Kendelse af 26-06-2022 - indlagt i TaxCons database den 31-07-2022

Journalnr. 21-0002103

Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2015.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren flyttede med sin familie til Dubai den 16. marts 2013 og meldte den 1. november 2014 flytning til de danske myndigheder.

Det skete i et udateret brev til SKAT, hvoraf følgende fremgår:

”Grundet ansættelse hos en virksomhed i Dubai, har min hustru, vores 2 børn og jeg valgt at fraflytte Danmark fra 16. marts 2013.

Vi har på foranledning af Skat udfyldt blanket 04.029. (se vedhæftet)

Min ansættelse vil indtil videre løbe frem til ultimo maj 2014.

Vi har valgt ikke at leje vores ejendom ud på [adresse1], [by1], da vi vil benytte denne, når vi er i Danmark. Der vil derfor ikke være tale om nogen leje indtægt på ejendommen.

Jeg opfylder kravene for ikke at være tilbage i Danmark i mere end 42 dage i en periode på 180 dage.

Som det kan ses ud fra min vedhæftet ansættelseskontrakt, vil hele min løn komme fra virksomheden i Dubai. Jeg vil ikke have nogen indtægter i Danmark.

Jeg har ligeledes vedhæftet en kopi af mit pas, hvor mit visum fremgår.”

Den 1. september 2014 tiltrådte klageren en stilling i selskabet [virksomhed1] FZE beliggende i De Forenede Arabiske Emirater. Der blev i forbindelse hermed udarbejdet en ansættelseskontrakt dateret den 1. september 2014 og en arbejdsgivererklæring dateret den 22. september 2013.

Af ansættelseskontrakten fremgår det, at ansættelsen var tidsbegrænset til den 31. august 2017.

Klageren har oplyst, at han i forbindelse med sin udrejse til De Forenede Arabiske Emirater fik oplyst af en revisor, at han ville kunne opfylde kravene til lempelse efter ligningslovens § 33 A, da lønindtægten ville komme fra et lokalt firma. Derfor var det klagerens opfattelse, at han ikke var skattepligtig til Danmark, hvorfor han ikke havde selvangivet sin indkomst.

Idet klageren ikke vidste, om han ville vende tilbage til Danmark igen, blev familiens ejendom på [adresse1], [by1], hverken sat til salg eller lejet ud, da det skulle være muligt at benytte den i forbindelse med ferieophold i Danmark. Klageren har oplyst, at familien i indkomståret 2015 havde 23 feriedage i Danmark.

Klageren flyttede sammen med sin familie tilbage til Danmark den 1. september 2017.

Klageren har oplyst, at han under sit ophold i De Forenede Arabiske Emirater ikke har modtaget nogen former for breve pr. post fra SKAT vedrørende indkomstårene 2014, 2015 og 2016.

I forlængelse heraf har Skattestyrelsen oplyst, at de ikke kan se, at taksationsbrevet vedrørende indkomståret 2015 er sendt retur. Endvidere har årsopgørelsen været tilgængelig elektronisk i klagerens skattemappe siden den 21. november 2016.

Klageren har under mødet med Skatteankestyrelsen den 5. august 2021 forklaret om internetsystemet i Dubai. Klageren forklarede, at internetsystemet er underlagt sheiken. Der er ikke adgang til e-Boks, postboks eller NemID. Det bliver heller ikke oplyst, hvis man modtager breve.

Det fremgår af klagerens oplysninger, at han primo marts 2019 modtog agterskrivelse af 27. februar 2019 vedrørende indkomståret 2016, hvori det angives, at Skattestyrelsen har taget udgangspunkt i klagerens udenlandske indkomst fra 2015.

Klageren har været i kontakt med Skattestyrelsen i december 2017, januar 2018 og februar 2018 for at få vejledning vedrørende forskudsopgørelsen, årsopgørelsen og kontaktoplysninger til Gældstyrelsen.

Den 6. september 2019 anmodede klageren Skattestyrelsen om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2015.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har givet afslag på klagerens anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2015.

Som begrundelse herfor er anført:

”Du har gjort indsigelse mod vores forslag, idet du hævder, at årene 2014 og 2015 er af stor betydning for den gæld, du er blevet opkrævet fra SKAT på baggrund af forkerte skøn fra SKAT side.

Umiddelbart kan vi ikke se hvilken bestemmelse i skatteforvaltningens § 27, der kan begrunde en genoptagelse efter disse kriterier. Vi kan i den forbindelse henvise til juridisk vejledning A.A.8.2.2.2.2.

Fsv om der er forkerte skøn må vi anføre, at du på selvangivelsen for 2015 bekræfter vores løn. Du vil så blot have lønnen lempet efter ligningslovens (LL) § 33 A. En lempelse SKAT umuligt kunne vide om, du er berettiget til.

Du påpeger endvidere, at du under dit ophold i De Forenede Arabiske Emirater, ikke har modtaget ”nogen former for skrivelser pr. post fra SKAT omhandlende, SKATs forslag til skønsmæssig ansættelse” af din indkomst for årene 2014, 2015 og 2016.

Først må vi lige gøre opmærksom på, at den skønsmæssige ansættelse har været tilgængelig elektronisk i din skattemappe.

Dernæst må vi korrigere, idet skatteansættelsen for 2014 ikke er fastsat ud fra skønnede beløb men ud fra indberetninger til SKAT. Derved er der dannet en årsopgørelse uden indtægter, hvilket har bevirket, at der er fremkommet et fremførselsberettiget underskud, du måske ikke skulle have haft.

Du har været fuldt skattepligtig alle år, og du har derfor som de fleste andre haft mulighed for og pligt til at kontrollere din skatteansættelse via din skattemappe.

Der skulle således dannes en årsopgørelse uanset, om den måtte afstedkomme en skat eller ej.

Vi kan til orientering oplyse, at vi ikke kan se at taksationsbrevet fsv 2015 gik retur.

Endeligt skriver du, at det er korrekt, at du først indsendte ansøgningen vedr. genåbning af årene 2014 og 2015 i september 2019, men du forud for denne ansøgning havde brugt meget tid på at komme i kontakt med SKAT og Gæld Styrelsen for at få vejledning om hvad du kunne gøre.

Du skriver så, at du fulgte en sagsbehandlers råd og vejledning, og indsendte din ansøgning hurtigst muligt.

Vi kan se, at du har ringet herind i december 2017, januar 2018 og februar 2018 for at få vejledning i forskudsopgørelsen, årsopgørelsen og telefonnummer til gældstyrelsen.

Årsopgørelsen for 2016 var ikke dannet på dette tidspunkt, mens restskatten for 2015 var overført til gældsinddrivelsen.

På baggrund af hele sagsforløbet og de oplysninger der har været tilgængelige længe, mener vi i øvrigt, at 6 måneders fristen i § 27 er overskredet.

Derfor fastholder vi vores forslag.

Forslag af 3. september 2020.

Du har anmodet om at få genoptaget dine skatteansættelser for indkomstårene 2014 – 2017. Du har i den forbindelse gjort opmærksom på, at du var berettiget til lempelse efter ligningslovens § 33 A.

Du har gjort opmærksom på, at du arbejdede i UAE (De Forenede Arabiske Emirater).

Anmodningen er kommet den 6. september 2019.

•	Øvrige oplysninger

Du har meldte flytning til de Forenede Arabiske Emirater den 1/11 2014. Den 1/10 2017 flyttede du tilbage til dit hus i Danmark. Du bevarede den fulde skattepligt til Danmark alle årene.

I 2014 har du ikke oplyst nogen lønindkomst. I 2015 og 2016 blev du skønsmæssigt ansat til en udenlandsk løn på 450.000 kr. I 2017 har du kun løn med fra [virksomhed2] A/S for perioden 1/10 – 31/12.

I forbindelse med sagsbehandlingen har du tilsyneladende valgt kun at anmode om ændring af skatteansættelsen for 2015 og 2016. Du har i den forbindelse sendt oplysningsskema ind, hvor du anmoder om lempelse efter ligningslovens § 33 A.

Genoptagelsesreglerne.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26 stk. 2, at du senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb, skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen for at kunne få genoptaget ansættelsen af indkomst- eller ejendomsværdiskat.

Dvs. at dine muligheder for at anvende denne bestemmelse for 2015 udløb den 1. maj 2019.

Da du har indsendt din anmodning i september 2019, kan du ikke anvende denne bestemmelse for 2014 og 2015.

Ifølge skatteforvaltningslovens § 27, er det muligt ekstraordinært at genoptage skatteansættelsen, hvis der er opfyldt en af de givne betingelser.

Ifølge skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 8 kan Told- og skatteforvaltningen efter anmodning fra den skattepligtige give tilladelse til ændring af ansættelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder.

Det fremgår af Ifølge skatteforvaltningslovens § 27 stk. 2, at en ansættelse kan kun foretages hvis genoptagelsesanmodning fremsættes senest 6 måneder efter, den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.

Forslag til afgørelse.

Vi foreslår, at skatteansættelsen for 2014 og 2015 ikke genoptages, idet vi ikke kan se, at du opfylder betingelserne i skatteforvaltningslovens 27.

Fsv skatteansættelserne i 2016 foreslår vi at indberette din løn som du har oplyst dvs. med anvendelse af ligningslovens § 33 A.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at skatteansættelsen for indkomståret 2015 skal genoptages ekstraordinært med henblik på at opnå lempelse efter ligningslovens § 33 A.

Klagerens repræsentant har til støtte herfor anført følgende:

”Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 er opfyldt, idet der i nærværende sag foreligger særlige omstændigheder. Dette bl.a. med henvisning til, at [person1] ubestridt materielt set er berettiget til lempelse efter ligningslovens § 33 A i indkomståret 2015, hvilket Skattestyrelsen da også har anerkendt i forhold til hans skatteansættelse for indkomståret 2016.

Det gøres gældende, at [person1] har overholdt reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, idet han reagerede indenfor 6 måneder efter, han kom til kundskab om de forhold, der begrunder anmodningen om genoptagelse af hans skatteansættelse for indkomståret 2015.”

Det er supplerende anført:

Det gøres gældende, at [person1] har overholdt reaktionsfristen i skatteforvaltnings-lovens § 27, stk. 2, idet han reagerede indenfor 6 måneder efter, han kom til kundskab om de forhold, der begrunder anmodningen om genoptagelse af hans skatteansættelse for indkomståret 2015.

Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for 2015

Det retlige grundlag

Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, at en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. For så vidt angår indkomståret 2015 udløb denne frist den 1. maj 2019.

Det følger videre af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, at uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter skattemyndighedernes bestemmelse. Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7 indeholder objektive betingelser for ekstraordinær genoptagelse, men disse betingelser ses ikke at være relevante i forhold til faktum i nærværende sag.

Adgangen til ekstraordinær genoptagelse kan imidlertid også begrundes i subjektive forhold, idet skattemyndighederne efter anmodning fra den skattepligtige kan give tilladelse til at ændre en ansættelse som følge af, at der foreligger ”særlige omstændigheder”, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 er en videreførelse af den tidligere bestemmelse i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 8. Det fremgår af bemærkningerne hertil, at bestemmelsen er tiltænkt at finde anvendelse, hvor det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen udenfor de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive betingelser i Skatteforvaltningslovens §

27, stk. 1, nr. 1-7, jf. Folketingstidende 2002/2003, Tillæg A, s. 4597.

Af fristudvalgets betænkning nr. 1426 fra 2003 med anbefalinger, som efterfølgende blev lovfundament, jf. lovforslag nr. 175 af 13. marts 2003, kan det videre udledes, at hensigten var at skabe en form for ”sluse-bestemmelse”, som skulle kunne afbøde urimelige afgørelsers opretholdelse og tilmed efter 2003 uden en bagatelgrænse. Bestemmelsen er bl.a. tiltænkt at skulle finde anvendelse, hvor der i et eller andet omfang er begået en fejl fra skattemyndighedernes side. Dette både hvor fejlen kan anses for ansvarspådragende, men også tilfælde, hvor fejlen ikke kan anses for ansvarspådragende - dvs. når fejlen har medført en materiel urigtig ansættelse, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen.

Bestemmelsens anvendelsesområde er imidlertid ikke begrænset til tilfælde, hvor der dokumenterbart er begået egentlige myndighedsfejl. At dette ikke er tilfældet kan bl.a. støttes på afgørelsen i SKM2014.637.LSR , hvori Landsskatteretten efter en konkret vurdering fandt, at der forelå særlige omstændigheder, uanset at der ikke var begået myndighedsfejl fra SKATs side, idet det ansås for åbenbart urimeligt at opretholde skatteansættelsen, da ansættelsen var baseret på et klart urigtigt grundlag.

Landsskatteretten lagde navnlig vægt på, at klageren i 2008 havde modtaget en arv fra sin farfar, som dokumenterbart var skattefri indkomst for klageren. Dette havde SKAT imidlertid ikke taget hensyn til, hvorfor der således ville være tale om en uretmæssig beskatning, hvis klagerens indkomstopgørelse for 2008 blev opretholdt. Landsskatteretten lagde efter det oplyste til grund, at klageren ikke havde været opmærksom på, at han var blevet beskattet af en skønsmæssig fastsat indkomst på 600.000 kr., før han i forbindelse med inddrivelsen af den skyldige restskat blev oplyst om, hvorfra kravet stammede. Klagerens ”subjektive kundskabstidspunkt” blev derfor anset for at være den 12. december 2012.

Fra praksis på området kan der videre henvises til Landsskatterettens afgørelse i LSR2021.16- 0285179, der netop blev afgjort under henvisning til den ovenfor refererede afgørelse offentliggjort i SKM2014.637.LSR . I den konkrete sag havde klageren i indkomståret 2011 ikke selvangivet indkomst hidrørende fra udlandet, hvilket skulle være sket senest den 3. juni 2012. Daværende SKAT udsendte som følge heraf et forslag til skønsmæssig ansættelse den 25. september 2012. Agterskrivelsen blev fremsendt til den danske ambassade i Bangladesh, men klageren blev først opmærksom på SKATs ændring af skatteansættelsen for indkomståret 2011, da hun den 25. august 2015 fra sin danske bankforbindelse fik underretning om, at SKAT havde foretaget udlæg i hendes bankindestående.

Landsskatteretten fandt efter en konkret vurdering, at der var sket en så væsentlig myndighedsfejl i forbindelse med den skønsmæssige ansættelse, at indkomståret 2011 skulle ekstraordinært gen- optages med henblik på lempelse efter ligningslovens § 33 A, stk. 1, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 og stk. 2. Landsskatteretten har som begrundelse herfor bl.a. angivet følgende i deres præmisser:

”Den af SKAT foretagne skatteansættelse har medført en restskat på ca. 280.000 kr. En korrekt skatteansættelse vil ikke medføre en restskat, idet klageren har ret til fuld skattelempelse efter ligningsloven § 33 A.

Fejlen har medført en materielt urigtig skatteansættelse, og ud fra en konkret væsentlighedsvurdering må det anses for urimeligt at opretholde skatteansættelsen. Der henvises til Landsskatterettens afgørelse af 8. maj 2014, SKM2014.637LSR.”

Ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 og SKM2021.53.LSR kan en ansættelse kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af skattemyndighederne eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at skattemyndighederne henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26.

Fastlæggelsen af kundskabstidspunktet beror således på en konkret og individuel vurdering, der som udgangspunkt skal ske på grundlag af den skattepligtiges subjektive kendskab til de nødvendige oplysninger.

Fra praksis skal endeligt henvises til SKM2019.625.BR. I sagen havde Landsskatteretten afvist at behandle en klagesag med henvisning til, at klagefristen var overskredet. Byretten lagde til grund, at det daværende SKATs afgørelse var kommet frem til sagsøgeren, der var bosat i Luxembourg, inden udløbet af klagefristen på 3 måneder, jf. skatteforvaltningslovens § 35a, stk. 3. Bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 35a, stk. 3, 2. pkt., hvorefter der gælder en klagefrist på 4 måneder fra afsendelsen af afgørelsen, hvis klageren ikke har modtaget afgørelsen, fandtes ikke at kunne finde anvendelse i sagen.

Byretten fandt imidlertid, at der var oplyst sådanne konkrete, særlige omstændigheder, at der burde ses bort fra fristoverskridelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 35a, stk. 6, 2. pkt. Retten hen- viste til, at der var tale om en meget betydelig forhøjelse, og at sagsøgeren havde reageret, så snart hun var blevet opmærksom på afgørelsen. En sms-besked om, at der var nyt i skattemappen (dannelse af årsopgørelser) kunne efter sagens karakter ikke ændre herved. Retten lagde endvidere vægt på, at begge agterskrivelser var kommet retur hos SKAT. Sagen blev derfor hjemvist til realitetsbehandling i Skatteankestyrelsen.

Byretten fastslog således, at man ikke kan tillægge det afgørende betydning, om en agterskrivelse er lagt i skatteyderens digitale skattemappe. Det særligt når der er tale om en udlandsdansker, som ikke har modtaget nogen advisering om, at der var nyt i skattemappen. Dommen er ikke anket af Skatteministeriet til landsretten.

Nærværende sag

SKAT har i nærværende sag foretaget et skøn over [person1]s personlige indkomst fra udlandet, som i indkomståret 2015 er fastsat til 450.000 kr., jf. bilag 7. Denne skønsmæssige ansættelse har resulteret i en skyldig restskat på ca. 125.000 kr., jf. bilag 6. Et velkvalificeret skøn ville have ført til, at [person1]ikke var skattepligtig til Danmark af sin udenlandske løn, eftersom han - som et ubestridt faktum i nærværende sag - materielt set er berettiget til lempelse efter ligningslovens § 33 A i indkomståret 2015.

Det gøres som følge heraf gældende, at det i lighed med Landsskatterettens afgørelser i SKM2014.637.LSR , LSR2021.16-0285179 og SKM2021.53.LSR er åbenbart urimeligt at opretholde skatteansættelsen for indkomståret 2015, da ansættelsen er baseret på et klart urigtigt grundlag. Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er derfor opfyldt, idet der helt indlysende kan siges at foreligge ”særlige omstændigheder”, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Det gøres videre i forlængelse heraf gældende, at reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er overholdt, eftersom [person1] reagerede indenfor 6 måneder efter, han kom til kundskab om det forhold, der begrunder anmodningen om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2015. Det følger bl.a. af den ovenfor refererede afgørelse i SKM2014.637.LSR , at reaktionsfristen først regnes fra det tidspunkt, hvor [person1] faktisk fik kendskab til, at SKAT havde foretaget en skønsmæssig ansættelse. Det er således det subjektive kundskabstids-punkt, der er afgørende.

Det subjektive kundskabstidspunkt er i nærværende sag tidligst i løbet af marts 2019, hvor [person1] modtog en agterskrivelse vedrørende indkomståret 2016, jf. bilag 8. Først efter modtagelsen af denne agterskrivelse blev han opmærksom på, at det tillige var gennemført en skønsmæssig ansættelse for indkomståret 2015. Som beskrevet i sagsfremstillingen blev han først opmærksom herpå efter længere telefonisk dialog med Skattestyrelsen og Gældsstyrelsen.

Da [person1] den 6. september 2019 indsendte en anmodning om genoptagelse af indkomståret 2015, jf. bilag 10, er der således ikke gået mere end 6 måneder fra det tidspunkt, hvor han fik kundskab om de forhold, der begrunder en anmodning om genoptagelse af indkomståret 2015, hvorfor reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er overholdt.”

Ved brev af 20. august 2021 gør klagerens repræsentant opmærksom på en afgørelse fra Landsskatteretten, offentliggjort i SKM2021.418.LSR. Af brevet fremgår følgende:

”I sagen havde SKAT givet afslag på klagerens anmodning om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2011, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Landsskatteretten ændrede SKATs afgørelse og gav tilladelse til ekstraordinær genoptagelse med følgende begrundelse:

”SKATs juridiske vejledning 2016-2, afsnit A.A.8.2.2.2.2.8, omtaler særlige omstændigheder efter skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8. Det anføres i vejledningen, at der kan være grundlag for genoptagelse, hvis SKAT har begået en ikke ansvarspådragende fejl, hvis fejlen har været årsag til en materielt forkert ansættelse, som efter en konkret vurdering må anses for urimeligt at opretholde. Særligt om myndighedsfejl i relation til skønsmæssige ansættelser, anføres det i vejledningen, at hvis det viser sig, at den skønsmæssige ansættelse er åbenbart for højt ansat i forhold til de tilgængelige oplysninger på det tidspunkt, hvor den skønsmæssige afgørelse er truffet, kan det være en ansvarspådragende myndighedsfejl, der kan medføre ekstraordinær genoptagelse. Jo større forskellen er mellem den skønsmæssige ansættelse og den efterfølgende dokumenterede ansættelse, jo mindre krav kan der stilles for at kvalificere den skønsmæssige afgørelse som en myndighedsfejl.

Landsskatteretten finder, at der er sket en væsentlig myndighedsfejl i forbindelse med SKATs skønsmæssige ansættelse af klagerens indkomstansættelse for 2011, idet SKAT på tidspunktet for udsendelse af forslag til skønsmæssig ansættelse den 25. september 2012 ikke har taget hensyn til den af SKAT udstedte skattefritagelse af 16. juli 2010, hvorefter klageren er omfattet af lempelsesreglerne i ligningsloven § 33A, stk. 1, fra 1. maj 2010. Derudover har klagerens arbejdsgiver Udenrigsministeriet indberettet klagerens lønindkomst som bidragsfri A-indkomst og oplyst, at klageren er udsendt til Land Y1, hvilket SKAT ikke har taget hensyn til eller undersøgt nærmere.

SKAT har i afgørelsen af 15. februar 2016 vedrørende afslag på genoptagelse blandt andet anført, "at der ikke på tidspunktet for den skønsmæssige ansættelse foreligger en skattefritagelse for arbejdet udført i Land Y1, hvorfor man ikke ved den skønsmæssige ansættelse, har kunnet forudsætte, at indkomsten skulle medregnes som udenlandsk indkomst omfattet af ligningslovens § 33A."

Denne begrundelse er ikke korrekt, idet SKAT har udstedt en skattefritagelse gældende fra 1. maj 2010. SKATs begrundelse indebærer, at SKAT ikke ville have foretaget en skønsmæssig ansættelse, såfremt der var taget hensyn til den foreliggende skattefritagelse.

For så vidt angår 6-månders reaktionsfristen i skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2, finder Landsskatteretten, at klageren har overholdt denne tidsfrist. Klagerens e-mail af 12. februar 2013 er en klar tilkendegivelse af, at klageren ønsker at anvende reglerne om skattelempelse ved at udfylde blanket 04.012 "Oplysningsskema for udenlandsk indkomstselvangivelse for udenlandsk indkomst", som SKAT har vejledt klageren om at anvende i deres forslag til skønsmæssig ansættelse af 25. september 2012. Klageren har således reageret overfor SKAT inden 6 måneder. At klageren ikke direkte har anført "genoptagelse", kan ikke føre til et andet resultat.

Den af SKAT foretagne skatteansættelse har medført en restskat på ca. 280.000 kr. En korrekt skatteansættelse vil ikke medføre en restskat, idet klageren har ret til fuld skattelempelse efter ligningsloven § 33A.

SKAT har begået en fejl i forbindelse med den skønsmæssige skatteansættelse, idet der ikke er taget tilstrækkeligt hensyn til, at der forelå en skattefritagelse fra SKAT og henset til, at klagerens arbejdsgiver har angivet, at klageren var udsendt til Land Y1, burde SKAT af egen drift have undersøgt forholdet nærmere, uanset klageren har pligt til at selvangive udenlandsk indkomst korrekt. Fejlen har medført en materielt urigtig skatteansættelse. og ud fra en konkret væsentlighedsvurdering må det anses for urimeligt at opretholde skatteansættelsen. Der henvises til Landsskatterettens afgørelse af 8. maj 2014, SKM2014.637.LSR.

Landsskatteretten pålægger SKAT (nu Skattestyrelsen) at genoptage klagerens skatteansættelse for indkomståret 2011.”

Jeg gør gældende, at en anvendelse af den af Landsskatteretten anvendte retsanvendelse i ovennævnte sag i forhold til nærværende sag fører til, at der skal gives [person1] medhold i den nedlagte påstand.”

Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling

Ved brev af 15. november 2021 er klagerens repræsentant kommet med følgende bemærkninger til sagsfremstillingen:

”Min klient og jeg er ikke enige i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, ligesom vi i øvrigt fastholder den tidligere fremsatte begæring om et retsmøde i sagen.

Adgang til ekstraordinær genoptagelse

Der foreligger særlige omstændigheder

Skattemyndighederne kan give tilladelse til ekstraordinær genoptagelse, hvor der foreligger ”særlige omstændigheder”, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Bestemmelsen er bl.a. tiltænkt at skulle finde anvendelse, hvor der i et eller andet omfang er begået en fejl fra skattemyndighedernes side. Dette både hvor fejlen kan anses for ansvarspådragende, men også tilfælde, hvor fejlen ikke kan anses for ansvarspådragende - dvs. når fejlen har medført en materiel urigtig ansættelse, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen.

Ovenstående følger direkte af Fristudvalgets betænkning nr. 1426 fra 2003 med anbefalinger, som efterfølgende blev lovfundamentet, jf. lovforslag nr. 175 af 13. marts 2003. Skatteankestyrelsen ses imidlertid at være af den fejlagtige opfattelse, at bestemmelsen kræver et egentlig ansvarsgrundlag, eftersom de i forslaget til afgørelse side 10 bl.a. anfører følgende:

”Retten bemærker, at det ikke anses for en ansvarspådragende myndighedsfejl, at Skat- testyrelsen ikke af egen drift har lempet klagerens indkomst.”

Skatteankestyrelsens synspunkt er således uden retlig relevans for vurderingen af, hvorvidt der i nærværende sag foreligger særlige omstændigheder omfattet af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Ved det fremsatte synspunkt erklærer Skatteankestyrelsen sig imidlertid enige i det forhold, at [person1] materielt set er berettiget til lempelse efter ligningslovens § 33 A i indkomståret 2015. Skatteankestyrelsen anerkender således, at der er begået myndighedsfejl, men finder ikke, at disse kan anses for ansvarspådragende.

Det skal i denne sammenhæng på ny fremhæves, at bestemmelsens anvendelsesområde ikke er begrænset til tilfælde, hvor der dokumenterbart er begået egentlige myndighedsfejl. Dette følger udtrykkeligt af afgørelsen i SKM2014.637.LSR, hvori Landsskatteretten efter en konkret vurdering fandt, at der forelå særlige omstændigheder, uanset at der de facto ikke var begået myndigheds- fejl fra SKATs side, idet det ansås for åbenbart urimeligt at opretholde skatteansættelsen, da ansættelsen var baseret på et klart urigtigt grundlag.

Landsskatterettens afgørelse i SKM2021.418.LSR, som der både er henvist til i det supplerende indlæg af den 29. juni 2021 og den 20. august 2021, er netop afgjort under henvisning til den ovenfor refererede afgørelse offentliggjort i SKM2014.637.LSR. Det er derfor ikke korrekt, når Skatteankestyrelsen i forslaget til afgørelse side 10 anfører, at 2021-afgørelsen ikke er sammenlignelig med nærværende sag, da der i 2014-afgørelsen heller ikke forelå en skattefritagelse fra SKAT. Hvorvidt der foreligger en sådan fritagelse, er således ikke afgørende. Det udslagsgivende for begge afgørelser var derimod, at det ud fra en konkret væsentlighedsvurdering måtte anses for urimeligt at opretholde skatteansættelserne.

Et velkvalificeret skøn fra SKATs side ville have ført til, at [person1] ikke var skattepligtig til Danmark af sin udenlandske lønindkomst, eftersom han materielt set er berettiget til lempelse efter ligningslovens § 33 A i indkomståret 2015. Det gøres derfor gældende, at det i lighed med de refererede afgørelser er åbenbart urimeligt at opretholde skatteansættelsen for indkomståret 2015, da ansættelsen er baseret på et klart urigtigt grundlag. Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er derved opfyldt, idet der helt indlysende kan siges at foreligge særlige omstændigheder omfattet af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Reaktionsfristen er overholdt

Ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 kan en ansættelse kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af skattemyndighederne eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at skattemyndighederne henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26.

Skatteankestyrelsen bestrider ikke ovenstående udlægning af retsstillingen, men anfører i forslaget til afgørelse side 11, at kundskabstidspunktet skal anses for at være ”senest den 21. november 2016”, da [person1] angiveligt modtog årsopgørelsen for indkomståret 2015 i sin digitale skattemappe. Som begrundelse herfor anfører Skatteankestyrelsen følgende:

”Klageren må derfor anses for senest at været kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i lovens § 26, på dette tidspunkt. Det skyldes, at det fremgik af årsopgørelsen, at klagerens lønindkomst er skønsmæssigt ansat, og at den ikke er omfattet af lempelse efter ligningslovens § 33A.”

[person1] modtog imidlertid aldrig en advisering om, at der var placeret nye oplysninger i skattemappen, hvorfor han således først blev bekendt med SKATs skønsmæssige ansættelse, da han primo marts 2019 modtog en ny agterskrivelse vedrørende indkomståret 2016, jf. bilag 8. Denne agterskrivelse er sendt med brev ultimo februar 2019 til adressen [adresse1], [by1], jf. bilag 9, hvilket er den adresse, som familien flyttede tilbage til pr. 1. september 2017.

[person1] har i perioden fra marts 2013 til august 2017, dvs. da han sammen med sin familie boede og arbejdede i Dubai, ikke modtaget skattepligtige indtægter, hvortil beskatningsretten tilfalder Danmark. Dette er et ubestridt faktum i nærværende sag, ligesom det i øvrigt er i overensstemmelse med den professionelle rådgivning, som [person1] modtog fra sin daværende revisor i forbindelse med, at han i marts 2013 fraflyttede Danmark.

[person1] har som følge af ovenstående ikke haft anledning til at holde sig løbende orienteret om sine skatteforhold til Danmark, hvorfor det må anses for indholdsløst og særdeles usagligt, når Skatteankestyrelsen i forslaget til afgørelse side 12 anfører følgende:

”Retten finder, at klageren burde have undersøgt sine skatteforhold nærmere, særligt når klageren er bekendt med, at han ikke kan få adgang til sine skatteoplysninger gennem internettet. Klageren kunne f.eks. have kontaktet Skattestyrelsen telefonisk.”

I forhold til den digitale kommunikation på Skatteministeriets sagsområde fremgår følgende af skatteforvaltningslovens § 35:

”Skatteministeren kan på sit sagsområde fastsætte regler om, at henvendelser til og fra told- og skatteforvaltningen skal være i elektronisk form (digital kommunikation), og herunder fravige formkrav i lovgivningen, der er til hinder for digital kommunikation.

Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte regler om, at visse nærmere angivne sagsområder og grupper af fysiske og juridiske personer helt eller delvist skal være undtaget fra kravet om digital kommunikation.

Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte regler om udstedelse af dokumenter uden underskrift eller med maskinelt gengivet underskrift eller på tilsvarende måde, således at et sådant dokument i retlig henseende sidestilles med et dokument med personlig underskrift.

Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation med told- og skatteforvaltningen, herunder om anvendelse af digital signatur. Meddelelser fra told- og skatteforvaltningen, der indeholder fortrolige oplysninger, skal krypteres el- ler sikres på anden forsvarlig måde.

Stk. 5. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den kan gøres tilgængelig for told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige eller indberetningspligtige.”

Videre fremgår bl.a. følgende af forarbejderne til skatteforvaltningslovens § 35, stk. 5, jf. LFF nr. 149 af den 3. marts 2010 om digitale meddelelser til borgere:

”For fysiske personer, der ikke er erhvervsdrivende med moms- eller lønsumsafgiftsregistrering (borgere), er det hensigten i første omgang at vælge en model svarende til den, der ved lov nr. 405 af 8. maj 2006 blev indført vedrørende forskudsopgørelsen. Efter denne er forskudsopgørelsen for borgerne alene tilgængelige på SKATs hjemmeside (www.skat.dk) i den enkeltes Skattemappe (med adgangskode i form af TastSelv kode, digital signatur eller lignende), medmindre vedkommende rekvirerer en papirudgave af forskudsopgørelsen.

Det offentlige (stat, regioner og kommuner) og Finansrådet samarbejder om udvikling af en ny digital signatur, der for borgere vil være mobil og softwareuafhængig og der- med mere brugervenlig. Den nye digitale signatur lanceres i løbet af 2010 og forventes at få en bredere anvendelse, bl.a. i kraft af tilslutning fra pengeinstitutterne til brug på deres netbanker (et potentiale på ca. 3,2 mio. kunder).

I tilknytning hertil er ønsket at styre kommunikationen til og fra borgere, så den foregår via den enkeltes Skattemappe, således at indholdet i kommunikationen forbliver i et sikkert miljø. Det skal ske på den måde, at der ved e-mail eller sms-besked (alt efter hvad den pågældende foretrækker) adviseres om, at der er lagt nye oplysninger, dokumenter, svar på henvendelse eller lignende i Skattemappen. Dette vil forudsætte, at SKAT har en email adresse eller et telefonnummer at sende adviseringen til. I modsat fald må der anvendes mere traditionelle kommunikationsmidler.”

Det fremgår således udtrykkeligt af lovforarbejderne til skatteforvaltningslovens § 35, stk. 5, at en meddelelse i den digitale skattemappe ikkekan anses for at være kommet fremtil modtageren, førend der er modtaget en særskilt adviseringherom. Denne advisering skal på sædvanligvis ske via ”e-mail eller sms-besked”, alternativt via ”mere traditionelle kommunikationsmidler”.

Centralt for nærværende sag er, at det – som et ubestridt faktum – ligger fast, at [person1] ikke har modtaget nogen form for advisering i forbindelse med, at der blev placeret nye oplysninger i skattemappen. [person1] har således hverken modtaget en e-mail, en sms-besked eller lignende, hvilket er i direkte strid med lovforarbejderne til skatteforvaltningslovens § 35, stk. 5, hvorfor meddelelse ikke kan anses for at være kommet frem den 21. november 2016, hvor årsopgørelsen for indkomståret 2015 angiveligt blev placeret i [person1]s digitale skattemappe. Det er derfor evident, at det subjektive kundskabstidspunkt ikke kan anses for at være den 21. november 2016.

I forhold til det subjektive kundskabstidspunkt anfører Skatteankestyrelsen i forslaget til afgørelse side 11, at ”Derudover har klager været i kontakt med SKAT i december 2017 og januar 2018.” [person1] bestrider ikke, at disse telefonsamtaler har fundet sted, men kan med sikkerhed sige, at disse ikke har omhandlet forhold af betydning for nærværende sag. Såfremt dette var tilfældet, har det klart formodningen for sig, at skattemyndighederne ville have fremlagt telefonnotater eller lignende, som kunne understøtte dette udokumenterede synspunkt. Der er således tale om et indholdsløst postulat, som i sagens natur ikke kan tillægges betydning ved den retlige vurdering af, hvornår det subjektive kundskabstidspunkt forelå i nærværende sag.

Det følger udtrykkeligt af den ovenfor refererede afgørelse i SKM2014.637.LSR, at reaktionsfristen først regnes fra det tidspunkt, hvor [person1] faktisk fik kendskab til, at SKAT havde foretaget en skønsmæssig ansættelse. Som tidligere angivet opnåede [person1] først kendskab hertil i marts 2019, da han via brev modtog en agterskrivelse vedrørende indkomståret 2016, hvoraf det indledningsvist fremgår, at ”Vi har taget udgangspunkt i det beløb, som din udenlandske indkomst var på årsopgørelsen for 2015”, jf. bilag 8.

Da [person1] den 6. september 2019 indsendte en anmodning om genoptagelse af indkomståret 2015, jf. bilag 10, er der således ikke gået mere end 6 måneder, hvorfor reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er overholdt.

Såfremt Landsskatteretten mod forventning måtte finde, at reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 ikke er overholdt, gøres det gældende, at der i nærværende sag foreligger sådanne særlige omstændigheder, at der bør ses bort for fristoverskridelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, in fine. Til støtte herfor kan der fra praksis på området bl.a. henvises til SKM2019.625.BR, hvori daværende SKAT havde truffet afgørelse om forhøjelse af en skatteyders skatteansættelse for indkomstårene 2011-2014. Afgørelsen fremgik af skatteyderens digitale skattemappe den 12. juli 2017, men klagen over afgørelsen blev først fremsendt til Skatteankestyrelsen den 1. november 2017, idet skatteyderen, der var bosat i Luxemburg, ikke modtog afgørelsen med posten, hvorfor hun således ikke blev opmærksom på afgørelsen, førend klagefristen var sprunget. Landsskatteretten havde herefter afvist at behandle klagesagen med henvisning til, at klagefristen var overskredet.

Byretten lagde til grund, at SKATs afgørelse var kommet frem til skatteyderen, der var bosat i Luxembourg, inden udløbet af klagefristen på 3 måneder, jf. skatteforvaltningslovens § 35a, stk.

3. Bestemmelsen i den dagældende skatteforvaltningslovs § 35a, stk. 3, 2. pkt., hvorefter der gjaldt en klagefrist på 4 måneder fra afsendelsen af afgørelsen, hvis klageren ikke har modtaget afgørelsen, fandtes ikke at kunne finde anvendelse i sagen. Byretten fandt imidlertid, at der var oplyst sådanne konkrete, særlige omstændigheder, at der burde ses bort fra fristoverskridelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 35a, stk. 6, 2. pkt. Retten henviste til, at der var tale om en betydelig forhøjelse, samt at skatteyderen havde reageret, så snart hun var blevet opmærksom på afgørelsen.

En sms-besked om, at der var nyt i skattemappen (dannelse af årsopgørelser), kunne efter sagens karakter ikke ændre herved.

Sagen blev derfor hjemvist til realitetsbehandling ved Skatteankestyrelsen.

Det skal for god ordens skyld bemærkes, at forståelsen af ”særlige omstændigheder” i henholdsvis skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, in fine og skatteforvaltningslovens § 35a, stk. 6, 2. pkt. er sammenfaldende.

Foruden de ovenfor nævnte særlige omstændigheder gøres det gældende, at daværende SKAT ikke har overholdt kravet om behørig advisering ved placering af nye oplysninger i skattemappen, hvilket isoleret set kan kvalificeres som en særlig omstændighed. Dette som følge af, at [person1] herved ikke har haft mulighed for at gøre sig bekendt med hvorfor og på hvilket grundlag, der blev foretaget en skønsmæssige ansættelse vedrørende indkomståret 2015, ligesom han samtidig ikke har haft mulighed for at udtale sig om den påtænkte skatteansættelse, forinden han i marts 2019 på sin danske årsopgørelse for 2015 kunne konstatere, at der uanset reglerne i ligningslovens § 33 A var gennemført beskatning af hans udenlandske lønindkomst.

Daværende SKAT har således videre ikke opfyldt hørings- og underretningspligten i skatteforvalt- ningslovens § 20, stk. 1 og stk. 2, hvilket er en tilsidesættelse af en væsentlig garantiforskrift, der utvivlsomt er egnet til at påvirke afgørelsens materielle rigtighed.

Begæring om retsmøde skal imødekommes

Reglerne om retsmøder i Landsskatteretten findes i forretningsordenen for Landsskatteretten, jf. lovbekendtgørelse nr. 1428 af 13. december 2013. Af forretningsordenens § 4, stk. 1, nr. 1 følger det, at retsmøder afholdes i tilfælde af, at klageren eller dennes repræsentant anmoder herom.

Som en undtagelse hertil henviser bestemmelsen til skatteforvaltningslovens § 44, stk. 3, hvoraf følger, at Landsskatteretten kan undlade at imødekomme en anmodning om afholdelse af et rets- møde, hvor denne fremgangsmåde efter forholdene må anses for overflødig.

Landsskatteretten skal i medfør af en naturlig sproglig forståelse af skatteforvaltningslovens § 44, stk. 3 være særdeles varsom med at afskære et retsmøde, eftersom det kun kan ske, hvis et retsmøde vurderes at være decideret overflødigt. Det følger af praksis, at Landsskatteretten normalt kun afskærer retsmøder, 1) hvis der er tale om en sag, som grundet sin karakter ikke egner sig til retsmøde, 2) hvor det er åbenbart, at klager ikke kan få medhold i klagen, eller 3) hvor domstolene eller Landsskatteretten tidligere har taget stilling til en helt tilsvarende problemstilling.

Fra praksis på området kan der bl.a. henvises til SKM2010.493.BR, hvor Landsskatteretten afskar retsmøde – men hvor jeg efterfølgende indbragte sagen for Retten i [by2], hvorefter min klient opnåede fuldt medhold i sagen. Byrettens dom blev ikke anket af Skatteministeriet. Der kan på tilsvarende vis henvises til SKM2016.391.BR, hvori min klient ved byretten opnåede medhold i overvejende grad i en situation, hvor Landsskatteretten forud herfor også havde afskåret retsmøde.

Skatteankestyrelsen anfører indledningsvist i forslaget til afgørelse, at ”Skatteankestyrelsen finder sagen tilstrækkeligt belyst til, at der kan træffes afgørelse” uden afholdelse af retsmøde. Det er uklart, hvad der nærmere menes hermed. Der er i nærværende sag uenighed om de overordnede faktiske omstændigheder, jf. bl.a. bemærkningerne ovenfor med dertilhørende juridisk argumentation, som vi ønsker at fremføre over for Landsskatterettens retsmedlemmer, forinden Landsskatteretten træffer afgørelse. Sagen er således ikke egnet til, at der træffes afgørelse på et skriftligt grundlag.

Til yderligere støtte for, at der skal gives adgang til retsmøde i nærværende sag, henvises til, at daværende SKAT har foretaget et skøn over [person1]s personlige indkomst fra udlandet, som i indkomståret 2015 er fastsat til kr. 450.000. Et velkvalificeret skøn ville have ført til, at [person1] ikke var skattepligtig til Danmark af sin udenlandske lønindkomst, eftersom han materielt set er berettiget til lempelse efter ligningslovens § 33 A i indkomståret 2015. Der er således tale om en særdeles byrdefuld sag for [person1], hvorfor det vil være retssikkerhedsmæssigt ganske betænkeligt at anvende undtagelsesbestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 44, stk. 3.”

Skattestyrelsens høringssvar til klagen

Skattestyrelsen har indstillet, at afgørelsen fastholdes.

Som begrundelse er anført:

”Det ligger som en implicit forudsætning, at genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27 kun kan foretages, hvis der er materielt grundlag for det.

Det giver derfor ikke mening at begrunde en genoptagelse med henvisning til, at denne betingelse er opfyldt, når bestemmelsen er lavet som en processuel regel.

Som det fremgår af juridisk vejledning A.A.8.2.2.2.2.8 skal bestemmelsens stk. 1 nr. 8 eksempelvis bruges ved myndighedsfejl, svig fra tredjemand eller helt særlige uforudsigelige tilfælde, der ikke kan bebrejdes borgeren, herunder alvorlig sygdom.

Da det ikke godtgjort eller påstået, at disse betingelser er overholdt, mener vi ikke skatteansættelsen skal genoptages efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Fsv. reaktionsfristen henvises til begrundelsen i kendelsen.

Dvs. at vi mener [person1] allerede ved sine henvendelser til SKAT i december 2017 og januar 2018 må have været klar over, at hans skatteansættelse for 2015 resulterede i en betydelig restskat. Det er i øvrigt ikke bestridt i klagen.

Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i afgørelsen.”

Skattestyrelsens udtalelse i klagesagen

Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling. Ved brev af 10. december 2021 er Skattestyrelsen kommet med følgende udtalelse:

”I klagesagen har Skatteankestyrelsen i brev af 26. november 2021 bedt Skattestyrelsen om en udtalelse til sagen, der skal afgøres af Landsskatteretten.

Skattestyrelsen har vurderet sagen, herunder gennemgået klagers bemærkninger, og er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse.

Skattestyrelsen har afslået klagers anmodning om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2015, da der ikke foreligger særlige omstændig- heder omfattet af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 og da reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 ikke er overholdt.

Skattestyrelsen bemærker, at klager som fuld skattepligtig til Danmark efter skattekontrolloven har en pligt til at selvangive sin indkomst og kontrollere sin årsopgørelse.

Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke foreligger særlige omstændigheder, som kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse, men at det alene beror på klagers egne forhold, at han ikke har afklaret sine skattepligtsstatus i forbindelse med fraflytningen til udlandet, at han ikke har selvangivet sin indkomst korrekt samt har kontrolleret sin årsopgørelse.

Det kan ikke anses for en ansvarspådragende myndighedsfejl, at det tidligere SKAT ikke af egen drift har lempet klagers indkomst. I den forbindelse bemærkes, at det tidligere SKAT nu Skattestyrelsen ikke kan anses for at have en særlig eller skærpet vejledningspligt i forhold til lempelse i forbindelse klagers arbejde i udlandet.

Den omstændighed at klager i brev til det tidligere SKAT i 2013 har oplyst, at han skulle opfylde kravene for ikke at være tilbage i Danmark i mere end 42 dage i en periode på 180 dage medfører ikke at betingelserne for en lempelse efter ligningslovens § 33 A med henvisning til den fremlagte ansættelseskontrakt er opfyldt for indkomståret 2015.

Endelig er det fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 ikke er overholdt, da klager ved modtagelsen af årsopgørelse for 2015 i sin skattemappen den 21. november 2016 må have været kommet til kundskab om, at hans lønindkomst var skønsmæssigt ansat og at han ikke ved skatteberegningen havde opnået lempelse efter ligningslovens § 33 A.

Derudover har klager været i kontakt med det tidligere SKAT i december 2017 og januar 2018.

Endelig er det Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke foreligger sådanne særlige omstændigheder i sagen, hverken sagens karakter eller klagers personlige forhold, som kan medføre en dispensation fra 6 måneders fristen, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, sidste pkt.

Styrelsen finder ikke, at klager er fremkommet med oplysninger, der godtgør at han ikke har været i stand til at reagere indenfor 6 måneders fristen og indsende genoptagelse inden for 6 måneder fra det tidspunkt, hvor ansættelsen blev tilgængelig i hans skattemappe. Han har haft mulighed for og burde have reageret indenfor 6 måneder efter at årsopgørelsen blev tilgængelig i hans skattemappe.

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen i, at klager burde have undersøgt sine skatteforhold nærmere, særligt når han var bekendt med, at han ikke kunne få adgang til sine skatteoplysninger gennem internettet. Klager havde således mulighed for at kontakte Skattestyrelsen telefonisk.”

Retsmøde

Repræsentanten fastholdt påstanden om, at skatteansættelsen for indkomståret 2015 skal genoptages ekstraordinært med henblik på at opnå lempelse efter ligningslovens § 33 A.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes.

Landsskatterettens afgørelse

Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, at en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomstskat, senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

I medfør af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, skulle en anmodning om genoptagelse for indkomståret 2015 således senest være sendt til SKAT (nu Skattestyrelsen) den 1. maj 2019.

Genoptagelsesanmodningen blev indgivet den 6. september 2019 og dermed efter udløbet af den ordinære genoptagelsesfrist, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

En genoptagelse af skatteansættelsen for 2015 forudsætter derfor, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt. Efter skatteforvaltningslovens § 27 er det kun muligt at genoptage en skatteansættelse, hvis der foreligger en situation omfattet af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1 til 8.

Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, kan told- og skatteforvaltningen efter anmodning fra den skattepligtige give tilladelse til ændring af skatteansættelsen, hvis der foreligger særlige omstændigheder.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, svarer indholdsmæssigt til den tidligere gældende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 8 (lovbekendtgørelse nr. 868 af 12. august 2004, afløst af lovbekendtgørelse nr. 758 af 2. august 2005).

Ifølge bemærkningerne til den tidligere gældende bestemmelse finder den anvendelse i tilfælde, hvor en ansættelse kan foretages eller ændres i det omfang, der er begået ansvarspådragende fejl af skattemyndighederne. Dette vil ligeledes være tilfældet, hvor der er begået fejl af den skatteansættende myndighed, uden at fejlen kan anses for ansvarspådragende, når fejlen har medført en materielt urigtig ansættelse, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen.

Klageren har oplyst, at han under sit ophold i De Forenede Arabiske Emirater ikke har modtaget nogen former for breve fra Skattestyrelsen vedrørende indkomståret 2015. Derudover har klageren været i kontakt med Skattestyrelsen i december 2017, januar 2018 og februar 2018 for at få vejledning i forskudsopgørelsen, årsopgørelsen og telefonnummer til Gældstyrelsen.

Retten finder, at det ikke er en myndighedsfejl, at Skattestyrelsen ikke af egen drift har lempet klagerens indkomst i henhold til ligningslovens § 33 A. Skattestyrelsen kan heller ikke anses for at have en særlig eller skærpet vejledningspligt i forhold til lempelse i forbindelse med klagerens arbejde i udlandet.

Retten finder endvidere, at Landsskatterettens afgørelse offentliggjort som SKM2021.418.LSR, som repræsentanten henviser til, ikke er sammenlignelig med denne sag. I denne sag har Skattestyrelsen ikke udstedt en skattefritagelse, og klagerens arbejdsgiver har ikke indberettet lønindkomsten som bidragsfri A-indkomst og oplyst, at klageren var udsendt til et andet land. Derimod undlod klageren at selvangive sin indkomst, hvorfor årsopgørelsen for 2014 er dannet uden indtægter, og årsopgørelsen for 2015 er skønsmæssigt ansat.

Efter det oplyste ses der i øvrigt ikke at være begået fejl af Skattestyrelsen.

Det forhold, at klageren ikke har selvangivet sin indkomst, idet han af sin revisor havde fået oplyst, at hans indkomst i 2015 var omfattet af ligningslovens § 33 A, kan ikke danne grundlag for en ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelse.

Det er klagerens eget ansvar at selvangive korrekt samt at afklare skattepligtsstatus ved fraflytning.

Der skal foreligge særlige omstændigheder, der kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Det kan eksempelvis være myndighedsfejl, svig fra tredjemand eller helt særlige uforudsigelige tilfælde, der ikke kan bebrejdes borgeren, herunder alvorlig sygdom. Retten finder, at klageren ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at sådanne særlige omstændigheder foreligger.

Retten finder derfor, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2015 ikke er opfyldt.

Landsskatteretten stadfæster på den baggrund Skattestyrelsens afgørelse.