Kendelse af 03-12-2021 - indlagt i TaxCons database den 13-01-2022

Journalnr. 21-0000185

Skattestyrelsen har givet afslag på ekstraordinær genoptagelse af indkomstansættelserne for indkomstårene 2007-2015.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren blev med virkning pr. 1. november 2019 ansat i [virksomhed1] A/S. I forbindelse med ansættelsen er der anmodet om, at klageren med virkning fra ansættelsestidspunktet blev omfattet af forsker-skatteordningen i henhold til kildeskattelovens §§ 48 E-F.

Skattestyrelsen har ikke taget stilling til, om klageren kan være omfattet af forskerskatteordningen, idet klageren ifølge styrelsens systemer har været fuldt skattepligtig til Danmark inden for 10 år forud for ansættelsen.

Klageren har ved telefonopkald den 16. marts 2020 anmodet Skattestyrelsen om at genoptage skatteansættelserne for indkomstårene 2007 til 2015 ekstraordinært med henblik på at få ændret registreringen som fuldt skattepligtig.

Den 18. juni 2020 udsendte Skattestyrelsen forslag til afgørelse. Klagerens repræsentant har herefter ved skrivelse af 1. august 2020 med tilhørende bilag gjort indsigelse til Skattestyrelsen.

Den endelige afgørelse om afslag på ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2007 til 2015 er modtaget af klagerens repræsentant den 1. oktober 2020.

Klageren har oplyst, at han i marts 2007 flyttede fra Danmark. Klageren underrettede ved fysisk fremmøde [by1] Kommune om flytningen til USA og blev i den forbindelse afmeldt folkeregisteret. Han blev samtidig gjort opmærksom på, at han skulle afmelde skattepligten ved daværende SKAT.

Klageren har oplyst, at han ikke har fået en kvittering eller lignende dokumentation fra SKAT om, at hans fraflytning og afmelding af skattepligten er registreret.

I december 2019 flyttede klageren tilbage til Danmark på baggrund af ansættelsen hos [virksomhed1] A/S.

Klageren har den 18. januar 2008 bestilt en ny kode til TastSelv.

Klageren er for indkomstårene 2007-2015 registreret som fuldt skattepligtig til Danmark. Årsopgørelserne for 2007-2015 har været tilgængelige i klagerens skattemappe senest den 20. juli i det efterfølgende indkomstår.

Ved udskrivningen af årsopgørelserne for 2007-2015 er [by1] Kommune anført som skattekommune og med fuldt personfradrag.

Af årsopgørelse nr. 2 for 2009 fremgår det, at der på baggrund af indtastede oplysninger i TastSelv Service er en restskat på 2.231 kr. I årsopgørelse nr. 3 for 2009 fremgår det, at der er foretaget en frivillig indbetaling.

Det fremgår af årsopgørelserne, at klageren i 2010-2014 har fået modregnet 1.300 kr. og i 2015 fået modregnet 955 kr. i kompensation for forhøjede afgifter (grøn check) i den beregnede skat. Derudover har klageren i perioden 2013-1015 modtaget tillæg til grøn check.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ikke anset klageren for at have opfyldt betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27.

Af afgørelsen fremgår bl.a. følgende:

”Begrundelse

Realitetsbehandling

Der er anmodet om realitetsbehandling vedrørende skattepligten til Danmark. Der findes ingen lovhjemmel eller anden retspraksis for, at en sådan realitetsbehandling skal foretages. Skattestyrelsen kan kun lægge de faktiske omstændigheder i sagen til grund.

Hvis Skattestyrelsen skal starte med at realitetsbehandle sagerne, så er reglerne i skatteforvaltningsloven om genoptagelse overflødige, se eventuelt LSR af 27/09-2010. Journalnr. 09-03525.

I denne sag var klagerens påstand en realitetsbehandling af sin skatteansættelse, hvor det påstås at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er opfyldte.

Landsskatteretten behandler ikke anmodningen om realitetsbehandlingen, men forholder sig udelukkende til sagens faktiske omstændigheder og dermed at der ikke er grundlag for ekstraordinær genoptagelse.

Det forhold, at landsskatteretten ikke nævner realitetsbehandlingen i deres præmisser må alene skyldes, at dette ikke er relevant for sagen og der i øvrigt ikke er lovhjemmel til dette.

Der henvises endvidere til LSR henholdsvis af 20. november 2019, journalnr. 17-0047833 og 2. juli 2020, journalnr. 18-0015336. Landsskatteretten har her direkte taget stilling til ”realitetsbehandlingen”.

Særlige omstændigheder

Fristen for ordinær genoptagelse af din skatteansættelse for 2015 udløb den 1. maj 2019, hvorfor fristen for de tidligere år dermed også er udløbet. Såfremt dine skatteansættelser for 2007-15 skal ændres, skal en af betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 og fristen i § 27, stk. 2 være opfyldt.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 giver muligheden for ekstraordinær genoptagelse forudsat, at en eller flere af betingelserne i stk.1, nr. 1-8 er opfyldt.

I denne sag er det relevant, hvorvidt du kan opfylde betingelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 om, at der skal foreligge særlige omstændigheder.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 er ifølge forarbejderne tiltænkt et snævret anvendelsesområde. Særlige omstændigheder kan foreligge, hvis Skattestyrelsen har begået en fejl eller har foretaget en åbenbart urimelig skønsmæssig ansættelse.

Dette vurderes ikke af være tilfældet i denne sag, da der ingen steder i vores systemer fremgår, at du i forbindelsen med fraflytningen har været på [adresse1] og udfyldt/underskrevet dokumenter til brug for skattemyndighedernes vurdering af, hvorvidt skattepligten til Danmark kunne ophøre i forbindelse med din fraflytningen til udlandet.

For at Skattestyrelsen kan vurdere en borgers skattepligt skal der en særskilt sagsbehandling til og dermed vurdering af borgerens skattepligtsforhold. Denne vurdering kan kun finde sted, hvis borgerne retter henvendelse til Skattestyrelsen og indsender den fornødne dokumentation herfor.

I fraflytningssituationer er det borgeren, der bærer bevisbyrden for, at skattepligten skal ophøre. En adresseændring i folkeregisteret er ikke en fornøden oplysning eller dokumentation for, at skattepligten er ophørt eller ønskes ophørt af borgeren.

Det fremgår af indsigelsen, at der med henvisning til de indsendte bilag vedrørende afmeldelse hos A-kasse, Feriekonto m.v. må formodes, at du ved fraflytningen har været på SKAT [adresse1] med henblik på at skattepligten til Danmark skulle ophøre.

Da der ikke er fremlagt dokumentation herfor, og der ikke fremgår oplysninger herom i Skattestyrelsens systemer kan denne formodning ikke lægges til grund i sagen.

Det er endvidere anført, at to personer ved Skattestyrelsen tidligere har bekræftet, at de kunne se i Skattestyrelsens system, at der var et link med titlen ”fraflytning” fra 2007 og at dette link er forsvundet.

Hertil skal bemærkes, at det må være tale om en misforståelse fra din side. Det er formentlig blevet oplyst, at hvis det er korrekt, at du har søgt/afleveret noget på [adresse1] ville der et elle andet sted i vores systemer være oprettet et notat eller indlagt et bilag – ikke noget link. Som overfor nævnt er der intet fundet i vores systemer.

Din repræsentant har anført at du ved udrejse fra Danmark ikke længere har bolig til rådighed i Danmark og at den fulde skattepligt derved er ophørt i henhold til kildeskattelovens § 1.

Ifølge kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 påhviler det personer, der har bopæl her i landet pligt til at svare indkomstskat til staten i overensstemmelse med reglerne i denne lov.

Det fremgår videre af cirkulære 1988-11-04 nr. 135 under hvilke betingelser, der foreligger fuld skattepligt her til landet.

Efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, omfatter skattepligten personer, der har bopæl her i landet. Ved afgørelsen af, om denne betingelse er opfyldt, lægges der vægt på, om de pågældende ved at grunde husstand, leje sig bolig eller ved andre foranstaltninger har tilkendegivet, at de agter at have hjemsted her.

Der er således tale om et bredt tilknytningskriterium, hvor det er afgørende om borgeren har bolig til rådighed.

Bopæl er ikke det samme som en bolig, dvs. at det altafgørende ikke er, om en borger reelt bor og opholder sig i Danmark. Relevant er udelukkende, om en borger har bolig til rådighed. Se bl.a. SKM2001.483.HR og SKM 2004.257 H.

Ifølge vores oplysninger er der ikke tale om en lejlighed beliggende på [adresse2] 374, men en ejendom der har været i familiens besiddelse fra den 29. februar 1964. Din mor har stået som ejer af ejendommen i perioden 1. september 2005 til 1. marts 2016. Du har været tilmeldt på adressen i perioden 30. marts 2006 til den 23. marts 2007. Fra den 1. oktober 2007 bebor din mor ejendommen.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det påhviler dig at godtgøre, at du ikke har haft bolig til rådighed på [adresse2] 374 efter fraflytningen til USA og dermed ikke omfattet af fuld skattepligt efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, se eventuelt Højesterets dom af 6. april 2001, offentliggjort i SKM2001.388.HR.

Din repræsentant har henvist til SKM 2019.246 og i den anledning anført, at det af det bindende svar fremgår, at en fejlagtigt registrering ved SKAT som fuldt skattepligtig efter fraflytningen ikke kan tillægges vægt. Din repræsentant er af den opfattelse at det bindende svar er sammenlignelig med din sag, dog bortset fra at skatteyderen i SKM 2019.246 var afregistreret korrekt ved fraflytningen.

Skattestyrelsen er ikke enig i at det bindende svar er sammenlignelig med din sag. Skattestyrelsen (tidligere SKAT) har i din sag ikke haft mulighed for at foretage en ligningsvurdering af din skattepligt i forbindelse med fraflytningen eller senere, da der ingen steder i vores systemer fremgår at du har afleveret den fornødne dokumentation i forbindelse med fraflytningen til brug for vurderingen og dermed er det ikke korrekt, at der er sket en fejlagtigt registrering af din skattepligt.

Reaktionsfristen

Ydermere kan Skattestyrelsen kun give tilladelse til ekstraordinær genoptagelse for indkomstårene 2007-2015, hvis du har bedt om genoptagelse senest 6 måneder efter, at du har fået kendskab til det forhold, der begrunder en ekstraordinær genoptagelse ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Skattestyrelsen har modtaget din anmodning den 16. marts 2020. For at kunne overholde fristen i § 27, stk. 2, 1. pkt. forudsætter det, at du først den 16. september 2019 eller på et senere tidspunkt er kommet til kendskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.

Denne forudsætning anses ikke for opfyldt, da årsopgørelserne for 2007-15 har været sendt/tilgængelige i TastSelv efter reglerne for udsendelse af årsopgørelser i de pågældende år og du har oplyst, at du har modtaget alle årsopgørelser.

Det fremgår af årsopgørelserne for 2010-15 at du har modtaget grøn check og for enkelte år endvidere et tillæg hertil. I henhold til lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter kan denne kompensation kun modtages, hvis man er fyldt 18 og er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1 eller samme lovs afsnit 1 A (grænsegængere), se eventuelt LSR 2. juli 2020, journalnr. 18-0015345.

I alle dine årsopgørelser fremgår din skattepligt, hvorfor det burde stå klart ved hver modtagelse af disse, at din skattepligt ikke er ophørt. Du har den 24. marts 2016 foretaget frivillig indbetaling på 4.352 kr. vedrørende restskat for 2015. Du har således forholdt dig aktivt til årsopgørelsen for 2015. Det er derfor Skattestyrelsens vurdering, at du således allersenest i marts 2016, hvor du har foretaget indberettet via internettet og årsopgørelsen for indkomståret 2015 efterfølgende er blevet dannet og har været tilgængelig fra den 29. marts 2016, at det er kommet dig til kundskab, at du fortsat er registreret som fuld skattepligtig til Danmark.

Landskatteretten har i en afgørelse af 18. maj 2018, journalnr. 15-1648535 i præmisserne anført, at ukendskab til skattereglerne ikke er en særlig omstændighed, der berettiger til ekstraordinær genoptagelse, og det er borgerens pligt selv at sætte sig ind i skattereglerne. Afgørelse vedlagt.

Selvom du havde opfyldt betingelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 – særlige omstændighederne – opfylder du ikke betingelsen i samme lovs § 27, stk. 2 om at anmodning om genoptagelse skal være indgivet senest 6 måneder efter kundskabstidspunktet.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsen tilpligtes at genoptage indkomstårene 2007 til 2015 ekstraordinært.

Til støtte for sin påstand har repræsentanten anført følgende:

”Vurdering af ophør af [person1]'s fulde skattepligt til Danmark

I henhold til KSL § 1, stk. 1, nr. 1, anses personer, der har bopæl her i landet, for fuld skattepligtige til Danmark.

[person1] havde, umiddelbart inden han flyttede fra Danmark i marts 2007, haft registreret bopæl på [adresse2] 374 – en ejendom, der tilhørte [person1]'s mor. [person1]'s mor flyttede imidlertid først ind på adressen pr. 1. oktober 2007, dvs. efter [person1]'s fraflytning.

For så vidt angår ophøret af [person1]'s fulde skattepligt til Danmark fremgår det af Den Juridiske Vejledning ("DJV"), afsnit C.F.1.2.3, at "[v]ed vurderingen af om skattepligten er ophævet i forbindelse med fraflytningen, tillægges det i praksis størst vægt, om skatteyderen har bevaret sin rådighed over en helårsbolig. I de tilfælde, hvor skatteyderen efter fraflytningen fortsat har rådighed over en helårsbolig, er dette normalt en tilstrækkelig grund til at anse bopælen for opretholdt, medmindre skatteyderen har haft til hensigt at bosætte sig varigt i udlandet [vores fremhævning]."

Det fremgår ligeledes af samme afsnit i DJV, at "[h]vis en person, der har boet hos sine forældre midlertidigt (i en kortere periode) flytter til udlandet uden at etablere fast bopæl der, vil den pågældende normalt anses for at have opretholdt sin bopæl i Danmark, hvis boligmuligheden hos forældrene bevares under udlandsopholdet."

For så vidt angår [person1]'s konkrete tilfælde har [person1] netop haft til hensigt at bosætte sig varigt i udlandet. Med henvisning til de tiltag, som [person1] tog i forbindelse med fraflytningen til USA, og som er nævnt ovenfor under "sagens faktum", skal det i denne henseende særligt fremhæves, at [person1] i forbindelse med sin framelding til Folkeregistret registrerede, at han opgav sin danske stemmeret, hvilket alene kan registreres som en konsekvens af, at man som borger forventer at opholde sig i udlandet i mere end to år.

[person1] kan ikke anses for at have boet "hos sine forældre", da han ikke havde registreret adresse på [adresse2] samtidig med sin mor, der alene stod som ejer af ejendommen. For så vidt angår flytningen til udlandet, var der tale om et langvarigt udlandsophold i USA, Canada og senere Sverige i forbindelse med ph.d.-studie og arbejde.

På ovenstående baggrund ses der ikke at være grundlag for, at [person1] har bevaret den fulde skattepligt til Danmark under udlandsopholdet. [person1] ses ikke reelt at have været fuld skattepligtig til Danmark under hans ophold i udlandet.

Vurdering af [person1]'s mulighed for genoptagelse af skatteansættelser for indkomstårene 2007-2015

I henhold til Skatteforvaltningsloven ("SFL") § 26, stk. 2, der vedrører ordinær genoptagelse af en persons skatteansættelser, skal en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Nærværende klage omhandler [person1]'s mulighed for at få genoptaget sine skatteansættelser for indkomstårene 2007-2015 ekstraordinært, jf. SFL § 27.

I henhold til SFL § 27, stk. 1, nr. 8, kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat uanset fristerne i § 26 foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis told- og skatteforvaltningen efter anmodning fra den skattepligtige giver tilladelse til ændring af ansættelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder.

I henhold til SFL § 27, stk. 2, 1. pkt., kan en ansættelse kun foretages i de stk. 1 nævnte tilfælde, hvis genoptagelsesanmodningen fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.

I henhold til samme bestemmelses sidste pkt. kan told- og skatteforvaltningen behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af fristen i 1. pkt., hvis særlige omstændigheder taler derfor.

For så vidt angår adgangen til ekstraordinær genoptagelse efter SFL § 27, stk. 1, nr. 8, fremgår det af DJV, afsnit A.A.8.2.2.2.2.8, at der er tale om en opsamlingsregel, der eventuelt kan finde anvendelse, når ingen af de øvrige genoptagelsesgrunde i SFL § 27, stk. 1, kan medføre ekstraordinær genoptagelse. Bestemmelsen er tiltænkt et snævert anvendelsesområde.

Det fremgår af DJV, afsnit A.A.8.2.2.2.2.8, at borgeren skal dokumentere eller sandsynliggøre, at betingelsen i SFL § 27, stk. 1, nr. 8, er opfyldt.

Særlige omstændigheder, som nævnt i SFL § 27, stk. 1, nr. 8, kan eksempelvis være myndighedsfejl.

Da [person1] i forbindelse med sin fraflytning i marts 2007 var hos SKAT på [adresse1] fik han som bekendt ikke nogen kvittering for, at hans fraflytning var blevet meldt/registreret.

Med henvisning til de betydelige øvrige tiltag, [person1] foretog i forbindelse med fraflytningen, herunder hans underretning til såvel kommunen, som til A-kasse, FerieKonto, Studiegældskontoret samt hans internetudbyder m.v., er det vores opfattelse, at det må anses for tilstrækkeligt sandsynliggjort, at [person1] også foretog de relevante tiltag over for SKAT. Vi beder i denne forbindelse Skatteankestyrelsen om at tage i betragtning, at [person1], da han blev konfronteret med den manglende registrering af fraflytningen, og i samme forbindelse blev bedt om at redegøre for, hvad han kunne huske om fraflytningsprocessen, kunne fremlægge en beskrivelse af indretningen af SKAT's lokaler på [adresse1], til trods for at han ikke havde været der siden 2007.

For så vidt angår reaktionsfristen i SFL § 27, stk. 2, 1. pkt., har Skattestyrelsen lagt til grund, at [person1] burde have reageret på, at han på de årsopgørelser, der blev sendt til [adresse2] hhv. blev gjort tilgængelige i TastSelv, var registreret som fuld skattepligtig.

Der gøres opmærksom på, at fastlæggelsen af kundskabstidspunktet som udgangspunkt skal ske på grundlag af borgerens konkrete subjektive kendskab til de nødvendige oplysninger, jf. DJV, afsnit A.A.8.2.2.2.4.

Som tidligere gjort gældende i vores bemærkninger til Skattestyrelsens forslag til afgørelse af 18. juni 2020 (fremsendt den 1. august 2020), er det ikke tydeligt for alle skatteydere, hvordan man af en årsopgørelse kan læse, hvorvidt man er registreret som fuld skattepligtig (hvorimod det tydeligt fremgår, når man er registreret som begrænset skattepligtig).

Det stod således ikke klart for f.eks. [person1], at såfremt [by1] Kommune var registreret som [person1]'s skattekommune, var dette ensbetydende med, at [person1] var registreret som fuld skattepligtig, og ikke begrænset skattepligtig (i hvilket sidstnævnte tilfælde skattekommunen havde været oplyst som "begrænset skattepligt").

Fra offentliggjort praksis om reaktionsfristen i SFL § 27, stk. 2 kan bl.a. henvises til SKM2016.574.ØLR, hvor Østre Landsret afgjorde, at reaktionsfristen skulle regnes fra borgerens modtagelse af breve fra (daværende) SKAT om fuld skattepligt, til trods for borgerens benægtelse af at have modtaget disse breve. Det fremgår imidlertid af dommen fra Østre Landsret, at "I brevet anføres afslutningsvis: "Hvis du ikke sender materialet, vil vi antage dig for fuldt skattepligtig i Danmark og hjemmehørende til Danmark". Efter indholdet af brevet måtte det stå A klart, at manglende fremsendelse af den ønskede dokumentation ville føre til, at SKAT ville anse ham for fortsat skattepligtig i Danmark." Denne direkte henvisning til statuering af fuld skattepligt, som borgeren i SKM.2016.574.ØLR blev præsenteret for, er ikke tilsvarende blevet præsenteret for [person1].

Skattestyrelsen har endvidere henvist til, at [person1] ved den 24. marts 2016 frivilligt at have indbetalt restskat for 2015 aktivt har forholdt sig til årsopgørelsen for 2015.

[person1] forventede, at den pågældende restskat relaterede sig til hans danske børneopsparing. Restskatten vedrørte reelt en aktiegevinst, som [person1] i øvrigt ikke havde været skattepligtig af, såfremt ophøret af hans fulde skattepligt til Danmark var blevet korrekt registreret i forbindelse med flytningen til USA. [person1] havde imidlertid ikke anledning til at tro, at SKAT's (nu Skattestyrelsens) registreringer skulle være fejlagtige, da han som nævnt subjektivt var af den opfattelse, at hans afregistrering hos SKAT var blev registreret korrekt, og at han derfor korrekt blev beskattet af sine aktieindkomster.

Vi er således ikke enige med Skattestyrelsen i, at [person1] allersenest i marts 2016 er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i SFL § 26.

Det er vores opfattelse, at [person1] først er kommet til denne kundskab i forbindelse med hans henvendelse til Skattestyrelsen, hvor han fik oplyst, at hans anmodning om beskatning i henhold til forskerskatteordningen ikke var blevet afgjort, da hans ophør af fuld skattepligt til Danmark ikke var blevet korrekt registreret. Det er ikke før dette tidspunkt, at [person1] konkret subjektivt får kendskab til de nødvendige oplysninger.

Afslutningsvis vil vi fremhæve, at det forekommer vilkårligt, at [person1] for indkomstårene 2017-2018 ikke får nogen årsopgørelse, uden at han i øvrigt har meddelt SKAT (nu Skattestyrelsen) om ændringer i hans skattemæssige forhold.

På ovenstående baggrund skal vi derfor anmode om, at Skatteankestyrelsen godkender ekstraordinær genoptagelse af [person1]'s skatteansættelser for 2007-2015, jf. SFL § 27, stk. 1, nr. 8.”

Skattestyrelsens udtalelse

Skattestyrelsen har i forbindelse med klagesagen supplerende udtalt:

”Frameldelse af stemmeret:

Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt via CPR-registreret at dokumentere, hvorvidt [person1] i forbindelse med fraflytningen i 2007 har oplyst at han ville bosætte sig i udlandet i mere end to år og dermed som udgangspunkt være udelukket fra at deltage i valg i Danmark, medmindre man tilhører en vis persongruppe.

Selvom [person1] havde tilkendegivet i cpr-registreret at han ville bosætte sig i udlandet i 2 år er det Skattestyrelsens vurdering, at dette ikke kan anses for en særlig omstændighed omfattet af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, da der skal en særskilt sagsbehandling til for at vurdere skattepligtforholdet. I fraflytningssituationer er det borgeren, der bærer bevisbyrden for, at skattepligten skal ophøre. Da der ingen steder i vores systemer fremgår, at [person1] i forbindelsen med fraflytningen har været på [adresse1] og udfyldt/underskrevet dokumenter til brug for skattemyndighedernes vurdering af, hvorvidt skattepligten til Danmark kunne ophøre i forbindelse med fraflytningen til udlandet, anses bevisbyrden ikke for opfyldt.

Skattestyrelsen er ikke bekendt med at [person1] i forbindelse med genoptagelsessagen skulle have forklaret, hvorledes det ser ud/har set ud på [adresse1] tilbage i 2007.

Selvom [person1] i forbindelse med genoptagelsessagen havde fremlagt en beskrivelse af [adresse1] er det Skattestyrelsens opfattelse, at en sådanne beskrivelse ikke kan ændre på, at der i forbindelse med fraflytningen ikke har været muligt for Skattestyrelsen at foretage en ligningsmæssig vurdering af skattepligten på grund af manglende dokumentation.

Årsopgørelse 2016

Sekretærnummeret GMAS (se printscreen) er ensbetydende med at der er sket en masseindberetning på grund af et advis (A1876), hvor grøn check er registreret uden en indkomst. Denne masse-indberetning er sket med en automatik og ikke ved en egentlig sagsbehandling. Denne håndtering fra skattestyrelsen betyder dog ikke, at reglerne og pligterne om fraflytning for borgeren er ophævet. Skattestyrelsen kan ikke have haft kendskab til borgernes hensigt vedrørende sin skattepligt, men masseindberetningen blev foranstaltet for at sikre, at der ikke udbetales grøn check til personer hvor der ikke kan ske modregning i en evt. skat af indkomst.

Det at skattepligten i 2016 er ophævet den 2. marts 2017 efter en systemmæssig udsøgning (se screen print), hvor der er opsat et advis A1876 kan efter Skattestyrelsens vurdering ikke anses for en myndighedsfejl. Ifølge slutvejledningen for 2016 opsættes dette advis når personer, som ifølge CSRP er udvandrede OG som på årsopgørelsen får en overskydende skat på præcis det samme beløb som den grønne check + ekstra grøn check for lavt lønnet ((950+280) 1.230 kr. 2016). Det er endvidere en betingelse, at personen ikke har indtægter, der overstiger personfradraget, og heller ikke har fradrag, der gør, at den skattepligtige indkomst bliver < eller = personfradraget. I sådanne udsøgninger er det kun det pågældende indkomstår, som bliver sagsbehandlet. Der oprettes i den forbindelse ikke en skattepligtssag, da dette skal ske efter anmodning fra borgeren. Dermed er der ej heller taget stilling til, hvornår skattepligten er ophørt, men blot at den er ophørt i det pågældende år. Dette medfører, at der ikke udsendes årsopgørelser for de efterfølgende år.

Bolig

Det er korrekt, at [person1] har boet i ejendommen [adresse2] i en periode, hvor moderen ikke beboede ejendommen. Efter Skattestyrelsens opfattelse ændrer det ikke på, at det påhviler [person1] at godtgøre, at han ikke har haft bolig til rådighed på [adresse2] efter fraflytningen til USA og dermed ikke omfattet af fuld skattepligt efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

SKM2016.574.ØLR

I den omhandlede sag er der tale om en ligningsmæssig behandling af klagerens skatteansættelse for 2005 vedrørende kapitalindkomst. Skattestyrelsen er af den opfattelse, at denne sag ikke er sammenlignelig med omhandlede sag, da der i forbindelsen med [person1]`s fraflytning fra Danmark ikke har fundet nogen sagsbehandling sted, hvilket medfører, at [person1] ikke er blevet præsenteret for at skattepligten til Danmark ikke var ophørt efter fraflytningen til USA.

Af samme årsag har Skattestyrelsen i afgørelsen anført, at SKM2019.246SR ikke kan finde anvedelse, da der i denne sag også var tale om en ligningsmæssig behandling samt at nyere praksis har tilsidesat SKM2019.246.SR.

Kundskabstidspunktet

Skattestyrelsen er ikke enig i at kundskabstidspunktet først er i forbindelse med [person1]`s anmodning om at komme på forskerordningen, som er dateret 7. oktober 2019. [person1] har modtaget alle årsopgørelser og har endvidere efter fraflytningen været aktiv inden på sin skattemappe således:

- 18.01.08: ny tastselv kode bestilt

- 14.03.09: årsopgørelse/selvangivelse for 2008 indberettet via internet

- 13.03.10: papirårsopgørelse m.v. tilvalgt

- 29.03.10: papirårsopgørelse m.v. tilvalgt

- 26.04.10: årsopgørelse/selvangivelse for 2009 indberettet via internet

- 15.03.11: papirårsopgørelse m.v. tilvalgt

- 15.03.12: E-mail-adresse indberettet/ændret

- 15.03.12: papirårsopgørelse m.v. fravalgt

- 08.03.13: papirårsopgørelse m.v. fravalgt

- 22.06.14: årsopgørelse/selvangivelse for 2013 indberettet via internet

- 26.03.15: årsopgørelse/selvangivelse for 2014 indberettet via internet

- 23.03.16: årsopgørelse/selvangivelse for 2015 indberettet via internet

- 2017: ingen hændelser

- 2018: ingen hændelser

Det fremgår af retspraksis, at kundskabstidspunktet som udgangspunkt vurderes til det tidspunkt, hvor borgeren modtager den årsopgørelse, hvoraf det omhandlede forhold fremgår. Skattestyrelsen er derfor at den opfattelse, at [person1] senest 29. marts 2016 har fået kendskab til forholdet, da der er sendt en mail til ham, se vedlagte over hændelse 2016 i skattemappen.

Forskerordningen:

Det bemærkes, at Skattestyrelsen i denne sag ikke har taget stilling til hvilke betingelser, der skal opfyldes for at kunne blive omfattet af forskerskatteordningen.

Afslutning

Såfremt Skatteankestyrelsen er af den mening, at betingelsen i § 27, stk.1, nr. 8 er opfyldt, er det Skattestyrelsens opfattelse, at betingelsen i § 27, stk. 2 ikke er opfyldt og dermed opfylder [person1] ikke betingelserne for ekstraordinær genoptagelse.”

Retsmøde

Under retsmødet i Landsskatteretten fastholdt repræsentanten den nedlagte påstand og de frem satte anbringender. Repræsentanten anførte supplerende, at SKAT har begået fejl i form af passivitet ved ikke at have foretaget nærmere undersøgelser af klagerens globalindkomst og underskud i de påklagede år.

Landsskatterettens afgørelse

Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, at en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomstskat, senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Klageren har den 16. marts 2020 anmodet om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2007-2015. Anmodningen er således indgivet efter udløbet af fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, om ordinær genoptagelse for indkomstårene 2007-2015.

Spørgsmålet om genoptagelse skal herefter afgøres efter bestemmelsen om ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1. Oplistningen af betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i bestemmelsen er udtømmende.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7, indeholder en række objektive forhold, som kan begrunde genoptagelse. Klageren opfylder ikke betingelserne for genoptagelse efter disse.

Herefter kan spørgsmålet om genoptagelse alene afgøres efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Ifølge bestemmelsen kan der ske ekstraordinær genoptagelse, hvis:

”Told- og Skatteforvaltningen efter anmodning fra den skattepligtige giver tilladelse til ændring af skatteansættelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder.”

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, svarer indholdsmæssigt til den tidligere gældende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 8 (lovbekendtgørelse nr. 868 af 12. august 2004, ophævet ved lovbekendtgørelse nr. 758 af 2. august 2005).

Ifølge bemærkningerne til den tidligere gældende bestemmelse finder den anvendelse i tilfælde, hvor en ansættelse kan foretages eller ændres i det omfang, der er begået ansvarspådragende fejl af skattemyndighederne. Dette vil ligeledes være tilfældet, hvor der er begået fejl af den skatteansættende myndighed, uden at fejlene kan anses for ansvarspådragende, når fejlen har medført en materielt urigtig ansættelse, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., at en ansættelse kun kan foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis genoptagelsesanmodningen fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. Det fremgår af § 27, stk. 2, sidste pkt., at told- og skatteforvaltningen kan behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af 6 måneders fristen, hvis særlige omstændigheder taler derfor.

Af lovbemærkningerne til den tidligere gældende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 35, stk. 2, om dispensation fra 6 måneders fristen fremgår:

”Der kan således efter en konkret vurdering af de foreliggende omstændigheder, herunder sagens karakter og den skattepligtiges personlige forhold, gives dispensation, således at en anmodning om genoptagelse behandles, uanset at denne er indgivet mere end 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder den ekstraordinære ansættelse.”

Klageren var forud for udrejsen til USA i marts 2007 fuldt skattepligtig til Danmark. Der foreligger ikke dokumentation for, at klageren har givet meddelelse om udrejsen til USA til det daværende SKAT.

Det kan således alene bebrejdes klageren, at han ved skatteansættelserne for indkomstårene 2007-2015 af SKAT fortsat blev anset for at have bopæl i Danmark og dermed være fuldt skattepligtig til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, idet SKAT ikke kan vurdere klagerens skattepligt alene på grundlag af en adresseændring til USA.

Genoptagelsesanmodningen er endvidere begrundet i, at klageren som følge af registreringen som fuldt skattepligtig i 2007-2015 ikke kan blive omfattet af forskerskatteordningen fra indkomståret 2019 og frem, som således vedrører senere indkomstår og dermed ikke 2007 til 2015.

Retten bemærker i øvrigt, at klageren har modtaget grøn check i årene 2010-2015, hvilket har fremgået af årsopgørelserne, som har været tilgængelige i klagerens skattemappe senest den 20. juli i det efterfølgende indkomstår. Klageren havde mulighed for og burde have reageret inden for 6 måneder fra modtagelse af den grønne check for indkomståret 2010. Fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. ses således ikke iagttaget. Der henvises til SKM2020.408.LSR.

Det er herefter rettens vurdering, at klageren ikke opfylder betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 2007-2015 efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Landsskatteretten stadfæster på denne baggrund Skattestyrelsens afgørelse for indkomstårene 2007-2015.