Kendelse af 24-08-2021 - indlagt i TaxCons database den 17-09-2021

Gældsstyrelsen har afslået klagerens anmodning om eftergivelse af gæld til det offentlige.

Landsskatteretten stadfæster Gældsstyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren er født i 1965 og bor på adressen [adresse1], [by1].

Klageren er førtidspensionist.

Klagerens gæld til det offentlige blev i den påklagede afgørelse opgjort således:

Ved ansøgning af 31. december 2019 anmodede klageren om eftergivelse af den offentlige gæld. Af ansøgningen fremgik følgende begrundelse:

”I 2003 blev jeg af sociale/økonomiske årsager og som enlig til 3 børn, nød til at stoppe mit teologi studie. Siden 2003 har jeg haft tilbagevendende depressioner, konstant angst og stress. I 2009 fik jeg konstateret PTSD. I 2015 fik jeg arbejdsskader med varige men, hvilket forværrede min tilstand. I juli 2019 fik jeg tilkendt førtidspension for ovenstående. Jeg har en diplom uddannelse som voksen vejleder, men fik ingen ansættelser. Det har altid været en selvfølge at jeg skulle betale min gæld, desværre ændredes mine vilkår, hvilket tynger mig meget.”

Af ansøgningen fremgår endvidere følgende budgetoplysninger:

Klageren har fremsendt en boopgørelse fra boet efter klagerens mor, hvoraf det fremgår, at klageren under bobehandlingen gav arveafkald til fordel for sine tre børn, der samlet modtog 123.547,59 kr.

Gældsstyrelsens afgørelse

Gældsstyrelsen har afslået klagerens anmodning om hel eller delvis eftergivelse af gæld til det offentlige.

Som begrundelse herfor har Gældsstyrelsen anført følgende:

”(...)

Derfor får du ikke eftergivet gælden

Gældsstyrelsen har ikke taget stilling til, hvorvidt du har godtgjort, at du ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til, at kunne opfylde dine gældsforpligtelser, og at en eftergivelse vil føre til en varig forbedring af dine økonomiske forhold, jf. gældsinddrivelseslovens § 13 stk. 1.

Det skyldes, at Gældsstyrelsen finder, at der er forhold, som efter § 13 stk. 4 taler imod, at eftergivelse kan finde sted, og at din ansøgning om eftergivelse allerede derfor ikke kan imødekommes.

Herunder kan du læse vores begrundelser for, hvorfor vi ikke kan eftergive din gæld.

Gældsstyrelsen har vurderet, at du i forbindelse med arveafkaldet efter din mor har frasagt dig et formuegode og dermed afskåret dig fra at kunne betale en del af din offentlige gæld, hvilket er et forhold, der taler afgørende imod eftergivelse af gæld til det offentlige.

Eftergivelse nægtes, såfremt der foreligger andre omstændigheder, der taler afgørende imod hel eller delvis eftergivelse. Det står i § 13 stk. 4, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Vi har i vores vurdering taget oplysningerne om dit helbred med i vores betragtning. Vi vurderer ikke, at dette forhold i særlig grad taler for en eftergivelse efter nedenstående bestemmelse.

Vi vurderer, at du ikke i øvrigt har oplyst om forhold, der kan begrunde eftergivelse efter nedenstående bestemmelse.

Eftergivelse kan i øvrigt meddeles fysiske eller juridiske personer, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler derfor, uanset om skyldnerens økonomiske forhold er uafklarede. Det står i § 13, stk. 6, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

(...)”

Gældsstyrelsen har ved genvurdering af sagen i forbindelse med klagen til Skatteankestyrelsen fastholdt afgørelsen. Af Gældsstyrelsens høringssvar fremgår blandt andet:

”(...)

RIM fastholder afgørelsen om afslag på eftergivelse af 8. september 2020.

Afgørelsen om afslag på eftergivelse af 8. september 2020, giver klager afslag på ansøgningen

om eftergivelse med nedenstående begrundelser:

Klager har afgivet arveafkald

Klager har givet arveafkald efter sin mor og derved frasagt sig et formuegode, som kunne være brugt til at betale en del af klagers gæld til det offentlige.

Klager forklarer, at hun ikke kender arvens omfang. Der er et sommerhus, der er sat til salg for 550.000 kr. Derfra skal fratrækkes ubetalte byrder på huset, og dernæst vil resten blive delt imellem de øvrige arvinger, idet klager har givet afkald på arven.

En skyldners arveafkald er en betydelig hindring for at kunne få eftergivelse efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1, jf. stk. 4.

Sociale/andre forhold

En ansøgning om eftergivelse kan imødekommes, såfremt sociale eller andre forhold taler derfor jf. gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6.

Af forarbejderne til gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6 (lovforslag nr. 26 af 2. oktober 2019) fremgår det blandt andet følgende om anvendelsesområdet for bestemmelsen:

De kriterier, der indgår i en vurdering efter de almindelige regler om eftergivelse i lovens§ 13, stk. 1-5, vil i udgangspunktet også være relevante i den samlede vurdering efter § 13, stk. 6, men de er ikke afgørende for resultatet. Økonomiske forhold, herunder skyldnerens, og, hvis det er relevant, husstandens økonomiske forhold, skal således som altovervejende hovedregel indgå i den samlede vurdering af, hvorvidt eftergivelsen kan meddeles. Kun i tilknytning til helt særlige omstændigheder, hvor det enten vil føre til et urimeligt samlet resultat at inddrage skyldnerens eller husstandens økonomiske forhold, eller at det vil have en urimelig påvirkning af skyldnerens forhold at indhente disse oplysninger, kan dette undlades. Det kunne f.eks. være tilfældet, hvis der alene er tale om myndighedsfejl.

Det forhold, at skyldneren og/eller dennes ægtefælle/samlever ikke er i en stabil økonomisk situation, herunder i relation til tilknytning til arbejdsmarkedet eller i forhold til indtægtsgrundlag, er ikke i sig selv udtryk for et forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse. Omvendt vil det som foreslået ikke være en hindring for eftergivelse, at skyldners og/eller dennes ægtefælle/samlevers forhold er uafklarede, hvis der i øvrigt er forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse.

Ved anvendelsen af begrebet ”særlig grad” forstås som hidtil forhold, der ikke bare taler for eftergivelse, men som i særlig grad taler for eftergivelse. Der skal med andre ord være tale om forhold, der i højere grad end for andre, lignende tilfælde afviger fra det sædvanlige og dermed taler for eftergivelse.

Der er således krav om en vis kvalificering og betydning af det eller de pågældende forhold, der medfører, at eftergivelse kan ske. Det skal samtidig bemærkes, at det ikke behøver at være et enkeltstående forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse. Det kan tillige være kombinationen af en række forskellige forhold, der ikke enkeltvist i særlig grad taler for eftergivelse, men som samlet set i særlig grad taler for eftergivelse.

I lighed med gældende ret skal alle relevante forhold tages i betragtning i den samlede vurdering efter den foreslåede bestemmelse. Det er således fortsat hensigten med den foreslåede bestemmelse, at der principielt ikke er nogen begrænsning af, hvilke forhold der kan inddrages i vurderingen af, hvorvidt eftergivelse kan meddeles. De nedenfor angivne mulige relevante forhold skal derfor betragtes som værende en ikkeudtømmende angivelse af forhold, der i den enkelte sag kan være relevante i forhold til vurderingen af, hvorvidt eftergivelse kan meddeles efter den foreslåede bestemmelse.

Et relevant forhold kan være helbredsmæssige forhold, herunder livstruende sygdom, alvorlig fysisk eller psykisk sygdom.

Et andet relevant forhold kan være sociale forhold, herunder forhold, der gør sig gældende for socialt udsatte grupper. Dette omfatter bl.a. hjemløshed, stofmisbrug, alkoholmisbrug, prostitution, fattigdom eller andre store og sammensatte sociale problemer, der er forbundet med eller kan føre til social udsathed. Det er dog ikke en forudsætning for, at sociale forhold kan være relevante, at skyldneren kan kategoriseres som værende socialt udsat.

Et tredje relevant forhold kan være gældens beskaffenhed og omstændighederne ved gældens tilblivelse.

Et fjerde relevant forhold kan være en situation, hvor skyldneren ikke er i stand til og hverken inden for de nærmeste år eller på længere sigt har udsigt til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, men hvor skyldner ved tilvejebringelse af midler fra tredjemand bliver i stand til at betale en betydelig del af gælden, hvorved skyldneren kan opnå en varig forbedring af sine økonomiske forhold.

Et femte relevant forhold kan være en situation, hvor skattekravet vedrører indsamlinger eller legater til godgørende formål, der vil forspildes, hvis kravet vedrørende skat fastholdes. Det kan f.eks. være folkeindsamlinger til en operation, der kun kan udføres i udlandet, indsamlinger til en dusør for oplysninger, der kan føre til, at en forsvundet person bliver fundet, eller et legat til sanering af gæld.

Et sjette relevant forhold kan være en situation, hvor eftergivelsen i sig selv kan forventes at ville medføre en væsentlig varig forbedring af skyldnerens situation. Et eksempel på en væsentlig varig forbedring er det tilfælde, hvor gælden til det offentlige udgør en betydelig barriere, for at skyldneren kan opnå varig tilknytning til arbejdsmarkedet.

Herudover vil myndighedsfejl, force majeure og force majeure-lignende forhold ligeledes kunne være relevante at inddrage i vurderingen. Fælles for disse forhold er, at der er tale om forhold, der ligger uden for skyldnerens kontrol. Det er i den forbindelse ikke en forudsætning, at forholdene har en direkte relation til gælden. Det er tilstrækkeligt, at forholdene har haft en væsentlig betydning for skyldnerens situation.

Klagers forklaring

Klager har efter sin forklaring haft en utryg og voldelig opvækst i en dysfunktionel familie med 4 piger og en enlig mor. Moderen havde skiftende partnere, og pigerne havde ikke samvær med deres fædre. Klagers relation til sine søskende var præget af konkurrence om deres mors anerkendelse. Det resulterede i en hård kamp mellem søstrene som børn.

Klager er på førtidspension og har PTSD. Det er derfor i sagens natur afklaret, at klager ikke kommer til at få bedre mulighed for at kunne betale sin gæld.

Vurdering

Gældsstyrelsen har efter en konkret vurdering af klagers ansøgning vurderet, at en imødekommelse af klagers ansøgning om eftergivelse ikke ses at give klageren den varige forbedring af hans økonomiske forhold, som forarbejderne lægger op til, hvorfor det vurderes, at der ikke foreligger sociale eller andre forhold, der i særlig grad taler for en eftergivelse af offentlige restancer efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6.

Gældsstyrelsen fastholder afgørelsen om afslag på eftergivelse af 8. september 2020.

(...)”

Gældsstyrelsen har endvidere den 16. april 2021 supplerende udtalt følgende:

”(...)

Der bedes om supplerende udtalelse i eftergivelsessagen for [person1], vores j.nr. [...].

Gældsstyrelsen er blevet bedt at om tage stilling til følgende emner:

Det fremgår, at sommerhuset har været sat til salg for 550.000 kr., og at der var 4 arvinger. Et forsigtigt skøn vil være, at værdien af arveafkaldet er på ikke under 100.000 kr. Derfor anses arveafkaldet for værende væsentligt.

Ovenstående betalingsevneberegning viser, at klager har en betalingsevne på 2.550 kr. Henset til gældens størrelse må det udledes, at klager ikke har udsigt til at opfylde sine gældsforpligtelser inden for den nærmeste fremtid. Betingelsen i gældsinddrivelsesloven er derfor opfyldt.

Gældsstyrelsen har noteret sig, at klager lider at stress, angst og depression. Gældsstyrelsen mener dog ikke, at dette er tilstrækkeligt til at kunne få eftergivelse efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6.”

Klagerens opfattelse

Det er klagerens opfattelse, at anmodningen om eftergivelse skal imødekommes.

Klageren har som begrundelse herfor anført følgende:

”Siden jeg i slut november 2019 modtog besked om tilbagebetaling af SU-lån, har jeg kontaktet gældsstyrelsen flere gang gennem december og i start januar, for at få råd og afklaring af muligheder. Her blev jeg blandt andet opfordret til at søge om eftergivelse af gæld og fik oplyst at hvis der var brug for yderligere oplysninger eller dokumentation, ville jeg blive kontaktet. Dette er ikke sket, derfor var det med stor undren at jeg ifm. afslaget, fik besked om at der manglede dokumentation for min førtidspension, samt yderligere redegørelse for min afgivelse af arv efter min mor. Disse håber jeg hermed at kunne opfylde.

Såfremt der ønskes yderligere oplysninger eller dokumentation kontaktes jeg gerne på tlf. [...].

Førtidspension

Under samtalen med [person2] på pegede hun yderligere, at jeg ikke havde søgt om delvis eftergivelse af gælden, dette har jeg ikke grundet mine begrænsede økonomiske midler, hvilket jeg redegjorde for i min ansøgning. Gennem de sidste mange år har jeg arbejdet på at minimere min stress, angst og depression og har derfor haft forløb hos forskellige psykologer, samt forløb i mindfulness. Disse har hjulpet på forskellig vis, men ikke i den grad at min PTSD er ændret. I flere tilfælde har terapien desværre re- traumatiseret mig, hvilket især har været samtaler om min opvækst.

Der er ingen mulige behandlinger for min tilstand, hvilket også fremgår af bilag 1 og 2. dette betyder at jeg ikke på sigt kan se frem til at varetage beskæftigelse af nogen form og dermed heller ikke ændre min økonomisk situation.

På baggrund af sagens akter samt mødet i rehabiliteringsteamet, vurderes det, at [person1]s arbejdsevne er varigt nedsat i et sådant omfang, at [person1] uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, herunder beskæftigelse i fleksjob, ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde.

Rehabiliteringsteamet finder, at iværksættelse af ressourceforløb. Bilag 2

Hver måned tilskrives der over 2000 kr. i renter, selv dette beløb er uoverskueligt.

Afgivelse af arv efter min mor

Den 2. juli 2019 modtog jeg en sms fra min lille søster, som jeg derefter kontaktede, hun oplyste at vores mor var død, bisat om formiddagen den 2. og at jeg skulle indbetale til en fælles konto for sidst nævnte, samt ubetalte regninger ol.

Som det også fremgår af bilag 1. havde jeg en utryg og voldelig opvækst i en dysfunktionel familie, med 4 piger og en enlig mor, med skiftende partnere, vi havde ikke samvær med vores fædre. Relationen til mine tre søskende var præget af konkurrence om vores mors anerkendelse, hvilket hun opfordrede til, det kom til at betyde at i stedet for nære relationer mellem os søstre blev der en hård kamp og nedgørelse af hinanden. Min kontakt til min mor har altid været meget problematisk, og konflikt fyldt. Jeg ønskede at mine børn skulle have en relation til deres mormor, ligesom jeg selv ønskede en god relation til hende. Desværre lykkedes det ikke og hun valgte os fra.

Jeg forestillede mig aldrig at dette brud skulle være permanent og har gennem årene forsøgt at få kontakt. Det rystede mig at jeg og mine børn også til slut blev valgt fra og at min mor/mormor ikke ønskede at sige farvel eller at vi fik lov til at tage afsked ved bisættelsen.

I månederne efter min mors død, blev der mellem mine 3 søstre korresponderet pr. mail, hvilket jeg i starten fulgte på side linjen, disse var hadefulde og fulde af skyld og skam. Dette var det samme mønster som vi havde i vores opvækst. Og for mit vedkommende ribbede det op i min traumer og belastede mig yderligere voldsomt psykisk. For mig var det som at blive kastet helt ufrivillig ud i en kamp og jeg kunne ikke være i det. Derfor afgav jeg min arv. Se bilag 3.

Dette gjorde jeg i efteråret, husker ikke datoen, jeg sendte erklæringen pr. post til Bobestyren, som derefter skulle behandle den og der efter videre sende til skifteretten jeg modtog den 4. 12 2019 besked fra skifteretten om at erklæringen var færdig behandlet hos dem.

Arvens omfang kender jeg ikke, det er et sommerhus sat til salg for 550,000 kr. der er ikke indbo af værdi, to af mine søskende oplyste at vores mor havde solgt alt af værdi. Efter salg skal udgifter til ejendomsmægler, bobestyrer, bisættelse, sommerhusets drift (forsikringer, el osv.) samt ubetalte regninger trækkes fra, resten deles mellem arvingerne som betaler arveafgift af beløbet.

Det var en stor lettelse for mig at afgive arven. Dette medførte mulighed for at lukke ned for traumer ol og skabe lidt plads til at sørge over min mors død, og erkendelsen af et uundgåeligt tab af mine søskende.

(...)”

Klageren har endvidere den 22. april 2021 fremsendt følgende bemærkninger vedrørende klagerens arveafkald:

”(...)

Det lykkedes i går at få tilsendt boopgørelsen efter min mor [person3]. Her fremgår det at netto bo

beholdningen er på 370.642,78, vi var fire døtre og dermed fire arvinger, dermed ville arven udgøre

92.660,695 kr. Det fremgår at en søster/arving har afgivet sin arv helt, derfor bliver beløbet delt med tre til 123.547,59.

Jeg kender ikke takster eller regler for arveafgift, og kan derfor ikke tage højde for det.

Det frem går af opgørelsen at der ikke var værdigenstande i sommerhuset, hvilket vil sige malerier,

antikke møbler, smykker, effekter efter vores bedsteforældre ol. Ligeledes var der heller ikke nogen

af vores mors beklædnings genstande eller andre personlige effekter. Der var to af mine søskende

som havde adgang til huset, efter vores mors død og deres forklaring var at vores mor havde solgt

alt inden sin død.

Da jeg afgav min del af arven, gjorde jeg det til mine livsarvinger, mine børn, således at de fik

noget fra deres mormor. Af hensyn til min trivsel har vi ikke talt om sagen siden efteråret.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Klager over restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser om inddrivelse af fordringer m.v., herunder om fordringernes eksistens og størrelse, når spørgsmålet herom vedrører restanceinddrivelsesmyndighedens administration, kan indbringes for Landsskatteretten. Det fremgår af § 17 i gældsinddrivelsesloven (lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2015 om inddrivelse af gæld til det offentlige med senere ændringer).

Reglerne om eftergivelse findes i gældsinddrivelseslovens §§ 13-15.

Det fremgår af gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1, at gæld kan eftergives, såfremt skyldneren godtgør, at skyldneren ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og det må antages, at eftergivelsen vil føre til en varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold.

Det anses for godtgjort, at klageren ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1. Der er herved henset til klagerens indtægter og udgifter, og den heraf følgende betalingsevne, i forhold til gældens størrelse og afdragsperiode.

Idet der ikke ses at være oplysninger om, at klageren har privat gæld, må det ligeledes antages, at eftergivelsen vil føre til en varig forbedring af klagerens økonomiske forhold.

Klageren ses således at opfylde betingelserne for eftergivelse i gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1.

Af gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 2, fremgår det at eftergivelse i almindelighed ikke kan finde sted, hvis der er forhold som nævnt i bestemmelsens nr. 1-6.

Det fremgår endvidere af gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 4, at eftergivelse kan nægtes, uanset stk. 2, såfremt der foreligger andre omstændigheder, der taler afgørende imod eftergivelse.

Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren har givet arveafkald til fordel for sine børn på arven efter sin mor, der afgik ved døden 23. juni 2019. Klagerens børn har samlet kontant modtaget arv for 123.547,59 kr.

Det fremgår endvidere, at klageren ansøgte om eftergivelse den 31. december 2019, og at arveafkaldet blev afgivet i perioden mellem klagerens mors død og klagerens ansøgning om eftergivelse.

Henset til den nære tidsmæssige sammenhæng mellem klagerens arveafkald og klagerens anmodning om eftergivelse, og henset til, at klageren ved arveafkaldet har begunstiget sine børn, selvom klageren havde offentlig gæld, findes disse omstændigheder på nuværende tidspunkt at tale afgørende imod eftergivelse.

Eftergivelse kan således nægtes efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 4, og det er derfor med rette, at Gældsstyrelsen har givet afslag på klagerens anmodning om eftergivelse.

Efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6, kan en anmodning om eftergivelse af gæld til det offentlige endvidere imødekommes, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler derfor.

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at et relevant forhold i den vurdering kan være helbredsmæssige forhold, herunder livstruende sygdom eller alvorlig fysisk eller psykisk sygdom.

Endvidere fremgår det af forarbejderne, at der skal være tale om forhold, som i sig selv eller i kombination i ”særlig grad” taler for eftergivelse. Der skal foretages en samlet vurdering, og der er principielt ikke nogen begrænsning i forhold til, hvilke forhold der kan inddrages i denne vurdering. De kriterier, der indgår i en vurdering efter de almindelige regler om eftergivelse i lovens § 13, stk. 1-5, vil som udgangspunkt derfor også være relevante i den samlede vurdering efter § 13, stk. 6.

Det er således efter en konkret vurdering Landsskatterettens opfattelse, at klageren ikke er berettiget til eftergivelse af sin gæld til det offentlige, selvom klageren ikke anses at være i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og det må antages, at eftergivelse ville føre til en varig forbedring af klagerens økonomiske forhold, da klagerens arveafkald og omstændighederne herved findes at tale afgørende imod eftergivelse. Det af klageren oplyste om sociale eller andre forhold ikke taler for eftergivelse i en sådan særlig grad, at klagerens gæld til det offentlige bør eftergives.

Landsskatteretten stadfæster således Gældsstyrelsens afgørelse.