|
|
Kendelse af 24-10-2022 - indlagt i TaxCons database den 18-11-2022
Journalnr. 21-0013160
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Indkomståret 2016 | |||
Personlig indkomst | |||
Pkt. 1 Resultat af udlejningsvirksomhed | 79.464 kr. | Nedsættes | 79.464 kr. |
Aktieindkomst | |||
Pkt. 3 Maskeret udlodning - Ligningsloven § 16A | 54.375 kr. | 0 kr. | 54.375 kr. |
Pkt. 6 Maskeret udlodning (fremmede arbejder) | 2.180.393 kr. | 0 kr. | 2.180.393 kr. |
Indkomståret 2017 | |||
Personlig indkomst | |||
Pkt. 1 Resultat af udlejningsvirksomhed | 103.771 kr. | Nedsættes | 103.771 kr. |
Aktieindkomst | |||
Pkt. 6 Maskeret udlodning (fremmede arbejder) | 2.258.825 kr. | 0 kr. | 2.258.825 kr. |
Indkomståret 2018 | |||
Personlig indkomst | |||
Pkt. 1 Resultat af udlejningsvirksomhed | 142.270 kr. | Nedsættes | 142.270 kr. |
Aktieindkomst | |||
Pkt. 3 Maskeret udlodning (Ligningsloven § 16E) | 5.500.000 kr. | 0 kr. | 5.500.000 kr. |
Pkt. 6 Maskeret udlodning (fremmede arbejder) | 2.254.669 kr. | 0 kr. | 2.254.669 kr. |
Faktiske oplysninger
Det fremgår af det Centrale Virksomhedsregister, CVR, at klageren som eneanpartshaver og direktør i indkomstårene 2016, 2017, 2018 og 2019 drev selskabet [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1]. Klageren har drevet virksomheden siden 1. juni 1996. Virksomheden har i de påklagede indkomstår stået anført med branchekoden 812100, "Almindelig rengøring i bygninger". Selskabets formål er at drive rengøringsvirksomhed samt yde anden service vedrørende fast ejendom.
Videre fremgår det af CVR, at klageren med startdato den 1. november 2016 har stiftet og været eneanpartshaver og direktør i [virksomhed2] ApS. Selskabet er den 4. oktober 2019 opløst ved fusion med [virksomhed1] ApS.
Det fremgår endvidere af CVR, at selskabet har anmodet om opløsning, jf. selskabslovens § 225 den 27. november 2018, og at personkredsen i selskabet fra den 8. januar 2019 har været tegnet af en likvidator.
Skattestyrelsen anmodede den 26. november 2019 klageren om for indkomstårene 2016, 2017 og 2018 at fremsende materiale, herunder bl.a. regnskabs- og bogføringsmateriale samt udskrift af klagerens bankkonti. Skattestyrelsen anmodede endvidere om redegørelse for benyttelsen af ejendommene beliggende [adresse1], [by1], [adresse2], [by1], og [adresse3], [by2], og i forbindelse hermed kopi af udlejningsregnskab og lejekontrakter.
Desuden anmodede skattestyrelsen den 26. november 2019 [virksomhed1] ApS, som klageren er eneanpartshaver og direktør i, om for indkomstårene 2016, 2017 og 2018 at fremsende materiale, herunder bl.a. regnskabs- og bogføringsmateriale, udskrift af selskabets og klagerens bankkonti, bogføring og revisionsprotokollat, løn- og momsafstemninger samt ansættelsesaftaler og lønsedler for den omhandlede periode. Skattestyrelsen anmodede endvidere om en redegørelse for baggrunden af en transaktion på 5.500.000 kr. mellem selskabet og [virksomhed2] ApS.
Skattestyrelsen modtog den 25. februar 2020 klagerens og selskabets regnskabsmateriale vedrørende årene 2016, 2017, 2018 og 2019.
Den 14. april 2020 modtog Skattestyrelsen en mail fra repræsentanten med en privatforbrugs- og formueopgørelse samt udlejningsregnskab for ovennævnte ejendomme for indkomstårene 2016, 2017, 2018 og 2019.
På baggrund heraf indledte Skattestyrelsen kontrol af klagerens og selskabets forhold og udsendte den 26. maj 2020 forslag til afgørelse. Klagerens repræsentant anmodede den 28. maj 2018, 23. juni 2018, 22. og den 12. oktober 2020 om udsættelse af fristen for at komme med bemærkninger til Skattestyrelsens forslag til afgørelse. Skattestyrelsen imødekom disse anmodninger med frist frem til den 16. november 2020, der medførte en suspension af fristen i skatteforvaltningsloven, hvorefter den påklagede afgørelse blev truffet den 13. november 2020.
Punkt 1 - Overskud af udlejningsejendom.
Skattestyrelsen har ved gennemgang af klagerens resultat af virksomhed og bogføring for indkomstårene 2016, 2017 og 2018 konstateret, at klageren ikke har selvangivet resultatet af udlejningsvirksomhed. Det er endvidere konstateret, at der ifølge folkeregistret har været tilmeldt en række personer på ejendommene [adresse2], [by1], og [adresse3], [by2].
Repræsentanten har den 14. april 2020 fremsendt udlejningsregnskab over udgifterne for ejendommene [adresse1], [adresse2] og [adresse3]. Resultatet er for indkomståret 2016, 2017 og 2018 opgjort til henholdsvis -22.400 kr., -24.524 kr. og 2.511 kr. Der er desuden fremsendt en specifikation af lejeindtægterne for ejendommene [adresse2] og [adresse3].
Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at klageren ikke har sendt en redegørelse for benyttelsen af ejendommene, bogførte udlejningsregnskaber for de enkelte ejendomme eller lejekontrakter.
Skattestyrelsen har opgjort resultat af udlejningsvirksomheden således:
Indtægter Manglende husleje datter (jævnfør ovenstående) | 238.500 kr. 19.500 kr. | 239.200 kr. 6.500 kr. | 236.800 kr. 78.000 kr. |
Forsikring | 9.574 kr. | 6.762 kr. | 5.331 kr. |
Maling | 34.750 kr. | - kr. | - kr. |
El, vand og varme | 88.962 kr. | 92.824 kr. | 118.143 kr. |
Ejendomsskat | 44.650 kr. | 41.743 kr. | 44.456 kr. |
Grundejerforening | 600 kr. | 600 kr. | 600 kr. |
Resultat før renter m.v. | 79.464 kr. | 103.771 kr. | 146.270 kr. |
Renteudgifter (allerede selvangivet) | 82.364 kr. | 71.972 kr. | 65.759 kr. |
resultat efter renter Ikke fradragsberettigede udgifter: Gasnet [adresse3] (jævnfør ovenstående) | - 2.900 kr. | 31.799 kr. 49.823 kr. | 80.511 kr. |
Resultat herefter | - 2.900 kr. | - 18.024 kr. | 80.511 kr. |
Skattestyrelsen har ikke modregnet renteudgifter, som vedrører ejendommene, da renteudgifterne allerede er modregnet i den skattepligtige indkomst for indkomstårene 2016, 2017 og 2018, ligesom at udgiften til gasfyr ikke er modregnet, da gasfyr skal medtages i ejendomsvurderingen.
Punkt 3 - Maskeret udbytte
Det fremgår af CVR, at [virksomhed2] ApS er stiftet med startdato den 1. november 2016 med klageren som eneanpartshaver og direktør. Selskabets formål er at agere som et holdingselskab og hermed beslægtet virksomhed. Første regnskabsperiode er den 1. november 2016 til 31. december 2017.
Af årsrapporten for [virksomhed2] ApS for perioden 1. november 2016 til 31. december 2017 fremgår det, at de likvide beholdninger i selskabet ultimo 2017 udgør 50.000 kr., hvilket udgør den indskudte kapital.
Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at for regnskabsåret 2016 er der på konto 1514 i [virksomhed1] ApS' bogføring med posteringsteksten - Bogføringsassistance - udgiftsført en faktura dateret den 4. november 2016 på 9.375 kr. inkl. moms. Fakturaen er udstedt af [virksomhed3] ApS vedrørende udført arbejde med stiftelse af et holdingselskab samt momsregnskab. Udgiften til stiftelsen af holdingselskabet inkl. moms udgør ifølge fakturaen 4.375 kr.
Videre fremgår det af Skattestyrelsens afgørelse, at klagerens repræsentant den 24. februar 2020 har fremsendt bankkontoudskrift for [virksomhed1] ApS for regnskabsåret 2018. Det fremgår heraf, at der den 31. oktober 2016 fra [virksomhed1] ApS bankkonto til [virksomhed4] er overført 50.000 kr. Beløbet på 50.000 kr. er bogført i [virksomhed1] ApS' regnskab på en konto vedrørende [virksomhed2] ApS.
Det fremgår således af årsrapporten 2018 for [virksomhed1] ApS, at kontoen "andre tilgodehavender," udgør 5.499.805 kr. Beløbet på 5.499.805 kr. tillagt anpartskapitalen på 50.000 kr. i [virksomhed2] ApS svarer ifølge det oplyste til saldoen på [virksomhed2] ApS' bankkonto i [finans1] den 27. september 2018.
Mellemregningen mellem [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS er opgjort således:
Dato | Postering | Saldo | Bemærkninger |
31.10.2016 | 50.000 kr. | 50.000 kr. | Hævet på [virksomhed1] ApS bankkonto |
01.01.2018 til 31.01.2018 | - 15 kr. | 49.985 kr. | Hævet på [virksomhed2] ApS bankkonto |
21.01.2018 | - 30 kr. | 49.955 kr. | Hævet på [virksomhed2] ApS bankkonto |
03.09.2018 | - 150 kr. | 49.955 kr. | Hævet på [virksomhed2] ApS bankkonto |
25.09.2018 | 500.000 kr. | 549.805 kr. | Overført fra [virksomhed1] ApS |
27.09.2018 | 5.000.000 kr. | 5.549.805 kr. | Overført fra [virksomhed1] ApS |
21.01.2019 | - 1.000 kr. | 5.548.805 kr. | Hævet på [virksomhed2] ApS bankkonto |
21.01.2019 | - 5.548.805 kr. | 0 kr. | Hævet på [virksomhed2] ApS bankkonto benævnt "27882" |
Skattestyrelsen har på baggrund heraf anset stiftelsesbeløbet på 50.000 kr. og omkostningerne til stiftelse af [virksomhed2] ApS på 4.375 kr. for at være afholdt af selskabet [virksomhed1] på vegne af klageren som direktør og eneanpartshaver, og beskattet beløbet i medfør af ligningslovens § 16 A.
Punkt 3 - Aktionærlån
Det fremgår ifølge Skattestyrelsens afgørelse af fremsendte bankkontoudskrifter fra klagerens repræsentant til Skattestyrelsen, at [virksomhed1] ApS den 25. september 2018 og den 27. september 2018 på en konto tilknyttet [virksomhed2] ApS har indsat henholdsvis 500.000 kr. og 5.000.000 kr. eller i alt 5.500.000 kr.
Videre er det oplyst af Skattestyrelsen, at det fremgår af en bankkonto tilknyttet selskabet [virksomhed2] ApS, som Skattestyrelsen har indhentet ved klageren, at der den 27. september er et indestående på 5.549 805 kr.
Af årsrapporten 2018 for [virksomhed1] ApS udgør kontoen "andre tilgodehavender," ultimo
5.499.805 kr.
Beløbet på 5.499.805 kr. tillagt anpartskapitalen på 50.000 kr. i [virksomhed2] ApS svarer til saldoen på [virksomhed2] ApS' bankkonto i [finans1] pr. den 25. september 2018. Den 21. januar 2019 foretages der en hævning med posteringsteksten "27882" på 5.548.805 kr. Andelskapitalen udgør heraf 50.000 kr., og differencen mellem indsætningen på i alt 5.500.000 kr. og hævningen på 5.548.805 kr. skyldes gebyrer på i alt 195 kr. og en hævning på kontoen den 21. januar 2019 på 1.000 kr. benævnt "Timebetaling."
Det fremgår af CVR, at klageren med startdato den 1. november 2016 har stiftet og været eneanpartshaver og direktør af [virksomhed2] ApS. Selskabet har den 27. november 2018 sendt anmodning om opløsning, jf. selskabslovens § 225 til Sø- og Handelsrettens Skifteretsafdeling.
Den 8. januar 2019 er der sket ændring af personkredsen, og selskabet tegnes af en likvidator. Likvidatorer [person1], c/o [virksomhed5] opfordrer i den forbindelse eventuelle kreditorer til at anmelde deres krav til likvidator.
Endelig fremgår det, at selskabet den 4. oktober 2019 blev opløst ved fusion med [virksomhed1] ApS.
Skattestyrelsen har fra likvidator modtaget en redegørelse om [virksomhed2] ApS. Det fremgår blandt andet følgende:
"(...)
"Om baggrunden for indberetningen kan jeg oplyse, at [person1] den 7. januar 2019 blev udpeget som likvidator i selskabet [virksomhed2] ApS. På dette tidspunkt konstateredes det, at der stod knap kr. 5,5 mio. på selskabets bankkonto hos [finans1] A/S. Selskabet var uden drift, og midlerne hidrørte fra en overførsel pa kr. 5,5 mio. fra selskabet [virksomhed1] ApS.
Direktøren og ejeren af selskabet, [person2], har dog oplyst, at pengene ved en "fejl" blev overført til dette selskab. Årsagen til fejlen skulle have varet en vildfarelse omkring de faktiske omstændigheder, idet direktøren troede, at [virksomhed1] ApS var et datterselskab til [virksomhed2] ApS. Selskabsstrukturen var dog efter det oplyste aldrig korrekt udført, hvorfor de to selskaber blot er søsterselskaber med [person2] som ejer af begge.
Uagtet forklaringen om, at overførslen skyldtes en fejlagtige opfattelse af selskabsstrukturen,
så foreligger der dog ingen dokumentation for, at beløbet var blevet udloddet i medfør af selskabslovens regler herom. Forklaringen på udlodningen er således ikke troværdig. Ejeren havde således ikke ageret i overensstemmelse med det oplyste omkring formodningen om selskabsstrukturen. Pengene skulle hidrøre fra et gennem mange år løbende oppearbejdet overskud i [virksomhed1] ApS, der beskæftiger sig med rengøring med videre.
Selskabets ejer ønsker tvangsopløsningen ophørt ved fusion med tilbagevirkende kraft, således at [virksomhed2] ApS fusioneres ind i [virksomhed1] ApS. Derved kommer pengene tilbage til den oprindelige afsender. Pt. står midlerne fortsat pa den spærrede konto tilhørende [virksomhed2] ApS, men fusionen blev indsendt til Erhvervsstyrelsen den 30. maj 2019, og når fusionen er endelig gennemført, vil midlerne skulle frigives til [virksomhed1] ApS.
Som likvidator har jeg vurderet, at jeg ikke har grundlag for at nægte at give samtykke til ophør ved fusion, allerede fordi der ikke er nogle kreditorer i [virksomhed1] ApS, der herved stilles ringere. Som et led i denne fusion har jeg dog krævet revision af begge selskabers regnskaber, herunder også driftsselskabet.
(...)"
Klagerens repræsentant og revisor har på et møde med Skattestyrelsen den 12. oktober 2020 blandt andet anført følgende:
"(...)
Anpartshaveren havde som følge af [virksomhed1] ApS i årene løb havde oparbejdet en stor likvid beholdning et ønsket om at oprette et holdingselskab, hvor den likvide beholdning kunne placeres.
I forbindelse hermed rettede anpartshaveren henvendelse til sin nu tidligere revisor, som hjalp med at stifte selskabet. Anpartshaveren var nu i den tro, at han havde oprettet et holdingselskab, hvor man skattefrit kunne overføre udbytter fra [virksomhed1] ApS til [virksomhed2] ApS.
Dette er baggrunden for, at der overføres 5.500.000 kr. fra [virksomhed1] ApS til [virksomhed2] ApS.
Der laves ikke nogen form for skriftlige aftaler i forbindelse med overførslerne til [virksomhed2] ApS, ligesom der ikke foreligger nogen form for generalforsamlingsbeslutninger herom.
Efterfølgende bliver anpartshaveren klar over, at der ikke er tale om et holdingselskab, men et søsterselskab, som der ikke kan overføres skattefrit til.
Anpartshaveren vil derfor tilbageføre overførslen på 5.500.000 kr., men da selskabet [virksomhed2] ApS er taget under likvidation, kan tilbageførslen ikke gennemføres.
Det er først på dette tidspunkt, hvor anpartshaveren på et møde med revisor [person3], som er udpeget af likvidator, bliver orienteret om de selskabs- og skattemæssige regler, at anpartshaveren bliver klar over, at overførslen kan give anledning til en række skattemæssige problemer.
Tilbageførslen af lånet sker herefter ved en fusion af de to selskaber.
(...)
For så vidt udlånet til [virksomhed2] ApS anførte repræsentanterne, at der var tale om en fejloverførsel, som var begrundet i en vildfarelse omkring reglerne, hvorfor der ikke burde ske en beskatning efter reglerne i ligningslovens § 16 E.
(...)"
Skattestyrelsen har anset overførslerne som hævning i selskabet [virksomhed1] ApS, der er omfattet af bestemmelserne i ligningslovens § 16 E, da [virksomhed1] ApS' overførsler på i alt 5.500.000 kr. til [virksomhed2] ApS udelukkende har kunnet gennemføres som følge af klagerens bestemmende indflydelse i begge selskaber.
Pkt. 6 - Maskeret udlodning (fremmede arbejder)
Skattestyrelsen har nægtet selskabet fradrag for underleverandørudgifter og købsmomsfradrag gældende for fakturaerne fra 10 underleverandører for indkomståret 2016 med 1.744.314 kr., eller i alt inkl. moms 2.180.393 kr., for indkomståret 2017 med 1.807.060 kr. eller i alt inkl. moms 2.258.825 kr. og for indkomståret 2018 med 1.803.735 kr. eller i alt inkl. moms 2.254.669 kr.
Skattestyrelsen har ved afgørelsen heraf lagt vægt på følgende forhold:
| · | Fakturaerne opfylder ikke momsbekendtgørelsens betingelser, som anført i bekendtgørelsens § 58, stk. 1, nr. 5, idet der på fakturaerne ikke er anført fyldestgørende oplysninger om timepris, timeforbrug, hvem der har udført arbejdet, hvornår og hvor arbejdet er udført, |
| · | At underleverandørerne i vidt omfang ikke har haft ansatte til rådighed, som har kunnet udføre ydelserne. |
| · | At selskabet, på trods af Skattestyrelsens anmodning herom, ikke har fremsendt fyldestgørende dokumentation for udgifterne, idet selskabet ikke har fremsendt eventuelle underbilag og aftaler, som kan underbygge selskabets fradragsret for sine udgifter. |
| · | At selskabets underleverandører i vidt omfang er opløst eller under konkursbehandling. |
| · | At opbygningen af fakturateksterne i vidt omfang er ens, uanset der er tale om forskellige leverandører eller indkomstår. |
| · | At fakturaskabelonen i vidt omfang er genbrugt af de forskellige leverandører. Der er således efter Skattestyrelsens opfattelse ikke realitet bag de bogførte udgifter til fremmed arbejde. |
Klageren har under sagens behandling i Skattestyrelsen fremlagt to sæt fakturaer. Det første fakturasæt indeholder 34 fakturaer og svarer ifølge Skattestyrelsen til selskabets bogførte udgiftsbilag. Disse fakturaer indeholder betalingsoplysninger, CVR-nummer på selskabet og underleverandøren og angiver den korrekte momssats. De fleste fakturaer angiver ikke det fakturerede antal timer eller timepris.
Det andet fakturasæt indeholder 31 fakturaer og blev fremlagt den 7. oktober 2020 for Skattestyrelsen under sagens behandling i 1. instans. Det bemærkes, at samtlige af disse fakturaer er identiske i layout og fakturabeskrivelsen "rengøring udarbejdet af underleverandøren", og at fakturanummereringen ikke kan afstemmes med det første fakturasæt, idet flere fakturaer for hver underleverandør er angivet med det samme fakturanummer. Derudover angiver fakturaerne, i modsætning til det første fakturasæt, det fakturerede antal timer og en timepris, men angiver hverken CVR-nummer, betalingsoplysninger eller korrekte momssats, idet den er angivet til 20 %.
Klageren har i selskabet for perioden 2016-2018 bogført sine udgifter til underleverandører på konto 1102 "Fremmede arbejder".
På baggrund heraf har det været Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke er realitet bag udgiftsførelsen af ovennævnte udgifter til fremmede arbejder, hvorfor det er antaget, at de foretagne bankoverførsler i forbindelse med fakturaerne ikke har haft til formål at dække betalingen af selskabets udgifter, men må betragtes som en overførsel til selskabets anpartshaver og direktør (klageren).
Skattestyrelsen har anset hævningerne på selskabets bankkonto som en yderligere udlodning til klageren, som er omfattet af bestemmelserne i ligningslovens § 16 A.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har forhøjet klagerens overskud af udlejningsvirksomhed for indkomstårene 2016, 2017 og 2018 til henholdsvis 79.464 kr., 103.771 kr. og 142.270 kr. Videre har Skattestyrelsen anset klageren for skattepligtig af 54.375 kr. i indkomståret 2017 som maskeret udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A. Skattestyrelsen har endvidere anset klageren for skattepligtig som udbytte af aktionærlån omfattet af ligningsloven § 16 E optaget i indkomståret 2018 på 5.500.000 kr. Endelig har Skattestyrelsen anset klageren for skattepligtig som udbytte omfattet af ligningsloven § 16 A af ikke godkendte udgifter til fremmede arbejder i [virksomhed1] ApS for indkomståret 2016, 2017 og 2018 med henholdsvis 2.180.393 kr., 2.258.825 kr. og 2.254.669 kr.
Skattestyrelsen har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:
"(...)
- Overskud af udlejningsvirksomhed
(...)
1.4. Skattestyrelsen bemærkninger og begrundelse
Indledningsvis skal det bemærkes, at hverken [person2] eller advokat [person4] fuldt ud har besvaret Skattestyrelsens anmodning af den 26. november 2019, hvori Skattestyrelsen for så vidt angår de af [person2] ejede ejendomme anmodede om følgende oplysninger:
• Redegørelse for benyttelsen af ejendommene:
-[adresse1], [by1]
-[adresse2], [by1]
-[adresse3], [by2]
• Kopi af eventuelle udlejningsregnskaber vedrørende ovennævnte ejendomme.
• Kopi af eventuelle lejekontrakter
Skattestyrelsen har således udelukkende modtaget et udlejningsregnskab, men ikke nogen form for redegørelse for, hvilke ejendomme der har været udlejet i indkomstårene 2016, 2017 og 2018.
Det kan imidlertid på grundlag af den fremsendte specifikation konstateres, at der for indkomstårene 2016, 2017 og 2018 ikke har været nogen form for huslejeindtægter vedrørende ejendommen beliggende [adresse1], hvorfor det antages at denne udelukkende har været benyttet som privat bolig for [person2] og dennes familie, samt som kontoradresse for selskabet [virksomhed1] ApS.
Der er således ikke redegjort for datteren [person5] benyttelse af ejendommen [adresse3], herunder hvorvidt der er betalt en husleje i forbindelse hermed.
En eventuel husleje fremgår imidlertid ikke af den fremsendte specifikation af huslejeindtægterne, hvorfor Skattestyrelsen på det foreliggende grundlag antager, at der ikke er afregnet nogen form for husleje i forbindelse med datterens benyttelse af ejendommen.
Det må således antages, at der i det fremsendte udlejningsregnskab ikke er taget hensyn til en huslejeindbetaling fra datteren.
Det er imidlertid Skattestyrelsens opfattelse, at der uanset der ikke er modtaget nogen form for huslejebetaling fra datteren skal gennemføres en beskatning af en huslejebetaling fra datteren svarende til, hvad en uafhængig lejer ville skulle betale.
Denne opfattelse ses, at være i overensstemmelse med det i Den juridiske vejledning, punkt C.H.3.2.2.2.1 anførte, hvori der er blandt er anført følgende:
"Lejeindtægt ved udleje af fast ejendom til slægtninge og lignende, f.eks. indtægt ved udleje af forældrekøbslejligheder til børn, skal medregnes til indkomstopgørelsen efter skattelovgivningens regler. Det betyder, at udlejeren af ejendommen skal beskattes af et beløb svarende til den objektive udlejningsværdi (markedslejen) for det udlejede. Se SL § 4, litra b, 1., 2. og 3. pkt.
Hvis den leje, der rent faktisk betales, er lavere end den objektive udlejningsværdi (markedslejen), bliver udlejeren beskattet af såvel den betalte leje, som af den ikke betalte leje, der udgør forskellen mellem den objektive udlejningsværdi og den faktisk betalte leje.
Domspraksis har fastslået, at denne fortolkning af regelsættet har direkte hjemmel i SL § 4.
..."
Der skal således foretages en opgørelse af en manglende huslejebetaling vedrørende datterens benyttelse af ejendommen [adresse3]. Skattestyrelsen har i forbindelse hermed lagt til grund, at datteren har benyttet den ene af de to lejligheder som ejendommen ifølge de foreliggende ejendomsvurderingsoplysninger består af, samt at en månedlig husleje på markedsvilkår udgør 6.500 kr. incl varme og strømforbrug., når der henses til ejendommens stand og størrelse.
Huslejen vedrørende datterens benyttelse af ejendommen kan herefter opgøres således:
Periode: | Måneder: | Månedlig leje | I alt |
1. oktober 2016 - 31. december 2016 | 3 | 6.500 kr. | 19.500 kr. |
1. januar 2017 - 10. februar 2017 | 1 | 6.500 kr. | 6.500 kr. |
1. januar 2018 - 31. december 2018 | 12 | 6.500 kr. | 78.000 kr. |
Det skal endvidere bemærkes, at realkreditrenteudgifterne vedrørende ejendommene allerede er modregnet i de skattepligtige indkomster for indkomstårene 2016, 2017 og 2018, hvorfor disse renteudgifter ikke skal modregnes i resultatet af udlejningsvirksomheden.
For så vidt angår den i indkomståret 2017 i udlejningsregnskabet anførte udgift benævnt "Gasnet [adresse3]" skal det bemærkes, at det er Skattestyrelsens opfattelse, at denne udgift ikke vedrører årets udgifter til varme, idet denne udgift allerede er fratrukket under regnskabsposten "El, vand og varme". Udgiften må derimod efter Skattestyrelsens opfattelse anses som udgifter i forbindelse med erhvervelse af et nyt gasfyr til ejendommen [adresse3].
Der skal i forbindelse hermed henvises til bemærkningerne i Den juridiske vejledning C.C.2.4.4.2, hvor der blandet andet er anført følgende:
"Sædvanligt tilbehør til den faste ejendom
Den nævnte vurderingspraksis berører ikke beboelsesejendomme, men kun ejendomme, i hvilke der drives erhverv. Som eksempler på effekter, der skal anses som sædvanligt tilbehør til den faste ejendom og derfor tages med ved ejendomsvurderingen, kan nævnes:
• Enhver effekt, der har til formål at opvarme ejendommen, dvs. centralfyr (olie- fyr, halmfyr, gasfyr og lignende), ovne, olietanke m.v., herunder også løst ophængte el-panel-radiatorer. Se TfS 1986, 158 SD om elpaneler
• ..."
Et gasfyr er således et tilbehør, som skal medtages i ejendomsvurderingen, hvorfor en eventuel fradragsret for udgiften til erhvervelsen af gasfyr afhænger af, hvorvidt der skattemæssigt kan foretages afskrivninger på ejendommen.
Som følge af at det af afskrivningslovens § 14, stk. 1, nr. 4 fremgår, at der ikke kan afskrives på ejendomme som benyttes til beboelse, kan der ikke anerkendes fradrag for udgifterne til erhvervelse af det nævnte gasfyr. Udgiften kan således ikke fradrages i medfør af bestemmelserne i statsskattelovens § 6, stk. 1 a eller bestemmelserne i afskrivningsloven.
(...)
Resultatet før renter skal således tillægges det skattepligtige indkomster for indkomstårene 2016, 2017 og 2018, som yderligere personlig indkomst, idet disse indtægter ikke tidligere er selvangivet.
Der skal i forbindelse hermed henvises til bestemmelserne i statsskattelovens § 4, personskattelovens §§ 3 og 4, samt §§ 1 og 4 i lov om arbejdsmarkedsbidrag, hvori der anføres, at overskud af virksomhed er skattepligtigt som personlig indkomst og at der skal beregnes arbejdsmarkedsbidrag af det skattepligtige overskud.
Afslutningsvis skal det bemærkes, at der ikke skal foretages en ejendomsværdibeskatning for indkomstårene 2016, 2017 og 2018 af ejendommene [adresse2] og [adresse3], som følge af, at ejendommene benyttes som udlejningsejendomme.
Ejendomsværdiskatten for ejendommen [adresse2] og [adresse3] nedsættes herefter til 0 kr. for de enkelte indkomstår, idet det skal bemærkes at ejendomsværdiskatten for ejendommen [adresse3] allerede for indkomstårene 2017 og 2018 er ansat til 0 kr.
1.5. Endelig afgørelse
Ændringerne foretages i overensstemmelse med ovenstående, idet hverken skatteyderen, advokat [person4] eller revisor [person3] har haft nogen form for bemærkninger hertil.
(...)
3. Beskatning af aktionærlån påstået ved udlån fra [virksomhed1] ApS i forbindelse med stiftelse af [virksomhed2] ApS
(...)
3.4. Skattestyrelsen bemærkninger og begrundelse
Som det fremgår af ovenstående beskrivelse af de faktiske forhold, har [virksomhed1] ApS overført 50.000 kr. den 31. oktober 2016 til advokatfirmaet [virksomhed4]. Beløbet vedrører på det foreliggende grundlag betalingen for [person2]s køb af anparterne i selskabet [virksomhed2] ApS, idet beløbet er bogført i [virksomhed1] ApS' regnskab på en konto vedrørende [virksomhed2] ApS.
I umiddelbar forbindelse hermed har [virksomhed1] ApS betalt en faktura fra [virksomhed3] ApS dateret den 4. november 2016 vedrørende arbejde i forbindelse med stiftelsen af et holdingselskab.
Det er på det foreliggende grundlag Skattestyrelsens opfattelse, at den anførte faktura vedrører stiftelsen af selskabet [virksomhed2] ApS, idet hverken [virksomhed1] ApS eller [person2] personligt ifølge foreliggende oplysninger har stiftet andre selskaber.
Der er således efter Skattestyrelsens opfattelse tale om, at [virksomhed1] dels har afholdt hovedaktionæren [person2]s udgifter i forbindelse med stiftelsen af selskabet [virksomhed2], som [person2] er eneanpartshaver i, dels at [virksomhed1] ApS har via [person2] har udlånt 5.500.000 kr. til [virksomhed2] ApS.
[virksomhed1] ApS' dækning af udgifterne i forbindelse med stiftelsen af [virksomhed2] ApS må på det foreliggende grundlag, efter Skattestyrelsens opfattelse, anses som et maskeret udbytte til selskabets anpartshaver [person2], som skal beskattes i medfør af bestemmelserne i ligningslovens § 16 A.
Det skal i forbindelse hermed bemærkes, at det efter Skattestyrelsens opfattelse, er uden betydning, at [person2] troede, at [virksomhed1] ApS var et datterselskab til [virksomhed2] ApS.
[person2] skal således udbyttebeskattes af følgende beløb:
[virksomhed1] ApS' betaling af [person2]s erhvervelse af anparterne i [virksomhed2] ApS 50.000 kr.
[virksomhed1] ApS's betaling af udgifterne til stiftelse af selskabet [virksomhed1] 4.375 kr.
I alt 54.375 kr.
Det er endvidere Skattestyrelsens opfattelse, at [virksomhed1] ApS' overførsler på 5.500.000 kr. til [virksomhed2] ApS udelukkende har kunnet gennemføres som følge af [person2]s bestemmelse i begge selskaber, idet sådanne overførsler mellem to uafhængige selskaber, i modsætning til nærværende situation, udelukkende ville blive gennemført, hvis der foreligger skriftlige aftaler herom.
Det er, som følge af, at der ikke er fremlagt nogen form for dokumentation for at ovennævnte beløb er udloddet fra [virksomhed1] ApS til [virksomhed2] ApS, Skattestyrelsens opfattelse, at overførslerne på overførselstidspunkterne, selvom det selskabsretligt som følge af selskabernes ejerstruktur ikke var muligt at gennemføre en udlodning fra det ene selskab til det andet selskab, ikke kan ses forsøgt gennemført som en udlodning, idet der ikke er truffet nogen form for generalforsamlingsbeslutninger herom.
Der skal i forbindelse hermed henvises til bestemmelserne i selskabslovens § 179 og § 182, hvori det fastslås, at ordinære og ekstraordinære udlodninger udelukkende kan foretages, hvis dette er godkendt på en af selskabet gennemført generalforsamling.
Overførslerne kan således ikke anses for en udlodning fra [virksomhed1] ApS til [virksomhed2] ApS, eller overførsler, hvor der er indgået nogen form for aftaler mellem selskaberne om udlån.
Der er således ikke tale om et udlån fra [virksomhed1] ApS til [virksomhed2] ApS, der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition.
Overførslerne må herefter, efter Skattestyrelsens opfattelse, anses for et indirekte udlån fra [virksomhed1] ApS til [person2], selvom overførslerne er foretaget direkte til [virksomhed2] ApS.
Sådanne udlån er, jævnfør Landsskatterettens afgørelse af den 12. november 2019 (SKM2019.585.LSR), omfattet af bestemmelserne i ligningslovens § 16 E, idet der i Landsskatterettens begrundelse er anført følgende:
"Der anses herefter at være ydet et indirekte lån fra H4 ApS og H3 ApS til klageren i 2013. Forholdet er omfattet af ligningslovens § 16 E. Lånet anses herefter skattemæssigt for en hævning uden tilbagebetalingspligt. Det tiltrædes, at beløbet beskattes som løn i 2013, jf. statsskattelovens § 4."
Overførslerne fra [virksomhed1] ApS til [virksomhed2] ApS anses derfor som en hævning i [virksomhed1] ApS der er omfattet af bestemmelserne i ligningslovens § 16 E.
Der skal i forbindelse hermed henvises til den ovenfor under punkt 2 anførte begrundelse for, at [person2] er omfattet af bestemmelserne i ligningslovens § 16 E.
Der skal således, efter Skattestyrelsens opfattelse, gennemføres en udbyttebeskatning af hævningerne i [virksomhed1] ApS, i alt 5.500.0000 kr., idet overførelserne indirekte er overført til [person2].
3.4. Endelig afgørelse
Indledningsvis skal det bemærkes, at hverken skatteyderen, selskabet, advokat [person4] eller revisor [person3] efter mødet den 12. oktober 2020, på trods af deres erklæring herom, har fremsendt yderligere dokumentation for selskabets korrespondance med Erhvervsstyrelsen.
Der er således fortsat ikke fremlagt dokumentation for oplysningerne om Erhvervsstyrelsens efterfølgende anerkendelse af, at [virksomhed1] ApS' overførsler til [virksomhed2] ApS selskabsretligt ikke skal anses som et aktionærlån.
Selskabet har således fortsat ikke dokumenteret over for Skattestyrelsen, at overførslerne skyldes fejl i de tidligere årsrapporter og bogføring.
I forbindelse hermed skal det bemærkes og understreges, at de skattemæssige regler vedrørende udlån til et selskabs kapitalejere ikke er sammenligneligt med de tilsvarende selskabsretlige regler, hvorfor en hævning som selskabsretligt ikke anses som et lån, skattemæssigt kan anses for en hævning, som kan være omfattet af ligningslovens § 16 E.
Skattestyrelsen fastholder derfor på det nu foreliggende grundlag, at der skal gennemføres en beskatning af aktionærlån.
Der vil, hvis selskabet efterfølgende fremsender en anmodning om omgørelse, blive taget stilling til, hvorvidt en sådan anmodning kan efterkommes.
(...)
6. Yderligere udlodning som følge Skattestyrelsens manglende anerkendelse af [virksomhed1] ApS' bogførte udgifter til fremmede arbejder
(...)
6.4. Skattestyrelsen bemærkninger og begrundelse
Landsskatteretten har i afgørelse af den 4. marts 2020 vedrørende fradrag for udgifter til fremmede arbejder anført følgende begrundelse:
"Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger blandt andet af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR. SKAT har nægtet fradrag for udgifter til fremmed arbejde med 428.629 kr. ekskl. moms i indkomståret 2015 i henhold til selskabets bogføring af konto 2040 "Fremmed hjælp". Landsskatteretten finder, at selskabet ved de fremsendte fakturaer, kontoudtog fra banken og samarbejdserklæringer ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at underleverandørerne har leveret de omhandlede rengøringsydelser til selskabet.
Selskabet har fratrukket udgifter til 11 fakturaer fra underleverandørerne i indkomståret 2015, hvor [virksomhed5] ApS og [virksomhed7] ApS har fremsendt henholdsvis fem og fire fakturaer. Disse 9 fakturaer er generelt uspecificeret, idet der kun fremgår, at der er tale om rengøring, angivelse af måneden og det samlede beløb. Der mangler oplysninger om antal timer og timepris, og fakturaerne er endvidere uden specifikation af opgaver og antal personer, og hvor arbejdet er udført. Selskabet har ikke nogen berettiget forventning om, at konkrete uspecificerede fakturaer i senere år skal godkendes. Der skal foretages en konkret vurdering af den enkelte faktura i den kontekst den indgår. De fakturaer, som er gennemgået i 2009 og 2013, vedrører i øvrigt ikke de samme leverandører.
Det fremgår heller ikke af samarbejdsaftalerne, hvad timeprisen er. De fremsendte samarbejdsaftaler anses for at være standardkontrakter, der angiver kontaktinformationer for underleverandørerne, da der mangler beskrivelse af de ydelser, som underleverandørerne skal levere. Der er endvidere ikke fremsendt time- og/eller arbejdssedler, som ligger til grund for fakturaerne.
Tre ud af de fire underleverandører har umiddelbart ikke været i stand til at levere ydelserne til selskabet, da de enten ikke driver virksomhed inden for rengøringsbranchen eller har ansatte, som har kunnet levere ydelserne. [virksomhed7] ApS, som er den eneste underleverandør, der er registreret med ansatte, har aflagt 0-regnskab for indkomståret 2015. Tilsvarende gælder i øvrigt for [virksomhed5] ApS, og disse to underleverandører skulle angiveligt have levereret de fleste rengøringsydelser til selskabet. Herudover har ingen af underleverandørerne angivet moms, A-skat eller AM-bidrag af de omhandlede fakturaer.
Det har ikke været muligt at få bekræftet samhandel hos de omtalte leverandører, da de efterfølgende enten er opløst eller er under konkurs.
Landsskatteretten finder efter en samlet vurdering, at der er tale om så usædvanlige forhold, at det ud fra det foreliggende må lægges til grund, at der ikke foreligger realiter bag de fremlagte fakturaer. Ved afgørelsen er der henset til, at der er konstateret uoverensstemmelse i [virksomhed1] ApS' bogføring af underleverandører. Faktura nr. 298 af 1. juli 2015 fra [virksomhed5] ApS er bogført i selskabet dagen før udstedelse af fakturaen, og faktura nr. 362 af 31. august 2015 fra [virksomhed7] ApS på 56.875 kr. inkl. moms er bogført to gange som faktura nr. 362 og betalt to gange henholdsvis den 15. september 2015 og den 11. december 2015, hvor der ud for sidstnævnte betaling på kontoudtoget er anført "Fakt. Nr. 709".
Landsskatteretten er derfor enig med SKAT i, at selskabet ikke har løftet bevisbyrden for, at underleverandørerne reelt har leveret de omhandlede ydelser i form af rengøring til selskabet. Der henvises til praksis herom, jf. retten i [by3] dom af 10. februar 2017 offentliggjort i SKM 2017.210.BR, og Retten i [by4] dom af 16. november 2015, offentliggjort i SKM2016.9.BR. Der henvises endvidere til Landsskatterettens afgørelser af henholdsvis 27. september 2018, offentliggjort som SKM2018.539.LSR, og 15. november 2018, offentliggjort som SKM2018.613.LSR. Det forhold, at der er betalt for ydelserne, ændrer ikke herpå.
Selskabet har ikke med henvisning til, at selskabet i 2009 har fremsendt fakturaer til SKAT for udgifter til fremmed arbejde i indkomståret 2007, godtgjort, at selskabet har en berettiget forventning om at kunne fradrage udgifter til fremmed arbejde, når der foreligger mangelfulde oplysninger på fakturaerne. Fradragsretten for udgifter beror på en konkret vurdering af de konkrete fakturaer, og de fremlagte fakturaer i denne sag er generelt uspecificerede, jf. ovenfor.
Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse."
Landsskatteretten har i sin afgørelse således taget stilling til, hvorvidt der, jævnfør statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a og momsbekendtgørelsens § 58, kan anerkendes fradragsret for udgifter til fremmede arbejder.
Afgørelsen om, at der ikke kan anerkendes fradragsret for et selskabs udgifter til fremmede arbejder tager udgangspunkt i, at den anførte virksomhed ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at underleverandørerne har leveret de omhandlede rengøringsydelser til selskabet.
Landsskatteretten ligger i forbindelse hermed vægt på, at fakturaerne fra underleverandørerne generelt er uspecificeret, idet det kun fremgår, at der er tale om rengøring og en angivelse af hvilken måned arbejdet er udført. Der mangler således oplysninger om antal timer og timepris, hvem der har udført arbejdet og hvor arbejdet er udført, samt oplysninger om hvilke opgaver der er udført.
Den enkelte faktura opfylder således ikke bestemmelserne i momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1, hvori der blandt andet anføres følgende:
"Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68, indeholde:
...
5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.
..."
Endvidere ligger Landsskatteretten vægt på, at underleverandørerne umiddelbart ikke har været i stand til at levere ydelserne til selskabet, da de enten ikke driver virksomhed inden for rengøringsbranchen eller har angivet lønoplysninger til Skatteforvaltningen vedrørende ansatte, som har kunnet levere ydelserne, samt at det ikke har været mulig at komme i kontakt med underleverandørerne, idet disse enten er opløst eller under konkursbehandling.
Landsskatteretten finder efter en samlet vurdering, at der er tale om så usædvanlige forhold, at det ud fra det foreliggende grundlag må lægges til grund, at der ikke foreligger realiteter bag de fremlagte fakturaer.
Landsskatteretten er således enig med SKAT i, at selskabet ikke har løftet bevisbyrden for, at underleverandørerne reelt har leveret de omhandlede ydelser i form af rengøring til selskabet.
Det er på det foreliggende grundlag Skattestyrelsens opfattelse, at der i nærværende sag vedrørende [virksomhed1] ApS ligeledes ikke bør anerkendes fradragsret for selskabets udgifter til fremmede arbejder, idet selskabet, efter Skattestyrelsens opfattelse, ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort fradragsretten.
Der kan således hverken momsmæssigt, jævnfør momslovens § 37, eller skattemæssigt, jævnfør statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, anerkendes fradragsret for selskabets bogførte udgifter til fremmede arbejder. Det skal i forbindelse hermed bemærkes, at en række af de bogførte udgifter ligeledes ikke er dokumenteret ved hjælp af en faktura fra underleverandøren.
Skattestyrelsen har i forbindelse hermed henset til følgende forhold:
• Fakturaerne opfylder ikke momsbekendtgørelsens betingelser, som anført i bekendtgørelsens § 58, stk. 1, nr. 1, idet der på fakturaerne ikke er anført fyldestgørende oplysninger om timepris, timeforbrug, hvem der har udført arbejdet, hvornår og hvor arbejdet er udført.
• At underleverandørerne i vidt omfang ikke har haft ansatte til rådighed, som har kunnet udføre ydelserne.
• At selskabet, på trods af Skattestyrelsens anmodning herom, ikke har fremsendt fyldestgørende dokumentation for udgifterne, idet selskabet ikke har fremsendt eventuelle underbilag og aftaler, som kan underbygge selskabets fradragsret for sine udgifter.
• At selskabets underleverandører i vidt omfang er opløst eller under konkursbehandling.
• At opbygningen af fakturateksterne i vidt omfang er ens, uanset der er tale om forskellige leverandører eller indkomstår.
• At fakturaskabelonen i vidt omfang er genbrugt af de forskellige leverandører.
Der er således efter Skattestyrelsens opfattelse ikke realitet bag de bogførte udgifter til fremmed arbejde.
Der kan således ikke anerkendes moms- og skattemæssigt fradragsret for følgende udgifter:
Skattestyrelsen skal på baggrund af det den 12. august 2020 og 7. oktober 2020 fremsendte materiale, samt advokat [person4]s og revisor [person3]s oplysninger på mødet den 12. oktober 2020 fremkomme med følgende yderligere bemærkninger:
Indledningsvis skal det bemærkes, at Skattestyrelsen nu har modtaget to sæt fakturaer vedrørende selskabets udgifter til fremmede arbejder, idet de den 7. oktober 2020 fremsendte fakturaer ikke svarer til selskabets bogførte udgiftsbilag som fremgår af selskabets bogføringsmateriale.
De den 7. oktober 2020 fremsendte fakturaer har den fuldstændige samme opbygning, uanset at disse vedrører mindst 5 forskellige virksomheder, herunder samme usædvanlige momsberegning, ligesom bilagsteksten er fuldstændig ens for samtlige fakturaer.
Det skal i forbindelse hermed bemærkes, at det efter Skattestyrelsens opfattelse må anses for usandsynligt, at det har været muligt for selskabet at indhente disse fakturaer fra de anførte underleverandører, idet disse alle er taget under konkursbehandling eller anden form for opløsning, idet underleverandørerne må formodes at havde udleveret regnskabsmaterialet til kuratorerne.
Fakturanumrene på de enkelte underleverandørers fakturaer er ligeledes i vidt omfang genbrugt, således at fakturanumrene for den enkelte underleverandør er det samme.
Det er alene på dette grundlag Skattestyrelsens opfattelse, at man ved fremsendelsen af disse nye fakturaer har forsøgt at dække over der ikke er hold i de bogførte udgifter til fremmede arbejder.
Endvidere skal det bemærkes, at de fremlagte arbejdssedler/vagtsedler ikke kan anses som fyldestgørende dokumentation for, at underleverandørerne har udført det anførte arbejde, idet sedlerne i stort omfang ikke kan anses at indeholde tilstrækkelige oplysninger om hvem der har udført arbejdet, hvornår arbejdet er udført eller hvor arbejdet er udført.
Selskabet har således ikke dokumenteret, at de fremsendte arbejdssedler/vagtsedler vedrører det arbejde, som er anført på underleverandørernes fakturaer.
Afslutningsvis skal det bemærkes, at da revisors oversigt over arbejdssedlernes/vagtsedlernes tilknytning til de enkelte fakturaer bygger på det fremsendte fakturasæt, kan oversigten ikke lægges til grund, idet fakturaerne på dette foreliggende grundlag ikke kan anses for reelle.
Desuden skal det bemærkes, at det andet sæt fakturaer i modsætning til det første sæt fakturaer indeholder oplysninger om timeforbruget, samt at der hverken på det første sæt fakturaer eller på det andet sæt fakturaer, som det kræves i samarbejdsaftalerne, er anført en detaljeret beskrivelse af det udførte arbejde.
Indkomståret/kalenderåret 2016:
Begrundelse, jævnfør ovenstående | Ikke anerkendt skattefradrag | Ikke anerkendt købsmoms | ||||||
1. kvartal | Ingen realitet | 353.574,60 | 88.393,65 | |||||
Udgiften ikke dokumenteret i form af bilag | 132.750,00 | 33.187,50 | ||||||
I alt 1. kvartal | 486.324,60 | 121.581,15 | ||||||
2. kvartal | Ingen realitet | 239.850,00 | 59.962,50 | |||||
Udgiften ikke dokumenteret i form af bilag | 0,00 | 0,00 | ||||||
I alt 2. kvartal | 239.850,00 | 59.962,50 | ||||||
3. kvartal | Ingen realitet | 300.700,00 | 75.175,00 | |||||
Udgiften ikke dokumenteret i form af bilag | 0,00 | 0,00 | ||||||
I alt 3. kvartal | 300.700,00 | 75.175,00 | ||||||
4. kvartal | Ingen realitet | 717.440,00 | 179.360,00 | |||||
Udgiften ikke dokumenteret i form af bilag | 0,00 | 0,00 | ||||||
I alt 4. kvartal | 717.440,00 | 179.360,00 | ||||||
I alt | 1.744.314,60 | 436.078,65 | ||||||
De samlede ikke anerkendt fradrag udgør herefter 2.180.393,25 kr. | ||||||||
Indkomståret/kalenderåret 2017: | ||||||||
1. kvartal | Ingen realitet | 524.800,00 | 131.200,00 | |||||
Udgiften ikke dokumenteret i form af bilag | 0,00 | 0,00 | ||||||
I alt 1. kvartal | 524.800,00 | 131.200,00 | ||||||
2. kvartal | Ingen realitet | 289.600,00 | 72.400,00 | |||||
Udgiften ikke dokumenteret i form af bilag | 0,00 | 0,00 | ||||||
I alt 2. kvartal | 289.600,00 | 72.400,00 | ||||||
3. kvartal | 492.330,00 | 123.082,50 | ||||||
Udgiften ikke dokumenteret i form af bilag | 0,00 | 0,00 | ||||||
I alt 3. kvartal | 492.330,00 | 123.082,50 | ||||||
4. kvartal | Ingen realitet | 487.630,00 | 121.907,50 | |||||
Udgiften ikke dokumenteret i form af bilag | 12.700,00 | 3.175,00 | ||||||
I alt 4. kvartal | 500.330,00 | 125.082,00 | ||||||
I alt | 1.807.060,00 | 451.765,00 | ||||||
De samlede ikke anerkendt fradrag udgør herefter 2.258.825,00 kr. | ||||||||
Indkomståret/kalenderåret 2018: | ||||||||
1. kvartal | Ingen realitet | 620.082,00 | 155.020,50 | |||||
Udgiften ikke dokumenteret i form af bilag | 0,00 | 0,00 | ||||||
I alt 1. kvartal | 620.082,00 | 155.020,50 | ||||||
2. kvartal | Ingen realitet | 246.490,00 | 61.622.50 | |||||
Udgiften ikke dokumenteret i form af bilag | 0,00 | 0,00 | ||||||
I alt 2. kvartal | 246.490,00 | 61.622,50 | ||||||
3. kvartal | Ingen realitet | 306.075,00 | 76.518,65 | |||||
Udgiften ikke dokumenteret i form af bilag | 0,00 | 0,00 | ||||||
I alt 3. kvartal | 306.075,00 | 76.518,65 | ||||||
4. kvartal | Ingen realitet | 290.0475,00 | 72.511,25 | |||||
Udgiften ikke dokumenteret i form af bilag | 0,00 | 0,00 | ||||||
I alt 4. kvartal | 290.045,00 | 72.511,25 | ||||||
Ikke dokumenteret udgifter, som ikke kan henføres til særskilt afregningsperiode | 341.043,50 | 85.260,98 | ||||||
I alt | 1.803.735,50 | 450.933,88 | ||||||
De samlede ikke anerkendt fradrag udgør herefter 2.254.669,38 kr.
De ikke dokumenterede udgifter anses på det foreliggende grund for afholdt i det sidste kvartal, hvorfor købsmomsen vedrørende disse udgifter tillægges den ikke anerkendte købsmoms vedrørende 4. kvartal.
Der er således en ikke anerkendt købsmoms for 4. kvartal 2018 på 157.772,23 kr.
Som anført ovenfor er det Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke er realitet bag udgiftsførelsen af ovennævnte udgifter til fremmede arbejder, hvorfor det må antages, at de foretagne bankoverførsler i forbindelse med fakturaerne ikke har haft til formål, at dække betalingen af selskabets udgifter, men må betragtes som en overførsel til selskabets anpartshaver [person2].
Hævningerne på selskabets bankkonto må herefter anses som en yderligere udlodning til [person2], som er omfattet af bestemmelserne i ligningslovens § 16 A.
Der skal således foretages en yderligere udlodningsbeskatning med følgende beløb (kr.):
Indkomståret Udlodning, jævnfør | 2016 | 2017 | 2018 |
ovenstående | 2.180.393,25 | 2.258.825,00 | 2.254.669,38 |
Afrundet til | 2.180.393,00 | 2.258.825,00 | 2.254.669,00 |
Udlodningerne skal i medfør af personskattelovens § 4 a beskattes som aktieindkomst.
(...)"
Skattestyrelsen har i udtalelse af 19. marts 2021 til klagen fremført følgende bemærkninger:
"(...)
Der er på nuværende tidspunkt fra Skattestyrelsens side ikke foretaget en vurdering af, hvorvidt der for indkomståret 2019 skal foretages reguleringer af skatteansættelsen svarende til de for indkomstårene 2016, 2017 og 2018 foretagne reguleringer vedrørende udbytter, manglende indtægtsføring og fradrag for fremmede arbejder. Vurderingen afventer [virksomhed1] ApS' og skatteyderens fremsendelse af diverse oplysninger.
Det er med udgangspunkt i repræsentantens klage Skattestyrelsens opfattelse, at ovennævnte punkt 2, 4 og 5 ikke påklages, ligesom forhold 1 reelt anerkendes med det forbehold, at man efterfølgende vil fremsende dokumentation for yderligere fradrag.
Nærværende udtalelse vil derfor udelukkende vedrøre punkt 3 og 6.
Punkt 3 - Beskatning af aktionærlån opstået ved udlån fra [virksomhed1] ApS i forbindelse med stiftelse af [virksomhed2] ApS
Nedenstående bemærkninger er delt op i to dele, idet beskatningen reelt dækker over udgifterne i forbindelse med stiftelsen af [virksomhed2] ApS, i alt 54.375 kr., og overførslen på
5.5000.000 kr. fra [virksomhed1] ApS til [virksomhed2] ApS.
Den første del, vedrørende udgifterne i forbindelse med stiftelsen af [virksomhed2] ApS, ses ikke at være påklaget, hvorfor Skattestyrelsen ikke har yderligere bemærkninger til denne del.
For så vidt angår den anden del, overførslen på 5.500.000 kr., skal det indledningsvis bemærkes,
at der fra repræsentantens side ikke er fremkommet bemærkninger om, at skatteyderen ikke er omfattet af bestemmelserne i ligningslovens § 16 E. Det må således antages, at repræsentanten har anerkendt, at en eventuel beskatning af overførslen skal ske i medfør af ligningslovens § 16 E.
Repræsentantens bemærkninger om, at Erhvervsstyrelsen har anerkendt, at der ikke er tale om et aktionærlån (udlån til selskabets kapitalejere/ledelse) ses på det foreliggende grundlag, uanset om Erhvervsstyrelsen har anerkendt dette eller ej, at være uden betydning for den skattemæssige vurdering af overførslen fra [virksomhed1] ApS til [virksomhed2] ApS.
Dette skyldes, at bestemmelserne i ligningslovens § 16 E vedrører samtlige overførsler til et selskabs kapitalejere uanset om hævningen ikke er tilgået kapitalejerne direkte, når overførslen sker på vegne af kapitalejerne.
Der er anført følgende i ligningslovens § 16 E:
"Hvis et selskab m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, og tilsvarende selskaber m.v. hjemmehørende i udlandet direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af § 2. 1. pkt. finder ikke anvendelse på lån, der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, på sædvanlige lån fra pengeinstitutter eller på lån til selvfinansiering som nævnt i selskabsloven § 206, stk. 2. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på sikkerhedsstillelser og på midler, der stilles til rådighed.
Stk. 2. Ved tilbagebetaling af lån m.v., der er beskattet efter stk. 1, medregnes det tilbagebetalte ikke ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst.
..."
Baggrunden for en overførsel til en kapitalejer er således uden betydning, så længe at overførslen ikke er forretningsmæssigt begrundet.
En sådan overførsel vil altid i medfør af bestemmelserne i ligningslovens §16 A være skattepligtigt indkomst, ligesom overførslen, hvis der er tale om udlån fra selskabet vil være omfattet af bestemmelserne i ligningslovens § 16 E.
Skattestyrelsen har på det foreliggende grundlag anset overførslen for omfattet af ligningslovens § 16 E, idet overførslen er bogført som en mellemregning mellem [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS, hvor skatteyderen er anpartshaver i begge selskaber.
Der er således reelt foretaget et udlån fra et selskab ejet af skatteyderen til et andet selskab ejet af skatteyderen.
Et sådant udlån er, jævnfør Skattestyrelsens begrundelse i afgørelsen af den 13. november 2020, omfattet af ligningslovens § 16 E.
Det forhold, at repræsentanten oplyser, at overførslen har baggrund i en fejlfortolkning af selskabsreglerne omkring stiftelse af et moder-/datterselskabsforhold, er efter Skattestyrelsens opfattelse ikke korrekt, idet overførslen, som ifølge repræsentantens bemærkninger skulle være en udlodning til [virksomhed2] ApS, hverken selskabsretligt eller skatteretligt er behandlet som en udlodning.
Overførslen er således på overførselstidspunktet ikke anset som en udlodning til et selskab, som man anså som et moderselskab.
Uagtet en eventuel misforståelse af selskabsreglerne har [virksomhed1] ApS således ikke overholdt de selskabsretlige regler vedrørende udbytte, og har derved ikke selv betragtet overførslen som en udlodning til et moderselskab, men som et udlån.
Skattestyrelsen skal på dette grundlag fastholde de foretagne ændringer.
Punkt 6 - Yderligere udlodning som følge af Skattestyrelsens manglende anerkendelse af [virksomhed1] ApS' bogførte udgifter til fremmede arbejder
Indledningsvis skal der henvises til Skattestyrelsens begrundelse i afgørelsen af den 13. november 2020, idet repræsentantens klage efter Skattestyrelsens opfattelse ikke indeholder forhold, som ikke allerede er beskrevet i afgørelsen.
Repræsentanten anfører i sin klage, at det gøres gældende at [virksomhed1] ApS har bogført sine udgifter til underleverandører i overensstemmelse med bestemmelserne i bogføringsloven vedrørende de såkaldte transaktions- og kontrolspor.
Det skal i forbindelse hermed bemærkes, som det fremgår af afgørelsen af den 13. november 2020, at selskabet efter Skattestyrelsens opfattelse hverken opfylder bogføringslovens bestemmelser om transaktionsspor eller kontrolspor.
For så vidt angår transaktionssporet skal det bemærkes, at selskabet dels har undladt at give sine regnskabsbilag bilagsnumre, dels ikke har taget hensyn til kreditorer primo og ultimo selvom selskabet som bogføringsprincip har benyttet sig af betalingsprincippet.
Det er således ikke muligt at følge det enkelte regnskabsbilags vej fra bilaget til årsrapporten eller omvendt, ligesom der ikke er taget hensyn til kreditorerne primo og ultimo i det enkelte regnskabsår.
Der skal i forbindelse hermed henvises til punkt 5.1 i Skattestyrelsens afgørelse af den 13. november 2020, hvori selskabets bogføring er nærmere beskrevet.
For så vidt angår kontrolsporet skal der ligeledes henvises til Skattestyrelsens afgørelse af den 13. november 2020.
Det skal i forbindelse hermed bemærkes, at Skattestyrelsen som udgangspunkt er enig i repræsentantens betragtninger om fradragsret efter bestemmelserne i statsskattelovens § 6, stk. 1 a, samt at problemstillingen i nærværende sag ikke er spørgsmålet om den skattemæssige fradragsret, men udelukkende et spørgsmål om, hvorvidt selskabet har dokumenteret udgifterne.
Repræsentantens bemærkninger om selskabets bestemmelsesret for, hvorledes selskabet skal drives, og selskabets udgiftsniveau er således ikke relevante, idet Skattestyrelsen på intet tidspunkt har taget stilling til disse forhold.
Som det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse af den 13. november 2020 har Skattestyrelsen udelukkende foretaget en gennemgang af de fremlagte bilag vedrørende udgifter til fremmede arbejder.
Det er ved denne gennemgang konstateret, at bilagene ikke dokumenterer eller sandsynliggøre, at der er udført det anførte arbejde.
Der skal i forbindelse hermed henses til at bilagene i vidt omfang lider af en række fejl og mangler, som efter Skattestyrelsens opfattelse er så væsentlige, at bilagene ikke kan danne grundlag for en skattemæssig fradragsret for de på bilagene anførte udgifter.
Fejlene og manglerne er nærmere beskrevet i Skattestyrelsens afgørelse af den 13. november 2020.
Det er således ikke korrekt, når repræsentanten i sin klage anfører:
"Der er i denne sag fremlagt objektive beviser i form af timesedler og arbejdssedler, der dokumenterer/sandsynliggør, at arbejdskraft til den endelige slutbruger er leveret af de enkelte underleverandører.
Endvidere er det i denne sag muligt at identificere, hvor arbejdet er udført for den endelige slutbruger, og at det er dokumenteret/sandsynliggjort, at arbejdet er udført af de angivne underleverandører."
Idet ovennævnte fejl og mangler bevirker, at det netop ikke er dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er udført et arbejde eller hvem der har udført arbejdet, samt hvem det er udført for eller hvor det er udført.
Det skal endvidere bemærkes, at selskabet på trods af Skattestyrelsens anmodninger herom ikke har fremlagt selskabets egne arbejdssedler vedrørende selskabets egne ansatte, hvorved selskabet ikke har dokumenteret, at de fremlagte arbejdssedler ikke vedrører arbejde udført af selskabet egne ansatte.
Det er således fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at selskabet ikke har dokumenteret udgifterne til fremmede arbejder, hvorfor der fortsat ikke kan anerkendes fradragsret for udgifterne, hvorved selskabets overførsler i forbindelse hermed fortsat må anses for maskeret udbytte til anpartshaveren.
Repræsentantens henvisning til byrettens dom (SKM2016.509.BR) giver efter Skattestyrelsens opfattelse ikke anledning til en ændring af Skattestyrelsens hidtidige opfattelse, idet dommen understreger, at det er den, der anmoder om momsfradrag, der skal godtgøre af betingelserne, herfor er opfyldt.
At byretten i dommen anser fradragene for godtgjort må, efter Skattestyrelsens opfattelse, anses for en konkret vurdering, som ikke umiddelbart kan overføres til nærværende sag.
Byretten anser det for sandsynliggjort, at det anførte arbejde er udført, idet slutkunden har modtaget leveringen af aviserne.
I nærværende sag har hverken repræsentanten, selskabets tidligere eller nuværende revisor, selskabet selv eller anpartshaveren dokumenteret, at det anførte arbejde er udført af underleverandørerne.
Det skal endvidere bemærkes, at [virksomhed1] ApS til Skattestyrelsen har fremsendt to sæt fakturaer vedrørende de anførte udgifter til fremmede arbejder. Selskabet har således selv givet anledning til tvivl om rigtigheden af udgifterne.
(...)"
Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at forhøjelsen af klagerens overskud af udlejningsvirksomhed for indkomstårene 2016, 2017 og 2018 skal nedsættes med yderligere afholdte omkostninger. Videre er der nedlagt påstand om, at klagerens skattepligtige indkomst som udbytte af aktionærlån optaget i indkomstårene 2017 og 2018 på henholdsvis 54.375 kr. og 5.500.000 kr. nedsættes til 0 kr.
Endvidere er der nedlagt påstand om, at klagerens skattepligtige udbytte nedsættes til 0 kr. som følge af, at der skal godkendes fradrag for udgifter til fremmed arbejde i selskabet [virksomhed1] ApS for indkomstårene 2016, 2017 og 2018.
Klagerens repræsentant har til støtte for sine påstande anført følgende:
"(...)
Påstand
Skatteansættelsen for indkomstårene 2016, 2017, 2018 og 2019 delvist godkendes med det selvangivne, herunder således at der ikke sker reguleringer som følge af ændringer i selskabet [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1] vedrørende manglende fradrag for driftsudgifter til underleverandører og udlodning af kr. 5.500.000. Endvidere omfatter klagen forhøjelse vedrørende min klients udlejningsvirksomhed, hvor det indledningsvist påstås, at ansættelsen på dette punkt reduceres skønsmæssigt.
Indledningsvis skal bemærkes, at denne klage indgives samtidig med at der indgives klage over
ansættelses af min klients 100 % ejede selskab, [virksomhed1] ApS, CVR-nr.: [...1]. Afgørelsen i denne sag samt klage vedhæftes som sagens bilag 2 og sagens bilag 3.
Denne klage er således foreløbig idet min klient og dennes revisor er ved at fremskaffe yderligere oplysninger blandt andet vedrørende min klients udlejningsvirksomhed.
Ansat overskud af udlejningsvirksomhed
For indkomstårene 2016-2018 er min klient ansat delvist på baggrund af egne oplysninger. Der henvises til afgørelsens punkt 1, jf. sagens bilag 1.
Min klient er i en proces med at fremfinde yderligere omkostninger, der ego. vil kunne bringes til fradrag i de ansatte overskud af udlejningsvirksomhed. Dette materiale eftersendes.
Øvrige klagepunkter
Der henvises indledningsvist til det anførte vedrørende [virksomhed1] ApS, sagens bilag 2 og 3.
Sagsfremstilling
Som repræsentant for [virksomhed1] ApS skal jeg hermed påklage Skatteankenævnets afgørelse af 13. november 2020 vedrørende indkomstårene 2016, 2017 og 2018, vedlagt som sagens bilag 1.
Som sagens bilag 2 vedlægges Skatteankenævnets afgørelse af 13. november 2020 vedrørende indkomstårene 2016, 2017 og 2018 for hovedaktionær [person2], der med fordel vil kunne behandles sammen med nærværende sag. Som sagens bilag 3 vedlægges min klage i denne sag, der er indbragt særskilt.
Påstand
Skatteansættelsen for indkomstårene 2016, 2017 og 2018 skal delvist godkendes med det selvangivne, således at der indrømmes fradrag for underleverandører, og således at der ikke yderligere beskattes af kr. 5.500.000.
Skattestyrelsens ændringer
Selskabets indkomst for 2016:
Selvangivet/oplyst skattepligtig indkomst 1.620.095 kr.
Ikke anerkendt fradrag for udgifter til fremmede arbejder, 1.744.314 kr.
Selskabets indkomst for 2017:
Selvangivet/oplyst skattepligtig indkomst 1.369.363 kr.
Ikke anerkendt fradrag for udgifter til fremmede arbejder, 1.807.060 kr.
Selskabets indkomst for 2018:
Selvangivet/oplyst skattepligtig indkomst 1.158.925 kr.
Ikke anerkendt fradrag for udgifter til fremmede arbejder, 1.803.735 kr.
Yderligere udlodning til anpartshavere:
Som det fremgår af afgørelsen, sagens bilag 1, afgørelsens afsnit 3, er der gennemført beskatning af "aktionærlån" 5.500.000 kr. for indkomståret 2018. Denne forhøjelse er også omfattet af klagen. Det samme gælder i sagens natur også den yderligere udlodning, der efter Skattestyrelsens opfattelse kan henføres til at der ikke er anerkendt fradragsret for fremmedarbejde, afgørelsens afsnit 5, jf. ovenfor. Dette beløb udgør i indkomstårene 2016-2018 i alt 6.693.887 kr.
Moms
Som følge af myndighedens korrektion vedrørende fremmedarbejde følger også visse korrektioner, der også omfattes af klagen.
-o0o-
Selskabet har været ejet af anpartshaveren [person2] siden 1996. Selskabet har i hele perioden været drevet som en rengøringsvirksomhed med hoteller og restaurationer som de største kunder.
Selskabet har for indkomstårene (regnskabsårene) 2016-2018 angivet en række regnskabsoplysninger i årsrapporterne og selvangivelserne, der er angivet i Skattestyrelsens afgørelse af 13. november 2020, hvortil jeg henviser.
Udlån til anpartshaver via overførsel til [virksomhed1] ApS
Skattestyrelsen har som led i sagens behandling modtaget en redegørelse fra [virksomhed1] ApS'
likvidator [person1]:
Likvidator har anført en række oplysninger:
Om baggrunden for indberetningen blev det oplyst, at [person1] den 7. januar 2019 blev udpeget som likvidator i selskabet [virksomhed1] ApS. På dette tidspunkt konstateredes det, at der stod knap kr. 5,5 mio. på selskabets bankkonto bos [finans1] A/S. Selskabet var uden drift, og midlerne hidrørte fra en overførsel på kr. 5,5 mio. fra selskabet [virksomhed1] ApS.
Direktøren og ejeren af selskabet, [person2], har oplyst, at pengene ved en "fejl" blev overført til dette selskab. Årsagen til fejlen var en vildfarelse hos min klient og ikke mindst dennes tidligere revisor omkring de faktiske omstændigheder, idet min klient var af den opfattelse, at [virksomhed1] ApS var et datterselskab til [virksomhed1] ApS. Selskabsstrukturen var dog efter det oplyste aldrig korrekt udført, hvorfor de to selskaber blot er søsterselskaber med [person2] som ejer af begge.
Der foreligger ingen dokumentation for, at beløbet var blevet udloddet i medfør af selskabslovens regler herom. Hovedaktionæren har ikke ageret i overensstemmelse med det oplyste omkring formodningen om selskabsstrukturen, hvilket i det hele beror på fejl i rådgivningen.
Min klient fik tvangsopløsningen ophørt ved fusion med tilbagevirkende kraft, således at [virksomhed1] ApS fusionernes ind i [virksomhed1] ApS. Derved kom pengene tilbage til den oprindelige "afsender". Fusionen der blev indsendt til Erhvervsstyrelsen den 30. maj 2019 er endelig gennemført, hvorfor midlerne blev frigivet til [virksomhed1] ApS. Herved blev den fejlagtige udbetaling korrigeret.
Likvidator vurderede, at der ikke var grundlag for at nægte at give samtykke til ophør ved fusion, allerede fordi der ikke var nogle kreditorer i [virksomhed1] ApS, der herved stilles ringere.
I klagesagen indgår korrespondance mellem selskabets nye revisor, [person3] fra [virksomhed6], og Erhvervsstyrelsen, der dokumenterer, at det såkaldte aktionærlån ikke kan være et aktionærlån i skatte- og selskabsretlig forstand, men udelukkende kan henføres til fejlposteringer ved min klients tidligere revisor.
Til belysning af hændelsesforløbet, herunder redegørelse for omstændighederne omkring at der henstod et betydeligt beløb på en bankkonto tilhørende [virksomhed1] ApS er der under sagens behandling frem- sendte en redegørelse herfor. Det fremgår blandt andet:
[virksomhed1] ApS (opløst efter fusion) - [person2]
I foråret 2019 blev revisor kontaktet af Advokat [person1], som forespurgte om assistance i forbindelse med en tvangsopløsning af [virksomhed1] ApS. Advokat [person1] redegjorde for, at selskabet var taget under tvangsopløsning grundet manglende indsendelse af årsregnskab.
Revisor blev gjort opmærksom på, at der indestod ca. kr. 5,5 mio., på en bankkonto tilhørende [virksomhed1] ApS under tvangsopløsning. Desuden kunne det efter revisors opfattelse konstateres af [virksomhed1] ApS' bankkonto, at beløbet er baseret på en løbende konsolidering af bankkontoen, således af det er mange års løbende overskud, som har medført, at bankkontoens positive saldo er forøget.
Det blev oplyst, at selskabet var stiftet med det formål, at [virksomhed1] ApS skulle være moderselskab til [virksomhed1] ApS. Denne konstruktion er imidlertid aldrig blevet effektueret, således moder - datterselskabsforholdet ikke bliver etableret skatteretligt og selskabsretligt.
Hensigten, at det skal være et moder - datterselskabsforhold fremgår af resume fra Erhvervsstyrelsen. Imidlertid bliver selskaberne søsterselskaber med den samme kapitalejer (100 %) af begge selskaber. Af dialogen med min klients nye revisor blev det yderligere klarlagt, at hovedaktionæren ikke var klar over at den oprindelige til- tænkte konstruktion ikke var blevet til noget.
Min klient var af likvidator blevet gjort opmærksom på, at selskabet ikke kunne reetableres, hvorfor en fusionsplan etableres. Referat af ekstraordinær generalforsamling, likvidator tiltræden til fusionen, års- rapport for ophørene selskab, årsrapport for det fortsættende selskab, samt åbningsbalance for det fortsættende selskab udarbejdes og fremsendes til Erhvervsstyrelsen med anmeldelse til Erhvervsstyrelsen for begge selskaber. (Diverse dokumenter er fremsendt til Skattestyrelsen).
Herefter godkendte en forvaltningsmyndighed (Erhvervsstyrelsen) fusionen mellem de nævnte selskaber. Fejlen var herefter rettet.
Om [virksomhed1] ApS' fakturering er det tidligere oplyst, at [virksomhed1] ApS gennem mange år har drevet rengøringsvirksomhed, hvor kunderne har været indenfor restaurantbranchen. Selskabet har afregnet selskabsskat og moms af de beløb, som fremgår af bogholderiet. [virksomhed1] ApS har alle år haft et pænt overskud efter skat. Selskabet har grundet sit løbende overskud været i stand til at generere en løbende konstant stigning i bankindeståendet. Selskabets indtægter er baseret på den fakturering, som har fundet sted. Faktureringen tager udgangspunkt i de timesedler, der løbende udarbejdes af personalet, som er den underliggende dokumentation for faktureringen.
Efter fusionen indgik det tidligere overførte beløb på kr. 5,5 mio., således i [virksomhed1] ApS - i det fortsættende selskabs balance, herunder indgik det ligeledes, i det fortsættende selskabs åbningsbalance. Dette fremgår af de for Skattestyrelsen fremlagte dokumenter. Der er blandt de vedlagte dokumenter oplysninger om, at formålet med stiftelsen af [virksomhed1] ApS var følgende:
''Virksomhedens formål er at agere som et holdingselskab og hermed beslægtet virksomhed."
Endvidere er der under sagen tidligere fremlagt en oversigt over udviklingen i [virksomhed1] ApS' likvide beholdning i regnskabsårene 2013-2019.
Det gøres på dette grundlag gældende, at der ikke bør ske en beskatning af hævningerne på mellemregningskontoen, idet der ikke er tale om private hævninger. For så vidt udlånet til [virksomhed1] ApS gøres det gældende, at der reelt var tale om en fejloverførsel, som var begrundet i en vildfarelse omkring reglerne, hvorfor der ikke kan ske en beskatning efter reglerne i ligningslovens § 16 E.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at overførslerne på overførselstidspunkterne, selvom det selskabs- retligt som følge af selskabernes ejerstruktur ikke var muligt at gennemføre en udlodning fra det ene selskab til det andet selskab, ikke kan ses forsøgt gennemført som en udlodning, idet der ikke er truffet nogen form for generalforsamlingsbeslutninger herom. Det gøres glædende, at dette er underordnet når Erhvervsstyrelsen med accept fra Likvidator godkender dispositionen.
Skattestyrelsen har i den forbindelse henvist til bestemmelserne i selskabslovens § 179 og § 182, hvori det fastslås, at ordinære og ekstraordinære udlodninger udelukkende kan foretages, hvis dette er god- kendt på en af selskabet gennemført generalforsamling. Overførslerne må, efter Skattestyrelsens opfattelse, anses for et indirekte udlån fra [virksomhed1] ApS til [person2], selvom overførslerne er foretaget direkte til [virksomhed1] ApS.
I sagens natur er der ikke udarbejdet dokumenter, idet fejlagtig rådgivning fra min klients tidligere revisor har ført til at min klient ikke var opmærksom på nødvendigheden heraf.
Yderligere omsætning/underleverandører
Der henvises i det hele til den fremsendte oversigt over [virksomhed1] ApS' udgifter til Underleverandører i ovennævnte periode, udarbejdet af selskabets nye revisor.
Det gøres gældende, at [virksomhed1] ApS har bogført udgifter til underleverandører iht. bogføringslovens regler, og at der kan dokumenteres sædvanlige transaktionsspor samt kontrolspor.
Det gøres gældende, at der ikke er grundlag for at foretage forhøjelsen.
I forhold til manglende anerkendelse af udgifter til fremmedarbejde gøres det overordnet gældende, at underleverandørerne har leveret/udført de rengøringsydelser, der er faktureret for.
Advokat [person4] har i sin skrivelse af den 7. oktober 2020 anført følgende:
"Jeg fremlægger nu supplerende materiale, der dokumenterer, dels aftalegrundlaget med underleverandører samt underleverandørers timeopgørelser, der tilsammen udgør grundlaget for underleverandørers fakturering til min klient. Registreret revisor [person3] har opstillet dette materiale, der er afstemt med tidligere opgørelser, der vedhæftes.
Også på baggrund af det nu fremlagte materiale er det godtgjort, at min klient har haft sædvanlige driftsomkostninger til underleverandører, jf. SL § 6."
På mødet den 12. oktober 2020 oplyser advokat [person4] og revisor [person3], at man fortsat ikke kan anerkende ændringerne vedrørende fremmede arbejder, idet der efter deres opfattelse, den 7. oktober 2020 var fremsendt fyldestgørende dokumentation for det udførte arbejde, idet der er frem- sendt kopi af arbejdssedlerne og diverse aftaler med underleverandørerne.
Det blev i forbindelse hermed oplyst, at arbejdssedlerne var fremskaffet fra underleverandørerne.
Landsskatteretten har i afgørelse af den 4. marts 2020 vedrørende fradrag for udgifter til fremmede arbejder anført følgende begrundelse:
''Udgifter afholdt i årets lob for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger blandt andet af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.
I denne sag nægtede SKAT fradrag for udgifter til fremmed arbejde med 428.629 kr. ekskl. moms i indkomståret 2015 i henhold til selskabets bogføring af konto 2040 "Fremmed hjælp".
Selskabet havde fratrukket udgifter til 11 fakturaer fra underleverandørerne i indkomståret 2015, hvor [virksomheds] ApS og [virksomhed] ApS havde fremsendt henholdsvis fem og fire fakturaer. Disse 9 fakturaer var generelt uspecificerede, idet der kun fremgik, at der er tale om rengøring, angivelse af måneden og det samlede beløb. Der manglede oplysninger om antal timer og timepris, og fakturaerne var endvidere uden specifikation af opgaver og antal personer, og hvor arbejdet er udført. Det fremgik ikke af samarbejdsaftalerne, hvad timeprisen var.
Tre ud af de fire underleverandører havde umiddelbart ikke været i stand til at levere ydelserne til selskabet, da de enten ikke driver virksomhed inden for rengøringsbranchen eller har ansatte, som har kunnet levere ydelserne. [virksomhed] ApS, som er den eneste underleverandør, der er registreret med ansatte, har aflagt 0-regnskab for indkomståret 2015. Tilsvarende gælder i øvrigt for [virksomhed] ApS, og disse to underleverandører skulle angiveligt have levereret de fleste rengøringsydelser til selskabet.
Herudover har ingen af underleverandørerne angivet moms, A-skat eller AM-bidrag af de omhandlede fakturaer.
Landsskatteretten fandt i den konkrete sag efter en samlet vurdering, at der er tale om så usædvanlige forhold, at det ud fra det foreliggende må lægges til grund, at der ikke forelå realiter bag de fremlagte fakturaer.
Landsskatteretten var derfor under disse helt ekstraordinære omstændigheder enig med SKAT i, at selskabet ikke havde løftet bevisbyrden for, at underleverandørerne reelt havde leveret de omhandlede ydelser i form af rengøring til selskabet.
Afgørelsen om, at der ikke kan anerkendes fradragsret for et selskabs udgifter til fremmede arbejder, tager udgangspunkt i, at den anførte virksomhed ikke havde dokumenteret eller sandsynliggjort, at underleverandørerne havde leveret de omhandlede rengøringsydelser til selskabet. Dette ændrer ikke på at den altovervejende hovedregel er, at der skal indrømmes fradrag for omkostninger til underleverandører. Landsskatteretten lagde vægt på, at underleverandørerne umiddelbart ikke har været i stand til at levere ydelserne til selskabet, da de enten ikke drev virksomhed inden for rengøringsbranchen eller har angivet lønoplysninger til Skatteforvaltningen vedrørende ansatte, som har kunnet levere ydelserne.
Den omtalte sags faktiske forhold kan ikke sammenlignes med den foreliggende sag. Der er således ikke grundlag for at [virksomhed1] ApS ikke bør anerkendes fradragsret for selskabets udgifter til fremmede arbejder.
Skattestyrelsen har i forbindelse med sagsbehandlingen henset til følgende forhold:
• Fakturaerne opfylder ikke momsbekendtgørelsens betingelser, som anført i bekendtgørelsens § 58, stk. 1, nr. 5, idet der på fakturaerne ikke er anført fyldestgørende oplysninger om timepris, timeforbrug, hvem der har udført arbejdet, hvornår og hvor arbejdet er udført,
• At underleverandørerne i vidt omfang ikke har haft ansatte til rådighed, som har kunnet udføre ydelserne.
• At selskabet, på trods af Skattestyrelsens anmodning herom, ikke har fremsendt fyldestgørende dokumentation for udgifterne, idet selskabet ikke har fremsendt eventuelle underbilag og aftaler, som kan underbygge selskabets fradragsret for sine udgifter.
• At selskabets underleverandører i vidt omfang er opløst eller under konkursbehandling.
• At opbygningen af fakturateksterne i vidt omfang er ens, uanset der er tale om forskellige leverandører eller indkomstår.
• At fakturaskabelonen i vidt omfang er genbrugt af de forskellige leverandører. Der er således efter Skattestyrelsens opfattelse ikke realitet bag de bogførte udgifter til fremmed arbejde.
Under en kontorforhandling ønskes det drøftet, hvilke yderligere dokumentationer, der kan forlanges fra en underleverandør.
Efter Skattestyrelsens opfattelse må det anses for usandsynligt, at det har været muligt for selskabet at indhente yderligere dokumentation. Det gøres gældende at dette usædvanlige synspunkt er et usagligt kriterium.
Det bør erindres, at [virksomhed1] ApS selv har bestemmelsesretten for, hvorledes virksomheden skal drives, herunder om en driftsomkostning skal afholdes på den ene eller anden måde. Om en given driftsomkostning derfor kunne være afholdt på en billigere og mere effektiv måde har således ingen indflydelse på fradragsretten. Driftsformen kan imidlertid blive så ekstravagant, ekstraordinær eller usædvanlig, at det undtagelsesvis kan komme på tale helt eller delvist at nægte fradrag for visse ud- gifter, selvom de isoleret set er anvendt til at erhverve, sikre eller vedligeholde
indkomsten. Alene i sådanne ekstraordinære situationer kan fradragsret nægtes, hvilket praksis også viser.
Driftsomkostninger kendetegnes som bekendt ved at udgøre udgifter, der er sædvanlige, normale og rimelige i forbindelse med den løbende indkomsterhvervelse. Fradragsretten omfatter udgifter til løn og andre personaleudgifter, herunder, når en virksomhed - i denne sag min klient - vælger at afholde udgifter til fremmedarbejde.
Der er i denne sag fremlagt objektive beviser i form af timesedler og arbejdssedler, der dokumenterer/sandsynliggør, at arbejdskraft til den endelige slutbruger er leveret af de enkelte underleverandører.
Endvidere er det i denne sag muligt at identificere, hvor arbejdet er udført for den endelige slutbruger, og at det er dokumenteret/sandsynliggjort, at arbejdet er udført af de angivne underleverandører.
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det derfor gældende, at der ikke er grundlag for at nægte [virksomhed1] ApS fradrag for udgifter til fremmedarbejde, idet betingelserne for at få godkendt fradrag for udgifterne i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, er opfyldt, og idet der ikke i øvrigt er grundlag for at rejse tvivl om fakturaernes realitet.
Det er ikke muligt at redegøre fyldestgørende for anbringenderne på nuværende tidspunkt, hvorfor der tages forbehold for at uddybe ovennævnte anbringender i et supplerende indlæg.
Det følger dog af statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a, at skatteyder ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrage de udgifter, der i indkomstårets løb er medgået til at vedligeholde og erhverve indkomsten. Fra beslægtet, relevant praksis skal henvises til Københavns Byrets dom af den 30. maj 2016, der er offentliggjort i SKM2016.509.BR.
Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt der, som hævdet af SKAT, var grundlag for at nægte den i sagen omhandlede virksomhed fradrag efter momslovens § 37 for brug af en underleverandør i 2010 og 2011, der på vegne af virksomheden havde foretaget aviskørsel for en større avisdistributør. Tvistepunktet i sagen var, hvorvidt virksomheden havde godtgjort, at underleverandøren reelt havde leveret en ydelse mod vederlag i momslovens forstand i overensstemmelse med de under sagen fremlagte fakturaer.
Skatteministeriet gjorde i sagen gældende, at virksomheden med rette var blevet nægtet fradrag for købsmoms på fakturaer, udstedt af underleverandøren, idet virksomheden efter Skatteministeriets opfattelse ikke havde godtgjort, at betingelserne for fradragsret var opfyldt.
Heroverfor gjorde virksomheden gældende, at virksomheden ved fremlæggelse af fakturaer fra underleverandøren, betalinger fra avisdistributøren og en erklæring fra underleverandøren havde godtgjort, at underleverandøren havde foretaget aviskørsel for virksomheden i 2010 og 2011.
Under hovedforhandlingen forklarede underleverandøren, at han havde leveret de omhandlede ydelser til virksomheden, men at han havde undladt at afregne momsen overfor SKAT.
Københavns Byret fandt, at virksomheden havde godtgjort, at de omhandlede ydelser var leveret af underleverandøren. (...) Således fandt byretten ikke, at det kunne komme virksomheden til skade, at de i sagen omhandlede underleverandører ikke på behørig vis afregnede moms og skatter.
Fra praksis skal endvidere henvises til Landsskatterettens afgørelse af den 6. juni 2013 (j.nr. 12-0192115).
I sagen havde skattemyndighederne nægtet momsfradrag for 11 fakturaer, der var udstedt til en rengøringsvirksomhed af en af virksomhedens underleverandører.
De i sagen omhandlede fakturaer var efter SKATs opfattelse uden realitet. Skattemyndighederne gjorde gældende, at de penge, som rengøringsvirksomheden havde betalt underleverandøren i tilknytning til fakturaerne, var tilbageført af den pågældende underleverandør til rengøringsvirksomheden til betaling af sort arbejdskraft i rengøringsvirksomheden.
Som følge heraf pålagdes rengøringsvirksomheden hæftelse for manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag. Skattemyndighedernes opfattelse støttedes alene af en erklæring fra en mellemmand. Den påståede tilbagebetaling var imidlertid ikke bogført i rengøringsvirksomheden. Landsskatteretten ophævede den pålagte hæftelse.
Det bemærkes endvidere, at det ikke kan komme [virksomhed1] ApS til skade, at skattemyndighederne ikke har været i stand til at kontrollere underleverandørernes fakturaer hos underleverandørerne, eller ikke har valgt at kontrollere underleverandørerne.
Det skal i den forbindelse fremhæves, at det endvidere ikke er nogen betingelse for fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at skatteyder har ført kontrol med, om underleverandører opfylder deres forpligtelser til f.eks. at afregne skattebeløb m.v. til staten.
Det bemærkes særligt, at Skatteforvaltningens synspunkt om, at fakturaerne og betalingen heraf var uden realitet, i sagens natur bestrides. I overensstemmelse med almindelige bevisbyrderegler må det påhvile Skattemyndighederne at godtgøre en sådan tilbageførsel, hvilket Skattestyrelsen på ingen måde har godtgjort.
(...)"
Landsskatterettens afgørelse
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.
Udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Det følger af skattekontrollovens § 1, stk. 1 (dagældende lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med efterfølgende ændringer).
Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort som SKM2004.162.HR.
Det fremgår af skattekontrollovens § 6, stk. 1 og § 6, stk. 6 (for årene forud for 2018 gælder lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013), (for indkomståret 2018 gælder § 53, stk. 1, lov nr. 1535 af 19. december 2017), at en erhvervsdrivende skal indsende sit regnskabsmateriale med bilag på begæring af skatteforvaltningen. Skatteforvaltningen er berettiget til at fastsætte indkomsten skønsmæssigt, såfremt begæringen ikke efterkommes. Det fremgår af skattekontrollovens § 5, stk. 3, jf. § 3, stk. 4 for årene forud for 2018 og § 74, stk. 1, for 2018.
Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det efter omstændighederne skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til Højesterets dom af 10. oktober 2008, offentliggjort i SKM2008.905H. Der lægges i denne forbindelse også vægt på, at klagerens forklaring skal underbygges af objektive kendsgerninger. Det fremgår af Højesterets dom af 7. marts 2011, offentliggjort i SKM2011.208.HR.
Erhvervsdrivende skal ifølge skattekontrollovens § 3 indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat. Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.
Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 323 af 11. april 2011).
Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1. Beløbet skal medregnes som aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4 a, stk. 1.
Det følger af ligningslovens § 16 E, stk. 1, at hvis et selskab omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, og tilsvarende selskaber m.v. hjemmehørende i udlandet, direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler som hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af § 2, 1. pkt. Ligningslovens § 2, 1. pkt. finder ikke anvendelse på lån, der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, på sædvanlige lån fra pengeinstitutter eller på lån til selvfinansiering som nævnt i selskabslovens § 206, stk. 2. Videre finder 1. og 2. pkt. tilsvarende anvendelse på sikkerhedsstillelser og på midler, der stilles til rådighed.
Enhver postering på mellemregningskontoen, hvorved der opstår et lån til klageren eller et lån til klageren forøges, anses for et lån omfattet af ligningslovens § 16 E. Der kan henvises til Landsskatterettens afgørelse af 11. oktober 2017, offentliggjort i SKM2018.10.LSR, og Højesterets dom af 30. august 2022 i sag nr. BS-30246/2021.
Beskatningen af lånet efter ligningslovens § 16 E, stk. 1, medfører ikke, at lånet anses for tilbagebetalt, idet lånet fortsat eksisterer civilretligt. En kreditering på mellemregningskontoen, når selskabet har et tilgodehavende, anses for en tilbagebetaling, der ikke har betydning for opgørelse af lånet. Der kan henvises til Landsskatterettens afgørelse af 18. december 2017, offentliggjort som SKM2018.23.LSR, og Højesterets dom af 30. august 2022 i sag nr. BS-30246/2021.
Bestemmelsen er indsat ved lov nr. 926 af 18. september 2012 og har virkning for lån, der er ydet fra og med den 14. august 2012.
Det fremgår af flere ministersvar, at fejlekspeditioner kan rettes uden at søge omgørelse efter skatteforvaltningslovens § 29. Foreligger der en fejlekspedition, kan beskatningen efter ligningslovens § 16 E undgås ved tilbagebetaling af lånet, jf. bilag 2, 7, 11, 14 og 21 til lovforslaget af 14. august 2012 (L199, Folketinget 2011-12).
En fejlpostering, hvor der på samme dato eller dagen inden er foretaget en kreditering, der modsvarer debiteringen, er anset for fejlposteringer.
Det fremgår af selskabsloven § 179, at:
Uddeling af selskabets midler til kapitalejerne kan kun finde sted
1) som udbytte på grundlag af det senest godkendte årsregnskab, jf. § 180,
2) som ekstraordinært udbytte, jf. §§ 182 og 183,
3) som udlodning i forbindelse med nedsættelse af selskabskapitalen, jf. §§ 185-193, eller
4) som udlodning i forbindelse med selskabets opløsning, jf. kapitel 14
Videre fremgår det af selskabsloven § 182:
Generalforsamlingen kan træffe beslutning om udlodning af ekstraordinært udbytte, når selskabet har aflagt den første årsrapport. Generalforsamlingen må ikke beslutte udlodning af højere ekstraordinært udbytte end foreslået eller tiltrådt af selskabets centrale ledelsesorgan.
Stk. 2. Generalforsamlingen kan bemyndige selskabets centrale ledelsesorgan til efter aflæggelsen af det første årsregnskab at træffe beslutning om udlodning af ekstraordinært udbytte. Bemyndigelsen kan indeholde økonomiske og tidsmæssige begrænsninger
Punkt 1 - Yderligere overskud af udlejningsvirksomhed
Det er udgangspunktet, at skatteyderen må fremskaffe dokumentation for at have afholdt fradragsberettigede udgifter ved drift af virksomheden i henhold til statsskattelovens § 6, litra a. I mangel af en sådan dokumentation kan skattemyndighederne foretage et skøn over udgifterne.
Klageren har på trods af opfordring hertil ikke fremlagt yderligere dokumentation for udgifter afholdt i udlejningsvirksomheden i forbindelse med sagens behandling ved Skattestyrelsen eller Skatteankestyrelsen.
Landsskatteretten finder, at klageren har haft mulighed for at bidrage med konkrete oplysninger om udlejningsvirksomhedens drift som grundlag for afholdte udgifter i forbindelse med driften af udlejningsvirksomheden. Dette har klageren undladt, og retten har ikke haft adgang til oplysningerne på anden vis.
Landsskatteretten kan tiltræde Skattestyrelsens opgørelse af resultatet for udlejningsvirksomheden, som er foretaget ud fra det fremlagte materiale.
Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt for indkomstårene 2016, 2017 og 2018 til et resultat på henholdsvis 79.464 kr., 103.771 kr. og 142.270 kr.
Punkt 3 - Maskeret udbytte
[virksomhed1] ApS har den 31. oktober 2016 overført 50.000 kr. til et advokatfirma, som herefter har foranstaltet købet af anparter i selskabet [virksomhed2] ApS. Det lægges endvidere til grund, at omkostningerne til advokatfirmaet for stiftelsen af [virksomhed2] ApS på 4.375 kr. er afholdt af [virksomhed1] ApS. Endvidere lægges det til grund, at der ligeledes samme dato til dækning af anpartskapitalen i [virksomhed2] ApS er overført 50.000 kr. Beløbet er bogført i [virksomhed1] ApS' regnskab på en konto vedrørende [virksomhed2] ApS.
Klageren har som eneanpartshaver og direktør for [virksomhed1] ApS haft rådigheden over selskabets konti, hvorefter det kan lægges det til grund, at overførslerne er foretaget af klageren.
Det er klageren, der som eneanpartshaver og direktør for selskabet må godtgøre, at overførslerne og betalingen til advokatfirmaet ikke er skattepligtige.
Klageren har ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at beløbet på 4.375 kr. er medgået til betaling af selskabets udgifter eller udgør ikke skattepligtige lån fra selskabet [virksomhed1] ApS til [virksomhed2] ApS.
Klageren har endvidere ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at anpartskapitalen på 50.000 kr. stammer fra beskattede midler.
Landsskatteretten finder på dette grundlag, at det er korrekt, at Skattestyrelsen har anset overførslerne for maskeret udbytte, som skal beskattes jf. ligningslovens § 16 A.
Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt på 4.375 kr. og 50.000 kr. eller i alt 54.375 kr.
Punkt 3 - Aktionærlån
Klageren og selskabet er omfattet af ligningsloven § 16 E, stk. 1.
Enhver postering på mellemregningskontoen, hvorved der opstår et lån til klageren eller et lån til klageren forøges, anses for et lån omfattet af ligningslovens § 16 E. Der kan henvises til Landsskatterettens afgørelse af 11. oktober 2017, offentliggjort i SKM2018.10.LSR, og Højesterets dom af 30. august 2022 i sag nr. BS-30246/2021.
[virksomhed1] ApS har den 25. september 2018 og den 27. september 2018 på en konto tilknyttet [virksomhed2] ApS indsat henholdsvis 500.000 kr. og 5.000.000 kr. eller i alt 5.500.000 kr.
Det lægges ligeledes til grund, at det af årsrapporten for [virksomhed1] ApS for 2018 fremgår af balancen pr. den 31. december 2018, at selskabet har et tilgodehavende på 5.499.805 kr. Tillagt andelskapitalen i selskabet [virksomhed2] ApS på 50.000 kr. svarer det resterende beløb til indestående på [virksomhed2] ApS bankkonti den 27. september 2018.
Klagerens repræsentant og revisor har ved et møde ved Skattestyrelsen den 12. oktober 2019 forklaret, at klageren har overført 5.500.000 kr. fra [virksomhed1] ApS til [virksomhed2] ApS, fordi klageren var i den tro, at han havde oprettet et holdingselskab, hvor man skattefrit kunne overføre udbyttet fra [virksomhed1] ApS til [virksomhed2] ApS.
Klagerens repræsentant har endvidere gjort gældende, at der reelt var tale om en fejloverførsel, som var begrundet i en vildfarelse omkring reglerne, hvorfor der ikke skal ske en beskatning efter reglerne i ligningslovens § 16 E.
Landsskatteretten finder, at det er korrekt, at Skattestyrelsen har anset overførslerne på 500.000 kr. og 5.000.000 kr. for et indirekte udlån fra [virksomhed1] ApS til klageren.
Uagtet klagerens forklaring om, at overførelserne skyldtes en fejlagtig opfattelse af selskabsstrukturen, finder retten, at klageren ikke inden for en kort tid har reageret herpå. Klageren har først efter den 7. januar 2019 i forbindelse med selskabets tvangsopløsning, og da selskabet tegnes af likvidator, hvilket ligger over 3 måneder efter, at overførslerne er foretaget, reageret herpå. Klageren har endvidere ikke fulgt selskabslovens regler om ordinære og ekstraordinære udlodninger.
Videre finder retten, at overførslerne fra [virksomhed1] ApS til [virksomhed2] ApS udelukkende har kunnet gennemføres som følge af klagerens bestemmende indflydelse i begge selskaber, idet sådanne overførsler mellem to uafhængige selskaber udelukkende ville blive gennemført, hvis der foreligger skriftlige aftaler herom.
I forhold til repræsentantens bemærkning om fejlagtig rådgivning følger det af retspraksis, at der skal ske identifikation mellem skatteyderen og dennes rådgiver, hvorfor eventuelle fejl eller misforståelser begået af rådgiveren må tilskrives skatteyderen. Landsskatteretten skal i den forbindelse henvise til Retten i [by3] dom af 24. oktober 2018, offentliggjort i SKM2008.902.BR.
Retten finder på dette grundlag, at klageren er skattepligtig af 5.500.000 kr. som udbytte, jf. ligningslovens § 16 E, og stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.
Punkt 6 - Maskeret udbytte
Der skal stilling til, om hævningerne på klagerens konto i [virksomhed1] ApS, som klageren er eneanpartshaver og direktør i, er en overførsel til klageren og derved er omfattet af bestemmelserne i ligningsloven § 16 A.
Landsskatteretten har ved afgørelse for selskabet [virksomhed1] ApS med sagsnummer 21-0013160 og den sammenhængende momssag med sagsnummer [sag1] stadfæstet Skattestyrelsens afgørelse, således at der samlet for indkomstårene 2016, 2017 og 2018 ikke er godkendt fradrag med henholdsvis 2.180.393 kr., 2.258.825 kr. og 2.254.669 kr. inkl. moms.
Landsskatteretten har fundet, at der ikke kan anses at være sket levering mod vederlag af ydelser i henhold til de fremlagte fakturaer og det øvrige fremlagte materiale.
Der er ved afgørelsen heraf henset til, at selskabet har fremlagt to sæt ikke-identiske fakturaer fra sine underleverandører, og at ingen af disse fakturaer indeholder en tilstrækkelig angivelse af omfanget og arten af de leverede ydelser, idet der mangler oplysninger om, hvilke arbejdsopgaver der er udført, hvor og hvornår arbejdet er udført samt, hvem der har udført arbejdet. De fremlagte underbilag i form af timesedler kan ikke føre til et andet resultat, idet disse ligeledes ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger herom.
Der er endvidere i relation til flere fakturaer i det andet fakturasæt ikke overensstemmelse mellem det angivne timeantal og antallet af timer i henhold til de fremlagte timesedler.
Under disse omstændigheder har retten ligeledes fundet, at selskabet ikke har dokumenteret, at betingelserne for fradrag i henhold til momslovens § 37 er opfyldt. Selskabet har således ikke dokumenteret, at der er foretaget momspligtige leverancer i henhold til de fremlagte fakturaer.
Retten har således fundet, at der samlet set er tale om så usædvanlige omstændigheder, herunder særligt fremlæggelsen af to forskellige sæt fakturaer, at de indsendte fakturaer ikke kan anses for at være reelle.
Landsskatteretten lægger til grund, at [virksomhed1] ApS i perioden 2016-2018 har bogført sine udgifter til underleverandører på konto 1102 "Fremmede arbejder".
Videre lægges det til grund, at der ikke er realitet bag udgiftsførelsen af ovennævnte udgifter til fremmede arbejder, hvorfor det må antages, at de foretagne bankoverførsler i forbindelse med fakturaerne ikke har haft til formål at dække betalingen af selskabets udgifter, men må betragtes som en overførsel til selskabets anpartshaver og direktør (klageren).
Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer, medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1, og stk. 2, nr. 1.
Klageren har som eneanpartshaver og direktør haft rådighed over selskabets konti, hvorfor det lægges til grund, at hævningerne på kontiene er foretaget af klageren, og har passeret dennes økonomi.
Det påhviler herefter klageren at godtgøre, at de overførte beløb ikke er tilgået ham eller er anvendt i hans personlige interesse.
Klageren har ikke fremlagt dokumentation for, at overførslerne er medgået til at betale selskabets udgifter. Overførslerne anses herefter at være tilgået klageren som maskeret udbytte.
Retten finder på dette grundlag, at klageren er skattepligtig i indkomstårene 2016, 2017 og 2018 af henholdsvis 2.180.393 kr., 2.258.825 kr. og 2.254.669 kr. som udbytte, jf. ligningslovens § 16 A og stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse.
Formalitet
Ekstraordinær genoptagelse
Skattestyrelsen kan ikke afsende varsel som nævnt i skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomstskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.
Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, at:
"Fristerne efter stk. 1 og 2 udløber først i det sjette år efter indkomstårets udløb for skattepligtige omfattet af skattekontrollovens kapitel 4 eller § 13 i tonnageskatteloven, for så vidt angår de kontrollerede transaktioner"
Skattestyrelsen udsendte forslag til afgørelse den 26. maj 2020 og traf afgørelse den 13.- november 2020.
Ansættelsen for samtlige indkomstår er derfor foretaget inden for de ordinære frister i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, for så vidt angår maskeret udlodning.
Den ordinære ansættelsesfrist er overskredet for indkomståret 2016 for så vidt angår genoptagelsen af skatteansættelsen for udlejningsejendommene, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 2. pkt.
Uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 kan en ansættelse af indkomstskat ændres efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. skatteforvaltningslovens 27, stk. 1, nr. 5.
Ved at have undladt at oplyse Skattestyrelsen om skattepligtige indtægter anses klageren at have handlet groft uagtsomt, jf. skatteforvaltningslovens 27, stk. 1, nr. 5. Der er herved også henset til indtægternes karakter og størrelse.
Derudover kan en ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, kun foretages, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen senest 6 måneder efter, at skattestyrelsen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt.
Fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, regnes fra det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen er kommet i besiddelse af det fornødne grundlag for at varsle en korrekt afgørelse om ansættelsen. Skattestyrelsen modtog den 25. februar 2020 dele af selskabets regnskabsmateriale vedrørende årene 2016-2018. Det var derfor tidligst på dette tidspunkt, at Skattestyrelsen kom i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse, jf. SKM2018.481.HR om skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, jf. § 27, stk. 1, nr. 5.
Skattestyrelsen har udsendt forslag til afgørelse den 26. maj 2020, hvilket er mindre end 6 måneder efter, at Skattestyrelsen fik kendskab til selskabets regnskabsmateriale, hvorfor fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er overholdt.
Landsskatteretten anser desuden, at 3-måneders fristen i § 27, stk. 2, er overholdt, selvom der er gået over 3 måneder mellem forslag til afgørelse og selve afgørelsen. Der er lagt vægt på, at klagerens repræsentant ad flere omgange henholdsvis den 23. juni 2020, den 22. september 2020 og den 12. oktober 2020 har anmodet om forlængelse af fristen i overensstemmelse med reglerne herfor jf. § 27, stk. 2. Fristen for udsendelse af afgørelse er dermed forlænget til den 16. november 2020 efter aftale med repræsentanten. Skattestyrelsen har dermed overholdt fristen ved udsendelse af afgørelsen den 13. november 2020.
Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.