|
|
Kendelse af 13-09-2022 - indlagt i TaxCons database den 08-10-2022
Journalnr. 20-0107877
Klagepunkt | SKATs afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Indkomstårene 2016-2019 | |||
Nægtelse af fradrag for udgifter til underleverandører som driftsomkostning | 0 kr. | 3.596.387 kr. | Stadfæstelse |
Fradrag for skønsmæssig ansættelse af yderligere lønomkostninger | 3.596.387 kr. | 0 kr. | Stadfæstelse |
Indkomståret 2017 (1. maj 2016 – 30. april 2017) | |||
Ændring af indkomstopgørelse pga. udgift uden dokumentation | 217.430 kr. | 0 kr. | Stadfæstelse |
Indkomståret 2018 (1. maj 2017 – 30. april 2018) | |||
Selvangivet skattepligtig indkomst | - | 241.582 kr. | - |
Underskud fra tidligere år | -133.301 kr. | - | - |
Skattepligtig indkomst efter anvendt underskud | 108.281 kr. | - | - |
Yderligere skattepligtig indkomst anmodning om genoptagelse | - | 572.214 kr. | - |
Skattepligtig indkomst herefter | 680.495 kr. | - | - |
Skattestyrelsens indkomstændring | -49.725 kr. | - | - |
Ansat skattepligtig indkomst | 630.770 kr. | - | - |
Samlet indkomst ændring | 389.188 kr. | - | Stadfæstelse |
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.
Faktiske oplysninger
[virksomhed1] ApS er stiftet den 15. marts 2014. Selskabet er registreret under branchekoden ”812100” almindelig rengøring i bygninger. Selskabet formål er at drive rengøringsvirksomhed. Den 1. oktober 2014 skiftede selskabet navn fra [virksomhed2] ApS til [virksomhed1] ApS. Selskabet er ejet og drevet af direktør [person1].
Ifølge CVR havde selskabet i 2016 mellem 2-9 medarbejdere ansat med mellem 1-4 årsværk. I 2017 havde selskabet 5-19 medarbejdere med 2-9 årsværk. I 2018 havde selskabet mellem 5-9 medarbejdere og 2-4 årsværk. I 2019 havde selskabet 2-9 medarbejdere og 1-4 årsværk. Selskabet har i perioden bogført udgifter til fremmed arbejde på konto 1305 i selskabets kontoplan.
Selskabet har forskudt regnskabsår som løber fra 1. maj til 30. april.
Af selskabets resultatopgørelse for perioden 1. januar 2016 til 30. april 2016 fremgår en nettoomsætning på 811.306,32 kr. Selskabets resultat før skat var 146.499,98 kr. i perioden.
Der er ikke fremsendt saldobalance for indkomstperioden 1. maj 2016 til 30. april 2017.
Af selskabets resultatopgørelse for 1. maj 2017 til 30. april 2018 fremgår en nettoomsætning på 3.915.802,33 kr. Selskabet havde i perioden direkte omkostninger til vikar/leje af personale på 1.429.468,64 kr. Selskabets resultat før skat var -627.579,69 kr. for perioden.
Af selskabets resultatopgørelse for perioden 1. maj 2018 til 30. april 2019 fremgår en nettoomsætning på 3.975.309,35 kr. Selskabet havde i perioden direkte omkostninger til vikar/leje af personale på 2.359.935,02 kr. Selskabets resultat før skat var -981,72 kr. for perioden.
Af selskabets resultatopgørelse for 1. maj 2019 til 31. december 2019 fremgår en nettoomsætning på 4.054.586,75 kr. Selskabets resultat før skat var 125.763,72 kr. for perioden.
Selskabet har forskudt regnskabsår der løber fra 1. maj til og med 30. april.
Selskabet har selvangivet skattepligtig indkomst for 2017 med -350.731 kr. og for 2018 med 241.582 kr. Den positive indkomst for 2018 modregnes af underskud fra 2017, hvorefter der tilbagestår et fremført underskud på 109.149 kr.
For 2019 er der selvangivet en skattepligtig indkomst på 10.279 kr. Der er ikke anvendt fremført underskud.
Den 1. oktober 2019 anmodes om genoptagelse af selvangivelsen for 2018. Indkomsten ønskes ændret fra 241.582 kr. til 813.796 kr. Der er endvidere henvist til, at det fremførte underskud skulle udgøre 179.035 kr.
Det årsregnskab, der er indsendt for 2019 i forbindelse med Skattestyrelsen indkaldelse af materiale, udviser imidlertid det oprindeligt selvangivne resultat på 241.582 kr. Det er derfor ikke muligt at afstemme regnskabet til årets resultat på 813.796 kr. ifølge anmodningen om genoptagelse.
Det aftales ved telefonisk kontakt med selskabets revisor [person2] fra [virksomhed3] den 1. juni 2020, at hun fremsender saldobalance, der stemmer til det nye resultat. Hun ved ikke præcis, hvad det er de har tænkt omkring bemærkningen om, at det fremførte underskud er forkert.
Der er den 30. juni 2017 bogført en postering 217.430,20 kr. ekskl. moms på selskabets bogføringskonto 1305.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har ved afgørelsen nægtet fradrag for selskabets udgifter til underleverandører og i stedet indrømmet fradrag for yderligere udgifter, som er opgjort skønsmæssigt som indeholdelsespligtig løn.
Som begrundelse herfor har Skattestyrelsen anført følgende
”...
De faktiske forhold
Selskabet har forskudt regnskabsår der løber fra 1. maj til og med 30. april.
Selskabet har selvangivet skattepligtig indkomst for 2017 med -350.731 kr. og for 2018 med 241.582 kr. Den positive indkomst for 2018 modregnes af underskud fra 2017, hvorefter der tilbagestår et fremført underskud på 109.149 kr.
For 2019 er der selvangivet en skattepligtig indkomst på 10.279 kr. Der er ikke anvendt fremført underskud.
Den 1. oktober 2019 anmodes om genoptagelse af selvangivelsen for 2018. Indkomsten ønskes ændret fra 241.582 kr. til 813.796 kr. Der er endvidere henvist til, at det fremførte underskud skulle udgøre 179.035 kr.
Det årsregnskab der er indsendt for 2019 i forbindelse med Skattestyrelsen indkaldelse af materiale, udviser imidlertid det oprindeligt selvangivne resultat på 241.582 kr. Det er derfor ikke muligt at afstemme regnskabet til årets resultat på 813.796 kr. ifølge anmodningen om genoptagelse.
Det aftales ved telefonisk kontakt med selskabets revisor [person2], fra [virksomhed3], den 1. juni 2020, at hun fremsender saldobalance der stemmer til det nye resultat. Hun ved ikke præcis hvad det er de har tænkt omkring bemærkningen om, at det fremførte underskud er forkert.
Saldobalance med det nye resultat modtages på mail den 15. juni 2020.
De henvises endvidere til det beskrevne under punkt 1.
2.2. Selskabets bemærkninger
Vi afventer bemærkninger ved uenighed.
2.3. Retsregler og praksis
Det fremgår af Skatteforvaltningslovens § 26, at ændring af skatteansættelsen kan foretages på Skattestyrelsens foranledning i op til 3 år efter angivelsesfristens udløb.
Udgifter der er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fradrages efter Statsskattelovens § 6, litra a.
Der henvises til SKM 2009.325.ØLR, som giver skattemyndighederne hjemmel til at nægte fradrag skattemæssigt, hvis køber ikke løfter den skærpede forpligtigelse til at dokumentere fakturaerne realitet.
2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Jf. Statsskattelovens § 6 litra a, kan udgifter der i årets løb er anvendt til erhverve sikre og vedligeholde indkomsten, fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Fradrag for udgifter kræver dog, at de er dokumenteret på behørig vis, herunder at grundbilagene opfylder kravene om indhold og udformning samt, at bevisbyrden for at fakturaerne er en realitet er løftet. Dette finder støtte i Østre Landsret dommen offentliggjort SKM 2009.325.ØLR, som giver skattemyndighederne hjemmel til at nægte fradrag skattemæssigt, hvis køber ikke løfter den skærpede forpligtigelse til at dokumentere fakturaernes realitet.
Som beskrevet ovenfor i punkt 1.4., er det Skattestyrelsens opfattelse at denne bevisbyrde ikke er løftet grundet forhold omkring de enkelte underleverandører oplistet i punkt 1.4. ovenfor og da det ikke er muligt at afstemme selskabets salgsfakturaer til de arbejdssteder og antal timer der er betalt for jf. fakturaer og arbejdssedler fra underleverandører. Det er endvidere i ingen af de omhandlede tilfælde oplyst hvem der har udført det arbejde der er faktureret fra underleverandørerne.
Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at der kan rejses tvivl om hvorvidt de afleverede fakturaer og arbejdssedler er fiktive, og alene udarbejdet til brug for skatte- og afgiftssvig og ydelserne der er faktureret for reelt ikke er leveret, for følgende underleverandørers vedkommende:
| • | [virksomhed4] ApS CVR-nr. [...1] |
| • | [virksomhed5] ApS CVR-nr. [...2] |
| • | [virksomhed6] CVR-nr. [...3] |
| • | [virksomhed7] IVS CVR-nr. [...4] |
| • | [virksomhed8] S.M.B.A CVR-nr. [...5] |
| • | [virksomhed9] CVR-nr. [...6] |
| • | [virksomhed10] ApS CVR-nr. [...7] |
| • | [virksomhed11] CVR-nr. [...8] |
| • | [virksomhed12] ApS CVR-nr. [...9] |
| • | [virksomhed13] ApS CVR-nr. [...10] |
| • | [virksomhed14] A/S CVR-nr. [...11] |
Skattestyrelsen opfattelse finder støtte i de observationer politiet har gjort i forbindelse med deres efterforskning af svigskomplekses ”Greed”, hvor følgende virksomheder ifølge politiets opfattelse har udstedt fiktive fakturaer og efterfølgende tilbageføres til ”kunden”, til brug for betaling af sorte lønninger:
| • | [virksomhed5] ApS CVR-nr. [...2] |
| • | [virksomhed7] IVS CVR-nr. [...4] |
| • | [virksomhed9] CVR-nr. [...6] |
| • | [virksomhed10] ApS CVR-nr. [...7] |
Der henvises endvidere til det beskrevne under punkt 1 ovenfor.
Der kan således ikke godkendes fradrag for følgende fratrukne udgifter til underleverandører. Nærmere specifikation af beløbene fremgår af vedlagte bilag 1:
Underleverandør CVR-nr. Ikke godkendt
fradrag
[virksomhed4] ApS | [...1] | 180.800,00 kr. |
[virksomhed5] ApS | [...2] | 209.090,00 kr. |
[virksomhed6] | [...3] | 67.700,00 kr. |
[virksomhed7] IVS | [...4] | 121.970,00 kr. |
[virksomhed8] S.M.B.A | [...5] | 123.430,00 kr. |
[virksomhed9] | [...6] | 461.180,00 kr. |
[virksomhed10] ApS | [...7] | 411.935,00 kr. |
[virksomhed11] | [...8] | 170.422,50 kr. |
[virksomhed12] ApS | [...9] | 1.616.048,92 kr. |
[virksomhed13] ApS | [...10] | 10.466,00 kr. |
[virksomhed14] A/S | [...11] | 223.345,00 kr. |
I alt | 3.596.387,42 kr. |
Samlet ikke godkendt fradrag for udgifter til underleverandører udgør 3.596.387,42 kr. Beløbet anses imidlertid anvendt til sorte lønninger, som kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst jf. Statsskattelovens § 6 litra a. Se nærmere nedenfor i punkt 3.
Der er ved gennemgang af de bogførte underleverandører konstateret, at der er fratrukket en efterangivelse for indkomståret 2017 med 217.430 kr. ekskl. moms. Det er imidlertid ikke dokumenteret at udgiften er afholdt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, hvorfor den ikke kan fradrages efter Statsskattelovens § 6 litra a.
Det er tillige konstateret, at faktura nr. 5 fra [virksomhed15] ApS på 49.725 kr. bogført 22. marts 2018 tilbageføres 2 gange. Den bogføres igen i det nye regnskabsår - men med 48.450 kr. med henvisning til faktura 5 og 6. Faktura 6 er en kreditnota. De 49.725 kr. som er bogført 2 gange i regnskabsåret 2017/2018 rettes, så de kun tilbageføres en gang.
Anmodningen om at selskabets skattepligtige indkomst for 2018 imødekommes. Selskabets skattepligtige indkomst for 2017 og 2018 ændres herefter som følger:
2017 (1. maj 2016-30. april 2017)
Selvangivet skattepligtig indkomst -350.731 kr.
Ansat skattepligtig indkomst -133.301 kr.
Skattestyrelsens indkomstændring 217.430 kr.
2018 (1. maj 2017-30. april 2018)
Selvangivet skattepligtig indkomst 241.582 kr.
Underskud fra tidligere år -133.301 kr.
Skattepligtig indkomst efter anvendt underskud fra tidl. år 108.281 kr.
Yderligere indkomst ifølge anmodning om genoptagelse 572.214 kr.
Ny skattepligtig indkomst efter anvendt underskud fra tidl. år 680.495 kr.
Reguleringer:
Skattestyrelsens indkomstændring -49.725 kr.
Ansat skattepligtig indkomst 630.770 kr.
Samlet indkomstændring 389.188 kr.
...”
Skattestyrelsen har til Skatteankestyrelsens erklæringsskrivelse fremsendt følgende bemærkninger den 3. marts 2022:
”Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens indstilling til sagens afgørelse.
Vi henviser til sagsnummer [sag1] vedr. A-skatter og AM-bidrag og til sagsnummer [sag2] vedr. moms.
Skattestyrelsens begrundelse/vurdering
Klagesagen skal behandle om, hvorvidt kan godkendes fradrag for udgift til Underleverandører eller om, hvorvidt der skal godkendes fradrag for udgift til lønudgifter.
Sondringen sker under iagttagelse af driftsomkostningsbegrebet i statsskattelovens § 6, stk.
Ikke godkendt fradrag for udgift til underleverandører
Skattemæssigt påhviler bevisbyrden som udgangspunkt den skattepligtige for afholdelsen og størrelsen og af en udgift, herunder også for at udgiften er fradragsberettiget, jf. SKM2004.162.HR
Der påhviler køber en særlig pligt til at dokumentere, at købsfakturaer kan danne grundlag for fradragsretten for køber, hvis der rejses tvivl om fakturaernes realitet. Der henvises yderligere til SKM2009.325 ØLR.
Skattestyrelsen anser ikke, at det er dokumenteret eller sandsynliggjort, at der rent faktisk er modtaget ydelser fra selskabets anførte underleverandører. Skattemæssigt godkendes derfor ikke fradrag for betaling til underleverandører som selvangivet.
Der er lægges især vægt på, at der er tale om underleverandører /selskaber, der ikke har angivet korrekt moms, såvel de fleste af underleverandørerne ikke har angivet A-skat eller AM-bidrag. Der forefindes heller ikke time-/ dagsedler, der kan dokumentere eller sandsynliggøre at leveringen af ydelserne har fundet sted.
Endelig har Klager ikke redegjort tilstrækkeligt for grundlaget for samarbejdet såvel som fakturaerne ikke opfylder kravene i momsloven, og således indstilles det at der ikke godkendes skattemæssigt fradrag for anvendelse af underleverandører.
Det bemærkes at underleverandørerne er desuden selskaber, der er opløste eller under konkurs. Derfor har det ikke været muligt eventuelt at kunne få verificeret leveringen af fremmed arbejde / de tilkøbte ydelser.
Godkendt fradrag for lønudgifter
Skattestyrelsen tiltræder dog, at der skattemæssigt godkendes fradrag for lønudgifter iht statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. i denne sag, såvel som vi anser, at der skal foretages afregning af de dertil relaterede A-skatter og AM-bidrag. Vi henviser her til vores udtalelse til sagsnummer [sag1].
Der er altså tale om en anden udgiftstype end den selvangivne, hvor der var taget fradrag for udgifter til underleverandører. Fradraget for lønudgifter er betinget af, at indeholdelsen af A-skat og AM-bidrag effektueres.
Udgifter til vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, er en fradragsberettiget udgift for Klager, som det almindeligvis gør sig gældende for lønudgifter omfattet af driftsomkostningsbegrebet i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Skattestyrelsen i afgørelse af 11. september 2020, har henført kravet for A-skatter og AM-bidrag til Klager, hvilket vi tiltræder i vores udtalelse af dags dato.
Beløbet der godkendes som en fradragsberettiget driftsomkostning udgør 3.596.387,42 kr. og anses at være løn til en ukendt kreds af lønmodtagere, udbetalt af Klager som sort løn.
Udgangspunktet for uregistreret arbejdskraft / sort løn er, at dette ikke er fradragsberettiget, dog sker der afregning af A-skatter og af AM-bidrag i denne sag, således opnås der konneksitet mellem fradrag og afregning af skatter.
Skattestyrelsen tiltræder således Skatteankestyrelsens forslag til sagens afgørelse.
...”
Klagerens opfattelse
Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at Skattestyrelsen skal anerkende selskabets udgifter til underleverandører.
Til støtte herfor har repræsentanten anført følgende:
”...
Ovennævnte ændring af Selskabets moms og skat, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag skyldes, at Skattestyrelsen ikke anerkender [virksomhed1] udgifter til underleverandører. Henset til, at Selskabet har dokumenteret anvendelse af underleverandører, ved blandt andet at have fremsendt behørige fakturaer, underbilag og dokumentation for, at betalingerne til underleverandørerne er sket elektronisk, bør Skattestyrelsen godkende momsfradraget. Skattestyrelsen anses på nuværende tidspunkt ikke at have løftet bevisbyrden for, at Selskabets udgifter til underleverandører er fiktive som Skattestyrelsen har gjort gældende i afgørelsen af 11. september 2020.
Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at Skattestyrelsen har lagt politiets kontroloplysninger til grund, hvoraf det fremgår, at der udstedt fakturaer til Selskabet fra blandt andet [virksomhed4] ApS, [virksomhed5] ApS, [virksomhed7] IVS, [virksomhed9] og [virksomhed10] ApS. Henset til, at det på nuværende tidspunkt er politiets opfattelse, at de virksomheder som fakturaerne er udstedt til, har været vidende om at der er tale om fiktive fakturaer, som udelukkende er blevet udarbejdet og udstedte til brug for skatte- og afgiftssvig – er det ligeledes Skattestyrelsens opfattelse, at Selskabet ikke har fået leveret en ydelse i overensstemmelse med de udstedte fakturaer.
Skattestyrelsens påstande i afgørelsen er i det store hele udokumenterede. Det gælder specifikt det forhold, at Skattestyrelsen uden videre lægger til grund, at Selskabet ikke har modtaget en ydelse i overensstemmelse med de udstedte fakturaer. Skattestyrelsen har således lagt politiets efterforskning til grund i for verserende straffesager. Henset til, at sagerne som Skattestyrelsen henviser til ikke er afgjort i domstolene, er det yderst kritisabelt, at Skattestyrelsen uden videre lægger forholdene til grund i indeværende sag på trods af, at der ikke er afsagt dom i de verserende sager. Skattestyrelsen kan ikke, uden anden dokumentation lægge ovennævnte efterforskning til grund. Dette gælder særligt når Selskabet ikke er en del af de verserende retssager.
På baggrund af ovenstående, gøres det gældende, at Skattestyrelsen er forpligtet til at anerkende Selskabets udgifter til assistance i forbindelse med Selskabets udførelse af arbejder for Selskabets kunder.
Til støtte herfor anføres, at der er tale om lovmæssige fakturaer udstedt for reelt udført arbejde, hvilket fremgår af faktorerne samt de dertilhørende underliggende bilag. Fakturaerne og de underliggende bilag anses som udgangspunkt for at være tilstrækkeligt bevis for, at arbejdet reelt er udført og at der ikke er tale om fiktive fakturaer. Skattestyrelsen bør derfor godkende fakturaernes indhold.
Selskabet har været samarbejdsvillig siden Skattestyrelsens første henvendelse og har i den forbindelse fremlagt regnskabs- og bogføringsmateriale, samarbejdsaftaler med underleverandører, fakturaer, kontoudskrifter samt underbilag til disse fakturaer. Hvad angår Selskabets manglende fremsendelse af visse samarbejdsaftaler bemærkes, at Selskabet ikke er forpligtet til at underskrive samarbejdsaftaler med alle underleverandører – især når Selskabet kun skal bruge underleverandøren lejlighedsvist. Det vil således ikke være i Selskabets kommercielle interesse at indgå samarbejdsaftaler med samtlige vikarbureauer i Danmark.
Det bemærkes, at størstedelen af de udstedte fakturaer er specificerede. Såfremt fakturaerne ikke er specificerede, har Selskabet vedlagt et underbilag, hvoraf arten af det udførte arbejde, antal timer, perioder for arbejdets udførelse fremgår.
Hertil bemærkes, at Selskabets procedure ligeledes er ændret – således at Selskabet anmodede underleverandørerne om de underliggende bilag, herunder at underleverandører skulle anføre de enkelte medarbejderes navne på de underliggende bilag.
Det skal samtidig bemærkes, at Selskabet forud for indgåelsen af et samarbejde med en underleverandør, foretog en kontrol af underleverandøren. Undersøgelsen af underleverandøren omfatter følgende risikobegrænsende tiltag:
- gennemgang af offentlige tilgængelige oplysninger om virksomheder,
- gennemgang af offentlige tilgængelige oplysninger om selskabets ledelse,
- gennemgang af offentlige tilgængelige oplysninger om selskabets kapitalejere,
- kontrollering af at virksomheden status i CVR-registret er normal,
- kontrollering af, at virksomheden er momsregistret.
Efter ovennævnte kontrol, indgik Selskabet et samarbejde med underleverandøren.
Jeg bemærker, at Selskabet til dagligt gør sit ypperste for at levere kvalitetsarbejde til Selskabets kunder, hvorfor Selskabet stillede store krav til sine underleverandører. Når disse underleverandører ikke levede op til Selskabets krav, blev underleverandørerne udskiftet, for derved at bibeholde kontrakterne med Selskabets kunder. Det er således en del af Selskabets strategi at bruge forskellige underleverandører på markedet. Det gøres gældende, at Selskabet ved at fremsende selskabets regnskabs- og bogføringsmateriale har løftet bevisbyrden for, at Selskabet har fået leveret en ydelse i overensstemmelse med de udstedte fakturaer. Det skal i den forbindelse særligt bemærkes, at Selskabet alene skal sandsynliggøre, at ydelsen er leveret jf. SKM2004.162HR analogt. Det bemærkes samtidig, at Selskabet har løftet bevisbyrden i sådan en høj grad, at dette må anses for at være atypisk. Konsekvensen af, at en skatteyder løfter sin bevisbyrde, er rettelig, at bevisbyrden overgår til Skattemyndigheden.
Selskabet har været meget samarbejdsvillig og fremsendt al nødvendigt materiale til Skattestyrelsen på et meget tidligt stadie. Det kom således som en overraskelse for Selskabet, at Skattestyrelsen har truffet den i sagen påklagede afgørelse.
Skattestyrelsens afgørelse er derfor udtryk for, at Selskabet ikke har muligheder for at dokumenterer, at Selskabet reelt modtog en ydelse i forbindelse med de betalinger af fakturaerne. Særligt når der henses til den omstændighed, at Skattestyrelsen henviser til politiets efterforskning i greed sagen. Enhver afgørelse med henvisning hertil må kræve klare og sikre beviser fra Skattestyrelsen side og dette er i sagens natur ikke muligt, allerede fordi der er ikke er afsagt dom i sagen. Derfor er Skattestyrelsens afgørelse materielt forkert.
Hvad angår domstolsafgørelserne som Skattestyrelsen henviser til bemærkes, at disse sager er meget konkret begrundende og dommenes præmisser afviger fra faktum i indeværende sag. Afgørelserne som Skattestyrelsen henviser til, referer til sager hvor der er skærpet bevisbyrde. Det er således min vurdering, at der i nærværende sag ikke er omstændigheder der begrunder en skærpet bevisbyrde, idet en sådan skærpet bevisbyrde forudsætter at Selskabet gør forhold gældende som må betragtes for usædvanlige. Dette er imidlertid ikke tilfældet, hvorfor Skattestyrelsen afgørelse går videre end
...
3. Skattestyrelsens argumentation
Skattestyrelsens afgørelse er som udgangspunkt bygget på nedenstående fire punkter:
| • | De anvendte underleverandører er kendt af både Skattestyrelsen og politiet for kædesvig, |
| • | Underleverandørerne har ikke overholdt deres forpligtelser om angivelse af moms og skat, herunder at underleverandørerne i deres årsrapporter har angivet, at der ikke har været aktivitet i deres selskaber, |
| • | Mangelfulde fakturaer, |
| • | Mistanke om fakturaernes realitet. |
Ovennævnte punkter behandles særskilt nedenfor.
Ad – De anvendte underleverandører er kendt af både Skattestyrelsen og politiet for kædesvig:
Det er tidligere anført, at Selskabet inden der etableres indgåelse af samarbejde med underleverandøren, blev de undersøgt nærmere, jf. gennemgang under pkt. 1 ovenfor. I den forbindelse indhentede Selskabet et udskrift fra CVR-registret og momsregistreret, hvoraf underleverandøren blev undersøgt om de var momsregistreret, og at underleverandørens status i CVR-registreret var ”normal” – altså at underleverandøren ikke f.eks. var under tvangsopløsning og/eller konkursbehandling.
Ovennævnte procedure blev foretaget i forbindelse med Selskabets spontane bestillinger af underleverandøren og i det tilfælde hvor Selskabet indgik en samarbejdsaftale med underleverandøren.
Selskabet kunne ikke på baggrund af oplysninger indhentet fra hverken CVR-registreret eller andre offentlige tilgængelige oplysninger konstatere, at underleverandørerne på tidspunkt hvor bestillingen og/eller indgåelse af samarbejdsaftalerne var mistænkt for kædesvig. Oplysninger om kædesvig er ikke offentligt tilgængelige og det er alene skattemyndighederne og politiet som har adgang til disse oplysninger. Såfremt skattemyndigheden havde gjort Selskabet bekendt med oplysningerne, og Selskabet på trods af dette kendskab ikke iagttog sin undersøgelsespligt, kunne det danne grundlag for den afgørelse Skattestyrelsen er kommet frem til selskabet.
Såfremt disse informationer var offentligt tilgængelige, ville Selskabet ikke havde indgået en samarbejdsaftale og/eller bestilt de omtalte ydelser fra dem.
At politiet under en politimæssig efterforskning mistænker visse underleverandører for kædesvig, er derfor Selskabet uvedkommende, idet underleverandøren på tidspunktet for bestillingen og/eller samarbejdsaftalens indgåelse ikke var mistænkt for kædesvig. Såfremt underleverandøren var mistænkt for kædesvig, kunne Selskabet, herunder Selskabets ledelse ikke vide det jf. afsnittet umiddelbart ovenfor. Hertil bemærkes, at der var intet i de offentlige tilgængelige registre der indikerede, at underleverandørerne ikke overholdt deres skattemæssige forpligtelser.
At underleverandørerne er mistænkt for kædesvig, har således ikke relevans for nærværende sag, idet underleverandørerne har leveret ydelserne i overensstemmelse med de udstedte fakturaer og Selskabet, herunder Selskabets ledelse har udført deres undersøgelsespligt forud for enhver bestilling og/eller indgåelse af en samarbejdsaftale.
Under hele Selskabets samarbejdsperiode med underleverandørerne har der ikke været forhold der har givet anledning til mistanke om kædesvig. Skattestyrelsen har således ikke dokumenteret, at der var noget der gav anledning til mistanke under Selskabets samarbejdsperiode med underleverandørerne.
Ad – Underleverandørerne har ikke overholdt deres forpligtelser om angivelse og afregning overfor SKAT:
Skattestyrelsen anfører i afgørelsen, at underleverandørerne ikke har overholdt deres forpligtelser over SKAT.
At underleverandørerne ikke har angivet moms og/eller andre forpligtelser kan således ikke komme Selskabet til last. Selskabet og underleverandørerne har blot haft et forretningsforhold, vedrørende levering af en ydelse (mandskab) og har eller ikke andet foretagende eller samarbejde i øvrigt. Det er derfor Selskabet uvedkommende om, hvorvidt underleverandørerne overholder deres skattemæssige forpligtelser.
Ad – Mangelfylde fakturaer:
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at grundet mangel på specifikation i fakturaerne, er det ikke muligt for Skattestyrelsen at se hvor, hvornår og hvem arbejdet er udført af og for. Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at fakturaerne ikke lever op til kravene i momsbekendtgørelsen.
Selskabet har således rettet op på deres interne procedure og kræver således ovennævnte informationer fra enhver samarbejdspartner.
Det bemærkes, at Selskabet har siden Selskabets stiftelse haft en revisor tilknyttet til at hjælpe Selskabet med udarbejdelse af diverse indberetninger, årsrapporter og bogføring. Henset til, at Selskabets revisor ikke har gjort Selskabets ledelse opmærksom på kravene i momsbekendtgørelsen – kan det ikke forventes, at Selskabets ledelse kender alle krav i momsbekendtgørelse.
Der skal i den forbindelse bemærkes, at Selskabets ledelse forventede, at alle fakturaer levede op til alle krav i momsbekendtgørelsen, idet Selskabets revisor ikke havde indvendinger og/eller bemærkninger til de udstedte fakturaer. Det forhold, at Selskabet uddelegerer denne opgave til sin professionelle rådgivere, illustrerer, at Selskabet ville være sikker på, at tingene bliver gjort ordentligt og i overensstemmelse med gældende regler.
Der er ikke oplysninger i sagen, som viser at Selskabet kunne eller burde have ageret på anden vis. Skattestyrelsen har heller ikke redegjort for eller dokumenteret, hvordan et selskab generelt set, burde agere i en situation som i indeværende sag.
Ad – mistanke om fakturaernes realitet
Skattestyrelsen anfører i afgørelsen, at visse af Selskabets underleverandører er mistænkt for moms- og skattesvig. Der henvises til Selskabets undersøgelse af underleverandørerne ved bestilling og/eller indgåelse af samarbejdsaftalen.
Jeg bemærker indledningsvist, at der blot er tale om en mistanke rettet mod – ikke Selskabet – men Selskabets underleverandører. Når der er tale om en mistanke er det ikke dokumenteret, at underleverandørerne har udført den ulovlige gerning. Det bemærkes i den forbindelse at mistanken ikke er rettet mod Selskabet. Allerede af den grund må Skattestyrelsens afgørelse anses for at være yderst mangelfuld. Dertil kommer, at der skal foreligge konkret og håndgribelig dokumentation før der bør træffes en afgørelse af så indgribende karakter, idet Selskabet ved Skattestyrelsens afgørelse drages til Selskabet til ansvar for en gerning som først og fremmest er mistænkt udført af 3. mand. Et sådant ansvar må nødvendigvis kunne dokumenteres udover enhver rimelig tvivl. Dette er imidlertid ikke tilfældet i indeværende sag.
Som tidligere anført, er Selskabets betalinger af fakturaerne sket ved elektronisk overførsel til underleverandørens bankkonto. Hvad underleverandørerne efter modtagelsen af penge gør med de modtagene penge, er ikke noget som kan og/eller skal kontrolleres af Selskabet, herunder Selskabets ledelse. Der er ganske enkelt ikke hjemmel til at underlægge Selskabet en så vidtgående forpligtelse, rent selskabsretligt.
Det skal bemærkes, at Selskabet imod normen, rent faktisk undersøgte underleverandørerne forud for indgåelsen af samarbejdsaftaler, jf. pkt. 1, da Selskabets kunder blev betegnet som ”kræsne”. Det er således et forhold som Skattestyrelsen ikke har taget i betragtning, hvilket ligeledes illustrerer, at Skattestyrelsens afgørelse er mangelfuld.
På baggrund af ovennævnte, gøres det gældende, at Skattestyrelsen er forpligtet til at anerkende Selskabets udgifter til underleverandører, hvorfor Selskabets overskud og moms i indkomstårene 2016, 2017, 2018 og 2019 ikke forhøjes. Endeligt bør Skattestyrelsen godkende fradrag for moms angående anvendt fremmedarbejde, idet forretningsforholdet er dokumenteret, arbejdet er udført og fakturaerne er betalt. Selskabet, herunder Selskabets ledelse har været i god tro ved bestilling af arbejdet og etablering af forretningsforbindelse med underleverandørerne.
...”
Selskabets repræsentant fremsendte den 1. december 2020 følgende supplerende bemærkninger til sagen:
” Selskabet fastholder, at Skattestyrelsen ikke har løftet bevisbyrden for, at der er tale om fiktive fakturaer. Politiets efterforskning kan ikke indgå med en sådan vægt, som det er sket i indeværende sag. Af Skattestyrelsens sagsfremstilling pkt. 1.4 ses det, at Skattestyrelsens udover politiets efterforskning har lagt vægt på oplysninger, som ikke er offentlig tilgængelige.
Der kan i sagens natur ikke stilles krav om, at Selskabet burde have været i besiddelse af samme form for oplysninger som Skattestyrelsen. Tilmed oplysninger som Skattestyrelsen indhenter i forbindelse med kontrol af virksomhederne. Det bemærkes, at oplysningerne som Skattestyrelsen henviser til, er oplysninger som blev indhentet i forbindelse med kontrol af virksomhederne. Det forhold dokumenterer, at hverken Skattestyrelsen eller Selskabet har været i besiddelse af oplysningerne som Skattestyrelsen henviser, hvorfor dette ikke kan komme Selskabet til last.
Det bemærkes endnu en gang at disse sager fortsat verserer og de kan ligeså vel være udtryk for, at Selskabet opfylder de krav som domstolene vil komme frem til, såfremt man tager Selskabets forhold i betragtning. Det er således min opfattelse, at det på nuværende tidspunkt er blot ”gætværk”, hvorfor disse informationer ikke kan danne grundlag for forvaltningsafgørelse.
Det er Selskabets opfattelse, at bevis i høj grad er tilvejebragt i sagen, ligesom Selskabet fra start af har medvirket aktivt til oplysning af sagen. Det bemærkes derudover, at den usandsynlige påstand i indeværende sag er den som Skattestyrelsen har fremsat. Den altovervejende hovedregel er, at en faktura ikke er fiktiv. Derfor kan Skattestyrelsen ikke lægge vægt på resultatet af undersøgelse af andre virksomheder, når Skattestyrelsen skal vurdere hvorvidt Selskabet har tilsidesat sine forpligtelser. Selskabet kan på intet tidspunkt være selskabsretligt eller regnskabsteknisk ansvarlig for, hvordan andre virksomheder indretter sig ift. Skattestyrelsen, herunder hvordan de i øvrigt korrespondere med Skattestyrelsen.
Skattestyrelsen anfører derudover, at Selskabet ikke har været i god tro omkring anvendelse af underleverandører. Skattestyrelsen har hertil anført, at der har været anvendt underleverandører, som ikke har været kontaktbare for Skattestyrelsen. Jeg skal i den forbindelse opfordre Skattestyrelsen til at tilkendegive, hvorvidt Skattestyrelsen har givet Selskabet denne information. Dette er også et forhold, som ikke kan lægges Selskabet til last.
Skattestyrelsen har yderligere anført:
Det kan konstateres, at selskabet ikke har været kritisk nok i deres kontrol af underleverandørerne. Dokumentation i form af eksempelvis bevis for angivelse af moms og A-skat/am-bidrag, kunne være udbedt fra underleverandørerne. Dette er ikke urimeligt krav at stille til en underleverandør som ikke har noget at skjule.
Ovenstående illustrerer ganske tydeligt de skærpede krav Skattestyrelsen har stillet til Selskabet i indeværende sag. Det er ganske enkelt ikke rimelige krav at stille Selskabet, idet selskaber generelt set driver forretning, ikke skatteforvaltning. Skattestyrelsen kan ikke forlange, at selskaber udveksler den slags oplysninger imellem hinanden, når Skattestyrelsen skal ansætte skat og moms for én konkret virksomhed. Dette bekræfter tillige det i klagen anførte om, at Skattestyrelsens påstande i afgørelsen i det store hele er udokumenterede.”
Selskabets direktør har på et møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler tilføjet, at selskabet har haft fokus på, at fakturaerne fra selskabets underleverandører var specificeret ved timesedler. Dette er sket i forlængelse af en dialog med Skattestyrelsen.
Landsskatterettens afgørelse
Der skal tages stilling til, hvorvidt det med rette, at Skattestyrelsen ikke har anerkendt realiteten bag selskabets udgifter til underleverandører, samt udgifter for hvilke der ikke foreligger dokumentation.
Selskabet har alene fremsat påstand om anerkendelse af selskabets udgifter til underleverandører. Der er ikke tilføjet anbringender i relation til Skattestyrelsens ændring på 217.430 kr. i indkomståret 2017 for udokumenterede udgifter. Skattestyrelsens ændring på 572.214 kr. i indkomståret 2018 skyldes selskabets egen efterangivelse ved genoptagelsesanmodning.
Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten, herunder skal udgiftsafholdelsen ligge inden for de naturlige rammer af virksomheden.
Bevisbyrden for, at der foreligger fradragsberettigede udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, påhviler - i overensstemmelse med hvad der generelt gælder for skattemæssige fradrag – som udgangspunkt skatteyderen, jf. Højesterets dom af 19. marts 2004 offentliggjort som SKM2004.162.HR.
Den, der anser sig berettiget til fradrag for udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, må således i fornødent omfang kunne dokumentere eller i hvert fald sandsynliggøre, at betingelserne for fradrag er opfyldt.
Beviskravet vil efter retspraksis typisk blive skærpet i tilfælde, hvor der foreligger usædvanlige omstændigheder, der kan tale imod, at der er tale om fradragsberettigede udgifter.
Selskabet har fremlagt dokumentation i form af de udstedte fakturaer, og at der rent faktisk er sket betaling af disse fakturaer.
Under normale omstændigheder ville denne dokumentation som udgangspunkt være tilstrækkelig til at dokumentere, at der er tale om fradragsberettigede udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
I denne sag, hvor mange underleverandører ikke har angivet korrekt moms eller været momsregistreret og i mange tilfælde er gået konkurs, hvor langt størstedelen af underleverandørerne ikke har været registreret med ansatte, hvor selskabet på ingen måde har kunnet redegøre for grundlaget for samarbejdet med underleverandørerne, i form af for eksempel skriftlige samarbejdsaftaler, erklæringer fra underleverandørerne om omfanget af samarbejdet og identifikation af kontaktpersoner, hvor fakturaerne ikke opfylder kravene i momsloven, idet mængden og arten af de leverede ydelser ikke er angivet, og hvor de fremlagte timesedler alene bærer præg af interne bilag, finder Landsskatteretten, at den fremlagte dokumentation i form af de udstedte fakturaer og betaling af disse ikke er tilstrækkelig dokumentation for, at der er tale om fradragsberettigede udgifter til underleverandører på 3.596.387,42 kr. ekskl. moms efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Landsskatteretten har i sammenholdt sag [sag1] stadfæstet Skattestyrelsens afgørelse af 11. september 2020 vedrørende indeholdelse, hvor selskabets samlede overførsler til de angivne underleverandører, anses som udgifter til sort løn og dermed er pålagt hæftelse for indeholdelsespligtig A-skat og AM-bidrag.
Efter indeholdelsen udgør disse lønudgifter almindelige driftsomkostninger, der er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst. Udgiften til løn, for hvilken der er indeholdt A-skat og AM-bidrag, er en fradragsberettiget udgift efter statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Det er derfor med rette, at Skattestyrelsen har givet fradrag for lønudgifter på i alt 3.596.387,42 kr.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.