Kendelse af 12-03-2021 - indlagt i TaxCons database den 03-04-2021

Faktiske oplysninger

Klageren har været ansat ved [virksomhed1] A/S siden den 18. juni 2018. Det fremgår klagerens ansættelseskontrakt, at arbejdsstedets adresse har været [adresse1], [by1].

Det fremgår af klagerens skatteoplysninger, at klagerens lønindkomst i indkomstår 2019 har været 296.820 kr. Det fremgår endvidere af skatteoplysningerne, at klageren har haft 1167 arbejdstimer i 2019.

Klageren har ikke været tilmeldt det danske folkeregister. I forbindelse med klagerens anmodning om skattekort har klageren oplyst, at han bor i Danmark, mens han arbejder. Klageren har oplyst, at han har boet på et værelse, som han har lejet på adressen [adresse2], [by2]. Det fremgår af klagerens ansættelseskontrakt, at klageren har haft adresse på [adresse2], [by2].

Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren har en hustru og familie samt sociale forpligtelser i Polen. Repræsentanten har endvidere oplyst, at klageren ejer et mindre landbrug i Polen, som har givet ham en indkomst på 180.745 kr. samt at klageren skattemæssigt er fuldt skattepligtig til Polen.

Klageren har til Skattestyrelsen fremsendt vielsesattest, bopælsattest i Polen, kalender udfyldt af klageren samt kontoudtog for indkomstår 2019.

Det fremgår af klagerens udfyldte kalender, at han har opholdt sig 87 dage i Polen og 278 dage i Danmark i indkomstår 2019. Repræsentanten har oplyst, at klageren kun har været tre dage i Polen de første tre måneder, idet han har været på sygedagpenge på grund af en skade, som han har pådraget sig i Danmark.

Klageren har oplyst, at afstanden mellem klagerens bopæl og arbejdsplads i Danmark er 35 km tur/retur, og at han har befordret sig 150 dage mellem bopæl og arbejdsplads.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har anset klageren for fuld skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 med sædvanlig bopæl i Danmark. Skattestyrelsen har nedsat klagerens befordringsfradrag til 3.267 kr. for indkomstår 2019.

Skattestyrelsen har som begrundelse anført følgende:

”(...)

Du har anmodet om befordringsfradrag jf. ligningslovens § 9C, for befordring til Polen 28 gange til i alt 74.068 kr. Det vurderes din sædvanlige bopæl jf. ligningslovens § 9C er i Danmark, og ikke i Polen. Da din sædvanlige bopæl jf. ligningslovens § 9C ikke er i Polen, kan du ikke få befordringsfradrag for kørsel til Polen.

Din sædvanlige bopæl vurderes at være i Danmark på baggrund af følgende:

Din skattepligt ændres fra begrænset skattepligtig til fuld skattepligtig, jf. kildeskattelovens § 1 stk. 1 nr. 1, da du har en bolig i Danmark.

Dine bemærkninger:

Du har den 03/12-2020 indsendt følgende bemærkninger til det tilsendte forslaget af 10/11-2020.

[person1]

Har bevaret sin bopæl i Polen, er gift, har familie og økonomiske forpligtigelser, fuld Skattepligtig til Polen, se CFR 1

Han er dobbelt domicileret henhold OECD model art. 4,stk. 2 punkt 15.

Taget fra SKM2015.393.SR

Kommentarerne til OECD's modeloverenskomst, artikel 4, stk. 2, punkt 15

15. Hvis den fysiske person har en fast bolig i begge kontraherende stater, er det nødvendigt at se på de faktiske forhold for at fastslå, med hvilken af de to stater han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser. Der skal således tages hensyn til familie og sociale forhold, hans beskæftigelse, hans politiske, kulturelle eller andre aktiviteter, hans forretningssted, det sted, hvorfra han administrerer sine aktiver osv. Omstændighederne skal bedømmes som et hele, men det er ikke desto mindre åbenbart, at overvejelser grundet på den fysiske persons egne handlinger skal ofres særlig opmærksomhed. Hvis en person, som har en bolig i en stat, etablerer en anden i den anden stat og bibeholder den første, kan det faktum, at han bibeholder den første i de omgivelser, hvor han altid har boet, og hvor han har sin familie og ejendele sammen med andre elementer, bidrage til at vise, at han har bevaret midtpunktet for sine livsinteresser i den første stat.

Hvis en person er fuldt skattepligtig til Danmark og samtidig er fuldt skattepligtig i et andet land, foreligger der en situation med dobbeltdomicil.

Hvor kommer det fra at ikke har været hjemme de første 3 måneder, han var hjemme 26-27-28 i januar 2019

Journalnr. 12-0190376 landsskatterettens afgørelse:

Vi anser sig for dobbeltdomicileret.

Vi anser dig for hjemhørende i Polen på baggrund af dine afgivne oplysninger, herunder at din indkomst fra personlig arbejde, der beskattes her i landet udgør mindst 75 % af indkomsten.

Din anmodning kan godkendes efter kildeskattelovens afsnit I A om grænsegængere.

Idet din ægtefælle ikke har haft indkomst, er der således berettiget til over af personfradrag, således at dette udgør kr. 85.800,00"

Der henvises til personskattelovens § 26, stk. 4, 5 og 6.

Så ægtefællefradrag kan godkendes.

Så vi forventer at Skats ændringer bortfalder.

(...)

Skattestyrelsens kommentar til dine bemærkninger:

Du henviser til afgørelse SKM2015.393.SR, hvor det fremgår at såfremt man bibeholder sin bolig i sit hjemland, kan dette bidrage til at vise at man har bevaret midtpunkt for sine livsinteresser i sit hjemland. Dette er korrekt at sådan forhold bidrage til at vise at midtpunkt for livsinteresser er bevaret i hjemlandet, men i dit tilfælde bidrager de 4 kriterier ovenfor til at midtpunkt for dine livsinteresser er i Danmark. Derved ville dit skattemæssige hjemsted jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen artikel 4, skulle afgøres efter sædvanlig ophold jf. artikel 4 stk. 2 litra b, Dit skattemæssige hjemsted vil derfor blive vurderet til at være i Danmark, da det er her du sædvanligvis opholder dig.

Det er dog irrelevant i forhold til din sag at begynde at vurdere din sædvanlige bopæl jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen, da din sædvanlige bopæl er vurderet efter ligningslovens § 9C. I vurderingen af din sædvanlige bopæl jf. ligningslovens § 9C, er der taget højde for at du har bolig i Polen sammen med din ægtefælle. Det vurderes dog fortsat at din sædvanlige bopæl jf. ligningslovens § 9C er i Danmark, det det vurderes de 4 ovenstående kriterier tilsammen vægter højere.

At du ikke har været i hjemlandet de 3 første måneder af året, er på baggrund af den kalender du indsendte 30/10-2020. At du har været i Polen 3 dage i januar, ændre ikke ved vurderingen af hvad der er din sædvanlige bopæl.

Skattestyrelsen fastholder ændringerne, der fremgår af forslaget af 10/11-2020

Sådan ser du din årsopgørelse

Du kan se resultatet på din nye årsopgørelse og finde betalingsoplysninger på skat.dk/tastselv. Har du tastet din mailadresse ind på skat.dk/tastselv, får du en mail, når din årsopgørelse er klar.

Er du fritaget for Digital Post, får du årsopgørelsen og betalingsoplysninger med posten.

Love og regler

Du kan finde de love og regler, vi henviser til, på skat.dk/skattelove. Du kan finde Den juridiske vejledning på skat.dk/juridiskvejledning.

(...)”

Skattestyrelsen har den 4. januar 2021 fremsendt høringssvar, hvoraf følgende fremgår:

”(...)

Skattestyrelsens bemærkninger til borgers klage:

Det vurderes ikke der er kommet nye faktiske forhold i sagen. Skattestyrelsen vil dog gerne knytte følgende kommentarer til borgers klage.

Rådgiver angiver at borger ikke har bolig i Danmark og heller ikke er tilmeldt folkeregistret. Da borger anmoder om befordringsfradrag for kørsel i Danmark af 35 km tur/retur i 150 dage, formodes det borger har en bolig i Danmark. Borger har i forbindelse med anmodning om skattekort d. 28/06-2018, angivet at have lejet et værelse på adressen [adresse2], [by2]. Denne adresse fremgår også af borgers ansættelseskontrakt.

At borger i forbindelse med sin ansættelse i Danmark ikke tilmelder sig folkeregistret, gør ikke at han kan omgå reglerne i kildeskattelovens § 1 stk1 nr.1, når han reelt har lejet en bolig.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren har dobbelt domicil og sædvanlig bopæl i Polen.

Til støtte herfor har repræsentanten anført følgende:

”(...)

SKTST: påstand 1: du har bolig i Danmark. SV: Det har han ikke og er ikke tilmeldt folkeregisteret

SKTST: påstand 2: du er fast ansat i Danmark SV: ja

SKTST: påstand 3: du har ikke været i Polen de første 3 måneder af året. SV: jo det har han bl.a. 26.-27.-28. Januar, hvilket fremgår af hans fremsendte kalender. Desuden har han i de 3 måneder været sygemeldt i Danmark pga. en ødelagt achillessene, dette fremgår også af de fremsendte kontoudskrifter ”DP-ydelser. Han har jo ikke tilladelse til at forlade Danmark, når man er på sygedagpenge, uden separat tilladelse.

SKTST: påstand 4: Det vurderes du opholder dig mest i Danmark,

Svar: Der står intet i kildeskatteloven §1, §7, §9 om at han ikke kan være dobbelt domicileret.

Juridisk vejledning 1.2.1

Dobbeltdomicil

Hvis en person er fuldt skattepligtig til Danmark og samtidig er fuldt skattepligtig i et andet land, foreligger der en situation med dobbeltdomicil.

Hvis Danmark ikke har indgået en DBO med det andet land, kan Danmark beskatte personens globalindkomst efter SL § 4. Lempelse for betalt skat afgøres i den situation ud fra de interne danske lempelsesregler.

Såfremt der er indgået en DBO med det andet land, er det DBO'en med det pågældende land, der afgør, om det er Danmark eller det andet land, som har beskatningsretten til de enkelte indkomster.

Om Danmark kan beskatte i en sådan situation, afhænger typisk af:

Hvor den pågældende er skattemæssigt hjemmehørende i henhold til DBO'en

Hvor indkomsten er optjent

Hvilken form for indkomst, der er tale om.

Bemærk

En person, der anses for hjemmehørende i fremmed stat, Grønland eller Færøerne efter bestemmelserne i en DBO, kan kun fratrække udgifter, der vedrører indtægter, som Danmark efter DBO'en kan beskatte. Se KSL § 1, stk. 2.

DBO mellem Polen og Danmark, der afviser man konsekvent vejledningen i OECD’s art., stk. 2, pkt.15 så vi gentager den her:

Kommentarerne til OECD's modeloverenskomst, artikel 4, stk. 2, punkt 15

15. Hvis den fysiske person har en fast bolig i begge kontraherende stater, er det nødvendigt at se på de faktiske forhold for at fastslå, med hvilken af de to stater han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser. Der skal således tages hensyn til familie og sociale forhold, hans beskæftigelse, hans politiske, kulturelle eller andre aktiviteter, hans forretningssted, det sted, hvorfra han administrerer sine aktiver osv. Omstændighederne skal bedømmes som et hele, men det er ikke desto mindre åbenbart, at overvejelser grundet på den fysiske persons egne handlinger skal ofres særlig opmærksomhed. Hvis en person, som har en bolig i en stat, etablerer en anden i den anden stat og bibeholder den første, kan det faktum, at han bibeholder den første i de omgivelser, hvor han altid har boet, og hvor han har sin familie og ejendele sammen med andre elementer, bidrage til at vise, at han har bevaret midtpunktet for sine livsinteresser i den første stat.

Han her økonomisk forbindelse til Danmark, men han har også økonomiske, sociale, familiemæssige forpligtigelser overfor familien og andre økonomiske forpligtigelser, sociale og skattemæssige, er fuldskattepligtig til Polen.

Alt i alt burde dette være nok til at acceptere hans livsinteresser og som Dobbelt Domicileret.

Desuden ejer han et mindre landbrug i Polen, som har givet ham en indkomst på 180745,-,

Hvis tilfældet er at Skatteankestyrelsen ikke acceptere dette, anmoder vi om Personligt at møde for Landsskatteretten.

(...)”

Klagerens repræsentant har den 18. januar 2021 fremsendt bemærkninger til Skattestyrelsens høringssvar, hvoraf følgende fremgår:

”(...)

Bemærkninger til Skattestyrelsen

Hans faste bopæl er i Polen sammen med hans familie, og han har ingen intentioner om at bosætte sig fast i Danmark.

Kildeskatteloven §1 stk. 1 nr. 1 taler kun om Skattepligt, det er rigtig han er skattepligtig af sin indkomst fra Danmark. Der står ikke noget om det er hans skattemæssige hjemsted.

Hans livsinteresser er i Polen både økonomisk, familiemæssig, sociale tilhør m.v.

2.1 Praksis vedrørende ”midtpunkt for livsinteresser”

2.1.a LSRM 1980, 207

I LSRM 1980, 207 statuerede Landsskatteretten, at en skatteyder var hjemmehørende i Danmark for indkomstårene 1974 og 1975, idet han måtte antages at have de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser til Danmark. Skatteyderen var dansk statsborger, ejede et én families hus i Danmark, hvor hans hustru og mindreårige datter boede, og hvor skatteyderen normal opholdt sig hver weekend. Skatteyderen var hovedaktionær og direktør i et svensk selskab. Han havde meldt flytning til Sverige i 1965, hvor han havde en bopæl og overnattede 5 dage om ugen.

I LSRM 1980, 207 har skatteyderen sine økonomiske interesser i Sverige, og opholder sig i Sverige størstedelen af ugens dage (alle hverdagene), men bliver af Landsskatteretten anset for hjemmehørende i Danmark. Afgørelsen må forstås sådan, at Landsskatteretten vægter de personlige interesser tungere end de økonomiske.

Han har ikke været i Polen de første 3 måneder. Han var på sygedagpenge på grund af en skade han pådraget sig i DK, og genoptræning.

Han kun i Danmark for arbejde.

I henhold til OECD’s modeloverenskomst artikel 4, stk. 2, punkt 15 er hans livsinteresse i Polen og han er dermed dobbelt domicileret.

Desuden gøres opmærksom på landsskatterettens afgørelse Journal 12-0190376, hvor det blev anerkendt at min klient var dobbelt domicileret.

Herudover anmodes om møde med landsskatteretten.

(...)”

Klagerens repræsentant har den 15. februar 2021 fremsendt bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, hvoraf følgende fremgår:

”(...)

Han har stærke økonomiske interesser i Polen, samt familie, sociale forbindelser m.v. og er kun i Danmark for at arbejde i en produktions virksomhed. Han er ikke blot papirflytter.

Skatteankestyrelsen og Skattestyrelsen henviser til sager, der intet har med denne sag at gøre. Hvorimod jeg henviser til en sag fra landsskatteretten Journalnr. 12-0190376 som er helt tilsvarende denne sag og klienten blev anerkendt som dobbelt domicileret.

Der kan endvidere henvises til Skatterådets bindende svar af 9. januar 2015, offentliggjort i SKM2015.28.SR, hvor Skatterådet fandt, at da Spørger havde økonomiske/arbejdsmæssige interesser i Danmark, men både personlige og økonomiske/arbejdsmæssige interesser i Sverige, samt at Spørgers engagement samlet var større i Sverige end i Danmark, var det Skatterådets samlede vurdering, at Spørger havde midtpunkt for sine livsinteresser i Sverige. I vurderingen blev der desuden lagt vægt på, at Spørger opholdt sig ca. 150-160 dage i Sverige om året, mens Spørgers ægtefælle og parrets hjemmeboende børn opholdt sig cirka 100 dage om året i Sverige. Skatterådet fandt derfor, at Spørger måtte anses for skattemæssigt hjemmehørende i Sverige.

Personskatteloven § 26 stk.4, 5 og 6

Stk. 4. Hvis en gift persons forskelsbeløb efter stk. 3 er positivt, nedsættes den anden ægtefælles negative forskelsbeløb med et beløb svarende til det positive forskelsbeløb, hvis ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb.

Skattestyrelsen påstand at han ikke har været i Polen de første 3 måneder af året, er også blevet forklaret: Han var i Danmark p.gr. af en arbejdsskade så han kunne ikke rejse til Polen.

I siger han har et mindre landbrug i Polen, jeg skal ikke gøre mig klog på om et landbrug et stort eller lille. Men en omsætning på kr. 1.500.000,- og et pænt overskud eller ikke bare pjat.

Så uanset Skatteankestyrelsens klippe og klister, standard svar er han Dobbelt Domicileret.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Personer, der har bopæl her i landet, er fuldt skattepligtige til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Landsskatteretten finder, at klageren som udgangspunkt er fuldt skattepligtig til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 som følge af, at klageren har haft bolig til rådighed her i landet siden 2018.

Der lægges vægt på, at klageren har oplyst i forbindelse med anmodning om skattekort, at klageren har bopæl på adressen [adresse2], [by2] samt at det fremgår af klagerens ansættelseskontrakt.

Skattepligt – dobbelt domicil

Da klageren tillige har bolig til rådighed i Polen, foreligger der en dobbeltdomicilsituation. Dette er omfattet af artikel 4, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 6. december 2001 mellem Danmark og Polen.

Det følger af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, at i tilfælde, hvor en fysisk person er hjemmehørende i begge stater, bestemmes hans status efter:

Da klageren efter det oplyste har haft fast bolig til rådighed i både Polen og Danmark, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor han har midtpunkt for sine livsinteresser. Det følger af kommentarerne til OECD modellen, artikel 4, at når en fysisk person har en fast bolig i begge kontraherende stater, er det nødvendigt at se på de faktiske forhold for at fastslå, med hvilken af de to stater han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser. Der skal således tages hensyn til hans familie og sociale forhold, hans beskæftigelse, hans politiske, kulturelle eller andre aktiviteter, hans forretningssted, det sted hvorfra han administrerer sine aktiver osv.

Artikel 4, stk. 2 i den dansk/polske dobbeltbeskatningsoverenskomst fortolkes i overensstemmelse med OECD modellen.

Landsskatteretten finder, at klageren har haft økonomiske forbindelser til Danmark siden 2018, henset til at klageren har haft fast arbejde i Danmark siden den 18. juni 2018. Landsskatteretten finder således, at klageren har økonomiske interesser i Danmark, hvilket taler for, at klageren skal anses for at have midtpunkt for sine livsinteresser i Danmark.

Repræsentanten har fremlagt materiale, hvoraf det fremgår, at klageren har hustru og familie i Polen. Klageren har således personlige interesser i Polen.

Da klageren har økonomiske interesser i Danmark og personlige interesser i Polen, skal klageren anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor klageren sædvanligvis har ophold, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen, artikel 4, stk. 2, litra b.

Klageren har i indkomstår 2019 haft 1167 arbejdstimer og oppebåret en løn på i alt 296.820 kr. Det fremgår af klagerens kalender, som han selv har udfyldt, at han har opholdt sig henholdsvis 87 dage i Polen og 278 dage i Danmark i indkomståret 2019. Klageren har fremsendt kontoudtog, som dokumentation for hans ophold i Polen.

På baggrund af ovenstående finder Landsskatteretten, at klageren har opholdt sig mere i Danmark end i Polen i indkomstår 2019. Der er lagt vægt på klagerens egne oplysninger herunder udfyldt kalender.

Landsskatteretten finder derfor, at klageren efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen, artikel 4, stk. 2, litra b, må anses for at være hjemmehørende i Danmark, da det er den stat, hvor klageren sædvanligvis har ophold.

Hertil henvises til Østre Landsretsdom, offentliggjort i SKM2007.135.ØLR, hvor en læge, der var bosat i Sverige, blev anset for fuldt skattepligtig til Danmark, da han havde arbejde og rådighed over bolig her i landet. Skatteyderen var således skattepligtig til begge lande. Skatteyderen havde stærke økonomiske og personlige forbindelser til begge lande. Skatteyderen oppebar størstedelen af sin indkomst i Danmark, hvor han havde en fuldtidsstilling i to år, han havde et sommerhus i Danmark og klageren havde delt bolig med sin elskerinde i Danmark i de to år, hvor han havde fuldtidsstilling. Det antages på den baggrund, at skatteyderen i de to år sædvanligvis havde ophold i Danmark.

I den direkte sammenlignelige afgørelse, Landsskatterettens afgørelse af den 12. september 2019, offentliggjort i SKM2019.603, blev en polsk statsborger, som havde bopæl i både Danmark og Polen, arbejde i Danmark og familie i Polen, anset som værende hjemmehørende i Danmark og ikke i Polen. Klageren havde stærke økonomiske forbindelser til Danmark henset til, at han havde arbejde i Danmark ligesom klageren havde været tilmeldt det danske folkeregister. Klageren havde personlige interesser i Polen henset til ægtefælle og børn. Klageren havde opholdt sig 190 arbejdsdage om året i Danmark, hvilket var længere tid end klageren havde opholdt sig i Polen.

Landsskatteretten finder, at klageren på baggrund af ovenstående er hjemmehørende i Danmark.

Befordringsfradrag

Fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads beregnes med udgangspunkt i den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet. Fradrag sker kun for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 km. Det fremgår af ligningslovens § 9 C. (www.retsinformationen.dk).

Kilometersatser for befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C for 2019:

En skatteyder kan kun have én sædvanlig bopæl i relation til ligningslovens § 9 C. Efter praksis afgøres tvivlsspørgsmål om, hvad der må anses for den sædvanlige bopæl ud fra en samlet vurdering af, hvor den pågældende har centrum for sine livsinteresser. I vurderingen indgår forhold som personlige, sociale, familie- og boligmæssig tilknytning til stedet, opholdenes hyppighed og tilmelding til folkeregisteret. Spørgsmålet kan således ikke afgøres ud fra et enkelt kriterium.

I byretsdommen, offentliggjort i SKM2008.632.BR, fik skatteyderen ikke godkendt befordring mellem Danmark og Finland. Byretten anså klagerens centrum for livsinteresser for at være i Danmark. Skatteyderen varetog i væsentligt omfang sit erhverv som ansat og partner i en advokatvirksomhed i Danmark. Klageren var også tilmeldt det danske folkeregister. Skatteyderens ophold i Finland hos kæreste og barn blev anset for at være af midlertidig karakter.

I den direkte sammenlignelige afgørelse, Landsskatterettens afgørelse af den 12. september 2019, offentliggjort i SKM2019.603, hvor en polsk statsborger blev anset som værende hjemmehørende til Danmark og ikke i Polen, fandt Landsskatteretten, at klageren havde sædvanlig bopæl i Danmark. Retten lagde vægt på, at klageren havde stærke økonomiske forbindelser til Danmark, idet klageren havde haft fuldtidsarbejde i Danmark siden 2010 samt at klageren havde haft rådighed over fast bolig samt været tilmeldt det danske folkeregister. Klagerens kørsel til og fra Polen i forbindelse med familiebesøg anses som en privat udgift, som ikke berettiger til befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C.

Klageren har fremlagt dokumentation for, at hans familie bor i Polen.

Klageren fik arbejde i Danmark den 18. juni 2018, hvor klageren også fik en bolig til rådighed. Klageren har siden den 18. juni 2018 haft et fast- og indtægtsgivende arbejde i Danmark.

Efter en konkret vurdering finder Landsskatteretten, at klagerens sædvanlige bopæl er i Danmark i relation til fradrag for udgifter til befordring, jf. ligningslovens § 9 C.

Der lægges vægt på, at klageren har haft stærke økonomiske forbindelser til Danmark henset til klagerens arbejde i Danmark siden den 18. juni 2018. Landsskatteretten lægger endvidere vægt på, at klageren har haft rådighed over en fast bolig i perioden.

Klagerens erhvervsmæssige tilknytningsforhold og klagerens væsentligste økonomiske interesser har således været i Danmark, idet klageren har udført indtægtsgivende arbejde i Danmark siden 2018, hvorfor klagerens kørsel til og fra Polen i forbindelse med familiebesøg må anses som en privat udgift, der ikke berettiger til befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C for kørsel mellem sædvanlig bopæl og arbejdssted.

Klageren har anmodet om befordringsfradrag for 150 arbejdsdage af 35 km tur/retur for kørsel mellem klagerens bopæl i Danmark og arbejdsplads. Skattestyrelsen har godkendt kørsel mellem klagerens bopæl i Danmark og arbejdsstedets adresse for 35 km tur/retur for i alt 150 arbejdsdage i indkomstår 2019 svarende til et samlet fradrag på i alt 3.267 kr.

Landsskatteretten finder ikke grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens opgørelse af klagerens befordringsfradrag for kørsel mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indkomståret 2019.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.