Kendelse af 22-12-2021 - indlagt i TaxCons database den 03-02-2022

Journalnr. 21-0008861

Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om genoptagelse af indkomstansættelsen for indkomstårene 2009-2010.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse

Faktiske oplysninger

Skattestyrelsen afviste i afgørelse af 3. december 2020 i medfør af kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1, at klageren kunne blive omfattet af forskerskatteordningen, idet klageren havde været fuldt skattepligtig til Danmark indenfor 10 år forud for ansættelsen.

Klageren anmodede den 18. november 2019 Skattestyrelsen om at genoptage skatteansættelserne for indkomstårene 2009 til 2010 med henblik på at få ændret registreringen som fuldt skattepligtig.

Skattestyrelsen traf den 29. oktober 2020 den påklagede afgørelse om afslag på ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2009 til 2010.

Klageren rejste i 2006 til USA som led i sin uddannelse.

Klageren har den 9. januar 2007 sendt følgende meddelelse til SKAT:

”I august 2006 stiftede jeg sammen med en amerikansk ven et softwarefirma i USA. Jeg studerer og bor for tiden i USA som et led i min uddannelse. Firmaet har endnu ikke tjent nogen penge eller haft nogen udgifter, og jeg er derfor usikker på hvad jeg skal opgive til SKAT af informationer. Er der nogen regler, som jeg bør holde øje med?”

SKAT har i besvarelse af 17. januar 2007 oplyst følgende til klageren:

”Vejledende besvarelse: I relation til virksomheden i USA, er det nok de amerikanske myndigheder der skal kontaktes, såfremt virksomheden ikke agerer på det Danske marked. Vedrørende din personlige indkomst, bør du undersøge om du er fuldt- eller begrænset skattepligtig til Danmark. Opmærksomheden henledes i den forbindelse på din skattemappe på www.skat.dk ”

Klageren har igen den 1. marts 2007 henvendt sig til SKAT med følgende spørgsmål:

”Jeg skal studere i USA til sommer og jeg kom til at tænke på; om jeg skal betale skat af det jeg tjener (som ikke er ret meget og som jo er sat efter det amerikanske skatteniveau).”

SKAT sendte følgende svar den 20. marts 2007:

” Før vi kan svare på om du skal betale skat i Danmark af indtægter optjent i USA under studieophold i USA skal vi vide om du bevarer rådighed over en bolig/værelse i Danmark mens du er i USA.

Hvis du bevarer bolig i Danmark vil du fortsat være skattepligtig til Danmark af hele din indtægt uanset hvilket land indtægten stammer fra. Du kan så blive omfattet af forskellige regler om nedslag i den danske skat i forhold til løn optjent i udlandet efter ligningslovens § 33 A eller overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning mellem Danmark og USA.

Hvis du ikke har nogen bolig til rådighed i Danmark vil den almindelige skattepligt ophøre og du vil kun være skattepligtig i Danmark af indtægter fra kilder i Danmark som f.eks. SU, ejendom efter reglerne i kildeskattelovens § 2.

Jeg vedlægger et skema som vi bruger når vi tager stilling til om din almindelige skattepligt ophører og link til regler ved flytning til udlandet og regler når man skal studere i udlandet.

Skatten når du flytter til udlandet:

http:// www.skat.dk/display.aspx?oID = 119277 & vID = 200883 & hold = 1

Skatten ved arbejde i udlandet:

http:// www.skat.dk/display.aspx?oID = 87625 & vID = 200447 & hold = 1

Studere i udlandet:

http:// www.skat.dk/SKAT.aspx?oID = 168210 & vID = 200371”

Klageren er for 2008 i skatteforvaltningens slutsystem registreret som udrejst til USA pr. 28. september 2008, men samtidigt med skattepligts kode 1 – fuld skattepligt til Danmark. Klageren har frameldt sig sine forældres adresse den 11. oktober 2008. Klageren er i det centrale skatteyderregister ligeledes registreret som fraflyttet pr. 11 oktober 2008.

Klageren er sammen med sin hustru og børn flyttet til sine forældres adresse igen pr. 15. november 2019 og indtil den 1. juni 2020, hvor klageren og dennes familie er flyttet til en naboadresse.

Af klagerens årsopgørelse nr. 2 for indkomståret 2008 dannet den 26. marts 2009 fremgår bl.a.:

”Du modtager denne årsopgørelse fordi, der er ændret skatteansættelse med henvisning til tidligere meddelelse/aftale.”

(...)

”Skattepligtens ophør 28.9.2008

Skattepligtige dage 272”

Klagerens skattepligtige indkomst er dernæst omregnet til helårsindkomst med nedslag for perioden uden skattepligt, jf. personskattelovens § 14, stk. 1.

Klageren er for indkomstårene 2009-2010 registreret som fuldt skattepligtig til Danmark. Årsopgørelserne for 2009-2010 har været tilgængelige i klagerens skattemappe senest den 20. juli i det efterfølgende indkomstår.

Ved udskrivningen af årsopgørelserne for 2009-2010 er [by1] Kommune anført som skattekommune og med fuldt personfradrag.

I årsopgørelsen for indkomståret 2009 fremgår en renteindtægt på 1.511 kr.

Af årsopgørelsen for 2010 fremgår, at klageren får udbetalt 1.300 kr. som kompensation for forhøjede afgifter (grøn check). Beløbet er overført til klagerens NemKonto med dispositionsdato den 28. marts 2011.

Af årsopgørelsen for 2011 fremgår, at klageren er udgået af mandtal, da der ingen skattepligt var.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har givet afslag på anmodningen om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2009-2010.

Skattestyrelsen har bl.a. anført følgende i afgørelsen:

”Dine oplysninger

Du har oplyst, at du den 18. november 2019 har snakket med en person i SKAT, der har oplyst at systemet har anset dig som fuldt skattepligtig i både 2009 og 2010, selvom du står som udrejst hos både SKAT og i CPR-registeret fra oktober 2008 og det eneste der var på årsopgørelserne i disse år var renteindtægter fra din danske bankkonto.

Sagens oplysninger

Det fremgår af CPR-registret at du den 11. oktober 2008 er udrejst til USA.

Ifølge vores personregister har du den 11. oktober 2008 frameldt dig adressen [adresse1], [by2] og tilmeldt dig igen den 15. november 2019.

Årsopgørelserne for 2008-10 er adresseret til [adresse1], hvor dine forældre er tilmeldt.

Du har for 2008 modtaget to årsopgørelser henholdsvis den 12. og 26. marts 2009. Den første årsopgørelse indeholder en oplysning om, at du skal henvende dig til et skattecenter eller kommunens borgerservice, hvis du ikke skal betale skat til Danmark for hele indkomståret.

Dette er formentlig sket den 26. marts 2009, hvor der er dannet en ny årsopgørelse for 2008, hvoraf blandt andet fremgår, at skattepligten er ophørt pr. 28. september 2008.

Årsopgørelse 2009 tilgængelig på skat.dk den 5. marts 2010. Resultat +/- 0 kr.

Årsopgørelse 2010 tilgængelig på skat.dk den 4. marts 2011. Skat til udbetaling 1.300 kr.

Årsopgørelsen 2011 tilgængelig på skat.dk den 8. marts 2012 – ingen skattepligt, udgår af mandtal.

(...)

Du har foretaget følgende indberetninger til os via internet:

26.03.09 e-mail indberettet/dannet, mobil nr. indberettet og papirårsopgørelse fravalgt

15.03.10 papirårsopgørelse fravalgt

18.04.11 papirårsopgørelse fravalgt

17.03.14 papirårsopgørelse fravalgt

Skattestyrelsen (tidligere SKAT) har blandt andet sendt dig følgende mail via din skattemappe:

28.03.09 information om årsopgørelse

17.08.09 oplysning om indbetaling af restskat

10.03.10 information om årsopgørelse

15.11.10 information om forskud

08.03.11 information om årsopgørelse

03.11.11 information om forskud”

Begrundelse vedrørende særlige omstændigheder

Fristen for ordinær genoptagelse af dine skatteansættelser for 2009 og 2010 udløb den 1. maj henholdsvis 2013 og 2014. Såfremt dine skatteansættelser for 2009-10 skal ændres, skal en af betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 og fristen i § 27, stk. 2 være opfyldt.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 giver muligheden for ekstraordinær genoptagelse forudsat, at en eller flere af betingelserne i stk.1, nr. 1-8 er opfyldt.

I denne sag er det relevant, hvorvidt du kan opfylde betingelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 om, at der skal foreligge særlige omstændigheder.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 er ifølge forarbejderne tiltænkt et snævret anvendelsesområde. Særlige omstændigheder kan foreligge, hvis Skattestyrelsen har begået en fejl eller har foretaget en åbenbart urimelig skønsmæssig ansættelse.

Dette vurderes ikke af være tilfældet i denne sag, da der ingen steder i vores systemer fremgår, at du i forbindelsen med fraflytningen eller senere har indsendt dokumentation og anmodet om at skattepligten til Danmark skulle ophøre, hvorfor Skattestyrelsen ikke har haft mulighed for at vurdere skattepligten på daværende tidspunkt.

Afsnit C.F.1.2.3 i Den juridiske vejledning omhandler spørgsmålet om hvornår skattepligten til Danmark ophører ved fraflytning. Det fremgår blandt andet at hvis en person, der har boet hos sine forældre midlertidigt (i en kortere periode) flytter til udlandet uden at etablere fast bopæl der, vil den pågældende normalt anses for at have opretholdt sin bopæl i Danmark, hvis boligmuligheden hos forældrene bevares under udlandsopholdet. Se SKM.2001.22.LSR.

Om skattepligten ophører afgøres ud fra, om den skattepligtige har bevaret bopæl her i landet i henhold til kildeskattelovens § 1, stk.1, nr. 1.

Ved fraflytningen havde du bopæl hos dine forældre på [adresse1], [by2]. Denne adresse er i forbindelse med fraflytningen til USA oplyst som kontaktadresse. Da du kommer tilbage til Danmark tilmelder du dig igen på adressen [adresse1].

På grundlag af de foreliggende oplysninger er det Skattestyrelsens vurdering, at du i 2008 har opretholdt boligmuligheden i Danmark og dermed fuld skattepligtig til Danmark.

Selvom Skattestyrelsen havde fået en særskilt meddelelse fra folkeregistret vedrørende din udrejse til USA i 2008, havde dette ikke umiddelbart medført at din skattepligt til Danmark var ophørt.

Dette begrundes med, at for at Skattestyrelsen kan vurdere en borgers skattepligt skal der en særskilt sagsbehandling til og dermed vurdering af borgerens skattepligtsforhold. Denne vurdering kan kun finde sted, hvis borgerne retter henvendelse til Skattestyrelsen og indsender den fornødne dokumentation herfor.

I fraflytningssituationer er det borgeren, der bærer bevisbyrden for, at skattepligten skal ophøre. En adresseændring i folkeregisteret er ikke en fornøden oplysning eller dokumentation for, at skattepligten er ophørt eller ønskes ophørt af borgeren.

Din repræsentant har anført i brevet af 19. juli 2020, at din skattepligtsstatus i 2010 er ændret til begrænset skattepligt uden forudgående dialog og at dette kunne antyde, at registreringen som fuldt skattepligt i 2009 eller 2010 ikke har været retvisende.

Ifølge vores systemer er der ikke ændret i skattepligten for 2009 og 2010, hvor du står opført som fuldt skattepligtig.

Begrundelse vedrørende reaktionsfristen

Skattestyrelsen kan kun give tilladelse til ekstraordinær genoptagelse for indkomstårene 2009-10, hvis du har bedt om genoptagelse senest 6 måneder efter, at du har fået kendskab til det forhold, der begrunder en ekstraordinær genoptagelse ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Skattestyrelsen har modtaget din anmodning den 18. november 2019. For at kunne overholde fristen i § 27, stk. 2, 1. pkt. forudsætter det, at du først den 18. maj 2019 eller på et senere tidspunkt er kommet til kendskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.

Denne forudsætning anses ikke for opfyldt, da årsopgørelserne for 2009-10 har været tilgængelige i TastSelv efter reglerne for udsendelse af årsopgørelser i de pågældende år. Se eventuelt byretsdom af 10. juni 2015 – SKM2015.433.BR.

Skattepligten fremgår af dine årsopgørelser.

Det fremgår endvidere af din årsopgørelse for 2010 at du har fået 1.300 kr. indsat på din Nem-konto til disposition den 28. marts 2011. Udbetalingen vedrører kompensation for forhøjede afgifter (grøn check). I henhold til lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter kan denne kompensation kun modtages, hvis man er fyldt 18 år og er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1 eller samme lovs afsnit 1 A (grænsegænger)

Det fremgår af årsopgørelsen for 2011, at der ingen skattepligt er og at du udgår af mandtal.

Det er Skattestyrelsens vurdering, at det allersenest i marts 2012 i forbindelse med dannelse og udsendelse af årsopgørelsen for 2011 er kommet dig til kundskab, at du for de tidligere år har været registreret som fuld skattepligtig til Danmark og dermed er reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 ikke overholdt.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsen tilpligtes at genoptage skatteansættelsen for indkomstårene 2009-2010. Til støtte for den nedlagte påstand er følgende anbringender gjort gældende:

”(...)

I forbindelse med [person1]s tilbageflytning til Danmark i 2019 bliver han gjort opmærksom på af hans skatterådgiver, at hans årsopgørelser for 2009 og 2010 ikke er korrekte, da han fejlagtigt er registeret som fuld skattepligtig i disse indkomstår. Denne fejlagtige behandling af indkomstårene vil medføre, at kravet efter Kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1, formelt af Skattemyndighederne ikke anses som værende opfyldt (se bilag 2). Det har naturligvis store økonomiske konsekvenser for [person1], som faktisk opfylder betingelser for at anvende kildeskattelovens § 48 E-F, da hans fulde skattepligtigt var ophørt på udrejsetidspunktet.

Nærværende klage omhandler Skattestyrelsens beslutning om ikke at imødekomme skatteyders anmodning om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for 2009 og 2010.

Hvis genoptagelsesanmodningerne ikke imødekommes, vil det medføre et estimeret økonomisk tab på 1,5 mio. kr. for [person1] - som følge af den merskat han skal betale - hvis han ikke bliver omfattet af beskatning efter Kildeskattelovens § 48 E-F på grund af fejlregisteringen i indkomstårene 2009 og 2010 (se bilag 3).

[person1] fraflyttede den 11. oktober 2008 Danmark for at bosætte sig i USA med hensigten om en permanent fraflytning fra Danmark. [person1] er på dette tidspunkt færdiguddannet og fraflytter sit barndomshjem. [person1] ønsker at flytte til USA for at beskæftige sig med IT-branchen som følge af stiftelse af sit eget "softwarefirma". Det er ligeledes oplyst til Skattestyrelsen forud for hans fraflytning. Det fremgår af CPRregisteret, at [person1] som skatteyder har frameldt sin danske adresse den 11. oktober 2008, hvilket under normale omstændigheder anvendes af Skattestyrelsen, som registrering af ophør af skattepligt til Danmark.

Det er endvidere ligeledes afgørende for Skattestyrelsen i forbindelse med skattepligtsindtræden, hvor Skattemyndighederne igen lægger vægt på folkeregistreringen. Af årsopgørelsen for indkomståret 2008 (se bilag 4), fremgår det, at Skattestyrelsen har registeret skattepligts ophør den 28. september 2008, hvorefter [person1] efter normale omstændigheder vil have status som begrænset skattepligtig. [person1] har derfor været af den opfattelse, at hans afregistrering hos Skattestyrelsen var sket. Der kan derfor ikke pålægges [person1] et ansvar for eller grund til at tro, at Skattestyrelsen efterfølgende ændrer hans skattestatus for indkomstårene 2009 og 2010 (se bilag 5/6) til fuld skattepligtig, for igen at ændre det tilbage til begrænset skattepligtig for indkomståret 2011 (se bilag 7). Det vidner som oplyst om en sagsbehandlingsfejl hos Skattestyrelsen, som naturligvis bør rettes af Skattestyrelsen henset til de økonomiske konsekvenser, dette har for skatteyderen.

I forbindelse med tilbageflytningen i slutningen af 2019 flytter [person1] og hans familie midlertidigt ind hos [person1]s forældre, hvorfor de bliver registreret på denne adresse for at få sygesikringskort m.v. på plads for hele familien. Det er kun for en midlertidig periode, at [person1] og hans familie bor hos hans forældre.

Dette for at gøre flytningen til Danmark mere overskuelig for familien med små børn. [person1]s forældre har plads i deres hus til midlertidigt at hjælpe familien. [person1] og hans ægtefælle kunne dermed vente med at skulle håndtere køb af bolig i Danmark, imens de stadigvæk opholdte sig i USA. Der er således ikke tale om, at [person1] har haft sine forældres bolig til rådighed under sine mere end 10 år i USA. Der er heller ikke tale om, at [person1]s forældre ønsker at dele deres bolig med [person1] og hans familie siden hans fraflytning fra Danmark. Det er derfor ikke korrekt, hvad Skattestyrelsen skriver i deres afgørelse omkring [person1]s boligforhold i forbindelse med hans fra- og tilflytning til Danmark. Endvidere underskrev [person1] og hans ægtefælle købsaftalen d. 28. november 2019 på deres nuværende hus, beliggende på adressen [adresse2], [by2], med overtagelse d. 1. juni 2020.

Skatteyder er i 2009 og 2010 anset som fuld skattepligtig på sine respektive årsopgørelser på trods af, at der er meldt fraflytning til CPR-registeret, og han i indkomståret 2008 anses for begrænset skattepligtig efter hans fraflytning til USA. Af årsopgørelserne fremgår udelukkende mindre renteindtægter, som ikke resulterer i nogen skattebetaling i Danmark. Danmark har ikke beskatningsretten til renteindtægterne efter fraflytning, og disse er medtaget i USA til beskatning i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten. Der er således ikke ændringer i skatteansættelserne, da den beregnede skat for indkomstårene 2009 og 2010 på nuværende tidspunkt allerede er 0 kr. Skattestyrelsen vil således ikke opleve tab af skatteprovenu ved at ændre skattepligtsstatus på årsopgørelserne for indkomstårene 2009 og 2010 til begrænset skattepligt. [person1] har dog et tab på 1,5 mio. kr., såfremt årsopgørelsen ikke ændres til den korrekte skattepligtsstatus. Det kan ikke være Skattestyrelsens hensigt at lave ukorrekt sagsbehandling, og ikke at forholde sig til de faktiske omstændigheder, som vil medføre store økonomiske tab for skatteyderen.

[person1] har i forbindelse med sin tilflytning til Danmark i 2019 været i kontakt med Skattestyrelsen og via telefon fået bekræftet, at han var registreret som udrejst i både Skattestyrelsens systemer og CPR-registeret. Skattestyrelsen får dog ikke gennemført den faktiske afregistrering på vegne af [person1] for indkomstårene 2009 og 2010.

I 2011 fremgår det af årsopgørelsen, at der ingen skattepligt er, hvorfor skatteyder udgår af mandtal i Skattestyrelsens system. Denne ændring fra fuld skattepligt i 2010 til ingen skattepligt i 2011 kan ikke tillægges nogen disposition fra [person1]s side. Selve ændringen er tilsyneladende sket på Skattestyrelsens eget initiativ - dog forsinket i forhold til [person1]s reelle fraflytning den 11. oktober 2008. Der er ingen af de faktiske forhold, der kan begrunde en senere afregistrering i 2011 af Skattestyrelsen. De faktiske forhold er fuldstændig de samme, som da [person1] fraflyttede i 2008. Af årsopgørelsen for 2008, som er dateret den 26. marts 2009 fremgår det som nævnt ovenfor endvidere, at skattepligten er ophørt den 28. september 2008, hvorfor det virker besynderligt, at Skattestyrelsen af eget initiativ ændrer 2009 og 2010 uden yderligere kommunikation til [person1]. I tillæg dertil er der ligeledes ingen kommunikation sendt til [person1] vedrørende indkomståret 2011. Sagsbehandlingsfejl sker også hos Skattestyrelsen, og det bør derfor være muligt at rette disse, således at skatteyderen ikke lider et ekstraordinært stort økonomisk tab på denne baggrund.

3. Argumentation for påstand

Hjemmelsbetragtning

I henhold til Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2, der vedrører ordinær genoptagelse af en persons skatteansættelser, skal en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat - senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb - fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, giver dog mulighed for ekstraordinær genoptagelse af en skatteansættelse, forudsat at en eller flere betingelser i stk. 1, nr. 1-8 er opfyldt.

Efter Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, kan skatteforvaltningen give tilladelse til ændring af tidligere skatteansættelser som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder. Af DJV, afsnit A.A.8.2.2.2.2.8 fremgår det, at det eksempelvis kan være myndighedsfejl, svig fra tredjemand eller helt særlige uforudsigelige tilfælde, der ikke kan bebrejdes borgeren.

Efter Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er den generelle reaktionsfrist senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er blevet bevidst om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i Skatteforvaltningslovens § 26.

Skatteforvaltningen har efter Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 5. pkt. ekstraordinær mulighed for at behandle en anmodning om genoptagelse af en skatteansættelse, selv om den er modtaget efter udløbet af den generelle frist efter Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., hvis særlige omstændigheder taler herfor. Denne mulighed er tidligere anvendt i andre sager, hvor anmodning om ekstraordinær genoptagelse i første omgang er blevet afvist af Skattestyrelsen på trods af særlige omstændigheder, hvor det ud fra en samlet vurdering, må anses som åbenbart urimeligt at fastholde den oprindelige skatteansættelse. Se bl.a. afgørelse fra [Skatteankenævnet], sagsnummer [...], hvor Skatteankenævnet gav skatteyder ret i, at der var tale om særlige omstændigheder, som skatteyder bl.a. ikke havde indflydelse på. I afgørelsen lægger nævnet bl.a. vægt på, at det på trods af skatteydernes manglede dispositioner vil føre til et urimeligt resultat og have store økonomiske konsekvenser for skatteyderen, såfremt ekstraordinær genoptagelse ikke er mulig - uanset 6 måneders fristen var overskredet. Derfor fremhævede nævnet, at en ekstraordinær genoptagelsesanmodning efter Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, skal vurderes i sammenhæng med både de konkrete forhold, men også de afledte

økonomiske konsekvenser.

Det er endvidere i lovforarbejderne specifikt tilkendegivet, at Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, er indsat for at give mulighed for at tillade adgang til ekstraordinær genoptagelse til gunst for borgeren, når det vurderes, at forholdene i særlig grad taler herfor, herunder at det vil føre til et urimeligt resultat, såfremt ændringen ikke foretages.

Skattestyrelsen har endvidere forelagt et anbringende om, at skatteyders fulde skattepligt til Danmark ikke er ophørt i forbindelse med fraflytningen den 11. oktober 2008. Dette selvom årsopgørelsen for 2008 indikerer skattepligtsophør, og [person1] har tilkendegivet sin hensigt om at fraflytte Danmark permanent. Han bor i mere end 10 år i USA og fraflytter sit barndomshjem. Endvidere bliver [person1] amerikansk statsborger under sit ophold i USA, hvilket underbygger den subjektive hensigt om at bosætte sig i USA. Det faktum, at [person1] og hans familie midlertidigt flytter ind hos hans forældre, mens de finder bolig i Danmark kan umuligt bevirke, at hans fulde skattepligt ikke er ophørt tilbage i 2008. Det lader til, at Skattestyrelsen forsøger at finde argumenter for deres sagsbehandlingsfejl for indkomstårene 2009 og 2010, i stedet for at rette fejlene. Dette virker besynderligt, da ændringen ikke medfører noget skattemæssigt provenutab og burde være en formssag for Skattestyrelsen, når der er tale om en anmodning fra skatteyder om at tilrette fejlen.

I henhold til KSL § 1, stk. 1, nr. 1, anses personer, der har bopæl her i landet, for fuld skattepligtige til Danmark.

Det er i DJV afsnit C.F.1.2.3 specificeret, at "Hvis en person, der har boet hos sine forældre midlertidigt (i en kortere periode) flytter til udlandet uden at etablere fast bopæl der, vil den pågældende normalt anses for at have opretholdt sin bopæl i Danmark, hvis boligmuligheden hos forældrene bevares under udlandsopholdet..." Den afgørelse, som Skattestyrelsen henviser til i afgørelse af 29. oktober 2020, omhandler dog en situation, hvor udlandsopholdet har en meget kort varighed (6 måneder), og kan slet ikke sammenlignes med eller har samme faktum som i [person1]s sag. Når [person1] har opholdt sig mere end 10 år i USA, må han alt andet lige have etableret bopæl dér. At han i 2008 flytter direkte fra hans forældres bopæl til USA og efterfølgende flytter midlertidigt tilbage til sin forældres adresse kan på ingen måde være et argument for fuld skattepligt til Danmark. Det vil være umuligt for Skattestyrelsen at finde en afgørelse, hvor en skatteyder - der fraflytter sit barndomshjem og flytter permanent til udlandet - bor i udlandet i mere end 10 år og stifter familie der, stadig anses for at have bolig hos sine forældre og være fuld skattepligtig til Danmark i hele perioden. Så vil alle, som fraflytter Danmark kunne have bopæl hos deres familie og fortsat være fuldt skattepligtige, selvom de udvandrer og er væk i mere end 10 år. Det vil ikke give mening og er ikke den praksis, som er beskrevet i henhold til Kildeskattelovens § 1 om fuld skattepligt. Endvidere har Skattestyrelsen på ingen måde vurderet [person1]s subjektive hensigter og permanente fraflytning i 2008 eller set på de generelle betingelser for ophør af fuld skattepligt. Det lader til, at Skattestyrelsen bevidst leder efter argumenter for ikke at skulle anerkende sagsbehandlingsfejl for indkomstårene 2009 og 2010. Når faktum gennemgås, er der ingen tvivl om, at [person1]s fulde skattepligt er ophørt i 2008.

Der er tale om praktiske forhold, der fører til, at [person1] flytter retur til sine forældre med sin familie. Det er dog vores umiddelbare vurdering, at Skattestyrelsens argument for, at skatteyder skulle have bibeholdt rådighed over bolig i Danmark, fordi han flytter fra hans forældres adresse i 2008 og tilbage til samme adresse i 2019, vil være en skærpelse af praksis omkring ophør af fuld skattepligt. Særlig henset til, at det i DJV afsnit C.F.1.2.3 er specificeret, at:

"Det afgøres i øvrigt ud fra en konkret vurdering, om den pågældende har bevaret sin bopæl hos forældrene ved fraflytningen fra Danmark. ...Det har ingen selvstændig betydning, hvis personen f.eks. af praktiske grunde opretholder en postadresse hos forældrene, hvis det i øvrigt står klart, at personen ikke længere har til hensigt at bo hos forældrene."

Endvidere og med stærk sammenhæng til nærværende sag, specificeres det endvidere i DJV-afsnit C.F.1.2.3:

"Omvendt, hvis det står klart at personen, efter fraflytning fra Danmark, har til hensigt varigt at bosætte sig i et andet land, vil en atypisk eller mere diffus rådighed over bolig f.eks. gennem forældre eller anden familie ikke kunne statuere fortsat bopæl her i landet."

Der kan ikke være tvivl om, at [person1] har haft til hensigt at bosætte sig i USA ved fraflytningen fra Danmark tilbage i 2008, hvorfor den konkrete vurdering af de subjektive hensigter ved fraflytningen samt udlandsopholdets længde må veje tungere end det forhold, at det er den samme adresse som skatteyder henholdsvis flytter fra og til i 2008 og 2019.

På baggrund af ovenstående, ses der ikke at være grundlag for at statuere, at skatteyder har bevaret den fulde skattepligt til Danmark under udlandsopholdet. Endvidere er det på årsopgørelsen for 2008, som er dateret den 26. marts 2009, specificeret, at den fulde skattepligt er ophørt den 28. september 2008. Dette erkender Skattestyrelsen ligeledes i deres afgørelse (se bilag 1).

4 SKATTEYDERS FORHOLD

I Skattestyrelsens forslag til afgørelse lægges der vægt på, at det ikke er Skattestyrelsen, der har begået fejl og tillægger det anseelig betydning, at skatteyder ikke har reageret på de automatisk udstedte skatteansættelser for 2009 og 2010.

Selvom borgeren formelt er forpligtet til at reagere, så er det tvivlsomt, hvorvidt det kan forventes, at en bonus pater borger reagerer på en årsopgørelse, som udelukkende indeholder ikke væsentlig kapitalindkomst, som endvidere ikke resulterer i nogen reel skattebetaling. Desuden må det også anses som tvivlsomt, hvor mange borgere, der reelt kender til forskellen på fuld og begrænset skattepligt, og hvor denne information fremgår af årsopgørelsen. Endvidere er det på årsopgørelsen for 2008, som er dateret den 26. marts 2009, specificeret, at den fulde skattepligt er ophørt den 28. september 2008. Sammenholdt med, at skatteansættelserne for 2009 og 2010 udviser 0 i beregnet skat, er det svært at finde årsager til, hvorfor skatteyder skulle have reageret. Denne adfærd afviger objektivt set ikke fra, hvad man under de givne forhold kan kræve af den pågældende. Det kan dog tillægges Skattestyrelsen som lignende myndighed ansvar for, at såfremt skattestatus ændres fra 2008 til indkomstårene 2009 og 2010 og så tilbage igen 2011, har det fornødne grundlag for at foretage disse ændringer. Der er af Skattestyrelsen ikke fremkommet nogen begrundelse for, hvorfor de i 2008 anser skatteyder for at være begrænset skattepligtig for herefter på eget initiativ - uden at kontakte skatteyder - ændrer dette til fuld skattepligtig for 2009 til 2010 for dernæst at ændre det tilbage til begrænset skattepligtig i 2011. Dette uden på noget tidspunkt at kontakte [person1] eller bede om konkrete oplysninger fra [person1] til at ændre vurdering i de forskellige indkomstår. Det kan ikke bero på skattemyndighedens sagsbehandler enerådigt at ændre skattepligtsstatus uden nogen form for dokumentation fra skatteyderen, og det kan ikke være korrekt sagsbehandling fra skattemyndighedens side ved blot at henvise til årsopgørelserne og lade det være op til skatteyder selv at finde ud af at reagere, når Skattestyrelsen laver ændringer af sådan en karakter. Der kan ikke herske nogen tvivl om, når forløbet gennemgås, at der er sket sagsbehandlingsfejl hos Skattestyrelsen.

Skattestyrelsen er af den opfattelse, at den formelle reaktionsfrist efter Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, anses som overskredet, fordi tidspunktet for udstedelsen af årsopgørelsen vurderes som det øjeblik, hvor forholdet om fejlagtig registreret skattepligt kommer skatteyder til kundskab.

Det er vores opfattelse, at der ligeledes kan argumenteres for, at det ikke er kommet skatteyder til kundskab, før skatteyder reelt forstod omfanget af den fejlagtige registrerede skattepligt. Hvis der er tvivl, eller systemmæssige bagateller, der fører til en væsentlig forringelse af skatteyders skatteansættelse, bør det være sådanne situationer, som Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, er indført for at afhjælpe. Dette skal ydermere ses i forhold til det uretmæssige store økonomiske tab, som skatteyder lider som følge af en sagsbehandlingsfejl, der strider imod de faktiske forhold.

Vi skal desuden gøre opmærksom på, at fastlæggelsen af kundskabstidspunktet som udgangspunkt skal ske på grundlag af borgerens konkrete subjektive kendskab til de nødvendige oplysninger, jf. DJV, afsnit A.A.8.2.2.2.4. Skattestyrelsen gør opmærksom på, at Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, er tiltænkt et snævert anvendelsesområde. Vi er enige om, at det fremgår både af forarbejder til loven samt DJV.

Vel vidende at Karnovs noter ikke kan anvendes som retskilde, er det interessant, at flere eksperter, samt forfatteren til Karnovs redaktionelle noter til Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, erfarer følgende:

"...det er vigtigt at holde fast i, at ordvalget i loven ikke er formuleret som ”ganske særlige omstændigheder ”, men blot ”særlige omstændigheder”, og tilmed at genoptagelse skulle kunne bygge på helt konkrete og individuelle forhold. Derfor synes praksis omkring reglen ud fra en række afgørelser at være blevet alt for ”snæver” set i forhold til lovens ånd, herunder motiverne, baggrunden og forudsætningen, samt herunder ved udvidelsen i 2003 og som videreført i skatteforvaltningsloven. Det er en bestemmelse, som af hensyn til retssikkerheden skulle kunne lukke op for individuelle sager, hvor der var særlige konkrete omstændigheder, og hvor der ikke skulle ”generaliseres” fra den ene sag til den anden, men der skulle alt efter det individuelle sagsforhold kunne accepteres en genoptagelse efter konkret skøn.

Skattestyrelsen afgørelse af 29. oktober 2020 lægger, alt andet lige, op til en generaliseret fortolkning, hvor der fokuseres på generiske detaljer, såsom udstedelse af årsopgørelserne og de heraf fastsatte reaktionsfrister.

Det er entydigt, at Skatteyder har meldt fraflytning fra folkeregisteret i forbindelse med sin fraflytning i 2008, hvor der i CPR-registeret er registreret fraflytning den 11. oktober 2008.

Skatteyders subjektive hensigter samt længden af opholdet i USA viser, at skatteyder har haft en reel hensigt om at bosætte sig i USA efter fraflytningen den 11. oktober 2008. Den omstændighed, at skatteyder uvidende har været registreret som fuld skattepligtig i perioden 2009-2010 i Skattestyrelsens systemer, bør ikke gå forud, eller stå alene, henset til de faktiske forhold.

Desuden vil vi også henlede opmærksomheden på, at skatteyder fra skatteåret 2011 skiftede status til at være registreret som begrænset skattepligt – tilsyneladende uden forhenværende dialog med Skattestyrelsen – hvilket kunne antyde, at registreringen som fuld skattepligt i skatteårene 2009 eller 2010 ikke har været retvisende eller korrekt for Skattestyrelsen side. Det er endvidere betænkeligt, at Skattestyrelsen henviser til, at Skatteyder skulle have reageret ved modtagelse af senere årsopgørelser, når der på 2008 årsopgørelsen, som er dateret 26. marts 2009 fremgår, at skatteyders skattepligt er ophørt den 28. september 2008. En omstændighed, der ligeledes er nævnt af Skattestyrelsen i deres afgørelse af 29. oktober 2020.

I forhold til anvendelsesområdet for bestemmelsen i Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, (daværende Skattestyrelseslovs § 35, stk. 1, nr. 8), fremgår det af lovforarbejderne til L 2003-06-02 nr. 410, at:

"Der kan således efter en konkret vurdering af de foreliggende omstændigheder, herunder sagens karakter og den skattepligtiges personlige forhold, gives dispensation, således at en anmodning om genoptagelse behandles, uanset at denne er indgivet mere end 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder den ekstraordinære ansættelse."

Det er endvidere anført, at bestemmelsen netop er tiltænkt situationer, hvor de normale reaktionsfrister må anses at medføre en urimelig skattemæssig position for skatteyder:

"Ændring af ældre skatteansættelser kan hermed tillades efter en konkret bedømmelse af forholdene. Bestemmelsens anvendelsesområde er primært tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive betingelser i bestemmelsens øvrige punkter, og hvor det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen."

Ved vurderingen af, om der foreligger særlige omstændigheder, er der desuden specificeret følgende retningslinjer, som isoleret set ikke er opfyldt, hvis der udelukkende kigges på ansættelserne for 2009 og 2010. Men hvis effekten af de fremadrettede følgevirkninger, som den fejlagtige skattepligtsstatus på årsopgørelserne for 2009 og 2010 har for skatteyder, så fører det til en væsentlig indkomstændring, som skatteyder udsættes for efter sin tilflytning i 2019. Derfor har denne inferiøre administrative omstændighed tilbage i 2009 og 2010, alt andet lige, væsentlig betydning for den fremadrettede skatteansættelse for skatteyder.

I lovforarbejderne til L 2003-06-02 nr. 410 er der endvidere anført nedenstående retningslinjer for at afdække, hvad der skal forstås ved begrebet "særlige omstændigheder".

"Ved vurderingen af, om der foreligger særlige omstændigheder, der kan give anledning til en ekstraordinær skatteansættelse, kan det tillægges vægt, om skatteansættelsen har væsentlig betydning for den skattepligtige. Er der således tale om en indkomstændring på mere end 5.000 kr., vil dette tale for genoptagelse af ansættelsen. Vedrører det forhold, der begrunder ansættelsens foretagelse, flere indkomstår, skal der foretages en samlet vurdering, således at en indkomstændring for samtlige indkomstår på i alt 5.000 kr. eller mere ligeledes normalt vil tale for, at anmodningen om genoptagelse imødekommes."

Helt konkret nævnes det i lovforarbejderne til L 2003-06-02 nr. 410, at:

"Ved vurderingen af, om der foreligger særlige omstændigheder, der kan give anledning til en ekstraordinær skatteansættelse, kan det tillægges vægt, om skatteansættelsen har væsentlig betydning for den skattepligtige. Det er en betingelse for genoptagelse i henhold til lovens nr. 8, at den skattepligtige dokumenterer eller sandsynliggør, at ansættelsen materielt er forkert."

Henset til at det ikke er entydigt, hvornår den fejlagtige registrering hos Skattestyrelsen er kommet skatteyder til kundskab samt hjemlen til at bryde reaktionsfristen på de 6 måneder efter Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, er det på vegne af skatteyder vores opfattelse, at der som minimum foreligger særlige omstændigheder og faktiske forhold, der bør begrunde accept af anmodning om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for 2009 og 2010.

5 SAMMENFATTENDE KONKLUSION

Den konkrete sag omhandler fejlagtig sagsbehandling og et systemmæssigt forhold, som får utilsigtede konsekvenser for skatteyder, der omhandler skattepligtsstatus i skatteår, hvor skatteansættelserne udviser 0 i beregnet skat. Skattestyrelsen henviser i deres sagsfremstilling til, at skatteyder skulle have reageret på disse ansættelser, selvom skatteyder tidligere havde modtaget skriftlig bekræftelse på, at skattepligten var ophørt den 28. september 2008.

Endvidere er det vores opfattelse, at Skattestyrelsens subsidiære anbringende om, at skatteyder fortsat er fuld skattepligtig efter sin fraflytning til USA ikke kan understøttes af hverken lovgivning eller praksis, jf. ovenstående argumentation. Derfor står vi tilbage med en situation, hvor skatteyder utilsigtet står tilbage og rammes af et administrativt forhold, som de faktiske forhold klart viser er fejlagtig.

Derfor er det vores opfattelse, at der foreligger særlige omstændigheder i henhold til Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, der bør begrunde, at skatteyder kan genoptage skatteansættelserne for 2009 og 2010, da manglende genoptagelse vil føre til store økonomiske konsekvenser samt en åbenbart urimelig og uretfærdig retsstilling for skatteyder.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, finder anvendelse, såfremt forholdene i særlig grad taler herfor efter en konkret bedømmelse, men hvor der foreligger særlige omstændigheder uden for de tilfælde, som behandles i bestemmelsens øvrige punkter, jf. § 27, stk. 1, nr. 1-7. Dette medfører, at sagens konkrete forhold skal vurderes og bedømmes særskilt, uden at der i overvejende grad skeles til tidligere praksis m.v.”

Landsskatterettens afgørelse

Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, at en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomstskat, senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Af bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, fremgår følgende:

” Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Skatteministeren kan for grupper af skattepligtige fastsætte kortere frister end angivet i 1. og 2. pkt.”

Klageren har først ved skrivelse af 18. november 2019 anmodet om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2009-2010, hvilket er efter udløbet af den ordinære genoptagelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Anmodningen er derfor med rette behandlet som en anmodning om ekstraordinær genoptagelse efter lovens § 27.

Spørgsmålet om genoptagelse skal herefter afgøres efter bestemmelsen om ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1. Oplistningen af betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i bestemmelsen er udtømmende.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7, indeholder en række objektive forhold, som kan begrunde genoptagelse. Klageren opfylder ikke betingelserne for genoptagelse efter disse.

Herefter kan spørgsmålet om genoptagelse alene afgøres efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Ifølge bestemmelsen kan der ske ekstraordinær genoptagelse, hvis:

”Told- og Skatteforvaltningen efter anmodning fra den skattepligtige giver tilladelse til ændring af skatteansættelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder.”

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, svarer indholdsmæssigt til den tidligere gældende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 8 (lovbekendtgørelse nr. 868 af 12. august 2004, ophævet ved lovbekendtgørelse nr. 758 af 2. august 2005).

Ifølge bemærkningerne til den tidligere gældende bestemmelse finder den anvendelse i tilfælde, hvor en ansættelse kan foretages eller ændres i det omfang, der er begået ansvarspådragende fejl af skattemyndighederne. Dette vil ligeledes være tilfældet, hvor der er begået fejl af den skatteansættende myndighed, uden at fejlene kan anses for ansvarspådragende, når fejlen har medført en materielt urigtig ansættelse, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., at en ansættelse kun kan foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis genoptagelsesanmodningen fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. Det fremgår af § 27, stk. 2, sidste pkt., at told- og skatteforvaltningen kan behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af 6 måneders fristen, hvis særlige omstændigheder taler derfor.

Af lovbemærkningerne til den tidligere gældende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 35, stk. 2, om dispensation fra 6 måneders fristen fremgår:

”Der kan således efter en konkret vurdering af de foreliggende omstændigheder, herunder sagens karakter og den skattepligtiges personlige forhold, gives dispensation, således at en anmodning om genoptagelse behandles, uanset at denne er indgivet mere end 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder den ekstraordinære ansættelse.”

Klageren var forud for udrejsen til USA fuldt skattepligtig til Danmark.

Skattestyrelsen har gjort gældende, at der ikke er begået myndighedsfejl i forbindelse med registreringen af klagerens skattepligt for indkomstårene 2009-2010.

Det fremgår af den påklagede afgørelse, at Skattestyrelsen medgiver, at der formentligt er taget kontakt til SKAT om ophøret af skattepligten den 26. marts 2009, og at dette er årsagen til den nye årsopgørelse. Det fremgår i overensstemmelse hermed af klagerens årsopgørelse nr. 2 for indkomståret 2008, at den er dannet på baggrund af meddelelse/aftale, som har ført til en ændret skatteansættelse.

Af klagerens årsopgørelse nr. 2 for indkomståret 2008 fremgår, at skattepligten er ophørt, og at der for indkomståret er sket omregning af klagerens skattepligtige indkomst efter personskattelovens § 14, stk. 1, på baggrund af udrejsedatoen den 28. september 2008.

Retten lægger herefter til grund, at klageren har meldt fraflytning til SKAT i forbindelse med en indsigelse til klagerens årsopgørelse nr. 1 for indkomståret 2008, hvilket har ført til, at SKAT foretog den ændrede ansættelse, som fremgår af klagerens årsopgørelse nr. 2 for indkomståret 2008, og efter hvilken der sket skatteberegning for indkomståret 2008.

Retten lægger samtidig til grund som ubestridt, at der ikke er sket ændringer i klagerens forhold i indkomstårene 2009-2010, som har betydning for klagerens skattepligt til Danmark.

Retten finder på denne baggrund, at det må anses for at være en registreringsfejl, at klageren ved dannelserne af årsopgørelserne for indkomstårene 2009 og 2010 er blevet anset for fuldt skattepligtig til Danmark.

Henset til karakteren af myndighedsfejlen finder Landsskatteretten, at betingelsen om "særlige omstændigheder" i skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 1, nr. 8, er opfyldt.

Spørgsmålet er herefter, om klageren har overholdt fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Fastlæggelsen af kundskabstidspunktet i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, sker som udgangspunkt på grundlag af klagerens konkrete subjektive kendskab til de nødvendige oplysninger. Af klagerens årsopgørelse for indkomståret 2009 fremgår det ikke tydeligt, at klageren er registeret som fuldt skattepligtig til Danmark, og af årsopgørelsen for indkomståret 2010 fremgår det ikke tydeligt, hvorfor klageren er berettiget til at modtage grøn check.

Selvom klageren er fraflyttet Danmark, skal han dog fortsat sikre sig, at de registrerede oplysninger er korrekte. Han har haft adgang til sin skattemappe, hvorfor han senest burde have reageret, da han modtog grøn check i marts 2011.

Ud fra en konkret vurdering anses klageren senest at have fået kundskab til fejlregistreringen i forbindelse med udsendelse af årsopgørelse for indkomståret 2010, da han modtog grøn check på 1.300 kr. Betingelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., er derfor ikke iagttaget.

Landsskatteretten finder endvidere ikke tilstrækkeligt grundlag for at anse 6 måneders fristen i § 27, stk. 2, 1. pkt., for suspenderet, jf.§ 27, stk. 2, sidste pkt. Hverken sagens karakter eller klagerens personlige forhold kan ud fra en konkret vurdering begrunde en fravigelse af fristen. Klageren havde mulighed for og burde have reageret inden for 6 måneder fra modtagelse af den grønne check. Der henvises herudover til Landsskatterettens afgørelse af 2. juli 2020, offentliggjort i SKM2020.408.LSR.

For så vidt angår [Skatteankenævnets] afgørelse, sagsnr. [...], bemærker retten, at Landsskatteretten ikke er bundet af ankenævnets afgørelse.

Retten finder derfor, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 2009 og 2010 ikke er til stede. Landsskatteretten stadfæster på den baggrund Skattestyrelsens afgørelse.