Kendelse af 17-05-2021 - indlagt i TaxCons database den 11-06-2021

Faktiske oplysninger

Klageren er registreret med virksomheden [virksomhed1], CVR-nummer [...1]. Virksomhedens branchekode er 821100 Kombinerede administrationsserviceydelser og drives som konsulentvirksomhed. Virksomheden har været momsregistreret siden den 1. juli 1983.

Skattestyrelsen har oplyst, at klageren siden indkomståret 2012 alene har selvangivet underskud eller 0 kr. på årsopgørelsen. Følgende er selvangivet for indkomstårene 2012-2018:

Ifølge opgørelserne i det fremsendte bogførings- og bilagsmateriale har virksomheden dog underskud med 17.753 kr. i indkomståret 2016 og underskud med 189 kr. i indkomståret 2017.

Klageren har i indkomstårene 2016-2018 haft to kunder, som udgør [by1] Kommune og [by2] Kommune. I indkomståret 2016 er der modtaget 34.750 kr. inkl. moms fra [by1] Kommune, og i indkomståret 2017 er der modtaget 93.863 kr. inkl. moms fra [by1] Kommune og [by2] Kommune.

Klageren har i indkomståret 2016 indberettet honorar fra [virksomhed2] med 7.200 kr.

Det fremgår af bogførings- og bilagsmaterialet, at klageren har fratrukket udgifter til bl.a. gruppelivsforsikring, TV-abonnement til [virksomhed3], beklædning, reparation af mobiltelefoner og reparation af autocamper. Derudover er der fratrukket udgifter uden regning.

Klagerens repræsentant har fremlagt tre revisorregninger. Revisorregningen for indkomståret 2015 udgør 7.000 kr. ekskl. moms og er dateret 7. juli 2016. Revisorregningen for indkomståret 2016 udgør 8.500 kr. ekskl. moms og er dateret 3. juli 2017. Revisorregningen for indkomståret 2017 udgør 7.200 kr. ekskl. moms og er dateret 3. juli 2018.

Klageren har siden den 1. november 2015 været ansat hos [virksomhed4]. Ifølge klagerens ansættelsesbrev har han været ansat på adressen [adresse1], [by3].

Klageren har i indkomstårene 2016-2018 haft bopæl på adressen [adresse2], [by4].

Klageren har modtaget skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse fra sin arbejdsgiver med 0 kr. i indkomståret 2016, 42.636 kr. i indkomståret 2017 og 42.636 kr. i indkomståret 2018. Klageren har oplyst, at han har fået dækket sine udgifter til kørte kilometer i sin autocamper, Storebæltsoverkørsler samt diæter, når han har været på Fyn og i Jylland. Klageren har derimod ikke modtaget godtgørelse, når han har arbejdet på Sjælland og på Bornholm.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren er berettiget til fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads opgjort efter Skatterådets takster, at klageren ikke er selvstændighed erhvervsdrivende men honorarmodtager, og at klageren er skattepligtig af honorarindkomst.

Som begrundelse er følgende anført:

”1. Øvrige lønmodtagerudgifter og befordring

(...)

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

1.4.1. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse til indsigelse

Din revisor mener, at der er hjemmel til, at man kan fratrække de faktiske udgifter til benzin og diesel til befordring mellem hjem og arbejde. Han oplyser endvidere, at din befordring på Sjælland ikke kan dokumentres, men at et forsigtigt skøn kunne være 50 km om dagen i 100 dage. Den manglende færgeudgift [by5]-[by4] i 2018 kan ansættes til 300 kr.

Skattestyrelsen har brugt den gældende lovhjemmel som hidrører befordring mellem hjem og arbejde, det er ligningsloven § 9 C stk. 1-3, med de forhold der gør sig gældende for en borger, der pendler fra Bornholm. Vi henviser til vores begrundelse for ændring af din befordring mellem hjem og arbejde i afsnit 1.4.2. Skattestyrelsen har i afsnit 1.4.2. indregnet den manglende færgebillet i 2018 på 300 kr. og dermed forhøjet det ligningsmæssige fradrag for befordring med 300 kr.

Der kan forsat ikke godkendes fradrag for befordring efter ligningslovens 9 C stk. 1-3., for den kørsel du har haft for din arbejdsgiver på Sjælland, da der ikke foreligger nogen dokumentation i form af en kørebog, som kan ligge til grund for et skøn af fradraget.

Med undtagelse af de 300 kr. for færgebilletten til overfarten [by5]-[by4] fastholder Skattestyrelsen sin begrundelse til ændring af dit fradrag for befordring i afsnit 1.4.2. Fradraget for befordring bliver således forhøjet fra 29.883 kr. til 30.183 kr. for indkomståret 2018.

1.4.2. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse til afgørelse

Skattestyrelsen har gennemgået det tilsendte materiale af den 6. januar og den 20. april 2020 og har konstateret, at de beløb der fratrækkes som øvrige lønmodtagerudgifter, er en blanding af rejseudgifter og befordring. Du ses endvidere at have fratrukket den faktiske udgift, som du har afholdt.

Du har i henvendelse af den 20. april 2020 forklaret, at du modtager skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse efter statens takster fra din arbejdsgiver [virksomhed4]. Du får dækket udgifter til kørte kilometer i din autocamper, Storebæltsoverkørsler samt diæter, når du er på Fyn og i Jylland. Når du arbejder på Sjælland og Bornholm, modtager du ikke skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse. Skattestyrelsen har derfor efter et skøn godkendt dine fradrag for rejseudgifter til dækning af omkostninger for perioden 2016-2018 vedrørende dine dage på Sjælland.

Da vi ikke af det fremsendte materiale kan udlede, hvor mange dage og kilometer, du har kørt pr. dag, i forbindelse med ture for din arbejdsgiver på Sjælland, som ikke er dækket af den skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse, kan vi ikke beregne fradrag for befordring efter ligningslovens § 9 C.

Det fremgår af din ansættelseskontrakt, at du er ansat på adressen [adresse1], [by3]. Du kan fratrække den befordring, du har mellem hjem og arbejde. Da du bor på Bornholm, kan du få fradrag efter reglerne for udkantskommuner samt fradrag for Øresundsbroen (50 kr. pr. tur) og færgebilletter (den faktiske udgift) i henhold til ligningslovens § 9 C, stk. 9. Reglerne for udkants kommuner fremgår også af Den juridiske vejledning afsnit C.A.4.3.3.2.2.

Skattestyrelsen har opgjort dit befordringsfradrag efter reglerne i ligningsloven § 9 C og bekendtgørelse nr. 1044 af 8. november 2012 § 4, stk. 1-3, på baggrund af det fremsendte materiale til følgende: (Udregning se bilag 1 og 2):

Du skal kunne dokumentere de fradrag og beløb, du har oplyst

Alle, der er skattepligtige til Danmark, skal oplyse om deres indkomst og visse dele af deres formue hvert år. Pligten til at oplyse gælder også dem, der får en årsopgørelse. Det står i skattekontrollovens § 2, stk. 1. (tidligere § 1, stk. 1)

Pligten til at give oplysninger betyder, at du skal kunne dokumentere de beløb, du har oplyst, hvis vi beder om det. Hvis du har oplyst fradrag, er det dig, der som udgangspunkt skal kunne dokumente-re, at du har ret til dem. Det har Højesteret præciseret i SKM.2004.162.HR, som du kan finde på skat.dk/afgørelser. Hvis du ikke kan dokumentere de oplyste beløb, kan vi ikke godkende dem.

(...)

Honorarindkomst

(...)

2.4.Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

2.4.1. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse til indsigelse

Din revisor mener ikke, at Skattestyrelsen kan ansætte din indkomst højere end det du har indberettet i underskud for 2016-2018. Din revisor mener således, at dit overskud af virksomhed skal ansættes til 0 kr., da du har haft tilsvarende udgifter til indtægten. En stor del af omkostningerne er til telefon. Han ved godt, at disse ikke er dokumenteret.

Revisor oplyser endvidere, at der har været følgende revisorudgifter:

2016: 8.500 kr. + moms

2017: 7.200 kr. + moms

Skattestyrelsen har ikke modtaget nogen dokumentation, som viser du er erhvervsdrivende, vi anser dig derfor forsat for at være honorarmodtager og ikke erhvervsdrivende. I har oplyst, at der har været udgifter til revisor og telefon, men har ikke fremsendt dokumentation og redegørelse for disse udgifter, samt hvordan de skal fordeles mellem honorarindtægt og private udgifter. Da Skattestyrelsen ikke har modtaget regnskab og bilag, som kan dokumentere, hvilke udgifter der har haft direkte forbindelse til din honorarindtægt, fastholder vi vores begrundelse i afsnit 2.4.2. hvor vi ikke kan anerkende dine driftsomkostninger i henhold til fremsendt bilagsmateriale, da de anses for at være af privat karakter, se afsnit 2.4.2.

Din honorarindkomst i 2016 er blevet nedsat med 8.390 kr., hvilket svare til momsen af 7.200 kr. fra [virksomhed2] på 1.480 kr. og momsen af 34.750 kr. på 6.950 kr. Vi har nedsat din skattepligtige indkomst med momsbeløbet, da du har været momsregisteret i hele kontrolperioden. Din skattepligtige indkomst er derfor nedsat fra 34.750 kr. til 26.360 kr.

Du vil dog ikke blive opkrævet salgsmomsen på de 8.390 kr. da Skattestyrelsen ikke har varslet dette i sit forslag af 11. september 2020, hvorved fristen for at ændre salgsmomsen for 2016 er overskredet.

2.4.2. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse til afgørelse

Du har været registeret med konsulentvirksomheden [virksomhed1] siden 1. juli 1983 ([virksomhed5] 1983-2010)

Du har via TastSelv selvangivet følgende i underskud for indkomstårerne 2016 og 2017:

2016: 18.368 kr.

2017: 10.587 kr.

Ifølge opgørelserne i dit fremsendte bogførings- og bilagsmateriale, burde du havde selvangivet følgende i underskud:

2016: 17.753 kr.

2017: 189 kr.

Skattestyrelsen mener ikke, at din konsulentvirksomhed lever op til de krav der stilles, for at den kan anses for at blive drevet som en selvstændig erhvervsmæssig virksomhed.

En selvstændig erhvervsmæssig virksomhed, er kendetegnet ved, at der for egen regning og risiko udøves virksomhed af økonomisk karakter, med det formål, at opnå et økonomisk overskud. Vurderingen afhænger hovedsageligt af, om du har påtaget dig en økonomisk risiko. Det vil sige, at du personligt risikerer at få et tab ved at drive virksomhed, såfremt der er flere udgifter end indtægter. Endvidere skal virksomheden drives med det formål at opnå et økonomisk overskud.

Du har siden 2010 drevet din virksomhed som konsulentvirksomhed, Du har siden 2012 ikke selvangivet overskud af virksomhed, men kun underskud eller 0 kr.

Dine underskudsindberetninger til årsopgørelsen fra 2012-2018:

2012: 60.056 kr.

2013: 43.311 kr.

2014: 0 kr.

2015: 39.917 kr.

2016: 18.368 kr.

2017: 10.587 kr.

2018: 0 kr.

Skattestyrelsen anser dig for at være honorarmodtager, da du ikke driver din virksomhed med høj nok intensitet, idet du udsteder meget få fakturer. Din kundekreds i kontrolperioden 2016-2018 er begrænset til to kunder, [by1] og [by2] Kommune. [by1] kommune er den største kunde og det er herfra du har din primære indkomst.

Som konsulent har du ikke har nogen økonomisk risiko, i det du sælger ’know how’. Der er dermed ikke risiko for tab, da du ikke har foretaget nogen større investeringer.

Honorarmodtagere kan fradrage omkostninger efter nettoindkomstprincippet. Det vil sige, at du kan fradrage de udgifter, der er relateret til indkomsterhvervelsen. Udgifterne kan ikke overstige indtægterne. Se den juridiske vejledning afsnit C.A.3.1.2 Honorar.

Indtægter:

Alle indtægter, der stammer fra honorarindkomst anses for at være skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c.

Vi har skønsmæssigt opgjort din honorarindkomst ud fra det bilags- og bogførings materiale, som du har fremsendt.

Vi har opgjort følgende omsætning, specificeret i afgørelsens bilag 3-6:

Udgifter:

Det følger af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at ved beregningen af den skattepligtige indkomst fradrages driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Driftsomkostningsbegrebet indebærer, at der skal være en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelse af indkomsten. Der skal altså være en aktuel driftsmæssig begrundelse for at afholde udgiften.

Skattestyrelsen har gennemgået de fremsendte bilagsmapper. Det er konstateret, at der i det fremsendte bogføringsmateriale ikke er mange originale bilag. Ligeledes fremgår det også af bilagene og bogføringen, at der er fratrukket en del udgifter af privat karakter, herunder kan nævnes gruppelivsforsikring, TV abonnement til [virksomhed3] og reparation af autocamper.

Skattestyrelsen kan ikke af det fremsendte bilags- og bogføring materiale udlede, hvilke udgifter der står i direkte relation til din honorarindkomst. Derfor har vi skønnet dine fradragsberettigede udgifter jf. statsskattelovens § 6 stk. 1, litra a til 0 kr. Det er dig, der skal dokumentere eller sandsynliggøre, hvilke udgifter, der relatere sig til din honorarindkomst. Se bilag 3-6.

Nettoindkomst

Det samlede resultat af efter nettoindkomstprincippet:

(se bilag 3-6.)

Resultatet er skattepligtigt jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c.

Beløbet beskattes som personlig indkomst jf. personskattelovens § 3, stk. 1, og der skal betales arbejdsmarkedsbidrag af personlig indkomst ved selvstændig virksomhed, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 2.

Du skal kunne dokumentere de fradrag og beløb, du har oplyst

Alle, der er skattepligtige til Danmark, skal oplyse om deres indkomst og visse dele af deres formue hvert år. Pligten til at oplyse gælder også dem, der får en årsopgørelse. Det står i skattekontrollovens § 2, stk. (1., tidligere § 1. stk. 1.)

Pligten til at give oplysninger betyder, at du skal kunne dokumentere de beløb, du har oplyst, hvis vi beder om det. Hvis du har oplyst fradrag, er det dig, der som udgangspunkt skal kunne dokumentere, at du har ret til dem. Det har Højesteret præciseret i SKM.2004.162.HR, som du kan finde på skat.dk/afgørelser. Hvis du ikke kan dokumentere de oplyste beløb, kan vi ikke godkende dem.

(...)”

Følgende fremgår af Skattestyrelsens høringssvar:

”(...)

Hvad klages der over?

I klage, af 28. februar 2021, mener klagers repræsentant, at Skattestyrelsen har foretaget en ikke korrekt forhøjelse af klagers skat og moms for 2016-2018.

Punkt 1: Befordring gældende for 2016-2018

Klagers repræsentant mener, at klager har ret til at fratrække de faktisk udgifter til befordring, da han har brug for sin bil i sit job. Klager får ikke godtgjort sine udgifter til transporten i sit job. Klagers repræsentant mener, arbejdsgiveren ville have haft ret til fradrag, hvis klager havde haft en aftale med dem for betaling af udgifterne.

Punkt 2: Underskud af virksomhed gældende 2016-18

Klagers repræsentant mener, at Skattestyrelsen skal anse klager for at være erhvervsdrivende og derved ansætte klagers underskud af virksomhed til 0 kr. for alle årerne 2016-2018

2016

Klagers repræsentant mener endvidere, at Skattestyrelsen bør give klager fradrag for revisor regning for revision i 2016 for 2015 på 7.000 kr. ex. moms. (bilag medsendt) samt revision udført i 2017 for 2016 på 8.500 kr. ex moms. (bilag medsendt). Det oplyses endvidere, at der er udgifter til telefon, bil mm. for 12.300 kr.

Omsætning 27.800

Revisor i 2016 for 2015 -7.000

Revisor i 2017 for 2016 -8.500

Telefon, bildrift mm.-12.300

Resultat 2016 0

2017

Klagers repræsentant mener ligesom i 2016, at Skattestyrelsen bør give fradrag for revisorregningen (medsendt som bilag) for 2016 årsopgørelsen udført i 2017. Der er yderligere udgifter til telefon, bil mm. i 2017 på 67.890 kr.

Omsætning 75.090

Revisor 2017 udført i 2018 -7.200

Telefon, bildrift mm. 67.890

Resultat 2017 0

Punkt 3: Honorar

Klagers repræsentant mener ikke, der skal ske dobbelt beskatning af klagers honorar, så honorarerne bør derfor blive nulstillet, da honorarerne er medtaget i virksomhedens omsætning i 2016 og 2017.

(...)

Sagens faktiske forhold

Klager har den 26. juni 2019 foretaget ændringen af sin årsopgørelse for 2018 via TastSelv, hvor der bliver indberettet et fradrag for øvrige lønmodtagerudgifter, rejseudgifter samt et overskud af virksomhed på 0 kr.

Skattestyrelsen har i den forbindelse gennemgået klagers årsopgørelser for 2016, 2017 og 2018 og har kunnet konstatere, at der blandt andet er indberettet følgende i indkomstårerne 2016, 2017 og 2018:

2016:

Rejseudgifter på 26.200 kr.

Befordring på 109.012 kr.

Underskud af virksomhed på 18.368 kr.

2017:

Rejseudgifter på 26.800 kr.

Øvrige lønmodtagerudgifter på 126.441 kr.

Underskud af virksomhed på 10.587 kr.

2018:

Rejseudgifter på 27.400 kr.

Øvrige lønmodtagerudgifter på 148.313 kr.

Overskud af virksomhed 0 kr.

Skattestyrelsen har endvidere konstateret, at der i samme periode er indberettet følgende i skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse fra klagers arbejdergiver [virksomhed4]:

2016: 0 kr.

2017: 42.636 kr.

2018: 42.363 kr.

Skattestyrelsen har i brev af den 8. november 2019, bedt klager om at redegøre for og dokumentere klagers fradrag og underskud af virksomhed. Skattestyrelsen modtager den 6. januar 2020 det efterspurgte materiale.

Ved gennemgang af materialet konstateres det, at det fulde regnskab skal gennemgås. Der ønskes endvidere redegørelse for hvad den skattefrie rejse- og befordringsgodtgørelse fra klagers arbejdsgiver dækker af udgifter. Der sendes derfor et brev mere den 5. februar 2020.

Den 20. april 2020 modtages regnskab, bilagsmapper og skriftlig forklaring samt en fuldmagt udstedt til revisor [person1].

Ifølge opgørelserne i det fremsendte bogførings- og bilagsmateriale har [virksomhed1] følgende underskud i 2016 og 2017:

2016: 17.753 kr.

2017: 189 kr.

Disse underskud stemmer ikke overens med det indberettede på årsopgørelser for 2016 og 2017.

Skattestyrelsen har den 11. september 2020 sendt et forslag til ændring af klagers skat og moms, hvor Skattestyrelsen har vurderet, at klager skal anses for at være honorarmodtager og ikke erhvervsdrivende, idet han er konsulent. Skattestyrelsen har endvidere ikke godkendt, at klager kan fratrække sine faktiske udgifter (til færge) i forbindelse med sin kørsel mellem hjem ([by4]) og arbejde ([by3], Sjælland).

Efter et par udsættelser til indsigelse grundet sygdom hos klagers repræsentant, modtog Skattestyrelsen den 9. november klagers indsigelse til forslag på mail fra klagers repræsentant. I mailen ønskes det, at klagers overskud af virksomhed ansættes til 0 kr. og der gives fradrag for revision. Revisorregningerne er ikke medsendt sammen med indsigelsen, så der sendes derfor en mail til klagers repræsentant den 13. november 2020, hvori Skattestyrelsen beder om at få fremsendt, de omtalte fakturer. Den 2. december 2020 har Skattestyrelsen stadig ikke modtaget nogen fakturer og træffer derfor afgørelse på det foreliggende grundlag.

Punkt 1: Befordring gældende for 2016-2018

Skattestyrelsen kan ikke tiltræde klagers påstand om, at klager har ret til at fratrække de faktiske udgifter til befordringsudgifter i mellem klagers hjem og arbejde. Det er klagers eget valg, at klager bor på Bornholm og har arbejde i [by3] på Sjælland. Klager er, som det fremgår af Skattestyrelsen afgørelse berettiget til det almindelige fradrag for befordring efter ligningsloven § 9 C. Satsen over 120 km er den forhøjede sats, da Bornholm er en udkantskommune. Klager får endvidere dækket de faktiske udgifter til færge og får 50 kr. i fradrag for hver passage af Øresundsbroen.

Klagers repræsentant oplyser, at klager ikke får dækket denne udgift af sin arbejdsgiver og at han har brug for sin bil til jobbet.

Det er ikke arbejdsgiverens pligt at dække de udgifter, som en arbejdstager har ved at komme på arbejde. Klager har oplyst til Skattestyrelsen, at hans primære arbejdssted er [adresse1] i [by3], hvilket også fremgår af klagers ansættelseskontrakt. Klagers direktør har forklaret i brev af 18. marts 2020, at klager selv har stillet sin autocamper til rådighed for sin arbejdsgiver [virksomhed4] for at spare dem for udgifter til kost og logi, når han har været på tur rundt i landet. Klager har fået dækket sine udgifter til denne kørsel via skattefri godtgørelse samt de rejsefradrag, som er indberettet på årsopgørelserne i 2016, 2017 og 2018.

Det kan endvidere oplyses, at klager ville være skattepligtig af det det gode, at få dækket sin kørsel mellem hjem og arbejde, hvis klager fik dækket denne af sin arbejdsgiver. Dette fremgår af juridisk vejledning afsnit C.A.5.14.4.3 Arbejdsgiverbetalt befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads m.v.: ...En kontant kørselsgodtgørelse fra arbejdsgiveren til den ansatte til at dække kørsel mellem hjem og arbejdsplads er dog skattepligtig, fordi der er tale om ikke-erhvervsmæssig kørsel...

Skattestyrelsen fastholder sin begrundelse i afgørelsen 2. december 2020, hvor vi har skrevet følgende til klager: (beregningerne af fradrag for befordring kan ses i afgørelsens bilag 1 og 2)

...Du har i henvendelse af den 20. april 2020 forklaret, at du modtager skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse efter statens takster fra din arbejdsgiver [virksomhed4]. Du får dækket udgifter til kørte kilometer i din autocamper, Storebæltsoverkørsler samt diæter, når du er på Fyn og i Jylland. Når du arbejder på Sjælland og Bornholm, modtager du ikke skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse. Skattestyrelsen har derfor efter et skøn godkendt dine fradrag for rejseudgifter til dækning af omkostninger for perioden 2016-2018 vedrørende dine dage på Sjælland.

Da vi ikke af det fremsendte materiale kan udlede, hvor mange dage og kilometer, du har kørt pr. dag, i forbindelse med ture for din arbejdsgiver på Sjælland, som ikke er dækket af den skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse, kan vi ikke beregne fradrag for befordring efter ligningslovens § 9 C.

Det fremgår af din ansættelseskontrakt, at du er ansat på adressen [adresse1], [by3]. Du kan fratrække den befordring, du har mellem hjem og arbejde. Da du bor på Bornholm, kan du få fradrag efter reglerne for udkantskommuner samt fradrag for Øresundsbroen (50 kr. pr. tur) og færgebilletter (den faktiske udgift) i henhold til ligningslovens § 9 C, stk. 9. Reglerne for udkantskommuner fremgår også af Den juridiske vejledning afsnit C.A.4.3.3.2.2.

Skattestyrelsen har opgjort dit befordringsfradrag efter reglerne i ligningsloven § 9 C og bekendtgørelse nr. 1044 af 8. november 2012 § 4, stk. 1-3, på baggrund af det fremsendte materiale til følgende: (Udregning se bilag 1 og 2 i afgørelsen):

Punkt 2: Underskud af virksomhed gældende 2016-18

Skattestyrelsen kan ikke tiltræde klagers påstand om, at klager skal anses for at være selvstændig erhvervsdrivende i stedet for honorarmodtager.

Det er Skattestyrelsens klare vurdering, at der er tale om honorarindtægt, da der ikke er tilstrækkelig intensitet og aktivitet i klagers virke som konsulent. Der kan derfor ikke være tale om underskud af virksomhed.

Alle udgifterne i klagers bilagsmateriale kan henføres til at være udgifter af privat karakter og der bør derfor ikke gives fradrag herfor. Som eksempel kan det nævnes, at der er fratrukket reparationsudgifter, vedrørende klagers tidligere nævnte autocamper. Der er også fratrukket udgifter til beklædning, TV pakke og reparation af mobiltelefoner, hvilket Skattestyrelsen anser for at være almindelige udgifter i en almindelig husholdning, og derfor ikke fradragsberettigede udgifter.

Det skal i øvrigt bemærkes, at det bilagsmateriale, som Skattestyrelsen modtog var mangelfuldt. Der er meget få originale bilag i regnskabet, som i øvrigt ikke lever op til bogføringslovens regler for nummerering.

Skattestyrelsen stiller spørgsmålstegn ved, hvad det er for udgifter, som er medtaget i de opgjorte beløb i 2016 og 2017 på henholdsvis:

2016: 12.300 kr.

2017: 67.890 kr.

Der er ikke medsendt nogen bilag til opgørelse af disse som dokumentation for, at klager retmæssigt kan fratrække udgifterne.

I det bilagsmateriale som Skattestyrelsen har gennemgået, udgjorde de udgifter vi ikke kunne godkende følgende beløb:

2016: 52.575 kr.

2017: 94.052 kr.

Skattestyrelsen anser opgørelsen i klagen samt ”regnskaberne” for indkomstårerne 2016 og 2017 for at være af yderst tvivlsom karakter. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det fremsendte på ingen måder kan godkendes til fordel for klager.

Skattestyrelsen fastholder sin begrundelse i afgørelse af 2. december 2021, hvorfor klager skal anses for at være konsulent og ikke erhvervsdrivende:

...Du har været registeret med konsulentvirksomheden [virksomhed1] siden 1. juli 1983 ([virksomhed5] 1983-2010)

Du har via TastSelv selvangivet følgende i underskud for indkomstårerne 2016 og 2017:

2016: 18.368 kr.

2017: 10.587 kr.

Ifølge opgørelserne i dit fremsendte bogførings- og bilagsmateriale, burde du havde selvangivet følgende i underskud:

2016: 17.753 kr.

2017: 189 kr.

Skattestyrelsen mener ikke, at din konsulentvirksomhed lever op til de krav der stilles, for at den kan anses for at blive drevet som en selvstændig erhvervsmæssig virksomhed.

En selvstændig erhvervsmæssig virksomhed, er kendetegnet ved, at der for egen regning og risiko udøves virksomhed af økonomisk karakter, med det formål, at opnå et økonomisk overskud. Vurderingen afhænger hovedsageligt af, om du har påtaget dig en økonomisk risiko. Det vil sige, at du personligt risikerer at få et tab ved at drive virksomhed, såfremt der er flere udgifter end indtægter. Endvidere skal virksomheden drives med det formål at opnå et økonomisk overskud.

Du har siden 2010 drevet din virksomhed som konsulentvirksomhed. Du har siden 2012 ikke selvangivet overskud af virksomhed, men kun underskud eller 0 kr.

Dine underskudsindberetninger til årsopgørelsen fra 2012-2018:

2012: 60.056 kr.

2013: 43.311 kr.

2014: 0 kr.

2015: 39.917 kr.

2016: 18.368 kr.

2017: 10.587 kr.

2018: 0 kr.

Skattestyrelsen anser dig for at være honorarmodtager, da du ikke driver din virksomhed med høj nok intensitet, idet du udsteder meget få fakturer. Din kundekreds i kontrolperioden 2016-2018 er begrænset til to kunder, [by1] og [by2] Kommune. [by1] kommune er den største kunde og det er herfra du har din primære indkomst.

Som konsulent har du ikke har nogen økonomisk risiko, i det du sælger ’know how’. Der er dermed ikke risiko for tab, da du ikke har foretaget nogen større investeringer.

Honorarmodtagere kan fradrage omkostninger efter nettoindkomstprincippet. Det vil sige, at du kan fradrage de udgifter, der er relateret til indkomsterhvervelsen. Udgifterne kan ikke overstige indtægterne. Se den juridiske vejledning afsnit C.A.3.1.2 Honorar.

Indtægter:

Alle indtægter, der stammer fra honorarindkomst anses for at være skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c.

Vi har skønsmæssigt opgjort din honorarindkomst ud fra det bilags- og bogførings materiale, som du har fremsendt.

Vi har opgjort følgende omsætning, specificeret i afgørelsens bilag 3-6:

Udgifter:

Det følger af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at ved beregningen af den skattepligtige indkomst fradrages driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Driftsomkostningsbegrebet indebærer, at der skal være en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelse af indkomsten. Der skal altså være en aktuel driftsmæssig begrundelse for at afholde udgiften.

Skattestyrelsen har gennemgået de fremsendte bilagsmapper. Det er konstateret, at der i det fremsendte bogføringsmateriale ikke er mange originale bilag. Ligeledes fremgår det også af bilagene og bogføringen, at der er fratrukket en del udgifter af privat karakter, herunder kan nævnes gruppelivsforsikring, TV abonnement til [virksomhed3] og reparation af autocamper.

Skattestyrelsen kan ikke af det fremsendte bilags- og bogføring materiale udlede, hvilke udgifter der står i direkte relation til din honorarindkomst. Derfor har vi skønnet dine fradragsberettigede udgifter jf. statsskattelovens § 6 stk. 1, litra a til 0 kr. Det er dig, der skal dokumentere eller sandsynliggøre, hvilke udgifter, der relatere sig til din honorarindkomst. Se bilag 3-6.

Nettoindkomst

Det samlede resultat af efter nettoindkomstprincippet:

(Beregninger kan ses i afgørelsens bilag 3-6.)

Resultatet er skattepligtigt jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c.

Beløbet beskattes som personlig indkomst jf. personskattelovens § 3, stk. 1, og der skal betales arbejdsmarkedsbidrag af personlig indkomst ved selvstændig virksomhed, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 2.

Skattestyrelsen kan tiltræde påstand om, at klager kan få fradrag for sine revisorregninger dateret i 2016 og i 2017. Revisor regning dateret i 2018 må sortere under dette indkomstår, som i øvrigt er indberettet med 0 kr. på årsopgørelse 2018. Skattestyrelsen har tidligere bedt om at få fremsendt revisorregningerne, men har intet modtaget. Der kan gives fradrag for revisorregningerne i felt 425 på årsopgørelsen, som vedrører udgifter i forbindelse med honorarindkomst.

Fradrag i felt 425 kan opgøres til følgende:

2016: 7.000 kr.

2017: 8.500 kr.

Punkt 3: Honorar

Skattestyrelsen kan ikke tiltræde klagers påstand om, at klager bliver dobbeltbeskattet. Skattestyrelsen har nulstillet det underskud, som klager har indberettet på sin selvangivelse, da klager ikke har dokumenteret, at klager har haft drevet erhvervsmæssig virksomhed og derfor kan have større udgifter end indtægter. De få indtægter, som klager har modtaget er blevet indkomstbeskattet, som honorar, da alt indkomst er skattepligtigt i henhold til statsskatteloven § 4. En honorarmodtager opgøres efter nettoindkomstprincippet og kan ikke have større udgifter end indtægter. De eneste erhvervsmæssige udgifter som klager har dokumentret, er klagers regninger til revision. Disse kan fradrages i felt 425 som en udgift til honorarindkomsten.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren er berettiget til fradrag for faktiske udgifter til befordring, at resultat af virksomhed udgør 0 kr., og at klageren ikke er skattepligtig af honorarindkomst.

Som begrundelse er følgende anført:

”På vegne af [person2] ([...]), skal jeg hermed påklage de af SkattestyreIsens foretagne forhøjelser for årene 2016-2018.

2016:

Befordring:

Vi anser vor klient for berettiget til at fradrage faktiske befordringsudgifter. [person2] har bopæl på Bornholm, og har brug for sin bil i hans job. Det skal bemærkes, at han ikke får godtgjort udgifter til transport i hans job. Et andet argument er, at såfremt min klient havde haft en aftale med sin arbejdsgiver om betaling af udgifterne, ville arbejdsgiver have fradrag for udgifterne.

Underskud af virksomhed:

Vi accepterer, at underskud af virksomhed ansættes til kr. 0, og kan specificeres således:

Honorar:

Honoraret fra [by1] Kommune er medtaget som virksomhedsomsætning, og skal derfor ikke beskattes 2 gange.

2017:

Befordring:

Samme synspunktet som for 2016.

Underskud af virksomhed:

Vi accepterer at resultatet ansættes til kr. 0,, og kan specificeres således:

Honorar:

Honorarerne fra [by1] og [by2] Kommuner er medtaget som virksomhedsomsætning, og skal derfor ikke beskattes 2 gange.

2018:

Befordring:

Samme synspunktet som for 2016 og 2017.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Befordringsfradrag

Fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads beregnes med udgangspunkt i den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet. Fradrag sker kun for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 km. Det fremgår af ligningslovens § 9 C, stk. 1 og 2.

Udgør befordringen pr. arbejdsdag til og med 120 km, beregnes fradraget med den kilometertakst, Skatterådet fastsætter. Det fremgår af ligningslovens § 9 C, stk. 3, 1. pkt.

Fradraget for befordring over 120 km beregnes med den kilometertakst, Skatterådet fastsætter, jf. 1. pkt., når den skattepligtiges sædvanlige bopæl er beliggende i Bornholms kommune. Det fremgår af ligningslovens § 9 C, stk. 3, 3. pkt.

Kilometertaksterne udgjorde 1,99 kr. pr. km i indkomståret 2016, 1,93 kr. pr. km i indkomståret 2017 og 1,94 kr. pr. km i indkomståret 2018. Kilometertaksterne fremgår af bekendtgørelse nr. 1320 af 24. november 2015, bekendtgørelse nr. 1620 af 15. december 2016 og bekendtgørelse nr. 1307 af 28. november 2017.

Det fremgår af højesteretsdommen, SKM2004.162.HR, at befordringsfradraget efter ligningslovens § 9 C, stk. 1-3, er et standardiseret fradrag, som beregnes uafhængig af hvilke udgifter skatteyderen konkret har haft til sin transport.

Det er en forudsætning for befordringsfradrag, at transporten faktisk har fundet sted, ligesom omfanget heraf i fornødent omfang skal kunne dokumenteres eller i hvert fald sandsynliggøres. Bevisbyrden herfor påhviler som udgangspunkt skatteyderen. Det følger ligeledes af højesteretsdommen, SKM2004.162.HR.

Skatteministeren er bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om administrationen af befordringsfradraget. Det fremgår af ligningslovens § 9 C, stk. 5. Denne bemyndigelse har ministeren anvendt til at udstede bekendtgørelse nr. 1044 af 8. november 2012.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 3, at hvis den skattepligtige på grund af de forhold, der er nævnt i § 2, stk. 2, på en del af eller på hele strækningen mellem hjem og arbejdsplads må anvende færgetransport, ruteflytransport eller lignende, beregnes befordringsfradraget for denne befordring efter § 4.

Den skattepligtige kan mod dokumentation fratrække faktiske udgifter til færgetransport, ruteflytransport eller lignende. Det fremgår af bekendtgørelsens § 4, stk. 1. Derudover kan den skattepligtige mod dokumentation foretage fradrag for udgifter afholdt til benyttelse af Øresundsforbindelsen. Det fremgår af ligningslovens § 9 C, stk. 9, 1. pkt.

Fradraget for benyttelse af Øresundsforbindelsen kan foretages med 50 kr. pr. passage ved benyttelse af bil eller motorcykel.

Det bemærkes, at der ikke kan foretages fradrag for befordring, som samtidigt har dannet grundlag for udbetaling af hel eller delvis skattefri befordringsgodtgørelse, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 6. Udbetaler arbejdsgiveren derimod ikke hel eller delvis skattefri godtgørelse, kan fradrag for befordring foretages efter § 9 C. Det følger af ligningslovens § 9 B, stk. 4, 2. pkt.

Klagerens repræsentant har oplyst, at det er hans opfattelse, at klageren har ret til fradrag for sine faktiske udgifter til befordring mellem bopæl og arbejdsplads samt for befordring på Sjælland, idet klageren ikke har modtaget skattefri befordringsgodtgørelse herfor. Repræsentanten har overfor Skattestyrelsen oplyst, at fradraget for befordring på Sjælland ikke kan dokumenteres, men at et forsigtigt skøn kunne være 50 km om dagen i 100 dage.

Det følger direkte af ordlyden af ligningslovens § 9 C, stk. 1-3, at fradrag for befordring kan foretages efter kilometertakster, der fastsættes af Skatterådet. Bestemmelsen hjemler derimod ikke ret til fradrag for faktiske befordringsudgifter.

Skattestyrelsen har godkendt et befordringsfradrag mellem klagerens bopæl og arbejdsplads med 32.773 kr. i indkomståret 2016, 32.521 kr. i indkomståret 2017 og 30.183 kr. i indkomståret 2018. I Skattestyrelsens opgørelse af fradraget er der taget udgangspunkt i Skatterådets kilometertakster, herunder at klagerens sædvanlige bopæl er beliggende i Bornholms kommune, samt foretaget fradrag for benyttelse af Øresundsforbindelsen og fratrukket de faktiske udgifter til færgetransport.

Klageren har ikke fremlagt dokumentation for, at han er berettiget til et højere befordringsfradrag end det fradrag, som Skattestyrelsen allerede har godkendt. Der er således ikke grundlag for at ændre Skattestyrelsens afgørelse.

Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes herefter for så vidt angår befordringsfradrag.

Honorarindkomst

Selvstændig erhvervsvirksomhed er kendetegnet ved, at der for egen regning og risiko udøves en virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå et overskud. Det fremgår af pkt. 3.1.1. i cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 om personskatteloven. Der henvises desuden til højesteretsdommen, U.1996.1027.H.

Af Østre Landsretsdommen, SKM2007.35.ØLR, fremgår det, at der ved vurderingen af om der foreligger selvstændig erhvervsvirksomhed lægges vægt på, hvorvidt den skattepligtige påtager sig en selvstændig økonomisk risiko, og hvorvidt den skattepligtige har væsentlige udgifter ved aktiviteten.

For indkomstmodtagere, der ikke er i et egentligt tjenesteforhold til hvervgiveren, men omvendt heller ikke er at betragte som selvstændig erhvervsdrivende, anvendes betegnelsen honorarmodtagere. Honorarindtægter omfatter bl.a. vederlag for personligt arbejde, der udføres uden for tjenesteforhold, og som ikke stammer fra selvstændig erhvervsvirksomhed, da der ikke foreligger fornøden intensitet eller systematisk indtægtserhvervelse for øje. Der henvises til Landsskatterettens kendelse, TfS 1999, 391 LSR.

Landsskatteretten finder efter en samlet konkret vurdering, at klageren i relation til indkomsten fra [by1] Kommune og [by2] Kommune er at anse for honorarmodtager. Der er herved særlig lagt vægt på, at klagerens virksomhed ikke har genereret overskud i en lang årrække, og at virksomhedens eneste kunder i de relevante indkomstår har været [by1] Kommune og [by2] Kommune, hvorfra indkomsten har udgjort 34.750 kr. inkl. moms i indkomståret 2016 og 93.863 kr. inkl. moms i indkomståret 2017. Klageren ses således ikke at have systematisk indtægtserhvervelse for øje, ligesom der ikke ses at foreligge den fornødne intensitet. Klageren ses desuden ikke at have påtaget sig en reel økonomisk risiko.

Klagerens indkomst fra [by1] Kommune og [by2] Kommune anses herefter for honorarindkomst, og ikke som virksomhedsindkomst. Honorarindkomsten er skattepligtig efter statsskattelovens § 4. Da klageren har været momsregistreret, fratrækkes momsen i det skattepligtige beløb i overensstemmelse med Skattestyrelsens opgørelse heraf.

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen står i relation til honoraret, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privat udgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Udgifter, der sædvanligt forekommer for de fleste skatteydere uafhængigt af, om der udfoldes bestræbelser på at erhverve indkomst, har som hovedregel karakter af privatforbrug. Der kan dog gives fradrag for udgifter, som efter deres art henhører under privatforbruget, såfremt erhvervsudøvelsen påfører skatteyderen påviselige merudgifter af den pågældende karakter, eller såfremt der er påvist en konkret erhvervsmæssig begrundelse for at afholde udgiften.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af højesteretsdommen, SKM2004.162.HR.

Der kan ikke gives fradrag for udgifter, som overstiger honoraret. Det følger af nettoindkomstprincippet i statsskattelovens §§ 4-6.

Udgifterne kan fradrages i det indkomstår, hvor der er opstået en endelig retlig forpligtelse til at betale det pågældende beløb, og hvor beløbet kan opgøres endeligt.

Det fremgår af bogførings- og bilagsmaterialet, at klageren har fratrukket udgifter til bl.a. gruppelivsforsikring, TV-abonnement til [virksomhed3], beklædning, reparation af mobiltelefoner og reparation af autocamper. Derudover er der fratrukket udgifter uden dokumentation.

Landsskatteretten finder efter en samlet konkret vurdering, at klageren ikke har løftet bevisbyrden for, at udgifterne, som fremgår af bogførings- og bilagsmaterialet, er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Der er herved særlig lagt vægt på, at udgifterne efter deres art ses at henhøre under privatforbruget, og at klageren ikke har godtgjort, hvorledes de enkelte udgifter står i relation til honorarindkomsten. Udgifterne er således indkomstopgørelsen uvedkommende og ikke fradragsberettigede. Derudover er en lang række af udgifterne udokumenterede.

I forbindelse med klagesagen har klagerens repræsentant fremsendt tre revisorregninger. Skattestyrelsen har i den forbindelse tilkendegivet, at det er deres opfattelse, at der kan godkendes fradrag for to af revisorregningerne med henholdsvis 7.000 kr. i indkomståret 2016 og 8.500 kr. i indkomståret 2017.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at de fremlagte revisorregninger står i relation til honorarindkomsten, og at de således som udgangspunkt er fradragsberettigede. Der kan dog ikke godkendes fradrag for revisorregningen, som er dateret i indkomståret 2018, idet klageren ikke har haft honorarindkomst i dette indkomstår.

Der godkendes herefter fradrag for revisorregningerne i indkomstårene 2016 og 2017 i overensstemmelse med Skattestyrelsens opgørelse. Den skattepligtige honorarindkomst nedsættes hermed.

Skattestyrelsens afgørelse ændres herefter for så vidt angår skattepligtig honorarindkomst.