Kendelse af 26-06-2023 - indlagt i TaxCons database den 03-08-2023

Journalnr. 21-0006201

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomstår 2016
Overskud af virksomhed	386.331 kr.	0 kr.	386.331 kr.
Indkomstår 2017
Overskud af virksomhed	463.413 kr.	0 kr.	463.413 kr.

Faktiske oplysninger

[person1], herefter klageren, driver enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1], herefter virksomheden, med CVR-nr. [...1]. Virksomheden blev registreret under branchekoden 801000 ”Privat vagt- og sikkerhedstjenester”. Virksomheden har oplyst, at den ved brug af underleverandører har udført vagtopgaver for [virksomhed2] ApS med CVR-nr. [...2]. [virksomhed2] ApS har udlejet dørmænd til restauranter, cafeer og diskoteker m.v. i [...] og i [by1] området. Klageren har selv indgået som vagt til primært fodboldkampe på [by2] stadion sammen med sin makker [person2].

Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister, CVR, har klagerens virksomhed haft én ansat i 4. kvartal af 2017.

[person3] har været partner i klagerens virksomhed siden ultimo 2016, herefter virksomhedens medejer. Det fremgår af Skattestyrelsens oplysninger, at virksomhedens medejer stod registreret med udbetalt løn i eIndkomst for perioden 17. november 2017 til 19. december 2017 med 14.256 kr. før skat.

Klageren har angivet følgende overskud af virksomhed:

2016	3.669 kr.
2017	116.587 kr.

Skattestyrelsen indledte kontrollen af klagerens virksomhed i forbindelse med Skattestyrelsens kontrol af selskabet [virksomhed2] ApS, som virksomheden har leveret arbejdskraft til. Skattestyrelsen konstaterede, at der var difference i den salgsmoms, som virksomheden har bogført, i forhold til de modtagne oplysninger fra [virksomhed2] ApS´ konto for fremmed arbejde.

Det fremgår af Skattestyrelsens oplysninger, at Skattestyrelsen har modtaget en udskrift vedrørende [virksomhed2] ApS´ køb af fremmed arbejde, hvoraf der fremgår leverancer fra virksomheden samt [virksomhed2] ApS ‘udskrift fra Deltaplan. Deltaplanen viser en oversigt over de timer, som virksomheden har leveret til [virksomhed2] ApS, fornavne på dørmænd der møder op, navnet på stedet, oplysninger om timer, pauser og løntimer samt tidsrummet for det udførte arbejde. Af Skattestyrelsens oplysninger fremgår, at virksomheden fakturerer på grundlag af Deltaplanen til [virksomhed2] ApS til 225 kr. pr. time. Dette fremgår ligeledes af de fakturaer, som virksomheden har udstedt til [virksomhed2] ApS. Virksomhedens øvrige kunder modtager en faktura fra virksomheden på et andet grundlag og med varierende timesatser mellem 220-240 kr.

Det fremgår af Skattestyrelsens oplysninger, at virksomheden ikke har fremlagt oplysninger om de personer, der står anført på [virksomhed2] ApS´ Deltaplan.

Skattestyrelsen har ved kontrol af klagerens Facebook venner konstateret, at der er et sammenfald i de personer, som fremgår af Deltaplanen, og klagerens Facebook venner. Skattestyrelsen havde udvalgt nogle af personerne og efterspurgte politiet om oplysninger vedr. dørmandskort. Dørmændene har modtaget en løn på 175 kr. i timen. Skattestyrelsen har godkendt løn til dørmænd for 2016 på 439.104 kr. og for 2017 på 963.397 kr.

Klagerens virksomhed har for 1. og 2. halvår 2017 angivet 548.827 kr. i købsmoms.

Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for driftsudgifter for følgende underleverandører i 1. og 2. halvår 2017 med i alt 2.156.420 kr. ekskl. moms:

[virksomhed3], CVR-nr. [...3]

[virksomhed4], CVR-nr. [...4]

[virksomhed5], CVR.nr. [...5]

[virksomhed6], CVR. nr. [...6]

I virksomhedens saldobalance for indkomståret 2017 er virksomhedens omsætning opgjort til 2.356.167,64 kr. og udgifter til fremmed arbejde på 2.156.421,01 kr. Der er ikke fremlagt resultatopgørelse eller saldobalance for indkomståret 2016.

Skattestyrelsen har i forbindelse med gennemgang af klagerens private bankkonto med kontonummer [...17] og virksomhedens erhvervskonto med kontonummer [...03] opgjort virksomhedens omsætning i indkomståret 2016 til 1.771.364 kr. inkl. moms og 2.961.572 kr. inkl. moms i indkomståret 2017.

Skattestyrelsen har godkendt fradrag for udgifter til IT, telefon, indkøb af radioer til kommunikation m.v.

Virksomheden har for indkomståret 2016 på konto 3080 ”B-honorar” bogført 541.000 kr. ekskl. moms i honorar. Klageren har oplyst, at virksomhedens medejer har modtaget honoraret. Skattestyrelsen har oplyst, at der ikke er sammenfald mellem det bogførte beløb, og de beløb, som er indgået på medejerens bankkonto.

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens personlige skattepligtige indkomst med følgende:

2016	386.331 kr.
2017	463.413 kr.

Skattestyrelsen har opgjort klagerens privatforbrug til -465.033 kr. i 2016 og -514.204 kr. i 2017. I opgørelsen er der medtaget klagerens hustrus forbrug.

Skattestyrelsen har skønsmæssigt opgjort virksomhedens overskud af virksomhed for 2016 og 2017 på baggrund af virksomhedens omsætning ekskl. moms divideret med den timepris, som er pålagt salgsfakturaerne, gange med fortjenesten på 50 kr. pr. time samt den løn, som indehaveren selv har oppebåret som dørmand til bl.a. fodboldkampe.

Skattestyrelsen har opgjort virksomhedens overskud af virksomhed på følgende grundlag:

2016
Grundlag for fastlæggelse af overskud af virksomhed
Beregnet omsætning ekskl. moms	1.417.092 kr.
Fortjeneste pr. time	225-175 kr. fastsat til løn for dørmænd
Fortjeneste pr. time	1.417.092/225 kr. faktureret pr. time	6.298 kr. af 50 kr. pr. time	= 314.909 kr.
Timer som makker med [person2] (henset til [person2]s løn)	58.554/175 kr. * 225 kr. pr. faktureret time		= 75.284 kr.
I alt afrundet			390.000 kr.

2017
Grundlag for fastlæggelse af overskud af virksomhed
Beregnet omsætning ekskl. moms	2.369.258 kr.
Fortjeneste pr. time	225-175 kr. fastsat til løn for dørmænd
Fortjeneste pr. time	2.369.258/225 kr. faktureret pr. time	10.530 kr. af 50 kr. pr. time	= 526.502 kr.
Timer som makker med [person2] (henset til [person2]s løn)	43.181,25/175 kr. * 225 kr. pr. faktureret time		= 55.519 kr.
I alt afrundet			580.000 kr.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har foretaget en skønsmæssig fastsættelse af klagerens indkomst for overskud af virksomhed med 386.331 kr. for indkomståret 2016 og 463.413 kr. for indkomståret 2017.

Skattestyrelsen har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”(...)

3.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at overskud af [virksomhed1] skal ændres med følgende beløb, som er forhøjelser af din personlige skattepligtige indkomst:

2016 386.331 kr.

2017 463.413 kr.

I alt 849.744 kr.

Der henses til opgørelserne i vedlagte bilag 19 "fordeling af resultat".

I grundlaget for fastsættelsen af størrelsen af overskud af virksomhed er der i udgangspunktet henset til, at Skattestyrelsen kan konstatere en fortjeneste på 50 kr. pr. time idet de kendte dørmænd der har modtaget løn er fastsat til en løn på 175 kr. i timen og der faktureres for 225 kr. i timen til [virksomhed2] ApS. Hertil bemærkes, at de 225 er valgt i overskudsberegningen idet faktureringen til [virksomhed2] ApS er den største omsætning i [virksomhed1].

Videre er der henset til modtagne oplysninger om, at [person1] indgår som vagt til primært fodboldkampe på [by2] stadion som makker til [person2].

I indkomstopgørelsen fratrækkes udgifter til følgende omkostninger uden moms:

Atp, repræsentation, gebyrer, samt bildrift (privat andel 60 %), samt lønninger til kendte dørmænd og løn til [person3].

Bildrift for 2017 indregnes henset til samme beløbsstørrelser for 2016 idet ikke andet materiale er forelagt.

Ligeledes fratrækkes udgifter til følgende omkostninger med moms:

Arbejdstøj, IT udgifter, telefon, indkøb afradioer til kommunikation iht. bogføring.

•	(momsbeløb særskilt overført til momsregnskab - således at det er beløb eksklusive moms der indregnes)

Der godkendes ikke fradrag for honorarer på konto 3080 i 2016 i alt kr. 541.000 (Se bilag 13) efter Statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a, som anses for udokumenteret og i øvrigt ikke stemmer overens med faktiske overførsler til modtager som er [person3].

Tilsvarende godkendes heller ikke skattemæssigt fradrag vedr. nedenstående underleverandører som også er omtalt i afsnit 1.1, jf. 1.4 øverst idet de vurderes for fiktive og af den grund ikke medvirker til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. Statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a.

1. [virksomhed3] CVR-nr. [...3] - [virksomhed3]

2. [virksomhed4] CVR-nr. [...4]

3. [virksomhed5] CVR-nr. [...5] - [virksomhed7] IVS

4. [virksomhed6] CVR-nr. [...6]

Ved opgørelse af skattepligtigt overskud er der videre henset til der er tale om et mangelfuldt bogholderi, samt konstateret et negativt privatforbrug.

3.5 Skattestyrelsens endelige afgørelse

De modtagne bemærkninger fra [person1] og [person3] som er refereret i afsnit

2.2. er møntet på fradragsretten angående underleverandørerne mere end størrelsen af den skattepligtige indkomst. Det har således ikke givet anledning til en ændret vurdering af den skattepligtige indkomst ved drift af [virksomhed1] og giver således ikke anledning til, at der reduceres i den foreslåede ændring af [person1]s personlige indkomst.

Derfor træffes der afgørelse på ændring af personlig skattepligtig indkomst (overskud af virksomhed) i overensstemmelse med det fremsendte forslag til opkrævning af moms, jf. brev fra den 4. april 2019.”

Skattestyrelsen er i forbindelse med klagesagens behandling den 30. november 2020 fremkommet med følgende supplerende bemærkninger:

”(...)

Advokat [person4] hævder at have dokumenteret timerne vha. DELTAPLAN. Det må bero på en misforståelse. DELTAPLAN har skattestyrelsen modtaget fra [virksomhed2] ApS og således ikke fra [virksomhed1] som en del af deres dokumentation. Advokaten hævder i øvrigt at underleverandørerne har leveret uden at henvise til anden dokumentation end DELTAPLAN og fakturaer fra underleverandører. Fakturaen er if. Landsskatterettens seneste praksis ikke tilstrækkelig jf. bl.a. SKM 2018.540 Vedr. kontaktpersoner henviser [person4] i øvrigt til at [virksomhed1] har haft reelle kontaktpersoner hos underleverandørerne og hævder ret til momsfradrag også på den baggrund. Hertil henvises til at [virksomhed1] henviste Skattestyrelsen til [person5] som kontakt person hos [virksomhed6] og [person5] har som det fremgår af det vedlagte ikke noget kendskab til leverancen.

De øvrige har som beskrevet ikke reageret og angiver ikke til Skattestyrelsen. DELTAPLAN har været anvendt til online adgang så kunden kunne se hvilken vagt der mødte. Men det har ganske rigtigt også været anvendt til afregning med [virksomhed1].

Skattestyrelsen anvendte også DELTAPLAN til at fordele timerne på de lønmodtagere der har arbejdet som vagt. Som nævnt på side 16 af 23 har [person6], [person2], [person7], [person8], [person9] samt [person10] alle bekræftet overfor Skattestyrelsen, at de er / har været ansat i [virksomhed1]. De pågældende har dog ikke været på lønoplysningerne og har således arbejdet sort med [virksomhed1] som arbejdsgiver. Forholdet må anses for skærpende og med til at sandsynliggøre en arbejdsgiverhæftelse og at underleverandørerne må anses for fiktive uden at have leveret en leverance. Advokat [person4] påstand giver således ikke anledning til en ændret opfattelse. De nævnte lønmodtageres timer er afregnet delvist fra [person1]s bankkonto, men må også indgå som en del af summen af de penge der sendes ud af [virksomhed1] og indgår i underleverandørbetalinger.

Vedr. [person11], [person12] og [person13]. Skattestyrelsen er bekendt med reglerne omkring skattefrihed for gaver I familie miljø. Men hertil henvises til vedr. [person13], at han jf. mail fra politiet er godkendt som dørmand og i øvrigt fremgår af DELTAPLANEN, med i alt 22.593 kr. i 2016 og 91.000 kr. i 2017, som jf. bilag 19 baseres på, at [person13] står i DELTAPLAN med 520 timer. Derfor vurderer Skattestyrelsen det er løn. Regulering vedr. [person12] løn er pillet ud af beregningen for 2019 på baggrund af [person1]s forklaringer og således ikke anset for løn.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren repræsentant har fremsat påstand om, at overskuddet af virksomheden i indkomstårene 2016 og 2017 skal nedsættes med i alt 849.744 kr.

Klagerens repræsentant har anført følgende:

”(...)

Udbetalinger

Ifølge [virksomhed1]s bogføring er der på konto 3080 er bogført 541.000 kr. i udbetalinger

("honorarer") for 2016.

Disse udbetalinger sker til [virksomhed1]s "leder/partner", [person3]. Der fratrækkes ikke moms på udbetalingerne. Derudover er er gennemført overførsler til personer med bl.a. navnene; [person11], [person13] og [person12] m.fl.

[person1] er gift med [person14]. Ægtefællerne har fælles privatforbrug.

(...)

Der er ikke grundlag for at statuere, at [virksomhed1]s skattepligtige indkomst skal forhøjes, jf.

statsskattelovens § 4 og § 6, stk. 1, litra a.

[virksomhed1] har ret til fradrag for honorarer på konto 3080 samt for honorar udbetalt til underleverandørerne, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, da der er tale om sædvanlige driftsomkostninger.

Derudover bemærkes, at der ikke kan stilles særlige krav til organiseringen m.v. af klagers virksomhed, jf. også Landsskatterettens afgørelse af 4. april 2013, j.nr. 12-0189675.

Med henvisning til det ovenstående, er honorar udbetalt til underleverandører en almindelig driftsbetinget udgift, og der er derfor ikke grundlag for at nægte fradrag herfor.

Afslutningsvist skal det bemærkes, at Skattestyrelsens opgørelse af negativt privatforbrug er gennemført uden hensyntagen til, at ægtefællerne har fælles privatforbrug.”

Repræsentanten er den 1. februar 2021 kommet med følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 30. november 2020:

”(...)

[virksomhed1] har benyttet underleverandører og andre konsulenter til brug for det udførte arbejde. Konsulenterne, [person6], [person2], [person7], [person8], [person9] og [person10], er ifølge [virksomhed1] blevet honoreret for det udførte arbejde, men har ikke været ansat i [virksomhed1]. Ifølge [virksomhed1] er det almindeligt, at dørmænd udfører dørmandsarbejde som et deltidsjob ved siden af deres almindelige ansættelse. Det har også konkret betydet, at de personer, der udfører arbejde for [virksomhed1], ikke blev ansat hos [virksomhed1], men blev tilknyttet som eksterne konsulenter for [virksomhed1]. Igen bemærkes, at det inden for vagt service ikke er ualmindeligt at formidleren af arbejdsopgaverne stiller beklædningsgenstande, radio m.v. til rådighed for underleverandører og/eller konsulenter.

[virksomhed1] anviser således konsulenter og underleverandører til opgaver, som [virksomhed2] ApS mangler mandskab til. Herefter møder de pågældende konsulenter og underleverandørers dørmænd op på vagten, og den enkelte café, bar el.lign. instruerer og anviser arbejdet. [virksomhed1] står ikke for instrukser og anvisninger af de enkelte dørmænd. [virksomhed1] fastholder at have haft direkte kontakt til kontaktpersoner hos underleverandørerne, herunder blandt andet [person5] fra [virksomhed6]. [virksomhed1] er ikke herre over, at kontaktpersonerne ikke efterfølgende over for Skattestyrelsen ønsker at vedstå sig selskaberne og den udførte virksomhed.

Det forhold, at visse af kontaktpersoner ikke har reageret over for Skattestyrelsen, kan ikke bruges af Skattestyrelsen som dokumentation og ændrer ikke på, at [virksomhed1] har haft kontakten som beskrevet i sagen.

[virksomhed1] har været i en klar overbevisning om, at de har modtaget honorarydelser fra deres underleverandører som sket, eftersom [virksomhed1] har modtaget fakturaer i overensstemmelse med timeopgørelserne i deltaplanen. Det er således ikke korrekt, når Skattestyrelsen anfører, at det økonomiske mellemværende mellem underleverandører og [virksomhed1] alene bygger på fakturaer udstedt af de relevante underleverandører.

Bemærkninger vedr. deltaplan Bemærkningerne om, at det er dokumenteret via deltaplanen, at der er udført reelt arbejde vedrørende de udstedte fakturaer baseres på det faktum, at deltaplanen er udarbejdet som et værktøj til at aftale mellem [virksomhed1] og [virksomhed2] ApS, hvornår dørvagter skulle udføre arbejde for [virksomhed2] ApS og dermed også, hvilket arbejde, der reelt er udført. Deltaplanen er også benyttet til afregning i forhold til underleverandører og dokumentation for den udførte opgave. Det bemærkes, at [virksomhed1] er bevidst om, at deltaplanen er udarbejdet af [virksomhed2] ApS. Imidlertid har den ifølge [virksomhed1] fungeret sådan i praksis, at [virksomhed1] har modtaget oplysninger om de ledige vagter via deltaplanen, og har kontaktet [virksomhed2] ApS, hvis der skulle foretages ændringer i de aftalte vagter.

Det kan ikke komme [virksomhed1] til skade, at Skattestyrelsen har opfattet deltaplanen som det ene eller det andet. Det afgørende i forhold til [virksomhed1] er, hvordan deltaplanen er anvendt af [virksomhed1] ved driften af virksomhedens aktiviteter. Skattestyrelsen bemærker da også på side 1, sidste afsnit i sine bemærkninger af 30. november 2020, at deltaplanen har været anvendt til afregning med [virksomhed1], og at Skattestyrelsen har benyttet deltaplanen til at fordele de arbejdstimer, der skulle fordeles mellem de ifølge Skattestyrelsen ansatte hos [virksomhed1].

(...)

Afsluttende bemærkninger Skattestyrelsen har i forhold til påstanden om, at konsulenter med et samarbejde med [virksomhed1] er lønmodtagere, primært underbygget dette med nogle udtalelser fra personer udvalgt af Skattestyrelsen. Personerne fremgår blandt andet af deltaplanen, og personernes tilknytning til [virksomhed1] er redegjort for i sagen og ovenfor. Grundlaget for oplysningerne fra de pågældende er ikke kendt for [virksomhed1] og kan ikke tjene som dokumentation for, at de pågældende – endsige alle personer i deltaplanen – har haft lønmodtagerstatus. Udtalelserne, som er ensidigt indhentet af Skattestyrelsen, ændrer således ikke på, at realiteten er, at visse personer i deltaplanen var tilknyttet [virksomhed1] som professionelt autoriserede dørmænd og dermed som honorarmodtagere (konsulenter) og/eller tilknyttet [virksomhed1]s underleverandører.

Det er ikke oplyst, hvorfor Skattestyrelsen ikke bad om kopi af ansættelseskontakter eller anden dokumentation, der kunne underbygge påstanden om lønmodtagerforhold for de pågældende. Dette i en situation, hvor [virksomhed1] har oplyst, at der ikke var tale om ansættelser som almindelige lønmodtagere, og at aktiviteten i [virksomhed1] netop taler for, at der ikke var behov for fastansættelser af dørmænd. Hertil kommer, at lønmodtagerstatus vil have væsentlige uventede skattemæssige konsekvenser for [virksomhed1]. Skattestyrelsen burde derfor efter almindelige forvaltningsprincipper have oplyst sagen bedre.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Sagen angår opgørelsen af overskuddet i klagerens virksomhed.

Retsgrundlag

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Skatteforvaltningen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af dagældende skattekontrollovs (bekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013) §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det efter omstændighederne skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM2008.905.H. Der lægges i denne forbindelse vægt på, om klagerens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette fremgår af Højesterets dom af 7. marts 2011, offentliggjort i SKM2011.208.H.

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten, herunder skal udgiftsafholdelsen ligge inden for de naturlige rammer af virksomheden.

Bevisbyrden for, at der foreligger fradragsberettigede udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, påhviler - i overensstemmelse med, hvad der generelt gælder for skattemæssige fradrag – som udgangspunkt skatteyderen, jf. højesteretsdom af 19. marts 2004, offentliggjort som SKM2004.162.HR.

Den, der anser sig berettiget til fradrag for udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, må således i fornødent omfang kunne dokumentere eller i hvert fald sandsynliggøre, at betingelserne for fradrag er opfyldt.

Beviskravet vil efter retspraksis typisk blive skærpet i tilfælde, hvor der foreligger usædvanlige omstændigheder, der kan tale imod, at der er tale om fradragsberettigede udgifter.

Landsskatterettens bemærkninger

Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for udgifter til honorar på 541.000 kr. ekskl. moms for 2016 og fradrag for udgifter til underleverandørerne [virksomhed3], [virksomhed4] ApS, [virksomhed7] IVS og [virksomhed6].

Retten er enig med Skattestyrelsen i, at klageren ikke har løftet bevisbyrden for, at der er sket levering af ydelser til virksomheden fra underleverandørerne [virksomhed3], [virksomhed4] ApS, [virksomhed7] IVS og [virksomhed6].

Der er henset til, at underleverandørerne ikke har reageret på Skattestyrelsens henvendelser, ikke har angivet moms, ikke har haft medarbejdere registreret i den påklagede periode, og at underleverandørerne [virksomhed4] ApS og [virksomhed6] har anvendt samme bankkontonummer. Retten har desuden lagt vægt på, at virksomheden i den konkrete periode har hævet kontanter på i alt 433.700 kr.

Landsskatteretten vurderer, at den fremlagte dokumentation i form af de udstedte fakturaer under disse omstændigheder ikke er tilstrækkelig dokumentation, idet de vurderes for fiktive og af den grund ikke medvirker til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Retten finder imidlertid, at arbejdet må anses for at være udført, idet virksomheden er blevet honoreret af [virksomhed2] ApS, men at det ikke er virksomhedens underleverandører, som har udført dørmænds ydelser, men derimod virksomhedens egne ansatte.

Dette understøttes af forklaringer fra flere ansatte, der har bekræftet ansættelsesforholdet til virksomheden, forklaringer fra kunden [virksomhed2] ApS, som har haft forståelsen af, at det var virksomhedens ansatte, der har udført arbejdet, og navnesammenfald på beløbsmodtagere på virksomhedens og klagerens bankkonti med personerne, der fremgår som ven til klageren på Facebook, og hvis navn fremgår af den fremlagte Deltaplan fra [virksomhed2] ApS.

For så vidt angår fradrag for honorarer på 541.000 kr. ekskl. moms for 2016, bogført på konto 3080 ”B-honorar”, finder retten, at virksomheden ikke har dokumenteret eller tilstrækkeligt godtgjort, at det bogførte beløb til honorarer er blevet overført til medejerens bankkonto. Retten har lagt vægt på, at der ikke er nogen sammenhæng mellem det bogførte beløb og de beløb, der er indgået på medejerens bankkonto. Virksomheden har ikke fremlagt yderligere dokumentation for, at beløbet er overført til medejeren. Retten godkender derfor ikke fradrag for udgifter til honorarer.

Der fremgår indsætninger på virksomhedens erhvervskonto med kontonummer [...17] og klagerens private konto med kontonummer [...03] for perioden 1. januar 2016 til 31. december 2017 med i alt 4.732.936 kr. inkl. moms. Det er konstateret, at nogle af indsætningerne ikke er medtaget i regnskabet. Det har ikke været muligt for Skattestyrelsen at afstemme virksomhedens bogføring med indbetalinger på klagerens og virksomhedens bankkonti.

Det påhviler klageren at dokumentere, at de konkrete indsætninger ikke vedrører skattepligtige indtægter. Klagerens repræsentant har ikke løftet bevisbyrden for, at indsætningerne på virksomhedens erhvervskonto ikke vedrører skattepligtige indtægter.

Der er ikke fremlagt dokumentation for, hvorfor der er uoverensstemmelse mellem virksomhedens bogføring og indsætningerne, hvorfor retten finder, at Skattestyrelsen har været berettiget til at opgøre overskud af klagerens virksomhed skønsmæssigt, jf. dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3.

Skattestyrelsen har skønsmæssigt opgjort virksomhedens overskud af virksomhed for indkomståret 2016 til 390.000 kr. og for 2017 til 580.000 kr. på baggrund af virksomhedens omsætning ekskl. moms. Skattestyrelsen har på grundlag af den opgjorte omsætning beregnet en fortjeneste på 50 kr. for de viderefakturerede dørmandsydelser fra virksomheden til [virksomhed2] ApS både fra de navngivne og unavngivne dørmænd og medregnet de timer, som klageren selv har brugt på at være dørmand på [by2] stadion.

Skattestyrelsen har godkendt fradrag for udgifter til ATP, repræsentation, gebyrer samt bildrift. Skattestyrelsen har derudover godkendt løn til navngivne dørmænd i indkomstårene 2016 og 2017 på henholdsvis 439.104 kr. og 963.397 kr.

Skattestyrelsen har endvidere opgjort klagerens privatforbrug for indkomstårene 2016 og 2017. Opgørelserne udviser negative privatforbrug.

Retten finder, at det er med rette, at Skattestyrelsen på baggrund af et skøn har forhøjet klagerens overskud af virksomhed for indkomstårene 2016 og 2017.

Klageren har ikke fremlagt dokumentation for, at klagerens overskud af virksomhed skal nedsættes med 849.744 kr.

Retten finder ikke grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens skøn over fastsættelsen af virksomhedens overskud af virksomhed.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.