeling i vest DK der er aftalt fast pris pr. tlf på kørsel som er 3.800 kr.ex moms kørslen starter fra [adresse1] ved forgæves møde skal kunde kontaktes pr. tlf Kørt af [person3] eller sammen sat med noget andet efter aftale.”.

Nr. 21: ”Fast Rute på Sjælland uge 40 til 44 - 2019 afhentning og levering af Breve og postsækk der er aftalt fast pris på kørslen pr. Tlf Lapning venstre bagdæk 360 kr.Alukassen punkteret på turen”.

Nr. 30: ”[virksomhed3]s Kørsel på Sjælland og Fyn til fast aftalt pris pr. tlf som er 2900 kr.+ moms Aftale med kunde Bilen skal møde op dagligt i [by1] Lufthavn kl 08.00 man til fre i hele nov mdr Udlæg 240 kr.brændstof [virksomhed4] kvit medfølger”.

Ad billeje

Selskabet har fremlagt varebilstilladelser til tre af de fire biler selskabet havde lejet af [virksomhed2].

Selskabet har efter mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler den 5. oktober 2021 fremlagt fakturaer fra [virksomhed5] ApS, der her går under binavnet [virksomhed6] ApS og [virksomhed6] v/ [person5] til [virksomhed2] for dennes leje af biler.

Selskabet har fremlagt faktura nr. 5 for leje af biler i maj 2019. Fakturaen omfatter vogn nr. 01, 08 og 13. I forlængelse heraf, er der fremlagt faktura, hvoraf det fremgår, at [virksomhed2] har lejet én uspecificeret vogn af [virksomhed6] v/ [person5]. Der fremgår ikke et registreringsnummer eller anden betegnelse, der kan identificere bilen.

Selskabet har fremlagt faktura nr. 10 for leje af biler i juni 2019. Skattestyrelsen har fejlagtigt angivet leveringsdato til 1. maj 2019. Fakturaen omfatter vogn nr. 01 og 08. I forlængelse heraf, er der fremlagt en faktura, hvor det fremgår, at [virksomhed2] har lejet vogn nr. 21 med registreringsnummer [reg.nr.1] af [virksomhed6] v/ [person5]. [virksomhed2] har ikke været i besiddelse af vogn 01 og 08 i juni 2019.

Selskabet har fremlagt faktura nr. 14 for leje af biler i august 2019. Fakturaen omfatter vogn 08 og 29. I forlængelse heraf er der fremlagt en faktura, hvor det fremgår, at [virksomhed2] har lejet to uspecificerede liftbiler af [virksomhed6] v/ [person5]. Der fremgår ikke et registreringsnummer eller anden betegnelse, der kan identificere bilerne.

Selskabet har fremlagt faktura nr. 20 for leje af biler i oktober 2019. Fakturaen omfatter vogn 01, 08 og 16. I forlængelse heraf, er der fremlagt en faktura, hvor [virksomhed2] har lejet vogn nr. 01 af [virksomhed6] ApS. [virksomhed2] har ikke i oktober været i besiddelse af vogn 08 og 16.

Selskabet har fremlagt faktura nr. 23 for leje af biler i november 2019. Fakturaen omfatter vogn 08 og 13. Der er i forlængelse her af fremlagt en faktura, hvor [virksomhed2] har lejet vogn nr. 01, 08, 13 og 16 af [virksomhed6] ApS. [virksomhed2] har i november været i besiddelse af de biler, selskabet har lejet.

Selskabet har fremlagt to faktura nr. 33 og én nr. 15 for lejen af biler i december 2019. Fakturaerne nr. 33 omfatter hhv. vogn nr. 08 og 29 og vogn nr. 13 mens faktura nr. 15 omfatter vogn nr. 08 og 29. I forlængelse heraf er der fremlagt to fakturaer, hvor [virksomhed2] af [virksomhed6] ApS har lejet hhv. vogn nr. 01, 13, 16 og 21 på den ene faktura og vogn nr. 01, 13 og 21 på den anden. [virksomhed2] har været i besiddelse af bilen på selskabets ene faktura nr. 33, men ikke bilerne på faktura nr. 15 samt den anden nr. 33.

Det er ud fra kontoudtog konstateret, at der ikke er sket betaling for fakturaerne nr. 5, 15 og 33.

Selskabet har endvidere fremsendt korrespondance mellem selskabet selv og [virksomhed6] i relation til klagesagens behandling.

Den 8. februar 2021 skrev selskabet til indehaveren af [virksomhed6]:

” Hej [virksomhed6]

Vi skriver fordi vi i On road har lejet nogen redskaber af [virksomhed2] og vil høre om du kan bekræfte at du i perioden 3 og 4 kvartal 2019 har haft lejet bl.a. nogen materialer ud til dem

Her har du nogen nr. plader du kan gå efter.

lveco daily [reg.nr.1].

Renault Master [reg.nr.2].

Renault Master [reg.nr.3].

Renault Master [reg.nr.4]. ”

Den 9. februar 2021 svarer indehaveren fra [virksomhed6]:

” Kære [virksomhed1]

Det kan jeg bekræfte.

Best regards

[person5]”

Der er af selskabet tillige fremlagt fakturaer for [virksomhed2]’ leje af biler fra [virksomhed6] v/ [person5] og [virksomhed6] ApS.

Køb af varevogn fra [virksomhed2] IVS

Selskabet har i henhold til faktura af den 31. december 2019 købt en ”varevogn med alukasse med lift inkl. Palleløfter og sækkevogn” til 100.000 kr. + moms 25.000 kr. af [virksomhed2]. Selskabet har bogført og momsangivet købet

Der er af selskabet fremlagt slutseddel for salget af køretøjet, der viser, at der er tale om en Iveco Daily 35S stel nr. [...]. Bilen blev først registreret til selskabet den 3. marts 2020 og afmeldt igen den 12. maj 2021.

Kravet er annulleret og berigtiget ved den af selskabet fremlagte kreditnota fra [virksomhed2].

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har for perioden 1. april 2019 – 31. december 2019, skønsmæssigt ansat manglende indeholdelse og hæftelse af virksomhedens A-skat til 491.665 kr. og AM-bidrag til 77.733 kr.

Skattestyrelsen har som begrundelse anført følgende:

”(...)

2. Ændring af A-skat og am-bidrag

2.1. De faktiske forhold

Selskabet har for perioden 1. april 2019 til 31. december 2019 haft en omsætning uden moms på 1.615.976 kr.

Selskabet har i kontrolperioden udført kurerkørsler for [virksomhed7] ApS og [virksomhed8] ApS.

Ifølge Skattestyrelsens systemer har selskabet for perioden 1. maj 2019 til 31. december 2019 udbetalt A-indkomst til selskabets ejer og direktør [person1] og dennes bror [person2].

Der er ikke indberettet løn til andre ansatte.

I har udleveret de kreditnota-/afregningsbilag (bilag 29, 38, 115, 131, 147, 159, 217, 235 og 256), som er udfærdiget af [virksomhed7] ApS vedrørende jeres kurerkørsel hos dem.

Kreditnotaerne er stilet til [virksomhed1] ApS og med henvisning til [rute1] [person2].

Ved gennemgang af kreditnotaerne er det konstateret, at I for månederne marts og maj til december 2019 har haft 2 faste ruter ([rute2] og [rute1]) og i april måned 2019 har I haft 3 ruter ([rute2], [rute3] og [rute1]).

Selskabet har samtidig med de faste kurerkørsler for [virksomhed7] ApS udført kurerkørsler for [virksomhed8] ApS.

Vi har derfor anmodet jer om at fremsende jeres salgsbilag vedrørende jeres kurerkørsler hos [virksomhed8] ApS.

Selskabets revisor har i mail af 26. oktober 2020 oplyst, at selskabet ikke har faktureret [virksomhed8] ApS, idet afregning foregår over en app.

I mail af 26. oktober 2020 har Skattestyrelsen anmodet [virksomhed8] ApS om kopi, af jeres fakturaer til [virksomhed8] ApS.

[virksomhed1] ApS´ direktør [person1] har telefonisk den 27. oktober 2020 oplyst, at afregning vedrørende [virksomhed8] ApS sker via en elektronisk platform, og det er ikke muligt at udskrive et samlet afregningsbilag pr. måned. Han har haft kontakt til [virksomhed8] ApS for at få udleveret disse, hvilket de ikke har kunne hjælpe ham med.

Han har videre oplyst, at kurerkørslen hos [virksomhed8] ApS er sket sideløbende med selskabets faste kørsler hos [virksomhed7] ApS. [virksomhed1] ApS har haft én fast kørsel pr. måned hos [virksomhed8] ApS og nogen måneder to til tre ruter mere.

[virksomhed1] ApS måtte i forbindelse med de ekstra ruter hos [virksomhed8] ApS leje ekstra vogne og mandskab til at udføre de ekstra ruter.

Vi har anmodet [virksomhed8] ApS om kopi af deres kreditnotater/afregningsbilag vedrørende deres afregning til [virksomhed1] ApS. Disse blev modtaget den 16. november 2020.

Det fremgår af afregningsbilagene, at [virksomhed1] ApS har udført kurerkørsel for [virksomhed8] ApS for perioden 1. april til 15. december 2019.

Vi har ud fra afregningsbilagene skønnet de månedlige antal ruter således:

Måned	Antal ruter
April	1
Maj	2
Juni	2
Juli	1
August	2
September	2
Oktober	3
November	2
December	1
I alt	16 ruter

Afregningsbilagene er stilet til [virksomhed1] ApS og med attention til enten [person6], [person7] eller [person2].

(...)

2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Selskabet har for 2019 fremlagt underleverandørfakturaer fra [virksomhed2] IVS, som ikke kan godkendes af Skattestyrelsen. Se vores bemærkninger under punkt 1.4.

Ikke godkendt fradrag for udgifter vedrørende [virksomhed2] IVS udgør 971.670 kr. ekskl. moms. Se vores opgørelser under punkt 1.1.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at selskabet ikke har kunne generere en omsætning på 1.615.976 kr. for perioden 1. april 2019 til 31. december 2019 alene med to ansatte. Derudover har I lejet flere varevogne for samme perioder, end hvad selskabets to ansatte har kunne benytte på samme tid. Vi anser, at de ikke godkendte underleverandørfakturaer fra [virksomhed2] IVS er bogført i selskabet for at dække over udgifter til sorte lønninger.

Skattestyrelsen har derfor opgjort en yderligere lønudgift i selskabet til en ukendt kreds af lønmodtagere (muligvis til blandt andet [person6] og [person7]) svarende til de ikke godkendte udgifter til underleverandører ekskl. moms.

Da selskabet har været forpligtet til at indeholde A-skat og am-bidrag i den udbetalte løn, hæfter I for betaling af den opgjorte A-skat og am-bidrag efter kildeskattelovens § 69.

Det er vores opfattelse, at vi efter opkrævningslovens § 5, stk. 2, er berettiget til at foretage entest skønsmæssig ansættelse af ikke angivet A-skat og am-bidrag, da der i selskabets regnskab indgår fiktive eller falske bilag.

Am-bidrag er beregnet med 8 % af den opgjort løn efter arbejdsmarkedsbidragslovens § 1 og A-skat er, efter kildeskattelovens § 48, stk. 8 er beregnet med 55 % af den opgjorte løn fratrukket beregnet am-bidrag.

Den ikke indeholdte og indberettede A-skat og am-bidrag er opgjort således:

Ikke godkendt fradrag for udgifter til underleverandør..........971.670 kr.

8 % am-bidrag..........................77.733 kr.

893.937 kr.

55 % A-skat..........................491.665 kr.

(...)

Skattestyrelsens endelige afgørelse

(...)

Ifølge Motorregisteret har køretøjet været ejet af [virksomhed2] IVS frem til den 12. november 2019. Ifølge Motorregisteret, har køretøjet været afmeldt for registrering for perioden 29. juli 2019 til 12. november 2019, hvor det omregistreres til [virksomhed6]. Køretøjet bliver igen afmeldt fra registrering fra den 25. november 2019 til den 3. marts 2020, hvor det bliver registreret til [virksomhed1] ApS.

Køretøjet har således ikke været ejet af [virksomhed2] IVS på det tidspunkt, hvor selskabet ifølge den fremsendte dokumentation i form af en slutseddel har solgt køretøjet til [virksomhed1] ApS.

Det fremgår af Motorsystemet, at køretøjet er registreret til [virksomhed1] ApS den 3. marts 2020.

Køretøjet har således ikke været ejet af selskabet i den periode, som denne kontrol vedrører.

(...)”

Skattestyrelsen har den 12. maj 2022 fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling i sagen:

”

Skatteankestyrelsen foreslår, at den påklagede afgørelse truffet af Skattestyrelsen ændres.

Vi kan tiltræde forslaget med følgende bemærkninger:

Skattestyrelsen har pålagt [virksomhed1] ApS hæftelsesansvar for manglende indbetaling af A-skat med 491.665 kr. og Am-bidrag med 77.733 kr. vedrørende perioden 1. april – 31. december 2019 med henvisning til bestemmelserne i kildeskattelovens §§ 46, 48, 49 B og 69, arbejdsmarkedsbidragslovens §§ 1 og 7 og opkrævningslovens § 5.

Afgørelsen skyldes, at vi efter en momsmæssig gennemgang af selskabets regnskabsmateriale er af den opfattelse, at de bogførte udgifter til underleverandørfakturaer fra [virksomhed2] IVS reelt dækker over udgifter til ansatte, der har udført opgaver for selskabet.

Vi har herved henset til, at selskabets omsætning på 1.615.976 kr. ikke svarer til hvad der har kunnet genereres i perioden, hvor der ifølge vores oplysninger alene var to ansatte, ligesom der i perioden var lejet flere varevogne end hvad to personer kunne benytte på samme tid.

Vi henviser endvidere til den hermed sammenholdte momssag med Skatteankestyrelsens sagsnummer 21-0017123, hvoraf det fremgår, at de omhandlede fakturaer er tilsidesat som værende mangelfulde, at der ifølge vores registre ikke var ansatte i [virksomhed2] IVS, der kunne stilles til rådighed for de fakturerede kørsler, og at der ikke er fremlagt kontrakter vedrørende de to selskabers samhandel.

De indeholdelsespligtige beløb er fastsat skønsmæssigt på grundlag af de udstedte fakturaer, som i alt lyder på 971.670 kr.

Skatteankestyrelsen har ved sin gennemgang af sagen fundet, at en heri indeholdt udgift på 100.000 kr. til køb af bil ikke kan anses for afholdt, og foreslår vores beregningsgrundlag nedsat med dette beløb.

Vi kan tiltræde forslaget.

”

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at der ikke er grundlag for indeholdelse og hæftelse af A-skat for 491.665 kr. og AM-bidrag for 77.733 kr.

Til støtte for påstanden har repræsentanten anført følgende:

”(...)

Som det fremgår ovenfor, er det afgørende for, om der er pligt til at indeholde A-skat og AM-bidrag i det vederlag, der udbetales, at der er tale om ”personligt arbejde i tjenesteforhold”.

Er der derimod tale om et honorar, der udbetales til en selvstændigt erhvervsdrivende, har betaleren ingen forpligtelse til at indeholde A-skat eller AM-bidrag.

Derfor er det afgørende at udskille de situationer, hvor arbejdet udføres under lønmodtagerlignende forhold, fra de situationer, hvor der er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed.

Almindelige retningslinjer herom findes i skattedepartementets cirkulære nr. 129 af den 4. juli 1994, som er gengivet i Den juridiske vejledning 2021-1, afsnit C.C.1.2.1, hvoraf følgende fremgår:

(...)

”I tvivlstilfælde må afgørelsen ske på grundlag af en samlet bedømmelse af en række momenter i forholdet mellem den,

der udfører arbejdet, og den, arbejdet udføres for. Ved bedømmelsen skal der lægges vægt på, om der i vederlaget i væsentligt omfang indgår betaling for andet end den personlige arbejdsydelse.

[...]

Kriterier der taler for tjenesteforhold

Ved vurderingen af, om der er tale om tjenesteforhold, kan der lægges vægt på, i hvilket omfang

• hvervgiveren har en almindelig adgang til at fastsætte generelle eller konkrete instrukser for arbejdets udførelse, herunder tilsyn og kontrol

• indkomstmodtageren udelukkende eller i overvejede grad har samme hvervgiver

• der er indgået aftale mellem hvervgiveren og indkomstmodtageren om løbende arbejdsydelse

• indkomstmodtageren har arbejdstid fastsat af hvervgiveren

• indkomstmodtageren har ret til opsigelsesvarsel

• vederlaget er beregnet, som det er almindeligt i tjenesteforhold (timeløn, ugeløn, månedsløn, provision, akkord m.v.)

• vederlaget udbetales periodisk

• hvervgiveren afholder udgifterne i forbindelse med udførelsen af arbejdet

• vederlaget i overvejende grad er nettoindkomst for indkomstmodtageren

• indkomstmodtageren anses for lønmodtager efter ferieloven, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., funktionærloven, lov om arbejdsskadeforsikring og lov om arbejdsmiljø

Kriterier, der taler for selvstændig erhvervsvirksomhed.

Ved vurderingen af, om der er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed, kan der lægges vægt på, hvorvidt

• indkomstmodtageren tilrettelægger, leder, fordeler og fører tilsyn med arbejdet uden anden instruktion fra hvervgiveren end den, der eventuelt følger af den afgivne ordre

• hvervgiverens forpligtelser over for indkomstmodtageren er begrænset til det enkelte ordreforhold

• indkomstmodtageren ikke på grund af ordren er begrænset i sin adgang til samtidig at udføre arbejde for andre

• indkomstmodtageren er økonomisk ansvarlig over forhvervgiveren for arbejdets udførelse eller i øvrigt påtagersig en selvstændig økonomisk risiko

• indkomstmodtageren har ansat personale, og er fritstillet med hensyn til at antage medhjælp

• vederlaget betales efter regning, og betaling først ydesfuldt ud, når arbejdet er udført som aftalt og eventuellemangler afhjulpet [...]

• indkomstmodtageren ejer de anvendte redskaber, maskinerog værktøj eller lignende [...]

Samlet vurdering

Ingen af de nævnte kriterier, der taler for enten tjenesteforhold eller for selvstændig erhvervsvirksomhed, er i sig selv afgørende.”

Der er således tale om en lang række kriterier, som skal danne grundlag for en samlet vurdering af, om der er tale om et tjenesteforhold eller ikke.

6.2.2 Bevisbyrdens placering m.v.

Det skal det helt grundlæggende fremhæves, at indtægter skal henføres til det skattesubjekt, der har retligt krav på indtægten, og omkostninger skal henføres til det skattesubjekt, der har en retlig forpligtelse til at afholde omkostningen.

Det er i skatteretlig teori og praksis fast antaget, at Skattestyrelsen som altovervejende udgangspunkt skal anerkende en skatteydervalgt selskabsstruktur og samarbejdsform, med de skattemæssige konsekvenser dette kan have. Der er således en formodning for, at indkomst, der fremtræder som selskabsindkomst, også skatteretligt skal anerkendes som selskabsindkomst.

Dette udgangspunkt kan dog fraviges, såfremt indkomsterhvervelsen er nært knyttet til en bestemt fysisk person. Ved tvivlstilfælde skal der foretages en konkret vurdering af, hvem der har erhvervet ret til vederlaget.

I det omfang indkomsten skattemæssigt kvalificeres som vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, vil den person, der udfører arbejdet, være rette indkomstmodtager. Ved vurderingen heraf er det relevant at hense til de ovenfornævnte kriterier, som er afgørende for, hvornår der skattemæssigt er tale om personligt arbejde i tjenesteforhold.

I den forbindelse er det væsentligt at bemærke, at Skattestyrelsen har bevisbyrden for, at der er grundlag for at tilsidesætte den civilretlige kvalifikation af de indgående aftaler og således omkvalificere aftalen, skatteretligt.

(...)

7 Den konkrete sag

(...)

7.2 Vedrørende indeholdelsespligt af A-skat og AM-bidrag

Som gennemgået ovenfor, er det i skatteretlig teori og praksis fast anta-get, at Skattestyrelsen som altovervejende udgangspunkt skal anerkende en skatteydervalgt selskabsstruktur og samarbejdsform, med de skat-temæssige konsekvenser dette kan have.

I den forbindelse er det væsentligt at bemærke, at det er Skattestyrelsen der har bevisbyrden for, at der er grundlag for at tilsidesætte den civilretlige kvalifikation af den indgående underleverandøraftale (samarbejdsaftale om mandskabsleje), jf. bilag 7, mellem [virksomhed2] IVS og [virksomhed1] ApS, og omkvalificere aftalen i en skatteretlig henseende til et ansættelsesforhold.

Skattestyrelsen anfører følgende på afgørelsens side 14:

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at selskabet ikke har kunne generere en omsætning på 1.615.976 kr. for perioden 1. april 209 til 31. december 2019 alene med to ansatte. Derudover har i lejet flere varevogne for samme perioder, end hvad selskabets to ansatte har kunne benytte på samme tid. Vi anser, at de ikke godkendte underleverandørfakturaer fra [virksomhed2] IVS er bogført i selskabet for at dække over udgifter til sorte lønninger.

Det skal helt overordnet anføres, at Skattestyrelsen på ingen måde har løftet bevisbyrden for, 1) at [virksomhed1] ApS har haft yderligere ansatte end [person1] og [person2], herunder hvem de såkaldte ”ukendt kreds” lønmodtagere, som Skattestyrelsen mener, at [virksomhed1] ApS har udbetalt løn til, og 2) at der er grundlag for at tilsidesætte underleverandøraftalen indgået mellem [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] IVS, herunder de i sagen foreliggende underleverandørfakturaer.

For så vidt angår punkt 1) har Skattestyrelsen hverken fremkommet med konkret dokumentation for identitieten af de såkaldte ”ukendt kreds” af lønmodtagere eller fremlagt konkret dokumentation for pengebevægelser, der underbygger eller sandsynliggør, at selskabet har udbetalt beløb, der kan karakteriseres som løn til andre personer.

For så vidt angår punkt 2) skal den skatteretlige sondring mellem lønindkomst og indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed ske efter de kriterier, der er gengi-vet ovenfor i cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 om personskatteloven, hvoraf man skal foretage en samlet vurdering, herunder hvem der havde retten til at instruere, føre tilsyn, den økonomiske risiko, afholdelse af udgifter og momsregistrering m.v.

Det fremgår ubestridt af samarbejdsaftalen, jf. bilag 7, at [virksomhed2] IVS stiller mandskab til rådighed for de påtagede opgaver for [virksomhed1] ApS, hvilket også understøttes af underleverandørfakturaerne, hvoraf det fremgår, at kurerkørslerne inkluderer mandskab (chauffører). Det er således [virksomhed2] IVS, der afholder udgifterne i forbindelse med chaufførerne, herunder deres løn m.v.

Det fremgår yderligere af samarbejdsaftalens side 1, at [virksomhed2] IVS har den erstatnings- og forsikringsmæssige ansvar for alle medarbejdere, som avendes i forbindelse med udførelse af arbejdsopgaver for [virksomhed1] ApS, hvilket netop understøtter det faktum, at der er [virksomhed2] IVS, der har til-synsbeføjelsen over mandskabet ligesom det er [virksomhed2] IVS, der har den økonomiske risiko i forbindelse med arbejdsopgaverne.

Derudover har [virksomhed1] ApS, ubestridt, betalt moms for samtlige underleverandør-fakturaer udstedt af [virksomhed2] IVS, hvilket understøttes af bogføringsmaterialet samt bankkontoudskrifterne hos [finans1].

Alle de ovenstående kriterier understreger den kendsgerning, at arbejdsforholdet mellem [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] IVS ikke kan karakteriseres som et ansættelsesforhold, men aftalen efter en samlet vurdering må karakteriseres som værende et underleverandørforhold i overensstemmelse med den civilretlige kvalifikation af samarbejdsaftalen.

På baggrund af det ovenstående som helhed, skal det gøres gældende, at Skatte-styrelsen ikke har løftet bevisbyrden for, at der er grundlag for at tilsidesætte den i sagen foreliggende samarbejdsform mellem [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] IVS, hvorfor [virksomhed1] ApS ikke er indeholdelsespligtig af A-skat og AM-bidrag af de i sagen omhandlede betalinger til underleverandøren eller til anden ”ukendt kreds” af lønmodtagere.

(...)”

Retsmøde

Repræsentanten fastholdt påstanden om, at der var realitet bag [virksomhed2] fakturaer, hvorfor selskabet ikke skulle hæfte for indeholdelsespligtig A-skat og AM-bidrag og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og det på retsmødet udleverede materiale. Repræsentanten var dog bekendt med, at der ikke kunne godkendes fradrag for købsmoms af faktura for bilkøb, idet der var fremlagt en kreditnota, hvorfor fakturasummen heraf udgik af beregningsgrundlaget.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen skulle følge Skatteankestyrelsens indstilling, hvor med beregningsgrundlaget for A-skat og AM-bidrag nedsættes med 100.000 kr.

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har opkrævet selskabet efterbetaling af indeholdelsespligtig A-skat og AM-bidrag med i alt 569.398 kr. for perioden 1. april 2019 til 31. december 2019.

Til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser. Dette følger af kildeskattelovens § 43, stk. 1, 1. pkt.

I forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Indeholdelsen foretages ved, at den indeholdelsespligtige beregner det beløb, der skal indeholdes, og tilbageholder dette beløb i A-indkomsten. Det fremgår af kildeskattelovens § 46, stk. 1.

Har den indeholdelsespligtige hverken modtaget skattekort, bikort eller frikort, skal der indeholdes A-skat med 55 pct. af den udbetalte eller godskrevne A-indkomst. Dette følger af kildeskattelovens § 48, stk. 7.

Endvidere følger det af arbejdsmarkedsbidragslovens § 1 dagældende lov nr. 471 af 12. juni 2009,at personer, der er skattepligtige her til landet, har pligt til at svare skat i form af arbejdsmarkedsbidrag til staten, samt at bidraget udgør 8 pct. af grundlaget.

Grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag for lønmodtagere m.v. er ethvert vederlag i penge eller naturalier, der kan henføres til personligt arbejde i ansættelsesforhold, herunder løn i opsigelsesperiode, løn under sygdom og barsel m.v., efterbetalinger, fratrædelsesgodtgørelser, efterløns- og pensionslignende ydelser m.v., når sådanne ydelser har sammenhæng med et tidligere ansættelsesforhold eller hverv. Det fremgår af arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 1.

Den, som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, er umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb over for det offentlige, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side. Det fremgår af kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.

Skattestyrelsen har i afgørelsen af den 15. februar 2021 nægtet selskabet fradrag for købsmoms anført på fakturaer fra underleverandøren [virksomhed2]. Skattestyrelsen har ved afgørelsen lagt vægt på, at selskabet ikke har løftet bevisbyrden for, at der er sket levering mod vederlag fra underleverandører til selskabet. Som konsekvens, har Skattestyrelsen vurderet, at samtlige de fiktive fakturaer har haft til formål at dække over selskabets udgifter til sort løn.

Landsskatteretten finder, at det er med rette, at Skattestyrelsen i tillæg til nægtelse af fradrag for købsmoms på de fremlagte fakturaer, har vurderet, at fakturaerne har haft til formål at dække over udgifter til sort løn, samt at selskabet har handlet forsømmeligt ved ikke at indberette A-skat og AM-bidrag i forbindelse hermed. Som konsekvens af Landsskatterettens afgørelse af dags dato i sag [sag1], tiltræder retten Skattestyrelsens vurdering af, at selskabet har afholdt udgifter til yderligere ansatte.

Retten har ved afgørelsen lagt vægt på, at det er ubestridt, at arbejdet for selskabets kunder må anses for at være gennemført, og at der endvidere er gået betaling ind på selskabets bankkonto fra selskabets kunder.

Retten finder derimod, at selskabets udgift på 100.000 kr. ekskl. moms til bilkøb skal modregnes beregningsgrundlaget, da der ud fra det oplyste aldrig er sket betaling herfor. Beregningsgrundlaget for indeholdelsespligtig A-skat og AM-bidrag nedsættes herefter til 871.670 kr.

Ud fra sagens oplysninger foreligger der ikke en sådan uklarhed om selskabets indeholdelsespligt, at selskabet kan fritages for hæftelsesansvar for den manglende indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag og A-skat, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7. Selskabet hæfter derfor for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i henhold til fakturaerne fra underleverandørerne. Der henvises endvidere til Østre Landsrets dom af 7. november 2016, der er offentliggjort i SKM2017.117.ØL.

Da der ikke er oplysninger om, at selskabet har modtaget skattekort, bikort eller frikort, skulle der have være indeholdt 55 % af den udbetalte A-indkomst og 8 % i arbejdsmarkedsbidrag.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse.

Oprindelige beregningsgrundlag:			971.670 kr.
Ændring vedr. bilkøb:			-100.000 kr.
Nyt beregningsgrundlag:			871.670 kr.

Am-bidrag (8 % af 871.670 kr.)			69.734 kr.
A-skat (55 % af 801.936 kr.)			441.065 kr.
I alt:			510.799 kr.