Kendelse af 17-06-2021 - indlagt i TaxCons database den 10-07-2021

Klagepunkt

Skattestyrelsens

afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens

afgørelse

Indkomståret 2020 – forskudsopgørelse

Befordringsfradrag

0 kr.

15.474 kr.

0 kr.

Faktiske oplysninger

Ifølge CPR-registret blev klageren første gang den 10. december 2008 registreret som kildeskattepligtig. Klageren indrejste til Danmark den 13. januar 2009 og havde bopælsadresse i [by1] Kommune i årene 2009-2014. Den 26. august 2014 udrejste klageren til Estland og indrejste igen den 14. oktober 2020. Klageren har senest den 14. oktober 2020 været tilmeldt og er fortsat tilmeldt den danske adresse på [adresse1], [by2].

Ifølge klagerens skatteoplysninger fremgår det, at klageren har i perioden fra den 1. marts 2020 til den 31. december 2020 været ansat hos [virksomhed1] [person1], [adresse2], [by3]. Klageren har i ansættelsesperioden i indkomståret 2020 haft en lønindkomst på 188.279 kr. og har haft 1.283 arbejdstimer hos [virksomhed1] [person1].

Ifølge skatteoplysninger for indkomstårene 2018 og 2019 fremgår det, at klageren har været ansat hos den samme arbejdsgiver og ligeledes været ansat i samme ansættelsesperiode. I indkomstårene 2018 og 2019 har klageren haft en lønindkomst på henholdsvis 165.762 kr. og 136.144 kr. samt haft henholdsvis 1.116 og 915 arbejdstimer.

Ifølge klagerens oplysninger til Skattestyrelsen har han haft første arbejdsdag den 15. juni 2020 og sidste arbejdsdag den 23. december 2020.

Klageren har videre oplyst, at han har en ægtefælle, [person2] og børn som opholder sig i Danmark. Ægtefællen arbejder ikke og har ikke dansk CPR-nr.. Det er ikke oplyst, hvornår klagerens ægtefælle indrejste til Danmark. Klageren har stadig en bolig i Estland og hans forældre, som han rejser til.

Klageren har angivet, at han har kørt 170 dage til arbejdet, og at han har haft 4 rejser af 8.800 km pr. rejse tur/retur.

Ifølge Google Maps er afstanden mellem klagerens danske adresse og arbejdsstedet ca. 6 km tur/retur.

Ifølge klagerens skatteoplysninger har han fra den 5. juli 2020 været ejer og bruger af bilen Skoda Octavia med reg.nr. [reg.nr.1].

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ændret klagerens forskudsopgørelse for indkomståret 2020 vedrørende befordringsfradrag til 0 kr.

Skattestyrelsen har som begrundelse anført følgende:

”Du kan ikke få fradrag for befordring (transport) til dit hjemland, fordi vi vurderer, at din sædvanlige bopæl er i Damnark. Befordringsfradraget gælder kun transport mellem dit hjem og din arbejdsplads. Vi har vurderet, at din sædvanlige bopæl er i Danmark af følgende årsager:

Du har oplyst, at du er ansat i virksomheden [virksomhed1] V/[person1] i perioden 15.06. - 23.12.2020.
Du har også opholdt dig og arbejdet i Danmark i samme virksomhed i følgende perioder: 15.02.-20.12.2018, 01.03.-15.04.2019, 26.05.-31.12.2019 og 29.02.-15.04.2020 Det betyder, at du har opholdt dig og arbejdet i Danmark i næsten hele 2018, 2019 og 2020, kun afbrudt af enkelte ophold i dit hjemland.
Du har dansk adresse og bolig i Danmark, hvor du bor med ægtefælle og børn. Dine forældre bor i Estland.

(...)”

Skattestyrelsen har i høringssvaret sendt følgende bemærkninger:

”Altså, vi har jo næsten kun blanket 04.063 at gå ud fra, når vi behandler de her sager. Vi kigger på det, der bliver oplyst omkring bolig og forhold i hjemlandet og så kigger vi på tidligere år. Jeg kan sende dig det, som jeg har skrevet i det, vi i Forskud kalder ”gul lap”. Det er – sådan ret kort – det jeg lagde til grund, da jeg sendte ham forslaget om, at han ikke kunne få fradrag for befordring og rejseudgifter.

GUL LAP:

13.01.21 [...]

”Ny blanket 04063 vedr. samme ansættelse - 15.06.-23.12.2020, [virksomhed1] v/[person1], cvr-nr. [...1]. Bor i hus i DK, if. det oplyste med ægtefælle og børn. Han søger fradrag for 4 rejser og oplyser 8800 km t/r. Der er ca. 2000 km t/r. Men han får ikke fradrag for hverken befordring eller rejseudgifter. Ikke midlertidighed. Skønnet sædvanlig bopæl i DK. Han har været hos samme AG næsten hele 2018, 2019 og 2020 m/ferie i Estland. Sender forskud med forslag.

[...]”.

Jeg kan i øvrigt oplyse, at jeg også har behandlet hans forskud for 2021. Han er igen – eller stadigvæk – ansat i samme virksomhed i hele 2021. Hans ægtefælle er flyttet til Danmark, så man må vel sige, at han har både sine økonomiske og personlige interesser i Danmark. Han har dansk folkeregisteradresse.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at han har ret til befordringsfradrag på 15.474 kr. i indkomståret 2020.

Til støtte for påstanden har klageren anført følgende:

”Hej. Jeg vil gerne appellere min sag fradrag for befordring. Jeg er uenig i det faktum, at i 2018.2019.13.10.2020. ikke var registreret i Danmark. På dette tidspunkt kom jeg og gik. Som arbejdere for sæsonen. Og i Danmark boede han på den samme adresse, som nu er registreret.

Jeg kun blev registreret i Danmark fra 14/10/2020. For de sidste år 2018, 2019, 2020 jeg modtog ikke noget.”

Klageren har den 1. marts 2021 sendt supplerende bemærkninger til klagen, hvoraf følgende fremgår:

”29.02.2020 til 13.10.2020. Jeg boede og arbejdede midlertidigt.

Dvs. kom og gik. Først fra 14.10.2020 var jeg permanent registreret i Danmark. På den adresse, hvor jeg boede midlertidigt.

I nu Jeg er permanent registreret.

Jeg vil have dig til at være opmærksom på dette. Jeg vil også føje til dette. For det foregående år 15.02.-20.12.2018, 1.03.-15.04.2019, 26.05.-31.12.2019 arbejdede jeg også og boede midlertidigt. Der var ingen tilbagevenden til vejen.”

Landsskatterettens afgørelse

Fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads beregnes med udgangspunkt i den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet. Fradrag sker kun for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 km. Det fremgår af ligningslovens § 9 C.

Efter bestemmelsen er der kun én sædvanlig bopæl. Ved vurderingen af, hvad der regnes for den sædvanlige bopæl, er det afgørende, hvor personen har centrum for sine livsinteresser.

Fastlæggelsen kan ikke ske ud fra et enkelt kriterium. I vurderingen indgår forhold som personlig, social, familiemæssig og boligmæssig tilknytning til stedet, samt opholdenes hyppighed. Endvidere lægges der betydelig vægt på, hvor klageren er tilmeldt folkeregistret, jf. f.eks. TfS 1999,420 HRD.

I byretsdommen SKM2008.632 fik skatteyderen ikke godkendt fradrag for befordring mellem Danmark og Finland, idet retten fandt, at centrum for skatteyderens livsinteresser var i Danmark, uanset hans nærmeste pårørende opholdt sig i Finland. Der blev hertil lagt vægt på, at skatteyderen i væsentligt omfang bestred sit hverv som advokat fra kontoret i Danmark, hvor han også var tilmeldt folkeregistret. Skatteyderens ophold i Finland hos kæreste og barn blev anset for at være af midlertidig karakter.

Efter en samlet vurdering finder Landsskatteretten, at klagerens sædvanlige bopæl er i Danmark i relation til fradrag for udgifter til befordring, jf. ligningslovens § 9 C.

Landsskatteretten har lagt til grund, at klageren har været tilmeldt det danske folkeregister og indrejste sidste gang til Danmark den 14. oktober 2020.

Landsskatteretten har endvidere lagt vægt på, at klageren i perioden fra den 1. marts 2020 til den 31. december 2020 har arbejdet hos [virksomhed1] [person1] i Danmark, haft 1.283 arbejdstimer og har oppebåret løn siden den 1. marts 2020. Klageren har således arbejdet i Danmark før den 14. oktober 2020, hvor han indrejste. Klageren har ligeledes i indkomstårene 2018 og 2019 arbejdet for samme arbejdsgiver og har oppebåret løn.

Der er videre lagt vægt på, at klagerens ægtefælle og børn efter det oplyste er bosiddende i Danmark.

Der er desuden lagt vægt på, at klageren ikke har fremlagt dokumentation for at have bopæl i Estland, og ej heller dokumentation på at have haft 170 rejsedage og 4 rejser af 8.800 km pr. rejse tur/retur.

Landsskatteretten finder på dette grundlag, at klagerens sædvanlig bopæl og centrum for livsinteresser er i Danmark, hvorfor hans befordring til og fra Estland i forbindelse med familiebesøg er en privat udgift, som ikke berettiger til befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C.

Afstanden mellem klagerens sædvanlig bopæl og arbejdssted er ca. 6 km tur/retur og således under 24 km, hvorfor klageren ikke er berettiget til befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C for kørsel mellem sædvanlig bopæl og arbejdssted.

Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes herefter.