Kendelse af 29-09-2021 - indlagt i TaxCons database den 20-10-2021

Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om genoptagelse af indkomstansættelsen for indkomstårene 2014 og 2015, da disse indkomstår ikke anses for fortsat at være omfattet af den begunstigende afgørelse for 2011-2013.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse, hvorefter klageren fortsat kan støtte ret på den begunstigende afgørelse frem til den 9. februar 2015.

Faktiske oplysninger

Klageren har været ansat hos Nordisk Ministerråds sekretariat, og hun er som følge heraf fritaget for beskatning af løn og anden godtgørelse i henhold til aftale af 13. maj 1987.

Ved indberetning af indtægten blev det samme indberetningsfelt anvendt som ved lempelse efter ligningslovens § 33 A.

Den 23. december 2013 har SKAT udsendt styresignalet SKM 2013.920.SKAT, hvorefter det er i strid med den fri bevægelighed, at skatteydere hjemmehørende i Danmark med indkomst fra udlandet har fået fordelt en forholdsmæssig andel af personfradraget på den udenlandske indkomst. Dette er ændret med virkning fra indkomståret 2010, så de berørte skatteydere ikke mister en forholdsmæssig andel af personfradraget, som er fordelt på den udenlandske indkomst. Det uudnyttede personfradrag kan herefter overføres til en ægtefælle.

SKAT har bl.a. undersøgt de skatteydere, der har anvendt indberetningsfeltet for indkomst omfattet af ligningslovens § 33 A. Klageren og hendes ægtefælle modtog derfor nye årsopgørelser fra 2011, 2012 og 2013 den 3. november 2014, hvorefter ægtefællen fik omkring 16.000 kr. tilbage i restskat for hvert indkomstår. Af disse årsopgørelser fremgår bl.a. følgende:

”På baggrund af en praksisændring har SKAT ændret beregningsmetoderne for modregning af personfradrag og lempelse for udenlandsk indkomst i skatteberegningen. Du kan læse mere om baggrunden for praksisændringen på skat.dk/styresignal - 2013 - SKM2013.920. Den nye beregningsmetode betyder, at den beregnede skat bliver mindre i genoptagelsesårene, eller at det personfradrag, du ikke har brugt, bliver overført til din ægtefælle.

Ændringen har virkning fra og med indkomståret 2010, og derfor får du denne nye årsopgørelse.”

Den 18. december 2014 har SKAT sendt et brev til Nordisk Ministerråds sekretariat, hvoraf det fremgår, at de nye årsopgørelser er fremsendt på grund af en udsøgningsfejl.

Den 9. februar 2015 har SKAT fremsendt en agterskrivelse til klageren, hvoraf det fremgår, at klageren fejlagtigt er blevet omfattet af styresignalet.

Den 19. maj 2015 har klageren modtaget SKATs afgørelse, hvori klagerens og hendes ægtefælles årsopgørelser for 2011-2013 er ændret.

Afgørelsen blev påklaget, og Landsskatteretten fandt i en afgørelse af 7. november 2017, at der ikke var belæg for at fastslå, at klageren vidste eller burde have vidst, at det ikke var berettiget at det uudnyttede personfradrag blev overført til ægtefællen. Derudover fandt retten, at den begunstigende afgørelse ikke kunne karakteriseres som ulovlig, hvorfor SKAT ikke var berettiget til at tilbagekalde den begunstigende forvaltningsakt.

Afgørelsen fra Landsskatteretten vedrørte indkomstårene 2011 til 2013.

Klageren har efterfølgende den 10. november 2017 kontaktet SKAT med henblik på at få nye årsopgørelser for 2014 og 2015.

Skattestyrelsen undlod at genoptage de efterfølgende indkomstår, hvorfor klageren på ny påklagede situationen.

Landsskatterettens fandt i afgørelse af 20. december 2019, at SKAT ikke havde truffet en forvaltningsretlig afgørelse vedrørende genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2014 og 2015, men at SKAT burde have truffet en egentlig afgørelse. Af den grund blev Skattestyrelsen pålagt at behandle genoptagelsesanmodningen og at træffe afgørelse om genoptagelsesspørgsmålet.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ved afgørelse af 1. december 2020 afslået at genoptage indkomstårene 2014 til 2016, da den begunstigende forvaltningsakt for 2011 til 2013 udelukkende har omfattet disse tre indkomstår.

Som begrundelse herfor fremgår bl.a. følgende i afgørelsen:

”Vi har modtaget dine bemærkninger den 24. november 2020 til vores forslag af 28. oktober 2020. Du oplyser i din henvendelse, at du frafalder ønsket om genoptagelse for 2016. Du beder oplyst

1. hvori forskellen i afgørelsesgrundlaget mellem indkomstårene 2011-2013 og 2014-2015 består samt

2. hvor i Den Juridiske Vejledning A.A.5.C. hjemlen til at træffe den afgørelse, der er beskrevet i forslag af 28. oktober 2020 fremgår.

Ad. 1 kan oplyses, at forskellen i afgørelsesgrundlaget mellem Landsskatterettens afgørelse for

indkomstårene 2011-2013 og vores forslag af 28. oktober 2020 vedrørende indkomstårene 2014-2015 er, at SKAT den 3. november 2014 ved udsendelse af nye årsopgørelser for indkomstårene 2011- 2013 traf en begunstigende afgørelse om, at du var omfattet af SKM.2013.920.SKAT. Afgørelsen vedrører alene årene 2011-2013. Der er således ikke tidligere taget stilling til, hvorvidt du er omfattet af styresignal SKM.2013.920.SKAT for indkomstårene 2014 og 2015.

Ad. 2 vedrører Den Juridiske Vejledning A.A.5. tilbagekaldelse af afgørelser. Afsnittet havde betydning for Landsskatterettens afgørelse for 2011-2013, idet der tidligere var truffet en begunstigende afgørelse, som SKAT ved afgørelse af 19. maj 2015 tilbagekaldte. Da der som oplyst ovenfor samt under punktet ”Din anmodning” nedenfor ikke tidligere er taget stilling til, hvorvidt du er omfattet af styresignal SKM2013.920.SKAT, finder A.A.5. ikke anvendelse, idet der ikke er tidligere er truffet en begunstigende afgørelse for indkomstårene 2014-2015, der tilbagekaldes.

Vi fastholder vores forslag af 28. oktober 2020, da der ikke er kommet nye oplysninger. Vi sender derfor nu en afgørelse svarende til forslaget, idet det dog bemærkes, at du har tilbagekaldt din anmodning om genoptagelse for 2016.

Landsskatteretten har den 20. december 2019 truffet afgørelse om, at SKAT (nu Skattestyrelsen) ikke har truffet afgørelse om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2014 og 2015, hvorfor Skattestyrelsen pålægges at tage stilling til din anmodning af 10. november 2017 om genoptagelse.

Under Landsskatterettens behandling af din klage over årsopgørelserne for indkomstårene 2014 og 2015 har du anmodet om, at der også tages stilling til årsopgørelsen for indkomståret 2016, hvor du ligeledes arbejdede for Nordisk Ministerråd.

Skattestyrelsen kan ikke ændre grundlaget for din skat for 2014, 2015 og 2016

(...)

Begrundelse

Ved Landsskatterettens afgørelse af 7. november 2017 blev det slået fast, at du ikke er omfattet af styresignal SKM2013.920.SKAT, idet du ikke har indtægt fra udlandet.

Landsskatteretten slog endvidere fast, at du er omfattet af aftale af 13. maj 1984 med Finland, Island, Norge og Sverige med den konsekvens, at dit personfradrag indgår beregningsmæssigt i din indtægt fra Nordisk Ministerråd.

Landsskatterettens ændring af SKATs afgørelse af 19. maj 2015 skyldes således alene, at SKAT ikke kunne trække en begunstigende afgørelse tilbage, uanset at den begunstigende afgørelse var i strid med reglerne.

Ved Landsskatterettens afgørelse af 7. november 2017 er der alene taget stilling til ændring af årsopgørelserne for indkomstårene 2011-2013.

Du har anført, at modtagelsen af årsopgørelserne for indkomstårene 2011-2013 den 3. november 2014 var udtryk for en praksisændring, som skal tilbagekaldes inden ændringen får virkning for fremtidige år.

Ved ændring af praksis forstås den situation, hvor der foreligger en praksis, men hvor denne praksis underkendes endeligt enten ved dom eller afgørelse eller ved en praksisændring offentliggjort af Skatteministeriet, f.eks. et styresignal, hvor Skatteforvaltningen af egen drift ændrer praksis.

Dine årsopgørelser for indkomståret 2011-2013 blev ændret den 3. november 2014 i henhold til SKM2013.920.SKAT. Styresignalet vedrører herboende personer, der har udenlandsk indkomst. Det fremgår således allerede af styresignalet, at du ikke er omfattet heraf.

Ændringen af dine årsopgørelser skyldes alene, at din løn fra Nordisk Ministerråd indberettes i et felt, der vedrører udenlandsk indkomst.

Ændringen af 3. november 2014 er således ikke udtryk for en praksisændring, hvorfor du ikke kan støtte ret på denne begunstigende afgørelse, uanset at Landsskatteretten ved afgørelse af 7. november 2017 har annulleret SKATs senere afgørelse om ændring af dine årsopgørelse for indkomstårene 2011-2013. Landsskatteretten udtaler i den forbindelse, at du ikke er omfattet af styresignalet og at SKATs afgørelse af 19. maj 2015 er materielt korrekt. Landsskatteretten slår dermed fast, at der ikke er tale om en praksisændring, men at din indtægt rettelig skal beskattes i overensstemmelse med aftale af 13. maj 1987 med Finland, Island, Norge og Sverige.

Skattestyrelsen finder således ikke, at der er grundlag for at ændre årsopgørelserne for indkomstårene 2014-2016.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at den begunstigende forvaltningsakt fortsat er gældende i indkomstårene 2014 og 2015, hvorfor klageren er berettiget til at anvende den lempeligere beregningsmetode.

Til støtte herfor fremgår følgende bl.a. af klagen:

”I november 2014, da jeg arbejdede i Nordisk Råd, modtog jeg nye årsopgørelser for 2011-2013, der gav et ekstra fradrag. Ændringen blev begrundet med en ny praksis vedr. beskatning af udenlandsk indkomst. SKAT ombestemte sig senere til, at medarbejdere i Nordisk Råd ikke var omfattet og besluttede i maj 2015 at tilbagekalde den begunstigende forvaltningsakt.

På trods af mine indvendinger ville SKAT ikke anerkende, at begunstigende afgørelser kun kan tilbagekaldes med fremadrettet virkning efter et passende varsel. Argumentet fra SKAT lød i maj 2015, at de fremsendte årsopgørelser ikke var en afgørelse, fordi der var sket et hændeligt uheld i SKAT. Først umiddelbart før mødet i Landsskatteretten i oktober 2017 erkendte SKAT, at en årsopgørelse er en afgørelse og at reglerne om begunstigende afgørelser finder anvendelse. SKAT ændrede påstanden til, at jeg var i ond tro.

Landsskatteretten gav mig medhold i november 2017. Jeg var ikke i ond tro og SKAT var ikke berettiget til at tilbagekalde den begunstigende forvaltningsakt. SKAT’s tilbagekaldelse heraf blev annulleret (Skatteankestyrelsens sagsnr. [...]).

På den baggrund anmodede jeg i november 2017 om genoptagelse af de følgende år. SKAT afviste anmodningen i december 2017. Afslaget blev indbragt for Skatteankestyrelsen.

I maj 2018 modtager jeg en bemærkning fra SKAT om, at der slet ikke er truffet afgørelse i sagen. Bemærkningen (dateret januar 2018) indebærer, at SKAT’s afvisning af min anmodning ikke kan behandles af Skatteankestyrelsen. Jeg fastholder, at et nej fra den kompetente myndighed er en afgørelse.

Landsskatteretten afgør i december 2019, at SKAT – der i mellemtiden er blevet til Skattestyrelsen – skal behandle sagen på ny.

Det skete 1. december 2020 med endnu et afslag.

Bemærkninger til Skattestyrelsens afgørelse

(Skattestyrelsens sagsid: 312238000)

Skattestyrelsen mener, at Landsskatterettens afgørelse alene omfatter indkomstårene 2011-13. Reglerne om tilbagekaldelse af begunstigende afgørelser finder ikke anvendelse, fordi den begunstigende afgørelse af november 2014 ikke er udtryk for en praksisændring, skriver Skattestyrelsen.

I bemærkningerne til agterskrivelsen spurgte jeg, hvorved afgørelsesgrundlaget var anderledes mht. 2014-15. Svaret er, at Landsskatterettens afgørelse alene gælder 2011-13. Der er ikke tidligere er taget stilling til, om den begunstigende afgørelse også gælder for de følgende år.

Jeg spurgte også, hvor i den juridiske vejledning om tilbagekaldelse af begunstigende afgørelser, Skattestyrelsen finder hjemmel til sin afgørelse. Svaret er, at der ikke er truffet en begunstigende afgørelse for indkomstårene 2014-15. Derfor finder den juridiske vejledning A.A.5 ikke anvendelse.

Det afgørende spørgsmål er således, om den begunstigende afgørelse fra november 2014 har varig betydning, fordi den er begrundet i en praksisændring. Så langt er jeg enig med Skattestyrelsen. Jeg havde en forventning om, at det ville være tilfældet, men ifølge Skatteankestyrelsen er svaret nej:

”Ændringen af 3. november 2014 er således ikke udtryk for en praksisændring, hvorfor du ikke kan støtte ret på denne begunstigende afgørelse”.

Hertil bemærkes:

SKAT/Skattestyrelsens afgørelse: ’Praksisændring’ er netop det ord Skattestyrelsen, daværende SKAT, selv bruger i den første sætning, der begrunder den begunstigende afgørelse i november 2014:

”På baggrund af en praksisændring har SKAT ændret beregningsmetoderne for modregning af personfradrag og lempelse for udenlandsk indkomst i skatteberegningen. Du kan læse mere om baggrunden for praksisændringen på skat.dk/styresignal - 2013 - SKM2013.920. Den nye beregningsmetode betyder, at den beregnede skat bliver mindre i genoptagelsesårene, eller at det personfradrag, du ikke har brugt, bliver overført til din ægtefælle. Ændringen har virkning fra og med indkomståret 2010, og derfor får du denne nye årsopgørelse” (mine fremhævelser).

Der er ikke nogen steder i afgørelsen noget belæg for, at den skulle være begrænset til 2011-2013 (jeg burde i øvrigt have fået fradraget i 2010 også).

Skattestyrelsens afgørelse ignorerer således den afgørelse, Skattestyrelsen (daværende SKAT) selv har udarbejdet og fremsendt, og som sagen drejer sig om.

Landsskatterettens afgørelse: Skattestyrelsen afgørelse ignorerer desuden Landsskatterettens bedømmelse af spørgsmålet. Landsskatterettens hjemmel for at give mig medhold var den juridiske vejledning A.A.5.3 afsnit C, hvor afgørelsen har vedvarende betydning for borgeren og er urigtig uden at være ulovlig eller blevet til ved svig/vildfarelse.

Landsskatteretten har altså brugt en hjemmel, der udtrykkeligt kræver, at afgørelsen fra november 2014 har vedvarende betydning. Den omstændighed forholder Skattestyrelsens afgørelse sig ikke til.

Den juridiske vejledning: Opfattelsen i Skattestyrelsen er tilsyneladende, at bestemmelserne om tilbagekaldelse af begunstigende afgørelser ikke gælder, hvis Skattestyrelsen har begået en fejl. Men det er jo netop præmissen for de regler, Landsskatteretten anvender i denne sag: De handler om afgørelser, som er ”urigtige uden at være ulovlige”. De gælder altså netop, når Skattestyrelsen begår fejl. Hovedreglen er, at hvis jeg som borger har modtaget afgørelsen, så gælder den. Undtagelserne er, at afgørelsen bygger på svig eller ond tro. Det har Landsskatteretten allerede taget stilling til og afvist.

Konklusion

Hvis SKAT fra starten (i maj 2015) havde fulgt de regler, som Landsskatteretten peger på som den korrekte hjemmel (A.A.5.3 afsnit C), ville jeg have fået gavn af den lempeligere beregningsmetode i 2014 og 2015.

Skattestyrelsen ønsker imidlertid en slags ”rabat” for, at styrelsen gennem mange år har truffet og fastholdt forkerte og uhjemlede afgørelser, der har udløst undskyldninger fra de øverste chefer og som er blevet underkendt i Landsskatteretten.

Jeg beder ikke om erstatning for den tort, svie, vrede, frustration og betydelige arbejdsbyrde, som Skattestyrelsens medarbejdere således har påført mig. Jeg beder blot om, at jeg får det fradrag, som ville være den korrekte afgørelse, da SKAT/Skattestyrelsen i maj 2015 erkendte sin fejl.”

Skattestyrelsens supplerende udtalelse

I forbindelse med sagens behandling har Skattestyrelsen indsendt en supplerende udtalelse, hvori det fastholdes, at der ikke skal ske genoptagelse af indkomstårene 2014 og 2015. Derudover fremgår bl.a. følgende af udtalelsen:

”Skattestyrelsen fastholder, at klageren ikke opfyldte betingelserne for at anvende reglerne i Ligningslovens § 33a, da hun ikke havde indkomst fra udlandet. Klageren er således heller ikke omfattet af styresignalet SKM.2013.920.

Skattestyrelsen bemærker, at det fremgår af Landsskatterettens afgørelse af 7. november 2017, at klageren ikke opfylder kriterierne for at være omfattet af ligningslovens § 33a eller SKM.2013.920.

Skattestyrelsen bemærker at klageren som udgangspunkt ikke kan støtte ret på en begunstigende forvaltningsakt vedrørende tidligere indkomstår, medmindre det er tale om en begunstigende afgørelses vedværende betydning

[...]

SKAT udsendte sagsfremstilling vedrørende ændring af årsrapporterne for indkomstårene 2011 til 2013 den 9. februar 2015. Klageren blev ved udsendelsen af sagsfremstillingen bekendt med, at hun ikke opfyldte betingelserne for at være omfattet af Ligningslovens § 33a og SKM.2013.920.

SKAT traf afgørelse i sagen den 19. maj 2015.

Klagerens selvangivelsesfrist for indkomståret 2014 udløb den 1. maj 2015.

At Landsskatteretten annullerede SKATs afgørelse af 19. maj 2015, ændrer ikke på, at klagerens allerede den 9. februar 2015 vidste eller burde have vidst, at hun ikke var omfattet af ligningslovens § 33a og SKM.2013.920.

Skattestyrelsen finder, at klageren var bekendt med eller burde have været bekendt med, at klagerens ægtefælle ikke kunne udnytte klagerens uudnyttede personfradrag inden fristen for årsopgørelsen for indkomståret 2014 udløb, den 1. maj 2015. Skattestyrelsen finder, at et varsel på næsten 3 måneder må anses for passende i den nærværende sag. Skattestyrelsen finder således, at klageren senest ved udløbet af selvangivelsesfristen den 1. maj 2015 har haft tid til at tilpasse sig ændringen.

Skattestyrelsen finder tillige, at klageren vidste eller burde have vidst, at hun ikke var omfattet af Ligningslovens § 33a og SKM.2013.920, da hun den 10. november 2017 kontaktede SKAT med henblik på at genoptaget indkomstårene 2014 og 2015.”

Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens supplerende udtalelse

Klageren har bl.a. indsendt følgende bemærkninger til Skattestyrelsens supplerende udtalelse:

”Jeg har allerede gjort rede for, hvorfor afgørelsen af 3. november 2014 var baseret på en praksisændring og derfor af vedvarende betydning. Skatteankestyrelsen er enig heri.

Jeg vil derfor holde mig til at kommentere det nye argument, Skattestyrelsen trækker frem: at jeg allerede den 9. februar 2015, da SKAT udsendte sin agterskrivelse, vidste eller burde have vidst, at jeg ikke var omfattet af ligningslovens § 33a og SKM.2013.920.

Inspireret heraf har jeg genlæst, hvad den juridiske vejledning siger om svig / ond tro. Bestemmelsen kan være relevant i to scenarier:

1. Borgeren/virksomheden har handlet svigagtigt eller har burde have indset, at myndigheden var i en vildfarelse, da afgørelsen blev truffet.

2. Tilsvarende kan en afgørelse tilbagekaldes, hvis det faktiske grundlag for afgørelsen har været urigtigt og dette ikke kan tilregnes afgørelsesmyndigheden som en fejl.

Ingen af de to scenarier er relevante i denne sag.

Ad 1. Vi har Landsskatterettens ord for, at jeg var i god tro, da den begunstigende afgørelse blev truffet i november 2014. At SKAT i februar 2015 udsender en agterskrivelse er aldeles irrelevant. Det eneste, der interesser den juridiske vejledning, er situationen på det tidspunkt, afgørelsen blev truffet.

Ad 2. Det er ubestridt, at fejlen kan tilregnes afgørelsesmyndigheden. Skattestyrelsen har udførligt redegjort for, hvordan fejlen opstod i SKAT. Det er jeg enig i, og det lægger skatteankestyrelsen også til grund.

Bestemmelserne om svig/ond tro kan derfor ikke finde anvendelse i denne sag. Hovedreglen om, at begunstigende afgørelser ikke kan tilbagekaldes, når den er nået frem til modtageren, er således gældende.

Mit synspunkt har hidtil været, at sagen bør falde ud på samme måde, som hvis SKAT havde truffet den korrekte afgørelse 15. maj 2015. Det er også, hvad Skatteankestyrelsen lægger op til, og det forekommer rimeligt.

Da Skattestyrelsen imidlertid ikke vil acceptere dette, må vi holde os benhårdt til de formelle regler. SKAT forsøgte i maj 2015 at tilbagekalde den begunstigende afgørelse med en ny årsopgørelse. Denne afgørelse blev annulleret af Landsskatteretten i november 2017. Den begunstigende afgørelse fra november 2014 er således aldrig blevet tilbagekaldt, i hvert fald ikke for mit vedkommende, og står således ved magt.

Det indebærer, at min mand og jeg er omfattet af den lempeligere praksis, ikke kun i 2014 og 2015, men også i 2016 (det sidste år, jeg arbejdede i Nordisk Råd).”

Retsmøde i Landsskatteretten

Under retsmødet fastholdt Skattestyrelsen indstillingen om stadfæstelse. Styrelsen anførte bl.a. at afgørelserne for 2011 til 2013 ikke materielt er korrekte, og at de efterfølgende indkomstår ikke er afhængige af afgørelserne for de tidligere indkomstår. Styrelsen anførte endvidere, at den begunstigende afgørelse for 2011 til 2013 ikke er af vedvarende betydning, hvorfor den kun har betydning for de tidligere indkomstår. Skattestyrelsen anførte, at klageren var bekendt med eller burde have været bekendt med, at klagerens ægtefælle ikke kunne udnytte klagerens uudnyttede personfradrag inden fristen for årsopgørelsen for indkomståret 2014 udløb, den 1. maj 2015.

Klagerens ægtefælle fastholdt den tidligere fremsatte påstand om, at klageren fortsat er omfattet af den begunstigende afgørelse, da den har vedvarende betydning. Det blev yderligere anført, at vurderingen af om den begunstigende afgørelse er af vedvarende betydning, skal foretages på tidspunktet for afgørelsen. Endelig fremhævede ægtefællen, at Skattestyrelsens efterfølgende forsøg på at tilbagekalde den begunstigende afgørelse blev annulleret ved Landsskatterettens afgørelse af 7. november 2017.

Landsskatterettens afgørelse

Ved Landsskatterettens afgørelse af 7. november 2017 blev SKATs afgørelse af 19. maj 2015 annulleret. Dette medførte, at de begunstigende afgørelser i form af årsopgørelserne for indkomstårene 2011 til 2013, ikke kunne ændres i bebyrdende retning med bagudrettet virkning. I præmisserne udtalte tre retsmedlemmer, herunder retsformanden, at de begunstigende afgørelser ikke kunne karakteriseres som direkte ulovlige samt, at der ikke var belæg for at fastslå, at klageren vidste eller burde have vidst, at afgørelserne ikke var berettigede.

Denne klagesag angår spørgsmålet om, hvorvidt klageren fortsat er berettiget til at være omfattet af de begunstigende afgørelser i de efterfølgende indkomstår. Såfremt det er tilfældet, vil klageren fortsat skulle beskattes på samme måde, som hvis styresignalet, offentliggjort i SKM.2013.920.SKAT, fandt anvendelse.

Af den Juridiske Vejledning, afsnit A.A.5.3, fremgår, at urigtige afgørelser, der ikke er blevet til ved svig, med vedvarende betydning for borgeren kan ændres i bebyrdende retning med fremtidig virkning. Der skal endvidere gives et passende varsel, der giver borgeren mulighed for at tilpasse sig.

Det må lægges til grund, at SKATs begunstigende afgørelser af 3. november 2014 havde en vedvarende betydning, og at klageren ikke vidste eller burde have vidst, at hun ikke var omfattet af styresignalet 2013.920SKAT.

På tidspunktet for udsendelsen af SKATs agterskrivelse den 9. februar 2015, må klageren imidlertid anses for at have fået kundskab til, at hun fejlagtigt er blevet anset for omfattet af styresignalet og derfor af den ændrede beregningsmetode for modregning af personfradrag.

I overensstemmelse med Landsskatterettens afgørelse, offentliggjort i SKM2009.217, finder retten, at den begunstigende forvaltningsakt kan tilbagekaldes med virkning fra tidspunktet for udsendelse af agterskrivelse den 9. februar 2015, idet dette i den konkrete situation må anses for et passende varsel. Der er herved henset til den korte periode fra klagerens modtagelse af den begunstigende afgørelse til udsendelsen af agterskrivelsen, og at der er tale om overførsel af et personfradrag, der ikke ses at kræve en længere indretningsperiode.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse i overensstemmelse hermed.