Kendelse af 10-05-2022 - indlagt i TaxCons database den 04-06-2022

Journalnr. 21-0001465

Skattestyrelsen har givet afslag på genoptagelse med henblik på lempelse efter ligningslovens § 33 i indkomstårene 2017 og 2018 for betalt skat i Qatar.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse således, at ”withholding tax” i Qatar anses for en skat efter ligningslovens § 33, og pålægger Skattestyrelsen at genoptage anmodningen om genoptagelse.

Det overlades til Skattestyrelsen at foretage den talmæssige opgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] A/S, herefter Selskabet, blev stiftet den 1. september 1997 og beskæftiger sig med salg af turbiner og serviceydelser inden for offshore og landbaseret kraftvarme.

Selskabet har i perioden 2016-2018 haft aktivitet i Qatar som følge af en kontrakt indgået med Qatar [virksomhed2] Ltd. Aktiviteten bestod i, at Selskabet sendte teknikere til Qatar med henblik på udførelse af arbejde enten offshore eller onshore af varighed på mellem 2 dage og 3 uger.

Selskabet var ikke på anden måde til stede i Qatar ved eksempelvis kontorlokale eller lignende, og Selskabet udførte ikke bygge- anlægs- eller monteringsarbejder.

Qatar [virksomhed2] Ltd. har i henhold til dokumenter med overskriften ”WITHHOLDING TAX DEDUCTION” indeholdt 5 % withholding tax af de af Selskabet fakturerede beløb i henhold til førnævnte kontrakt. Endvidere har Qatar [virksomhed2] Ltd. i overensstemmelse med intern lovgivning i Qatar udstedt ”withholding tax certificate” i forbindelse med indeholdelse af beløbet.

Af Qatars indkomstskattelov artikel 11, stk. 2, fremgår følgende:

”Subject to the provisions of tax agreements, payments made to nonresidents with respect to activities not connected with a permanent establishment in the State shall be subject to a final withholding tax, as follows:

5 % five percent of the gross amount of royalties and technical fees;

7 % seven percent of the gross amount of interest, commissions, brokerage fees, director's fees, attendance fees and any other payments for services carried out wholly or partly in the State.”

Af lovens artikel 20 fremgår endvidere følgende:

”Natural and juristic persons making payments referred to in paragraph 2 of Article 11 of this law shall withhold taxes and remit them to the Department before the sixteenth day of the first month after payment.

Natural and juristic persons shall issue and deliver a withholding tax certificate to persons to whom the tax amounts were paid in accordance with the provisions of this law.”

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ikke anset Selskabet for at have opfyldt betingelserne for lempelse i den skattepligtige indkomst for indkomstårene 2017 og 2018 i henhold til ligningslovens § 33.

Af afgørelsen fremgår bl.a. følgende:

”Efter det foreliggende var selskabet ikke begrænset skattepligtig til Qatar og skulle ikke opgøre en skattepligtig indkomst til landet baseret på sine indtægter og driftsomkostninger ifølge § 7 i Qatars dagældende indkomstskattelov. Selskabet blev derfor ikke pålignet den almindelige skattesats i landet på 10 % af den skattepligtige indkomst.

Efter ordlyden af § 11, stk. 2, jf. § 3 i Qatars indkomstskattelov og skattemyndighedens omtale af WHT på sin hjemmeside mener vi, at selskabet er blevet pålagt en omsætningsafgift på 5 % af al handel med foretagender i Qatar uanset om der var tale om salg af reservedele eller egentlig aktivitet udført i landet.

Skatten på de 5 % ifølge Qatars interne skattelovgivning pålignes den skattepligtige i Qatar ved betaling for ”technical fees” og ”royalties”, som den pågældende køber/udnytter fra udenlandske foretagender, såfremt det udenlandske foretagende ikke udfører aktivitet gennem et fast driftssted i landet. Vi er således ikke enige med repræsentanten i, at skatten på de 5 % forudsætter, at den udenlandske virksomhed ”udfører aktivitet” i Qatar – hverken for så vidt angår royalties eller teknisk assistance.

Danmark har ikke nogen dobbeltbeskatningsoverenskomst med Qatar. Eventuel lempelse for betalt skat i Qatar kan derfor alene foretages efter ligningslovens § 33.

I den foreliggende situation finder vi det afgørende for lempelse, hvorvidt der er tale om en skat i den forstand som ligningslovens § 33 opererer med, eller hvorvidt der i stedet er tale om en form for omsætningsafgift, som giver ret til skattemæssigt fradrag som driftsudgift efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Vi godkender ikke lempelse for skat af indkomst fra Qatar, da vi ikke mener, der er tale om en skat i den forstand, som ligningslovens § 33 opererer med. Vi mener ikke, at WHT til Qatar kan sidestilles med en dansk skat, da den udelukkende er beregnet som en procentvis andel af fakturerede beløb. Vi henviser til skattedepartementets svar i TfS 1985,158, hvor det var afgørende for lempelsesmuligheden efter ligningslovens § 33, at der var tale om en skat af skattepligtig indkomst opgjort på grundlag af faktiske indtægter og udgifter. Vi mener derfor, at WHT til Qatar må anses for en omsætningsafgift. Da selskabet har fratrukket WHT til Qatar som driftsomkostninger, genoptager vi ikke selskabets skattepligtige indkomst for 2016-2018 på dette punkt.

Vi bemærker derudover, at lempelse ifølge ligningslovens § 33 forudsætter behørig dokumentation for den faktiske skattebetaling. Selskabet har ikke fremlagt sådan behørig dokumentation fra skattemyndigheden i Qatar.”

Klagerens opfattelse

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsen tilpligtes at give lempelse i klagerens skattepligtige indkomst i indkomstårene 2017 og 2018 for betalt skat i Qatar, jf. ligningslovens § 33.

Til støtte for sin påstand har repræsentanten bl.a. anført følgende:

”Det følger af ligningslovens § 33, at domicilstaten skal lempe for den skat, der er betalt i kildestaten af samme indkomst. Ligeledes følger det af intern dansk skatteret, at der ikke kan lempes for et højere beløb end svarende til den danske skat på indkomsten. Denne indkomst skal opgøres som en nettoindkomst opgjort efter danske regler, jf. ligningslovens § 33 F.

Selskabet har i perioden 2016-2018 udført arbejde for [virksomhed3] Ltd. i Qatar. Danmark har ikke indgået en dobbeltbeskatningsaftale med Qatar, og derfor har såvel Qatar som Danmark, efter lokale regler, retten til at beskatte indkomsten. Qatar har indeholdt 5 % i kildeskat på de fakturerede beløb. Der er indeholdt kildeskatter i indkomstårene 2016-2018 i Qatar.

2016 27.155,81 kr.

2017 254.189,90 kr.

2018 112.864,80 kr.

I alt 394.210,51 kr.

Som det fremgår af følgende afsnit, vil samtlige indeholdte kildeskatter i 2017 og 2018 være lempelsesberettigede i Danmark efter ligningslovens § 33 og ligningslovens § 33 F. Som følge af nettoprincippet i ligningslovens § 33 F er der ikke grundlag for at opnå lempelse for indkomståret 2016, da nettoindkomsten fra Qatar i dette indkomstår var negativ.

(...)

Opgørelse efter nettoprincippet

Reglerne om nettoprincippet fremgår som nævnt af ligningsloven § 33 F, når den danske skat skal lempes efter ligningslovens § 33 eller i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået mellem Danmark og en anden stat.

Det følger af ligningslovens § 33 F, stk. 1, at der ved opgørelse af den indkomst der kommer fra udlandet, skal fratrækkes de udgifter, der anses for at vedrøre den udenlandske indkomst. Den udenlandske indkomst og de fradragsberettigede udgifter skal opgøres efter danske regler og periodiseringsprincipper. En udgift vedrører den udenlandske indkomst, hvis der er en klar sammenhæng mellem udgiften og den udenlandske indtægt. Der skal for hver udgift foretages en konkret vurdering af, om udgiften kan ses for at vedrøre den danske indkomst eller den udenlandske indkomst.

Såfremt en given udgift ikke klart kan henføres til enten den pågældende udenlandske indkomst eller til en anden dansk eller udenlandsk indkomst, skal der ske en forholdsmæssig fordeling efter bruttoindkomstens størrelse, jf. ligningslovens § 33 F, stk. 2.

Vi har i bilag 1 opgjort lempelsesberegningen for 2017 og 2018, som er opgjort efter nettoprincippet. Som det fremgår, vil beregningen medføre fuld lempelse for indkomståret 2017 og 2018. Skattestyrelsen har ikke anfægtet lempelsesberegningen.

Vi har i bilag 2 og bilag 2a vedlagt dokumentation i form af fakturakopier samt withholding tax certificates for de betalte kildeskatter i Qatar for indkomstårene 2017-2018. Der er samlet set faktureret følgende til [virksomhed3] Ltd.:

2017 5.218.423,58 kr.

2018 2.244.277,17 kr.

I alt 7.462.700,75 kr.

Skattestyrelsen har i deres afgørelse bemærket, at Selskabet ikke har fremlagt behørig dokumentation fra Skattemyndighederne i Qatar, men konkretiserer ikke, hvori manglerne består i forhold til kildeskatterne betalt i Qatar.

I afgørelsen har Skattestyrelsen i forhold til de spanske kildeskatter henvist til dommen refereret i SKM2019.634ØLR. I dommen konkluderes det, at der i den konkrete sag ikke var fundet fornøden dokumentation for den indeholdte kildeskat, fordi der ikke var dokumentation for indbetalingen af kildeskat kombineret med at de fremlagte oplysninger om appellantens indtægter og kildeskat ikke harmonerede med skatteyderens formue og pengestrømme. Der var med andre ord i den konkrete sag faktiske holdepunkter for, at oplyste og udokumenterede kildeskatter ikke kunne passe.

I denne sag er der fremlagt kopier af withholding tax certificates udstedt af det udbetalende selskab. Der er endvidere sammenhæng over til de udstedte fakturaer. Der er således ikke nogle konkrete holdepunkter for at drage tvivl om, at de faktisk kildeskattebeløb i denne situation.

Skattestyrelsen har tidligere i sagsforløbet efterspurgt årsopgørelser eller andre dokumenter udstedt af myndighederne i Qatar, som dokumentation for kildeskattebeløbet. Vi har i bilag 3 vedlagt en udtalelse, som vi konkret har indhentet fra BDO i Qatar, som beskriver fremgangsmåde i Qatar. Myndighederne i Qatar udsteder ikke beviser, bekræftelser eller andet, som dokumenterer indbetalingen. Derimod er det helt sædvanlig praksis, at der udstedes withholding tax certificates, som beskriver de indeholdte kildeskattebeløb. Dette er en gængs praksis i mange lande og Skattestyrelsen godkender i andre sammenhænge, at withholding tax certificates kan benyttes som dokumentation for lempelsesbeløb. I den konkrete sag er der ikke noget, der skulle indikere nogen form for usikkerhed om kildeskattebeløbenes størrelse og der er udstedt sædvanlige dokumenter i forbindelse med faktureringen, betalingerne og dermed indeholdelsesprocesserne. Derfor er det vores klare opfattelse, at den fremlagte dokumentation er tilstrækkelig og matcher, hvad Skattestyrelsen normalt anser for acceptabelt i forbindelse med lempelsesberegninger.

Selskabet har til brug for lempelsesberegningen anvendt principperne om opgørelse efter nettoprincippet. Selskabet har først foretaget en allokering af de direkte allokerbare omkostninger. Herefter har Selskabet foretaget en forholdsmæssig fordeling efter bruttoindkomsten af de omkostninger, der ikke var direkte henførbare.

Det følger således, at Selskabet er berettiget til fuld lempelse for udenlandske betalte kildeskatter for indkomstårene 2017 og 2018.

Skattestyrelsen anerkender ikke, at den indeholdte kildeskat kan anses som en skat i ligningslovens § 33’s forstand, men at det indeholdte beløb efter ordlyden i artikel 11 i Qatars indkomstskattelov i stedet skal anses som en omsætningsafgift. Skattestyrelsen skriver, at der er tale om en ”omsætningsafgift på 5 % af al handel med foretagender i Qatar uanset, om der var tale om salg af reservedele eller egentlig aktivitet udført i landet”.

Vi mener ikke, at Skattestyrelsens har belæg for denne fortolkning, herunder fremgår det ikke, hvor det skulle fremkomme, at de 5 % også ville gælde ved salg af f.eks. reservedele uden at være en integreret del af en ydelse, der kan defineres som en ”technical service”.

Det er vores klare opfattelse, at der ikke er tale om en omsætningsafgift, men en ordinær indkomstskat. Ordlyden af artikel 11 i Qatar’s indkomstskattelov lyder:

11 Article

The tax rate shall be ten percent (10 %) of the taxable income of the taxpayer during the taxable year.

1-

a)	The rate of tax provided for in agreements to which the government, ministries or other governmental bodies or public authorities and corporations are a party, which are concluded before the entry into force of this law, shall apply. Where such agreements fail to specify a tax rate, tax shall be levied at the rate of thirty five (35 %) percent.
b)	The tax rate and all other tax conditions provided for in agreements relating to all operations as defined in Law No. 3 of 2007 concerning the exploitation of natural wealth and their resources, shall apply provided that in all cases the tax rate shall not be less than 35 % thirty five percent.

2- Subject to the provisions of tax agreements, payments made to nonresident with respect to activities not connected with a permanent establishment in the State shall be subject to a final withholding tax, as follow:

5 % five percent of the gross amount of royalties and technical fees:

7 % seven percent of the gross amount of interest, commissions, brokerage fees, director’s fees, attendance fees and any other payments for services carried out wholly or partly in the State.

Kilde: https://www.almeezan.qa/Lawarticles.aspx?LawTreeSectionID = 8651 & lawId = 2553 & language = en

Der er ikke belæg for at hævde, at skatten pålægges al handel med Qatar ud fra lovteksten, idet der ikke fremgår noget omkring ”al handel” i lovteksten.

Omvendt fremgår det af art. 11, 2, at der pålægges 5 % skat på ”aktiviteter” udført i Qatar i de tilfælde, hvor der ikke er et fast driftssted. Skatten fastlægges til 5 %, når der er tale om betaling af ”technical fees”. Der er ikke tvivl om, at [virksomhed1] A/S har udført tekniske services i Qatar.

Kildeskatten opkræves i medfør af Qatars ”Income tax law”, som er opbygget efter helt sædvanlige beskatningsprincipper på lige fod med det danske skattesystem. Der er efter vores opfattelse ikke belæg for at sammenligne betalingen med en omsætningsafgift, idet betalingen ikke har nogle karakteristika med omsætningsafhængige skatter, som momslignende opkrævninger eller andre lignende transaktionsbaserede afgifter.

Derudover er opbygningen af Qatars indkomstskattelov helt sædvanlig og minder meget om opbygningen af de danske skatteregler for selskabsskatteområdet for både danske hjemmehørende selskaber og udenlandske selskabers indkomstskabende aktiviteter i Danmark. Det fremgår således af konteksten, at de mekanismer man arbejder med i Dansk skatteret og i Qatar konceptuelt minder om hinanden, og derfor giver det efter vores opfattelse ikke mening, at sammenligne det i Qatar indeholdte beløb for andet end en sædvanlig skat, der falder på en begrænset skattepligtig aktivitet, hvor opkrævningsforpligtelsen er væltet over på den virksomhed, der udbetaler det beløb, som ligger til grund for kildeskatten.

Skattestyrelsen henviser endvidere til afgørelsen refereret i TfS 1985,158, hvoraf det fremgår, at det var afgørende for lempelsesmuligheden efter ligningslovens § 33, at der var tale om en skat af den skattepligtige indkomst opgjort på grundlag af faktiske indtægter og udgifter, og at dette efter Skattestyrelsens opfattelse gør, at kildeskatten til Qatar skal anses som en omsætningsafgift. Dette er efter vores opfattelse en forkert fortolkning af afgørelsen.

I sagen refereret i TfS1985,158 var der ikke nogen diskussion af, hvorvidt der var tale om en indkomstskat eller ej; faktisk anerkender Landsskatteretten i sagen, at den Saudi Arabiske skat, er en lempelsesberettiget skat til trods for, at skatten i den pågældende sag opgøres som en procentdel af selskabets omsætning. Problemstillingen i afgørelsen refereret i TfS 1985,158 var, hvorvidt skattebeløbet i den pågældende sag kunne ses som en endelig skat, eller om det var en beløbsmæssig usikkerhed knyttet til skatten, fordi den indeholdte skat skulle anses som en acontoskat.

Vores fortolkning af, at skatten i TfS 1985,158 var en lempelsesberettiget skat (uanset, at den var opgjort som en procentandel af omsætningen) underbygges meget tydeligt i Philips artikel i SR Skat (SR 2006.45). Phillip Noes var på det tidspunkt artiklen blev skrevet ansat i Skat, Store Selskaber, Kontoret for International Beskatning, hvorfor det er rimeligt at antage, at artiklens budskaber også er et udtryk for Skattestyrelsens holdning, når artiklen er udgivet med forfatterens officielle stillingsangivelse.

I [virksomhed1] A/S’s konkrete situation er der ikke nogen beløbsmæssig usikkerhed knyttet til den kildeskat, der er indeholdt i Qatar. Grunden er, at det tydeligt fremgår af art. 11 i Qatars indkomstskattelov, at den indeholdte kildeskat er en endelig skat.

Der er – baseret på afgørelsen i TfS 1985,158 – ikke belæg for, at diskvalificere en indeholdt skat bare fordi beregningsgrundlaget opgøres som en procentdel af beregningsgrundlaget. Dette princip anvendes i øvrig på samme måde i dansk skatteret, hvor eksempelvis kildeskatter, der opkræves efter kildeskattelovens § 65A-D med hjemmel i selskabsskattelovens § 2, stk. 1 er endelige jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 3.

Øvrige påvirkninger af indkomstopgørelsen for 2017 og 2018

De indeholdte kildeskatter er fradraget i den skattepligtige indkomst, idet fakturaerne er bogført som varesalg med varedebitorer som modpost. Ved betalingen er indbetalingen bogført på banken med varedebitorer som modpost. Den tilbageholdte kildeskat er bogført på varedebitorer med finanskontoen ”Withholding tax” som modpost i resultatopgørelsen. Denne finanskonto er oprettet under variable omkostninger. Den skattepligtige indkomst bør således korrigeres med 418.381,69 kr. for 2017 og 112.864,80 for 2018.

Afsluttende bemærkninger

Det er – baseret på ovenstående – vores samlede opfattelse, at Skattestyrelsen ikke har hjemmel til at nægte lempelse for de kildeskatter, der er indeholdt og betalt til Qatar, og at den fremlagte dokumentation (withholding tax certificates) er tilstrækkelig og matcher den dokumentation Skattestyrelsen normalt anerkender. Ud fra et proportionalitetsprincip efter de almindelige forvaltningsretlige regler skal [virksomhed1] A/S således behandles som andre virksomheder, som har fået godkendt lempelse med udgangspunkt i withholding tax certificates.”

Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling

Skattestyrelsen har modtaget Skatteankestyrelsens indstilling i sagen og har i den forbindelse udtalt følgende:

”Skattestyrelsen har ved afgørelse af 13. oktober 2020 afvist lempelse efter ligningslovens § 33 af ”withholding tax”, da denne ikke er anset for en skat efter bestemmelsen.

Skatteankestyrelsen har indstillet, at Skattestyrelsens afgørelse ændres således, at ”withholding tax” anses for en skat efter ligningslovens § 33, og at den talmæssige opgørelse overlades til Skattestyrelsen. Skattestyrelsen kan ikke tiltræde indstillingen.

Lempelse efter ligningslovens § 33

[virksomhed1] A/S har oplyst, at de i perioden 2016-2018 har haft aktivitet i Qatar vedrørende en kontrakt indgået med Qatar [virksomhed2] Ltd. Selskabet har typisk sendt to teknikere afsted til Qatar, hvor de har været til stede en til to gange årligt enten offshore eller onshore af en varighed på mellem 2 dage og 3 uger.

Det fremgår af sagen, at selskabet ikke var begrænset skattepligtig til Qatar, og derfor ikke skulle opgøre en skattepligtig indkomst til landet baseret på sine indtægter og driftsudgifter i henhold til Qatars dagældende indkomstskattelovs § 7. Selskabet blev derfor ikke pålignet den almindelige skattesats på 10 % af den skattepligtige indkomst.

Det er oplyst, at der blev indeholdt 5 % ”withholding tax” til Qatar af de beløb som selskabet fakturerede til Qatar [virksomhed2] Ltd.

Selskabets repræsentant har den 30. april 2020 anmodet om genoptagelse, idet der, i stedet for fradrag for ”withholding tax” som driftsudgifter, ønskes lempelse ifølge ligningslovens § 33 for kildeskatter til Qatar.

Det følger af ligningslovens § 33, stk. 1, 1. pkt., at skat, der er betalt til fremmed stat, til Grønland eller til Færøerne og opkrævet af indkomst fra kilder dér, det være sig ved direkte påligning eller indeholdelse, kan fradrages i de indkomstskatter til stat og kommune, der skal svares af denne indkomst i Danmark.

Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at det er afgørende, hvorvidt den omhandlede ”withholding tax” er at anse for en skat efter de danske regler, idet lempelsen efter ligningslovens § 33 er en intern dansk regel. Vi finder ikke, at der er grundlag for at foretage en bredere fortolkning af begrebet ”skat”, end hvad der forstås herved i dansk lovgivning.

Efter statsskattelovens § 4 beregnes den skattepligtige indkomst som indtægter fratrukket udgifterne, der er omfattet af statsskattelovens § 6. Dette gør sig ligeledes gældende for selskaber, jf. selskabsskattelovens § 8, og skatten for selskaber udgør 22 % af den skattepligtige indkomst. Skatten beregnes dermed på baggrund af de faktiske indtægter og udgifter.

Den omhandlede ”withholding tax” beregnes alene på baggrund af omsætningen, hvorved den ikke kan karakteriseres som en skat i henhold til dansk lovgivning.

Vi bemærker desuden, at Skatteministeriets departements afgørelse i TfS1985.158, som vedrører en skat beregnet på baggrund af selskabets omsætning, adskiller sig væsentligt fra nærværende sag, idet at den beregnede skat på baggrund af selskabets omsætning alene var en forskudsskat. Denne forskudsskat blev efterfølgende reguleret, når det var muligt at opgøre den skattepligtig selskabsindkomst på grundlag af de faktiske indtægter og udgifter. Således er der tale om en situation, hvor de endelige saudiarabiske skatter blev opgjort på baggrund af de faktiske indtægter og udgifter, hvilket ikke gør sig gældende for den her omhandlede ”withholding tax”.

Skattestyrelsen fastholder på baggrund af ovenstående, at afgørelsen skal stadfæstes.”

Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse og Skatteankestyrelsens indstilling

Selskabets repræsentant har fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse og Skatteankestyrelsens indstilling:

”Det har tidligere være omtvistet, hvorvidt det var dokumenteret, at skatten var endeligt afholdt. Henset til at Skatteankestyrelsen bekræfter dette, og at Skattestyrelsen ikke bemærker yderligere hertil, antager vi, at denne problemstilling nu er afklaret.

Tvisten i denne sag er herefter, hvorvidt den afholdte ”withholding tax” anses for at være en skat efter de danske regler, således at der kan ske lempelse efter Ligningslovens § 33.

Skattestyrelsens opfattelse er, at der ikke er tale om en skat, idet beregningen alene foretages på baggrund af omsætningen, og ikke på baggrund af faktiske indtægter og udgifter. Hertil vurderer Skatteankestyrelsen, at der er tale om en skat, blandt andet fordi ”withholding tax” strukturelt kan sidestilles med danske direkte indkomstskatter, og bemærker desuden, at det er i overensstemmelse med Ligningslovens § 33’s formål, at begrebet ”skatter” har en bredere forståelse.

Vi er enige med Skatteankestyrelsens vurdering af sagen.

Herudover ønsker vi at tilføje, at de danske kildeskatteregler på f.eks. royalty, renter og udbytte fungerer på basis af en procent af bruttoindkomsten, hvorfor det ikke efter dansk ret, er et krav, at skatten beregnes på baggrund af de faktiske indtægter og udgifter.”

Retsmøde

Under retsmødet i Landsskatteretten fastholdt repræsentanten den nedlagte påstand og de fremsatte anbringender. Herudover henviste repræsentanten til det forhold, at Qatar er ved at indføre en momslignende lovgivning, hvorfor den i sagen omtalte lov i sagens natur ikke kan omhandle momsretlige problemstillinger. Endvidere anførte repræsentanten, at det afgørende i nærværende sag må være ”indkomstskattens” karakteristika, og at de i sagen afholdte beløb er kildeskatter på services, da medarbejderne ikke opholder sig tilstrækkelig lang tid i den pågældende jurisdiktion til at statuere skattepligt.

Skattestyrelsen fastholdt indstillingen om stadfæstelse.

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af ligningslovens § 33, stk. 1, 1. pkt., at skat, der er betalt til fremmed stat, til Grønland eller til Færøerne og opkrævet af indkomst fra kilder dér, det være sig ved direkte påligning eller ved indeholdelse, kan fradrages i de indkomstskatter til stat og kommune, der skal svares af denne indkomst i Danmark.

Det er kun skat betalt til kildelandet, der er omfattet af anvendelsesområdet for ligningslovens § 33, og kildelandet anses for at være det land, hvori arbejdet er udført.

Af cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 om ligningsloven fremgår det under afsnittet 5.1.1, at:

”Det er en betingelse, at størrelsen af den i udlandet betalte skat dokumenteres. Det er derimod ikke en betingelse, at den udenlandske skat er betalt i det indkomstår, den vedrører. En senere påligning af skat til udlandet med deraf følgende indbetaling berettiger den skattepligtige til nedslaget i det indkomstår, hvor den udenlandske indkomst er erhvervet.

(...)

Nedsættelsen gives for skat af indkomst fra kilder i udlandet. Reglen omfattet derfor både udenlandske indkomstskatter og særlige indkomstskatter, men ikke formueskatter.”

Af Qatars indkomstskattelov artikel 11, stk. 2, fremgår det, at der skal pålægges en ”final withholding tax” med en beskatningsprocent på 5 % af bruttobeløbet ved betaling for ”technical fees”, såfremt modtageren er ”nonresidents” og ydelsen ikke er frembragt fra et fast driftssted beliggende i Qatar. Endvidere fremgår det af lovens artikel 20, at det er den fysiske eller juridiske person, som har foretaget et køb omfattet af artikel 11, stk. 2, der skal udstede og levere et ”withholding tax certificate” til den som skatten er indbetalt på vegne af.

Retten bemærker, at begrebet ”skat” ikke er yderligere defineret fra lovgivers side i relation til ligningslovens § 33, stk. 1, 1. pkt.

Af forarbejderne til indførelsen af ligningslovens § 33, i forslag til lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten, LFF 1959-10-21 nr. 20, fremgår følgende:

”Bestemmelsen tager sigte på at lempe den dobbeltbeskatning, der opstår, når en i udlandet beskattet indkomst, der oppebæres af her i landet skattepligtige personer eller selskaber, i medfør af de gældende regler også undergives beskatning her i landet. Reglen bevirker således en lempelse af beskatningen af indtægter, der tilfører Danmark fremmed valuta.”

Det er efter en samlet vurdering rettens opfattelse, at ”withholding taxes” skal anses for skatter efter ligningslovens § 33, stk. 1, 1. pkt. Der er herved henset til, dels at ”withholding taxes” strukturelt kan sidestilles med danske direkte indkomstskatter, da de pålægges den juridiske person, som endeligt skal betale skatten, dels at de konkret afholdte ”withholding taxes” må anses for endelige henset til ordlyden i Qatars indkomstskattelov artikel 11, stk. 2.

I øvrigt bemærker retten, at Skatteministeriets departement i TfS1985.158 var af den opfattelse, at et selskab er berettiget til fradrag i de danske skatter for endelige saudiarabiske indkomstskatter, jf. bestemmelserne i ligningslovens § 33. Det forhold at de saudiarabiske indkomstskatter blev opgjort som en procentvis andel af selskabets omsætning var uden betydning for vurderingen af, hvorvidt de kunne danne grundlag for lempelse.

Det er rettens vurdering, at det med fremlæggelsen af dokumenterne med overskriften ”WITHHOLDING TAX DEDUCTION”fra Qatar [virksomhed2] Ltd., er dokumenteret, at klageren har betalt skat i Qatar. Der er ved vurderingen heraf lagt vægt på, at Qatar [virksomhed2] Ltd. har indeholdt skatten på 5 %, og at beløbet er i overensstemmelse med intern lovgivning i Qatar. Endvidere er der lagt vægt på, at det er i overensstemmelse med den interne lovgivning i Qatar, at det er Qatar [virksomhed2] Ltd., der indeholder skatten og udsteder dokumentation til klageren herfor.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse således, at ”withholding tax” i Qatar anses for en skat efter ligningslovens § 33, og Skattestyrelsen pålægges at genoptage anmodningen om genoptagelse.

Det overlades til Skattestyrelsen at foretage den talmæssige opgørelse.