Kendelse af 17-06-2021 - indlagt i TaxCons database den 10-07-2021

Faktiske oplysninger

Selskabet er stiftet den 20. juli 2017 og beskæftiger sig med at drive guldsmedeforretning på adressen [adresse1], [by1]. Selskabets 1. regnskabsår løber fra 20. juli 2017 – 31. december 2018. Selskabets direktør og hovedaktionær er [person1].

Selskabet har i regnskabsperioden 20. juli 2017 – 31. december 2018 fratrukket afskrivning vedrørende indretning af lejede lokaler. Afskrivningsgrundlaget udgør ifølge skatteregnskabet 199.000 kr. og afskrivningerne 39.800 kr. Ifølge saldobalancen udgør tilgang for indretning af lejede lokaler i regnskabsåret følgende udgifter:

Selskabet har fremlagt fakturaer på ovenstående beløb. Alle fakturaer er udstedt af samme byggefirma, og selskabets navn og adresse fremgår af fakturaerne. Det fremgår af fakturaerne, at de er betalt kontant af selskabet, og de indeholder en kort beskrivelse af det udførte arbejde, dato, beløb ekskl. moms, moms og beløb inkl. moms.

Selskabet har i resultatet fratrukket repræsentationsudgifter på 3.125 kr., svarende til 25 % af 12.500 kr. Der er fremlagt faktura på køb af vodka på i alt 12.500 kr. inkl. moms. Der er ikke fratrukket moms på købet.

Af Skattestyrelsens afgørelse fremgår, at selskabet ikke har betalt fakturaerne via pengeinstitut, og at hovedaktionæren i selskabet har oplyst, at fakturaerne er betalt kontant.

Selskabet har ikke indberettet de kontante betalinger til Skattestyrelsen.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet selskabets skattepligtige indkomst med 42.925 kr.

Skattestyrelsen har anført følgende begrundelse i afgørelsen:

”(...)

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Det fremgår af ligningslovens § 8Y, stk. l, at fradrag for udgifter vedrørende køb af varer og ydelser er betinget af, at betaling sker via et pengeinstitut eller betalingsinstitut, som sikrer identifikation af betalingsmodtager og betaler, medmindre betalingen samlet udgør højst 10.000 kr. inklusive moms. Der kan efter ligningslovens 8 Y, stk. 3 ske indberetning af kontantbeløb via skat.dk, hvorved fradragsretten bevares.

Ifølge ligningslovens § 8 Y, stk. 1 og 3 godkender vi ikke fradrag for udgifter med i alt 43.550 kr. for indkomståret 2017/18 vedrørende kontant betaling af fakturaer, hvor beløbet på den enkelte faktura overstiger 10.000 kr. inkl. moms, da der ikke er sket indberetning på skat.dk af det kontante beløb som I har betalt.

Vi har opgjort beløbet således:

Da udgifterne i bilag 151 - 155 og bilag 110 ikke er betalt eller indberettet som foreskrevet, godkendes der ikke fradrag for de nævnte udgifter herunder skattemæssige afskrivninger for indretning af lejede lokaler. Reglerne fremgår af ligningslovens § 8 Y, stk. 1 og 3.

1.5. Endelig konklusion

Vi stiller ikke spørgsmål ved, om de konkrete udgifter er blevet afholdt. Der er blandt andet ske aktivering af ombygningsudgifterne i regnskabet, hvorfor der er afholdt en udgift. De er ligeledes modtaget faktura for det udførte arbejde, og disse er blevet betalt i henhold til det oplyste, og den fremsendte dokumentation.

Derfor sker der ikke en underkendelse af regnskabsgrundlaget, og de modtagne fakturaer.

Det er imidlertid fortsat vores opfattelse, at der ikke er fradrag for udgifterne efter ligningslovens § Y, stk. 1 og 3, da betalingen strider imod kontantforbuddet efter denne bestemmelse. Vi kan derfor ikke godkende fradrag for 43.550 kr. jf. ovenfor. Selvom I oplyser, at der er modtaget lovlige fakturaer og betalt for arbejdet m.v. ændre det ikke på, at der er foretaget kontant betaling, som skulle være ske via pengeinstitut eller betalingsinstitut fra selskabet, når beløbet overstiger 10.000 kr. inkl. moms for at opnå fradrag. Alternativt har I som køber haft en forpligtigelse til, at foretage indberetning af sælgers oplysninger efter ligningslovens § 8Y, stk. 3, som entydigt identificerer sælger. Dermed ville i have været frigjort fra jeres forpligtigelser i henhold til kontantbetalingsforbuddet, og ville have opnået skattemæssigt fradrag for de afholdte udgifter.

Vi fastholder derfor, at der ikke godkendes fradrag efter reglerne i § 8 Y, stk. 1 og 3 jf. ovenfor, og forhøjer jeres indkomst med 43.550 i 2017 på baggrund af manglende opfyldelse af jeres forpligtigelser, og ikke at det bestrides, at der ikke forligger et erhvervsmæssigt køb.

(...).”

Klagerens opfattelse

Selskabet har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens forhøjelse af indkomsten for indkomståret 2018 skal nedsættes til det, der er selvangivet.

Repræsentant for selskabet har anført følgende i klagen:

”Vi klager over Skattestyrelsens tre afgørelser i forbindelse med Skats gennemgang af såvel [person1]s anpartsselskab "[virksomhed1]; CVR [...1]", som den efterfølgende private gennemgang.

Skat har, efter vores bedste overbevisning, OVERHOVED IKKE lyttet til et eneste af vores forklaringer eller argumenter, ligesom man heller ikke har ville godtage så meget som et eneste af de beviser til efterretning (fotos, artikler m.m.).

Det virker som om Skat på forhånd havde bestemt, hvordan tingen skulle være.

Vi føler os absolut dårligt behandlet; selvom vi virkelig har været så samarbejdsvillige og prøvet at få løst de løse ender på bedste vis.

(...)

Vores afviselse af Skats forslag kan i første omgang tjene som klage, ligesom diverse af vores forklaringer til Skat.”

Selskabet har til Skattestyrelsens forslag til afgørelse anført følgende:

”(...)

Vi har med undren læst Skats redegørelse for gennemgangen og kan som udgangspunkt IKKE tilslutte os meget af dens indhold.

Vi kan SLET IKKE acceptere Skats ændring i den oplyste skattepligtige indkomst og de hæftelse af moms som Skat foreslår.

Vi må derfor afvise forslaget helt og holden

Det er et ubestridt faktum af der er udført megen håndværksmæssigt arbejde på virksomhedens adresse på [adresse1] i [by1], at dette er udført af [virksomhed2] IVS og at [virksomhed1] ApS har betalt for dette arbejde og at vi naturligvis har modtaget fakturaer af [virksomhed2] som dokumentere både betalingen og arbejdet.

Vi kan i øvrigt skaffe vidner og yderligere dokumentation for at [virksomhed1] (via [person1]s personlige mellemkomst), for både det helt konkrete arbejde og for betalingen af fakturaerne.

At [virksomhed2] IVS ikke har angivet moms for 3. kvartal 2017 har vitterligt IKKE noget med vores sag at gøre. [virksomhed1] står IKKE til regnskab for hvordan leverandører driver deres forretning eller fører regnskab.

At Skat foreslår at forkaste lovlige fakturaer (og det inkl. den faktura for 3 kilos Vodka til repræsentation"), finder vi både fejlagtigt og forkasteligt.

Fakturaernes rigtighed kan IKKE bestrides - og selvom de skulle være betalt kontant og det i nyere lovgivning ikke er så ønskeligt.

Det er er muligt der er lavet en juridisk fejl i og med man har betalt noget kontant og man skal have en bøde eller irettesættelse for det; men direkte at slette fakturaerne kan IKKE have sin rigtighed.

Vi ser øvrigt ganske tvivlsomt på Skats juridiske begrundelse for at "forslå" disse ændringer. Det holder næppe vand i retten.

Vi kan derfor IKKE tilslutte os Skats forslag for [virksomhed1] ApS.

(...).”

Landsskatterettens afgørelse

Af dagældende ligningslovens § 8 Y (lov 2012-06-18 nr. 590), som trådte i kraft den 1. juli 2012, fremgår følgende:

”Stk. 1 Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst er fradrag for udgifter vedrørende køb af varer og ydelser for personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, selskaber m.v., som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1 eller § 2, og fonde, der er skattepligtige efter fondsbeskatningslovens § 1, betinget af, at betaling sker via et pengeinstitut eller betalingsinstitut, som sikrer identifikation af betalingsmodtager og betaler, medmindre betalingen samlet udgør mindre end 10.000 kr. inklusive moms. (...)

(...)

Stk. 3. Hvis en virksomhed ikke har mulighed for at betale via et pengeinstitut eller betalingsinstitut som anført i stk. 1, kan virksomheden opnå sit fradrag ved på told- og skatteforvaltningens hjemmeside at indberette oplysninger om det foretagne køb, herunder fakturaoplysninger, der entydigt identificerer leverandøren, og betalingen heraf. Denne indberetning skal foretages senest 14 dage efter betalingen, dog senest 1 måned efter fakturaens modtagelse.

(...).”

Det fremgår af lovforslaget (LFF 2012-04-25 nr. 170) til ligningslovens § 8 Y, punkt 3.4.2.2, at:

“Ved forslaget afskæres virksomheder fra at foretage fradrag efter skattereglerne, når køb af en leverance overstiger 10.000 kr., der ikke er betalt digitalt...

Forslaget betyder, at en virksomhed, der betaler leverandøren med kontanter, nægtes fradrag efter skattereglerne, når beløbet overstiger 10.000 kr. inkl. moms.

...”

Selskabet har i henhold til fremlagte fakturaer afholdt udgifter på i alt 199.000 kr. ekskl. moms til et byggefirma vedrørende håndværksudgifter og materiale til indretning af lejede lokaler. Selskabet har i regnskabet for indkomståret 2018 fratrukket afskrivninger heraf med 20 % af 199.000 kr., svarende til 39.800 kr., jf. afskrivningslovens § 39. Selskabet har i henhold til fremlagt faktura afholdt udgift til køb af vodka på i alt 12.500 kr. inkl. moms. Selskabet har skattemæssigt fratrukket udgifter til repræsentation heraf på 25 % 12.500 kr., svarende til 3.125 kr., jf. ligningslovens § 8.

Alle fakturaerne overstiger 10.000 kr. inkl. moms. Selskabet har ikke fremlagt dokumentation for, at betalingerne er overført via pengeinstitut eller betalingsinstitut. Det fremgår endvidere af de fremlagte fakturaer, Skattestyrelsens afgørelse og oplysninger fra selskabets hovedaktionær, at fakturaerne er betalt kontant. Det lægges herefter til grund, at betalingen er sket kontant. Selskabet har ikke indberettet de kontante betalinger til Skattestyrelsens hjemmeside.

Landsskatteretten finder, at selskabet ikke kan opnå et skattemæssigt fradrag for de afholdte udgifter, jf. ligningslovens § 8 Y. Der er lagt vægt på, at fakturaerne overstiger 10.000 kr., at betalingen er sket kontant, og at der ikke er sket indberetning til Skattestyrelsen af de kontante betalinger. Det forhold, at selskabet har dokumenteret udgifterne i form af fakturaer, ændrer ikke herpå. Dette skyldes, at selskabet også skal opfylde betingelserne i ligningslovens § 8 Y, stk. 1. Der henvises til Landsskatterettens afgørelse, offentliggjort ved SKM2018.278.LSR, hvor en virksomhed havde dokumenteret udgiften i form af bilag, men ikke fik et skattemæssigt fradrag herfor, idet betingelserne i ligningslovens § 8 Y, ikke var opfyldt.

Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes derfor.