Kendelse af 06-12-2021 - indlagt i TaxCons database den 12-01-2022

Journalnr. 21-0009951

Indkomståret 2017

Skattestyrelsen har afvist selskabets anmodning om udbetaling af skattekredit af 1.111.764 kr. på 244.588 kr.

Landsskatteretten stadfæster den påklagede afgørelse.

Faktiske oplysninger

Selskabet med CVR-nr. [...1] blev startet den 30. juni 2010 og beskæftiger sig med at sikre rettigheder som følge af egen udvikling af software. Endvidere ejer selskabet kapitalandele i andre selskaber samt anden efter direktionens skøn hermed beslægtet virksomhed.

Selskabet er stiftet af datterselskabet [virksomhed1] ApS, og var i indkomståret 2017 sambeskattet med dette selskab.

[virksomhed1] ApS har CVR-nr. [...2] og blev startet den 14. oktober 2004. Selskabets formål er at drive IT-virksomhed ved udvikling af software til digital diktering og talegenkendelse, salg og service af hardware og konsulentydelser i forbindelse hermed samt efter bestyrelsens skøn hermed beslægtet virksomhed.

Selskabets repræsentant har anmodet Skattestyrelsen om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2017 med henblik på registrering af et samlet underskud i [virksomhed1] ApS på 3.124.616 kr. Der er i den forbindelse fremsat anmodning om udbetaling af skattekredit af 1.111.764 kr., der udgør den del af underskuddet som ifølge selskabet kan henføres til forsøgs- og forskningsvirksomhed.

Skattestyrelsen har genoptaget og ændret sambeskatningsindkomsten for 2017 for de to selskaber. Skattestyrelsen har i den forbindelse nægtet udbetaling af skattekredit på 244.588 kr.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ikke godkendt udbetaling af skattekredit på 244.588 kr. af underskuddet i [virksomhed1] ApS i indkomståret 2017.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

” Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Skattestyrelsen har gennemgået selskabets anmodning om udbetaling af skattekredit for indkomståret 2017. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at selskabet ikke opfylder betingelserne i ligningslovens § 8 B, hvorfor der ikke kan ske udbetaling af skattekredit efter ligningslovens § 8 X.

For at der kan ske udbetaling af beløb efter ligningslovens § 8 X, er det en betingelse, at der er tale om skatteværdien af underskud fra udgifter til forsøg og forskning, som virksomheden har straksafskrevet efter ligningslovens § 8 B, stk. 1 eller afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3, jf. ligningslovens § 8 X, stk. 1, 1. pkt.

I forbindelse med vedtagelsen af ligningslovens § 8 X i lovforslag L 29 fremsat d. 21. november 2011, blev der i de almindelige bemærkninger til lovforslaget på s. 6 nævnt, hvilke typer af aktiviteter, som blandt andet ikke kan omfattes af bestemmelsen: ”Som eksempler på aktiviteter, som ikke er omfattet af forslaget, kan nævnes undervisning, personaleuddannelse, dokumentations- og informationsarbejde, bibliotekstjeneste, rutinemæssig indsamling af data, service til kunder eller andre afdelinger i organisationen, produktionsplanlægning, arbejdsstudier, salgs- og markedsanalyser, patent- og licensarbejde samt rutinemæssig udvikling af software”.

Dette præciseres yderligere i høringssvaret fra FSR til lovforslaget:

”Ydelser som eksempelvis produktionsplanlægning, arbejdsstudier, patent- og licensarbejde samt udvikling af software, omfattes ifølge bemærkningerne ikke af begrebet forskning og udvikling. Det vil ikke desto mindre være udgiftstyper, som er naturlige at afholde i forbindelse med forskning og udvikling, og som derfor bør være omfattet af godtgørelsesordningen”.

Skatteministeriet bemærker følgende hertil i høringsskemaet:

”Udgifterne til ordningen skal kunne holdes inden for den økonomiske ramme, der er forudsat i forslaget til finanslov som fremsat. Det vil derfor ikke være muligt at inddrage udgifter til de anførte aktiviteter under ordningen.”

Der står følgende i ligningslovens § 8 B, stk. 1: ”Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan udgifter, som afholdes til forsøgs- og forskningsvirksomhed i tilknytning til den skattepligtiges erhverv, bortset fra udgifter til efterforskning efter råstoffer, jf. stk. 2, efter den skattepligtiges valg enten fradrages fuldt ud i det indkomstår, hvori de er afholdt, eller afskrives med lige store årlige beløb over dette og de følgende 4 indkomstår”.

Da fradragsret for forsøgs- og forskningsudgifter blev indført med vedtagelsen af ligningslovens § 8 B i L 184 d. 30. marts 1973, blev udviklingsomkostninger i bemærkningerne til lovforslaget LFF 1973-05-17 nr. 95 defineret som: ”anvendelsen af videnskabelig eller teknisk viden til at frembringe nye eller væsentligt forbedrede materialer, mekanismer og produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser”.

Før indførslen af ligningslovens § 8 B kunne denne type af omkostninger ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, da de ikke blev anset for at være anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten (statsskattelovens § 6 a), men tværtimod ansås at vedrøre etablering eller udvidelse af indkomstgrundlaget.

Ligningslovens § 8 B, stk. 3 slår desuden fast, at: ”uanset stk. 1 og 2 kan udgifter til anskaffelse af maskiner, inventar og lignende driftsmidler, skibe og fast ejendom kun fradrages eller afskrives efter lov om skattemæssige afskrivninger m.v.”

Afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3 indeholder følgende afgrænsning: ”driftsmidler og skibe til forsøgs- og forskningsvirksomhed bortset fra driftsmidler og skibe, der anvendes til efterforskning efter råstoffer.”

Af afskrivningslovens kapitel 2 om driftsmidler og skibe, fælles bestemmelser, § 2, stk. 2, fremgår: ”Udgifter til anskaffelse af edb-software afskrives efter reglerne i dette kapitel, uanset om der er tale om erhvervelse af en tidsubegrænset brugsrettighed i henhold til en softwarelicensaftale eller lignende”, og det fremgår derefter af afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 4, at udgifter til EDB-software afskrives efter saldometoden i afskrivningslovens § 5 eller straksafskrives i anskaffelses-året.

I forbindelse med indførslen i afskrivningsloven af afskrivning af software i L 887 af 21.12 1991, blev det præciseret i bemærkningerne til lovforslaget LFF 47, fremsat d. 9. oktober 1991 omkring software, at: ”Med den foreslåede ændring betragtes EDB-software altid som et straksafskrivningsberettiget driftsmiddel”.

Udvikling af sprogmodel til jurister

Der er i året udviklet sprogmodel til jurister. Der er i den forbindelse redegjort for følgende:

•	Talegenkendelsesprogrammet bygger på en grundlæggende akustisk model udviklet i 2011, hvorefter man bygger sprogmodeller på. Dvs. sprogmodellerne er brancherelateret f.eks. til sygehuse, advokater osv.
•	Sprogmodellerne har ca. 1,5 mio. ord og bliver udviklet fra bunden primært af studentermedhjælpere

Arbejdet har bestået i følgende aktivitet

(Billede udeladt)

Idet selskabet tidligere har udviklet en sprogmodel til f.eks. sygehusbranchen, anses metoden for udviklingen af sprogmodel til jurister for at være kendt forud for opstarten af udviklingsarbejdet. Der har fra start således ikke været behov for udvikling af ny videnskabelig eller teknisk viden, hvorfor der ikke har hersket usikkerhed om udviklingen af sprogmodellen kunne gennemføres.

Desuden anses aktiviteterne med indsamling, rensning og stavekontrol af ord i sig selv heller ikke for at udgøre forsøg- og forskningsaktivitet.

Herudover vurderes udviklingen af softwaren til at omfatte en sprogmodel med en ny branche heller ikke at være af tilstrækkelig nyhedsværdi i forhold til, at produktet omfattes af forsøgs- og forskningsudgifter.

Digital Dictation

Der er i året udviklet Karaoke Editor funktion i programmet Digital Dictation:

(Billede udeladt)

Der er ikke modtaget redegørelse for, at der skulle være opnået ny videnskabelig eller teknisk viden i forbindelse med udvikling af funktionen.

Herudover vurderes udviklingen af en Karaoke Editor funktion til at være en mindre tidssvarende opdatering af softwaren, hvorfor funktionen ikke anses for at være af tilstrækkelig nyhedsværdi i forhold til, at udviklingen af produktet omfattes af forsøgs- og forskningsudgifter i ligningslovens § 8 B.

ProDictation

ProDictation er udviklet med muligheden for at benytte Google talegenkendelse:

(Billede udeladt)

Der er ikke modtaget redegørelse for, at der skulle være opnået ny videnskabelig eller teknisk viden i forbindelse med udvikling af funktionen.

Herudover vurderes udviklingen af muligheden for at benytte Google talegenkendelse i softwaren til at være tilpasning af egen software til anden software og ikke udvikling af egen ny software med tilstrækkelig nyhedsværdi i forhold til, at udviklingen af produktet omfattes af forsøgs- og forskningsudgifter i ligningslovens § 8 B.

RSR + RSR Admin site

Selskabet har udviklet talegenkendelse som skriveredskab:

(Billede udeladt)

Ifølge hjemmesiden https://[...dk]art/[...] er der i 2005 udviklet dansk hjælpemiddel til stemmestyring af pc’er og anvendelse af stemmen som skriveredskab. Daværende software havde dog et begrænset ordforråd.

Der ses også udviklet et dansk talegenkendelsesprogram [...], hvor første version blev lanceret i 2006: https://[...dk]artikel/[...]. Softwaren er blevet udviklet siden, og har i dag version 4.6. Ifølge brugervejledningen til version 3.0 fra 2011, ses der mulighed for at styre pc’eren og anvendelse som et skriveredskab gennem stemmestyring: https://[...dk][...]Brugervejledning-[...]-3.0.pdf.

Teknikken med udvikling af talegenkendelse som skriveredskab har derfor eksisteret i flere år forud for selskabets egen udvikling af talegenkendelse som skriveredskab. Der er derfor ikke opnået ny videnskabelig eller teknisk viden i forbindelse med udvikling af talegenkendelse som skriveredskab.

Udviklingen af softwaren med talegenkendelse som skriveredskab vurderes på den baggrund heller ikke at have tilstrækkelig nyhedsværdi i forhold til, at udviklingen af produktet omfattes af forsøgs- og forskningsudgifter i ligningslovens § 8 B.

Selskabet har dermed ikke dokumentet, at der har været afholdt forsknings- og udviklingsomkostninger omfattet af ligningslovens § 8 B, hvorfor der heller ikke kan godkendes udbetaling af skattekredit efter ligningslovens § 8 X.”

Klagerens opfattelse

Selskabet har fremsat påstand om, at der i indkomståret 2017 er grundlag for udbetaling af skattekredit på 244.588 kr. af underskuddet i [virksomhed1] ApS, idet 1.111.764 kr. af underskuddet dækker omkostninger til forsøgs- og forskningsvirksomhed.

Selskabet har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”Vores påstand og begrundelse

Det er vores helt klare overbevisning, at [virksomhed1]s omkostninger til de omhandlende projekter opfylder betingelserne og gældende praksis for at være omfattet af reglerne om ”Forskning og Udvikling, jf. Ligningslovens § 8B. [virksomhed1]s moderselskab og administrationsselskab i sambeskatningen; [virksomhed2] ApS er derfor berettiget til skattekredit, jf. Ligningslovens § 8X.

Skattestyrelsen har i nærværende sag fastholdt, at [virksomhed1]s igennem deres udviklingsprojekter ikke har opnået ny videnskabelig eller teknisk viden i forhold til eksisterende produkter, der kan begrunde at omkostningerne er omfattet af Ligningslovens § 8B.

Der er efter vores opfattelse ikke belæg for Skattestyrelsens restriktive fortolkning af reglerne.

Det fremgår positivt af Skatterådets bindende svar – refereret i SKM2016.199.SR – at omkostninger til udvikling af en ny applikation, er omfattet af reglerne i Ligningslovens § 8 B og derved også Ligningslovens § 8 X; skattekreditordningen, idet den pågældende applikation blev anset for innovativ. Den pågældende applikation var alene fornyende på den måde, at den kunne tilbyde lektiehjælp online ved at connecte lærer og elev samt elever med elever og elever med eksterne tutorer.

I 2016 var udvikling af applikationer på ingen måde nyskabende, da det havde været kendt og anvendt i adskillige år og inden for mange forskellige områder. Dertil kommer at der bag applikationen ikke lå ny teknologi, men blot en ny ide, som blev anset for innovativ. Ifølge afgørelsen var applikationen allerede i brug på flere skole og et bibliotek, så selskabet var blot i gang med færdigudviklingen.

Der kan også henvises til SKM2020.230.LSR, hvor et selskab fik godkendt fradrag for udgifter til ”Forskning og Udvikling” vedrørende test af nye silkeprodukter, og dermed omfattet af skattekreditordningen.

Selskabet havde ikke selv stået for udviklingen, men blot i samarbejde med nogle stofproducenter i Kina og Korea deltaget i udviklingsarbejdet med at finde nye silkeprodukter. Selskabet havde alene afholdt udgifter til rejser, nye vareprøver, designs og efterfølgende anvendt silkematerialet i deres tøjkollektion.

Skattestyrelsens restriktive fortolkning af reglerne har ikke støtte i gældende praksis.

I [virksomhed1]s tilfælde er der tale om udvikling af nye tekniske løsninger, hvor Selskabets dikteringsværktøjer opnår nye features, som har været efterspurgt af Selskabets kunder. Der er ingen tvivl om, at de afholdte udviklingsomkostninger har et kommercielt formål, der direkte kan henføres til nyudvikling.

Nyudviklingen af [virksomhed1]s software- og hardwareteknologi, kan direkte henføres til de produkter, som [virksomhed1] sælger til deres kunder. [virksomhed1] opnår betaling fra kunderne for de nyudviklede produkter, og opfylder dermed betingelserne om at det udviklede skal være salgbart. Der er således ikke tale om udvikling af interne software eller hardware-produkter til brug i egen drift.

Ved nyudviklingen af Prodictation (dikteringsprodukt, der kan benyttes som et ’Software as a Service’), har man opnået den nye funktionalitet, hvor systemet bliver cloudbaseret, således at lydfiler kan hentes direkte ned i tekstformat på en given pc, uden at det som tidligere skulle have været uploaded gennem Microsoft-produkter. Udviklingen af den cloudbaserede løsning skal i hvert enkelt tilfælde programmeres/kodes af it-konsulenter i forhold til det enkelte systemer. I forhold til praksis om udvikling af lektiehjælp applikationen, som blot connecter to eller flere personer i et it-miljø (applikation), må udviklingen i [virksomhed1]s tilfælde være mere nyskabende.

Udviklingen af den nye sprogmodel (dikteringsværktøj), som direkte retter sig mod et helt ny segment eller faggruppe må anses for nyudvikling. Der er anvendt betydelige ressourcer til denne udvikling, hvor der er etableret helt nyt sprogmiljø, hvor ord og fagtermer indgår i et helt nyt setup, som Selskabet håber at kunne sælge til advokatbranchen. På tidspunktet for opstart af projektet var der betydelig usikkerhed om tidsforløbet, brug af ressourcer og om dikteringsværktøjerne overhoved vil kunne afsættes til advokatbranchen.

RSR + RSR Admin. site (Realtime Speech Recognition - talegenkendelse benyttet som et skriveredskab).

Der er væsentlig forskel på sprogdomæner i Danmark. [virksomhed1] har tidligere udviklet 2 forskellige sprogmodeller til medicinsk brug, hhv. indenfor de højt specialiserede domæner Radiologi og Patologi.

Disse sprogmodeller indeholder hver ca. 100.000 unikke ord. Til sammenligning indeholder den juridiske sprogmodel ca. 250.000 unikke ord.

De mediciske modeller er beregnet til intern brug på hospitalerne, typisk journalføring, med anvendelse af mange latinske fagudtryk og meget lidt prosa. Den juridiske model benyttes fortrinsvis til korrespondance med et mix af almindeligt dansk og juridisk ordforråd. Der er således betydelig forskel på de 2 brugsscenarier som dels ikke ligner hinanden og dels indebar usikkerhed om hvorvidt tilstrækkelig god genkendelse kunne opnås.

I 2017 udviklede [virksomhed1] en funktionalitet som gør at man kan talegenkende direkte ind i enhver applikation, hvilket er unikt for de løsninger der findes på markedet. Tidligere var det sådan at man kunne talegenkende i et tekstvindue og herfra kunne man så klippe/klistre resultatet ind i den relevante applikation, naturligvis under forudsætning af at applikationen var åben for dette. Ved at udvikle et program der simulerer et keyboard, og benytte dette til at levere den genkendte talestrøm, er det nu muligt at tale direkte ind i enhver applikation. Talegenkendelsen indsættes direkte der hvor markøren placeres – uden undtagelse.

Digital Dictation (V1.2) (Digital diktering kombineret med talegenkendelse). Som det også har fremgået af pressen i de senere år, er det vanskeligt at få læger til at benytte talegenkendelse og derved opnå gevinster som hurtigere opdatering af patientjournalen (patientsikkerhed) og tidsbesparelse (økonomi).

En del af lægens modvilje er at det nu forudsættes at lægen kan navigere rundt i de systemer, som lægesekretæren tidligere tog sig af. Eksempelvis kunne lægen blot diktere at der skulle bestilles blodprøver, aftales ny tid etc. Med indførelse af talegenkendelse er det nu op til lægen at skulle manøvrere forskellige IT-systemer for at udføre diverse bestillinger m.m.

[virksomhed1] har udviklet et system med det bedste fra begge verdener. Lægen kan fortsætte med at diktere på samme måde som man altid har gjort og i baggrunden talegenkendes lægens notat og resultatet sendes til en lægesekretær som blot skal lytte notatet igennem og rette eventuelle fejl. Dette er væsentligt hurtigere end at skrive notatet fra bunden og det friholder lægens tid til at se patienter.

For at lette lægesekretærens gennemlytning /rettelse af notater har [virksomhed1] udviklet en såkaldt ’Karaoke editor’. Dette er en applikation, der synkroniserer audio og tekst, således at en markør dirigeres hen over teksten så lægesekretæren hele tiden kan holde sig ajour med hvor i teksten aflytningen befinder sig. Dette er en væsentlig fordel for lægesekretæren og muliggør aflytning ved op til 2 gange almindelig talehastighed. Udviklingen af synkronisering mellem audio og tekst må betegnes som kompleks.

Efter vores bedste overbevisning findes der ikke et tilsvarende system på markedet.

Det er afslutningsvis relevant at pege på, at Skattestyrelsen den 4. maj 2020 udsendte en Vejledning til revisorer og virksomheder om brug af fremrykket skattekreditordningen (Serienummer E nr. 253) i forbindelse med COVID-19-hjælpepakke.

Skattestyrelsen påpegede i vejledningen, at et forsknings- og udviklingsprojekt generelt skal indeholde et nyhedselement, et element af kreativitet og et usikkerhedsmoment for at opfylde betingelserne for at opnå skattekredit, ligesom der bliver oplistet en række udgifter, som ikke længere anses for fradragsberettigede.

Vedrørende softwareudvikling nævner Skattestyrelsen, at udviklingsprojektet kun kan anses for omfattet af reglerne, hvis projektet indeholder et videnskabeligt eller teknologisk fremskridt.

Det ses ikke at være belæg for en sådan restriktiv (ny)fortolkning, hverken efter bestemmelsen eller praksis i trufne afgørelser af Skatterådet eller Landsskatteretten.

I SKM2020.551.LSR, blev et transportselskab nægtet fradrag for udgifter til udvikling af ny software og hardware, men der var tale om udvikling til internt brug i virksomheden (optimering af interne arbejdsgange/processer).

I nærværende tilfælde er der ikke tale om udvikling af software til brug i egen virksomhed, men derimod nyudvikling af software- og hardwareteknologi, som direkte kan henføres til de produkter, som [virksomhed1] sælger til deres kunder.

I tilfælde af Skattestyrelsens (ny) fortolkning af reglerne - som nævnt i vejledning til revisorer og virksomheder om brug af fremrykket skattekreditordningen – er gældende, skal vi yderligere fremhæve, at de 3 anførte betingelser alle ER opfyldt:

•	Et nyhedselement

-[virksomhed1]s udvikling/produkter er de eneste i Norden og udviklingen i 2017 indeholder nye funktioner og features som f.eks.:

-ProDictation er rent browser baseret og man behøver således ikke at installere et program på sin pc for at benytte det

-En cloudbaseret løsning, hvorefter programmet kan hente lydfilen ned i tekstformat

-Teksten fra talegenkenderen leveres til den valgte applikation ved hjælp af keybord emulering, som gør alle softwaren kan benyttes i alle applikationer.

-Et kommando system og en ”Karaoke Editor”.

-Der er således helt klart et nyhedselement. Allerede fordi der ikke er andre på markedet i Norden, må udviklingen anses at indeholde et nyhedselement.

•	Et element af kreativitet

-Der er på ingen måde tale om rutinemæssig softwareudvikling. Der er anvendt over 1,1 mio. kr. på udvikling, som således klart indikerer, at der er tale om udvikling af kreative og nyskabende løsninger, og ikke blot udvikling af en ”version 2.0”.

•	Et usikkerhedsmoment

-Som med al udvikling af nye produkter/ydelser, er der selvfølgelig en usikkerhed om det bliver en succes og det modtages godt blandt de potentielle kunder m.fl. Således har [virksomhed1] også tidligere oplevet, at det var vanskeligt at få f.eks. læger til at benytte talegenkendelse.

Konklusion

Det er vores samlede opfattelse, at [virksomhed1]s udviklingsprojekter opfylder betingelserne i Ligningslovens § 8B og dermed også berettiger til skattekredit, jf. Ligningslovens § 8X, da udviklingsprojekterne må anses for værende innovative og nytænkende.”

På mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler fremlagde repræsentanten Landsskatterettens afgørelse af 5. maj 2021 i sag 19-0076952.

Selskabets repræsentant har fremsendt bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling. Da bemærkningerne alene vedrører de i datterselskabets sag behandlede udgifter, er bemærkningerne inciteret i datterselskabets sag.

Retsmøde

På retsmødet fastholdt repræsentanten de tidligere fremsatte påstande og anbringender.

Repræsentanten fremlagde en opsummering af selskabets påstande og anbringender.

Repræsentanten oplyste i øvrigt, at de i sagen omhandlede udviklingsomkostninger udgør 37 % af afdelingens samlede tidsregistrering fra medarbejderne.

Endelig gjorde repræsentanten gældende, at spørgsmålet om, hvorvidt der er opnået ny viden, skal vurderes i forhold til selskabets interne vidensniveau, da det ikke er muligt entydigt at afgøre, hvad der udgør kendt viden i andre dele af verden.

Skattestyrelsen fastholdt indstillingen om stadfæstelse.

Skattestyrelsen præciserede, at udviklingsomkostningerne for at være omfattede af ligningslovens § 8 B, bør bære præg af at være eksperimentelle/forsøgsbaserede.

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Udgifter som afholdes til forsøgs- og forskningsvirksomhed i tilknytning til den skattepligtiges erhverv, kan efter den skattepligtiges valg enten fradrages fuldt ud i det indkomstår, hvori de er afholdt, eller afskrives med lige store årlige beløb over dette og de følgende 4 indkomstår i henhold til ligningslovens § 8 B, stk. 1.

I henhold til ligningslovens § 8 X, kan selskaber m.v. og personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed i virksomhedsordningen, anmode told- og skatteforvaltningen om at få udbetalt skatteværdien af underskud, der stammer fra udgifter, der straksafskrives som forsøgs- og forskningsudgifter efter § 8 B, stk. 1, eller afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3. Der kan dog højst udbetales skatteværdien af underskud svarende til de afholdte udgifter.

Selskabet har anmodet om udbetaling af skattekredit efter ligningslovens § 8 X, vedrørende udgifter afholdt af datterselskabet [virksomhed1] ApS, idet selskaberne har anset udgifterne for at være omfattet af bestemmelsen i ligningslovens § 8 B.

Skattestyrelsen har afvist udbetaling af skattekredit med henvisning til, at udgifterne afholdt af datterselskabet ikke er omfattet af ligningslovens § 8 B.

Landsskatteretten har i afgørelse af d.d. vedrørende datterselskabet (j.nr. [...]), truffet afgørelse om, at de af datterselskabet afholdte udgifter ikke er omfattet af ligningslovens § 8 B om forsøgs- og forskningsvirksomhed. Som følge heraf kan der ikke ske udbetaling af skattekredit til moderselskabet, jf. ligningslovens § 8 X.

Landsskatteretten stadfæster den påklagede afgørelse.