Kendelse af 05-05-2021 - indlagt i TaxCons database den 27-05-2021

Faktiske oplysninger

Klageren har den 7. august 2020 anmodet Skattestyrelsen om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2011-2014. Anmodningen er enslydende med et brev, som klagerens revisor indsendte 14. maj 2020.

Af anmodningen fremgår, at den drejer sig om, at efterbetalt løn på 143.000 kr. fra [virksomhed1], som er beskattet i 2014, hvor det er udbetalt, søges tilbagefordelt til beskatning i 2011-2014. Derudover anmodes om rejsefradrag i indkomstårene 2011, 2012 og 2013 og endelig anmodes om fradrag for renteudgifter for indkomstårene 2013 og 2014.

Det fremgår af sagen, at klageren samtidig har haft en skattesag vedrørende indkomstårene 2015 og 2016, hvor Skattestyrelsen har godkendt diverse fradrag. Det fremgår af Skattestyrelsens udtalelse til sagen, at indkomstårene 2015 og 2016 verserede som en sag i Skattestyrelsen på det tidspunkt, hvor klageren anmodede om fradrag for 2011-2014.

Det fremgår af klagerens årsopgørelser for 2011-2013, at klageren selv har haft selvangivet fradrag for rejseudgifter. For indkomståret 2011 har det daværende SKAT ændret det selvangivne fradrag uden, at klageren har påklaget afgørelsen.

Af klagerens årsopgørelser for 2011-2014 fremgår, at klageren har fået fradrag for renteudgifter med 0 kr. i 2011, 825 kr. i 2012, 18.735 kr. i 2013 og 14.771 kr. i 2014. Det er renteudgifter som långivere har indberettet til SKAT eller som klageren selv har selvangivet.

Af klagerens R75 (skatteoplysninger indberettet til SKAT af arbejdsgivere, banker m.v.) for indkomståret 2014 fremgår, at klageren i 2014 havde en A-indkomst på 749.429 kr. Klageren har i 2014 haft flere arbejdsgivere herunder [virksomhed1], hvorfra er oppebåret A-indkomst på 347.133 kr. og Jubilæums-/fratrædelsesgodtgørelse på 57.000 kr. Det fremgår i øvrigt, at klageren har indberettet diverse kommentarer til SKAT (daværende) herunder vedrørende renteudgifter.

Klageren har i forbindelse med klagen medsendt bilag benævnt bilag 1-21 vedrørende rejsefradrag, erstatningen, renteudgifter, livsforløb m.v. Derudover har klageren sendt bilag 22, brev af 14.maj 2020 om anmodning om ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 2011-2014. Endelig er sendt bilag 23-24.

Af Skattestyrelsens sagsnotat fremgår:

”Der ønskes ekstraordinær genoptagelse af årene 2011 – 2016.

[ø1] har tidligere behandlet 2015 og 2016, og sendt afgørelse for disse år d. 19.2.2020 (sagsid. [...])

24.3.2020 modtager [ø1] en genoptagelsesanmodning (sagsid. [...]) for indkomståret 2015 og 2016. Der sendes materialeindkaldelse vedr. dette den 13.5.2020.

I genoptagelsesanmodning modtaget 10.8.2020 ønskes ud over indkomstårene 2015 og 2016 også 2011 – 2014 genoptaget.

Det er aftalt med [person1], at Borgere 5 behandler indkomstårene 2011 – 2014.”

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har givet afslag på genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2011-2014.

Som begrundelse af Skattestyrelsen anført:

”Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26 stk. 2, at hvis en skatteyder ønsker at få genoptaget sin skatteansættelse, så skal der senest den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb fremlægges oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændring.

Vi modtog din genoptagelsesanmodning den 10. august 2020, hvorfor fristen for genoptagelse af indkomstårene 2011- 2014 for alle årene er overskredet, idet fristen var den 1. maj i henholdsvis 2015, 2016, 2017 og 2018.

Hvis skatteansættelsen for 2011-2014 alligevel skal ændres, skal betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27 være opfyldt.

Tilbagefordeling af løn

Efter skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1, nr. 1, kan der gives tilladelse til ekstraordinær genopta- gelse, hvis der er indtrådt ændring i det privatretlige eller offentligretlige grundlag for ansættelsen.

Der indtrådte en ændring i det privatretlige grundlag for ansættelsen i 2014, da du som følge af forliget fik udbetalt yderligere 143.000 kr. i løn.

Der kan gives tilladelse til tilbagefordeling af skattepligtige indtægter fra det år, hvori indtægterne er retserhvervet, til de år, som de vedrører. En ansøgning om tilbagefordeling, skal være modtaget senest den 31. december i året efter, at du har modtaget indkomsten. Se Den juridiske vejledning, afsnit C.A.3.1.1.2.

Du har modtaget den yderligere løn i december 2014. Vi skulle derfor have haft din ansøgning om tilbagefordeling senest den 31. december 2015 for at kunne gennemføre en tilbagefordeling af den yderligere løn til de indkomstår, den kan henføres til.

Det kan ikke føre til et andet resultat, at du først er blevet bekendt med muligheden for at tilbagefordele indkomsten, da din revisor i maj 2020 gør dig opmærksom på denne mulighed. Du mener, at du har reageret inden for 6 måneder efter du er blevet bekendt med forholdet.

I forhold til betingelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 om reaktionsfristen på 6 måneder, begynder den at løbe fra det tidspunkt, forliget om den yderligere løn blev indgået. Der er således i forhold til tilbagefordelingsreglerne allerede givet en længere reaktionsfrist, idet denne er forlænget til den 31. december i året efter udbetalingsåret.

Dette fremgår klart af Den juridiske Vejledning, afsnit C.A.3.1.1.2, vedr. tilbagefordeling efter an- søgning. Her står, at ved behandling af anmodninger om tilbagefordeling skal følgende retningslinjer følges:

Da du har modtaget beløbet i 2014, kan vi derfor ikke på nuværende tidspunkt give tilladelse til, at indkomst erhvervet i 2014 kan tilbagefordeles til beskatning i tidligere indkomstår.

Rejsedage og renteudgifter

Ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 2012 – 2014 vedrørende godkendelse af fradrag for rejsedage og yderligere renteudgifter afhænger af, om betingelsen i skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 8 er opfyldt.

Det fremgår af § 27, stk. 1, nr. 8, at Told- og Skatteforvaltningen kan give tilladelse til ændring af ansættelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 er ifølge forarbejderne tiltænkt et snævert anvendelsesområde. Særlige omstændigheder kan foreligge, hvis Skattestyrelsen har begået fejl eller har foretaget en åbenbart urimelig skønsmæssig ansættelse. Der er derimod ikke mulighed for ekstraordinær genoptagelse som følge af et glemt fradrag eller en selvangiven for høj indkomst.

I dit tilfælde er der tale om, at du mangler at få fradrag for rejsedage og yderligere renteudgifter. Det er at sammenligne med glemte fradrag, der efter fast administrativ praksis aldrig kan medføre en ekstraordinær genoptagelse, se hertil SKM2017.55.LSR og Juridisk Vejledning afsnit A.A.8.2.2.2.2.8 – Oversete eller glemte fradrag.

Skattestyrelsen har ikke lavet fejl i sagen, og der er heller ikke derfor grundlag for ekstraordinær genoptagelse, jævnfør skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8.

Derudover har du ikke søgt om genoptagelse inden for fristen i Skatteforvaltningslovens § 27 stk. 2, der er på 6 måneder fra du er blevet bekendt med det, der kan begrunde en genoptagelse. Efter Skattestyrelsens opfattelse er du blevet bekendt med forholdet, når du modtager din årsopgørelse for det enkelte indkomstår.

Skattestyrelsen kan derfor ikke ekstraordinært genoptage skatteansættelsen for 2011 – 2014 vedrørende de punkter, der ønskes genoptaget.”

Skattestyrelsen har til klagen udtalt:

”Vedrørende påstand om at Skattestyrelsen ekstraordinært har genoptaget skatteansættelsen for 2015 og 2016 kan oplyses, at sagsforløbet har været som følger:

I december 2019 opstartes på Skattestyrelsens foranledning sager for 2015 og 2016 bl.a. vedr. foretaget fradrag for rejseudgifter. Der sendes i januar 2020 forslag til afgørelse, hvor rejsefradrag for begge indkomstår slettes, da berettigelsen til fradragene ikke, efter anmodning herom, er dokumenterede. Forslaget efterfølges af en afgørelse dateret 19. februar 2020.

Den 21. februar 2020 modtages der redegørelse samt dokumentation for bl.a. rejseudgifter. Skattestyrelsen anser denne henvendelse for at være svar /indsigelse på det fremsendte ændringsforslag.

Der er herefter løbende kontakt med skatteyder, hvilket i august resulterer i at dennes repræsentant, sammen med genoptagelsesanmodning for 2011 – 2014, fremsender oplysninger for 2015 og 2016 med redegørelse for de rejsefradrag, skatteyder oprindeligt havde fratrukket for 2015 og 2016. Disse oplysninger bliver af Skattestyrelsen anset for at hænge sammen med skatteyders henvendelse til Skattestyrelsen den 21. februar 2020.

Sagerne for 2015 og 2016 er først endelig afsluttet med afgørelserne dateret henholdsvis 25. september 2020 og 9. oktober 2020. Afgørelserne fremgår af klagens bilag 14 og 15.

Vedrørende punktet om, at [person2] er beskattet af en kompensation på 57.000 kr.: Punktet har ikke tidligere været en del af genoptagelsesanmodningen, og er således ikke behandlet af Skattestyrelsen.

Det fremgår af årsopgørelsen for 2014 sammenholdt med R75-oplysninger for samme år, at beløbet på 57.000 kr. ikke er beskattet. [person2] er på årsopgørelsen for 2014 godskrevet den tilbageholdte A-skat og AM-bidrag, som fremgår af lønseddel, markeret som bilag 8 i den fremsendte klage.

Om punktet angående at [person2] – som gengivet i [person2]s egen skrivelse – i de respektive år har forsøgt indberette sine fradrag, men at Disse fradrag blev imidlertid rettet af Skattestyrelsen (daværende SKAT), da fradragene– ifølge SKAT – var uberettigede, kan oplyses følgende:

Indkomståret 2011: Daværende SKAT har ved afgørelse dateret 16. november 2012 nedsat fradrag for rejseudgifter til et beløb på 2.161 kr. Afgørelsen er ikke påklaget.

Indkomståret 2012: Skatteyder har den 8. marts 2013 via TastSelv indberettet et fradrag for rejseudgifter på 1.137 kr. Beløbet fremgår af årsopgørelsen for 2012.

Indkomståret 2013: Skatteyder har den 9. marts 2014 via TastSelv indberettet et fradrag for rejseudgifter på 1.820 kr. Beløbet fremgår af årsopgørelsen for 2013.

Der ses ikke at have været yderligere forsøg på at indberette fradrag for rejseudgifter for de nævnte indkomstår.”

Til repræsentantens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse har Skattestyrelsen bemærket:

”Klagers repræsentant anmodede ved mail af den 16. november 2020 om aktindsigt i SKTSTs sags-id [...]- [...]'s j.nr. [...].

Den 20. november 2020 sendte Skattestyrelsen aktindsigt i alle sagsakter i Skattestyrelsens sag med sagsid [...].

De breve, der refereres til i repræsentantens henvendelse til Skatteankestyrelsen den 19. januar 2021, nemlig skrivelser af henholdsvis den 21. februar 2020 og 24. marts 2020, er ikke en del af Skattestyrelsens sag med sagsid [...].

Klagers repræsentant henviser i sin henvendelse til Skatteankestyrelsen den 19. januar 2021 til, at der allerede den 14. maj 2020 er fremsendt en genoptagelsesanmodning for indkomstårene 2011 – 2014. Det brev, der henvises til (repræsentantens bilag 22), ses at være modtaget i Skattestyrelsen den 14. maj 2020. Denne henvendelse er identisk med efterfølgende genoptagelsesanmodning for 2011 – 2014 modtaget i august 2020, som har dannet grundlag for Skattestyrelsens sag med sagsid [...].

Det er efter Skattestyrelsens vurdering uden betydning for sagens afgørelse, om der tages udgangspunkt i ansøgning om genoptagelse modtaget i maj eller i august, da de år, der anmodes om genoptagelse for (2011-2014) også i maj 2020 er forældede.

Behandling af genoptagelsesanmodning for indkomstårene 2015 og 2016, har ikke været en del af nærværende sag, der er klaget over.

Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at skatteansættelserne for indkomstårene 2011-2014 skal genoptages.

Til støtte for påstanden har repræsentanten anført:

”Nærmere om [person2]s uddannelse og ansættelsesforhold

Til brug for denne sag har [person2] udarbejdet en skrivelse, hvori [person2] har redegjort for sin livshistorie, jf. Bilag 2.

I skrivelsen har [person2] om sin uddannelse og ansættelsesforhold anført følgende:

” Praktikforløb/ansættelse hos [virksomhed2]:

I august 2011 kom jeg i forbindelse med pædagoguddannelsen i praktik på [virksomhed2] institutionen [virksomhed1]. Dette som et led i min revalideringssag og uddannelsesplan. Da jeg efter praktikkentilbydes job på [virksomhed1] frasiger jeg mig revalidering i den sidste del af uddannelsen og arbejder fuldtids ved siden af studiet. På [virksomhed1] var pædagogikken således at man minimum arbejdede 7 døgn i træk og derefter havde fri 7 døgn. Dette gjorde sig dog ikke gældende, hvis man f.eks. havde været med på en skitur eller andre ture, så risikerende man at miste sine fridøgn og gå direkte til 7-døgnsvagt.

Efter min opsigelse- grundet psykisk dårligt arbejdsmiljø og en tilstand med stress fik jeg efter lang tids kamp en godtgørelse på kr. 200.000.

På baggrund af det bindende svar fra Skat i lignende sag – skal jeg mene alle 200.000 skal være skattefri. EU-direktivet henviser til at arbejdstiden ikke må overstige 48 timer inklusive overarbejde. Direktivet har til formål at sikre arbejdstagers sikkerhed og sundhed, hvis denne krænkes i henhold til loven, kan tilkendes en godtgørelse. SKATS bindende svar er, at godtgørelsen må anses som erstatning for en retsstridig krænkelse af lønmodtagerens ret til ikke blive udsat for en helbredsmæssig arbejdsrisiko. En sådan godtgørelse vil være skattefri efter lovens paragraf 5 a.

I det bindende svar fra SKAT af 23.03.11 var der tale om 1,5 måneders løn, da manden over en 26 ugers periode havde oversteget 48 timer inklusive overarbejde.

Jeg er først blevet bekendt timeopgørelsen fra Socialpædagogerne af 31.10.14 i maj 2020 derfor mener jeg berettiget til genoptagelse af 11, 12, 13 og 14 (men kun ift. godtgørelsen). Med det bindende svar – og man må sige jeg har været udsat for ekstrem sundhedsfare. Jeg har i min praktikperiode arbejdet mine normtimer på 600 som studerende – plus 1236 timers overarbejde på 6 mdr. 48 timers reglen brudt 5 gange og 11 timers reglen endnu flere gange. Til sagens belysning havde fået tilkendt revalidering grundet blodprop i hjernen med dertil indlæggelse i respirator i 5 døgn mede efterfølgende genoptræning. Jeg har derfor en øget sårbarhed overfor stress og psykisk dårligt arbejdsmiljø.

Subsidiært er der blevet trukket fuld skat af de 57000 skattefrigodtgørelse. Så hvis ikke hele godtgørelsen gøres skattefri så i hvert fald de 21.000, der fejlagtigt er trukket i skat.

Jeg var under min praktikforløb presset af, at jeg dels var glad for praktikken, da det var svært at blive godkendt til en praktikplads grundet plettet straffeattest. [virksomhed2] tog imod mig, hvilket jeg var taknemmelig, men jeg skulle fortie overfor pædagoguddannelsen omkring det faktisk præsterede antal timer.

Sagen blev oprettet, da forstanderen ikke ville udbetale mig mine udlæg efter regning – som jeg selv måtte lægge ud på alle mine rejsedøgn i det rullende klasseværelse (mobilhome), på en af skibende som et andet midlertidigt arbejdssted, eller på ture/ferie med de unge. Han har endda udtalt at alle diæter blev skattefrit udbetalt af ham. Ja logi på de fleste rejser, men når der skulle afregnes, undveg han.

Jeg har forsøgt indberette mine rejsedøgn ganske fornuftigt fra 2011 – men blev irettesat af SKAT, og nærmest kriminaliseret som forsøg på at fifle med fradragene og blev uberettiget frata- get rejsefradragene i 2011 og fik en restskat i stedet. Jeg kunne desværre ikke dengang fortælle åbent hvilke arbejdsforhold [virksomhed2] tilbyder, så rettede ind efter forstanderen. Så da jeg blev kontaktet af SKAT, turde jeg ikke fortælle, hvad der foregik. I 2014 var jeg nedslidt og havde fået nok af ledelsesstrukturen i [virksomhed2] og sagde min stilling op og ved hjælp fra SL fik vi lavet den sag, som medførte en godtgørelse.

Jeg glad for timerne nu er dokumenteret og derfor mener jeg at opfylde betingelserne for at ændre min årsopgørelse for 2011 og januar/februar 2012, da alle overarbejdstimerne blev brugt i rejseøjemed – dermed ændring af rejsefradraget og befordringen, da jeg måtte benytte egen bil på 6 dage ud af 10 dage – hvor jeg kørte rundt på Fyn og Jylland og promoverede [virksomhed1] rundt på forskellige kommuner. Jeg fik skolelederen på stedet til skrive mine faktiske ture og timer ned, da hun godt kunne se, det ikke var helt ok. Dog troede hun kun det var til internt brug. Jeg medsender skrivelsen som dokumentation.”

I forlængelse af ovenstående fremlægges det i skrivelsen omtalte bindende svar og skolelederens skrivelse om [person2]s faktiske ture og timer, jf. Bilag 3 og Bilag 4.

Videre fremlægges omtalte dokumentation for [person2]s timeopgørelser fra [virksomhed3] samt det indgåede forlig med [virksomhed1], jf. Bilag 5 og Bilag 6.

Endelig fremlægges [person2]s lønsedler fra december 2014, hvoraf udbetalingen af det indgåede forlig fremgår, jf. Bilag 7 og Bilag 8.

2 Indkomstårene 2011-2014

2.1 Omfordeling af manglende lønudbetaling

Som det fremgår af [person2]s skrivelse af den 28. november 2020, har [person2] fået udbetalt et forlig på kr. 200.000, hvoraf kr. 143.000 relaterer sig til manglende lønudbetaling, og de resterende kr. 57.000 til en kompensation for [virksomhed1]’ brud på 48 timers-reglen.

Til belysning af omfordelingen af den manglende udbetalte lønudbetaling fremlægges genoptagelsesanmodningen af den 7. august 2020 fra [virksomhed4] I/S, jf. Bilag 9.

Af genoptagelsesanmodningen fremgår herom følgende:

”I forbindelse med ovennævnte sag er der modtaget kr.

143.000 i manglende lønudbetaling for perioden august 2011 til februar 2012 samt 19. august 2013 til 3. februar 2014. Alt i alt 1722 timer. Der er indeholdt AM-bidrag kr. 11.440 og A-skat kr. 49.993. Der anmodes om at den modtagne indkomst fordeles tilbage i tiden til hvor indkomsten tilhører. Grundet af at [virksomhed2] som drev opholdsstedet i dag er lukket kan vi ikke få mere specifik fordeling af den efterudbetalte løn, hvorfor vi har anlagt et skøn ud fra at timerne er jævnt fordelt over månederne.”

Fordelingen vedrører følgende perioder:

2.1.1 Indkomståret 2011

A-indkomst ((1236/7*5)/1722)*143.000 = kr. 73.315

AM-bidrag ((1236/7*5)/1722)*11.440 = kr. 5.865

A-skat ((1236/7*5)/1722)*49.993 = kr. 25.631

2.1.2 Indkomståret 2012

A-indkomst ((1236/7*2)/1722)*143.000 = kr. 29.326

AM-bidrag ((1236/7*2)/1722)* 11.440 = kr. 2.346

A-skat ((1236/7*2)/1722)*49.993 = kr. 10.252

A-indkomst ((486/6*5)/1722)* 143.000 = kr. 33.632

AM-bidrag ((486/6*5)/1722)* 11.440 = kr. 2.691

A-skat ((486/6*5)/1722)*49.993 = kr. 11.758

A-indkomst ((486/6*1)/1722)*143.000 = kr. 6.727

AM-bidrag ((486/6*1)/1722)*11.440 = kr. 538

A-skat ((486/6*1)/1722)*49.993 = kr. 2.352

2.2 [person2]s fradrag

Som anført har [person2] under sin praktikperiode og ansættelse hos [virksomhed1] haft en del overarbejde.

Om overarbejdet fremgår der af [person2] egen skrivelse, jf. Bilag 2 – som understøttes af skrivelsen fra [virksomhed3], jf. Bilag 4 – følgende:

”Jeg har i min praktikperiode arbejdet mine normtimer på 600 som studerende – plus 1236 timers overarbejde på 6 mdr. 48 timers reglen brudt 5 gange og 11 timers reglen endnu flere gange.”

Af genoptagelsesanmodningen af den 7. august 2020, jf. Bilag 9, fremgår videre herom følgende:

”Vi henviser til forlig ovenstående hvoraf der kan ses at vores kunde har haft RIGTIGT mange timer. Det i forhold til et normalt arbejdsår på 1924 timer vil 1236 overarbejdstimer gøre at der har været arbejdet i døgndrift.”

[person2]s overarbejde skyldtes blandt andet at [virksomhed1] – som en del af [virksomhed2]-skolerne – udnyttede [person2]s arbejdskraft. Derudover skyldtes [person2]s overarbejde også, at [person2] som led i ansættelsen hos [virksomhed1] havde flere rejsedage.

[person2] har om sine rejsedage i sin egen skrivelse, jf. Bilag 2, anført følgende:

”Sagen blev oprettet, da forstanderen ikke ville udbetale mig mine udlæg efter regning – som jeg selv måtte lægge ud på alle mine rejsedøgn i det rullende klasseværelse (mobilhome), på en af skibende som et andet midlertidigt arbejdssted, eller på ture/ferie med de unge. Han har endda udtalt at alle diæter blev skattefrit udbetalt af ham. Ja logi på de fleste rejser, men når der skulle afregnes, undveg han.”

2.2.1 Indkomståret 2011

I indkomståret 2011 har [person2] under sin ansættelse hos [virksomhed1] haft 72 rejsedage.

Af genoptagelsesanmodningen af den 7. august 2020, jf. Bilag 9, fremgår der nærmere om de 72 rejsedage i indkomståret 2011 følgende:

”Der anmodes om fradrag for 72 udedage, hvilket beregnes som 72*455 = 32.760 jf. LL § 9A. Rejseaktiviteten er sket i forbindelse med ansættelsen på [virksomhed1] ([virksomhed2]).”

[person2] er således som følge af ansættelsen hos [virksomhed1] berettiget til et rejsefradrag i indkomståret 2011 på (72 dage x 455 kr./dag) = kr. 32.720.

2.2.2 Indkomståret 2012

I indkomståret 2012 har [person2] videre under sin ansættelse hos [virksomhed1] haft 69 rejsedage.

Af genoptagelsesanmodningen af den 7. august 2020, jf. Bilag 9, fremgår der nærmere om de 69 rejsedage i indkomståret 2012 følgende:

”Der anmodes om fradrag for 69 udedage, hvilket beregnes som 69*455 = 31.395 jf. LL § 9A. Rejseaktiviteten er sket i forbindelse med ansættelsen på [virksomhed1] ([virksomhed2]). Der er tale om arbejder i forbindelse med det rullende klasseværelse eller på skibsprojekt "en til en" med en ung, også et midlertidigt arbejdssted. Disse forløb startede kl 9 den ene dagog sluttede kl 10 dagen efter, i alt 55 døgn. Endvidere så var vores kunde del af opholdsstedet "[adresse1]" og han var på koloni i 2012 14 døgn her. Dette giver alt i alt 69 udedøgn.”

[person2] er således som følge af ansættelsen hos [virksomhed1] berettiget til et rejsefradrag i indkomståret 2012 på (69 dage x 455 kr./dag) = kr. 31.395.

2.2.3 Indkomståret 2013

I indkomståret 2013 har [person2] under sin ansættelse hos [virksomhed1] haft 45 rejsedage.

Af genoptagelsesanmodningen af den 7. august 2020, jf. Bilag 9, fremgår der nærmere om de 45 rejsedage i indkomståret 2013 følgende:

”Der anmodes om fradrag for 45 udedage, hvilket beregnes som 45*455 = 20.475 jf. LL § 9A. Rejseaktiviteten er sket i forbindelse med ansættelsen på [virksomhed1].”

[person2] er således som følge af ansættelsen hos [virksomhed1] berettiget til et rejsefradrag i indkomståret 2013 på (45 dage x 455 kr./dag) = kr. 20.475.

Derudover har [person2] i indkomståret 2013 betalt renteudgifter. Dette som følge af flere gældsforhold til flere forskellige kreditorer.

Til belysning af [person2]s renteudgifter henvises der tillige til genoptagelsesanmodningen af den 7. august 2020, jf. Bilag 9.

Det fremgår heraf, at [person2] i indkomståret 2013 har haft følgende renteudgifter:

(.......)

I alt 64.358,29 kr.

Som dokumentation for ovennævnte renteudgifter fremlægges Bilag 10.

2.2.4 Indkomståret 2014

I indkomståret 2014 har [person2] tillige betalt renteudgifter.

Det fremgår af genoptagelsesanmodningen af den 7. august 2020, jf. Bilag 9, at [person2] i indkomståret 2014 har haft følgende renteudgifter:

(........)

I alt kr. 82.683,01 kr.

Som dokumentation for ovennævnte renteudgifter fremlægges Bilag 11.

3 Særlige omstændigheder

3.1 [person2]s psykiske helbred

[person2] har som følge af sin fortid været udsat for flere ting, som har påvirket hans psykiske helbred.

[person2] har i sin egen skrivelse, jf. Bilag 2, beskrevet sit helbred således:

”Helbred

Jeg har som sagt haft en spiseforstyrrelse, men anser det ikke længere som et problem.

Derudover har jeg som følge af mit misbrug af euforiserende stoffer, fået Hepatitis C – leverbetændelse og har haft meget høje levertal. Leveren har yderligere været påvirket af, at jeg i flere år havde misbrug af steroider. Jeg var tilknyttet infektions-klinikken på [Sygehus1] og senere [sygehus2], hvor jeg var i medicinsk behandling for leverbetændelsen.

I februar 2009 fik jeg det tiltagende dårligt i forbindelse med afsoning på [fængsel]. Dette var både fysisk og psykisk. Jeg opsøgte fængslets læge og psykiater, men blev blot medicineret med benzodiazepiner og isoleret. Den 26.03.09 blev jeg indlagt, efter at være blevet fundet livløs på min celle. Morgenvagten havde noteret, at jeg opførte mig underlig, men handlede ikke på dette og jeg blev fundet omkring middag. Man ved derfor ikke hvor længe, jeg har været uden ilt til hjernen.

Herefter blev jeg overført til sygehuset i [by1], hvor jeg blev lagt i respirator. Min adoptivforældre blev ringet op med meddelelse om, at jeg formentligt ikke ville overleve den næste time. Min adoptivmor og min kæreste kom til sygehuset, og man fandt senere ud af, at jeg havde en kemisk lungebetændelse, som følge af opkast i lungerne. Jeg lå i respirator i 5 døgn på intensiv afdeling og da jeg vågnede op, skulle jeg lære alt på ny. Jeg kunne ikke gå, spise eller formulere mig, men med intensiv træning og støtte fra mine nærmeste kom jeg mig! Jeg blev herefter overført til [sygehus3] og blev udskrevet/løsladt på grund af kritisk sygdom den 07.04.09. Det var en svær tid! Jeg havde mange infektioner og massive hukommelsesproblemer og motoriske vanskeligheder. Jeg blev efterfølgende henvist til neuropsykolog i [by2] og efterfølgende i [by3] og det viste sig, at jeg i forbindelse med episoden på fængslet, havde haft en blodprop i hjernen – med varige skader til følge.

I dag forsøger jeg at leve med følgerne/generne.

Jeg har med støtte fra mine nærmeste gennemført HF enkelt- fag og efterfølgende en pædagoguddannelse. Dette var en krævende tid, idet jeg har senfølger af min blodprop. Jeg bliver hurtigt træt og har meget svært ved at formulere mig. Skal ofte lede efter ord.

Rent motorisk er jeg ”blevet klodset”. Taber ofte ting og kan f.eks. ikke længere spille fodbold, idet hjernen og benene ikke koordiner ordentligt.

Dette medførte at jeg under uddannelse og senere i mine ansættelser måtte bruge alt energi på skolearbejde, praktik og jeg og jeg har således ikke haft overskud til at deltage i praktiske gøremål i vores hjem.

Jeg har ofte brug for ro – at være alene. Dette både som følge af mit sygdomsforløb og de mange års frihedsberøvelse.

Om min psykiske tilstand er jeg selvfølgelig præget af den opvækst jeg har haft, men også de mange år med frihedsberøvelse, samt mit alvorlige sygdomsforløb. Jeg har tidligere haftperioder med massive depressive tendenser og været medicineret herfor i perioder med god effekt.”

I forlængelse af ovenstående fremlægges udskrift fra [person2]s neurologiske undersøgelser som Bilag 12.

3.2 Undertrykkelsen hos [virksomhed2]-regimet

[person2] har videre under sin tid hos [virksomhed1] – som en del af [virksomhed2]-skolerne – været undertrykt.

Dette fordi [person2] ikke har kunnet fortælle om de omstændigheder, som fandt sted på blandt andet [virksomhed1].

[person2] har også i sin egen skrivelse, jf. Bilag 2, beskrevet denne undertrykkelse således:

”Jeg var under min praktikforløb presset af, at jeg dels var glad for praktikken, da det var svært at blive godkendt til en praktikplads grundet plettet straffeattest. [virksomhed2] tog imod mig, hvilket jeg var taknemmelig, men jeg skulle fortie overfor pædagoguddannelsen omkring det faktisk præsterede antal timer.

Sagen blev oprettet, da forstanderen ikke ville udbetale mig mine udlæg efter regning – som jeg selv måtte lægge ud på alle mine rejsedøgn i det rullende klasseværelse (mobilhome), på en af skibende som et andet midlertidigt arbejdssted, eller på ture/ferie med de unge. Han har endda udtalt at alle diæter blev skattefrit udbetalt af ham. Ja logi på de fleste rejser, men når der skulle afregnes, undveg han.

Jeg har forsøgt indberette mine rejsedøgn ganske fornuftigt fra 2011 – men blev irettesat af SKAT, og nærmest kriminaliseret som forsøg på at fifle med fradragene og blev uberettiget frata- get rejsefradragene i 2011 og fik en restskat i stedet. Jeg kunne desværre ikke dengang fortælle åbent hvilke arbejdsforhold [virksomhed2] tilbyder, så rettede ind efter forstanderen. Så da jeg blev kontaktet af SKAT, turde jeg ikke fortælle, hvad der foregik. I 2014 var jeg nedslidt og havde fået nok af ledelsesstrukturen i [virksomhed2] og sagde min stilling op og ved hjælp fra SL fik vi lavet den sag, som medførte en godtgørelse.

Jeg glad for timerne nu er dokumenteret og derfor mener jeg at opfylde betingelserne for at ændre min årsopgørelse for 2011 og januar/februar 2012, da alle overarbejdstimerne blev brugt irejseøjemed – dermed ændring af rejsefradraget og befordringen, da jeg måtte benytte egen bil på 6 dage ud af 10 dage – hvor jeg kørte rundt på Fyn og Jylland og promoverede [virksomhed1] rundt på forskellige kommuner. Jeg fik skolelederen på stedet til skrive mine faktiske ture og timer ned, da hun godt kunne se, det ikke var helt ok.”

3.3 Øvrige forhold

Det skal bemærkes, at denne sag helt overordnet omhandler spørgsmålet om, hvorvidt er grundlag for en ekstraordinær genoptagelse af [person2]s skatteansættelser for indkomstårene 2011-2014. Dette på baggrund af genoptagelsesanmodningen af den 7. august 2020, jf. Bilag 9.

Det skal imidlertid bemærkes, at genoptagelsesanmodningen af den 7. august 2020 tillige omfatter indkomstårene 2015 og 2016, jf. Bilag 9, side 4-6.

I den forbindelse skal der henvises til Skattestyrelsens sagsnotat (sagsid [...]), hvor der ud fra den 19. september 2020 fremgår følgende:

”Der ønskes ekstraordinær genoptagelse af årene 2011 – 2016.

[...]

I genoptagelsesanmodning modtaget 10.8.2020 ønskes ud over indkomstårene 2015 og 2016 også 2011 – 2014 genoptaget.

Det er aftalt med [person1], at Borgere 5 behandler indkomstårene 2011 – 2014.

Borgere 1 vil så behandle indkomstårene 2015 – 2016, da disse år naturligt hænger sammen med en tidligere sag for disse år.”

Skattestyrelsens sagsnotat fremlægges som Bilag 13.

Det skal i relation til denne sag fremhæves, at Skattestyrelsens afdeling benævnt ”Borgere 1”, som – ifølge Skattestyrelsen – har behandlet [person2] skatteansættelser for indkomstårene 2015 og 2016, har fundet, at der er grundlag for en ekstraordinær genoptagelse af [person2]s skatteansættelser for indkomstårene 2015 og 2016, hvortil der henvises til Skattestyrelsens afgørelse af den 25. september 2020 (sagsid [...]) samt Skattestyrelsens afgørelse af den 9. oktober 2020 (sagsid (indsæt nummer)), jf. Bilag 14 og Bilag 15.

Det kan helt overordnet af Skattestyrelsens afgørelser af henholdsvis den 25. september 2020 og den 9. oktober 2020 udledes, at Skattestyrelsen har genoptaget [person2]s skatteansættelser for indkomstårene 2015 og 2016, herunder blandt andet godkendt henholdsvis rejseudgifter og betalte renteudgifter, med henvisning til genoptagelsesanmodningen af den 7. august 2020.

Det kan oplyses, at Skattestyrelsens afgørelser af henholdsvis den 25. september 2020 og den 9. oktober 2020 ikke er påklaget til Skatteankestyrelsen.

... ...

Til brug for sagens oplysning fremlægges udskrift fra [person2]s R75 for indkomstårene 2011-2014, jf. Bilag 16 til Bilag 19.

Derudover fremlægges [person2]s e-mail af den 8. oktober 2020 til Skattestyrelsen som Bilag 20.

ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at der foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse [person2] skatteansættelser for indkomstårene 2011-2014 i hen- hold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, idet skatteansættelserne er behæftet med flere fejl, således at de er åbenbart forkerte, og det må anses for urimeligt at opretholde disse.

Derudover gøres det gældende, at betingelser for genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er opfyldte.

Dertil kommer, at Skattestyrelsen har ændret [person2]s skatteansættelser for indkomstårene 2015 og 2016.

DET JURIDISKE GRUNDLAG

1 Ekstraordinær genoptagelse

1.1 Lovgrundlaget

Det følger helt overordnet af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, at såfremt en skattepligtig ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, skal denne senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændring.

Der stilles ikke yderligere betingelser for genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Anmodes der ikke om såkaldt ordinær genoptagelse inden for de ovennævnte frister, da er der mulighed for at få ekstraordinær genoptagelse i henhold til bestemmelserne i skatteforvaltningslovens § 27.

Således følger det helt overordnet af bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, at uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 kan ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige, hvis en af de i bestemmelsens stk. 1, nr. 1-8 anførte forudsætninger er opfyldte.

I skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7 er herefter opregnet en række objektive kriterier, som kan begrunde bevilling af ekstraordinær genoptagelse af en skatteansættelse efter udløbet af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Videre følger det af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, at der tillige kan bevilges ekstraordinær genoptagelse i tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder.

Den pågældende bestemmelse er en såkaldt opsamlingsbestemmelse, der finder anvendelse i de tilfælde, hvor de objektive kriterier, der hjemler en ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7, ikke er opfyldte.

Den nugældende bestemmelse i skatteforvaltningslovens § 27 er en direkte videreførelse af den tidligere gældende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 35.

Af lovforarbejderne til den oprindelige bestemmelse i skattestyrelseslovens § 35 fremgår følgende, jf. lovforslag nr. 175 af den 12. marts 2003 om ændring af skattestyrelsesloven og andre love:

”Under forslaget til § 35, stk. 1, nr. 8, foreslås det, at skatteministeren bemyndiges til at tillade en skatteansættelse ændret efter anmodning fra den skattepligtige, såfremt forholdene i særlig grad taler herfor.

Forslaget indebærer, at ændring af ansættelsen kan tillades efter en konkret bedømmelse af forholdene. Bestemmelsens anvendelsesområde er således tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive betingelser i bestemmelsens øvrige punkter, jf. forslaget til § 35, stk. 1, nr. 1-7, og hvor det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen.

Genoptagelse vil endvidere kunne ske efter bestemmelsen i de tilfælde, der er omfattet af den gældende § 35, stk. 1, nr. 9, i skattestyrelsesloven, hvorefter en ansættelse kan foretages eller ændres i det omfang, der er begået ansvarspådragende fejl af skattemyndighederne. Den foreslåede bestemmelse vil dog yderligere finde anvendelse, hvor der er begået fejl af den skatteansættende myndighed, uden at fejlen kan anses for ansvarspådragende, når fejlen har medført en materiel urigtig ansættelse, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen.

Bestemmelsen vil eksempelvis finde anvendelse i tilfælde, hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige.

[...]

Endvidere vil bestemmelsen kunne finde anvendelse, såfremt myndighederne har foretaget en åbenbar urimelig skønsmæssig ansættelse, eller hvis det må lægges til grund, at den lokale skattemyndighed fejlagtigt har afgivet genoptagelsestilsagn til den skattepligtige ud over den ordinære ansættelsesfrist, og den skattepligtige som følge heraf ikke rettidigt har klaget eller anmodet om genoptagelse af ansættelsen.

Bestemmelsen giver derimod ikke grundlag for genoptagelse i tilfælde, hvor den skattepligtige har glemt et fradrag, eller hvor myndighederne har fortolket lovgivningen forkert, medmindre myndighederne i den forbindelse har handlet ansvarspådragende.

Ved vurderingen af, om der foreligger særlige omstændigheder, der kan give anledning til en ekstraordinær skatteansættelse, kan det tillægges vægt, om skatteansættelsen har væsentlig betydning for den skattepligtige. Er der således tale om en indkomstændring på mere end 5.000 kr., vil dette tale for genoptagelse af ansættelsen. Vedrører det forhold, der begrunder ansættelsens foretagelse, flere indkomstår, skal der foretages en samlet vurdering, således at en indkomstændring for samtlige indkomstår på i alt 5.000 kr. eller mere ligeledes vil tale for, at anmodningen om genoptagelse imødekommes.”

Som det med al tydelighed fremgår af lovforarbejderne til den oprindelige bestemmelse i skattestyrelsesloven § 35, stk. 1, nr. 8, så var der tale om en opsamlingsbestemmelse med et bredt anvendelsesområde. Dette gør sig ligeledes gældende for den nugældende bestemmelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Videre følger det af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, at en ansættelse kun kan foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af skattemyndighederne eller genoptagelsesanmodningen fremsættes af den skattepligtige senest seks måneder efter, at såvel skattemyndigheder som den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26.

Af lovforarbejderne til den oprindelige bestemmelse i skattestyrelseslovens § 35 fremgår, jf. lovforslag nr. 175 af den 12. marts 2003 om ændring af skattestyrelsesloven og andre love, følgende:

”Det foreslås, jf. forslaget til § 35, stk. 2, at det direkte i loven angives, at anmodningen eller varslingen af den ekstraordinære ansættelse skal ske inden 6 måneder. Det foreslås endvidere, at skatteministeren efter anmodning fra den skattepligtige bemyndiges til i særlige tilfælde at dispensere fra fristen.

Der kan således efter en konkret vurdering af de foreliggende omstændigheder, herunder sagens karakter og den skattepligtiges personlige forhold, gives dispensation, således at en anmodning om genoptagelse behandles, uanset at denne er indgivet mere end 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder den ekstraordinære ansættelse.”

Som det fremgår af lovforarbejderne til den oprindelige bestemmelse i skattestyrelsesloven § 35, stk. 2, er det udgangspunktet, at en anmodning om ekstraordinær genoptagelse skal fremsættes af den skattepligtige senest seks måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder genoptagelsen.

Om den skattepligtige er inden eller udenfor fristen på seks måneder beror naturligvis på en konkret bedømmelse fra sag til sag.

Af væsentlig betydning følger det imidlertid af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, sidste pkt., at skattemyndighederne kan behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af fristen på seks måneder efter 1. pkt., såfremt der foreligger særlige omstændigheder.

En overskridelse af seks-måneders fristen er således netop ikke til hinder for en ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, når der foreligger særlige omstændigheder.

1.2 Praksis

Praksis støtter tillige, at skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 anses som en opsamlingsbestemmelse med et bredt anvendelsesområde.

For det første skal der i den forbindelse henvises til Københavns Byrets dom af den 14. november 2013 offentliggjort som SKM2013.846.BR .

Sagen vedrørte helt overordnet spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren i sagen var berettiget til ekstraordinær genoptagelse af sit momstilsvar for perioden 2006- 2007 i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4, der i relation til spørgsmålet om særlige omstændigheder er fuldstændig identisk med bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Skattemyndighederne havde i den konkrete sag udøvet skøn over sagsøgers momstilsvar. Dette fuldstændigt tilsvarende denne sag, hvor skattemyndighederne har foretaget et skøn over [person3]S skatteansættelser for indkomstårene 2012-2015.

I sagen forelå der – ifølge sagsøger – særlige omstændigheder, da sagsøgers virksomhed blev afviklet over perioden ultimo 2006 til primo 2008, hvorfor det skønsmæssigt ansatte momstilsvar for perioden 2006-2007 – ifølge sagsøger – derfor var urealistisk højt, idet skattemyndighederne ikke ved skønnet havde taget afsæt i, at virksomheden var under afvikling.

Skattemyndighederne burde ved den skønsmæssige ansættelse af momstilsvaret for den pågældende periode – ifølge sagsøger – have taget højde for, at virksomheden var under afvikling med deraf følgende lavere momstilsvar, end da virksomheden var i normal drift.

Af rettens begrundelse og afgørelse fremgår følgende:

Af rettens begrundelse og afgørelse fremgår følgende:

”Det lægges til grund, at S modtog kontanthjælp i februar 2007. Skatteministeriet har ikke taget afstand fra det af S anførte om, at registersamkøring mellem SKAT og sociale myndigheder forhindrer udbetaling af kontanthjælp til erhvervsaktive personer.

Af de to fogedbøger vedrørende udlægsforretninger den 30. oktober 2008 fremgår det, at langt hovedparten af momsrestancerne - som retten antager for størstedelens vedkommendevedrører de af SKAT skønnede momstilsvar - påhviler virksomheden med cvr-nummer [...1]. Som ovenfor anført blev det omkring den 30. august 2006 oplyst over for SKAT, at aktiviteten i denne virksomhed var indstillet.

Under disse omstændigheder må SKATs skøn over momstilsvaret anses for udøvet på et forkert grundlag. Efter størrelsen af de skønnede momstilsvar sammenholdt med oplysningerne om, at driften var indstillet, findes det endvidere sandsynliggjort, at skønnet har ført til et åbenbart urimeligt resultat.

Retten tillægger det endvidere vægt, at virksomhederne var personligt drevne virksomheder, sådan at S hæfter personligt for momsgælden. Momsgælden, som er på et stort 6-cifret kronebeløb, må anses for meget betydelig set i forhold til S’ økonomiske forhold i øvrigt, sådan som disse foreligger oplyst.

Herefter finder retten efter en samlet vurdering, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, at det vil være urimeligt at fastholde det skønnede tilsvar, således at SKAT burde have givet tilladelse til ekstraordinær ændring af afgiftstilsvaret i medfør af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4.” (vores understregning)

Som det fremgår af dommen, skal der foretages en samlet vurdering, og i den konkrete sag lagde Københavns Byret vægt på, at det var sandsynliggjort, at skønnet havde ført til et åbenbart urimeligt resultat for sagsøgeren, og at ansættelsen var af økonomisk betydning for sagsøgeren. Dette set i forhold til sagsøgers personlige økonomiske forhold i øvrigt.

For det andet skal der henvises til Landsskatterettens afgørelse af den 20. januar 2015 offentliggjort i SKM2015.647.LSR .

I den pågældende sag pålagde Landsskatteretten helt overordnet skattemyndighederne at genoptage skatteyderens skatteansættelser for indkomstårene 2006, 2007 og 2008, hvilket skattemyndighederne og skatteankenævnet ellers havde nægtet.

Sagen omhandlede en skatteyder, der med assistance fra sin revisor den 12. september 2012, fremsendte en anmodning om genoptagelse af sine skatteansættelser for indkomstårene 2006-2010. Dette med henblik på at få godkendt et fradrag relaterende til en indbetaling på skatteyderens ratepension.

Efterfølgende godkendte skattemyndighederne fradrag på kr. 60.000 i indkomstårene 2009 og 2010. For indkomstårene 2006-2008 blev der ikke godkendt fradrag, idet anmodningen var modtaget efter udløbet af fristen for ordinær genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 26.

Sagen omhandlede herefter spørgsmålet om, hvorvidt der forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde en ekstraordinær genoptagelse i henhold til skatte- forvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Landsskatteretten fandt, at der forelå særlige omstændigheder. Landsskatteretten udtalte herom følgende:

”To retsmedlemmer, herunder retsformanden, lægger til grund, at klageren har henvendt sig til SKAT, som forklaret på retsmødet.

Klageren har dermed ikke forholdt sig passiv ved modtagelsen af årsopgørelsen for 2006 – 2008, i modsætning til eksempelvis SKM2014.332.VLR og SKM2013.739.ØLR, men har henvendt sig til SKAT med en indsigelse til ansættelsen af den skattepligtige indkomst, som imidlertid ikke har været tilstrækkelig konkretiseret. Dette findes at være begrundet i klagerens sygdomsforløb og konsekvensen heraf med hukommelses- og læsevanskeligheder m.v. som følge af arbejdsulykken. Klageren anses ligeledes som følge af ulykken og sygdomsforløbet at have været ude af stand til at indgive korrekt selvangivelse.

Henset til, at klageren på dette tidspunkt kunne have bedt om genoptagelse, ligesom SKAT kunne have vejledt klageren herom, samt at fejlen i ansættelsen af den skattepligtige indkomst forholdsvist nemt, i hvert faldt ved klagerens henvendelse til SKAT i 2006, kunne være konstateret ved et opslag på selvangivelsen for 2005, finder disse medlemmer ud fra en konkret vurdering, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelser efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, er til stede. Der er herved også lagt vægt på, at der er tale om betydelige beløb, der må anses at have væsentlig betydning for klageren, ligesom det som følge af klagerens sygdomsforløb og bivirkningerne af ulykken og kontakten med myndighederne anses for urimeligt at fastholde ansættelserne. Af samme årsag bortses der fra fri- sten i skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2, 1. pkt., jf. stk. 2, sidste punktum.

Der foreligger således sådanne særlige omstændigheder, der fører til, at det må anses for urimeligt at opretholde ansættelserne for de pågældende indkomstår. Uagtet at det underliggende materielle forhold vedrører fradrag for indbetaling på en ratepension, kan situationen efter disse retsmedlemmers opfattelse ikke blot karakteriseres som glemte fradrag.”

(vores understregning)

Det skal til Landsskatterettens begrundelse bemærkes, at Landsskatteretten – udover at der foreslå særlige omstændigheder – tillige fandt, at de selvsamme særlige omstændigheder førte til, at der kunne bortses fra fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, sidste pkt.

For det tredje skal der videre henvises til Landsskatterettens afgørelse af den 14. juli 2015 offentliggjort i SKM2015.723.LSR .

I den pågældende sag indgav skatteyderen ikke selvangivelse for indkomståret 2008. Dette var blandt andet som følge af, at skatteyderens tidligere revisor var død, og derfor ikke havde fået færdiggjort skatteyderens regnskab for 2008.

Som følge af den manglende selvangivelse og det manglende regnskab havde skattemyndighederne foretaget en skønsmæssig ansættelse af skatteyderens overskud af virksomhed.

Skattemyndighederne skønnede skatteyders overskud af virksomhed til kr. 500.000. Den ordinære frist for genoptagelse af skatteyderens skatteansættelse udløb den 1. maj 2012.

Den 29. december 2012 modtog skattemyndighederne imidlertid en anmodning om ekstraordinær genoptagelse af skatteyders skatteansættelse for indkomståret 2008.

Vedlagt genoptagelsesanmodningen var et regnskab, hvoraf det fremgik, at skatteyders overskud fra det pågældende indkomstår udgjorde kr. 360.708.

Skatteyderen gjorde herefter gældende, at hans overskud af virksomhed skulle ansættes til kr. 355.088 mod de kr. 500.000, som skattemyndighederne havde skønnet. Landsskatteretten pålagde skattemyndighederne at genoptage skatteansættelsen.

Landsskatteretten anførte som begrundelse herfor følgende:

”Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 svarer indholdsmæssigt til den tidligere gældende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 8.

Ifølge bemærkningerne til den tidligere gældende bestemmelse finder den anvendelse i tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder, der fører til, at det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen udenfor de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive grunde i bestemmelsen.

Af bemærkningerne fremgår, at bestemmelsen kan finde anvendelse i tilfælde, hvor der er begået fejl af den skatteansættende myndighed, uden at fejlen kan anses for ansvarspådragende, når fejlen har medført en materielt urigtig ansættelse og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen.

Da Landsskatteretten lægger til grund, at den manglende regnskabsaflæggelse skyldes sygdom hos klager, og da det nu foreliggende regnskab viser, at den skønsmæssige forhøjelse når frem til et alt for højt overskud af virksomheden, finder Landsskatteretten det urimeligt at opretholde ansættelsen.

Landsskatteretten pålægger derfor SKAT at genoptage ansættelsen for 2008.” (vores understregning)

Det fremgår af Landsskatterettens begrundelse, at Landsskatteretten lagde afgørende vægt på, at det ville være urimeligt at opretholde ansættelsen, hvorfor der således – ifølge Landsskatteretten – forelå særlige omstændigheder.

For det fjerde skal der henvises til Landsskatterettens afgørelse af den 20. marts 2019 (LSR’s j.nr. 17-0550434). Sagen angik ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

I sagen havde skattemyndighederne forhøjet skatteyders indkomst med kr. 218.418. Skattemyndighedernes forslag til forhøjelse af indkomsten blev imidlertid ikke sendt til skatteyderen, da skattemyndighederne ikke havde adresseoplysningerne på skatteyderen. Skattemyndighedernes forslag til afgørelse blev derfor lagt til grund uden, at forslaget var kommet skatteyderen til kundskab.

Landsskatteretten fandt at der var grundlag for genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Landsskatteretten anførte således følgende:

”Landsskatteretten finder, at der i det konkrete tilfælde er grundlag for genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 af indkomståret 2007.

[...]

Landsskatteretten har endvidere lagt vægt på det oplyse om klagers sygdom og manglende faste bopæl, således at han ikke kan antages at have undersøgt skattemappen. Det forhold, at SKAT fremsender en agterskrivelse til klager som denne ikke får på grund af den manglende faste bopæl kan ikke føre til et andet resultat.” (vores understregning)

For det femte skal der henvises til Landsskatterettens afgørelse af den 13. juni 2019 (LSR’s j.nr. 16-0585804). Sagen omhandlede helt overordnet spørgsmålet om, hvorvidt der i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 var grund lag for en ekstraordinær genoptagelse af klageres skatteansættelser.

Skatteyderen ville have genoptaget sine skatteansættelser for indkomstårene 2009 og 2011, således at han kunne indberette sin negative indkomst. Dette havde skattemyndighederne nægtet, da betingelserne for ekstraordinær genoptagelse – ifølge skattemyndighederne – ikke var opfyldte.

Landsskatterettens flertal på tre retsmedlemmer fandt, at der var grundlag for genoptagelse og udtalte i deres afgørelse følgende:

”Disse retsmedlemmer finder ud fra en samlet, konkret vurdering, at der i nærværende tilfælde foreligger sådanne ganske særlige omstændigheder, at der er grundlag for at genoptage klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2009 og 2011 ekstraordinær i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8

[...]

Der henses endvidere til størrelsen af den samlede negative indkomst for indkomstårene 2009 og 2011 på i alt 3.143.479 kr., både absolut og relativt set i forhold til den samlede forhøjelse for de øvrige indkomstår på 6.237.927 kr.

[...]

Disse retsmedlemmer stemmer derfor for at ændre SKATs afgørelse således, at klagerens anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2009 og 2011 imødekommes.

[...]

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, og den påklagede afgørelse ændres derfor således, at klagerens anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2009

og 2011 imødekommes, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, og stk. 2, sidste pkt.

Det påhviler herefter Skattestyrelsen at træffe afgørelse i første instans om opgørelse af klagerens indkomst for så vidt angår de i sagen omhandlede ikke-selvangivne indkomster og fradrag.”

For det sjette skal der henvises til [skatteankenævn1]s afgørelse af den 14. december 2020, som fremlægges i anonymiseret udgave som Bilag 21.

Sagen omhandlede helt overordnet spørgsmålet om, hvorvidt der i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 var grundlag for en ekstraordinær genoptagelse af klageres skatteansættelse for indkomståret 2013.

[skatteankenævn2] havde den 13. oktober 2016 truffet afgørelse vedrørende klagerens skatteansættelse for indkomståret 2013, hvor klagerens skattepligtige indkomst var forhøjet med kr. 150.000, da SKAT med udgangspunkt i de indberettede beløb havde beregnet, at klageren havde et negativt privatforbrug på 640.209 kr. Skatteankenævnet forhøjede i afgørelsen klagerens skattepligtige indkomst med yderligere 536.000 kr., således at forhøjelsen i alt udgjorde kr. 686.000.

[skatteankenævn1] fandt på baggrund af det i sagen forelagte, at der var grundlag for en ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 og stk. 2.

Af skatteankenævnets begrundelse fremgår følgende:

”Klageren har i forbindelse med anmodningen om genoptagelse af nævnets afgørelse fremsendt overførselskvittering fra [finans1] med ekspeditionsdato den 22. maj 2013, hvoraf det fremgår, at klageren har overført 100.000 EUR svarende til 744.200 kr. fra Frankrig til sin danske bankkonto. Klageren har forklaret, at pengene stammer fra salg af lejlighed i Frankrig. Ligeledes har han forklaret og fremlagt dokumentation for, at han i 2002 arvede væsentlige midler efter sin far.

Ifølge klageren er disse midler anvendt til køb af lejligheden, som klageren solgte i forbindelse med, at han flyttede tilbage til Danmark. Klageren har således nu underbygget den tidligere forklaring med objektiv konstaterbar dokumentation. Det er på baggrund heraf nævnets vurdering, at afgørelsen ville have fået et andet udfald, såfremt dette havde været fremlagt under sagen

[...] Fristen for at anmode om ordinær genoptagelse af indkomståret 2013 udløb den 1. maj 2017. De nye oplysninger er således fremlagt efter udløbet af fristen for ordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, kan der uanset fristerne i § 26 ske genoptagelse, såfremt der foreligger særlige omstændigheder.

Sådanne særlige omstændigheder fastslås ud fra en konkret vurdering. Bestemmelsen finder bl.a. anvendelse, hvor en forkert opgørelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige, eller hvor skattemyndigheden har foretaget en materielt forkert skatteansættelse, som det må anses for urimeligt at opretholde.

Henset til at klageren nu har fremlagt oplysninger, som forklarer og dokumenterer forøgelsen af formuen, og som sandsynliggør, at klageren i indkomståret 2013 har haft midler til rådighed til et rimeligt privatforbrug, finder nævnet, at der foreligger særlige omstændigheder efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, da ansættelsen må anses for at være materielt forkert, og da der er tale om en forhøjelse af væsentlig økonomisk betydning.

Selv om fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 ikke er opfyldt, finder nævnet, at der foreligger ganske særlige omstændigheder, hvorfor der gives klageren adgang til genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 3.

Nævnet nedsætter indkomsten med 686.000 kr.” (vores understregning)

Sammenfattende kan det på baggrund af ovenstående lovgrundlag og praksis lægges til grund, at der er adgang til ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, når ét af følgende forhold gør sig gældende: 1) skattemyndighederne har begået fejl ved den oprindelige ansættelse, 2) ansættelsen er åbenbart forkert, eller 3) det i øvrigt må anses for urimeligt at opretholde denne.

Den konkrete sag

Til støtte for, at [person2] er berettiget til en ekstraordinær genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, skal der henvises til en række konkrete forhold i sagen med betydning herfor.

For det første skal det med betydning for sagen fremhæves, at Skattestyrelsen har genoptaget [person2]s skatteansættelser for indkomstårene 2015 og 2016 ekstraordinært, jf. Bilag 14 og Bilag 15.

Dette helt overordnet med henvisning til den indsendte genoptagelsesanmodning af den 7. august 2020, jf. Bilag 9.

Som anført er Skattestyrelsens afgørelser af henholdsvis den 25. september 2020 og den 9. oktober 2020 ikke påklaget til Skatteankestyrelsen.

Skattestyrelsens afgørelser af den henholdsvis den 25. september 2020 og den 9. oktober 2020 kan således tages til indtægt for, at Skattestyrelsen har fundet, at der i [person2]s tilfælde foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse.

For det andet at [person2] er blevet beskattet af en kompensation på kr. 57.000, som [person2] modtag af [virksomhed1] som følge af opholdsstedets overtrædelse af 48 timers-reglen i henhold til EU-direktivet.

Som det fremgår af [person2]s egen skrivelse og SKATs bindende svar af den 23. marts 2011 er sådan en kompensation skattefri, jf. Bilag 2 og Bilag 3.

[person2] har imidlertid svaret A-skat og AM-bidrag af beløbet, jf. Bilag 8.

For det tredje at [person2] – som gengivet i [person2]s egen skrivelse – i de respektive år har forsøgt indberette sine fradrag.

Disse fradrag blev imidlertid rettet af Skattestyrelsen (daværende SKAT), da fradragene – ifølge SKAT – var uberettigede, hvorfor [person2] i de i sagen omhandlede indkomstår opbyggede en restskat til SKAT.

Som det fremgår af [person2] egen skrivelse, jf. Bilag 2, var [person2] ikke i stand til at fortælle om de arbejdsforhold, som [virksomhed1] – som en del af [virksomhed2]-skolerne – tilbød [person2].

Dette helt overordnet af frygt for sit job og uddannelse.

For det fjerde at [person2] efter sin opsigelse hos [virksomhed1] hus fik udbetalt et forligstilbud på i alt kr. 200.000, hvoraf kr. 143.000 relaterede sig til manglende lønudbetaling, jf. Bilag 5 til Bilag 7.

[person2] er imidlertid først blevet bekendt med timeopgørelsen fra Socialpædagogerne i maj 2020.

For det femte at skatteansættelserne for indkomstårene 2011-2014 er af stor økonomisk betydning for [person2]. Dette særligt med henvisning til [person2]s personlige økonomiske forhold i øvrigt, jf. eksempelvis SKM2013.846.BR .

Det vil således være åbenbart urimeligt at opretholde skatteansættelserne, jf. eksempelvis tillige SKM2015.723.LSR .

Som det fremgår under sagsfremstillingen, er [person2] i indkomstårene 2011-2014 berettiget til større fradrag relaterende til rejsedage og renteudgifter på henholdsvis kr. 84.630 og kr. 147.041,30. Disse fradrag har stor økonomisk betydning set i forhold til [person2]s økonomiske forhold i øvrigt.

Hertil kommer, at Skattestyrelsen som anført har anerkendt, at [person2] i indkomstårene 2015 og 2016 netop er berettiget til fradrag relaterende til blandt andet rejseudgifter og renteudgifter.

Skattestyrelsen afgørelser for indkomstårene 2015 og 2016 kan således tages til indtægt for, at der i [person2]s tilfælde foreligger særlige omstændigheder der kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse.

Hertil kommer, at indkomstårene 2015 og 2016 tillige vedrører betydelige beløb, som har væsentlig betydning for [person2], hvorfor det således også kan lægges til grund, at Skattestyrelsen har lagt vægt på dette, jf. eksempelvis Landsskatterettens afgørelse af den 20. januar 2015 (LSR’s j.nr. 13-0186177).

I den forbindelse må Skattestyrelsen videre i afgørelserne vedrørende indkomstårene 2015 og 2016 – i overensstemmelse med henholdsvis Landsskatterettens afgørelse af den 20. januar 2015 (LSR’s j.nr. 13-0186177) og [skatteankenævn1]s afgørelse af den 14. december 2020, jf. Bilag 21 – have lagt til grund, at der ses bort fra fristen i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., jf. stk. 2, sidste punkt.

... ...

Sammenfattende gøres det på baggrund af ovenstående helt overordnet gældende, at der foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse af [person2]s skatteansættelser for indkomstårene 2011- 2014, idet skatteansættelserne er behæftet med flere fejl, således at de er åbenbart forkerte, og det må anses for urimeligt at opretholde disse.

Dette har Skattestyrelsen således også allerede anerkendt for så vidt angår indkomstårene 2015 og 2016, jf. Bilag 14 og Bilag 15.”

Klagerens repræsentant har til Skattestyrelsens udtalelse sendt følgende bemærkninger:

”(........)

Advokatfirmaet anmodede ved e-mail af den 16. november 2020 om aktindsigt i sagen.

Denne aktindsigt modtog Advokatfirmaet ved e-mail af den 20. november 2020.

Ved en nærmere gennemgang af sagens akter har Advokatfirmaet konstateret, at de af Skattestyrelsen omtalte skrivelser af henholdsvis den 21. februar 2020 og 24. marts 2020 ikke er omfattet af aktindsigtsmaterialet.

Det fremgår af Skattestyrelsens sagsnotat, jf. Bilag 13, at der den 24. marts 2020 blev modtaget en genoptagelsesanmodning (sagsid. [...]) for indkomstårene 2015 og 2016.

Det fremgår videre af Skattestyrelsens sagsnotat, jf. Bilag 13, at der den 13. maj 2020 blev fremsendt en materialeindkaldelse til [person2].

Efterfølgende fremgår det af Skattestyrelsens sagsnotat, at Skattestyrelsen den 10. august 2020 modtog en genoptagelsesanmodning for indkomstårene 2011- 2014.

I den forbindelse skal det fremhæves, at der allerede den 14. maj 2020 - dvs. en dag efter materialeindkaldelsen - blev fremsendt en genoptagelsesanmodning for [person2]s skatteansættelser for indkomstårene 2011-2014, jf. hvortil der henvises til skrivelse af den 14. maj 2020, jf. Bilag 22.

Endelig kan det i relation til det af Skattestyrelsen anførte side 2, 3. afsnit i udtalelsen af den 6. januar 2021 oplyses, at [person2] - som tillige anført i hans egen skrivelse af den 28. november 2020 - først er blevet bekendt med timeopgørelsen fra [virksomhed3] i maj 2020, jf. Bilag 5.

Det er således først i maj 2020 været muligt for [person2] at dokumentere de rejsefradrag, som [person2] havde indberettet i indkomstårene 2011-2014, men som Skattestyrelsen ændrede.”

Klagerens repræsentant har sendt følgende supplerende indlæg efter telefonmøde:

”I forlængelse af det modtagne referat fra afholdt telefonmøde den 17. marts 2021 med Skatteankestyrelsens sagsbehandler skal vi hermed på vegne af ovennævnte klient fremkomme med følgende bemærkninger:

I relation til det anførte side 2, 4. afsnit i Skatteankestyrelsens mødereferat fremlægges omtalte e-mail af den 15. marts 2021 fra [finans2] som Bilag 23.

Videre fremlægges en skrivelse af den 2. maj 2020 fra forstander [person4], jf. Bilag 24.

Det er blandt andet skrivelsen af den 2. maj 2020, der ligger til grund for genoptagelsesanmodningerne af henholdsvis den 14. maj 2020 og den 7. august 2020, jf. Bilag 22 og Bilag 9.

Det skal i relation til skrivelsen af den 2. maj 2020 - og tillige i forlængelse af det anførte side 2, 3. sidste afsnit i Skatteankestyrelsens mødereferat - bemærkes, at Skattestyrelsen på baggrund heraf har genoptaget [person2]s skatteansættelser for indkomstårene 2015 og 2016, jf. Bilag 14 og Bilag 15.

Som anført side 24, 5. afsnit i klagen af den 21. december 2020 til Skatteankestyrelsen kan Skattestyrelsens genoptagelse af indkomstårene 2015 og 2016 tages til indtægt for, at der i [person2]s tilfælde foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse.

Dette fordi Skattestyrelsen har vurderet, at Skattestyrelsen i første omgang har begået fejl.

Skattestyrelsen har således vurderet, at der foreligger dokumentation for fradrag, idet der ellers ikke har været grundlag for at ændre skatteansættelserne, jf. Bilag 14 og Bilag 15.”

Klagerens repræsentant har sendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse:

”Idet der henvises til anførte i klagen af den 21. december 2020 og tidligere supplerende indlæg til Skatteankestyrelsen fastholdes det, at der foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse af [person2]s skatteansættelser for indkomstårene 2011-2014, idet skatteansættelserne er behæftet med flere fejl, således de er åbenbart forkerte, og det må anses for urimeligt at opretholde disse.

I relation til det af Skatteankestyrelsen anførte side 23, 8. afsnit i forslaget til afgørelse af den 25. marts 2021 skal det fremhæves, at Skattestyrelsen den 14. maj 2020 modtog en anmodning om genoptagelse af [person2]s skatteansættelser for indkomstårene 2011-2016, jf. Bilag 22.

Det fremgår direkte af genoptagelsesanmodningen af den 14. maj 2020, at der anmodes om ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 2011-2014 samt 2015, jf. Bilag 22, side 1 og 4.

Derudover fremgår det af genoptagelsesanmodningen, at der anmodes om genoptagelse af indkomståret 2016, jf. Bilag 22, side 5.

Det er således ikke korrekt, når Skatteankestyrelsen har anført, at genoptagelsesanmodningen af den 14. maj 2020 alene omfatter indkomstårene 2011-2014.

Genoptagelsesanmodningen af den 14. maj 2020 blev genfremsendt den 7. august 2020, jf. Bilag 9.

Årsagen til denne genfremsendelse var, at [person2]s revisor havde lavet mindre tilføjelser til den tidligere fremsendte anmodning af den 14. maj 2020, hvortil der henvises til henvendelseskvittering fra skattemappen, jf. Bilag 25.

I relation til det af Skatteankestyrelsen anførte side 23, 3. sidste afsnit m.fl. i forslaget til afgørelse af den 25. marts 2021 er det korrekt, at der alene i sagen kan ske genoptagelse, hvis der er foreligger særlige omstændigheder, samt at [person2] sandsynliggør, at en genoptagelse vil resultere i en indholdsmæssig ændring.

Skatteankestyrelsen har imidlertid side 25, 2. afsnit i forslaget til afgørelse af den 25. marts 2021 anført følgende:

"Landsskatteretten finder det desuden ikke godtgjort, at Skattestyrelsen har handlet således, at det i sig selv begrunder en genoptagelse. Skattestyrelsen kan herefter ikke anses at have begået myndighedsfejl i forbindelse med udarbejdelsen af årsopgørelsen. Det forhold, at Skattestyrelsen har behandlet skatteansættelserne for 2015 og 2016 giver ikke klageren ret til genoptagelse af indkomstårene 2011-2014, hvorved bemærkes, at de faktuelle forhold, som sagen vedrører, eksisterede før Skattestyrelsen behandlede indkomstårene 2015 og 2016. Hvorvidt behandlingen af skatteansættelsen 2015 anses for ekstraordinær eller ej ændrer ikke herved. For en ordens skyld bemærkes, at Skattestyrelsen har oplyst, at de har behandlet skatteansættelsen for 2015 fordi de har anset klagerens henvendelse som en henvendelse i forlængelse af forslag til afgørelse."

I relation til det af Skatteankestyrelsen anførte fremlægges henholdsvis Skattestyrelsens skrivelse af den 4. september 2020 og e-mail af den 7. september 2020, jf. Bilag 26 og Bilag 27.

Som det fremgår af Skattestyrelsens skrivelse af den 4. september 2020, vil [person2]s"sag blive behandlet i en anden afdeling vedr. ekstraordinært genoptagelse", jf. Bilag 26.

Tilsvarende har Skattestyrelsen oplyst [person2]s revisor, at sagen vil blive behandlet i afdelingen for genoptagelser, jf. Bilag 27.

I den forbindelse fremlægges Skattestyrelsens sagsnotat i sagen med sagsid. [...], jf. Bilag 28.

Det fremgår af sagsnotatet, at der den 4. september 2020 er noteret følgende:

"Kollega [person1] har gennemgået sagen. Sagen skal henlægges i Borger 1. Afdeling for ekstraordinært genoptagelse vil gennemgå sagen for behandling ([person1] har været i dialog med afdelingen)

Jeg har talt med [person2] dd. og orienteret ham om, at hans sag ikke vil blive behandlet her i Borger 1, samt at vi har modtaget materiale fra hans Revisor. Jeg har oplyst at han snarest muligt vil blive kontaktet af den.

Jeg sender ham et brev med orientering og henlægger sagen."

Som det fremgår af ovenstående, har Skattestyrelsen som følge af genoptagelsesanmodningerne af den 14. maj 2020 og den 7. august 2020, jf. Bilag 22 og Bilag 9, genoptaget [person2]s skatteansættelse for indkomstårene 2015 og 2016.

Dette som følge af det forhold, at Skattestyrelsens afdeling for ekstraordinær genoptagelse af behandlet anmodningen.

Det er således ikke korrekt, når Skatteankestyrelsen har lagt til grund, at Skattestyrelsen har oplyst, at [person2]s skatteansættelse for indkomståret 2015 ikke er behandlet som en anmodning om ekstraordinær genoptagelse.

Derfor er det heller ikke korrekt, når Skatteankestyrelsen har lagt til grund, at Skattestyrelsens behandling af indkomståret 2015 ikke kan føre til ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 2011-2014.

Dette særligt med henvisning til, at Skattestyrelsen utvivlsomt har opfattet genoptagelsesanmodningerne af henholdsvis den 14. maj 2020 og den 7. august 2020 som en samlet anmodning om ekstraordinær genoptagelse, hvortil der henvises til Skattestyrelsens sagsnotat i sagen med sagsid. [...], jf. Bilag 13.

Der fremgår direkte af sagsnotatet, at der den 16. september 2020 er noteret, at

"der ønskes ekstraordinær genoptage/ses af årene 2011 - 2016".

Hertil kommer videre, at der tillige for så vidt angår indkomstårene 2011-2014 er fremlagt tilsvarende nye faktiske og retlige oplysninger, der kan danne grundlag for en ændring, som tilfældet er for indkomståret 2015, hvortil der henvises til det i klagen af den 21. december 2020 anførte sammenholdt med Bilag 22 og Bilag 9.

I den forbindelse skal det fremhæves, at Skattestyrelsen har genoptaget [person2]s skatteansættelser for indkomstårene 2015 og 2016 på baggrund af genoptagelsesanmodningerne af den 14. maj 2020 og den 7. august 2020, jf. Bilag 22 og Bilag 9.

Denne genoptagelse kan tages til indtægt for, at der i [person2]s tilfælde foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse af ovennævnte indkomstår.

Dette fordi Skattestyrelsen har vurderet, at Skattestyrelsen i første omgang har begået fejl.

Skattestyrelsen har således vurderet, at der foreligger nye oplysninger, der kan bortse fra fristreglerne, idet der ellers ikke havde været grundlag for at ændre skatteansættelserne for indkomstårene 2015 og 2016, jf. Bilag 14 og Bilag 15.

På baggrund af ovenstående fastholdes det således, at der helt overordnet foreligger særlige omstændigheder, der tillige kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse af [person2]s skatteansættelser for indkomstårene 2011-2014, idet skatteansættelser er behæftet med flere fejl, således at de er åbenbart forkerte, og det må anses for urimeligt at opretholde disse.

Dette helt i overensstemmelse med indkomstårene 2015 og 2016, idet Skattestyrelsen allerede har anerkendt særlige omstændigheder for så vidt angår disse indkomstår, jf. Bilag 14 og Bilag 15.

Det forhold, at genoptagelsesanmodningen af henholdsvis den 14. maj 2020 og den 7. august 2020 er blevet opdelt hos Skattestyrelsen kan således ikke føre til et andet resultat, da Skattestyrelsen er en enhedsforvaltning.”

Landsskatterettens afgørelse

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om den er positiv eller negativ. Skattestyrelsen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomstårets udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af dagældende skattekontrollovs §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

En skattepligtig kan anmode om at få genoptaget sin skatteansættelse, hvis den skattepligtige kan fremlægge nye oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændring. Anmodningen skal ske senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Anmodningen om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2011-2014 er modtaget af Skattestyrelsen i maj 2020, dvs. efter udløbet af fristen for ordinær genoptagelse.

Uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, om ordinær genoptagelse, kan Skattestyrelsen imødekomme anmodningen om ændring, hvis en af betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8, er til stede.

Klageren opfylder ikke betingelserne for genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7.

Genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2011-2014 kan herefter alene ske, hvis der er særlige omstændigheder, der begrunder, at anmodningen ikke er fremsat før. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Af forarbejderne og praksis fremgår forhold, der kan indgå i bedømmelsen af, om der foreligger særlige omstændigheder.

Som udgangspunkt skal det sandsynliggøres, at genoptagelsen vil resultere i en indholdsmæssig ændring. Der skal således fremlægges nye faktiske eller retlige oplysninger, der kan danne grundlag for en ændring. Dette kan f.eks. udledes af Byretsdommen, SKM2015.433.BR.

Efter praksis kan der ikke, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr.8, ske genoptagelse som følge af oversete eller glemte fradrag. Dette kan f.eks. udledes af Byretsdommen, SKM2008.902.BR og Vestre Landsretsdom, SKM2014.332.VLD. I Højesterets dom i SKM2017.224, blev der givet afslag på genoptagelse selvom ansættelsen var åbenbart forkert. Det skyldes imidlertid ikke en fejl fra skattemyndighedens side, hvorfor det ikke var en særlig omstændighed og i øvrigt havde skatteyderen ikke reageret rettidigt.

Det centrale anvendelsesområde for skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 8, er myndighedsfejl, dvs. hvor Skattestyrelsen har begået en fejl, der medfører, at der er foretaget en materiel urigtig ansættelse, som det efter en konkret vurdering må anses for urimeligt at opretholde. Ifølge forarbejderne omfatter dette både ansvarspådragende og ikke-ansvarspådragende fejl fra Skattestyrelsens side.

Udgangspunktet for vurdering af om Skattestyrelsen har begået fejl foretages på baggrund af de oplysninger, der var tilgængelige på ansættelsestidspunktet.

Praksis i relation til ekstraordinær genoptagelse er restriktiv og genoptagelse indrømmes alene, hvis der foreligger særlige omstændigheder.

Klageren har ikke selvangivet det påståede rejsefradrag og de yderligere renteudgifter. Dog har klageren haft selvangivet et fradrag for rejseudgifter i indkomstårene 2011-2013. For 2011 har det daværende SKAT ændret det selvangivne rejsefradrag, uden at klageren har klaget herover. Klageren har i indkomstårene 2013 og 2014 fået fradrag for de renteudgifter, som har været indberettet til SKAT. Klageren har hvert år modtaget årsopgørelser uden, at det har resulteret i, at han har anmodet om genoptagelse indenfor den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Det forhold, at han først bliver opmærksom på, at han måtte have ret til yderligere rejsefradrag i forbindelse med behandlingen af skatteansættelserne for 2015 og 2016 ændrer ikke herved. Det forhold, at renteudgifter ikke har været indberettet af långiver, ændrer heller ikke herved. Der eksisterer en selvangivelsespligt og den gælder uanset om oplysningerne er indberettet til skatteforvaltningen eller ej.

For så vidt angår tilbagefordeling af erstatning m.v. følger det af praksis, jf. Den juridiske vejledning afsnit C.A.3.1.1.2, at ansøgning om tilbagefordeling skal være indgivet inden udgangen af det kalenderår, der følger efter det indkomstår, hvor udbetaling/endelig retserhvervelse har fundet sted. Da erstatningen m.v. er erhvervet i 2014, er ansøgning om tilbagefordeling således indgivet for sent. Det ænder ikke herved, at klageren ikke har været bekendt med regelsættet.

For så vidt angår erstatningen på 57.000 kr. fremgår af skatteoplysningerne for 2014 (R75), at arbejdsgiveren, [virksomhed1], har indberettet beløbet som fratrædelsesgodtgørelse. Det daværende SKAT har altså blot medregnet beløbet i overensstemmelse med arbejdsgiverens indberetning. Klageren har selv et ansvar for at rette selvangivelsen/årsopgørelsen, som han har modtaget for 2014.

Landsskatteretten finder, at der ikke foreligger sådanne særlige omstændigheder, der giver anledning til ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Der er i denne forbindelse lagt vægt på, at der er tale om glemte fradrag m.v. og klageren har i hele perioden været i arbejde og må således også have været i stand til at agere i forhold til sine skatteansættelser, som har fremgået af de tilsendte årsopgørelser. De arbejdsforhold m.v. som ligger til grund for fradragene og de lån som ligger til grund for renteudgifter eksisterede på tidspunktet for selvangivelse. Det forhold, at klageren ikke måtte have været bekendt med reglerne, ændrer ikke herved. Det er klagerens eget ansvar at selvangive korrekt og ukendskab til reglerne fritager ikke herfor. Der kan i den forbindelse henvises til Højesteretsdommen i SKM2017.224, hvor den manglende indberetning angående tilbagebetaling af kontanthjælp ikke skyldtes fejl begået af skattemyndighederne, ligesom skatteyderen, som det påhvilede at kontrollere rigtigheden af det fortrykte tal i årsopgørelsen for 2004, ikke reagerede på, at fradraget var indberettet med et åbenlyst forkert beløb, ligesom han allerede på dette tidspunkt og frem til 2012 var i besiddelse af de samme faktiske oplysninger, som gjorde ham i stand til at opdage fejlen.

Landsskatteretten finder det desuden ikke godtgjort, at Skattestyrelsen har handlet således, at det i sig selv begrunder en genoptagelse. Skattestyrelsen kan herefter ikke anses at have begået myndighedsfejl i forbindelse med udarbejdelsen af årsopgørelsen. Det forhold, at Skattestyrelsen har behandlet skatteansættelserne for 2015 og 2016 giver ikke klageren ret til genoptagelse af indkomstårene 2011-2014, hvorved bemærkes, at de faktuelle forhold, som sagen vedrører, eksisterede før Skattestyrelsen behandlede indkomstårene 2015 og 2016. Hvorvidt behandlingen af skatteansættelsen 2015 anses for ekstraordinær eller ej ændrer ikke herved. For en ordens skyld bemærkes, at Skattestyrelsen har oplyst, at de har behandlet skatteansættelsen for 2015 fordi de har anset klagerens henvendelse som en henvendelse i forlængelse af forslag til afgørelse.

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, fremgår, at en genoptagelsesanmodning skal fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. Told- og skatteforvaltningen kan behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af fristen, hvis særlige omstændigheder taler derfor.

Klagerens anmodning om genoptagelse er modtaget i maj 2020, hvilket er flere år efter udløbet af den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Som følge af, at genoptagelsesanmodningen ikke er fremsat senest 6 måneder efter, at klageren må have anset at have fået kundskab om forholdene, er der også derfor ikke grundlag for genoptagelse.

Der ses ikke at være særlige omstændigheder, der giver grundlag for at bortse fra fristreglerne. Klageren har i alle årene været i et ansættelsesforhold og har således ikke været ude af stand til at agere, hvorved bemærkes, at klageren først har reageret flere år efter, at han modtog erstatningen i 2014 og i øvrigt for alle år modtog årsopgørelse, hvor indkomster og fradrag, som SKAT (daværende) var bekendt med fremgik. Der kan herved henvises til Østre Landsretsdom i SKM2013.739, hvor psykiske problemer ikke var en særlig omstændighed og, at det ikke var godtgjort, at pågældende i hele perioden havde været forhindret i at anmode om genoptagelse af skatteansættelsen rettidigt.

Det bemærkes, at der alene er taget stilling til, hvorvidt der er grundlag for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2011-204 Der er således ikke taget stilling til sagens materielle indhold.