Kendelse af 04-01-2024 - indlagt i TaxCons database den 05-02-2024

Journalnr. 20-0106130

Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om omgørelse.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1] (herefter Selskabet), investerer i fast ejendom med henblik på langsigtet investering. Selskabet er ejet af [person1] og [person2] med henholdsvis 82,21 % og 17,79 %.

Selskabet købte i 2005 ejerlejligheden [adresse1], [by1], (herefter lejligheden) for 2.050.000 kr.

[person1] og [person2]s datter, [person3], købte lejligheden den 24. december 2016 for 1.950.000 kr. med overtagelsesdato den 15. januar 2017. Ifølge købsaftalen skulle købet berigtiges ved kontant betaling af 1.600.000 kr. senest på overtagelsesdagen og ved udstedelse af gældsbrev til sælger på 350.000 kr.

Selskabet har ultimo 2016 kun aktiveret et tilgodehavende på 1.900.000 kr. og har i årsrapporten og ved opgørelsen af selskabets skattepligtig indkomst kun medregnet en salgssum på 1.900.000 kr.

Selskabet modtog en kontant betaling på 1.600.000 kr. ved en bankoverførsel den 3. marts 2017. Selskabet har efterfølgende modtaget en bankoverførsel på 300.000 kr. den 22. juni 2017 fra [person1].

Repræsentanten har oplyst, at den aftalte overdragelsespris var 1.950.000 kr., og at der den 16. maj 2017 blev oprettet et rentefrit gældsbrev på 350.000 kr. på anfordringsvilkår mellem selskabets hovedanpartshavere og deres datter. Yderligere har repræsentanten oplyst, at det var en fejl, at hovedanpartshaverne kun overførte 300.000 kr. og ikke 350.000 kr. til selskabet.

Repræsentanten har desuden oplyst, at lejligheden i selskabets ejertid ikke har været udbudt til salg, at salget er sket uden anvendelse af ejendomsmægler, at der ikke i forbindelse med salget er indhentet eksterne vurderinger, og at afståelsessummen er fastlagt på grundlag af den seneste offentlige ejendomsværdi pr. 01.10.2015 på 1.900.000 kr.

Lejlighedens salgspris svarer til en kvadratmeterpris på 21.910 kr. Skattestyrelsen har anset lejlighedens reelle overdragelsespris for at være 4.000.000 kr. Skattestyrelsen har konstateret, at den gennemsnitlige kvadratmeterpris for sammenlignelige ejerlejligheder i området i 2016 var på mellem 40.000 kr. og 48.000 kr.

Selskabet har i 2015 og 2016 solgt yderligere tre lejligheder, hvor alle lejligheder er solgt til over den offentlige ejendomsvurdering.

Selskabet har ved salget af lejligheden realiseret et tab på 307.000 kr., som er fratrukket selskabets skattepligtige indkomst for 2016.

Den 19. maj 2020 traf Skattestyrelsen afgørelser vedrørende selskabet, [person1], [person2] og deres datter, [person3]. Ved Skattestyrelsens afgørelser regulerede Skattestyrelsen salgsprisen for selskabets lejlighed til 4.000.000 kr.

Derved blev selskabets tab på 307.000 kr. ændret til en skattepligtig avance på 1.793.000 kr. Skattestyrelsen forhøjede derfor selskabets skattepligtige indkomst med 2.100.000 kr.

Derudover blev selskabets hovedanpartshavere anset for skattepligtige af udbytte med i alt 2.100.000 kr. [person1] blev herefter beskattet af maskeret udlodning med 1.726.441 kr., svarende til hans ejerandel af selskabet (82,2 % af 2.100.000 kr.). [person2] blev beskattet af maskeret udlodning med 373.559 kr., svarende til hendes ejerandel af selskabet (17,79 % af 2.100.000 kr.).

[person3] blev beskattet som gave af 2.050.000 kr. (4.000.000 kr. – 1.950.000 kr.).

Skattestyrelsens afgørelser blev ikke påklaget.

Den 7. maj 2020 anmodede selskabet om omgørelse af den gennemførte ejendomshandel den 24. december 2016 således, at der ved omgørelsen sker en tilbageskødning af lejligheden fra [person3] til selskabet.

Den 21. september 2020 anførte selskabets repræsentant bl.a. følgende i forbindelse med Skattestyrelsens forslag til afgørelse:

”Subsidiært skal jeg anmode om, at der tillades omgørelse, således at købesummen ændres fra kr. 1.950.000 kr. til det SKAT anførte beløb, kr. 4.000.000, således at det sælgende selskab fra køber får tilført merprisen.”

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ikke imødekommet selskabets anmodning om omgørelse af salget af selskabets lejlighed den 24. december 2016.

Skattestyrelsen har som begrundelse anført følgende:

”I tilfælde af omgørelse skal samtlige betingelser i Skatteforvaltningsloven § 29 være opfyldt. Herunder betingelsen om, at dispositionen ikke i overvejende grad må have været båret af hensyn til at spare eller udskyde skatter.

Selskabet, [virksomhed1] ApS, hvis kapital er ejet af [person1] og [person2], har i 2016 solgt en ejerlejlighed til kapitalejernes datter, [person3], til en pris, der ligger væsentligt under markedsprisen. Skattestyrelsen har ved afgørelse af 19. maj 2020 fastsat den skattemæssige overdragelsespris til 4 mio. kr., hvilket er 2.050.000 kr. højere end salgssummen på 1.950.000 kr.

Skattestyrelsen har ved vurderingen af, om betingelserne for omgørelse er opfyldt, lagt vægt på at handlen er sket mellem nærtstående parter, og at prisfastsættelsen er sket i kraft af hovedaktionærernes bestemmende indflydelse på selskabets dispositioner.

I forarbejderne til loven (L192 fremsat den 4. marts 1999) er anført, at omgørelse ikke kan tillades, såfremt overdragelse af aktiver sker til en åbenbar over- eller underkurs. Desuden påpeges, at det påhviler den skattepligtige at dokumentere, at betingelserne for omgørelse er opfyldt.

Ved at fastsætte den skattemæssige overdragelsespris væsentligt lavere end markedsprisen har selskabet genereret et tab efter ejendomsavancebeskatningsloven på kr. 307.000 kr., der er fratrukket selskabets skattepligtige indkomst. Efter reguleringen af salgsprisen er selskabets skattepligtige ejendomsavance forøget med 2.100.000 kr. Den lave værdiansættelse af ejendommen har således sparet selskabet for skat, samtidig med at datteren har erhvervet en lejlighed til langt under markedsværdien. Skattestyrelsen finder derfor ikke, at betingelsen om, at dispositionen ikke i overvejende grad har været båret af hensyn til at spare eller udskyde skatter, er opfyldt.

Der henvises til konklusionerne i SKM2008.855.BR, SKM2002.403.LR og SKM2003.140.VLR, samt til at der normalt ikke kan tillades omgørelse, når et aktiv er overdraget til en åbenbar over- eller underkurs jf. Juridisk Vejledning afsnit A.A.14.1 og forarbejderne til loven.

Ifølge skatteforvaltningsloven § 29, stk. 1, nr. 2, er adgangen til omgørelse desuden begrænset til dispositioner, hvor den skattepligtige utvivlsomt ikke har forudset de skattemæssige virkninger af dispositionen, og disse virkninger er væsentlige.

Ved vurdering af om de skattemæssige virkninger af dispositionen har været utilsigtede, lægges især vægt på, om den skattepligtige burde have forudset skattemyndighedernes indsigelser mod handelspriser eller andre vilkår i aftalen. Dette fremgår bl.a. af Ligningsrådets meddelelse om betalingskorrektion og omgørelse, som er gengivet i TfS 2000,740. Her er følgende kommentar til betingelsen i skatteforvaltningsloven § 29, stk. 1, nr. 2:

”Om anvendelsesområdet for denne betingelse kan i øvrigt anføres, at der er grundlag for at nægte tilladelse til omgørelse, hvis parterne burde have forudset skattemyndighedernes stillingtagen som en nærliggende mulighed. Dette vil eksempelvis være tilfældet, hvor en betingelse i en helt klar regel ikke er opfyldt eller er overset”.

I denne sag har selskabet solgt en ejerlejlighed til kapitalejernes datter til en pris, som ligger langt under markedsprisen. Samtidig har selskabet solgt andre ejerlejligheder i [by1] til en væsentlig højere kvadratmeterpris og til salgspriser, som væsentligt oversteg de offentlige ejendomsværdier jf. Skattestyrelsens afgørelse af 19. maj 2020 side 2.

I samme afgørelse er præciseret, at handelsværdien burde være ansat til den værdi, som en uafhængig tredjemand på aftaletidspunktet ville have betalt for ejerlejligheden, jf. retningslinjerne for værdiansættelse i Den Juridiske Vejledning 2020-1, afsnit C.D.11.1.

Af omgørelsesanmodningen fremgår, at ejendomsoverdragelsen blev gennemdrøftet i efteråret 2016 sammen med parternes juridiske rådgiver. Det ville derfor have været nærliggende i samme ombæring at have undersøgt, hvilken værdiansættelse skattemyndigheder kunne godkende. Ikke mindst taget i betragtning, at handlen forgik mellem nærtstående parter. Skattemyndighedernes stillingtagen til handelsprisen kunne eventuelt være afklaret ved at anmode om et bindende svar, eller også kunne markedsprisen være fastsat ved at indhente vejledning hos en lokal ejendomsmægler.

Ifølge omgørelsesanmodningen har parterne ikke iværksat nogen tiltag for at undersøge, hvilken værdiansættelse som skatteretligt ville være acceptabelt ved selskabets salg af en ejerlejlighed til kapitalejernes datter. Da kvadratmeterprisen ved dette salg er langt mindre end kvadratmeterprisen ved selskabets salg af andre ejendomme i samme periode, burde parterne imidlertid have forudset, at skattemyndighederne eventuelt ikke ville godkende salgsprisen. Skattestyrelsens anser derfor ikke korrektionen af handelsprisen for at have haft utilsigtede skattemæssige virkninger.

Kommentering af rådgivers bemærkninger

Rådgiver har i sine bemærkninger til Skattestyrelsens forslag til afgørelse gjort gældende, at den offentlige ejendomsvurdering burde kunne danne grundlag for handelsværdien, da SKAT ikke havde meddelt, at den offentlige vurdering var fejlbehæftet.

Af Skattestyrelsens afgørelse af 19. maj 2020 fremgår, at selskabet i perioden 2015-2016 havde solgt i alt 4 ejerlejligheder, hvoraf alene salget af ejerlejligheden til kapitalejernes datter var solgt til den offentlige ejendomsvurdering. De andre ejerlejligheder var solgt til en pris betydelig over den offentlige vurdering og med en fortjeneste på mellem 690 t.kr. til 1.445 t.kr. Kun salget af ejerlejligheden til kapitalejernes datter havde udløst et tab.

I forbindelse med Skattestyrelsens gennemgang af ejendomshandlen tilkendegav selskabet desuden, at lejligheden solgt til datteren ikke i selskabets ejertid havde været udbudt til salg, at salget var sket uden anvendelse af ejendomsmægler, at der ikke i forbindelse med salget var indhentet eksterne vurderinger og at afståelsessummen var fastlagt på grundlag af den seneste offentlige ejendomsværdi pr. 01.10.2015 på 1.900.000 kr.

I afgørelsen påviste Skattestyrelsen samtidig, at de gennemsnitlige salgspriser for ejerlejligheder i tilsvarende ejendomme var langt højere end salgsprisen for ejerlejligheden solgt til datteren. Skattestyrelsen gjorde opmærksom på, at handlen var sket mellem interesseforbundne parter, hvorfor handelsværdien skulle fastsættes til markedsværdien jf. Den juridiske vejledning 2020-1, afsnit C.D.11.1. Den anvendte overdragelsespris kunne derfor korrigeres med hjemmel i EBL § 4, stk. 6.

Som det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse af 19. maj 2020 foretog ejerne af selskabet, [person1] og [person2], ingen undersøgelser af, hvilken handelspris selskabet kunne have opnået, hvis lejligheden skulle være afhændet til en uafhængig part. Det må imidlertid antages, at ejerne var bekendt med salgspriserne på ejerlejligheder i [by1], da selskabet havde solgt tre andre lejligheder forud for salget af lejligheden til datteren.

Havde selskabets ejere undersøgt anvendelsen af den offentlige ejendomsværdi som handelsværdi, ville de i Den juridiske vejledning afsnit C.B.3.5.4.3 om retningslinjerne for værdiansættelse af fast ejendom mellem interesseforbundne parter kunne læse:

Retningsliner for værdiansættelse

Værdiansættelse af fast ejendom ved overdragelse mellem interesseforbundne parter kan ske med udgangspunkt i følgende retningslinjer.

Retningslinjerne finder anvendelse på overdragelse af fast ejendom mellem interesseforbundne parter, hvor overdragelsen ikke er omfattet af cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 om værdiansættelse af aktiver og passiver i dødsboer m.v. og ved gaveafgiftsberegning.

Overdragelsespris

Prisen skal svare til, hvad en uafhængig tredjemand vil betale for ejendommen.

Tidspunkt

Det er prisen på det tidspunkt, hvor der indgås en bindende aftale om overdragelse af ejendommen.

Den senest offentliggjorte ejendomsvurdering kan kun anvendes som overdragelsespris, hvis den giver et retvisende udtryk for handelsværdien (egen understregning).

Ved bedømmelsen af, om en ejendomshandel mellem interesseforbundne parter er sket i overensstemmelse med armslængdeprincippet, kan der efter administrativ praksis som udgangspunkt lægges vægt på den senest offentliggjorte ejendomsvurdering, men skattemyndighederne er ikke bundet af denne vurdering, hvis den ikke giver et retvisende udtryk for ejendommens handelsværdi ved salget. Se SKM2013.841.HR.

Ejendomsvurderingen afspejler f.eks. ikke ejendommens værdi, hvis denne må antages at være fejlbehæftet på tidspunktet for vurderingen.

Seneste ejendomsvurdering må ikke lægges til grund, hvis der siden ejendomsvurderingen er foretaget ombygning eller modernisering af den pågældende ejendom, som giver sig udtryk i ejendommens handelsværdi.

Som det fremgår af ovenstående har Skattestyrelsen klart tilkendegivet, at den offentlige ejendomsvurdering ikke ukritisk kan lægges til grund for værdiansættelsen af fast ejendom, når handlen foregår mellem nærtstående parter, der ikke er omfattet af værdiansættelsescirkulæret af 17. november 1982. Selskabet har derfor ikke kunne have nogen berettiget forventning om, at denne værdi var retvisende. Specielt ikke taget i betragtning, at selskabet var bekendt med handelspriserne på ejendomsmarkedet i [by1].

Rådgiver anmoder subsidiært om, at der tillades omgørelse, således at købesummen ændres fra kr. 1.950.000 til det SKAT anførte beløb, kr. 4.000.000, således at det sælgende selskab fra køber får tilført merprisen.

Den subsidiære anmodning svarer til en anmodning om reparationsomgørelse af købsaftalen frem for en annullering af aftalen.

En reparation af den oprindelige aftale vil imidlertid ikke ændre på det grundlæggende forhold, at den civilretlige aftale ikke opfylder betingelserne i skatteforvaltningsloven § 29, stk. 1, nr. 1 om, at dispositionen ikke i overvejende grad har været båret af hensyn til at spare eller udskyde skatter.

Ligeledes vil betingelsen om, at dispositionen utvivlsomt skal have haft utilsigtede skattemæssige virkninger jf. skatteforvaltningsloven § 29, stk. 1, nr. 2, heller ikke være opfyldt. Ved at sælge ejerlejligheden til en nærtstående til langt under markedsværdien burde ledelsen/ejerne af selskabet have forudset, at Skattestyrelsen kunne have indvindinger mod den anvendte salgsværdi.

At den lave handelsværdi har udløst en gaveafgiftpligtig gave til datteren, [person3], kan af samme årsag heller ikke anses for utilsigtet, og dermed ikke give anledning til en tilladelse til omgørelse.

Da Skattestyrelsen ikke finder, at selskabet har godtgjort, at betingelserne for omgørelse er opfyldt, kan der ikke gives tilladelse til omgørelse.”

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at der skal meddeles tilladelse til omgørelse af ejendomshandlen.

Til støtte herfor har repræsentanten anført:

”Hermed tillader jeg mig på vegne af [virksomhed1] ApS og på vegne af [person3] at påklage Skattestyrelsens afgørelse (vedhæftet) af 23. september 2020 i ovennævnte sag.

Til støtte for nærværende klage henvises til vedhæftede skrivelse af 7. maj 2020, hvori der på vegne af selskabet som på vegne af [person3] er begæret tilladelse til omgørelse. Herudover henvises til (ligeledes vedhæftede) skrivelse af 21. september 2020.

Herudover bemærkes følgende:

Skattestyrelsen har i sin afgørelse af 23. september 2020 lagt til grund, at den disposition, som der begæres omgjort, i overvejende grad havde været båret af hensyn til at spare eller udskyde skat.

Som det netop fremgår af vedhæftede skrivelse af 21. september 2020 var baggrunden for overdragelsen, at selskabet ville afhænde lejligheder, og den af sagen omhandlede lejlighed var således blot en af fire lejligheder, som selskabet skilte sig af med. Den primære årsag var således afhændelse og ikke skattebesparelse. Lejlighedens overdragelse var således ikke afhængig af overdragelsessummen.

SKAT har endvidere anført, at salget er sket til åbenbar underpris. Det forekommer bemærkelsesværdigt, at underprisen skulle være "åbenbar", men altså ikke for SKAT, som selv havde fastlagt den (lavere) vurdering, der blev lagt til grund ved salget.

Samtidig anfører SKAT, at skatteyderen intet havde gjort for at undersøge nærmere, om SKAT's egen vurdering kunne anvendes i forbindelse med overdragelsen, herunder ved at begære et bindende svar forud for overdragelsen. På vegne af klager bemærkes hertil, at det ikke forekommer nærliggende at begære svar fra SKAT på, om SKAT's egen vurdering kan anvendes. I påkommende tilfælde har vurderingen ingen som helst praktisk værdi.

Det fremgår forudsætningsvis af den påklagede afgørelse, at SKAT er af den formening, at SKAT's egen vurdering er åbenbar forkert, uden at det samtidig har givet SKAT anledning til at gøre opmærksom på, at vurderingen er "åbenbar" forkert, hvilket er medvirkende til, at skatteyderen får et falsk grundlag at gå ud fra i forbindelse med de af skatteyderen påtænkte dispositioner.

Der bør således være og gælde en adgang til at tillade omgørelse i de tilfælde, hvor SKAT selv begår en fejl, som det åbenbart har været tilfældet i forbindelse med fastsættelse af vurderingen for den af sagen omhandlede lejlighed, hvor der i øvrigt samtidig er tale om en fejl, som SKAT åbenbart har været fuldt opmærksom på, men har undladt at korrigere, og der bør modsætningsvis ikke være tale om en indskrænket adgang til omgørelse under henvisning til, at der er tale om en åbenbar fejl fra skattemyndighedernes side.

I denne forbindelse opfordres skattemyndighederne til at fremlægge vurderingerne for lejlighederne i den omhandlede ejendom samt i de omkringliggende ejerlejlighedsejendomme med samtidig angivelse af lejlighedernes respektive arealer.

Skattemyndighederne bemærker, at kapitalejerne i [virksomhed1] ApS, [person1] samt [person2], ved at studere den juridiske vejledning kunne have læst, at "den seneste offentliggjorte ejendomsvurdering kun kan anvendes som overdragelsespris, hvis den giver et retvisende udtryk for handelsværdien", hvortil bemærkes, at [person1] ikke er født og opvokset i Danmark og ikke læser eller taler dansk, der således tilhører en særlig beskyttelsesværdig gruppe.

Særskilt bemærkes, for så vidt angår [person3], at der for denne ikke har været tale om en disposition, der har været båret af skattemæssige overvejelser, hvorfor der i omgørelsesmæssig henseende bør være et væsentligt hensyn at tage til denne part.

Ydermere bemærkes, for så vidt angår den fremsatte begæring om at ændre købesummen fra kr. 1.950.000 til det af SKAT anførte beløb, kr. 4.000.000, at dette ikke kræver, at dispositionen omgøres, men at der blot sker en prisjustering, således at overdragelsen gennemføres som sket, men blot med en korrigeret købesum.

På baggrund af det anførte, skal jeg høfligst anmode om, at der meddeles tilladelse til omgørelse, subsidiært tilladelse til, at købesummen forhøjes fra kr. 1.950.000 til kr. 4.000.000.”

Skattestyrelsens udtalelse til klagen

Skattestyrelsen har udtalt følgende til klagen:

”Rådgiver har i sin klage fremført, at der er anmodet om fuldstændig omgørelse og subsidiært tilladelse til, at købesummen forhøjes fra 1.950.000 kr. til 4.000.000 kr. Vedrørende den subsidiære tilladelse argumenterer rådgiver for, at der alene er tale om en anmodning om en justering af prisen.

Uden at rådgiver præcist har henvist hertil, formoder vi, at rådgiver mener, at de ønsker en betalingskorrektion i henhold til ligningsloven § 2, stk. 5, idet han skriver, at den subsidiære anmodning ikke kræver en omgørelse af dispositionen men alene en prisjustering.

Vi har i vores afgørelse redegjort for, hvorfor der ikke kan gives tilladelse til hverken fuldstændig eller delvis omgørelse i medfør af skatteforvaltningsloven § 29. Men hensyn til om der er mulighed for at lave en betalingskorrektion i henhold ligningsloven § 2, stk. 5 kan anføres følgende:

•	Anvendelsen af ligningsloven § 2, stk. 5, forudsætter, at der er tale om korrektion af priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner mellem kontrollerede parter.
•	Ændringen af den skattepligtige indkomst skal være foretaget efter ligningsloven § 2, stk. 1 før der kan foretages en betalingskorrektion i medfør af ligningsloven § 2, stk. 5.

Der henvises til den Juridiske Vejledning afsnit C.D.11.15 om sekundære justeringer og betalingskorrektion.

Af Selskabsstyrelsens afgørelser fra den 19. maj 2020 fremgår, at selskabets afståelsessum for ejendommen er forhøjet med 2.100.000 kr. i henhold til ejendomsavancebeskatningsloven § 4, stk. 1 og stk. 6. Kapitalejerne af selskabet, [person1] og [person2], er blevet beskattet af en samlet skattepligtig maskeret udlodning fra selskabet på 2.050.000 kr. + 50.000 kr. = 2.100.000 kr., jf. ligningsloven § 16A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1. Og endelig er datteren, [person3], blevet beskattet af en afgiftspligtig gave på 2.050.000 kr. jf. boafgiftslovens § 23, stk. 1 og § 27, stk. 1.

Som det fremgår af ovenstående, er korrektionerne foretaget af Skattestyrelsens kontrolenhed ikke foretaget med hjemmel i ligningsloven § 2, stk. 1. Dette skyldes, at handlen med ejerlejligheden er foretaget mellem parterne [virksomhed1] ApS og [person3], som ikke er omfattet af de i bestemmelsen nævnte interesseforbundne parter. Der er som følge heraf ikke mulighed for at foretage en betalingskorrektion efter ligningsloven § 2, stk. 5.”

Landsskatterettens afgørelse

Sagen angår, om der kan gives tilladelse til omgørelse af ejendomshandlen pr. 24. december 2016. Subsidiært, om der kan gives tilladelse til en betalingskorrektion, jf. ligningslovens § 2, stk. 5.

Omgørelse

Skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1, indeholder betingelserne for omgørelse. Bestemmelsen har følgende ordlyd:

”I det omfang en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat hviler på en privatretlig disposition, kan told- og skatteforvaltningen tillade, at en efterfølgende ændring af dispositionen tillægges virkning for ansættelsen af indkomst- eller ejendomsværdiskat (omgørelse), hvis følgende betingelser er opfyldt:

1. Dispositionen må ikke i overvejende grad have været båret af hensyn til at spare eller udskyde skatter.
2. Dispositionen skal utvivlsomt have haft utilsigtede skattemæssige virkninger, der er væsentlige.
3. Dispositionen skal have været lagt klart frem for myndighederne.
4. De privatretlige virkninger af den ændring af dispositionen, der ønskes tillagt skattemæssig virkning, skal være enkle og overskuelige.
5. Alle, der skatteretligt vil blive berørt af en tilladelse til omgørelse, skal tiltræde omgørelsesanmodningen.”

Det påhviler den skattepligtige at dokumentere, at betingelserne for omgørelse er opfyldt, jf. f.eks. Retten i [by2] dom af 14. oktober 2008, offentliggjort som SKM2008.855.BR.

Selskabet har solgt en ejerlejlighed til hovedanpartshavernes datter for 1.950.000 kr., svarende til den offentlige ejendomsvurdering.

Skattestyrelsen har ved afgørelser af 19. maj 2020 fastsat lejlighedens markedsværdi til 4.000.000 kr. Selskabet anmodede derfor om en omgørelse af den gennemførte ejendomshandel. Subsidiært har selskabet anmodet om tilladelse til en betalingskorrektion således, at lejlighedens salgspris forhøjes fra 1.950.000 til 4.000.000 kr.

Betingelsen i skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1, nr. 1, om, at dispositionen ikke i overvejende grad må have været båret af hensyn til at spare eller udskyde skatter, er ikke opfyldt. Der er henset til, at salgsprisen på 1.950.000 kr. svarer til den offentlige ejendomsvurdering. Det er ikke bestridt, at markedsværdien udgør 4.000.000 kr., dvs. 2.050.000 kr. højere end salgsprisen. Lejligheden er således solgt til en væsentligt lavere pris end markedsværdien.

Handlen medførte et tab for selskabet, som blev fratrukket i selskabets skattepligtige indkomst for 2016. Til gengæld opnåede selskabets hovedanpartshaveres datter en større økonomisk fordel.

Selskabet har solgt 3 andre lejligheder til uafhængige parter til markedsværdien.

Det er herefter ikke godtgjort, at salget af lejligheden til hovedanpartshavernes datter ikke i overvejende grad har været båret af hensyn at spare eller udskyde skatter.

Allerede fordi betingelsen i skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1, nr. 1, ikke er opfyldt, er selskabet ikke berettiget til omgørelse.

Selskabet har subsidiært anmodet om en prisregulering af salgssummen. Skattestyrelsen har anset, at der derved er anmodet om betalingskorrektion. Betalingskorrektion i medfør af ligningslovens § 2, stk. 5, jf. stk. 1, forudsætter, at der er tale om en kontrolleret transaktion mellem interesseforbundne parter.

Selskabet og selskabets hovedanpartshaveres datter er uafhængige parter i ligningslovens forstand, jf. ligningslovens § 2, stk. 1, 1. pkt. in fine. Der er således ikke ved ejendomshandlen tale om en kontrolleret transaktion, hvorfor der ikke kan foretages en betalingskorrektion efter ligningslovens § 2, stk. 5.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.