Kendelse af 06-06-2022 - indlagt i TaxCons database den 31-07-2022

Journalnr. 20-0108222

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Fradrag for driftsomkostninger i indkomståret 2011	0 kr.	-5.412,27 kr.	0 kr.
Fradrag for driftsomkostninger i indkomståret 2012	0 kr.	-67.793,27 kr.	0 kr.
Fradrag for driftsomkostninger i indkomståret 2013	0 kr.	-40.684,84 kr.	0 kr.
Fradrag for driftsomkostninger i indkomståret 2014	0 kr.	-41.274,23 kr.	0 kr.
Fradrag for driftsomkostninger i indkomståret 2015	0 kr.	-265.890,37 kr.	0 kr.
Fradrag for driftsomkostninger i indkomståret 2016	0 kr.	-237.749,20 kr.	0 kr.
Fradrag for driftsomkostninger i indkomståret 2017	0 kr.	-29.399,23 kr.	0 kr.
Fradrag for driftsomkostninger i indkomståret 2018	0 kr.	-163.569,40 kr.	0 kr.
I alt	0 kr.	-851.772,81 kr.	0 kr.

Befordringsfradrag

0 kr.

Hjemvisning

0 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren driver enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] v/ [person1] med cvr-nr. [...1]. Virksomheden er startet den 30. marts 2009 og har siden 2011 beskæftiget sig med tømrer- og bygningsvirksomhed. Det fremgår, at virksomheden drives fra klagerens privatadresse og siden 2013 er beskattet efter virksomhedsordningen.

Klageren har skiftet adresse 3 gange i de påklagede indkomstår. Klageren boede på [adresse1] i [by1] indtil den 1. marts 2012, hvor han købte et hus beliggende på [adresse2] i [by2].

Den 1. marts 2016 solgte klageren ejendommen efter renovering og flyttede sammen med sin familie til ejendommen beliggende [adresse3], som klageren havde købt. Denne ejendom blev efter renovering solgt den 1. september 2019. Klageren og hans familie har siden 1. september 2019 boet på [adresse4] i [by3].

Klageren har overfor Skattestyrelsen oplyst, at klagerens far har forestået bogføringen i virksomheden. Man har bogført efter betalingsdatoen på baggrund af salgsfakturaer og bankkontoudtog. Der er ikke løbende foretaget bogføring. I stedet er alt bogføringsmateriale afleveret til virksomhedens revisor ved årets afslutning.

Der er udfor posteringerne i kontospecifikationerne henvist til fakturanumre. Det fremgår, at der er huller i bilagsrækken, at flere bilag ikke er bilageret, ligesom flere salgs- og købsbilag mangler.

Klagerens repræsentant har oplyst overfor Skattestyrelsen, at klagerens virksomheds indkomst primært stammer fra en stor kunde, [virksomhed2] ApS, der er en større udlejningsvirksomhed med ca. 120 lejemål. Klagerens virksomhed har forestået større og mindre renoveringsarbejder på ejendommene samt renoveringsarbejder og vedligeholdelse af lejemålene i forbindelse med ind- og udflytning. Klagerens virksomhed har afholdt udgifterne i forbindelse hermed.

Det er oplyst, at klageren i de påklagede indkomstår desuden drev en udlejningsvirksomhed med udlejning af en ejendom til beboelse, ligesom klageren også var registreret med virksomheden [virksomhed3] med cvr-nr. [...2]. Klageren har overfor Skattestyrelsen oplyst, at der ikke er aktivitet virksomheden [virksomhed3].

Sagens forløb

Det fremgår, at Skattestyrelsen har opstartet skattesagen i forbindelse med et kontrolbesøg i klagerens virksomhed den 11. juni 2019.

Skattestyrelsen modtog i forbindelse med mødet en række regnskabsmaterialer, salgsfakturaer og kontospecifikationer.

I forbindelse med sin gennemgang af det fremsendte materiale har Skattestyrelsen konstateret, at klagerens virksomhed har indberettet 0 kr. for både udgående og indgående moms i perioden fra den 1. januar 2011-31. december 2018. Skattestyrelsen har på denne baggrund valgt at udvide kontrollen til at omfatte alle indkomstårene 2011-2018.

Der har været afholdt flere møder mellem klageren og Skattestyrelsen. Det afsluttende møde har været afholdt den 4. marts 2020, og det er oplyst, at Skattestyrelsen på mødet har modtaget det sidste relevante materiale.

Skattestyrelsen fremsendte forslag til afgørelse den 4. maj 2020.

Klagerens repræsentant anmodede efterfølgende flere gange om forlængelse af fristen for indsendelse af bemærkninger til Skattestyrelsens forslag til afgørelse.

I skrivelse af 22. juni 2020 anførte repræsentanten følgende:

”Vi er bekendt med, at Skattestyrelsen har oplyst, at der ikke kan gives yderligere fristudsættelse i sagen.

Vi skal derfor bekræfte, at vores klient ønsker at forlænge ansættelsesfristen jf. skatteforvaltningslovens §§ 27, stk. 2 og 32, stk. 2 fra og med 5. august 2020 til foreløbigt 1. november 2020, af hensyn til at kunne varetage sine interesser. Der henvises i denne forbindelse til skatteforvaltningslovens §§ 27, stk.2,3. pkt. og 32, stk. 2, 3 pkt. samt juridisk Vejledning afsnit A.A.8.3.2.1.6 ”Fristforlængelse”.”

Skattestyrelsen gav repræsentanten fristforlængelse og anførte yderligere i brev af 23. juni 2020 følgende:

”(...)

Vi suspenderer ansættelsesfristen den 4. august 2020 vedrørende tilsvaret og skatten og udskyder fristen med indsendelse af materiale til senest den 7. september 2020. Hermed anses ansættelsesfristen for suspenderet.

Ansættelsesfristen udskydes til Skatteforvaltningen har haft mulighed for at gennemgå jeres bemærkninger.”

Den 7. september 2020 fremsendte klagerens repræsentant bemærkninger til Skattestyrelsens forslag til afgørelse og den 29. september 2020 anmodede repræsentanten om yderligere fristforlængelse med henblik på yderligere oplysning af sagen. Følgende fremgår af repræsentantens anmodning:

”Min klient er således indstillet på fortsat at forlænge ansættelsesfristen, jf. skatteforvaltningslovens §§ 27, stk. 2 og 32, stk. 2 – også til længere end november 2020 – såfremt dette måtte medføre, at Skattestyrelsens afgørelse efter min klients opfattelse er korrekt, og at en eventuel langstrakt klagesag undgås.”

Af klagerens repræsentants brev af 6. oktober fremgår, at repræsentanten forventer:

”at de sidste dokumenter vil blive fremsendt inden uge 42, dvs. i nærværende uge. Det drejer sig om dokumenter vedrørende [virksomhed4] og andre småanskaffelser.”

Den 9. oktober 2020 modtog Skattestyrelsen yderligere 4 udgiftsbilag fra klagerens repræsentant.

Skattestyrelsen fremsendte afgørelse i sagen den 7. december 2020.

Udgifter – bildrift og malerartikler

Af klagerens personlige skatteoplysninger fremgår, at klageren personligt har været registreret som ejer af en række biler i de påklagede indkomstår. For eksempel var klageren i perioden fra den 2. marts 2011-13. februar 2012 registreret som ejer og primær bruger af en Nissan Primastar med registreringsnummer [reg.nr.1], og fra den 22. marts 2013-11. september 2014 registreret som ejer og bruger af en AudiQ7 med registreringsnummer [reg.nr.2].

Af klagerens personlige skatteoplysninger fremgår, at klagerens virksomhed var registreret som ejer af følgende biler/varevogne i 2012-2013.:

Registreringsnr.	Mærke		1.gang indregistreret	Tilgang	Afgang
[reg.nr.3]	Peugeot Partner	Primær ejer og bruger	28/5-1999	16/2-2012	19/6-2012
[reg.nr.4]	Volkswagen Transporter kassevogn	Primær ejer og bruger	25/9-2003	27/3-2012	8/1-2013

Det fremgår, at virksomheden ikke har været registreret som ejer af en bil/varevogn fra den 8. januar 2013 og fremefter.

I forbindelse med klagesagen har klagerens repræsentant udarbejdet en optegnelse over varebiler, som ifølge repræsentanten udgør erhvervskøretøjer. Det fremgår blandt andet heraf, at både en Audi Q7 med registreringsnummer [reg.nr.2] og en Nissan Primastar med registreringsnummer [reg.nr.1] er registreret som erhvervskøretøjer. Yderligere fremgår det af fortegnelsen, at klageren i de perioder, hvor han ejede henholdsvis en Nissan Primastar og en Audi Q7, også privat var registreret som ejer og bruger af personbil.

Yderligere har repræsentanten opgjort, hvor mange kilometer, der er kørt i følgende køretøjer:

	Syn	KM	Syn	KM	Syn	KM	Difference
Nissan Primastar	11.11	140.000	02.14	186.000			46.000
Peugeot Partner	06.11	165.000
VW Transporter	12.11	244.000	10.13	276.000	12.15	301.100	57.100
Audi Q7 Van	11.12	127.000	11.14	167.000			40.000
Toyota Hiace	02.13	125.000	01.15	137.000			12.000
							155.100

Der er ikke fremlagt nærmere dokumentation for erhvervsmæssig kørsel.

Klagerens repræsentant har med henvisning til bilag 2 og bilag 1133 anført, at klageren er berettiget til fradrag for bildrift på henholdsvis 2.564,44 kr. og 2.599,88 kr.

Af bilag 2 fremgår, at [virksomhed5] ApS – [virksomhed6] har udstedt fakturanr. 7967 den 23. juli 2011 til klagerens virksomhed. Det fremgår af fakturaen, at der er udskiftet kabler m.v. på en Nissan. Der er i alt faktureret 2.564,44 kr.

Bilag 1133 udgør, ifølge klagerens repræsentant, reparation af varebilen Nissan Primastar 1,9 reg. [reg.nr.1]. Varebilen er repareret hos virksomheden [virksomhed7], der er ejet af klagerens kones far. Repræsentanten har oplyst, at fakturaen er udstedt til klagerens kone for at opnå ”datter rabat”, og at [virksomhed7] er villig til at udstede en kreditnota samt en ny faktura til klagerens virksomhed i det tilfælde, at den fremlagte faktura i datterens navn ikke kan anerkendes.

Bilag 1111 vedrører køb af malerartikler i klagerens fars navn. Repræsentanten har oplyst, at faren har købt varerne på vegne af klager, da det ikke var muligt at handle på virksomhedens konto i 10-4 byggemarkedet. Bilag 1111 er ikke fremlagt over Skatteankestyrelsen.

Udgifter - Byggemarkeder

Skattestyrelsen har nægtet fradrag for driftsomkostninger, bogført på ”konto 1311 – Byggemarkeder” på i alt 851.772,81 kr. for indkomstårene 2011-2018.

Klagerens repræsentant har overfor Skattestyrelsen oplyst, at klageren ikke længere har alle købsbilag og har anført, at klageren ikke har pligt til at opbevare grundbilag efter 5 år.

Klageren er dog i besiddelse af nogle af købsbilagene. Kun nogle af bilagene kan afstemmes med betalingerne, da klageren har oplyst, at der er sket saldobetalinger, ligesom nogle af fakturaerne er betalt fra klagerens private konto.

I forbindelse med klagesagen, har klagerens repræsentant fremlagt en række oversigter over udgifter, som ifølge repræsentanten berettiger til yderligere fradrag i de påklagede indkomstår. Desuden er der fremlagt en række fakturaer, håndskrevne posteringsark, kontoudtog, kontospecifikationer med markering af de betalinger, som ifølge repræsentanten berettiger til yderligere fradrag.

Af de fremlagte kontoudtog og tilhørende fakturaer udstedt af [virksomhed8] A/S til klagerens virksomhed i de påklagede indkomstår fremgår, at der er indkøbt forskelligt værktøj, arbejdstøj, støvsuger m.v. på klagerens virksomheds konto hos [virksomhed8] A/S. I de tilfælde, hvor der er sket levering, er levering sket til [virksomhed1] v/[person1] på adressen [adresse1], [by1], der på tidspunktet tillige var klagerens private adresse.

Af den fremlagte faktura udstedt til klagerens virksomhed af [virksomhed9] den 21. november 2012 fremgår, at side 2 med det samlede beløb mangler. Den 22.01.2013 er der bogført betaling af 1 faktura fra [virksomhed9] på 1.448,30 kr. ekskl. moms, svarende til 1.810,38 kr. inkl. moms. Af transaktionssporet på virksomhedens bankkonto fremgår, at der den 22.01.2013 er betalt henholdsvis 544,25 kr. og 1.266,13 kr., i alt 1.810,38 kr. med posteringsteksten [virksomhed9], hvilket indikerer, at der er betalt to fakturaer.

Af den fremlagte faktura udstedt til klagerens virksomhed af [virksomhed10] den 31. august 2013 fremgår, at der er købt varer for i alt 20.676,14 kr. inkl. moms, og at varerne er leveret til [virksomhed1], [adresse2], [by2], der på tidspunktet også var klageren og klagerens families privatadresse.

Det fremgår af virksomhedens bankkontoudtog, at der mere end 3 måneder senere, den 12. december 2013, er betalt 19.202,94 kr. Af posteringsteksten fremgår, at betalingen vedrører XL byg. Det fremgår af repræsentantens opgørelse, at det er beløbet, der fremgår af transaktionssporet, der er bogført og medtaget i opgørelsen over fradragsberettigede udgifter.

Af de fremlagte fakturaer udstedt af [virksomhed11] A/S i perioden fra den 31. december 2015-1. juli 2016 fremgår, at fakturaerne er udstedt til klagerens virksomhed. Der er ikke oplysning om levering af de indkøbte materialer. De fremlagte fakturaer beløber sig i alt til 41.345,18 kr. inkl. moms. Af virksomhedens kontoudtog og opgørelse over fradragsberettigede udgifter fremgår, at der den 23. juni 2016 er betalt 78.969,96 kr. Betalingen har posteringsteksten ”Giro/F1 [virksomhed11]”.

Det fremgår, at der ikke er fremlagt kontoudtog for januar og februar 2016.

Af bilag 2745 fremgår, at der den 21. juni 2017 er udarbejdet et tilbud af [virksomhed12] til [virksomhed13] A/S vedrørende forskellige valg af kogeplade og bordplader m.v.

Af bilag 2000, dateret den 14. august 2018 fremgår, at [virksomhed14] A/S har udstedt faktura 276188 til klagerens virksomhed vedrørende køb af fliser, paller m.v. Fakturaen beløber sig til 4.106,50 kr. inkl. moms. Fakturaen kan ikke afstemmes med klagerens virksomheds bankkontoudtog.

Det fremgår, at der ikke er fremlagt fakturaer for de resterende bogførte udgifter.

Klagerens repræsentant har som dokumentation for, at der ikke er afholdt private byggeudgifter i klagerens virksomhed fremlagt kontoudtog fra klagerens kones konto i [finans1] (klagerens bilag 10), hvoraf fremgår, at der er sket overførsel af 350.000 kr. til en ”byggekonto” i forbindelse med køb og renovering af ejendom, tinglysningsgebyr og optagelse af lån. Endvidere fremgår det af kontoudtogene, at der fra klagerens kones konto er foretaget store betalinger i for eksempel [virksomhed11], [virksomhed10], vvs m.fl.

Derudover er der som sagens bilag 11 fremlagt et tilbud, udstedt til klagerens kone, om finansiering af byggeriet fra [finans1], hvoraf der blandt andet fremgår, at der tilbydes et boliglån til [person2] på 365.366,50 kr. Begge dokumenter, fremstår uden underskrift, ligesom der heller ikke er fremlagt en særskilt accept af tilbuddet om finansiering.

Desuden er der fremlagt skrivelse vedr. låneaftale, budget i forbindelse med låneoptagelse og yderligere kontoudtog fra klagerens og klagerens kones fælleskonto.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for driftsomkostninger på i alt 851.772,81 kr. i indkomstårene 2011-2018.

Skattestyrelsen har desuden ikke godkendt fradrag for bildrift og malerartikler på i alt 5.412,27 kr.

Skattestyrelsen har desuden ikke godkendt fradrag for befordring.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

(...)

2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse til forslaget

Gennemgang af det modtagne regnskabsmateriale og den modtagne dokumentation vedrørende udgifter, har givet anledning til følgende bemærkninger:

1. Bilagene er ikke nummereret med bilagsnummer: De bilagsnumre, der fremgå af kontospecifikationer er formentlig bilagsnumrene, som bogføringsprogrammet automatisk tildeler.

2. Der er væsentlige huller i bilagsmaterialet, hvor adskillige bilag mangler, samt ikke opfylder fakturakravene, se momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1.

3. Det har været vanskeligt for Skattestyrelsen at følge transaktions- og revisionssporerne i regnskabsmaterialet, se bogføringslovens § 4, fordi bogføringen er foretaget som summariske posteringer pr. månedsbasis.

I gøres opmærksom på, at de summariske posteringer skal kunne opløses og specificeres, se bogføringslovens § 8.

I har til det indsendte regnskabsmateriale vedlagt specifikation af de summariske posteringer, i form af bankkontoudskrifter for perioden 2011 - 9.10.2014, og for perioden 2015 - 2018 som håndskrevne posteringsark.

4. Det er svært at sammenholde bilagene over til bogføringen, herunder hvilke konti de er bogført på. Som hjælp hertil har vi gennemgået de udleverede specifikationer til de summariske posteringer - posteringsark:

- perioden 1. januar 2011 - 9. oktober 2014 - I har streget med gult de posteringer på bankkontoudskrifter, som I anser at være erhvervsmæssige udgifter, der er indkøbt til virksomhedens brug

- perioden 10. oktober 2014 - 31. december 2014 - mangler vi grundlag for bogførte udgifter

- perioden 1. januar 2015 - 31. december 2018 - har vi gennemgået de håndskrevne posteringsark.

Skattestyrelsen har ved opgørelse af godkendte udgifter for perioden 2011-2018 taget udgangspunkt i de indsendte dokumentationer/bilag, bogføring samt posteringsark.

(...)

Ad A. Konto 1311 Byggemarkeder

Talmæssig opgørelse:

Bogført		Selvangivet		Godkendt		Regulering
År	beløb ex moms	moms	ex moms	beløb ex moms	moms	beløb ex moms	moms
2011	25.926,73	6.481,68	0,00	13.758,95	3.437,31	-13.758,95	3.044,37
2012	42.593,38	10.648,35	-	25.873,06	6.468,22	16.720,32	4.180,13
2013	167.417,08	41.854,27	-	72.857,5	18.157,38	94.559,57	23.696,89
2014	370.024,41	92.506,10	-	162.002,13	40.498,26	208.022,28	52.007,84
2015	616.525,67	154.131,42	-	146.423,24	36.493,19	470.102,43	117.638,23
2016	523.990,90	130.997,73	-	206.338,09	51.414,88	317.652,81	79.582,85
2017	407.441,30	101.860,33	-	182.959,98	45.739,59	224.481,32	56.120,74
2018	575.445,31	143.861,33	_	362.259,17	90.564,34	213.186,14	53.296,99
I alt	2.703.438,05	682.341,21	0,00	1.172.472,13	292.773,17	1.530.965,92	389.568,04

Skattestyrelsen har ved opgørelse af byggeomkostninger for perioden 2011-2018 taget udgangspunkt i bogforingen og posteringsarkerne.

Vi har på posteringsarkerne streget med grønt de byggeomkostninger som vi godkender og hvor der er fremlagt bilag for. Se i øvrig ovenstående generelle bemærkninger, der verører alle omkostninger.

Vi har udarbejdet en summarisk oversigt over de godkendte beløb fordelt på månedsbasis for hvert år. Oversigten vedlægges som bilag nr. 3.

For regnskabsåret 2011 er der konstateret en difference mellem selvangivet og bogførte byggeomkostninger. Du har selvangivet kr. 0 i byggeomkostninger. Af bogføringen fremgår det, at byggeomkostningerne udgør kr. 25.926,73 ex. moms, momsen udgør kr. 6.481,68. Vi har godkendt fradrag for kr. 13.758,95 ex. moms, moms udgør kr. 3.437,31 Dette fremgår af ovenstående talmæssig opgørelse. For regnskabsårene 2012-2018 stemmer de selvangivne beløb overens med bogføringen.

(...)

Byggeomkostninger er trukket fra med kr. 2.703.438,05. Vi har opgjort de fradragsberettigede byggeomkostninger til kr. 1.172.472,13.

Vi ændrer derfor dit overskud af virksomhed med differencen kr. 1.530.965,92:

kr. -13.759 for 2011

kr. 16.720 for 2012

kr. 94.560 for 2013

kr. 208.022 for 2014

kr. 470.203 for 2015

kr. 317.653 for 2016

kr. 224.481 for 2017

kr. 213.186 for 2018.

(...)

Ad G4. Konto 3140 Reparation/Vedligeholdelse

Talmæssig opgørelse:

Bogført Selvangivet Godkendt Regulering

År beløb moms beløb ex moms beløb ex moms moms beløb ex moms moms

2011 2.237,31 559,33 0,00 0 0 0,00 559,33

2012 1.500,00 0 - 0 0 1.500,00 0

2013 7.679,00 0 - 2.538,00 52 5.141,00 -52

2014 18.615,12 0 - 13.116,96 3.279,24 5.498,16 -3.279,24

2015 23.363,92 5.315,95 - 4.102,16 1.025,55 19.261,76 4.290,40

2016 3.770,74 0 - 714,79 178,7 3.055,95 -178,7

2017 20.686,62 4.870,28 - 4.303,49 1.076,00 16.383,13 3.794,28

2018 18.003,67 4.500,92 - 956,92 239,23 17.046,75 4.261,69

I alt 95.856,38 15.246,48 0,00 25.732,32 5.850,72 67.886,75 9.395,76

Skattestyrelsen har godkendt fradrag for de udgifter, der findes bilag for. Der godkendes ikke fradrag for de resterende udgifter på grund af manglende dokumentation og udgifter der vedrører personbiler:

2011 mangler dokumentation

2012 mangler dokumentation

2013 godkender: januar - bilag nr. 108 af den 8/1 på kr. 1.388 + moms kr. 52 der vedrører bilsyn varebil [reg.nr.4]

oktober - bilag nr. 211 af den 15/10 på kr. 1.150 inkl. moms vægtafgift trailer

godkender ikke: oktober - registreringsafgift vedr. [reg.nr.5] kr.1.040 der er ikke

indregistreret i [person1]s navn

Rest mangler dokumentation

2014 difference beløb på kr. 2.218,92 mangler dokumentation

2015 godkender: bilag nr.491, bilag nr. 520, bilag nr. 592, bilag nr. 620 og bilag nr. 662

Rest mangler dokumentation

2016 godkender for februar kr. 714,79 + moms kr. 178,70

Rest mangler dokumentation

2017 godkender del af bilag nr. 1220 af den 1/12 på kr.4.303,92 ex moms + moms kr. 1.076 der vedrører køb af dæk til varebil

godkender ikke bilag nr. 1083 af den 30/4 på kr. 9.600 ex moms + moms 2.400d er vedrører personbil [reg.nr.6]

Rest mangler dokumentation

2018 godkender ikke:

januar: del af bilag 1250 af den 1/1 på kr. 199,45 inkl. Moms

februar: del af bilag 1266 af den 1/2 på kr. 1.168,8 inkl. moms og kr.95 inkl. moms

marts: bilag nr. 1284 af den 1/3 på kr. 6.760,44 inkl. moms der vedr. personbil [reg.nr.7],

samt kr. 150 inkl. moms der mangler dokumentation

april: fejlagtigt bogført benzin udgifter kr. 2.488,40 inkl. moms på konto 3140, godkendes ikke på grund af manglende dokumentation

juni: bilag 1333 på kr. 3.858,27 + moms kr. 964,57 og kr. 1.561 + moms kr. 390,25 begge vedr. personbil [reg.nr.7]

Rest mangler dokumentation - bilag nr. 1348 af den 1/7 og bilag 1400 af den 1/11

(...)

Udgiften er trukket fra med kr. 95.856,38. Vi har opgjort de fradragsberettigede reparationer og vedligeholdelse til kr. 25.732,32.

Vi forhøjer derfor dit overskud af virksomhed med differencen kr. 67.886,75:

kr. 1.500 for 2012

kr. 5.141 for 2013

kr. 5.498 for 2014

kr. 19.262 for 2015

kr. 3.056 for 2016

kr. 16.383 for 2017

kr. 17.047 for 2018.

(...)

2.5. Vores vurdering af de fremsendte bemærkninger og oplysninger til Skattestyrelsens forslag

Vores kommentarer til fremsendte bemærkninger:

1. Din advokat oplyser, at du har haft en del af de efterspurgte bilag, men disse er ikke fremlagt Skattestyrelsen.

Du var af den opfattelse, at vi ikke ville anerkende disse, hvis vi ikke kunne se / følge betalingen af fakturaen.

Hertil vil vi understrege, at du har haft mulighed for også at fremvise disse bilag, da vi, i flere omgange, har opfordret dig til at forelægge alt dokumentation.

Vi har imødekommet dine anmodninger om forlængelse af frister til at indsende materialer. Du har indsendt en del materialer sammen med indsendte indsigelser den 7. september 2020, den 28. september 2020 og den 9. oktober 2020.

2. Din advokat mener, at vi ikke på nuværende tidspunkt kan opretholde et krav om fremlæggelse af dokumentation i form af bogføringsmateriale m.v., da det drejer sig om materiale for perioder der ligger længere tilbage end den periode, du har pligt til at opbevare bogføringsmateriale.

Hermed kan vi oplyse, at vi er enige med advokaten i, at efter bogføringslovens § 10 er erhvervsdrivende pligtige til at opbevare regnskabsmaterialet i 5 år efter udløbet af det pågældende regnskabsår.

Uanset denne begrænsede opbevaringspligt, kan Skattestyrelsen kræve regnskabsmateriale indsendt, uanset at regnskabsmaterialet er ældre end 5 år.

I praksis er det fristreglerne i skatteforvaltningsloven og kravets forældelse, der afgør for hvor langt tilbage vi kan ændre ansættelsen - og derved kræve materiale indkaldt for. Udgangspunktet er, at Skattestyrelsen skal dokumentere, at der er en indtægt, og erhvervsdrivende skal dokumentere et fradrag. Disse grundregler gælder for alle år - også udover 5 år.

I praksis stilles der stærkere krav til specielle områder, og især i de tilfælde, hvor regnskabsmateriale ikke er fyldestgørende.

Det er herefter vores opfattelse, at det er virksomheden, der har bevisbyrden, og skal dokumentere at der har været afholdt erhvervsmæssige udgifter. Vi henviser i øvrigt til vores bemærkninger under pkt. 2.4.

Ved en gennemgang af det fremlagte regnskabsmateriale, er det endvidere konstateret, at den mangelfulde dokumentation for udgifter gælder både de gamle og nyeste indkomstår.

Vi har påbegyndt kontrol i [virksomhed1] virksomhed i juni 2019.

Vi har foretaget kontrol for 2011-2018.

Derudover bemærkes, at du ud over en tømrervirksomhed, også har en udlejningsvirksomhed. Du har i perioden 2012-2018 købt, renoveret og solgt to private huse.

Det er din pligt at dokumentere og sandsynliggøre hvilke af de afholdte udgifter, som vedrører [virksomhed1]

Vi har ved gennemgang af de indsendte regnskabsmaterialer konstateret, at der er nogle af de dokumenterede udgifter, der er fremlagt, som vedrører din udlejningsvirksomhed eller dine private ejendomme.

Derfor kan vi ikke godkende kontoudtog fra leverandørerne som dokumentation for erhvervsmæssige udgifter, der er afholdt i din tømrervirksomhed, da det ikke er sandsynliggjort, at de erhvervsmæssige udgifter er afholdt i tømrervirksomheden.

Af samme grund kan vi heller ikke lave en skønsmæssig opgørelse over de fradragsberettigede udgifter.

(...)

3. I har i indsigelsen fra den 28. september 2020 bedt om et møde, hvor I har ønsket at gennemgå den manglende dokumentation vedrørende enkelte poster, samt at fremlægge dokumentation som dokumenterer eller sandsynliggør at udgifterne er afholdt, og at de er erhvervsmæssige.

Vi har imødekommet Jeres anmodning om et møde, og vi har foreslået mødedatoer den 21., 22. eller 23. oktober 2020. Vi har den 6. oktober 2020 modtaget en mail fra din advokat om, at I ikke alligevel ønsker et møde grundet helbredsmæssige problemer.

4. Vedrørende indsigelsespunkt 3.1. - Bogføring af udgifter i virksomheden

(indsigelse af den 7. september 2020) og punkt 2. - Sagens faktiske forhold (indsigelse af den 28. september 2020).

Her kan vi bemærke, ar der ikke er foretaget løbende bogføring i virksomheden.

Vi henviser til vores kontrolbesøg i virksomheden den 11. juni 2019 hvor din far [person3] har oplyst, at I altid har været bagud med bogføring.

Ved kontrolbesøget i virksomheden var 4. kvartal 2018 og 1. kvartal 2019 ikke bogført. I har samtidig oplyst, at der ikke findes dokumentation for udgifter.

Dette fremgår også af Skattestyrelsens mødereferat af den 14. juni 2019, som også er sendt til virksomheden.

(...)

5. Vedrørende indsigelsespunkt 3. - De fremlagte fakturaer og forklaring hertil (indsigelse af den 28. september 2020).

Vi er enige i advokatens bemærkninger om, at hvis udgifter er erhvervsmæssige, er der ret til fradrag, efter statsskattelovens § 6 og efter momslovens § 37, uanset fra hvilke bankkonti udgiften er betalt.

Der er dog kun ret til fradrag for de dokumenterede udgifter.

Vi henviser til vores bemærkninger i punkt 2.4.

6. Bemærkninger til de modtagne bilag den 7. september 2020 og den 28. september 2020.

Vi har foretaget en afstemning mellem de med indsigelser indsendte bilag og bilagsoversigter til de talmæssige opgørelser i indsigelserne af den 7. september 2020 og af den 28. september 2020.

Der er konstateret følgende differencer mellem opgørelserne og bilag:

Dokumentation for

yderligere udgifter

ifølge opgørelser i

indsigelser af den 7. og

Indsendte bilag den 7. og 28.9.2020 Difference 28.9.2020

ex. moms moms i alt ex. moms ex. moms ex. moms moms

2011 bilag 2 21.578,45 5.390,60 21.578,45 0,00 21.578,45 5.390,60

bilag 5 25.563,80 6.391,01 25.563,80 -0,05 25.563,85 6.391,01

2012 bilag 4 83.614,19 20.903,59 83.614,19 0,00 83.614,19 20.903,59

2013 bilag 7 51.264,14 12.834,69 96.140,48 -1.614,52 97.755,00 24.054,12

bilag 9 44.876,34 11.219,43 0,00

2014 bilag 11 61.765,46 15.441,38 91.055,95 -15.441,39 106.497,34 22.764,01

bilag 13 29.290,49 7.322,63 0,00

2015 bilag 15 77.318,86 19.330,13 285.352,23 -18.684,32 304.036,55 70.531,21

bilag 17 208.033,37 51.201,08 0,00

2016 bilag 19 61.372,24 15.195,59 61.372,24 117,98 61.254,26 15.195,59

2017 bilag 21 209.249,41 52.312,14 211.751,91 500,67 211.251,24 52.812,64

bilag 23 2.502,50 500,50 0,00

2018 bilag 25 49.504,27 12.376,09 77.493,30 0,58 77.492,72 19.372,60

bilag 27 27.989,03 6.996,51 ________

953.922,55 237.415,37 -35.121,05 989.043,60 237.415,37

Som det fremgår af ovenstående, er yderligere dokumenterede udgifter i indsigelse af den 7. september 2020 og den 28. september 2020 oplyst til i alt 989.043,60 kr. ekskl. moms. Der er kun ind sendt bilag og bilagsoversigter for 953.922,55 kr. ekskl. moms. I det efterfølgende tager vi derfor udgangspunkt i 953.922,55 kr. ekskl. moms.

Der er ingen differencer på momsbeløbet.

Vi har gennemgået dine bemærkninger og de indsendte bilag til Skattestyrelsens forslag, og har opgjort de samlede reguleringer for 2011-2018 til:

	Reguleringer - forslag				Godkendt Indsigelser		Reguleringer - afgørelse
	beløb ex. moms		Købsmoms	Salgsmoms	beløb ex. Moms	købsmoms	beløb ex. moms			købsmoms	salgsmoms
A. Konto 1311		1.530.966	389.568		637.084	158.446			893.882	231.122
B. Konto 1320		2.925	731		-	-			2.925	731
C. Konto 2750		17.940	944		0	0			17.940	944
D. Konto 2754		935	-		0	0			935	-
E. Konto 2770		5.991	-		0	0			5.991	-
F. Konto 2800		8.177	2.044		0	0			8.177	2.044
G. Driftsmidler -Biler
G1. Konto 3110		171.939	-85		0	0			171.939	-85
G2. Konto 3120		12.196	-		3.229	-			8.967	-
G3. Konto 3130		63.367	-		23.819	-			39.548	-
G4. Konto 3140		67.887	9.396		0	0			67.887	9.396
G5. Konto 3940		140.549	-		-	-			140.549	-
G5-1. Fortjeneste ved salg af biler	5.243			6.000	-	-	5.243				6.000
H. Konto 3410		542	136		-	-			542	136
I. Konto 3411		1.497	-		-	-			1.497	-
J. Konto 3430		421	105		-	-			421	105
K. Konto 3600		2.291	583		-	-			2.291	583
L. Konto 3604		3.085	3.231		948	237			2.137	2.994
K. Konto 3618		16.640	4.160		- -			16.640		4.160
N. Konto 3620		15.546	3.887		6.759 1.690			8.787		2.197
O. Konto 3628		1.585	-		- -			1.585		-
P. Konto 3640		-	1.161		- -			-		1.161
Q. Konto 3645		5.584	1.396		- -			5.584		1.396
R. Konto 3650		7.482	-		- -			7.482		-
S. Konto 3662		380	95		- -			380		95
T. Konto 3664		100	25		- -			100		25
U. Konto 3670		2.868	717		- -			2.868		717
V. Rykkergebyrer, kreditorer		-1.700	-		- -65			-1.765		-
W. Konto 4460		-4.960	-		- -		5.243	-4.960		-
	5.243	2.074.233	418.094	6.000	671.774 160.373			1.402.329		257.721	6.000

Nedenfor har vi behandlet de enkelte udgiftsarter, som I har haft bemærkninger til. Udgifterne er fordelt på de respektive indkomstår. I vedlagte bilag 1. har vi indarbejdet de godkendte bilag under hvert indkomstår under "Godkendte indsigelser", og derefter udarbejdet den endelige regulering i "Regulering afgørelse".

Konto 1311 Byggemarkeder

Vi har gennemgået de indsendte bilag sammen med jeres bemærkninger. I har indsendt bilagsoversigter/regneark over de indsendte bilag:

2011 bilag 2 og bilag 5

2012 bilag 4

2013 bilag 7 og bilag 9

2014 bilag 11 og bilag 13

2015 bilag 15 og bilag 17

2016 bilag 19

2017 bilag 21 og bilag 23

2018 bilag 25 og bilag 27

Vores opgørelsesprincip tager ikke højde for periodiseringsproblematikken, da virksomhedens opgørelsesprincippet hviler på fakturaernes betalingsdato.

Vi har gennemgået de indsendte bilag og indarbejdet vores bemærkninger til de bilag, som vi ikke kan godkende. Bemærkningerne er indarbejdet i jeres bilagsoversigter /regneark.

Kopi af bilagsoversigter med Skattestyrelsens bemærkninger vedlægges (ringbind m. 3).

Af oversigten fremgår hvilke bilag vi har godkendt og hvilke vi ikke har godkendt.

Vores gennemgang af de fremsendte bilag viser blandt andet:

-	bilag er godkendt og medtaget i forslaget
-	bilag indgår i flere indkomstår
-	bilag ikke er udstedt til virksomheden (men er udstedt til dig eller din far)
-	købte materialer/arbejdet er leveret til privat adresse
-	der er ud af de indsendte varekøbsfakturaer konstateret, at virksomheden i nogle tilfælde har foretaget indkøb af varer som efterfølgende, ikke ses videre-faktureret/solgt til virksomhedens kunder
-	der mangler stadigvæk fyldestgørende dokumentation for nogle udgifter
•	da der kun er indsendt en kvittering for betaling for udgifterne
•	da der er kun indsendt sidste side af fakturaerne, hvori vi ikke kan se hvad der er blevet købt

Da der kun er fradrag for de erhvervsmæssige og dokumenterede udgifter, kan vi godkende fradrag for følgende udgifter vedrørende Byggemarkeder.

Talmæssig opgørelse:

Godkendt ifm. jeres

Regulering – Forslag indsigelser Regulering - Afgørelse

År beløb ex moms moms beløb ex moms moms beløb ex moms moms

2011 -13.758,95 3.044,37 18.115,00 4.524,73 -31.873,95 -1.480,36

2012 16.720,32 4.180,13 24.839,74 6.209,95 -8.119,42 2.029,82

2013 94.559,57 23.696,89 45.310,65 11.346,66 49.248,92 12.350,23

2014 208.022,27 52.007,84 77.864,55 19.466,16 130.157,73 32.541,68

2015 470.102,43 117.638,23 192.789,45 48.197,79 277.312,98 69.440,44

2016 317.652,81 79.582,85 34.241,32 7.846,18 283.411,49 71.736,67

2017 224.481,32 56.120,74 194.306,27 48.451,30 30.175,05 7.669,44

2018 213.186,14 53.296,99 49.616,68 12.403,43 163.569,46 40.893,56

I alt 1.530.965,92 389.568,04 637.083,66 158.446,20 893.882,26 231.121,84

...

Vi har i forslaget opgjort reguleringer vedrørende byggeomkostninger 2011-2018 til i alt kr. 1.530.965,92. I har indsendt yderligere dokumentation for erhvervsmæssige udgifter og reguleringen kan herefter opgøres til i alt 893.882,26 kr. Reguleringen fordeler sig på de enkelte indkomstår således:

kr. -31.874 for 2011

kr. -8.119 for 2012

kr. 49.249 for 2013

kr. 130.158 for 2014

kr. 277.313 for 2015

kr. 283.411 for 2016

kr. 30.175 for 2017

kr. 163.569 for 2018.

(...)

Konto 3140 Reparation/Vedligeholdelse

Vi har ikke modtaget dokumentation for de fratrukne udgifter for indkomstårene 2011-2018 og kan derfor fortsat ikke godkende fradrag. Endvidere har du ikke dokumenteret, at de bogførte udgifter for indkomstårene 2011-2013 ikke allerede er en del af de fratrukne biludgifter i din udlejningsvirksomhed for samme periode.

Vi godkender derfor ikke fradrag i [virksomhed1] virksomhed.

Der godkendes ikke fradrag for de udgifter der vedrører personbiler.

Talmæssig opgørelse:

Bogført

Selvangivet

Godkendt

Regulering

År	beløb	moms	beløb ex. moms	beløb ex.moms	moms	beløb ex.moms	moms
2011	2.237,31	559,33	0,00	0	0	0,00	559,33
2012	1.500,00	0	-	0	0	1.500,00	0
2013	7.679,00	0	-	2.538,00	52	5.141,00	-52
2014	18.615,12	0	-	13.116,96	3.279,24	5.498,16	-3.279,24
2015	23.363,92	5.315,95	-	4.102,16	1.025,55	19.261,76	4.290,40
2016	3.770,74	0	-	714,79	178,7	3.055,95	-178,7
2017	20.686,62	4.870,28	-	4.303,49	1.076,00	16.383,13	3.794,28
2018	18.003,67	4.500,92	-	956,92	239,23	17.046,75	4.261,69
I alt	95.856,38	0,00	0,00	25.732,32	5.850,72	67.886,75	9.395,76

Ifølge bogføringen udgør købsmoms vedrørende reparation og vedligeholdelse kr. 15.246,48. Vi har opgjort den fradragsberettigede købsmoms til kr. 5.850,72.

Differencebeløbet udgør kr. 9.395,76, og vedrører ej godkendt købsmoms.

Vi ændrer virksomhedens købsmoms med

kr. 559 for 2011

kr. -52 for 2013

kr. -3.279 for 2014

kr. 4.291 for 2015

kr. -179 for 2016

kr. 3.794 for 2017

kr. 4.262 for 2018.

Udgiften er trukket fra med kr. 95.856,38. Vi har opgjort de fradragsberettigede reparationer og vedligeholdelse til kr. 25.732,32.

Vi forhøjer derfor dit overskud af virksomhed med differencen kr. 67.886,75:

kr. 1.500 for 2012

kr. 5.141 for 2013

kr. 5.498 for 2014

kr. 19.262 for 2015

kr. 3.056 for 2016

kr. 16.383 for 2017

kr. 17.047 for 2018.

(...)

3 . 4 SkattestyreIsens bemærkninger og begrundelse

Efter skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1 kan der ikke afsendes varsel om fastsættelse eller ændring af momstilsvaret senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb og efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 kan ansættelsen af indkomsten ikke ændres efter 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Fastsættelsen af momstilsvaret henholdsvis indkomsten skal foretages senest 3 måneder efter udløbet af fristen. Det betyder, at fristen for at ændre momstilsvaret for perioden 1. januar 2011- 30. juni 2017 og indkomsten for indkomstårene 2011-2016 er overskredet på tidspunktet for fremsendelse af forslaget.

Uanset fristerne i § 31 kan et momsstilsvar ifølge § 32, stk. 1, nr. 3 og uanset fristerne i § 26 kan indkomsten ifølge § 27, stk. 1, nr. 5 foretages eller ændres, hvis den afgiftspligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at momstilsvaret eller indkomsten er fastat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. En ændring af momstilsvaret eller indkomsten skal varsles senest 6 måneder efter told- og skatteforvaltningen er kommet til kundskab om forholdet. En ændring, der er varslet, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varslingen er afsendt, se

§ 32, stk. 2 og § 27, stk. 2.

Skattestyrelsen mener, at du som minimum har handlet groft uagtsomt ved:

•	ikke at angive det korrekte afgiftstilsvar for perioden 1. januar 2011 - 30. juni 2017, hvorved der er angivet kr. 660.178 for lidt i moms, se vedlagte bilag 2 samt ovenstående punkt 1.4. og 2.4. Din revisor har for perioden 2012 - 2017 opgjort den skyldige moms for de enkelte år, som også fremgår af årsregnskaberne.
•	ikke at selvangive det korrekte skattepligtig overskud af virksomhed for perioden 2011- 2016, hvorved der er angivet kr. 1.174.969 for lidt i skattepligtigt overskud, se vedlagte bilag1 samt ovenstående punkt 1.4. og 2.4.

Skattestyrelsen regulerer derfor virksomhedens moms udover de i skatteforvaltningslovens § 31 fastsatte frister, se skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1 nr. 3. Skattestyrelsen regulerer indkomsten udover de i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 fastsatte frister.

Skattestyrelsen har modtaget det sidste materiale til brug for opgørelse af momstilsvaret for perioden 1. januar 2011 - 30. juni 2017 og indkomsten for indkomstårene 2011-2016 ved det afsluttende møde 3. marts 2020. Skattestyrelsen anser dermed 6 måneders fristen for overholdt, se skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2 og § 27, stk. 2.

En ændring, der er varslet, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varslingen er afsendt. Se skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1 nr. 3.

Da vi har varslet ændring af momstilsvaret den 4. maj 2020, skal den ekstraordinære genoptagelse foretages senest den 4. august 2020.

Skatteforvaltningen skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb varsle en ændring af en ansættelse af den skattepligtige indkomst. Se skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt.

Skatteforvaltningen skal senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb foretage ansættelsen. Se skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 2. pkt.

Fristen for at varsle ændring af din skatteansættelse for 2016 var 1. maj 2020. Ændring af din skatteansættelse skal derfor være foretaget senest 1. august 2020.

Skatteforvaltningen kan imødekomme en anmodning om udsættelse af ansættelsesfristen, hvis det har betydning for dig at varetage dine interesser.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 4. pkt. og § 32, stk. 2.

Vi har den 26. maj 2020 modtaget din anmodning om at fristen med indsendelse af materiale fra din side, bliver udsat til 11. juni 2020.

Vi har den 9. juni 2020 modtaget anmodning fra din advokat om at fristen med indsendelse af bemærkninger til vores forslag af den 4. maj 2020, bliver udsat fra den 11. juni 2020 til 10. juli 2020.

Vi har den 22. juni 2020 modtaget anmodning fra din advokat om forlængelse af ansættelsesfristen fra den 4. august til foreløbig 1. november 2020.

Vi har den 23. juni 2020 suspenderet ansættelsesfristerne, og udskudt din frist med indsendelse af materiale til 7. september 2020.

Vi har den 7. september 2020 modtaget anmodning fra din advokat om yderligere forlængelse af fristen til indsendelse af dokumentation og bemærkninger til vores forslag samt anmodning om forlængelse af ansættelsesfristen.

Vi har den 9. september 2020 suspenderet ansættelsesfristerne, og udskudt din frist med indsendelse af materiale til 28. september 2020.

Vi har den 28. september 2020 modtaget anmodning fra din advokat om forlængelse af ansættelsesfristen – "længere end november 2020”.

Samtidig har I bedt om et møde hvor den manglende dokumentation vedrørende enkelte poster gennemgås, og der fremlægges dokumentation, som dokumenterer eller sandsynliggør, at udgiften er afholdt, og den er erhvervsmæssig således, at Skattestyrelsen kan få inddraget samtlige oplysninger og nå til den tilnærmelsesvise rette afgørelse.

Vi har den 1. oktober 2020 imødekommet jeres anmodning og foreslået mødedatoer den 21. 22 eller 23. oktober 2020 samt vi har udskudt din frist med indsendelse af yderligere materiale til 8. oktober 2020.

Ansættelsesfristen er udskudt til Skattestyrelsen har haft mulighed for at gennemgå dine bemærkninger.

...”

Skattestyrelsen har i udtalelse af 26. maj 2021 i forbindelse med klagesagen anført følgende:

Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

2011

Bilag 1111 – en faktura til [person3] – Vi fastholder vores ændring.

Bilag 1133 – en udgift vedrørende bildrift – Vi fastholder vores ændring.

Faktura fra [virksomhed5] ApS – udgiften vedrører bildrift. Der godkendes ikke fradrag for udgiften. Vi henviser til sagsfremstilling Ad G. Driftsmidler – Biler

2012

Der er blevet indsendt følgende nye købsfaktura fra leverandør [virksomhed8]:

	Beløb		Beløb
Dato	inkl. moms	Moms	ekskl. moms
30.03.2012	1.499,69	299,938	1.199,75
30.03.2012	455,63	91,126	364,50
30.03.2012	142,76	28,552	114,21
30.03.2012	4.564,61	912,922	3.651,69
30.03.2012	202,69	40,538	162,15
30.03.2012	360,45	72,09	288,36
30.03.2012	1.847,00	369,4	1.477,60
30.03.2012	1.941,60	388,32	1.553,28
30.03.2012	1.206,95	241,39	965,56
30.04.2012	265,06	53,012	212,05
30.04.2012	1.015,00	203	812,00
30.04.2012	99,00	19,8	79,20
30.04.2012	970,08	194,016	776,06
30.04.2012	52,65	10,53	42,12
30.04.2012	700,00	140	560,00
30.04.2012	207,56	41,512	166,05
30.04.2012	3.843,75	768,75	3.075,00
30.04.2012	780,19	156,038	624,15
30.04.2012	575,24	115,048	460,19
30.04.2012	-411,08	-82,216	-328,86
30.04.2012	181,96	36,392	145,57
30.04.2012	-33,44	-6,688	-26,75
30.04.2012	132,13	26,426	105,70
08.05.2012	1.852,93	370,586	1.482,34
15.05.2012	1.395,11	279,022	1.116,09
15.05.2012	179,21	35,842	143,37
15.05.2012	55,83	11,166	44,66
23.05.2012	17,73	3,546	14,18
31.05.2012	287,88	57,576	230,30
31.05.2012	32,00	6,4	25,60
31.05.2012	298,69	59,738	238,95
31.05.2012	788,28	157,656	630,62
31.05.2012	146,81	29,362	117,45
08.06.2012	571,35	114,27	457,08
08.06.2012	550,00	110	440,00
15.06.2012	400,00	80	320,00
22.06.2012	70,00	14	56,00
22.06.2012	248,06	49,612	198,45
31.07.2012	508,18	101,636	406,54
31.07.2012	863,38	172,676	690,70
31.07.2012	313,88	62,776	251,10
31.07.2012	174,00	34,8	139,20
31.07.2012	443,40	88,68	354,72
31.07.2012	185,29	37,058	148,23
31.07.2012	583,20	116,64	466,56
31.07.2012	-125,55	-25,11	-100,44
22.08.2012	638,00	127,6	510,40
31.08.2012	799,56	159,912	639,65
31.08.2012	22,28	4,456	17,82
31.08.2012	464,40	92,88	371,52
31.08.2012	1.125,30	225,06	900,24
31.08.2012	456,64	91,328	365,31
28.09.2012	1.946,81	389,362	1.557,45
28.09.2012	1.443,13	288,626	1.154,50
24.09.2012	312,38	62,476	249,90
24.09.2012	107,56	21,512	86,05
18.09.2012	337,30	67,46	269,84
18.09.2012	72,90	14,58	58,32
18.09.2012	174,15	34,83	139,32
15.10.2012	-469,80	-93,96	-375,84
15.10.2012	0,00	0	0,00
15.10.2012	1.595,06	319,012	1.276,05
15.10.2012	320,96	64,192	256,77
15.10.2012	164,00	32,8	131,20
09.10.2012	-985,50	-197,1	-788,40
08.10.2012	2.423,29	484,658	1.938,63
08.10.2012	650,76	130,152	520,61
08.10.2012	1.642,50	328,5	1.314,00
08.10.2012	5.888,14	1177,628	4.710,51

samt faktura fra [virksomhed9] på 6.384 kr. inkl. moms, momsen heraf udgør 1.276,80 kr., og beløb ekskl. moms 5.107,20 kr.

Vi har følgende bemærkninger til de nye faktura:

•	Fakturaerne er ikke blevet bogført i virksomhedens regnskab.
•	Fakturaerne er ikke blevet betalt fra erhvervs bankkonto.

Der fremgår f.eks. af kontoudtog fra leverandør [virksomhed8], at der er løbende blevet indbetalt på fakturaerne, men betalingerne er ikke sket fra erhvervs bankkonto

•	Fakturaerne er blevet udstedt fra den 30. marts 2012.

[person1] har købt hus på [adresse2] i [by2] den 1. marts 2012, hvor ham og hans familie har boet. Huset er blevet renoveret og solgt den 1. marts 2016.

2013

Der er blevet indsendt side 1 af bilag 1325. Det drejer sig om faktura fra [virksomhed15] af den 31. august 2013 på 20.676,14 kr. inkl. moms, moms heraf udgør 4.135,23 kr. og beløb ekskl. moms 16.540,91 kr.

Vi kan ikke godkende fradrag for denne udgift, da det drejer sig om materialer leveret til private adresse på [adresse2] i [by2]. Vi anser udgiften for privat udgift.

Vi fastholder vores ændring på de andre omtalte bilag.

2014

Vi fastholder vores ændring vedrørende bilag 1401 og 1408.

•	Vinduerne er blevet leveret til private adresse
•	Vi kan heller ikke se, at dette er blevet viderefaktureret til kunderne
•	Virksomheden har heller ikke vedlagt salgsfaktura udstedt til kunde [person4] som dokumentation for, at vi kan se at vinduerne er blevet viderefaktureret til kunden.
•	Vi kan heller ikke se hvem har lavet tegningerne.

Vi fastholder vores ændring.

2015

Der er blevet indsendt side 1 for bilag 1537 fra [virksomhed11] af den 31.12.2015 på 12.521,76 kr. inkl. moms, moms heraf udgør 2.504,35 kr. og beløb ekskl. moms 10.017,41 kr. Vi godkender fradrag for udgiften.

Bilag 1507 - Vi fastholder vores ændring.

Virksomhedens skattepligtig indkomst for 2015 nedsættes med 10.017 kr. og købsmoms ændres med 2.504 kr.

2016

Der er blevet indsendt side 1 for bilag 1608, 1610 og 1611 for at vi kan se hvad det er, der er blevet købt.

Bilag 1608 fra [virksomhed11] af den 23.03.2016 på 15.969,55 kr. inkl. moms, moms heraf udgør 3.075,91 kr. og beløb ekskl. moms 12.893,64 kr. Vi godkender fradrag for udgiften.

Bilag 1610 fra [virksomhed11] af den 7.06.2016 på 9.086,69 kr. inkl. moms, moms heraf udgør 1.817,34 kr. og beløb ekskl. moms 7.269,35 kr. Vi fastholder vores ændring. Materialer er blevet leveret til private adresse. Vi anser udgiften for privat udgift.

Bilag 1611 fra [virksomhed11] af den 1.07.2016 på 1.004,68 kr. inkl. moms, moms her af udgør 200,94 kr. og beløb ekskl. moms udgør 803,74 kr. Vi godkender fradrag for udgiften

Virksomhedens skattepligtig indkomst for 2016 nedsættes med 13.697 kr. og købsmoms ændres med 3.277 kr.

2017

Der er blevet indsendt ”tilbud” som underdokumentation for bilag 1745.

Det drejer sig om faktura fra [virksomhed13] fra den 30.06.2017 på 19.323,08 kr. inkl. moms, moms heraf udgør 3.864,62 kr. og beløb ekskl. moms udgør 15.458,46 kr.

Vi fastholder vores ændring vedrørende denne udgift da materialer er blevet leveret på private adresse. Vi anser udgiften for privat udgift.

2018

Der er blevet indsendt bilag 2000 fra [virksomhed16] af den 14.08.2018 på kr. 4.106,50 inkl. moms, moms heraf udgør 821,30 kr. og beløb ekskl. moms udgør 3.285,20 kr.

Vi fastholder vores ændring vedrørende denne udgift da materialer er blevet leveret på private adresse. Vi anser udgiften for privat udgift.

Konto 3110 Brændstof

Vi fastholder vores ændring vedrørende denne punkt. Vi henviser til vores sagsfremstilling.

(...)”

Skattestyrelsen er d. 8. oktober 2021 kommet med følgende udtalelse i forbindelse med klagesagen:

”...

Skattestyrelsens udtalelse i jeres sagsnr. 20-0108222

(...)

Skattestyrelsens begrundelse/vurdering

Klageren driver en personlig tømrervirksomhed med CVR: [...1], samt en udlejningsvirksomhed med ejendom til beboelse.

Klager er desuden registreret med en virksomhed [virksomhed3] med CVR [...2]. Klager har oplyst at der ikke er aktivitet i denne virksomhed.

Klager har i perioden anskaffet flere boliger der er istandsat og efterfølgende solgt – klager og husstanden har benyttet de pågældende ejendomme som beboelse og været tilmeldt de angivne adresser.

-	1/3 2012	[adresse1] [by1]
1/3 2012	1/3 2016	[adresse2], [by2]
1/3 2016	1/9 2019	[adresse3] [by2]
1/9 2019	-	[adresse4] [by3]

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen, at klager ikke har regnskabsført efter bogføringslovens bestemmelser, samt mindstekrav til mindre virksomheder.

Der er blandt konstaterede manglende bilag for afholdte udgifter, som alene fremgår af kontooversigterne, samt huller i nummereringen af bilagene.

De efterfølgende udarbejdede specifikationer af de foretagne samleposteringer findes ikke at kunne træde i stedet for kravene i bogføringsloven om specifikationer og registreringstidspunkt.

Herudover er der en række driftsudgifter der ikke er anerkendt, da bilagene ikke vedrører klagers virksomhed eller er afholdt af klager. Der er desuden ikke en klar adskillelse mellem klagers private økonomi og virksomhedens økonomi. Skattestyrelsen er især bemærket at klager i perioden ligeledes har anskaffet og renoveret ejendomme til eget brug, samt at en del bilag oplyser at materialerne er leveret på privatboligen m.m.

Indkomståret 2011.

Udgifterne til bildrift og malerartikler er ikke anerkendt fradragsberettiget, da de pågældende bilag er udstedt til klagers ægtefælle eller klagers fader, og således ikke vedrører klagers virksomhed

Samlet ikke anerkendt driftsudgifter 5.412,27 kr.

Indkomstårene 2012 - 2018

Udgifter til yderligere byggematerialer m.m. er ikke anerkendt, bl.a. fordi udgifterne ikke fremgår af virksomhedens bogføring m.m., samt at det ikke har været muligt at placerer de afholdte udgifter i det konkrete projekt – privat / erhverv.

Skattestyrelsen er enig i at udgifter der ikke kan dokumenteres, ikke kan anses fradragsberettiget som udgift i virksomhedens interesse.

(...)

...”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at der godkendes yderligere fradrag for bogførte driftsudgifter på ”konto 1311 -byggemarkeder” på i alt 851.772,81 kr.

Yderligere har klageren nedlagt påstand om fradrag for udgifter til bildrift og malerartikler på i alt 5.412,27 kr.

Der er desuden nedlagt påstand om et skønsmæssigt fradrag for udgifter til befordring i de påklagede indkomstår, hvilket punkt anmodes hjemvist med henblik på Skattestyrelsens opgørelse af fradraget.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”...

Klagers far har hjulpet med den løbende bogføring, mens udarbejdelsen af virksomhedens årsrapporter og indlevering af selvangivelserne er foretaget af revisor.

Klagers far har foretaget den løbende bogføring ud fra kontoudtoget i banken. Der er således tale om sumposter i bogføringen. Rent praktisk har Klagers far dog vedlagt de pågældende bilag til posteringerne, og disse er ved årsafslutningen sendt samlet til revisor. Klager har således anerkendt, at bogføringen er foretaget på baggrund af saldobetalinger. Derudover er en del af udgifterne ikke fra start blevet bogført, da Klager har betalt disse af hans private midler, da virksomheden likviditetsmæssigt ikke har kunnet betale regningerne.

2.1. Indtægter i perioden

Klager har for alle indkomstårene selvangivet det skattepligtige overskud.

Indkomsten hidrører fra såvel private kunder, men særligt også én stor kunde [virksomhed2] ApS.

[virksomhed2] ApS har ca. 120 lejemål og i det omfang Klager har kunnet nå det, har han stået for al renovering og vedligehold af lejemålene ifm. ind- og udflytning. Ligeledes har Klager stået for større renoveringsprojekter, når en lejlighed har været udlejet i adskillige år.

En del af lejemålene udlejes møbleret og indflytningsklar, hvorfor der også kan være indkøb af inventar – såsom klædeskabe, reoler og andet boligindretning.

Klagers funktion har således været meget forskelligartet, og Klager har bistået med opgaver, som ikke traditionelt udføres af en tømrer.

Eksempel på renovering og vedligehold udført af Klager for [virksomhed2] ApS:

•	Indkøb og udskiftning af vinduer og døre
•	Indkøb og lægning af nye gulve
•	Afslibning af gulve
•	Indkøb og opsætning af nyt køkken, helt eller delvist
•	Indkøb og montering af håndvaske, køkken og bad inkl. toilet
•	Indkøb og lægning af klinker på badeværelse
•	Renovering af indgangspartier, opgange og hoveddøre
•	Tømning og flytning af møbler ifm. fraflytning
•	Rengøringsopgaver ifm. ind- og udflytning
•	Komplet eller delvis maling af lejligheder, inkl. indkøb af materialer
•	Indkøb og opsætning af tapet
•	Indkøb og opsætning af skillevægge

Henset til den dokumenterede omsætning der har været i Klagers virksomhed, er det således helt sædvanligt, at der har været væsentlige udgifter til materialer m.v. til udførelse af arbejdet for bl.a. [virksomhed2] ApS.

Skattestyrelsen har lagt virksomhedens salgsfakturaer til grund, men har afvist fradrag for en del af de udgifter, der er tilknyttet det indtægtsgivende arbejde.

Skattestyrelsen har nægtet fradrag for en del af de udgifter, som har vedrørt arbejde udført for [virksomhed2] ApS med den begrundelse, at arbejdet/indkøbene ikke er direkte viderefaktureret til [virksomhed2] ApS.

...

Det gøres gældende, at Skattestyrelsens afgørelse er forkert, da den bl.a. bygger på en række udokumenterede og forkerte antagelser om, hvorledes Klagers virksomhed og arbejde er udført og viderefaktureret. Dette medfører, at afgørelsen er forkert, hvilket også underbygges af, at Klagers bruttoavance i årene kan opgøres til et niveau, der ligger langt over en sædvanlig bruttoavance i en tømmervirksomhed.

Skattestyrelsen har således f.eks. blot langt til grund, at leverancer til Klagers privatadresse må medføre, at leverancen er privat, uden at hense til, at Klagers virksomhed er drevet fra privatadressen.

Derudover har Skattestyrelsen også nægtet fradrag i det omfang, at side 1 af en faktura ikke er frem- sendt. Klager har den fulde faktura, men i forbindelse med indsendelse af bilag til Skattestyrelsen er side 1 af en række fakturaer fejlagtigt ikke indsendt. Det er Klagers opfattelse, at Skattestyrelsen ikke er berettiget til at nægte fradrag med den blotte henvisning til, at man mangler side 1, når Skattestyrelsen blot kunne kontakte Klager og få berigtiget fejlen ved indsendelsen af side 1 af bilagene.

Derudover gøres det gældende, at fradrag også kan gives, når det sandsynliggøres, 1) at udgiften er afholdt og 2) at den er erhvervsmæssig, eksempelvis ved fremlæggelse af kontoudtog fra leverandører med en angivelse af fakturanr. m.v. I denne henseende er det væsentligt at bemærke, at der for ca. 3 af årene er tale om indkomstår langt tilbage i tiden, hvorfor Klager ikke længere har nogen pligt til at opbevare den efterspurgte dokumentation, hvilket gør det vanskeligt at fremlægge den efterspurgte dokumentation.

Da Skattestyrelsen har erklæret sig enig i, at udgifter der er sandsynliggjort at være erhvervsmæssige og afholdt kan fradrages, agter Klager at fremsende dokumentation, som yderligere underbygger, at udgifterne er erhvervsmæssige. Dette f.eks. i form af dokumentation for hvortil varer og ydelser er leveret.

Da det efter Klagers vurdering vil kræve tid at få indhentet denne dokumentation, indleverer Klager denne foreløbige klage, som erstattes af en endelig klage i 2021.

...”

I forbindelse med kontormøde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler, fastholdt klagerens repræsentant det tidligere anførte og præciserede desuden i forhold til klagerens Audi, at det uanset, at det måtte lægges til grund, at bilen var ejet af klageren privat, synes uden realitet, at en tømrervirksomhed ikke havde udgifter til brændstof, og understregede, at virksomheden desuden ejede en varevogn.

For så vidt angår udgifter afholdt i byggemarkeder, henviste repræsentanten til de beløb, der fremgår bogført samt, at udgifterne kan afstemmes med de fremlagte kontoudtog. Repræsentanten bemærkede i den henseende, at klagerens bevisbyrde i forhold til at opnå fradrag ikke kun kan løftes ved fremlæggelse af fakturaer, men også, som gjort af klageren, ved fremlæggelse af kontoudtog og posteringsark m.v.

Det blev desuden uddybet, at klagerens virksomhed var registreret på klagerens hjemmeadresse, hvorfor nægtelse af fradrag med henvisning til, at levering er sket til klagerens private adresse, ikke er korrekt.

Repræsentanten oplyste desuden, at klagerens virksomhed ikke har afholdt udgifter til renovering af klagerens private hus og forklarede, at klageren og klagerens ægtefælle havde optaget lån i deres hus for at kunne renovere det.

Afslutningsvist oplyste repræsentanten, at virksomhedens bruttoavance var betydeligt højere end sammenlignelige tømrervirksomheder og der, set i dette lys, er en fin sammenhæng mellem indtjening og udgiftsniveau, hvis man lægger virksomhedens bogføring til grund.

I supplerende bemærkninger af 26. marts 2021 har klagerens repræsentant præciseret påstanden og anført følgende:

”(...)

1. Påstand – endelig påstand

Der er i den foreløbige klage nedlagt påstand om, at Skattestyrelsen skal anerkende, at Klager har ret til fradrag for udgifter, som er dokumenteret ved fremlagte fakturaer, samt at der er fradrag for købsmomsen på sådanne udgifter.

Skattestyrelsen skal ligeledes anerkende, at Klager ved fremlæggelse af fakturaer, kontoudtog, bogføringsmaterialet m.v. er berettiget til et yderligere fradrag på 851.772,81 og et momsfradrag på kr. 53.052,25, da disse udgifter er dokumenteret.

Derudover skal Skattestyrelsen anerkende, at Klager har skattemæssigt fradrag for udgifter til befordring skønsmæssigt i den givne periode. I relation til fastsættelse af det skønsmæssige fradrag, anmodes der om, at sagen for denne del hjemvises på opgørelse af fradraget.

2. Supplerende dokumentation for indkomstårene 2011-2018

Beløbsmæssigt vedrører tvisten følgende en samlet indkomstforhøjelse på i alt 1.532.329 og en forhøjelse af momstilsvaret på i alt 814.345.

(...)

Til brug for klagesagens behandling har Klager arbejdet på at fremskaffe yderligere dokumentation ved sine kreditorer. Han har således kontaktet de relevante forhandlere og anmodet om hjælp til at fremskaffe det tidligere materiale i form af fakturaer.

Klager er for en del af udgifterne dog enig med Skattestyrelsen i, at der ved en fejl er nogle af bilagene, som er indgået i flere indkomstår. Påstandene afspejler således det beløb, der er omtvistet.

3.Generelt om dokumentationen for skattemæssigt fradrag (konto 1311)

For visse af indkomstårene er det fortsat ikke muligt at genfinde alle de pågældende bilag vedrørende byggemarkeder kontoen 1311.

Klager fastholder dog, at de foretagne bogførte posteringer er korrekte, og at disse sammenholdt med bankkontoudtog og posteringsark dokumenterer, at udgiften er afholdt, samt at udgifterne er erhvervs- mæssige. Den konkrete dokumentation for de enkelte indkomstår er fremhævet nedenfor under punk- terne for de enkelte indkomstår.

Forskellen i bogførte udgifter på konto 1311, godkendte fradrag og nægtelse af fradrag er for de enkelte indkomstår fordelt som følger:

År	Bogført på konto 1311 (kr.)	Godkendte fradrag (kr.)	Nægtet fradrag Regulering	Dokumenteret via Kontoudtog, posteringark (kr.)	Difference Merfradrag (kr.)
2011					5.412,27
2012					67.793,27
2013	167.417,08	118.168,16	49.248,92	158.853,00	40.684,84
2014	370.024,41	239.866,68	130.157,73	Se punkt 4.4 om 2014	41.274,23
2015	616.525,67	339.212,69	277.312,98	605.103,06	265.890,37
2016	523.990,90	240.579,41	283.411,49	478.328,61	237.749,20
2017	407.441,30	377.266,25	30.175,05	406.665,48	29.399,23
2018	575.445,31	411.875,91	163.569,4	575.445,31	163.569,40
I alt	2.660.844,67	1.726.969,10	933.875,63	2.246.030,41	851.772,81

I kolonnen ”Nægtet fradrag – Regulering ” indgår de fakturaer der er fremlagt nedenfor, og for de øvrige beløb er der tale om udgifter afholdt i virksomheden, hvor det dog ikke har været muligt at fremfinde de pågældende fakturaer.

3.1. Dokumentation og bevis for fradrag

Selvstændige erhvervsdrivende som Klager beskattes af bruttoindkomsten, jf. SL § 4, stk. 1, litra a, og Klager kan som selvstændig erhvervsdrivende fratrække driftsomkostninger efter SL § 6, stk. 1, litra a.

Skattestyrelsen har alene forholdt sig til, om der er fremlagt fakturaer for købene.

Skattestyrelsen har således ikke forholdt sig til, om udgiften på anden måde er dokumenteret eller sand- synliggjort.

I skattemæssig henseende kan der ikke nægtes fradrag for en erhvervsmæssig udgift, der er dokumenteret eller sandsynlig. Dette forholder sig imidlertid anderledes momsmæssigt, hvor en faktura eller kasse- bon med specifikation af momsen, som alt overvejende hovedregel er en betingelse for momsfradrag.

Skatteretligt er det dog ikke et krav for fradrag, at der fremlægges en faktura.

...

Dokumentationskravet har været genstand i mange klage- og domsstolsager. I SKM2019.174.BR udtalte byretten følgende:

”...

Under disse omstændigheder, og idet det har formodningen imod sig, at køberne har ønsket at medvirke til vildledning af F3-finans, skal sagsøger føre et sikkert bevis for, at skatteansættelsen er sket på et urigtigt grund.

G1 har ikke ført kasserapport, og der foreligger ikke kontoudskrifter eller lignende objektiv konstaterbar dokumentation for, at G1 ikke har modtaget kontante udbetalinger fra køberne. Uagtet de af A udarbejdede erklæringer, der i et vist omfang af bekræftet af vidnerne ved underskrift eller i retten, finder retten ikke, at det er tilstrækkeligt godtgjort, at de reelle salgspriser for bilerne var som angivet i G1's bogholderi, og ikke som angivet ifht. F3-finans.

Vedrørende konto 220 – køb af brugte biler – bemærkes, at der ikke er fremlagt yderligere dokumentation vedrørende sagsøgers påståede køb af bilerne. Vidnerne har i et vist omfang i retten bekræftet, at de har solgt en bil til G1, men der er ikke fremlagt dokumentation herpå i form af f.eks. faktura, kontoudtog, checkbilag eller lignende . Ret- ten finder det på den baggrund ikke tilstrækkeligt godtgjort, at bilerne er købt af G1, herunder til de påståede priser på det anførte tidspunkt.” (Klagers understregning)

I samme retnings se bl.a. SKM2016.304.ØLR og yderligere praksis gengivet i den juridiske vej- ledning 2021-1 afsnit C.C.2.2.1.2 Driftsomkostningsbegrebet, SL § 6, stk. 1, litra a

Af ovenstående kan det udledes, at det er et krav:

1)	1)at udgiften er dokumenteret afholdt og
2)	2)at udgiften er erhvervsmæssig

3.1.1.Ad 1 – udgiften er dokumenteret afholdt

I henhold til praksis er der ikke er hjemmel efter statsskattelovens § 6 til at nægte skattemæssigt fradrag, for de udgifter, som er dokumenteret eller sandsynliggjort/godtgjort. Det fremgår også af praksis, at det tillægges betydning, om der er fremlagt objektiv konstaterbar dokumentation eks. i form af kontoudtog, kasserapport eller lignende.

I nærværende sag foreligger bogføringskontiene, og der er løbende bogført. Bogføringen er dog som oplyst af Klager indledningsvist til Skattestyrelsen foretaget efter kontoudtog og som sumposteringer.

De pågældende udgifter fremgår således af de til Skattestyrelsen fremsendte kontoudtog samt de hånd- skrevne posteringsark og de fremsendte bogføringskonti. Der er således ikke tvivl om, at udgifterne er afholdt, da de fremgår direkte af de fremsendte kontoudtog.

De fremlagt kontoudtog, posteringsark og bogføringskontiene udgør således efter praksis en objektiv konstaterbar dokumentation, der på tilstrækkelig vis dokumenterer og godtgør, at udgifterne er afholdt.

Af kontoudtogene kan man følge den enkelte betaling med tekstfelt, hvoraf det fremgår, hvem udgiften er betalt til.

Der er også i et vist omfang fremlagt kontoudtog fra leverandører, som også efter praksis anses som objektiv konstaterbar dokumentation. Dette er fejlagtigt afvist af Skattestyrelsen, som har nægtet skattemæssigt fradrag, selvom udgiften beviseligt er afholdt.

3.1.2.Ad 2 – udgiften er erhvervsmæssig

For at opnå fradrag for udgifterne, som er dokumenteret afholdt, er det et krav, at Klager kan dokumentere eller godtgøre, at udgiften er erhvervsmæssig.

Klager driver tømrervirksomhed og har som forklaret i den foreløbige klage haft mangeartede opgaver ved renovering, istandsættelse og indretning af lejligheder for Klagers største kunde.

Det har således formodningen for sig, at udgifter afholdt i byggemarkeder, og lignende er erhvervsmæssige.

Derudover skal det bemærkes, at Skattestyrelsen ikke har dokumenteret, at der er afholdt private udgifter. Der er således ikke en formodning for, at der skulle være sket en sammenblanding af Klagers erhvervsmæssige og private udgifter.

Det kan tillige påpeges, at en nægtelse af fradrag for de bogførte udgifter, som er sandsynliggjort ved fremlæggelse af kontoudtog, saldooversigter m.v., medfører, at virksomhedens overskud er usandsynligt højt henset til, at der er tale om en tømrervirksomhed.

Der vedlægges for overskuelighedens skyld derfor en samlet fil pr. indkomstår indeholdende kontoudtogene, posteringsarkene og bogføringskontiene samt et excel-ark, hvor de tre ark er sammenholdt til brug for Skatteankestyrelsens oplysning af sagen.

Til eksempel gælder det for 2015, at der er ved at sammenholde posteringsark og bogføringskonti med bankkontoen er dokumentation for i alt kr. 605.174,06. Tallet er lidt lavere end det bogførte, da der ikke er

dokumentation for 4 af posteringerne på bankkontoen, selvom posteringerne fremgår af posteringsarkene og bogføringskontiene.

4.Fakturaer og bilag for 2011-2018

Skattestyrelsen har godkendt størstedelen af de tidligere indsendte bilag fra Klager. De omhandlende bilag, som fremlægges for Landsskatteretten, er dermed bilag, som Skattestyrelsen ikke har godkendt, og der vedlægges dermed yderligere dokumentation samt forklaringer herom nedenfor. De vedlægges samlet som bilag 2.

Derudover sammenholdes de fremlagte oplysninger fra punkt 3 under hvert indkomstår nedenfor, med henvisning til relevante bilag.

4.1.Dokumentation for 2011

Skattestyrelsen har forhøjet indkomsten i 2011 med kr. 97.327 som følge af, at der har været en difference mellem bogført og selvangivet omsætning, og at der er nægtet fradrag for en del af Klagers udgifter.

Det drejer sig om:

	Faktura udstedt til privat person (kr.)	Udgift vedrørende bildrift (kr.)	I alt fradrag (kr.)	I alt momsfradrag (kr.)
	247, 95	2.564,44
	2.599,88
Samlet:	2.847,83	2.564,44	5.412,27	1.353,07

Manglende dokumentation for udgift vedrørende bildrift på kr. 2.564,44 vedlægges som sagens bilag 2.

Skattestyrelsen har ikke godkendt tidligere fremsendte bilag 1111 og 1133 vedrørende fakturering af kr. 247,95 og kr. 2.599,88, da fakturaerne ikke er udstedt til Klager, men Klagers kone og far.

Bilag 1111 vedrører et kontantsalg, hvor Klagers far købte maleartikler på vegne af Klager. For at kunne dokumentere, hvem der har købt varerne, oplyste Klagers far sit navn [person3], da det ikke var muligt at handle på Klagers konto hos 10-4 byggemarkedet.

Bilag 1133 vedrører reparation af varebil Nissan Primaster 1,9 reg. nr. [reg.nr.1]. Klagers Kones far ejer [virksomhed7], således blev fakturaen udstedt noteret til [person2], da der var tale om ”datter rabat”.

Hvis Skattestyrelsen ikke kan godkende bilag 1133, ønsker [virksomhed7] at udstede en kreditnota og ny faktura for reparationen af varevognen til Klager.

På baggrund af ovenstående forklaringer og vedlagte bilag, er der således ikke hjemmel til at nægte fra- drag for udgifter, der er dokumenteret og som er erhvervsmæssige.

Klager skal således have ret til et merfradrag på kr. 5.412,27 og et momsfradrag på kr. 1.353,07.

For de bilag i indkomståret 2011, som Skattestyrelsen ikke har godkendt ud fra begrundelsen om, at de indgår i flere perioder, er Klager enig i, at bilagene ved en fejl er indgået i flere perioder, herunder flere indkomstår.

4.2.Dokumentation for 2012

Skattestyrelsen har forhøjet indkomsten i 2012 med kr. 12.062 som følge af, at der er nægtet fradrag for en del af Klagers udgifter.

Det drejer sig om:

	Manglende fak- tura (kr.)	Mangler side 1 af faktura (kr.)	Varen ses ikke vi- derefaktureret (kr.)	I alt fradrag (kr.)	I alt momsfradrag (kr.)
	9.830,83	6.384,00	342,94
	2.461,25		552,50
	3.644,25		2.670,09
	5.000,00		2.367,86
	6.768,00		2.759,09
	10.274,48		2.446,80
	3.295,38		2.759,09
	3.789,75		2.446,80
Samlet:	45.064,10	6.384,00	16.345,17	67.793,27	16.948,32

Klager har ved forhandleren [virksomhed8] købt diverse materialer omhandlende i alt kr. 45.064,10. Disse indbetalinger fremgår ved Klagers tidligere fremsendte bilag 1212,1216,1218,1220,1225,1229,1236,1245 som sumbetalinger.

Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for disse udgifter, da der ikke fremgik en faktura af ovenstående bilag. Der vedlægges faktura for de enkelte betalinger [virksomhed8] marts 2012, [virksomhed8] april 2012, [virksomhed8] juli 2012, [virksomhed8] aug. 2012, [virksomhed8] sep. 2012, [virksomhed8] okt. 2012 og [virksomhed8] dec. 2012, vedlægges som sagens bilag 2.

Bilag 1243 vedrørende køb ved [virksomhed9] på i alt kr. 6.384 fremsendes igen med side 1 af fakturaen, så det for Skattestyrelsen fremgår, hvad købet omhandler.

Skattestyrelsen har afvist at give fradrag for udgifter til byggestillads lejet ved [virksomhed17] på i alt kr. 16.345,17 med den begrundelse, at udgiften ikke er direkte viderefaktureret til kunden [virksomhed18] ApS.

Det er ikke en betingelse for fradragsretten, at en udgift er direkte viderefaktureret til kunden. De fradragsberettigede udgifter er i Statsskatteloven § 6 beskrevet som de udgifter, som i årets løb er anvendt til et erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Klagers leje af byggestillads ved [virksomhed17] må anses at være en generalomkostning, som Klager har haft i forbindelse med det arbejde, der skulle udføres for kunden. Således har det ikke været specificeret i den samlede byggeydelse, at Klager har lejet byggestillads for at kunne udført det aftalte arbejde. Ydermere gælder der heller ikke et krav om dette.

Skattestyrelsen har ikke dokumenteret, at udgiften er privat og dermed ikke erhvervsmæssig. Det har der- for formodningen for sig, at udgiften, der vedrører leje af større stilladser, rent faktisk også vedrører det renoveringsarbejde, som virksomheden har udført for sin kunde.

Der er derfor ikke hjemmel til at nægte fradrag for en udgift, der er dokumenteret og som er erhvervsmæssig.

Klager skal således have ret til et merfradrag på kr. 67.793,27 og et momsfradrag på kr. 16.948,32.

For de bilag i indkomståret 2012, som Skattestyrelsen ikke har godkendt ud fra begrundelsen om, at de indgår i flere perioder, er Klager enig i, at bilagene ved en fejl er indgået i flere perioder, herunder flere indkomstår.

4.3.Dokumentation for 2013

Skattestyrelsen har forhøjet indkomsten i 2013 med kr. 81.459 som følge af, at der er nægtet fradrag for en del af Klagers udgifter.

Det drejer sig om:

	Køb til privat (kr.)	Mangler side 1 af faktura (kr.)	Faktureret til Kla- gers private adresse (kr.)	I alt fradrag (kr.)	I alt momsfra- drag (kr.)
		20.676,14	1.399
	687,00		1.899
			5.547,95
			18.493,75
			2.300,00
			9.201,45
Samlet:	2.686,00	20.676,14	38.841,15	62.203,29	15.550,82

Skattestyrelsen har vedrørende tidligere fremsendte bilag 1325 afvist at give fradrag for udgifter på i alt kr. 20.676,14 da side 1 af fakturaen ikke fremgik af bilaget. Klager fremsender på ny bilag 1325, hvor side 1 af faktura fremgår, så Skattestyrelsen kan identificere købet, vedlægges som sagens bilag 2.

Skattestyrelsen har afvist at give fradrag for udgifter, der er faktureret til Klager privat omhandlende i alt kr. 38.841,15.

Som nævnt tidligere er en udgift fradragsberettiget, hvis der er tale om en erhvervsmæssig driftsudgift, jf. SL § 6.

Det er i denne henseende væsentlig at påpege, at Klager driver en personlig ejet virksomhed. Det er ikke et krav, hverken skattemæssigt eller momsmæssigt, at Klager anvender navnet [virksomhed1] v/[person1], da der er identitet mellem [virksomhed1] og [person1]. Der er således ikke hjemmel til at nægte hverken momsmæssigt eller skattemæssigt fradrag med den begrundelse, at der ikke stået [virksomhed1] på fakturaen.

Derudover skal det bemærkes, at det forhold at der er tale om, at Klagers private adresse [adresse1], [by1] er anført på bonnen/fakturaen, ikke medfører, at der derved er tale om en privat udgift.

Klager har drevet virksomheden fra sin private adresse. Det er derfor en forkert og udokumenteret antagelse, når Skattestyrelsen pr. automatik anser fakturaer eller leverancer til Klagers privatadresse som private udgifter uden hensyn til, at Klagers virksomhed er drevet fra samme adresse.

Skattestyrelsen har således ikke hjemmel til at nægte fradrag for omhandlende udgifter på i alt kr. 38.841,15 da udgifterne er dokumenteret og må anses at være erhvervsmæssig, og da ikke gør nogen forskel, om der kun er anført Klagers navn, og da adressen er virksomhedens adresse.

Skattestyrelsen har afvist tidligere indsendt bilag 1313 vedrørende udgiften på kr. 687, da fakturaen er stilet privat eller det ikke fremgår, hvem der har betalt.

Det fremgår af tidligere indsendte bilag 1313, at købet er betalt kontant ved [virksomhed19] og derfor fremgår Klagers navn ikke af bonnen. Klager har i forbindelse med fremvisning af kunden [virksomhed18] ApS’ lejligheder købt blomster og reoler til at gøre lejlighederne indbydende.

Det forhold at Klager ved købet i [virksomhed19] får udleveret en forenklet faktura/kassebon, berettiger ikke Skatte- styrelsen til at nægte fradrag for udgiften dertil. Når Klager har kassebonen, så må det også antages, at det er Klager, der har betalt denne kassebon. [virksomhed19] er en del af detailhandlen, hvor lempeligere regler fin- der anvendelse i forbindelse med fakturering, jf. momsbekendtgørelsen § 63, hvoraf det det fremgår, at der ikke skal udarbejdes en egentlig faktura.

Det er normal kutyme ved [virksomhed19] at udlevere en kassebon til [virksomhed19]s kunder. Det er muligt efter § 63, stk. 2, for en registreret køber at anmode om en faktura, men det er ikke et krav for den registrerede køber. Om- handlende bon vedrører et beløb på kr. 687, hvorved det ikke var et krav for Klager at anmode [virksomhed19] om udstedelse af fuld faktura.

Skattestyrelsen har således ikke hjemmel til at nægte fradrag for omhandlende udgift, der er dokumente- ret og som er erhvervsmæssig, og hvor Skattestyrelsen ikke har dokumenteret, at der er tale om en privat udgift.

Derudover skal det fremhæves, at Klager i henhold til de ovennævnte fakturaer i tabellen, via kontoudtog samt bogføringskontiene, har dokumenteret eller sandsynliggjort afholdelse af udgifter på i alt kr. 158.853, hvorfor Klager for 2013 skal tildeles et merfradrag på kr. 62.203,29. Derudover har klager ved fremlæggelse af fakturaer ret til et merfradrag for momsen på kr. 15.550,82.

Der fremlægges som bilag 3.1 Excel-oversigtsark med sammenhold af kontoudtog, bogføringskonto og posteringsark. Derudover fremlægges de sammenholdte kontoudtog, bogføringskontiene og posterings- ark som bilag 3.2.

4.4.Dokumentation for 2014

Skattestyrelsen har forhøjet indkomsten i 2014 med kr. 170.644 som følge af, at der er nægtet fradrag for en del af Klagers udgifter.

Det drejer sig om:

Dato	Materiale leveret til Klagers private adresser (kr.)	I alt fradrag (kr.)	I alt momsfradrag (kr.)
	11.011,25
	5.478,00
Samlet:	16.489,25	16.489,25	4.122,31

Skattestyrelsen har afvist fradrag for ovenstående udgifter, da leveringen er sket til Klagers private adresse.

Det forhold, at Klager har fået leveret materiale til sin private adresse, kan alene ikke medføre, at der ikke længere er tale om en erhvervsmæssig driftsudgift.

Klager har både privatadresse og virksomhedsadresse på [adresse2], og det må derfor anses at være helt naturligt, at Klager får leveret materiale til denne adresse, og efterfølgende fragter det ud til sine kun- der.

Det er derfor en forkert og udokumenteret antagelse, når Skattestyrelsen pr. automatik anser leverancer til Klagers privatadresse som privat udgift, uden hensyn til, at Klagers virksomhed er drevet fra samme adresse.

Skattestyrelsens antagelse medfører, at det aldrig vil være muligt for Klager at få leverancer til sin virksomheds adresse, da det således hver gang vil blive anset som en privat udgift.

Tidligere fremsendte bilag 1408 omhandlende kr. 11.011,25 vedrører køb af vinduer til Klagers kunde [virksomhed18] ApS. Skattestyrelsen afviser fradrag for omhandlende udgift, da vinduerne er leveret til Klagers privat- og virksomhedsadresse.

Klager har til sin kunde [virksomhed18] ApS leveret en byggeydelse, hvor skifting af vinduer har indgået. Det må antages i tømrerbranchen at være kutyme at udarbejde en samlet ydelse til sin kunde, og derfor vide- refakturer Klager ikke delelementer af denne ydelse.

Skattestyrelsen har ikke dokumenteret, at omhandlende udgift er privat, det har derfor formodningen for sig, at udgiften, der vedrører køb af vinduer, rent faktisk også vedrører det renoveringsarbejde, som Klager har udført for sin kunde [virksomhed18] ApS.

Tidligere fremsendte bilag 1401 omhandlende kr. 5.478 vedrører køb af vinduer til Klagers kunde [TR]. Der vedlægges som en del af sagens bilag 2 tegninger af kundens ønskede vinduer, der illustrerer, at omhandlende bestilling ved [virksomhed20] er en erhvervsmæssig udgift i forbindelse med renovering af kundens kælder.

Skattestyrelsen har således ikke hjemmel til at nægte fradrag for udgifter vedrørende ovenstående bilag. Klager har ved fremsendte bilag dokumenteret, at der er tale om erhvervsmæssige udgifter.

Derudover skal det fremhæves, at Klager i henhold til bilag 4.2, via kontoudtog har dokumenteret eller sandsynliggjort afholdelse af yderligere udgifter.

For 2014 kan man dog konstatere ved at sammenholde Skattestyrelsens bilag 3 og kontoudtogene, at der er en difference i visse af månederne.

I nogle af månederne er der således givet fradrag for et større beløb end det, der fremgår af kontoudtogene. Dette skyldes det forhold, at de bogførte udgifter efterfølgende er dokumenteret overfor Skattestyrelsen via fakturaer. Disse er markeret med rødt i tabellen nedenfor.

I andre måneder er der givet fradrag for et lavere beløb end det, der fremgår af kontoudtogene. Dette skyldes det forhold, at de bogførte udgifter efterfølgende ikke er dokumenteret over for Skattestyrelsen via fakturaer. Det kan dog ved en konstatering af kontoudtogene samt bogføringskontiene konstateres, at udgifterne er afholdt. Disse udgør en positiv difference nedenfor

Følgende kan konkluderes:

Januar	Kontoudtog	SKATs bilag 3	Kontokort	Difference ml. SKATs bilag 3 og kontoudtog
Februar	57.906,11 kr.	74.525,77 kr.	87.776,26 kr.	-16.619,66 kr.
Marts	1.628,64 kr.	327,84 kr.	2.412,64 kr.	1.300,80 kr.
April	14.013,24 kr.	9.174,83 kr.	14.741,16 kr.	4.838,41 kr.
Maj	119,12 kr.	1.802,64 kr.	2.913,92 kr.	-1.683,52 kr.
Juni	6.102,59 kr.	3.331,05 kr.	10.405,87 kr.	2.771,54 kr.
Juli	27.900,08 kr.	6.658,52 kr.	29.856,38 kr.	21.241,56 kr.
August	4.482,04 kr.	3.536,20 kr.	11.053,88 kr.	945,84 kr.
September	80.911,10 kr.	46.972,53 kr.	82.375,82 kr.	33.938,57 kr.
Oktober	10.213,44 kr.	1.413,44 kr.	11.871,16 kr.	8.800,00 kr.
b385 (oktober)		1.089,24 kr.		-1.089,24 kr.
b218 (november)		9.270,83 kr.		-9.270,83 kr.
b405 (december)		3.899,24 kr.		-3.899,24 kr.
I alt	203.276,36 kr.	162.002,13 kr.	253.407,09 kr.	73.836,72 kr.

På baggrund af ovenstående fastholdes det, at Klager har dokumenteret og sandsynliggjort udgiften via kontoudtog, hvorfor han skal tildeles et merfradrag på kr. 73.836,72. De fremlagte fakturaer i tabellen ovenfor indgår i de kr. 73.836,72.

Derudover har klager ved fremlæggelse af fakturaer ret til et merfradrag for momsen på kr. 4.122,31.

Der fremlægges som bilag 4.1 Excel-oversigtsark med sammenhold af kontoudtog, bogføringskonto og posteringsark. Derudover fremlægges de sammenholdte kontoudtog, bogføringskontiene og posterings- ark som bilag 4.2.

4.5.Dokumentation for 2015

Skattestyrelsen har forhøjet indkomsten i 2015 med kr. 425.233 som følge af, at der er nægtet fradrag for en del af Klagers udgifter.

Det drejer sig om:

	Mangler side 1 af faktura (kr.)	Faktura reference til [person3] (kr.)	I alt fradrag (kr.)	I alt momsfradrag (kr.)
Samlet:	12.521,76	297,68	12.819,44	3.204,86

For tidligere fremsendte bilag 1537 omhandlende køb ved [virksomhed11] på kr. 12.521,76 fremsendes side 1 af fakturaen med specifikation af købet, vedlægges som sagens bilag 2.

Skattestyrelsen har nægtet fradrag for udgift vedrørende køb af brandmandshage på i alt kr. 297,68 ved [virksomhed8], da fakturaens reference er Klagers far [person3].

Det forhold at det er Klagers far [person3] som har købt og hentet en forbrugsvare på Klagers virksomhedskonto, kan ikke medføre at udgiften ikke længere kan anses for erhvervsmæssig.

Driftsomkostningsbegrebet forudsætter, at udgiften er afholdt i en erhvervsmæssig virksomhed, hvilket fremsendte bilag viser. Det forudsætter intet krav om, hvem der skal afhente varen i forbindelse med udgiften.

Skattestyrelsen har således ikke hjemmel til at nægte fradrag for den omhandlede udgift, da Klager ved tidligere fremsendte bilag 1507 har dokumenteret, at der er tale om en erhvervsmæssig udgift.

For de bilag i indkomståret 2015 som Skattestyrelsen ikke har godkendt ud fra begrundelsen om, at de indgår i flere perioder, er Klager enig i, at bilagene ved en fejl er indgået i flere perioder, herunder flere indkomstår.

På baggrund af ovenstående fastholdes det, at Klager har dokumenteret og sandsynliggjort udgiften via kontoudtog, hvorfor han skal tildeles et merfradrag på kr. 265.890,37. De fremlagte fakturaer i tabellen ovenfor indgår i de kr. 265.890,37.

Derudover har klager ved fremlæggelse af fakturaer ret til et merfradrag for momsen på kr. 3.204,86.

Der fremlægges som bilag 5.1 Excel-oversigtsark med sammenhold af kontoudtog, bogføringskonto og posteringsark. Derudover fremlægges de sammenholdte kontoudtog, bogføringskontiene og posterings- ark som bilag 5.2.

4.6.Dokumentation for 2016

Skattestyrelsen har forhøjet indkomsten i 2016 med kr. 388.244, som følge af at der er nægtet fradrag for en del af Klagers udgifter.

Det drejer sig om:

	Mangler side 1 af faktura (kr.)	I alt fradrag (kr.)	I alt momsfradrag (kr.)
	15.969,55
	9.086,69
	1.004,68
Samlet:	26.060,92	26.060,92	6.515,23

Skattestyrelsen har afvist fradrag for ovenstående udgifter, da side 1 af fakturaen ikke fremgår. For tidligere fremsendte bilag 1608,1610 og 1611 vedlægges supplerende dokumentation for udgifterne i form af side 1 af fakturaerne, vedlægges som sagens bilag 2.

For de bilag i indkomståret 2016 som Skattestyrelsen ikke har godkendt ud fra begrundelsen om, at de indgår i flere perioder, er Klager enig i, at bilagene ved en fejl er indgået i flere perioder, herunder flere indkomstår.

På baggrund af ovenstående fastholdes det, at Klager har dokumenteret og sandsynliggjort udgiften via kontoudtog, hvorfor han skal tildeles et merfradrag på kr. 237.749,20. De fremlagte fakturaer i tabellen ovenfor indgår i de kr. 237.749,20.

Derudover har klager ved fremlæggelse af fakturaer ret til et merfradrag for momsen på kr. 6.515,23.

Beløbet er fremkommet ved at kontoudtogene er gennemgået og parret med bogføringskonti og posteringsark. Klager har dog ikke kunne skaffe kontoudskrift fra banken for januar og februar. For at få det korrekte billede af fradrag dette år, har vi således taget udgangspunkt i Skattestyrelsens bilag 3, hvoraf de godkendte fradrag er præciseret. Dette beløb er dog fratrukket ved opgørelsen af merfradraget, da Skattestyrelsen allerede har givet fradrag herfor.

Der fremlægges som bilag 6.1 Excel-oversigtsark med sammenhold af kontoudtog, bogføringskonto og posteringsark. Derudover fremlægges de sammenholdte kontoudtog, bogføringskontiene og posterings- ark som bilag 6.2.

4.7.Dokumentation for 2017

Skattestyrelsen har forhøjet indkomsten i år 2017 med kr. 93.116 som følge af, at der er nægtet fradrag for en del af Klagers udgifter.

Det drejer sig om:

	Materiale leveret til private adresse (kr.)	I alt fradrag (kr.)	I alt momsfradrag (kr.)
Samlet:	19.323,08	19.323,08	4.830,77

For tidligere fremsendte bilag 2745 afviser Skattestyrelsen fradrag for omhandlende udgift, da leveringen er sket til privat adresse og det ikke fremgår af faktura, hvad købet omhandler.

Der vedlægges supplerende dokumentation, hvor tilbuddet på købte bordplade fremgår med levering til [virksomhed13], vedlægges som sagens bilag 2.

Som nævnt tidligere under punkt 1.3 har Klager haft samme privat- og virksomhedsadresse. Det må der- for anses at været normalt, at Klager får leveret materiale til denne adresse.

Skattestyrelsen er ikke kommet med dokumentation, der skulle bevise, at omhandlende udgift skal anses for at være privat.

De bilag i indkomståret 2017, som Skattestyrelsen ikke har godkendt ud fra begrundelsen om, at de indgår i flere perioder, er Klager enig i, at bilagene ved en fejl er indgået i flere perioder, herunder flere indkomstår.

På baggrund af ovenstående fastholdes det, at Klager har dokumenteret og sandsynliggjort udgiften via kontoudtog, hvorfor han skal tildeles et merfradrag på kr. 29.399,23. De fremlagte fakturaer i tabellen ovenfor indgår i de kr. 29.399,23.

Derudover har klager ved fremlæggelse af fakturaer ret til et merfradrag for momsen på kr. 4.830,77.

Der fremlægges som bilag 7.1 Excel-oversigtsark med sammenhold af kontoudtog, bogføringskonto og posteringsark. Derudover fremlægges de sammenholdte kontoudtog, bogføringskontiene og posteringsark som bilag 7.2.

4.8.Dokumentation for 2018

Skattestyrelsen har forhøjet indkomsten i 2018 med kr. 264.244 som følge af, at der er nægtet fradrag for en del af Klagers udgifter.

Det drejer sig om:

	Mangler faktura (kr.)	I alt fradrag (kr.)	I alt momsfradrag (kr.)
Samlet:	4.106,50	4.106,50	1.026,63

Skattestyrelsen har afvist fradrag for ovenstående udgift, da der ikke fremgik en faktura. Manglende faktura til køb ved [virksomhed16] på 4.106,50 kr. vedlægges som sagens bilag 2.

De bilag i indkomståret 2018 som Skattestyrelsen ikke har godkendt ud fra begrundelsen om, at de ind- går i flere perioder, er Klager enig, i at bilaget ved en fejl er indgået i flere perioder, herunder flere indkomstår.

På baggrund af ovenstående fastholdes det, at Klager har dokumenteret og sandsynliggjort udgiften via kontoudtog, hvorfor han skal tildeles et merfradrag på kr. 163.569,40. De fremlagte fakturaer i tabellen ovenfor indgår i de kr. 163.569,40.

Derudover har klager ved fremlæggelse af fakturaer ret til et merfradrag for momsen på kr. 1.026,63.

Der fremlægges som bilag 8.1 Excel-oversigtsark med sammenhold af kontoudtog, bogføringskonto og posteringsark. Derudover fremlægges de sammenholdte kontoudtog, bogføringskontiene og posterings- ark som bilag 8.2.

5.Konto 3110

Udover ovenstående bemærkninger til specifikke udgifter, som Skattestyrelsen ikke har godkendt, er der udarbejdet bemærkninger til enkelte udgiftsposter for de pågældende indkomstår 2011-2018, som Skattestyrelsen har afvist at give fradrag for.

Det drejer sig om:

	Konto 3110 (kr.)
Udgifter	171.939,00
Skattestyrelsens godkendelse af udgifter	0,00

2.2.Konto 3110 - Brændstof

Skattestyrelsen har nægtet fradrag til Klagers udgifter vedrørende drift af køretøj, herunder brændstof m.v. på i alt kr. 171.939 for indkomstårene 2011-2018.

Klager har anvendt både Audi Q7 [reg.nr.2] og de af Skattestyrelsen anerkendte erhvervsmæssige varevogne til erhvervsmæssig kørsel, og Klager har derved ret til fradrag for de udgifter, som kan henføres til denne erhvervsmæssig anvendelse.

Klager har i sit erhverv som tømrer haft adskillelige og skiftende arbejdspladser, hvorfor det fastholdes, at der er fradrag for de udgifter, der omhandler bl.a. brændstof hertil.

Klager kan i stedet for fradrag for de faktiske udgifter, herunder brændstof, grundet bevisnød vælge at fratrække de erhvervsmæssige kørselsudgifter med Skatterådets satser, jf. ligningslovens § 9b.

Skattestyrelsen er enig med Klager i, at der kan godkendes fradrag efter standardsatserne ifølge ligningslovens § 9b, hvilket fremgår af side 53 i Skattestyrelsen afgørelse. Skattestyrelsen har midlertidigt valgt at nægte Klager fradrag efter standardsatserne ifølge ligningslovens § 9 b, da der ikke forelå et kilometerregnskab.

Det bestrides, at Klager ikke har ret til fradrag efter disse standardsatser, da et kilometerregnskab ikke er et ufravigeligt krav for at opnå fradrag efter ligningslovens § 9b.

...

Skattestyrelsen har i nærværende sag afvist samtlige fradrag for udgifter vedrørende brændstof uden at forholde sig til, om Klager har ret til at få et fradrag ud fra en skønsmæssig fordeling af forholdet mellem privat og erhvervsmæssig kørsel. Klager har i sit erhverv som tømrer utvivlsomt haft erhvervsmæssig kørsel, og er således berettiget til fradrag herved. Skattestyrelsens afvisning af fradrag for udgifter vedrørende de erhvervsmæssige kørselsudgifter, er urimeligt og det medfører et åbenbart forkert resultat for Klager.

Klager fremsender som supplerende materiale til den skønsmæssige fordeling af fradrag for udgifter til befordring, en oversigt over Klagers køretøjer samt kilometerangivelse for erhvervsmæssig kørsel og privat kørsel i sagens omhandlende perioder bilag 9. Klager har for køretøjerne taget udgangspunkt i kilometer- angivelserne, som fremgår af køretøjernes synsrapporter i de perioder, hvor Klager har ejet køretøjerne.

På baggrund af vedlagte bilag, hvoraf det fremgår, at Klager har skønnet erhvervsmæssig kørsel på 158.500 km for perioden 2011 – 2018, ses Klager at være berettiget til fradrag herom efter ligningslovens § 9 b dagældende satser. Klager har i omhandlende periode haft både erhvervskøretøjer og private køretøjer til rådighed, hvilket sandsynliggør, at de kilometer Klager har kørt i sine erhvervskøretøjer rent faktisk også har været erhvervsmæssige, da det private behov er dækket ved kørslen i de private køretøjer.

Klager bør således tildeles en skønsmæssig fradragsret for de dokumenterede og sandsynliggjorde kørte kilometer i de omhandlede køretøjer. Klager anmoder om, at sagen hjemvises til Skattestyrelsen vedrørende skønsmæssig fordeling af privat og erhvervsmæssig kørsel.

...”

Klagerens repræsentant har i supplerende udtalelse af 30. juni 2021 anført følgende:

Skattestyrelsen har fremsendt en supplerende udtalelse til det af os fremsendte materiale. I udtalelse indikeres det, at virksomheden har afholdt udgifter til renovering af Klagers private ejendom. Der er tale om rene antagelser, og disse er ikke dokumenteret af Skattestyrelsen.

For at dokumenteret/sandsynliggøre at Klager ikke har afholdt private udgifter, vedlægges som bilag 10 kontoudtog fra de private byggekreditter indhentet for nyligt.

Heraf fremgår det med alt tydelighed, at de private renoveringsudgifter er afholdt via disse byggekreditter. Det er dermed også en fejl når Skattestyrelsen antager, jf. nedenfor, at leverancer til privatadressen er private leverancer. De fremsendte byggesagskonti vidner om at Klager sikre at holde sine private udgifter adskilt fra de erhvervsmæssige.

Det har desværre ikke været muligt at frembringe kontoudskrifterne fra 2012 og 2013, da Klagers bank ikke har kunne finde disse gundet det forhold at det er fo langt tilbage i tid. Det bemærkes i denne sammenhæng, at det er svært for Klager at kunne dokumentere forhold som ligger så langt tilbage i tiden. Det skal hertil nævnes, at den bogføringspligtige alene er forpligtet til at opbevare bogførings- og regnskabsmateriale i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, som materialet vedrører, jf. bogføringslovens § 5, stk. 1. Skattestyrelsen kan således ikke forvente, at min klient kan dokumentere udgifterne fra indkomstårene 2012 – 2014.

Klager har drevet tømrervirksomhed. Der er tale om en branche der kræver, at virksomheden afholder store udgifter til materialer. Dertil vidner virksomhedens høje omsætning om, at der er afholdt store fradragsberettigede udgifter til materialer m.v. Det synes ikke at være realistisk, at en håndværker kan have en så høj omsætning uden at have afholdt de dertilhørende udgifter.

Skattestyrelsen bemærker, at der udgifterne fra 2012 og 2013 ikke er betalt fra min klients erhvervskonto. Dette er ikke korrekt. Min klient har i et vist omfang betalt sine udgifter som sumbetalinger. Sådanne betalinger stemmer ikke nødvendigvis med fakturadatoen. Når min klient driver en personligt ejet virksomhed, er der ikke noget i vejen for, at han anvender sin private bankkonto til at betale for sine erhvervsmæssige udgifter, og det fratager ham således heller ikke retten til, at få fradrag for sine erhvervsmæssige udgifter. Som det kan konstateres af erhvervskontoen, skete der også flere indbetalinger vedr. eks. løn, sygesikring m.v. som ikke har haft nogen relation til virksomheden. Klager oplyser at nogle af udgifterne blev afholdt privat da der ikke altid var likviditet til andet, og da Klager nogen gange anvendte betalingskort til andre konti m.v. Af kontoudtog fra 2013 fremgår det eks. at Klager den 8. januar 2013 fra sin private konto overførte kr. 17.000, da kontoen gik i minus. Det samme er tilfældet i september 2013.

Skattestyrelsen vil ikke godkende fradraget for fakturaen fra [virksomhed15] af 31. august 2013 på 20.676,14 kr. inkl. moms. med den begrundelse, at materialerne er blevet leveret til hans private adresse på [adresse2], [by2], hvorfor de anser udgiften som værende privat. Det samme gør sig gældende for indkomstårene 2014, 2016, 2017 og 2018. [virksomhed1] v/[person1] har fra 12.03.2013 til 09.08.2016 haft virksomhedsadresse på [adresse2], [by2] og fra 10.08.2016 til 25.02.2020 haft virksomhedsadresse på [adresse3], [by2], jf. CVR. Han har således drevet sin virksomhed fra sin private adresse. Det er ganske naturligt, at en virksomhed får leveret sine materialer til virksomhedsadressen. Skattestyrelsens begrundelse må således anses som værende indholdsløs og mangelfuld. Disse forhold er tillige angivet i den supplerende klage.

Min klients samlever fik pr. 20. februar 2012 tilsagn om finansiering af deres ombygning og totalrenovering af ejendommen beliggende [adresse2], [by2], jf. bilag 11. Lånet vidner om, at de har foretaget renoveringen for private midler. Det vil savne en logisk forklaring, at de optager et så stort lån, hvis de kører renoveringen igennem min klients virksomhed.

Ved en nærmere gennemgang af de enkelte poster i de fremsendte excel-ark, er vi faldet over nogle få fejl i oversigterne over fradragsberettigede udgifter fra henholdsvis 2015 til 2017. Det drejer sig om følgende poster:

10.04.2015	[virksomhed21]	1.449,97 kr.
14.12.2015	[person5]	230,00 kr.
07.04.2016	[person6]	1.000,00 kr.
07.04.2016	[virksomhed22], [by1]	100,00 kr.
07.04.2016	[virksomhed23]	150,00 kr.
30.05.2016	[virksomhed24]	250,00 kr.
30.05.2016	[virksomhed25]	136,39 kr.
09.05.2016	[virksomhed26] I/S	1.099,00 kr.
18,07.2016	[virksomhed27]	320,00 kr.
10.03.2017	[person7]	195,00 kr.
28.04.2017	[virksomhed28] ApS	2.999,40 kr.
25.08.2017	[virksomhed29]	2.509,98 kr.
04.08.2017	[virksomhed30]	8.398,00 kr.
04.08.2017	[virksomhed30]	10.896,00 kr.
04.12.2017	[virksomhed31] A/S	701,00 kr.

Afslutningsvist skal det bemærkes, at vi fortsat fastholder de i klagen og den supplerende klage anførte forhold. Dog anerkendes det, at de ovennævnte udgifter ikke kan fradrages som erhvervsmæssige udgifter.

(...)”

Klagerens repræsentant har den 20. august 2021 fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”(...)

Sagens hovedtvist er, om der skal gives yderligere fradrag for udgifter afholdt i [virksomhed1] i de pågældende indkomstår fra 2011-2018. Sagens tema for Landsskatteretten er følgende hovedposter for fradrag:

a) Udgifter bogført på konto byggemarkeder

b) Udgifter til bildrift herunder befordringsfradrag

Det er væsentligt at påpege, at min klient har fremlagt et meget omfattende bilagsmateriale allerede under sagens behandling ved Skattestyrelsen.

Der er tale om en kontrolsag vedrørende 8 indkomstår, og der er selvsagt meget materiale i sagen. Det skal i denne sammenhæng fremhæves at Klager som fremhævet allerede under sagsbehandlingen ved Skattestyrelsen fremlagde følgende dokumenter til brug for sagens oplysning:

a) Udskrift af virksomhedens bogføringskonti, bankkonti, posteringsark, samt en del – men ikke alle- af de underliggende bilag (fakturaer) til bogføringen.

b) Samtlige salgsfakturaer fra virksomheden til kunder

c) Virksomhedens årsregnskaber herunder indkomst- og formueopgørelser for [person1] da der er tale om en personlig drevet virksomhed.

Der er således fremlagt alt regnskabs- og bogføringsmateriale, mens der er en del af de underliggende bilag, som det desværre ikke har været muligt at fremskaffe. Skattestyrelsen har ikke udbedt sig adgang til E-conomics, hvor hele bogføringsgrundlaget lå. Dette har efter Klagers vurdering besværliggjort processen en del, da alt dermed skulle sendes ”analogt”.

Der er også selvangivet i overensstemmelse med årsregnskaberne hvert år, ligesom årsregnskaberne og formueopgørelser er indsendt til skattemyndighederne. Samtlige salgsfakturaer er lagt til grund, og den bogførte indtægt er således lagt til grund, men man har nægtet at anerkende fra for udgifterne tilknyttet denne indtægt.

På trods af ovenstående har Skatteankestyrelsen indstillet, at der ikke skal gives yderligere fradrag, selvom udgifter er dokumenteret via overførsler og betalinger fra virksomhedens konti og selvom disse stemmer med den løbende bogføring og de årlige udarbejdede årsrapporter.

Baggrunden for at nægte fradrag er i følge indstillingen, at Klager ikke har dokumenteret at have afholdt udgifterne for at erhverve, sikre og vedligeholde virksomhedens indkomst. Skatteankestyrelsen indikerer, at udgifter kan være brugt til at renovere Klagers private boliger.

Derudover afviser Skatteankestyrelsen fradrag for bildrift og befordringsfradrag.

Skatteankestyrelsens afvisning af yderligere fradrag for særligt udgifter bogført på kontoen ”byggemarkeder”, bygger på rene antagelser om, at udgifterne skulle være private. Antagelser som Skatteankestyrelsen på ingen måde tilnærmelsesvis har dokumenteret eller sandsynliggjort skule være rigtige. Skatteankestyrelsens afvisning af fradrag fremstår dermed i realiteten ubegrundet, usagligt og det medfører et forkert og urimeligt resultat.

1.Udgifter til byggemarkeder

Som beskrevet ovenfor så afviser Skatteankestyrelsen konsekvent yderligere fradrag under bl.a. overskriften ”udokumenterede udgifter” på side 37 i forslaget til afgørelse og derudover afvises yderligere fradrag for de enkelte indkomstår vedrørende byggemarkeder på de efterfølgende sider.

Klager vil indledningsvist under punkt 1.1. forholde sig til Skatteankestyrelsens generelle afvisning af yderligere fradrag med begrundelsen, at det ikke er dokumenteret, at disse er erhvervsmæssige.

Dernæst vil Klager under punktet 1.2. forholde sig til afvisningen af fradrag for byggemarkedudgifter og andre udgifter til virksomhedens drift vedrørende de enkelte indkomstår.

1.1.Erhvervsmæssige udgifter

Skatteankestyrelsen skriver følgende:

”Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.” (min understregning)

Udsagnet – som er helt generelt – bestrides ikke, og Klager har da også selv fremhævet dette i den supplerende klage.

Udgifter til byggemarkeder ligger inden for den naturlige ramme af en tømrervirksomhed.

Skatteankestyrelsen bemærker, at betalinger af fradragsberettigede udgifter over kr. 10.000 skal ske digitalt, således at der er et transaktionsspor, jf. ligningslovens § 8Y.

I denne sammenhæng skal det fremhæves, at langt størstedelen af virksomhedens udgifter er betalt digitalt, og transaktionssporet kan følges.

Det kan konkluderes, at ca. 91 % og dermed langt størstedelen af de bogførte udgifter også er betalt via banken. Dette hænger selvsagt også sammen med den måde, som Klagers far har ført den løbende bogføring på.

Følgende kan konkluderes af bl.a. den tidligere fremlagte tabel i den supplerende klage side 2 punkt 3 og de underliggende bilag 3.1-8.1:

År	Bogført på konto 1311 kr.)	Betalte beløb fra banken (ligningslovens § 8Y)	Difference
2013	167.417,08 kr.	158.853,46 kr.	8.565,62 kr.
2014	370.024,41 kr.	203.276,36 kr.	166.748,05 kr.
2015	616.525,67 kr.	605.103,06 kr.	-11.422,61 kr.
2016	523.990,90 kr.	478.328,61 kr.	-45.662,29 kr.
2017	407.441,30 kr.	406.665,48 kr.	-775,82 kr.
2018	575.445,31 kr.	575.443,39 kr.	-1,92 kr.
I alt	2.660.844,67 kr.	2.427.670,36 kr.	- 233.174,31 kr.

Der er således tale om, at det alene er i meget få tilfælde, hvor klager ikke har betalt digitalt, hvor den støre manglende dokumentation for digital betaling i indkomståret 2014 skyldes det forhold, at klager mangler kontoudtogene for oktober - december 2014.

I relation til betingelsen om, at udgiften skal være erhvervsmæssig, så er det Klagers vurdering, at Klager både har dokumenteret, at udgiften er afholdt, og at det er sandsynliggjort, at udgiften er erhvervsmæssig.

Skatteankestyrelsen lægger bl.a. vægt på følgende:

a) At Klager har anvendt virksomhedens konto til afholdelse af både private og erhvervsmæssige udgifter, og at det derfor ikke er til at se, hvilke udgifter der er erhvervsmæssige og hvilke udgifter der er afholdt i forbindelse med renoveringen af Klageres private hus.

b) At posteringsark, kontoudskrifter og regnskaber ikke dokumenterer, at udgiften er erhvervsmæssig.

c) At optagelsen af lån til betaling af udgifter til renoveringen af hus, ikke dokumenter, at de faktisk afholdt udgifter, ikke er afholdt gennem klagerens virksomhed.

d) At bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift og for, at udgiften har karakter af en fradragsberettiget driftsomkostning og ikke f.eks. en privatudgift, påhviler Klager.

e) At bevisbyrden ikke påvirkes af det forhold, at der er tale om bogførte udgifter, der er mere end 5 år tilbage i tiden.

f) At det forhold at virksomheds bruttoavance måtte være højere end sammenlignelige tømrervirksomheder ikke dokumenterer, at de bogførte udgifter vedrører klagerens virksomhed.

Med henvisning til det ovenstående skriver Skatteankestyrelsen herefter:

”Retten finder på denne baggrund, at klageren ikke har dokumenteret, at de bogførte udgifter uden tilhørende bilag i form af fakturaer er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde virksomhedens indtægter.”

Skattestyrelsens afvisning er således i realiteten alene begrundet i, at der ikke er fremlagt fakturaer for de pågældende udgifter. Dette er lidt bemærkelsesværdigt henset til, at en del af betalingerne fortsat afvises uagtet at der er fremlagt fakturaer, og idet der på en del af kontoudtogene direkte står hvem pengene er gået til. Det er altså til at identificere modtager.

Helt overordnet kan det konkluderes, at Skatteankestyrelsens afvisning således alene beror på en ren antagelse om, at Klager har afholdt private byggeudgifter via sin personlig drevet virksomhed, en antagelse som ikke underbygges af sagens faktiske forhold. Derimod er Klages forklaring underbygget af den omfattende fremlagte dokumentation, hvilket vil blive fremhævet endnu engang nedenfor.

1.1.1.

Ad a – kontoen er anvendt til både private og erhvervsmæssige udgifter

Skatteankestyrelsen påpeger, at der er afholdt både erhvervsmæssige og private udgifter fra virksomhedens konto, og at det dermed er svært at se, hvorvidt der er tale om erhvervsmæssige byggeudgifter eller private byggeudgifter.

For det første skal det bemærkes, at der er tale om personlig ejet virksomhed. Dvs. at [virksomhed1] og [person1] er det samme subjekt.

For det andet er det helt sædvanligt, at indehaveren af en personlig ejet virksomhed hæver fra virksomhedskontoen. Det afgørende er, at hævninger registreres og beskattes, hvis man som ejer anvender virksomhedsskatteordningen. I denne henseende kan der henvises til det materiale som Skatteankestyrelsen har modtaget ved klagesagens opstart fra Skattestyrelsen. Det er tale om materiale som Klager har sendt til Skattestyrelsen, som indeholder indkomst- og formueopgørelse, herunder regnskabet for virksomhedsskatteordningen.

For det tredje er Skatteankestyrelsens bemærkning om, at man ikke kan adskille private og erhvervsmæssige udgifter fra hinanden på virksomhedens konto, noget af en fordrejning af sagens faktuelle forhold.

De private hævninger, der er foretaget fra virksomhedens konto, er ikke vedrørende byggemarkedsudgifter, som Skatteankestyrelsen afviser fradrag for. Som det fremgår af de indsendte bogføringskonti, herunder konto 6130, som vedrører private hævninger, posteringsarkene og kontoudtogene, så er de private udgifter løbende blevet bogført som private, og de består af udgifter så som løn, grillmad, børnetøj, babysam, revisor, mad, A-kasse m.v.

Derudover er de private udgifter/hævninger ført som hævninger i virksomhedskatteordning, hvilket fremgår af indkomst- og formueopgørelserne, som Skatteankestyrelsen også har modtaget fra Skattestyrelsen. Der er således ikke nogen tvivl om, hvilke udgifter der er private og hvilke der ikke er, og den løbende bogføring vidner om, at der netop er foretaget en adskillelse af private og erhvervsmæssige udgifter.

Det er også væsentligt at bemærke, at der flere gange er foretaget private indskud på kontoen, da virksomheden ikke har haft likviditet til at løbe rundt – særligt i de første år. Disse indskud er også blevet løbende bogført, og de fremgår tillige af indkomst- og formueopgørelserne, som Skatteankestyrelsen også har modtaget.

1.1.2.Ad b - Posteringsark, kontoudskrifter og regnskaber dokumenterer ikke at udgiften er erhvervsmæssig

Skatteankestyrelsen skriver, at det fremsendte bogførings- og regnskabsmateriale ikke dokumenterer, at udgiften er erhvervsmæssig.

Det er korrekt, at en udgift selvsagt ikke erhvervsmæssig blot fordi man har bogført den som erhvervsmæssig. Den løbende bogføring vidner dog om, at man netop har foretaget en opdeling mellem erhverv og privat. At den løbende bogføring og de afholdte udgifter er erhvervsmæssige og ikke private underbygges tillige af det forhold, at der er afholdt væsentlige udgifter på private konti, jf. sagens bilag 10-11 og punktet nedenfor.

Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen kan således ikke se isoleret på hver af de fremlagte dokumenter, da man må se på den samlede dokumentation og foretage en samlet vurdering. I denne henseende er det relevant at påpege, at Klagers forklaringer underbygges af sagens faktiske forhold, mens Skatteankestyrelsen antager, om private udgifter fremstår uden nogen kobling til sagens faktiske forhold.

1.1.3. Ad c - Optagelsen af lån til betaling af udgifter til renoveringen af hus, ikke dokumenter, at de faktisk afholdt udgifter, ikke er afholdt gennem klagerens virksomhed

Det må antages, at Skatteankestyrelsens bemærkning om, at optagelsen af lån til betaling af udgifter til renoveringen af hus, ikke dokumenter, at de faktisk afholdte udgifter ikke er afholdt gennem klagerens virksomhed, relaterer sig til det forhold, at Klager har fremlagt en række gamle kontoudtog, aftaler og dokumenter vedrørende private byggeudgifter.

Det virker som om Skatteankestyrelsen slet ikke har forholdt sig til de fremsendte bilag 10 og 11, som ikke alene består af lånedokumenter, da Skatteankestyrelsens bemærkning er faktuelt forkert.

Klager har ikke ”bare” fremlagt tilsagn om lån.

Klager har fremlagt konkrete kontoudtog, hvoraf de faktiske afholdte udgifter fremgår. Det fremgår af de fremsendte bilag, at Klager har afholdt udgifter fra sine private konti på kr. 1.762.200,59 i eksempelvis årene 2016 og 2017.

De fremlagte bilag 10-11 dokumenterer dermed direkte, at de faktisk afholdte udgifter er afholdt fra Klages private konti og ikke fra virksomhedens konto.

[virksomhed1] som virksomhed har ikke haft de nødvendige kreditfaciliter til at rumme udgifter af ovennævnte størrelsesorden.

Det fremgår således med alt tydelighed, at Klager har afholdt private byggeudgifter fra sine private konti, mens erhvervsmæssige byggeudgifter er afholdt fra virksomhedens konto.

Det er dermed faktuelt forkert, når Skatteankestyrelsen skriver, at der ikke er nogen dokumentation for de faktiske afholdte udgifter.

1.1.3.Ad d-f – Bevisbyrde og bruttoavancen

Skatteankestyrelsen anfører, at Klager har bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift og for, at udgiften har karakter af en fradragsberettiget driftsomkostning, og at Klager ikke har løftet denne bevisbyrde.

Klager er enig i, at Klager skal føre bevis for sine påstande. Det har klager dog også gjort, mens Skatteankestyrelsen ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort sine antagelser og heller ikke har forholdt sig til de bilag, som Klager har indsendt.

Klager er dermed ikke enig i Skatteankestyrelsens vurdering af, at Klager ikke har løftet sin bevisbyrde.

Klager har således indsendt følgende:

• Udførlig bogføring

• En stor del fakturaer der underbygger, at der er tale om erhvervsmæssige udgifter

• Regnskab og indkomst- og formueoplysninger

• Kontoudtog for erhvervs konto

• Kontoudtog for private konti

• For gamle år har Klager indsendt lånetilsagn, som dokumentation på at udgifterne er privatfinansieret

Derudover er det tillige et moment i den samlede bedømmelse, at Klagers virksomhed ved det nuværende forslag til afgørelse får en urealistisk høj bruttoavance for en tømrervirksomhed. Når Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen foretager et skøn, så er de som myndigheder forpligtiget til at sikre, at skønnet er realistisk, bygger på et korrekt grundlag og medfører et rimeligt resultat.

Det nuværende forslag til afgørelse indeholder ikke et realistisk skøn henset til virksomheden indtjening og de dokumenterede udgifter.

I relation til Skatteankestyrelsen bemærkninger om bevisbedømmelsen, så er det relevant at påpege, at bevisbedømmelsen i en konkret sag påvirkes af sagens omstændigheder i øvrigt. Skatteankestyrelsen henviser til SKM.2014.162.HR som hjemmel for, at bevisbyrden påhviler skatteyderen/Klager.

SKM2014.162.HR vedrørte spørgsmålet om en skatteyders ret til befordringsfradrag af en vis størrelse. Højesteret udtalte følgende:

” ...Den, der anser sig berettiget til et befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C, må således i fornødent omfang kunne dokumentere eller i hvert fald sandsynliggøre, at befordring rent faktisk har fundet sted i det selvangivne omfang. Beviskravet vil typisk blive skærpet i tilfælde, hvor der foreligger omstændigheder, der kan tale imod, at befordringen har fundet sted i det selvangivne omfang, eksempelvis meget betydelige daglige rejsetider. ...”

Det fremgår af Højesteretsdommen, at bevisbyrden skærpes i de tilfælde, hvor omstændighederne taler imod det påståede fradrag. I nærværende sag er der tale om en tømrervirksomhed, der ønsker fradrag for byggeudgifter, der stemmer med den løbende bogføring, er betalt fra virksomhedens konto og udgifter som tillige harmonerer med den indtægt, som virksomheden har genereret.

Der er således ingen omstændigheder i nærværende sag, der taler imod, at der er tale om fradragsmæssige erhvervsmæssige udgifter, ud over Skatteankestyrelsens udokumenterede antagelser vedrørende afholdelsen af private udgifter. Ved en bevisbedømmelse står Klager dermed stærkest og Skatteankestyrelsens antagelser er ovenikøbet modbevist ved fremlæggelsen af Klagers private kontoudtog indeholdende betydelige byggeudgifter.

I relation til bevis så er det ikke korrekt, at det forhold, at der er tale om gamle indkomstår ikke har nogen betydning. Ingen kan tilpligtes det umulige, og hvis dokumenterne eks. for byggeudgifter før 2016 ikke længere findes, så må Landsskatteretten forholde sig til, om Klagers påstande i sagen i øvrigt fremstår troværdige og underbygget af sagens faktiske forhold.

1.2.Konkrete afvisninger af fakturaer/bilag

Skatteankestyrelsen afviser en række konkret bilag for de enkelte indkomstår.

Klager vil i denne henseende blot henvise til de tidligere indsendte bemærkninger og alene komme med få nedslag til Skatteankestyrelsens bemærkninger. Vedrørende bildrift og udgifter til trailer så er der ikke noget krav om, at en trailer indregistreres i et CVR.nr., når der er tale om en personlig drevet virksomhed. Som forklaret ovenfor er der identitet mellem ejeren og virksomheden, der principielt er samme skattesubjekt. Der er således ikke hjemmel til at afvise udgifter til en trailer med den begrundelse, at traileren er indregistreret i ejerens navn. Derudover er det da også en helt naturlig ting, at der anvendes en trailer i en tømmevirksomhed.

Skatteankestyrelsen anfører eks. vedrørende udgifter til byggemarkeder 2016, at de fremlagte fakturaer først er udstedt efter, at betalingsoverførslen er foretaget den 23. juni 2021, hvorfor klagers virksomhed ikke har ret til fradrag vedrørende de 33.194,14 kr. ekskl. moms.

Det skal i denne sammenhæng nævnes, at der alene er tale om to fakturaer, der er udstedt den 1. juli 2016 på i alt kr. 1.808. Det skal ikke kunne siges, om der i forbindelse med fremsendelse af det meget omfattende bilagsmateriale beklagevist er sket en fejl. Det er dog væsentligt at bemærke, at der således er tale om et mindre beløb, der dermed ikke kan sammenholdes med betalingsoverførslen den 23. juni 2016, da der er tale om en fejl. Det forhold, at der alene er to fakturaer, som er udstedt efter betalingen, kan ikke medføre, at Klager ikke har ret til fradrag for de resterende dokumenterede udgifter på i alt 7 31.386,14 kr. Udgifterne er helt sædvanlige for en tømrervirksomhed og fremgår af virksomhedens kontoudtog, posteringsarkene og bogføringen samt virksomhedens regnskab. Derudover fremgår de private renoveringsudgifter, jf. punkt 1.1.3.

Vedrørende udgifterne og bilag for 2012 og [virksomhed8] A/S så erindrer Klager ikke ca. 9 år efter, hvordan han har betalt de pågældende fakturaer. Det er dog væsentligt at påpege, at frem til side 30 i bilag 2 er der tale om fakturaer, som alle er udstedt længe inden Klager købte huset beliggende [adresse2], [by2] den 25. maj 2012. Disse fakturaer er utvivlsomt indkøbt som sædvanlige udgifter til Klagers virksomhed, da indkøbende ikke kan henledes til Klagers private bolig, som Klager, slet ikke ejede på tidspunktet for udstedelsen af fakturaerne. Fra side 30 i bilag 2 er der tale om fakturaer, der vedrører sædvanlige indkøb som f.eks. arbejdstøj, skruer og almindelige værktøj, som må anses for at være meget normale varer, der indkøbes til drift af en tømrervirksomhed. Der er tale om en række fakturaer med mindre beløb, som Klager løbende har handlet ved [virksomhed8] A/S, når det har været nødvendigt i relation til arbejdet i tømrervirksomheden.

Det er dermed forkert, når Skatteankestyrelsen skriver, at indkøbene måske vedrører Klagers private bolig. Indkøbene kan utvivlsomt ikke vedrøre renoveringen af det private hus, og afvisningen af fradrag kan således ikke ske med henvisning hertil. Derudover bemærkes det, at der er tale om små beløb, hvor der ikke er et krav om transaktionsspor. Det er ikke et krav, at Klager konkret skal kunne angive hvilket projekt, der er tale om ved indkøb af skruer m.v. Det afgørende er, at det er sædvanlige udgifter for en tømrervirksomhed, og dette står endnu klarere for den del af indkøbene, der ligger længe inden indkøbet af den private bolig.

2.Afsluttende bemærkninger – påstand om hjemvisning vedr. beløbsmæssige opgørelser

Skatteankestyrelsens indstilling bygger på en mangelfuld og faktuel forkert gengivelse af sagens faktum, herunder særligt de seneste fremlagte bilag 10-11, som Skatteankestyrelsen slet ikke synes at have forholdt sig til.

Klager har dokumenteret afholdelsen af langt størstedelen af de i sagen omhandlede udgifter med udtræk fra virksomhedens konto, hvorfra betalingen er sket.

Derudover er der er tale om udgifter, der falder naturligt indenfor tømrervirksomhed. Udgifterne er løbende bogført, og der er sket en opdeling af private og erhvervsmæssige udgifter.

Slutteligt har Klager dokumenteret den faktiske afholdelse af betydelige bygge- og renoveringsudgifter til sin private bolig, i det omfang det stadig har været muligt at få fremskaffet sådanne oplysninger.

Landsskatteretten bør således komme frem til, at der i den konkrete sag og under de foreliggende omstændigheder skal tillades fradrag for udgifterne til byggematerialer m.v., der er dokumenteret via kontoudtog sammenholdt med de konkrete posteringsark og bogholderiet og regnskabet i øvrigt. Det skal i denne henseende tillægges vægt, at det vil medføre et åbenbart urimeligt resultat, hvis man lægger Skatteankestyrelsens antagelser til grund. Den beløbsmæssige regulering kan herefter hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

I det omfang Skatteankestyrelsen uagtet nærværende bemærkninger fastholder sin nuværende indstilling, anmodes der om retsmøde i sagen.”

Retsmøde i Landsskatteretten

Repræsentanten fastholdt påstanden om, at virksomheden er berettiget til fradrag for driftsomkostninger og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og det på retsmødet udleverede materiale. Repræsentanten bemærkede, at den beløbsmæssige regulering kan hjemvises til Skattestyrelsen.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes.

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Det følger af bogføringslovens § 5, at der ved bilag forstås enhver nødvendig dokumentation for transaktioner, der registreres i bogføringen, uanset dokumentationen er på elektronisk medie, mikrofilm, papir eller andet medie.

Bogføringslovens § 9 fastslår, at enhver registrering skal dokumenteres ved bilag. Er der udstedt et eksternt bilag, skal dette så vidt muligt benyttes. Bilag skal oplyse, hvad der er nødvendigt for at identificere kontrolsporet, herunder tydeligt angive transaktionsdato og beløb.

Af den dagældende ligningslovs § 8Y fremgår, at fradrag for udgifter er betinget af, at betaling sker via et pengeinstitut eller betalingsinstitut, som sikrer identifikationen af betalingsmodtager og betaler, medmindre betalingen samlet udgør højest 10.000 kr. inkl. moms. Det fremgår, at bestemmelsen er indsat ved L 2012 590 og derfor alene finder anvendelse på indkomstårene 2012 og fremefter.

Som digital betaling anses følgende betalingsformer:

1) Overførsel til leverandørens konto via posthus, bank eller netbank.

2) Kortbetaling via leverandørens hjemmeside eller via leverandørens kortterminal.

3) Indbetalingskort (girokort).

Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for bogførte udgifter, der ikke er fremlagt fakturaer for.

Landsskatteretten finder, at klageren har bevisbyrden for, at udgifterne er afholdt for at erhverve, sikre eller vedligeholde virksomhedens indkomst.

Ud fra det oplyste finder retten, at det må lægges til grund, at der er sket en sammenblandingen af virksomhedens og klagerens økonomi samt det faktum. Retten bemærker tillige, at klageren i perioden har foretaget ombygning privat. Endvidere bemærker retten, at der til virksomhedens bogføring mangler fakturaer, og at der ikke har været muligt at følge transaktionssporet. Retten bemærker videre, at klagerens konto har været anvendt til afholdelse af både private og erhvervsmæssige udgifter, og det er ikke muligt ud fra kontoudtogene at se, hvilke udgifter, der er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde virksomhedens indtægter.

Landsskatteretten finder ud fra det foreliggende oplysninger, at klageren ikke i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort, at virksomheden har afholdt udgifterne for at erhverve, sikre eller vedligeholde virksomhedens indkomst.

Det forhold, at klageren har fremlagt håndskrevne posteringsark og kontoudskrifter, der kan sammenholdes med regnskaberne, ændrer ikke herpå.

Klageren ses ikke i tilstrækkelig grad at have sandsynliggjort, at betalingerne vedrører dennes virksomhed. Retten har lagt særlig vægt på, at klageren ikke har fremlagt hverken fakturaer for indkøb af materialer eller anden objektiv dokumentation i form af ordrebekræftelser, ordrebeskrivelser om hvilke ordrer, materialerne er anvendt til og faktureret på. Klageren har på denne baggrund ikke i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at de afholdte udgifter er erhvervsmæssigt afholdt.

Det forhold, at klagerens kone har optaget et boliglån samt, at der er sket betalinger til byggemarkeder m.v., dokumenterer alene, at der er afholdt byggeudgifter fra klagerens kones konto, men derimod ikke, at de udokumenterede betalinger fra klagerens virksomhedskonto vedrører klagerens virksomhed. Kravet til dokumentation fremgår af bogføringslovens §§ 5 og 9.

Det forhold, at nogle af de bogførte udgifter ligger mere end 5 år tilbage i tiden, og at klageren derfor ikke længere er i besiddelse af de relevante fakturaer, ændrer ikke herpå.

Det anførte om, at klagerens virksomheds bruttoavance er højere end sammenlignelige tømrervirksomheders bruttoavance sandsynliggør ikke, at de bogførte udgifter uden tilhørende underliggende bilag vedrører klagerens virksomhed.

Retten finder på denne baggrund, at klageren ikke har dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at de bogførte udgifter i de påklagede indkomstår, hvor der ikke er fremlagt faktura eller andre objektive underliggende bilag for den afholdte udgift er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde virksomhedens indtægter.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse for samtlige påklagede indkomstår.

Udgifter til bildrift og malerartikler på i alt 5.412,27 kr.

Skattestyrelsen har under henvisning til manglende dokumentation ikke godkendt fradrag for udgift til bildrift på 2.564,44 kr., samt nægtet fradrag for bilag 1111 og 1133 på 247,95 kr. og 2.599,88 kr., fordi fakturaerne er udstedt til klagerens kone eller klagerens far.

Landsskatteretten finder, at klageren ikke ved fremlæggelse af faktura af 23. juli 2011 vedrørende udskiftning af kabler m.v. på en Nissan har dokumenteret, at udgiften på 2.564,44 kr. er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde virksomhedens indtægter.

Retten har lagt vægt på, at det af klagerens personlige skatteoplysninger fremgår, at virksomheden ikke er registreret som ejer eller bruger af en Nissan på tidspunktet for reparationen. Det er derimod klageren privat, der er registreret som ejer og primær bruger af en Nissan Primastar med registreringsnummer [reg.nr.1] i perioden fra den 2. marts 2011-13. februar 2012. Henset til, at der er sammenfaldende interesser mellem klageren og virksomheden sammenholdt med, at klageren ikke har fremlagt anden dokumentation for, at traileren anvendes i virksomheden, finder retten, at klageren ikke i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort, at udgifterne til reparation af traileren er afholdt i virksomhedens interesse. Det forhold, at fakturaen er udstedt til klagerens virksomhed, ændrer derfor ikke på, at udgiften på 2.564,44 kr. har karakter af en privat udgift.

For så vidt angår udgifterne på 247,95 kr. og 2.599,88 kr. er retten enig med Skattestyrelsen i, at udgifterne ikke berettiger til fradrag.

Retten har lagt vægt på, at fakturaen i form af bilag 1133 er udstedt til klagerens kone, ligesom fakturaen vedrører reparation af varebilen Nissan Primastar 1,9 reg. [reg.nr.1], som er privat indregistreret i klagerens navn.

Det forhold, at virksomheden [virksomhed7], der er ejet af klagerens kones far, vil udstede en ny faktura direkte til klagerens virksomhed i stedet for til klagerens kone, ændrer ikke på, at reparationen har karakter af en privat udgift for klageren og klagerens kone.

Det forhold, at klageren privat har været registreret som ejer af en personbil, der blev anvendt til privat brug, ændrer ikke på varebilens private karakter, idet retten bemærker, at det afgørende er, at bilen har været registreret i klagerens navn.

Retten finder desuden, at udgiften på 247,95 kr. vedrørende kontant indkøb af malerartikler i klagerens fars navn, har karakter af en privat udgift, der er klagerens virksomhed uvedkommende. Retten har lagt vægt på, at fakturaen ikke er udstedt til virksomheden, ligesom der ikke foreligger andre objektive omstændigheder, der understøtter, at udgiften er afholdt i virksomhedens interesse.

På denne baggrund finder retten, at klageren ikke i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort, at de bogførte udgifter til bildrift og malerartikler er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde virksomhedens indtægter.

De afholdte udgifter på 5.412,27 kr. har således karakter af private udgifter og udgør dermed en overførsel fra virksomhedens økonomi til klagerens privatøkonomi, der har karakter af en hævning i relation til virksomhedsordningen, jf. virksomhedskattelovens § 5.

Landsskatteretten stadfæster på denne baggrund Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

Udgifter – byggemarkeder 2011, 2014 og 2015

Klageren har bogført udgifter til byggemarkeder i indkomstårene 2011-2018 på i alt 2.703438,05 kr.

Skattestyrelsen har anerkendt fradrag for i alt 1.172.472,13 kr. i indkomstårene 2011-2018.

Landsskatteretten er enig i Skattestyrelsens ansættelse af et fradrag i 2011, 2014 og i 2015 for udgifter til byggemarkeder. Retten har lagt vægt på, at udgifterne, der fremgår af de fremlagte fakturaer kan afstemmes med oplysningerne i virksomhedens regnskab, hvorved det er dokumenteret, at udgifterne er afholdt for at erhverve og sikre virksomhedens indkomst.

Da der ikke er fremlagt yderligere dokumentation for udgifter til byggemarkeder for indkomstårene 2011, 2014 og 2015, stadfæster retten Skattestyrelsens afgørelse for så vidt angår fradrag for udgifter til byggemarkeder i indkomstårene 2011, 2014 og 2015.

Udgifter byggemarkeder - 2012

For så vidt angår indkomståret 2012, finder Landsskatteretten, at klageren, ved fremlæggelse af s. 1 af faktura udstedt til klagerens virksomhed af [virksomhed9] den 21. november 2012, ikke i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort, at klagerens virksomhed har afholdt den bogførte udgift på betaling af 1 faktura fra [virksomhed9] på 1.448,30 kr. ekskl. moms, svarende til 1.810,38 kr. inkl. moms for at erhverve, sikre og vedligeholde virksomhedens indtægter.

Retten har lagt vægt på, at det samlede fakturerede beløb ikke fremgår af fakturaen fra [virksomhed9], idet side 2 af fakturaen mangler. Desuden fremgår det af transaktionssporet på virksomhedens bankkonto, at der den 22.01.2013 er betalt henholdsvis 544,25 kr. og 1.266,13 kr., i alt 1.810,38 kr. med posteringsteksten [virksomhed9], hvilket indikerer, at der er betalt to fakturaer, uanset at der alene er bogført en faktura.

Retten finder desuden, at klageren ikke er berettiget til yderligere fradrag for de fakturaer, som klageren har fremlagt i forbindelse med klagebehandlingen og som er udstedt til klagerens virksomhed af [virksomhed8] A/S på i alt 39.120,69 kr. ekskl. moms.

Retten har lagt særlig vægt på, at fakturaerne ikke fremgår af virksomhedens bogføring og regnskab, ligesom der ikke er fremlagt transaktionsspor for betaling af fakturaerne. Da der i øvrigt ikke er fremlagt oplysninger om, hvilke projekter, som udgifterne relaterer sig til, er det ikke muligt på baggrund af det fremlagte at konkludere, hvorvidt udgifterne er afholdt i virksomhedens interesse.

Det er klageren, der er nærmest til at dokumentere, hvad udgifterne er anvendt til. Retten finder, at klageren ikke har løftet denne bevisbyrde.

Landsskatteretten stadfæster på denne baggrund Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

Udgifter byggemarkeder - 2013

Retten finder, at klageren ikke i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort, at virksomheden er berettiget til fradrag for den af klageren fremlagte faktura på 20.676,14 kr. inkl. moms udstedt af [virksomhed10] til klagerens virksomhed den 31. august 2013.

Retten har lagt særlig vægt på, at den fremlagte faktura ikke fremgår af klagerens regnskab og bogføring.

Henset til, at beløbet på fakturaen på 20.676,14 kr. inkl. moms ikke kan afstemmes med overførslen på 19.202,94 kr. den 12. december 2013, ligesom det ikke fremgår af posteringsteksten, hvilken faktura betalingen vedrører eller, at der er tale om en acontobetaling, finder retten, at klageren ikke har sandsynliggjort, at betalingen vedrører den fremlagte faktura. Retten bemærker, at betaling af et så ulige beløb på 19.202,94 kr. indikerer, at betalingen vedrører en konkret faktura på det eksakt betalte beløb og ikke, som anført af klagerens repræsentant en acontobetaling vedrørende den fremlagte faktura på 20.676,14 kr.

Landsskatteretten anerkender derfor ikke yderligere fradrag for udgifter til byggemarkeder i indkomståret 2013, og stadfæster dermed Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

Udgifter byggemarkeder - 2016

For så vidt angår klagerens virksomheds overførsel den 23. juni 2016 på 78.969,96 kr. med posteringsteksten ”Giro/F1 [virksomhed11]” finder retten, at klageren ikke i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort, at betalingen vedrører de fremlagte fakturaer fra [virksomhed11].

Retten har lagt vægt på, at klageren ikke i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort, at betalingen på 78.969,96 kr. vedrører klagerens virksomhed og betalingen berettiger derfor ikke til fradrag. Det fremgår, at udgifterne ifølge de fremlagte fakturaer i alt udgør 33.194,14 kr. ekskl. moms, og overførslen overstiger dermed udgifterne ifølge fakturaerne med 45.775,82 kr., hvorfor overførslen og de fremlagte fakturaer fremstår uden sammenhæng. Ydermere bemærkes, at en af de fremlagte fakturaer først udstedt efter, at betalingsoverførslen er foretaget den 23. juni. 2016.

Retten finder på denne baggrund, at klageren ikke har løftet bevisbyrden for, at udgifterne er afholdt for at sikre virksomhedens indkomst. Klageren er derfor ikke berettiget til et fradrag for udgifter til byggemarkeder på 78.969,96 kr.

Retten finder desuden ikke, at klageren er berettiget til fradrag for 33.194,14 kr. ekskl. moms, da det jf. ovenfor ikke er muligt af kontoudtogene at se, om betalingerne vedrører de fremlagte fakturaer. Retten bemærker, at der hverken er henvist til fakturanumre el.lign. til identifikation af, hvad overførslen vedrører.

Retten finder endvidere, at klageren ikke er berettiget til fradrag for bilag 1608 på 12.893,64 kr. ekskl. moms. Retten har lagt vægt på, at fakturaen i overvejende grad omhandler køb af udstyr til en trailer, herunder for eksempel en adapter til trailer og en nummerplade til en trailer. Udgifterne anses at være private, da klageren privat er registreret som ejer af en trailer, hvilket ikke er tilfældet for klagerens virksomhed. Retten bemærker desuden, at udgiften udgør mere end 10.000 kr., og at der derfor ifølge den dagældende ligningslovs § 8Y er krav om, at udgiften betales via en bank eller et pengeinstitut for, at udgiften berettiger til fradrag. Betaling af fakturaen kan ikke afstemmes med transaktionsspor på virksomhedens bankkonto.

Retten finder desuden, at klageren ikke i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort, at virksomheden er berettiget til fradrag for fakturaen med bilagsnummer 1537 på i alt 10.017,41 kr. ekskl. moms, da betaling af fakturaen ikke kan afstemmes med transaktionsspor på virksomhedens bankkonto. Retten bemærker, at klageren ikke nærmere har redegjort for, hvilke fakturaer, betalingerne vedrører.

Landsskatteretten stadfæster på denne baggrund Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

Udgifter byggemarkeder - 2017

Retten finder, at klageren ikke i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort, at virksomheden er berettiget for fradrag for bilag 2745, der udgør et tilbud, dateret den 21. juni 2017 fra [virksomhed12] til [virksomhed13] på 15.458,46 kr. ekskl. moms. Retten har lagt vægt på, at bilag 2745 ikke udgør en faktura, men alene har karakter af et tilbud, ligesom tilbuddet ikke er udstedt til klagerens virksomhed.

Landsskatteretten stadfæster på denne baggrund Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

Udgifter byggemarkeder - 2018

Retten finder, at klageren ikke i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort, at virksomheden er berettiget til fradrag for faktura af den 14. august 2018, udstedt af [virksomhed14] A/S til klagerens virksomhed vedrørende køb af fliser, paller m.v. for i alt 4.106,50 kr. inkl. moms.

Retten har lagt vægt på, at fakturaen ikke fremgår bogført i virksomhedens regnskab. Derudover har klageren, uanset den fremlagte faktura, ikke i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at der er tale om en fradragsberettiget driftsomkostning og ikke en privatudgift.

Da klageren ikke har sandsynliggjort, at udgiften er afholdt i virksomhedens interesse, er klageren ikke berettiget til yderligere fradrag, og retten stadfæster på denne baggrund Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

Befordringsfradrag

Det fremgår af ligningsloven § 9B, at følgende udgifter til befordring til og fra en arbejdsplads kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst:

a) Befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder,

b) befordring mellem arbejdspladser og

c) befordring inden for samme arbejdsplads.

Klageren har ikke fremlagt dokumentation for, at de fratrukne udgifter til brændstof relaterer sig til virksomheden. Landsskatteretten er således enig med Skattestyrelsen i, at klageren alene er berettiget til befordringsfradrag for de dokumenterede udgifter.

Retten finder, at klageren som udgangspunkt er berettiget til fradrag efter standardsatserne i ligningslovens § 9B. Klageren har imidlertid ikke fremlagt kilometerregnskab, hvorfor der ikke kan opnås fradrag efter ligningslovens § 9B.

Det forhold, at klageren efterfølgende har fremlagt en opgørelse over det samlede antal kilometer, der er kørt i bilerne, registreret i henholdsvis klagerens navn/i virksomheden kan ikke stå i stedet for et egentligt kilometerregnskab med angivelse af, hvor der er kørt hen på hvilken dag etc.

Landsskatteretten stadfæster på denne baggrund Skattestyrelsens afgørelse for så vidt angår dette punkt.

Formalitet

I henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, skal SKAT afsende varsel om ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, kan den skattepligtiges skatteansættelse ekstraordinært genoptages i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, når den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, fastslår, at en ansættelse kun kan foretages i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, hvis den varsles af SKAT senest 6 måneder efter, at SKAT er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. En ansættelse, der er varslet af SKAT, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 3. pkt.

Varsling af ændringer af skatteansættelserne skal i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, foretages senest den 1. maj 2015 for indkomståret 2011, den 1. maj 2016 for indkomståret 2012, den 1. maj 2017 for indkomståret 2013, den 1. maj 2018 for indkomståret 2014, den 1. maj 2019 for indkomståret 2015, den 1. maj 2020 for indkomståret 2016, den 1. maj 2021 for indkomståret 2017, og den 1. maj 2022 for indkomståret 2018.

Skattestyrelsens forslag til ændring af klagerens skatteansættelse er sendt den 4. maj 2020 og ligger for så vidt angår indkomstårene 2011-2016 uden for den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, og Skattestyrelsen har behandlet ansættelsen for disse indkomstår efter reglen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Genoptagelse vil derfor kun kunne ske, hvis Told- og Skatteforvaltningen opfylder en af betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7 og stk. 2.

Der ses ikke at foreligge nogen af de objektive forhold, som anført i bestemmelsens nr. 1-4 og 6-7, og det er derfor afgørende, om klageren eller nogen på denne vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Landsskatteretten finder, at klageren har handlet groft uagtsomt ved ikke at selvangive det korrekte overskud af virksomhed herunder ved at sammenblande virksomhedens økonomi og klagerens private økonomi, hvormed betingelsen for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er opfyldt.

Herefter er spørgsmålet, om Skattestyrelsen har overholdt varslingsfristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. Det følger af bestemmelsen, at varslingsfristen begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor skattemyndighederne er kommet til kundskab om, at en skatteansættelse er urigtig eller ufuldstændig.

Det følger af praksis, at kundskabstidspunktet anses for at være det tidspunkt, hvor skattemyndighederne er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at konstatere, om der er grundlag for ekstraordinær skatteansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Der henvises til SKM2021.707.HR. Det er Skattestyrelsen, der har bevisbyrden for, at 6-månedersfristen er overholdt. Der henvises til SKM2021.561.VLR.

Skattestyrelsen har udtaget klageren til kontrol vedrørende perioden 1. januar 2017 – 31. december 2018 og afholdt opstartsmøde den 11. juni 2019. Kontrollen blev efterfølgende sagsbehandling udvidet til at omfatte perioden 1. januar 2011 til 31. januar 2018. Det afsluttende møde er afholdt den 4. marts 2020, hvor Skattestyrelsen har modtaget det sidste relevante materiale til brug for sagen. Skattestyrelsen har den 4. maj 2020 sendt forslag til afgørelse vedrørende skatteansættelsen for indkomstårene 2011-2018. Landsskatteretten finder på den baggrund, at fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er overholdt.

Som følge af, at ansættelsen er behandlet efter reglerne omkring ekstraordinær genoptagelse, skal afgørelsen være fremsendt senest 3 måneder efter, at Skattestyrelsen har sendt forslaget om ændringen. Fristen for fremsendelse af afgørelsen var derfor den 4. august 2020 for indkomstårene 2011-2016.

Skattestyrelsens afgørelse er fremsendt den 7. december 2020, og fristen på tre måneder fra tidspunktet, hvor Skattestyrelsen har fremsendt forslag til afgørelse er således overskredet.

Fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt., kan alene fraviges på klagerens anmodning. Retten finder, at repræsentantens anmodninger indeholdt en anmodning om udskydelse af ansættelsesfristen.

Retten har herved lagt vægt på, at klagerens repræsentant i anmodninger om fristforlængelse, dateret den 22. juni 2020 og den 28. september 2020, har anført, at klageren er indforstået med, at ansættelsesfristen forlænges. Skattestyrelsen har imødekommet anmodningerne herom, ligesom Skattestyrelsen også i brev af 23. juni 2020 informerede om udskydelse af ansættelsesfristen som følge af repræsentantens anmodning om fristforlængelse.

Det fremgår af korrespondancen, at repræsentanten har anmodet om udskydelse af fristen til november 2020, og senest i brev af 7. oktober 2020 har oplyst, at det resterende materiale senest vil blive fremsendt i uge 42. Skattestyrelsen har modtaget det sidste materiale fra repræsentanten den 9. oktober og truffet afgørelse i sagen den 7. december 2020.

Landsskatteretten finder herefter, at Skattestyrelsen har været berettiget til at gennemføre en ekstraordinær skatteansættelse for indkomstårene 2011-2016 i overensstemmelse med skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 og 2.