|
|
Kendelse af 19-12-2023 - indlagt i TaxCons database den 25-01-2024
Journalnr. 21-0015859
Klageren har for indkomstårene 2017-2019 indberettet befordringsfradrag med henholdsvis 80.298 kr., 80.339 kr. og 58.568 kr. for rejser til Polen. For indkomstårene 2017 og 2018 har klageren ved skatteberegningen anvendt reglerne for grænsegængere og derved fået overført sin ægtefælles uudnyttede personfradrag, hvilket klageren også har bedt om at få for indkomståret 2019.
Skattestyrelsen har anset klageren for fuldt skattepligtig til Danmark og med skattemæssigt hjemsted i Danmark, hvorved klageren ikke kan anvende reglerne for grænsegængere og få overført sin ægtefælles uudnyttede personfradrag i indkomstårene 2017-2019. For de samme indkomstår har Skattestyrelsen ikke godkendt befordringsfradrag mellem Danmark og Polen.
Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse vedrørende skattemæssigt hjemsted, idet klageren anses for at være hjemmehørende i Polen. Klageren kan herefter anvende reglerne for grænsegængere og få overført sin ægtefælles uudnyttede personfradrag i indkomstårene 2017-2019. Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse vedrørende befordringsfradrag.
Faktiske oplysninger
Klageren er polsk statsborger og har siden den 29. februar 2008 været tilmeldt det danske folkeregister på adressen [adresse1], [by1].
Klageren har ægtefælle, børn, hus og 14 ha agerjord i Polen på adressen [adresse2], [adresse2]. Hertil er der fremlagt skatte- og bopælsattest, vielsesattest, børnenes fødselsattests samt dokumentation for betalt ejendomsskat og for et banklån i Polen. Der er ligeledes fremlagt dokumentation for, at klagerens ægtefælle ikke har haft en indkomst i de omhandlede indkomstår. Derudover er der fremlagt sundhedscertifikat vedrørende klagerens nyrekræft og behandlingshistorie i Polen.
Ifølge Google Maps er afstanden mellem klagerens folkeregisteradresse i Danmark og klagerens bopæl i Polen 926 km, hvilket tager omkring tre timer at køre i bil.
Klageren har oplyst, at klageren i indkomstårene 2017-2019 har haft en indkomst fra sin agerjord i Polen på henholdsvis 12.699 zl, 12.642 zl og 13.007 zl, svarende til 22.635 kr., 21.940 kr. og 22.825 kr. Klageren har vedrørende sit langbrug i Polen fremlagt dokumentation for socialforsikring som landmand og køretøjsregistreringscertifikater for fire landbrugsmaskiner.
Siden 2008 har klageren været ansat ved [virksomhed1] A/S med arbejdssted på [adresse3], [by1]. Ifølge Google Maps er der seks km mellem arbejdsstedet og klagers folkeregisteradresse.
I indkomstårene 2017-2019 har klageren modtaget A-indkomst fra [virksomhed1] A/S med henholdsvis 364.474 kr., 393.838 kr. og 361.519 kr. Ifølge klagerens skatteoplysninger er der for de omhandlede indkomstår indberettet henholdsvis 1.650, 1.622 og 1.616 arbejdstimer. Klageren har i disse indkomstår betalt fagligt kontingent og A-kassebidrag til [...].
Det fremgår tillige af klagerens skatteoplysninger, at klageren har modtaget børne- og ungeydelse i indkomstårene 2017-2019.
Der er fremlagt arbejdsskemaer fra klagerens arbejdsgiver for de omhandlede indkomstår. På arbejdsskemaerne fremgår det for hver uge, hvilke dage klageren har været på arbejde, og hvilke dage klageren har været fraværende på grund af sygdom, ferie, afspadsering m.v., som er angivet med fraværskoder. Klageren arbejder ifølge arbejdsskemaer primært fra mandag til fredag og få lørdage.
Ved en optælling af klagerens arbejdsdage på de fremlagte arbejdsskemaer, kan det konstateres, at klageren, når der bortses fra arbejdsdage med fraværskoder, har haft henholdsvis 186, 187 og 185 arbejdsdage i 2017, 2018 og 2019. Det kan tillige konstateres, at klageren har været fraværende på grund af sygdom i 30 arbejdsdage i 2017, ni arbejdsdage i 2018 og 20 arbejdsdage i 2019.
I forbindelse med klagen har klageren fremlagt kalendere for perioden 2017-2019, hvorpå klageren med farvemarkeringer har angivet ophold i Polen, ankomst- og afrejsedage samt dage med sygdom, ligesom klageren nederst på hver kalender har opgjort opholdsdagene i Polen og Danmark.
Sammenholdes klagerens arbejdsdage på de fremlagte arbejdsskemaer med klagerens angivelse af ankomst- og afrejsedage på de fremlagte kalendere, har klageren opholdt sig i Polen i alle weekender, ferier, sammenhængende fridage m.v. og sygedage. Ifølge klagerens kalendere ankommer klageren til Danmark den første arbejdsdag i ugen og rejser tilbage til Polen den sidste arbejdsdag i ugen.
For 2017 har klageren opgjort ophold i Polen til 214 dage, herunder 131 hele dage i Polen, 50 pct. af de 82 ankomst- og afrejsedage, dvs. 41 dage, samt 42 dage med sygdom i Polen. Ifølge klagerens opgørelse har klageren været i Polen 41 gange i 2017. På opgørelsen er klagerens ophold i Danmark opgjort til 151 dage, svarende til det resterende af årets 365 dage.
Hvis både ankomst- og afrejsedagene medtages som opholdsdage i Polen og i Danmark, har klageren ud fra sin opgørelse haft 255 opholdsdage i Polen og 192 opholdsdage i Danmark i 2017.
For 2018 har klageren opgjort ophold i Polen til 213 dage, herunder 154 hele dage i Polen, 50 pct. af de 83 ankomst- og afrejsedage, dvs. 42 dage, samt 17 dage med sygdom i Polen. Ifølge klagerens opgørelse har klageren været i Polen 42 gange i 2018. På opgørelsen er klagerens ophold i Danmark opgjort til 152 dage, svarende til det resterende af årets 365 dage.
Hvis både ankomst- og afrejsedagene medtages som opholdsdage i Polen og i Danmark, har klageren ud fra sin opgørelse haft 254 opholdsdage i Polen og 194 opholdsdage i Danmark i 2018.
For 2019 har klageren opgjort ophold i Polen til 217 dage, herunder 149 hele dage i Polen, 50 pct. af de 80 ankomst- og afrejsedage, dvs. 40 dage, samt 28 dage med sygdom i Polen. Ifølge klagerens opgørelse har klageren været i Polen 40 gange i 2019. På opgørelsen er klagerens ophold i Danmark opgjort til 148 dage, svarende til det resterende af årets 365 dage.
Hvis både ankomst- og afrejsedagene medtages som opholdsdage i Polen og i Danmark, har klageren ud fra sin opgørelse haft 257 opholdsdage i Polen og 188 opholdsdage i Danmark i 2019.
Ovenstående oplysninger er opsummeret i nedenstående tabel:
Arbejdsdage if. arbejdsskemaer | Oplysninger fra klagers opgørelse | ||||
Ankomst- og rejsedage | Antal ture DK/Polen | Ophold i Danmark inkl. alle rejsedage | Ophold i Polen inkl. alle rejsedage | ||
2017 | 186 | 82 | 41 | 192 | 255 |
2018 | 187 | 83 | 42 | 194 | 254 |
2019 | 185 | 80 | 40 | 188 | 257 |
Klageren har fremlagt henholdsvis 42, 44 og 46 polske kvitteringer for 2017, 2018 og 2019, hvortil klageren har udarbejdet en oversigt med kvitteringernes datoer.
Ved en gennemgang af kvitteringerne, kan det konstateres, at størstedelen af kvitteringerne er dateret på fredage, lørdage og søndage eller på dage, hvor klageren ifølge de fremlagte arbejdsskemaer har være fraværende på grund af ferie, sygdom m.v.
I forbindelse med Skatteankestyrelsens behandling af sagen, har klageren for indkomstårene 2019-2021 fremlagt kontoudtog fra klagerens konto i [finans1], konto nr. [...78]. På kontoudtogene har klageren markeret indkøb i Polen.
Ved en gennemgang af klagerens kontoudtog fremgår det, at størstedelen af de markerede indkøb er foretaget ved tankstationen, ”[...]”, der ifølge Google Maps ligger 3,4 km fra klagerens adresse i Polen. Derudover er der foretaget en del hævninger med posteringsteksten ”[...] [BY2] ”. [by2] er en polsk by beliggende nord/øst for klagerens polske adresse. Derudover fremgår der andre beløb for indkøb på tankstationer og i polske butikker. Beløbene for indkøbene og hævningerne i Polen er primært trukket fra klagerens konto på mandage eller tirsdage.
Ved at sammenholde klagerens kontoudtog og de fremlagte kalendere, kan det konstateres, at der ud af de 41 gange, som klageren har oplyst at have været i Polen i 2017, er trukket beløb på klagerens konto for køb og hævninger i Polen i umiddelbar forlængelse af 39 af de oplyste ophold. Ud af de 42 gange, som klageren har oplyst at have været i Polen i 2018, er der trukket beløb på klagerens konto for køb og hævninger i Polen i umiddelbar forlængelse af 38 af de oplyste ophold. Ud af de 40 gange, som klageren har oplyst at have været i Polen i 2019, er der trukket beløb på klagerens konto for køb og hævninger i Polen i umiddelbar forlængelse af alle de oplyste ophold.
Klageren har for indkomstårene 2017-2019 fratrukket befordringsfradrag med henholdsvis 80.298 kr., 80.339 kr. og 58.568 kr. for kørsel mellem Polen og Danmark.
Af klagerens årsopgørelse opgørnr. 2 (inden Skattestyrelsens afgørelse) for indkomståret 2017 og 2018 fremgår det, at skatteberegningen er foretaget efter regler for grænsegængere, og at der herved er taget hensyn til overførsel af uudnyttet personfradrag mellem ægtefæller. Dette fremgår ikke af årsopgørelserne for indkomståret 2019.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har for indkomstårene 2017-2019 vurderet, at klageren er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark og derved ikke kan anvende sin ægtefælles uudnyttede personfradrag. Derudover har Skattestyrelsen vurderet, at klagerens sædvanlige bopæl er i Danmark, og at klageren som følge heraf ikke kan få befordringsfradrag mellem sin arbejdsplads i Danmark og bopæl i Polen.
Som begrundelse har Skattestyrelsen anført følgende:
”[...]
Skattestyrelsens endelige begrundelse
I jeres indsigelser til forslaget anfører du, at du er i Polen hver weekend, og i ferier og fridage. Dertil oplyses, at du har indkomst i forbindelse med agerjord i Polen, som efter intern polsk lov ikke er skattepligtig i Polen. Skattestyrelsen beder dig i mail den 9. september 2020, dokumentere eller sandsynliggøre dette for, at få klarlagt, om der er reelt er tale om en væsentlig økonomisk forbindelse til Polen, qua dit landbrug, eller om dette skal anses som en personlig forbindelse, da det henses som et privat forbrug i forbindelse med din fritidsinteresse, hvor der drives lidt jord på hobby basis.
Skattestyrelsen modtager den 10. november 2020, tre mails med dokumentation/kvitteringer samt kontoudtog for 2017, 2018 og 2019, hvor der fremgår hvilke dage et kreditkort er blevet anvendt i diverse forretninger og tankstationer. Der fremgår ikke, hvem der er indehaver af kreditkortet, eller om der er flere i husstanden der kan og rent faktisk benytter kortet
Hertil følger din egen optælling af dage for henholdsvis 2017, 2018 og 2019.
For 2017 har du talt sammen, at du med de indsendte kvitteringer har dokumenteret at dit kort er anvendt 42 dage i Polen. Dette stemmer også overens med skattestyrelsens optælling af dage, hvor et kreditkort er anvendt i Polen. Kortet er hovedsageligt anvendt i weekender på enten fredage til og med søndage.
For 2018 følger en optælling hvor du har sammentalt dagene i Polen, hvor der dokumenteres at et kreditkort er anvendt i 44 dage i Polen. Skattestyrelsen er også enig i denne sammentælling ud fra de indsendte kvitteringer for 2018.
For 2019 følger en optælling på 46 dage, hvor der er foretaget transaktioner på dit kreditkort.
Dog fremgår også at kreditkortet er anvendt på hverdage, hvor du har været på arbejde dagen forinden og dagen efter.
Skattestyrelsen finder det ikke sandsynliggjort, at du reelt er i Polen disse dage, og formoder at en anden i husstanden har adgang til samme kort.
I mailen modtaget den 10. november 2020 følger også dit arbejdsskema fra [virksomhed1] for indkomstårene 2017, 2018 og 2019. Herudover følger blanket CFR-1 der dokumenterer at Polen forsat anser dig som ubegrænset skattepligtig, og omfattet af globalindkomstbeskatning.
Når dit skattemæssige hjemsted skal afgøres, afgøres det ud fra en prioriteret rækkefølge i art. 4, stk. 2 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen.
Art. 4, stk. 2
| • | Regel nr. 1/litra A: Fast bolig til rådighed, og hvis der er fast bolig i begge lande, hvor den pågældende har stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (centrum for livsinteresser |
| • | Regel nr. 2/Litra B: Sædvanligt ophold |
| • | Regel nr. 3/Litra C: Statsborgerskab |
| • | Regel nr. 4/Litra D: Gensidig aftale mellem de kompetente myndigheder. |
Skattestyrelsen fastslår at dit skattemæssige hjemsted ikke kan afgøres ud fra hvor du har ”centrum for livsinteresser”. Du har dokumenteret at du har en bopæl til rådighed i Polen, hvor du bor sammen med din ægtefælle m.v. Skattestyrelsen fastslår også at du har en bopæl til rådighed her i landet, både iht. dansk intern ret i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr.1 men også jf. art. 4, stk. 2 litra.
Skattestyrelsen er enig med dig i at du har bevaret de stærkeste personlige forbindelser til Polen, dette henset til, at du har din ægtefælle og øvrige familie medlemmer i Polen, som du anfører i din besked. Skattestyrelsen fastslår at de stærkeste økonomiske forbindelser er i Danmark, da du er i landet arbejder fuldtids og har gjort det i mange år.
Der er ikke noget i det fremsendte der tyder på, at du i Polen eller andre lander har en væsentlig økonomisk forbindelse.
Du anfører at du i Polen har noget agerjord på ca. 14 ha. Hvilket skattestyrelsen er enig i er et forholdsmæssigt stort areal.
Skattestyrelsen finder det ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at du driver et landbrug/agerjord med væsentlig økonomisk betydning og aktivitet i Polen. Af de medsendte bilag følger ikke en regnskabsopgørelse eller andet, der faktisk kan begrunde at du driver en økonomisk aktivitet i forbindelse med et landbrug i Polen.
Du dokumenterer at du ejer en traktor i form af en John Deere, og at du betaler noget landbrugs afgift. Men der følger ikke noget materiale eller andet der kan begrunde en væsentlig økonomisk aktivitet. Skattestyrelsen skønner at der er tale om en privat interesse, qua et fritidslandbrug du driver når du er i Polen, og som følge heraf ikke i denne sammenhæng kan anses som en økonomisk forbindelse til Polen.
Med ovenstående begrundelse og i lighed med det tilsendte forslag, fastslår skattestyrelsen at dine personlige forbindelser, taler for skattemæssigt hjemsted i Polen, men qua din væsentlige økonomiske tilknytning til Danmark, fastslår vi at de økonomiske interesser taler for Danmark.
Skattestyrelsen finder derfor at dit skattemæssige hjemsted, skal forsøges fastlægges efter kriteriet ”sædvanligt ophold” jf. art. 4, stk. 2, litra b i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen.
Ud fra en sammentælling af antal arbejdsdage ved [virksomhed1] A/S i 2017 følger, at du har arbejdet her i Danmark 206 dage. Dette fremgår tydeligt at det indsendte arbejdsskema.
Skattestyrelsen har sammenholdt antal dage med dine oplyste arbejdstimer, indberettet af [virksomhed1] A/S, hvor det fremgår at du har arbejdet 1.650 timer i 2017. Baseret på en almindelig arbejdsdag på 8 timer, svarer dette til 206 arbejdsdage, som er i overensstemmelse med de dage du har været på arbejde ud fra dit arbejdsskema.
Skattestyrelsen har for at fastlægge antal opholdsdage i henholdsvis Polen og Danmark ud fra dine indsendte kvitteringer, kontoudtog og arbejdsskema indsat dagene i en kalender for 2017, 2018 og 2019.
Ved en optælling af arbejdsdage for 2018, ud fra dit indsendte arbejdsskema, fremgår at du har arbejdet 187 dage i 2018.
Din arbejdsgiver har indberettet at du i 2018 har arbejdet 1.622 timer, hvilket svarer til ca. 202 dage. Dog formoder skattestyrelsen at du reelt har arbejdet 187 dage, og årsagen til de 1.622 timer er pga. overarbejde eller dage med længere vagter.
Ved optælling af arbejdsdage for 2019 fremgår, at du har arbejdet 185 dage. Din arbejdsgiver har
oplyst at du har arbejdet 1.616 timer i 2019.
Ovenævnte dage er som minimum de dage du har opholdt dig i Danmark. Skattestyrelsen har derfor for at få klarlagt hvor du har opholdt dig i weekender, fridage og ferier m.v. sammenholdt dine indsendte kvitteringer og kontoudtog med dit arbejdsskema.
Rejsedage til og fra Polen tæller med som opholdsdage både i Polen og i Danmark. Det betyder, at i de uger, hvor du rejser til Polen fredag og kommer tilbage søndag, da har du opholdt dig i 6 dage i Danmark og 3 dage i Polen i dén uge.
Ved optælling af dage i henholdsvis Danmark og Polen, er de dage hvor du opholder dig i begge lande på samme dag talt med som opholdsdage i begge lande.
F.eks. de dage hvor du kører til Polen fredag, tæller altså både som en opholdsdag i Danmark og Polen. Skattestyrelsen har endvidere talt dage med som opholdsdage i Polen, hvor der ikke er dokumenteret at du reelt har opholdt dig i Polen. Men eksempelvis hvis dit kreditkort er anvendt om lørdagen, finder skattestyrelsen det også sandsynligt at du har opholdt dig i Polen om søndagen. Det samme gør sig gældende med helligdage m.v. disse dage er også talt med som opholdsdage i Polen selvom, det ikke er dokumenteret at dit kreditkort, eller andet kan sandsynliggøre dette, så finder skattestyrelsen alligevel, at det er fornuftsbestemt, at du også har været i Polen disse dage, når det er dokumenteret at du ikke har været på arbejde dagene efter i Danmark.
Det er relevant at optælle opholdsdage over en længere periode, eventuelt antal overnatninger i de relevante lande. Hvis det ud fra dette opholdsmønster kan udledes, at den pågældende overvejende har ophold i det ene land, anses denne for hjemmehørende i det pågældende land.
Se SKM2007.135.ØLR.
Følgende fremgår af punkt 19.1 i kommentaren til OECD-modeloverenskomsten § 4:
Litra b) præciserer ikke varigheden af den periode, der skal danne grundlag for at fastslå, hvorvidt en fysisk person har sædvanligt ophold i den ene eller begge stater. Vurderingen skal dække en tilstrækkeligt lang periode til, at det er muligt at fastslå hyppigheden, varigheden og regelmæssigheden af ophold, som udgør en del af den fysiske persons fastlagte livsvaner. Det er imidlertid vigtigt at tage udgangspunkt i en periode, hvor der ikke har været væsentlige ændringer i vedkommendes personlige forhold, som åbenlyst har indflydelse på vurderingen.
Ud fra de indsendte kvitteringer i form af kontoudtog og benzinkvitteringer m.v. finder skattestyrelsen det tilstrækkeligt sandsynliggjort, at du i gennemsnit har opholdt dig i Polen ca. hver tredje weekend.
Skattestyrelsen har for 2017, 2018 og 2019 optalt dagene i Polen til at være, følgende;
År | Dage i Polen |
2017 | 146 dage |
2018 | 178 dage |
2019 | 152 dage |
Skattestyrelsen finder at dine opholdsdage her i landet, med signifikant forskel overstiger dine opholdsdage i Polen.
Se SKM2020.246.SR
Spørger var fuldt skattepligtig i Norge, hvor hun havde bolig og sin familie. Efter det oplyste ville spørger have en helårsbolig til rådighed i begge stater. Derfor skulle hun anses for værende hjemmehørende i den stat, hvor hun havde midtpunkt for sine livsinteresser, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Norge artikel 4, stk. 2, litra a. Da spørger havde sine væsentligste personlige forbindelser til Norge og sine væsentligste økonomiske forbindelser til Danmark, fandt Skatterådet, at det ikke kunne afgøres, i hvilken stat spørgeren havde midtpunkt for sine livsinteresser. Der skulle herefter tages stilling til, om det skattemæssige hjemsted kunne afgøres efter kriteriet, hvor spørgeren sædvanligvis opholder sig, jf. DBO'en mellem Danmark og Norge artikel 4, stk. 2, litra b). Der var ikke nogen signifikant forskel på antallet af opholdsdage i henholdsvis Norge og Danmark. Spørgers skattemæssige hjemsted måtte derfor vurderes ud fra reglen i DBO'en mellem Danmark og Norge, artikel 4, stk. 2, litra c om statsborgerskab. Det var oplyst, at spørger er norsk statsborger. Skatterådet fandt derfor, at spørgeren måtte anses for skattemæssigt hjemmehørende i Norge.
Skattestyrelsen finder at dit ophold her i landet med signifikant forskel overstiger dine opholdsdage i Polen.
Perioden er målt fra 2017 til og med 2019, hvor du iht. ovenstående dokumenteret dage i Polen, har sandsynliggjort at du opholder dig i Polen ca. 3 weekender om måneden og dine ferier og fridage.
Dog bemærker skattestyrelsen også at dine opholdsdage i Danmark for både 2017 og 2018 overstiger 200 dage. Du har derfor i hvert fald for 2017 og 2019 mere end 60 dages ophold i Danmark kontra Polen.
I 2018 har opholdsdagene i Danmark kontra Polen ikke været med signifikant forskel. Dog følger det også af kommentarerne til OECD i punkt 19.1 til art. 4, at perioden skal dække en tilstrækkelig lang periode for, at kunne måle regelmæssigheden af dit opholdsmønster.
At du for 2018 har opholdt dig flere dage i Polen end i 2017 og 2019, finder skattestyrelsen ikke som et fastopholdsmønster, der kan begrunde at du skal anses for skattemæssig hjemmehørende i den stat, hvor du er statsborger jf. art. 4, stk. 2 litra C.
Det skal også bemærkes at skattestyrelsen har for både 2017, 2018 og 2019 medregnet nogle weekender som opholdt i Polen, som du sædvanligvis ikke skønnes at have haft.
Du har for 2. halvåret 2017, 1. halvåret 2018 og 2. halvåret 2019 haft nogle lange perioder, hvor du iht. dit arbejdsskema har været syg.
Men selve ugens hverdage er ikke medregnet som opholdsdage i Polen.
For at måle dit normale og sædvanlige opholdsmønter, er de dage/uger hvor du ikke har været på arbejde på grund af sygdom ikke talt med som opholdsdage i Polen. Disse dage vurderes ikke at være sædvanlige og regelmæssige.
Derudover er de dage hvor du påstår at have været i Polen, ud fra de tilsendte kvitteringer, men samme dag fremgår der af dit arbejdsskema at du også har været på arbejde i Danmark. Disse dage er talt med som opholdsdage i Danmark.
t
Det fremgår endvidere at dit kreditkort skulle være brugt midt i ugen, f.eks. onsdag hvor du både dagen forinden og dagen efter kreditkortet er anvendt, har været på arbejde. Disse dage finder skattestyrelsen det ikke sandsynligt, at du har opholdt dig i Polen, da det må anses for usandsynligt at du pendler til Polen for én dag og tilbage samme dag for at arbejde i Danmark igen.
Skattestyrelsen finder det tilstrækkeligt sandsynliggjort, at du opholder dig i Polen i weekender, feriedage og fridage. Det fremgår at du som oftest siden 2017 i gennemsnit opholder dig ca. 3 weekender i Polen om måneden.
Det skal bemærkes at der ikke er noget der tyder på, at du har opholdt dig i andre lande, hvorfor de resterende dage, anser skattestyrelsen som værende opholdt i Danmark.
Ud fra denne foranstaltning og med ovenstående begrundelse, fastholder skattestyrelsen at du skal anses for skattemæssigt hjemmehørende i Danmark jf. art. 4, stk. 2 litra B (sædvanligt ophold).
Befordringsfradrag jf. ligningslovens § 9 C, stk. 1
Skattestyrelsen fastslår i lighed med det tilsendte forslag, at du jf. bestemmelsen i ligningslovens § 9 C, stk. 1 har sædvanlig bopæl i Danmark.
Særligt er der i lighed med forslaget, lagt til grund at du her i landet, har haft fast indtægtsgivende arbejde, og etableret en væsentlig økonomisk forbindelse. Dertil er det forhold at du siden 2008 har været tilmeldt med fast bopæls- og folkeregisteradresse her i landet, på adressen [adresse1], [by1] også tillagt betydning.
I byrettens dom SKM2008.632.BR, fandt byretten at klager ikke var berettiget til befordring mellem Danmark og Finland, selvom han havde kæreste og barn i Finland. Klager varetog i væsentlig omfang sit erhverv i Danmark, og retten fandt således at centrum for livsinteresser var i Danmark. Opholdet ved kæreste og barn i Finland fandt retten som værende af midlertidig karakter.
Af direkte sammenlignelig sag kan henvises til SKM.2019.603.LSR, hvor en Polsk statsborger blev anset for værende skattemæssig hjemmehørende i Danmark. Dertil fandt landsskatteretten også at klageren jf. ligningslovens § 9 C, stk. 1 (befordringsfradrag), havde sædvanlig bopæl i Danmark. Landsskatteretten bemærkede i sær, de økonomiske forbindelser til Danmark, ligesom at klager i alle år havde haft fast rådighed over en fast bolig her i landet. Retten fandt herefter at kørsel til og fra Polen i forbindelse med familiebesøg var en privat ikke fradragsberettiget udgift.
Befordring mellem Danmark og Polen, anses derfor som en privat ikke fradragsberettiget udgift, da du jf. bestemmelsen i ligningslovens § 9 C, stk. 1 har sædvanlig bopæl her i landet.
Befordring mellem Danmark og Polen, anses derfor som en privat ikke fradragsberettiget udgift, da du jf. bestemmelsen i ligningslovens § 9 C, stk. 1 har sædvanlig bopæl her i landet.”
Skattestyrelsen har udtalt følgende til klagen:
”[...]
Pkt.1.
Skattestyrelsen kan ikke tiltræde argumenterne klager har listet op omkring centrum for ”livsinteresser”. Klager henviser til et bindende svar SKM2019.420.SR hvor spørger blev anset for fuldt skattepligtig men skattemæssigt hjemmehørende i Polen.
I svaret fremkommer blandt andet at der er tale om en tidsbegrænset ansættelse i Danmark, og desuden besidder spørger en ”global rolle”, hvor mange rejse- og arbejdsdage vil være uden for Danmark. Heraf vil kun ca. 70-80 arbejdsdage være i Danmark. Derudover har spørger en pensionsordning, med væsentlige polske investeringer.
Bindende svar SKM2019.420.SR er derfor ikke sammenlignelig med klagers nærværende sag, da klager blandet andet har arbejdet her i landet permanent siden 2008, fast bopæl samt arbejdet for samme arbejdsgiver.
Det forhold at der er ægtefælle, to børn i hjemlandet, eget hus og der betales ejendomsskat hertil, har Skattestyrelsen allerede erkendt sig enig i, at det taler for centrum for livsinteresser i Polen.
Pkt. 1.2.
Skattestyrelsen kan tiltræde argumentet delvist, men fastholder at den økonomiske forbindelse til Danmark udgøre så væsentlig en del af den samlede årsindkomst, at de økonomiske forbindelser fastholdes at være stærkest i Danmark jf. artikel 4 stk. 2, litra a.
Landbruget i Polen på 14 ha, er tidligere vurderet som værende en privat interesse, som taler for centrum for livsinteresser i Polen. Af tidligere indsendte materiale fremkom ingen regnskab m.v. trods Skattestyrelsen havde anmodet om dette, materialet indkom ikke, med den begrundelse at indkomsten var fritaget for beskatning jf. polsk skattelovgivning. Skattestyrelsen fandt ikke påstanden om en væsentlig økonomisk forbindelse sandsynliggjort, da påstanden ikke var understøttet af objektive kendsgerninger, såsom regnskaber etc.
Af bilag 10 i klagen fremkommer at indkomsten fra landbruget i Polen i 2019, var på 13.007,51 Zl omregnet til danske kroner 22.581 kr. (kurs 173,71).
Skattestyrelsen finder ikke at indkomsten udgøre en væsentlig økonomisk forbindelse til Polen, dette er henset til, at klager her i landet igennem mange år har etableret en væsentlig økonomisk forbindelse qua fast indtægtsgivende arbejde siden 2008 ved samme arbejdsgiver, som skal bemærkes at have udgjort 361.518 kr. i 2019 til sammenligning.
Skattestyrelsen fastholder at de stærkeste økonomiske interesser er i Danmark, men at indkomsten fra Polen skal tillægges som en økonomisk forbindelse til Polen, men på årsbasis udgøre så lille en procentdel af den samlede årsindkomst for de respektive år (6,25 % i 2019).
Skattestyrelsen skal hertil også bemærke at de 14 ha landbrugsjord i Polen, drives med overvejende sandsynlighed ved hjælp af ægtefællen, der jo efter klagers oplysninger ikke oppebærer indtægt andet steds fra. Af den grund kan dette derfor ikke tillægges nogen særlig vægt ift. vurdering af hvilke økonomiske interesser klager har i Polen, dette sammenholdes med at indtægten udgør en meget lille del af klagers årslige indkomst, som ovenfor nævnt.
Pkt. 2.
Sædvanligt ophold
Skattestyrelsen kan ikke tiltræde argumenterne der er anført. Arbejdsskemaerne synliggør at der er tale om 206 arbejdsdage i 2017, 187 arbejdsdage i 2018 og 187 arbejdsdage i 2019 (tidligere optælling), ved ny gennemgang er der konstateret 195 arbejdsdage i 2019.
Skattestyrelsen har lavet sin vurdering af antal opholdsdage med udgangspunkt i det foreliggende materiale, og baseret på de faktiske kendte oplysninger. Skattestyrelsen forholder sig til de faktiske forhold, og må i den forbindelse gå ud fra, at de arbejdsskemaer der er indsendt og udfyldt af din arbejdsgiver, også stemmer overens med faktiske forhold. Dette da det ikke giver mening at registrere en medarbejder på arbejde/til stede dage, hvor han ikke er det og omvendt.
Dette er især henset til de dage hvor der er foretaget en transaktion f.eks. en onsdag, men hvor der har været tale om arbejde både dagen forinden og dagen efter. Hertil er det også henset til at de dage hvor du er registreret som ”fraværende” iht. din arbejdskalender en tirsdag, men er registreret som, at have været på arbejde både om mangen og onsdagen, så har du opholdt dig i Danmark på denne fridag, da det vil være usandsynligt at du har været i Polen for én dag.
Skattestyrelsen skal endvidere bemærke at der er i sammentælling af dage i Polen, er tillagt opholdsdage som ikke er sandsynliggjort eller dokumenteret fra klagers side, men hvor Skattestyrelsen ud fra et sagligt synspunkt alligevel har fundet det naturligt at klager har opholdt sig i Polen disse dage, f.eks. helligdage m.v.
Rejsedage er både talt med som opholdsdage i Danmark såvel som i Polen, hvorfor dette argument heller ikke kan tiltrædes. Rejsedage skal ikke alene tillægges som opholdsdage i Polen, som det er gjort i klagers sammentælling af dage, dette vil give en skævvridning af optælling af opholdsdage.
Rejsedage tæller med som opholdsdage i både Danmark såvel som i Polen, som Skattestyrelsen også har gjort i sagsfremstillingen.
Optælling af dage er foretaget men væsentlig afsæt i de tilsendte arbejdsskemaer og på baggrund af de indsendte kvitteringer m.v. Arbejdsskemaerne fra klagers arbejdsgiver er tillagt væsentlig betydning.
Skattestyrelsen fastholder at optælling af opholdsdage jf. artikel 4, stk. 2 litra b ikke alene kan baseres på ét år, altså at man ét år har været mere i Polen end de andre år, er ikke tilstrækkeligt til at dokumentere personens faste opholdsmønster.
Dette fremkommer også af pkt. 19.1 i kommentaren til OECD-modeloverenskomstens § 4, som er anvendt som fortolkningsbidrag.
”Vurderingen skal dække en tilstrækkelig lang periode til, at det er muligt af fastslå hyppigheden, varigheden og regelmæssigheden af ophold, som udgør en del af den fysiske persons fastlagte livsvaner”.
Skattestyrelsen skal igen bemærke at optælling af dage er baseret på faktiske oplysninger, og at Skattestyrelsen har tillagt opholdsdage i Polen, som ikke er dokumenteret eller sandsynliggjort betydning, da vi har fundet det naturligt at klager har opholdt sig i Polen disse dage, selvom at disse dage ikke er understøttet af objektiver kendsgerninger fra klagers side. Selvom en transaktion er bogført en tirsdag eller onsdag, og klager har anført at have været i Polen weekenden op til, har Skattestyrelsen også fundet det sandsynligt, at klager disse dage har opholdt sig i Polen.
Skattestyrelsen kan ikke tiltræde argumentet med at klager har opholdt sig i henholdsvis Danmark og Polen nævnte dage, da klagers arbejdsskema fra [virksomhed1] viser væsentlig flere arbejdsdage end klager har angivet som opholdsdage i Danmark. Skattestyrelsen skal desuden bemærke at vi ud fra de kvitteringer og andre objektive kendsgerninger klager har indsendt, ikke tilnærmelsesvis kan komme frem til 214, 213 og 217 opholdsdage i Polen.
klagers påståede dage i Polen og Danmark
2017
Ophold i Polen 214 dage
Ophold i Danmark 151 dage
2018
Ophold i Polen 213 dage
Ophold i Danmark 152 dage
2019
Ophold i Polen 217 dage
Ophold i Danmark 148 dage
Skattestyrelsen har igen foretaget en sammentælling af klagers arbejdsdage ud fra det indsendte
arbejdsskema.
Af klagers arbejdsskema for 2019 fremkommer at klager har 195 arbejdsdage, det vil sige, at det i sagens natur også må være dage klager har opholdt dig i Danmark. Når klager har arbejdet 195 dage i 2019 kan klager som følge heraf ikke kun have opholdt sig 148 dage i Danmark, denne påstand hænger ikke sammen med faktiske oplysninger.
Det giver ikke mening at klagers arbejdsgiver har registreret klager, som værende på arbejde dage hvor klager fysisk ikke har været til stede om omvendt.
De 195 dage er alene arbejdsdage, heri er ikke medregnet klagers rejsedage til Polen. Hvis rejsedage tillægges de 195 arbejdsdage, vil klagers opholdsdage i Danmark, som også anført i sagsfremstillingen med væsentlig forskel overstige klagers opholdsdage i Polen.
Skattestyrelsen skal bemærke at der for 2017, 2018 og 2019 ikke i noget omfang er dokumenteret de påståede antal opholdsdage i Polen. Skattestyrelsen har i sagsfremstilling foretaget en konkret beregning af opholdsdage i Polen, baseret på faktiske objektive dokumenteret opholdsdage i Polen.
Vi kan derfor ikke tiltræde dit argument.
Der henvises til SKM2019.420.SR og SKM2020.246.SR. De bindende svar er ikke sammenlignelig med din sag og henset hertil ikke kommenteret herpå.
Det er Skattestyrelsens vurdering, at nærværende sag kan afgøres med udgangspunkt i regel nr. 2, jf. litra b, sædvanligt ophold. Derfor fastslår vi at klager skal anses som skattemæssigt hjemmehørende her i landet, da det er her han har sædvanligt ophold.
Skattestyrelsen fastholder vurderingen af, at klageren fra sin indrejse til Danmark er fuld skattepligtig her i landet jf. Kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, da klager anses for at have bopæl til rådighed i landet, som klager har taget ophold i jf. Kildeskattelovens § 7, stk. 1. Samtidigt fastholdes det, at klageren er skattemæssigt hjemmehørende her grundet sædvanligt ophold jf. Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen artikel 4, stk. 2, litra b. Skattestyrelsen vurderer, at klagers stærkeste personlige forbindelser taler for, at han har centrum for livsinteresser i Polen, mens klagers stærkeste økonomiske forbindelser taler for, at centrum for livsinteresser er i Danmark. Derfor skal skattemæssigt hjemsted vurderes ud fra sædvanligt ophold, og Skattestyrelsen vurderer her, at borgeren sædvanligvis opholder sig i Danmark. Klagers optælling af dage stemmer ikke overens med faktiske forhold, som i sær er henset til hans arbejdskalender, derfor kan klagers påståede antal opholdsdage i Danmark og Polen ikke tillægges betydning.
Befordringsfradrag for kørsel til Polen kan ikke godkendes, da det anses for at være ferie eller lignende.”
Klagerens opfattelse
Klageren har nedlagt påstand om, at klageren har skattemæssigt hjemsted i Polen og at klageren derved er berettiget til at udnyttet sin ægtefælles personfradrag efter reglerne for grænsegængere i indkomstårene 2017-2019. Derudover er der nedlagt påstand om, at klageren i disse indkomstår er berettiget til befordringsfradrag for sine rejser til Polen.
Til støtte for påstanden har klageren anført følgende:
”[...]
1. Vurdering af centrum for livs interesser
Skattestyrelsen vurderer ikke, at mit skattemæssig hjemsted kan afgøres ud fra nr. 1 bestemmelse i artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen, der regulerer hvilket land, der er domiciland.
Af Bindende svar fra Skatteråd af 28.Aug 2019 (SKM2019.420.SR) fremgår, at
" Herudover har vi nedenfor i oversigtsform listet de forhold, som erfaringsmæssigt er relevante at forholde sig til, når det afgøres, i hvilket land en person er skattemæssigt hjemmehørende i henhold til en skatteaftale.
Alle spørgers familiære og personlige relationer er i Polen, og han bliver snart bedstefar for første gang. Spørger ejer en fast ejendom i Polen med sin ægtefælle - en bolig som for nyligt har gennemgået en større renovering, så den står klar til, at de skal pensioneres. Spørger har en pensionsordning i Polen, og væsentlige polske investeringer samt polske bankkonti. Spørger fastholder på uforandret via sin polske læge, tandlæge m.v.
Kort sagt, alle spørgers personlige interesser er i Polen. Der er ingen i Danmark, jf. ovenstående.
Konklusion fra SKM2019.420.SR
"Baseret på ovenstående er det vores opfattelse, at spørger skal anses for skattemæssigt hjemmehørende/bosat i Polen, jf. dobbeltbeskatningsaftalen mellem Polen og Danmark”.
Jeg mener bestemt, at spørgers situation ligner fuldstændigt min situation, derfor med udgangspunkt i artikel 4 i Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen, hvor der er beskrevet, at omstændigheder, der indgår i bedømmelsen af centrum for livsinteresser skal bedømmes ud fra en helhed, ville jeg gerne understrege følgende:
| • | I Polen bor jeg sammen med min familie, dvs. min ægtefælle og vores to børn (bilag nr.4 bopælsattest, bilag nr. 4 vielsesattest, bilag nr. 5 børne fødselsattester). Vi har eget hus med tilhørende grund (bilag nr.4). Af ejendommen opkræves polsk ejendoms skat samt grundskat (bilag nr.11). |
Jeg er en aktivt landmand med landbrug på 14 ha, som er forholdsmæssig et stort areal. Skattestyrelsen finder det ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at jeg driver et landbrug, fordi jeg har ikke sendt en regnskabsopgørelse eller andet, der bekræfter det. Så stort areal blev vurderet at være en privat interesse /fritidslandbrug.
Jeg ejer 4 stk. af køretøj (bilag nr.12), der anvendes til arbejde på landbrug, jeg betaler skat af det og jeg fungerer som en fuldt aktiv, socialsikret landmand i Polen (bilag.nr. 9.KRUS socialsikring). Jeg har en økonomisk indkomst, der kommer fra min landbrug, som er beskattet i Polen (bilag nr.10). Faktum, at den polske skattelovgivning kraver ikke, at denne indkomst skal registreres individuelt, men via AR i MR, bør ikke miskreditere det er dette er indkomst.
Jeg mener bestemt, at det er en væsentlig økonomisk aktivitet, der skaber en økonomisk forbindelse til Polen.
Jeg forstår ikke hvordan Skattestyrelsen kan negligere så meget faktum at jeg er landmand i Polen og fastslår, at de økonomiske interesser taler udelukkende for Danmark. Jeg er meget uenig med denne påstand.
| • | Jeg har en polsk konto og har optaget en banklån ved bank [finans2]. (bilag nr.8) |
| • | Alle forsikringer, herunder liv, bil og ulykke forsikringer er tegnet i Polen |
| • | Mit sociale liv med bredde-venners kreds samt familie foregår udelukkende i Polen og jeg foretager mig ingen social aktivitet i Danmark. |
| • | I forhold til den sundhedsmæssige sektor kan jeg oplyse, at jeg har egen læge og tandlæge i Polen, derfor slet ikke benytter den danske sundhedssystem (bilag nr.17) |
Der skal her oplyses, at jeg siden 2010 foretager regelmæssig kontrol og behandling på en onkologisk afdeling i Polen, idet jeg blev diagnosticeret med nyrekræft. Kræftbehandling foregår udelukkende i Polen (bilag.nr. 7). Min sygdom kræver, at i nogle periode er jeg sygemeldt og selvfølgelig opholder mig i Polen for at benytte den polske sundhedssystem. Skattestyrelsen vælger ikke tror på det, selvom der står på arbejde skemaer, at jeg var syg. Ugens hverdage i de perioder blev ikke medregnet som opholdsdage i Polen!
Hverken min familie eller jeg bruger det danske velfærdssystem, selvom jeg er fuldt skattepligtig her.
På baggrund af ovenstående mener jeg bestemt, at centrum for mine livsinteresser er i Polen, fordi i Danmark er jeg udelukkende med hensyn til arbejdet.
2. Sædvanlige ophold i Danmark
Som udgangspunkt har jeg en 4-dags arbejdsuge. Den ugentlige fridag afholder jeg som afspadsering på senere tidspunkt i Polen. Jeg holder ikke fri i Danmark, fordi jeg vil helst bruge al min fritid sammen med min familie. Det sker næsten aldrig, at jeg er i Danmark, når jeg holder fri fra arbejdet.
Jeg har dokumentation i form af arbejde-skemaer, rejsedokumentation (forskellige kvitteringer, kontoudtog), hvor der fremgår, at jeg er opholder mig mindre antal af dage i Danmark end i Polen.
Af arbejdsskemaer fra [virksomhed1] fremgår alle arbejdsdage, men man skal være opmærksom på, at en arbejdsdag kan også være en rejsedag, dvs. når jeg arbejder om fredagen, så jeg også rejser om fredagen aften. Når jeg arbejder om mandagen, så rejser jeg også tilbage til Danmark om mandagen, idet jeg starter at arbejde om aften. Det fremgår af rejsedokumentation.
Skattestyrelsens tilgang til fremsendte dokumentation skaber en del af frustration hos mig, da jeg bryder mig ikke om at blive gjort til en person, der snyder." Der fremgår ikke, hvem der er indehaver af kreditkortet eller der er flere i husstanden der kan og rent faktisk benytter kortet."
"Dog fremgår også at kreditkortet er anvendt på hverdage, hvor du har været på arbejde-dagen forinden og dagen efter" Kunne man tænke at banken har registreret transaktionen på senere tidspunkt?
Skattestyrelsen fastlægger antal af arbejdsdage ud fra antal af timerne med udgangspunkt i 8 timers arbejdes dag. Det synes jeg er forkert tilgang, da jeg ofte arbejder mere end 8 timer per dag.
"For at måle dit normale og sædvanlige opholdsmønstre er de dage/uge hvor du ikke har været å arbejder på grund af sygdom ikke talt med som opholdsdage i Polen "
Det er uacceptabelt, at Skattestyrelsen simpelthen vælger selv hvilke dage vil de tale med til opholdet, selvom der er klart hvor jeg var henne!
"At du for 2018 har opholdt dig flere dage i Polen end i 2017 og 2019, finder Skattestyrelsen ikke som et fastopholdsmønster, der kan begrunde at du skal anses for skattemæssigt hjemmehørende i den stat hvor du er statsborger jf.art 4.stk 2 litra"
Jeg tvivler rigtig meget på, at sådan begrundelse vil man anvende i omvendt situation, dvs. hvis dansk statsborger var flere dage i Danmark end i anden land, så vil man ikke anse, at han hjemmehørende til den anden land.
Jeg finder Skattestyrelse ns begrundelse ikke særligt sagligt. I øvrigt er den præget af mistænksom tilgang til mig som borger. Jeg føler ikke at jeg bliver behandlet retfærdigt.
Jeg fastholder kraftigt, at jeg opholdte mig væsentlig færre dage i Danmark end i Polen i periode 2017 -2019, derfor jeg tillader mig til at sende dokumentation i form af en kalender for hvert år, hvor alle dage af mit ophold i begge lande er præcis talt og markeret med arbejdsdage/rejsedage/opholdsdage. Hver enkelt dag er dokumenteret med arbejdsskemaer og rejsedokumentation (se vedhæftet bilag nr.13,14, 15).
Antal af opholdsdage i Polen og i Danmark
2017 år > Ophold i PI 214 dage > Ophold i DK 151 dage
2018 år > Ophold i PI 213 dage > Ophold i DK 152 dage
2019 år > Ophold i PI 217 dage > Ophold i DK 148 dage
Tidligere afgørelser af Skatteråd (SKM) i lignende sager.
1. Det fremgår af SKM2019.420.SR, at Skatterådet også i praksis anerkender, at det forhold, en person har boet i et land i hele sit liv og fortsat bevarer tilknytningen til dette land, kan skabe en formodning for, at personen har bevaret centrum for sine livsinteresser i dette land.
Denne formodning bør være gældende i min tilfælde.
2. SKM2020.246.SR (d.16/6-2020) Skatterådet. Sagsnummer [sag1]
Bindende svar
Dobbeltbeskatningsoverenskomst, Norge, statsborgerskab, midtpunkt for livsinteresser, hjemsted, ophold
Resumé
Spørger var fuldt skattepligtig i Norge, hvor hun havde bolig og sin familie. Det var oplyst, at spørger også havde været fuldt skattepligtig til Danmark siden 6. januar 2019, hvor hun fik bopæl her i landet og tog ophold her i forbindelse med arbejde for Gl.
Efter det oplyste ville spørger have en helårsbolig til rådighed i begge stater. Derfor skulle hun anses for værende hjemmehørende i den stat, hvor hun havde midtpunkt for sine livsinteresser, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten ("DBO") mellem Danmark og Norge (Norden) artikel 4, stk. 2, litra a).
Da spørger havde sine væsentligste personlige forbindelser til Norge og sine væsentligste økonomiske forbindelser til Danmark, fandt Skatterådet, at det ikke kunne afgøres, i hvilken stat spørgeren havde midtpunkt for sine livsinteresser.
Der skulle herefter tages stilling til, om det skattemæssige hjemsted kunne afgøres efter kriteriet, hvor spørgeren sædvanligvis opholder sig, jf. DBO'en mellem Danmark og Norge (Norden) artikel 4, stk. 2, litra Obs. Sagen blev afgjort pga. af statsborgerskabet
Efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen, artikel 4, stk. 2 følger det, at hvor en fysisk person må anses for hjemmehørende i begge stater, skal vedkommende anses for hjemmehørende i den stat, hvor vedkommende enten,
| • | Har fast bopæl til sin rådighed, |
| • | Har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelse (midtpunkt for sine livsinteresser), |
| • | Sædvanligvis opholder sig, |
| • | Er statsborger |
Der er tale om en prioriteret orden.
Det fremgår også af kommentarerne til OECD modellens artikel 4, at omstændighederne skal bedømmes ud fra en helhed. Endvidere fremgår det, at den omstændighed, at personen bibeholder sin bolig i det land, hvor han altid har boet, hvor han har arbejdet, og hvor han har sin familie og ejendele, sammen med andre elementer kan skabe en formodning for, at han har bevaret midtpunktet for sine livsinteresser i dette land.
• Statsborgerskab
SKM2020.246
Jeg er selvfølgelig en polsk statsborger og har ingen intentioner om at søge et andet statsborgerskab. Min fremtid er udelukkende forbundet med Polen, hvor jeg bor med min familie.
Afslutningsvis vil jeg understrege, at jeg har en fast og stærk tilknytning til min hjemland, som jeg ønsker at fortsætte med, derfor jeg ser mig udelukkende som skattemæssige hjemmehørende til Polen.”
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten skal for indkomstårene 2017-2019 tage stilling til klagerens skattepligt og skattemæssige hjemsted for at kunne afgøre, om klageren kan anvende reglerne for grænsegængere og derved få overført sin ægtefælles uudnyttede personfradrag.
Derudover skal Landsskatteretten tage stilling til, hvorvidt klageren for de samme indkomstår er berettiget til fradrag efter ligningslovens § 9 C for befordring mellem Danmark og Polen.
Skattepligt – dobbeltdomicil
Det fremgår af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, at personer, der har bopæl i Danmark, er fuldt skattepligtige til landet.
Klageren har siden 2008 haft en bolig til rådighed i Danmark samt været tilmeldt det danske folkeregister. Derudover har klageren også en bolig til rådighed i Polen.
Som følge af ovenstående finder Landsskatteretten, at klageren som udgangspunkt er fuldt skattepligtig til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.
Da klageren tillige har en bolig til rådighed i Polen, foreligger der en dobbeltdomicilsituation omfattet af artikel 4, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 6. december 2001 mellem Danmark og Polen (herefter benævnt dobbeltbeskatningsoverenskomsten).
Det fremgår af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, at i de tilfælde, hvor en fysisk person er hjemmehørende i begge stater, bestemmes dennes status efter følgende regler:
| a) | han skal anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han har en fast bolig til sin rådighed. Hvis han har en fast bolig til sin rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser); |
| b) | hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt for sine livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han sædvanligvis har ophold; |
| c) | hvis han sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis han ikke har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han er statsborger |
| d) | hvis han er statsborger i begge stater, eller hvis han ikke er statsborger i nogen af dem, skal de kontraherende staters kompetente myndigheder afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale. |
Der er tale om en prioriteret orden.
I og med at klageren i de omhandlede indkomstår har haft bolig til rådighed i både Danmark og Polen, skal klageren anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor klageren har haft midtpunkt for sine livsinteresser, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, litra a.
Dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, fortolkes i overensstemmelse med OECD’s modeloverenskomst. Det fremgår af kommentarerne til artikel 4 om skattemæssigt hjemsted i modeloverenskomsten, at når en fysisk person har en fast bolig til rådighed i begge kontraherende stater, er det nødvendigt at se på de faktiske forhold for at fastslå, i hvilken af de to stater vedkommende har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser. Der skal herved tages hensyn til vedkommendes familie og sociale forhold, vedkommendes beskæftigelse, vedkommendes politiske, kulturelle eller andre aktiviteter, vedkommendes forretningssted, det sted hvorfra vedkommende administrerer sine aktiver og så videre. Omstændighederne skal bedømmes som et hele.
Klageren har siden 2008 arbejdet i Danmark og været ansat det samme sted.
I indkomstårene 2017-2019 har klageren modtaget løn fra sin danske arbejdsgiver med henholdsvis 364.474 kr., 393.838 kr. og 361.519 kr. Derudover har klageren oplyst, at klageren i disse indkomstår har haft en indkomst ved sit landbrug i Polen på henholdsvis 22.635 kr., 21.940 kr. og 22.825 kr.
Henset til størrelsen på klagerens indkomst fra Danmark og indkomsten fra klagerens landbrug i Polen, har klageren i de omhandlede indkomstår haft de væsentligste økonomiske forbindelser til Danmark. Samtidig har klageren i denne periode haft sine personlige interesse i Polen, hvor både klagerens ægtefælle og børn bor, og som klageren jævnligt rejser hjem til.
Landsskatteretten finder, at det ikke ud fra ovenstående kan afgøres, i hvilken stat klageren har haft midtpunkt for sine livsinteresser, idet klageren har haft stærkeste økonomiske interesser i Danmark, mens klagerens personlige interesser har været i Polen.
Klageren skal herefter anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor klageren sædvanligvis har opholdt sig, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, litra b.
Det bemærkes indledningsvist, at rejsedage efter praksis medregnes som opholdsdage i begge lande.
Derudover henvises der til Landsskatterettens afgørelse af 26. januar 2023, offentliggjort som SKM2023.199.LSR, hvor retten fandt, at en difference på 27 opholdsdage mere i Polen end i Danmark ifølge skatteyderens egen opgørelse var for lille til, at det med tilstrækkelig sikkerhed kunne lægges til grund, at skatteyderen havde opholdt sig flere dage i Polen end i Danmark.
Ifølge de fremlagte arbejdsskemaer har klageren haft 186, 187 og 185 arbejdsdage i indkomstårene 2017-2019. Klageren har således som minimum opholdt sig i Danmark i disse dage.
Ifølge klagerens fremlagte kalendere for indkomstårene 2017-2019 har klageren i de omhandlede indkomstår været i Polen henholdsvis 41, 42 og 40 gange, herunder hver weekend, ferier og sammenhængende fridage m.v. samt sygedage. Når de oplyste ankomst- og afrejsedage på de fremlagte kalendere medregnes som hele opholdsdage i Polen, har klageren ud fra sin egen opgørelse opholdt sig i Polen i henholdsvis 255, 254 og 257 dage i de omhandlede indkomstår.
På det foreliggende grundlag finder Landsskatteretten, at klageren har sandsynliggjort, at klageren har været i Polen det oplyste antal gange hvert indkomstår. Der er herved henset til, at klageren har fremlagt kontoudtog for de omhandlede indkomstår, der viser, at klageren har foretaget indkøb eller hævninger i Polen i forbindelse med langt størstedelen af de oplyste ophold. Desuden finder Landsskatteretten, at det er sandsynligt, at klageren har opholdt sig i Polen på sygedage. Herved er der blandt andet henset til, at der er tale om længere perioder med fravær på grund af sygdom, og at klageren har fremlagt polske sundheds- og behandlingsoplysninger vedrørende klagerens nyrekræft.
De fremlagte kontoudtog viser imidlertid ikke, hvornår klageren har rejst til og fra Danmark og Polen. I og med at de af klageren oplyste ankomst- og afrejsedage ikke er bestyrket ved objektive kendsgerninger, er det således ikke muligt at lave en fuldstændig opgørelse af klagerens opholdsdage i Polen. Der er særligt lagt vægt på, at de oplyste rejsedage er sammenfaldende med klagerens arbejdsdage, samt den lange rejsetid og afstand mellem Danmark og klagerens bopæl i Polen. Henset til disse forhold finder Landsskatteretten, at det ikke med tilstrækkelig sikkerhed kan lægges til grund, at klageren har opholdt sig flere dage i Polen end i Danmark i indkomstårene 2017-2019.
Ud fra ovenstående skal klageren herefter anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor klageren er statsborger, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, litra c.
Da klageren er statsborger i Polen, har klageren dermed været skattemæssigt hjemmehørende i Polen i indkomstårene 2017-2019, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten.
På den baggrund har klageren derfor kunne anvende reglerne for grænsegængere i indkomstårene 2017-2019, jf. kildeskattelovens §§ 5 A-D. Klageren har således også været berettiget til at få overført sin ægtefælles uudnyttede personfradrag efter kildeskattelovens § 5 C. Det lægges herved til grund, at den kvalificerende indkomst i disse indkomstår har udgjort mere end 75 pct. af globalindkomsten.
Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt.
Befordringsfradrag
Fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads beregnes med udgangspunkt i den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet. Fradrag sker kun for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 km. Det fremgår af ligningslovens § 9 C.
Efter ligningslovens § 9 C er der kun én bopæl, der kan kvalificeres som sædvanlig bopæl. Begrebet skal derfor ses i modsætning til andre opholdssteder. I tvivlstilfælde fastlægges den sædvanlige bopæl ud fra en samlet vurdering af, hvor den skattepligtige har centrum for sine livsinteresser. I vurderingen indgår forhold som personlig, social, familie- og boligmæssig tilknytning til stedet, opholdenes hyppighed og tilmelding til folkeregistret. Fastlæggelsen kan således ikke ske ud fra et enkelt kriterium.
I Østre Landsrets dom af 5. juli 2023, offentliggjort som SKM2023.547.ØLR, fandt retten ud fra en samlet vurdering af forholdene, at skatteyderens sædvanlige bopæl var boligen i Danmark. Retten lagde vægt på, at skatteyderens økonomiske og erhvervsmæssige interesser var i Danmark, hvor skatteyderen havde arbejdet siden 2014 hos samme arbejdsgiver i en stilling, der siden 2015 havde været tidsubegrænset, ligesom skatteyderen var tilmeldt en A-kasse i Danmark. Ydermere lagde retten vægt på, at skatteyderen siden 2014 havde haft samme bolig og været tilmeldt folkeregisteret på den samme adresse i Danmark, ligesom skatteyderen efter det oplyste havde opholdt sig mest i Danmark. Skatteyderens tilknytning til Polen og boligen i Polen fremstod i vidt omfang udokumenteret.
I byretsdommen af 18. juni 2008, offentliggjort som SKM2008.632.BR, fik skatteyderen ikke godkendt fradrag for befordring mellem Danmark og Finland, idet retten fandt, at centrum for skatteyderens livsinteresser var i Danmark, uanset at skatteyderens nærmeste pårørende opholdt sig i Finland. Retten lagde vægt på, at skatteyderen i væsentligt omfang bestred sit hverv som advokat fra kontoret i Danmark, hvor skatteyderen også var tilmeldt folkeregistret. Skatteyderens ophold i Finland hos kæreste og barn blev heroverfor anset for at være af midlertidig karakter.
Landsskatteretten har i SKM2023.199.LSR fastslået, at der ikke er noget til hinder for, at en skatteyder kan være skattemæssigt hjemmehørende efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten i ét land og have sædvanlig bopæl i forhold til befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C i et andet land, idet der er tale om to forskellige regelsæt, hvor der foretages to selvstændige vurderinger.
Efter en samlet konkret vurdering finder Landsskatteretten, at klagerens sædvanlige bopæl i indkomstårene 2017-2019 har været i Danmark i relation til befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C.
Der er herved lagt vægt på, at klagerens erhvervsmæssige tilknytningsforhold og væsentligste økonomiske interesser er i Danmark, idet klageren har haft indtægtsgivende arbejde ved den samme arbejdsgiver i Danmark siden 2008, ligesom klageren har været fuldtidsansat i de omhandlede indkomstår. Desuden er der lagt vægt på, at klageren i de omhandlede indkomstår har betalt fagligt kontingent og A-kassebidrag, ligesom klageren har haft en dansk bankkonto og modtaget børne- og ungeydelser.
Der er derudover lagt vægt på, at klageren siden 2008 ligeledes har haft den samme bopæl i Danmark og været tilmeldt det danske folkeregister. Klageren har således ved ophold i Danmark boet på den danske bopælsadresse. Klagerens befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads er derfor som udgangspunkt sket mellem klagerens bopæl i Danmark på [adresse1], [by1], og arbejdspladsen på adressen [adresse3], [by1]. Det kan ikke føre til et andet resultat, hvis klageren på den første arbejdsdag i ugen har kørt direkte fra bopælen i Polen til arbejdspladsen, eller hvis klageren på den sidste arbejdsdag i ugen har kørt direkte fra arbejdspladsen til bopælen i Polen.
Landsskatteretten finder på dette grundlag, at klagerens befordring til og fra Polen i forbindelse med familiebesøg er en privat udgift, som ikke berettiger til befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C.
Klageren er som udgangspunkt berettiget til et fradrag for befordring mellem bopælsadressen i Danmark og arbejdspladsen, men som følge af, at afstanden mellem klagerens danske bopælsadresse og arbejdspladsen ikke overstiger 24 km pr. arbejdsdag, kan der ikke godkendes et befordringsfradrag herfor.
Landsskatteretten stadfæster herved Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt.