Kendelse af 10-08-2021 - indlagt i TaxCons database den 11-09-2021

Sagen angår afslag på en anmodning om ændring af skatteansættelsen for indkomståret 2016.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afslag på ekstraordinær genoptagelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS blev stiftet 7. oktober 2009. Selskabets formål er formueforvaltning. Selskabets regnskabsår følger kalenderåret.

Den 18. oktober 2017 blev der dannet en årsopgørelse for 2016 for [virksomhed1] ApS. Af denne årsopgørelse, som vedrører regnskabsperioden fra 1. januar 2016 til 31. december 2016, fremgår blandt andet:

...

Specifikation af udbytteskat:

[virksomhed1] ApS´s rådgiver sendte den 20. oktober 2020 via TastSelv Erhverv følgende anmodning om genoptagelse:

”På vegne af [virksomhed1] ApS skal vi anmode om genoptagelse af selvangivelsen for 2016.

Årsagen til anmodning om genoptagelse skyldes fejl i det indtastede beløb i feltnr. 192 under ”Udbytter og lempelser”.

Jf. den indberettede selvangivelse er der i feltnr. 192 indtastet 171.456 kr., men det korrekte beløb er 902.372 kr.”

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har den 27. november 2020 afslået at genoptage fondens skatteansættelse for 2016.

Skattestyrelsen har i afgørelsen anført følgende:

”Afgørelse: Vi har ikke ændret grundlaget for selskabets skat

Skattestyrelsen har modtaget jeres anmodning om genoptagelse for indkomståret 2016.

Resultatet er, at selskabets anmodning om genoptagelse ikke imødekommes.

Det bemærkes, at selskabets anmodning om genoptagelse for indkomstårene 2017 og 2018 behandles særskilt.

Vi kan ikke genoptage grundlaget for selskabets skat for indkomståret 2016 som en ordinær genoptagelse, fordi vi har fået jeres ansøgning for sent. Fristen for ordinær genoptagelse for indkomståret 2016 var den 1. maj 2020. Reglerne om genoptagelse står i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Jeres anmodning er ikke omfattet af undtagelsesbestemmelserne om ekstraordinær genoptagelse som anført i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8 og stk. 2.

...

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

En skattepligtig, der ønsker genoptagelse, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb, komme med oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændring af skatteansættelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Skattestyrelsen kan, uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, give tilladelse til genoptagelse, hvis en af betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8 er opfyldt.

Skattestyrelsen kan kun give tilladelse til genoptagelse, hvis selskabet har bedt om genoptagelse senest 6 måneder efter, at I har fået kendskab til det, der begrunder, at fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, kan overskrides. Skattestyrelsen har mulighed for at se bort fra 6-måneders fristen, hvis der er særlige omstændigheder, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, og Den juridiske vejledning, afsnit A.A.8.2.2.2.4.

Landsskatteretten har i en sag, SKM2010.473.LSR, taget stilling til spørgsmålet om genoptagelse som følge af et selskabs manglende udfyldelse af udbyttefelterne på selvangivelsen. Landsskatteretten fandt, at der ikke forelå omstændigheder, som kan begrunde ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Fristen for genoptagelse af indkomståret 2016 efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, udløb den 1. maj 2020.

Vedrørende den fremsendte indsigelse

Skattestyrelsen er enig i, at afgørelsen SKM2010.473.LSR ikke omhandler forældelse af tilbagebetalingskrav, idet afgørelsen tager stilling til, at udfyldelse af felter, der omhandler godskrivning af indeholdt udbytteskat er omfattet af selvangivelsespligten, og dermed er omfattet af fristerne i Skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27. Der er ikke i Skattestyrelsens forslag af 26. oktober 2020 anført, at der er sket formueretlig forældelse af kravet.

Derimod tager afgørelsen stilling til, at udfyldelse af felter, der vedrører godskrivning af udbytteskat er en del af selvangivelsen og dermed er underlagt de forældelsesregler, der fremgår af Skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27.

Selskabets rådgiver anfører videre, at der i dette tilfælde er tale om særlige omstændigheder, der er omfattet af Skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 8. Der henvises her til SKM 2013.119.ØLR, hvor en skatteyder ønsker ekstraordinær genoptagelse, idet det gøres gældende at et beløb på 175.212 kr. er blevet beskattet to gange. I denne sag, blev et af skatteyder påstået, at skatteberegningen var foretaget forkert og at der dermed skulle ske ekstraordinær genoptagelse. Påstanden blev af skatteyder underbygget af, at privatforbrugsberegningen var forkert, hvilket blev underkendt ved retten. Der er efter Skattestyrelsens opfattelse tale om en konkret afgørelse, der ikke kan anvendes analog med denne sag.

I stedet henholdes til, at selskabet ved indberetning af selvangivelse/oplysningsskema hævder at have udfyldt visse felter forkert, hvorfor reglerne om ekstraordinær genoptagelse finder anvendelse.

Det er således fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at der i denne sag er tale om ekstraordinær genoptagelse, idet felterne vedrørende erhvervet udbytte ikke har været korrekt udfyldt.

Det må videre gøres gældende, at selskabets årsopgørelse for indkomståret 2016 er udskrevet den 18. oktober 2017, og at skatteberegning m.v. fremgår af denne årsopgørelse. Selskabet har således allerede i oktober 2017 været bekendt med, at der ikke er godskrevet den udbytteskat, som selskabet har forventet, og der er dermed gået mere end 6 måneder fra selskabet er kommet til kundskab om dette forhold, til en genoptagelsesanmodning er fremsat.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der i lighed med ovennævnte afgørelse fra Landsskatteretten ikke foreligger omstændigheder, der kan begrunde ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Skattestyrelsen kan derfor ikke imødekomme anmodningen om genoptagelse for indkomståret 2016.”

Skattestyrelsen har den 1. marts 2021 udtalt:

Det anføres, at der er sket ”dobbeltbeskatning” af udbyttebeløb. Dette er efter Skattestyrelsens opfattelse ikke korrekt. Erhvervet udbytte skal medregnes i den skattepligtige indkomst efter gældende skatteregler. Er der erhvervet udbytte fra eksempelvis børsnoterede selskaber vil udbytteskat heraf typisk være tilbageholdt af det udbyttegivende selskab, jf. kildeskattelovens § 65.

Med henblik på at sikre at tilbageholdt udbytteskat indgår i et selskabs skatteberegning, skal der udfyldes felter i selvangivelsen, hvorefter beregnet udbytteskat indgår i selskabets endelige skatteberegning.

Det er skattestyrelsens opfattelse, at i denne sag er der alene tale om uoverensstemmelse om, hvorvidt skattestyrelsen bør genoptage en skatteansættelse, hvorefter der ikke er afgivet oplysninger, der kan tjene til en korrekt beregning af selskabsskatten, idet der er undladt at give korrekte oplysninger i felt 192 med det resultat, at tilbageholdt udbytteskat ikke er beregnet korrekt.

Hvorvidt udbyttet er medtaget korrekt i den skattepligtige indkomst, og hvorvidt de afgivne oplysninger om størrelsen af erhvervet udbytte med tilbageholdt 22 % udbytteskat er korrekt er ikke efterprøvet, idet Skattestyrelsen alene har taget stilling til hvorvidt de formelle regler for ekstraordinær genoptagelse er opfyldt.

Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at der i SKM2010.473:LSR er taget stilling til, at udfyldelse af udbyttefelterne i et selskabs selvangivelse er en del af selvangivelsen. Herefter er det Skattestyrelsens opfattelse, at manglende eller forkert udfyldelse er underlagt de almindelige forældelsesregler i Skatteforvaltningslovens § 26 smat de regler, der gælder for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 8, at der kan ske ekstraordinær genoptagelse såfremt der foreligger særlige omstændigheder.

Det fremgår her af Skattestyrelsens juridiske vejledning pkt. A.A.8.2.2.2.2.8 at:

”SFL § 27, stk. 1, nr. 8, kan ikke medføre tilladelse til genoptagelse i tilfælde, hvor baggrunden for anmodningen alene er, at en borger ved en fejl har overset eller glemt et fradrag. Det gælder også glemte fradrag for indbetalinger til pensionsordninger, f.eks. hvis borgeren har indbetalt et beløb større end opfyldningsfradraget og undlader at fordele det overskydende fradrag i de efterfølgende år. Tilsvarende gælder, hvis borgeren ved en fejl har selvangivet for store beløb eller uberettiget er blevet beskattet af et beløb, f.eks. er blevet beskattet af ejendomsværdiskat i en udlejningsejendom.”

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der hermed er taget stilling til, at de ”særlige omstændigheder” også gælder i tilfælde, hvor der er tale om en evt. forkert ”skatteberegning”, idet der som anført også gælder tilfælde, hvor en borger uberettiget er blevet beskattet af ejendomsværdiskat.

Endelig skal det gøres gældende, at selskabet i oktober 2017 modtog en årsopgørelse, hvoraf det tydeligt fremgik, hvad der var beregnet som indeholdt udbytteskat. På trods heraf er der først den 12. november 2020 indsendt anmodning om genoptagelse for indkomståret 2016.

Det er herefter skattestyrelsens opfattelse, at selskabet ikke har overholdt ”6-måneders” fristen i skatteforvaltningslovens § 27 stk. 2.”

Selskabets opfattelse

Selskabet har fremsat påstand om, at skatteansættelsen for 2016 genoptages.

Som begrundelse for påstanden er anført:

”1. Baggrunden

[virksomhed1] ApS blev som følge af en fejl i selvangivelsen for indkomståret 2016 dobbeltbeskattet. Fejlen bestod i, at der i selskabets selvangivelse for indkomståret 2016 i feltnr. 192 under ”udbytter og lempelser” blev indtastet et beløb på 171.456 kr., mens det korrekte beløb var 902.372 kr.

Differencen udgjorde 730.916 kr.

Som følge heraf blev selskabet på det nuværende grundlag dobbeltbeskattet – først ved en indeholdelse af udbytteskat på 22 % fra det udloddende selskab (kildebeskatning) og efterfølgende ved en beskatning på 22 % af bruttoudbyttet, hvor den indeholdte udbytteskat ikke er blevet godskrevet.

Beløbet på 730.916 kr. er således blevet beskattet med i alt 44 % svarende til 321.603 kr. Der skulle alene være sket en beskatning med 22 % af beløbet svarende til 160.801 kr.

Skattestyrelsen har ved afgørelsen valgt ikke at imødekomme selskabets anmodning om genoptagelse for indkomståret 2016. Den overordnede tvist i denne sag består således i, hvorvidt [virksomhed1] ApS skal tillades genoptagelse for indkomståret 2016 og dermed undgå dobbeltbeskatning.

2. Retsgrundlaget

I henhold til skatteforvaltningslovens § 27 kan en ansættelse af indkomst- og ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter Skattestyrelsens bestemmelse på trods af, at fristerne i § 26 er overskredet, hvis en af bestemmelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8 er opfyldt.

I denne sag er det skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, som er en subjektiv opsamlingsbestemmelse, der finder anvendelse.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 har følgende ordlyd:

”Told- og skatteforvaltningen efter anmodning fra den skattepligtige giver tilladelse til ændring af ansættelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder.”

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 indeholder kun kriteriet ”særlige omstændigheder”, hvorfor bestemmelsen ikke – ligesom flere andre bestemmelser – indeholder kriteriet ”ganske særlige omstændigheder”. Bestemmelsen skal dermed ikke tolkes helt så restriktivt.

Det er ikke nærmere uddybet, hvad der skal forstås som ”særlige omstændigheder” i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Imidlertid fremgår det af Den juridiske vejledning 2020-2, A.A.8.2.2.2.2.8, at:

”Ved vurderingen af om der kan tillades genoptagelse efter bestemmelsen i SFL § 27, stk. 1, nr. 8, kan det tillægges betydning, om ændring af ansættelsen har væsentlig betydning for den skattepligtige.

Dette væsentlighedskriterium er i hovedsagen af økonomisk art og indebærer, at en indkomstændring for ét eller flere indkomstår på i alt mere end 5.000 kr., normalt bør resultere i genoptagelse, forudsat de øvrige betingelser i SFL § 27, stk. 1, nr. 8, er opfyldt.”

I nærværende sag medfører dobbeltbeskatningen en merskat på 197.348 kr., hvilket er væsentligt over ”bagatelgrænsen” på 5.000 kr. i henhold til Den juridiske vejledning 2020-2, A.A.8.2.2.2.2. Det taler således for, at den ekstraordinære genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27 bør finde anvendelse.

Derudover står det anført i Den juridiske vejledning 2020-2, A.A.8.2.2.2.2.8, at:

SFL § 27, stk. 1, nr. 8, kan ikke medføre tilladelse til genoptagelse i tilfælde, hvor baggrunden for anmodningen alene er, at en borger ved en fejl har overset eller glemt et fradrag.

Der henvises imidlertid til, at ”glemte fradrag” ikke bør sidestilles med ”dobbelt indtægt”, da det vil medføre en generalisering og deraf manglende individuel vurdering. Der henvises til Skatteforvaltningsloven med kommentarer, 2. udgave 2017 af Hans Henrik Bonde Eriksen m.fl., s. 579, som understøtter denne fortolkning:

”Det er ikke korrekt, når SKAT i JV 2016 afsnit A.A.8.2.2.2.2.8 skriver, at ”dobbelt indtægt” kan sidestilles med praksis for ”glemte fradrag” – for med denne generalisering bliver beskrivelsen af praksis for unuanceret, og der lægges generelt op til, at afskære det konkrete tilfælde og den individuelle vurdering (skøn under regel).”

Dertil skal det endvidere bemærkes, at Skattestyrelsen har markant nemmere ved at opdage en dobbelt indtægt i forhold til et dobbelt fradrag, og derfor skal bestemmelsen tolkes mere lempelig vedrørende dobbelt indtægt end ved dobbelt fradrag.

Det er endvidere vores vurdering, at Østre Landsret i SKM2013.119.ØLR har anlagt samme lempelige fortolkning af forståelsen ”særlige omstændigheder” i tilfælde af dobbelt indtægt-situationen.

I dommen var der tale om en skatteyder, som ønskede ekstraordinær genoptagelse skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 (dagældende skattestyrelseslov § 35, stk. 1, nr. 8), da et beløb på 175.212 kr. var blevet beskattet to gange. Østre Landsret nægtede ekstraordinær genoptagelse og henviste til Byrettens begrundelse. Her udtalte Byretten, at betingelsen for ekstraordinær genoptagelse ikke var opfyldt, da det ikke fandtes godtgjort, at skatteberegningen var foretaget forkert, og at skatteyder var blevet beskattet to gange af det samme beløb. Samme resultatet var Landsskatteretten også kommet frem til.

Både Landsskatteretten, byretten og Østre Landsret lagde således vægt på, at skatteyder ikke havde godtgjort, at han i det omhandlede indkomstår havde udlånt det omhandlede beløb, således at der ikke som selvangivet var tale om et kontant indestående. Det er vores vurdering, at der kan sluttes modsætningsvis af dommene og kendelsen således, at hvis skatteyder kunne have dokumenteret, at der forelå en dobbeltbeskatning, så kunne ekstraordinær genoptagelse ske efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 (dagældende skattestyrelseslov § 35, stk. 1, nr. 8).

Såfremt man fra Østre Landsrets (og Landsskatteretten og byrettens) side havde ønsket at følge Landsskatterettens praksis i SKM2010.473.LSR, havde det været naturligt at afvise genoptagelse med samme begrundelse som i SKM2010.473.LSR, hvor genoptagelse blev nægtet med den begrundelse, at der ikke forelå ”særlige omstændigheder” i en dobbelt indtægtssituation – dvs. at dobbelt indtægtssituationen ikke retligt omfattes af ”særlige omstændigheder”. I stedet valgte man at begrunde afvisningen af genoptagelse med manglende dokumentation for dobbelt indtægt.

Vi henviser i øvrigt til Skatteforvaltningsloven med kommentarer, 2. udgave 2017 af Hans Henrik Bonde Eriksen m.fl., s. 579, som understøtter denne fortolkning:

”Der var sagt med andre ord i sagen ikke dokumenteret, at der forelå særlige omstændigheder – da det ikke var dokumenteret, at der faktisk var sket en dobbeltbeskatning, og derfor udtrykker sagen alene bevisbyrden m.v. for ekstraordinær genoptagelse. Kunne det dog have været dokumenteret, at der forelå en dobbeltbeskatning, så ville det klart have været en situation omfattet af genoptagelsesmuligheden i § 27, stk. 1, nr. 8.”

3 Anbringender

Der foreligger i nærværende sag særlige omstændigheder, og [virksomhed1] ApS er derfor berettiget til ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2016 efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Der henvises til, at [virksomhed1] ApS er blevet dobbeltbeskattet af et betydeligt beløb på 160.802 kr., selvom [virksomhed1] ApS var fuldt ud berettiget til en godskrivning af den betalte udbytteskat for indkomståret 2016. Baggrunden for denne klage er dermed alene, at [virksomhed1] ApS stilles, som man burde være stillet, hvis ikke der var indskrevet et fejlagtigt beløb i feltnr. 192 i selvangivelsen. Der er således hverken tale om undgåelse af skat eller dispositioner, der skal stille [virksomhed1] ApS bedre end udgangspunktet, men blot en anmodning om genoptagelse der vil stille [virksomhed1] ApS, som man er berettiget til.

Endelig er det vores opfattelse, at SKM2010.473.LSR – som redegjort for i afsnit 2 ovenfor – ikke længere er et udtryk for praksis vedrørende fastlæggelsen af særlige omstændigheder.

Vi finder på den baggrund, at Skattestyrelsen skal tillade ekstraordinær genoptagelse i nærværende situation.”

Landsskatterettens afgørelse

Af skattekontrollovens § 2 fremgår, at en skatteyder, der er skattepligtig her til landet, jf. dog §§ 3 og 4, skal oplyse told- og skatteforvaltningen om sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ. Af skatteforvaltningslovens § 12 fremgår, at juridiske personer bortset fra dødsboer omfattet af dødsboskatteloven skal give told- og skatteforvaltningen oplysninger som nævnt i § 2 senest 6 måneder efter indkomstårets udløb, når indkomståret følger kalenderåret.

Af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, fremgår, at en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Told- og skatteforvaltningen efter anmodning fra den skattepligtige giver tilladelse til ændring af ansættelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder.

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, fremgår, at told- og skatteforvaltningen efter anmodning fra den skattepligtige giver tilladelse til ændring af skatteansættelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder.

Det fremgår af forarbejderne til skatteforvaltningsloven, at skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, finder anvendelse, hvor der er tale om særlige omstændigheder, der medfører, at det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter grundene i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7.

Der er tale om en undtagelsesbestemmelse, der skal fortolkes snævert. Bestemmelsen kan finde anvendelse, hvor der er begået en fejl af den skatteansættende myndighed, når fejlen har medført en materiel urigtig ansættelse, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen.

Det er skatteyderen, der skal løfte bevisbyrden for, at der foreligger særlige omstændigheder, som er omfattet af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

I Den Juridiske Vejledning, afsnit A.A.8.2.2.2.2.8 ”Særlige omstændigheder” er blandt andet anført:

”Bagatelgrænse

Ved vurderingen af om der kan tillades genoptagelse efter bestemmelsen i SFL § 27, stk. 1, nr. 8, kan det tillægges betydning, om ændring af ansættelsen har væsentlig betydning for den skattepligtige.

Dette væsentlighedskriterium er i hovedsagen af økonomisk art og indebærer, at en indkomstændring for ét eller flere indkomstår på i alt mere end 5.000 kr., normalt bør resultere i genoptagelse, forudsat de øvrige betingelser i SFL § 27, stk. 1, nr. 8, er opfyldt.

Hvis den samlede indkomstændring for et eller flere indkomstår i alt er mindre end 5.000 kr., taler det alt andet lige imod at tillade ekstraordinær genoptagelse, men manglende opfyldelse af beløbskravet er ikke i sig selv til hinder for at tillade genoptagelse. Beløbsgrænsen skal ses i sammenhæng med en række andre faktorer, herunder hvor oplagt klar afgørelsen er, om der er tale om gamle indkomstår samt den skattepligtiges individuelle omstændigheder.

Oversete eller glemte fradrag

SFL § 27, stk. 1, nr. 8, kan ikke SFL § 27, stk. 1, nr. 8, kan ikke medføre tilladelse til genoptagelse i tilfælde, hvor baggrunden for anmodningen alene er, at en borger ved en fejl har overset eller glemt et fradrag. Det gælder også glemte fradrag for indbetalinger til pensionsordninger, f.eks. hvis borgeren har indbetalt et beløb større end opfyldningsfradraget og undlader at fordele det overskydende fradrag i de efterfølgende år. Tilsvarende gælder, hvis borgeren ved en fejl har selvangivet for store beløb eller uberettiget er blevet beskattet af et beløb, f.eks. er blevet beskattet af ejendomsværdiskat i en udlejningsejendom.”

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, fremgår, at en ansættelse kun kan foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis genoptagelsesanmodningen fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelse af fristerne i § 26.

Selskabet anmodede den 20. oktober 2020 om ændring af skatteansættelsen for indkomstår 2016 og henviste som begrundelse herfor til, at fonden fejlagtigt i felt nr. 192 alene havde anført aktieudbytter på 171.456 kr., mens det korrekte tal ifølge selskabets oplysninger var 902.372 kr.

Felt 192 i selvangivelsen for indkomstår 2016 må anses som en pligtmæssig selvangivelsesoplysning, omfattet af skattekontrollovens § 2, hvor ændring heraf er omfattet af fristreglerne i skatteforvaltningsloven om ansættelse af indkomstskat. Der henvises til Landsskatterettens kendelse af 31. maj 2010, optrykt i SKM2010.473.

Det yderligere udbytte på i alt 730.916 kr. skulle være anført i felt nr. 192, men anmodningen af 20. oktober 2020 om ændring af skatteansættelsen for indkomstår 2016 er indgivet efter udløbet af fristen for ordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, og der foreligger ikke omstændigheder, som kan begrunde ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8.

Landsskatteretten finder, at selskabet den 18. oktober 2017, hvor årsopgørelsen for 2016 blev dannet, blev bekendt med de forhold, som anmodningen om genoptagelse af skatteansættelsen for 2016 støttes på. Da anmodningen om genoptagelse af skatteansættelsen for 2016 først blev indgivet den 20. oktober 2020, er fristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, ikke overholdt. Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er derfor heller ikke opfyldt.

Selskabets henvisning til SKM 2013.119.ØLR kan ikke føre til et andet resultat, idet afgørelsen vedrører spørgsmålet om sagsøgeren havde godtgjort, at et beløb var medregnet to gange ved SKATs skønsmæssige forhøjelse af skatteyderens skattemæssige indtægt på baggrund af en privatforbrugsopgørelse, der bl.a. støttede sig på en selvangivet formue ultimo indkomståret. Afgørelsen vedrører således noget andet end den foreliggende sag, der vedrører beløb, der fejlagtigt ikke er blevet anført i en rubrik for beløb til lempelse for indeholdt udbytteskat. SKM 2013.119.ØLR kan derfor ikke anvendes som retningsgivende ved afgørelsen af den foreliggende sag. Det samme gælder det forhold, at det i Den Juridiske Vejledning, afsnit A.A.8.2.2.2.2.8 ”Særlige omstændigheder” er fastsat en bagatelgrænse på 5.000 kr. for, hvornår en skatteansættelse normalt kan genoptages. Landsskatteretten bemærker, at der alene er tale om en bagatelgrænse, og at de øvrige betingelser i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, skal være opfyldt, før der kan ske genoptagelse.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse.