Kendelse af 13-04-2021 - indlagt i TaxCons database den 06-05-2021

Faktiske oplysninger

Klageren blev første gang den 16. maj 2011 registreret som kildeskattepligtig. Siden den 20. september 2012 har klageren været tilmeldt det danske folkeregister og siden den 1. januar 2013 har klageren haft adresse på [adresse1], [by1].

Klageren har siden den 16. maj 2011 været ansat hos [virksomhed1] A/S, [adresse2], [by1] i en tidsubegrænset stilling.

Ifølge Google Maps er afstanden mellem klagerens danske adresse og arbejdsstedet på 13,8 km tur/retur.

Klageren har i indkomståret 2019 haft en lønindkomst på 332.004 kr. Det fremgår tillige af skatteoplysningerne, at klageren har haft 1.409 timer ved [virksomhed1] A/S, samt at klageren har været tilmeldt og har indbetalt til en dansk A-kasse og fagforening i det pågældende indkomstår.

Klageren har selvangivet at have haft 37 arbejdsdage og har kørt 2.312 km pr. dag, som er beregnet til et befordringsfradrag på 87.326 kr. i indkomståret 2019.

Klageren har fremlagt følgende 3 dokumenter:

SIGNATORIES AND PARTIES TO THE MULTILATERAL CONVENTION TO IMPLEMENT TAX TREATY RELATED MEASURES TO PREVENT BASE EROSION AND PROFIT SHIFTING

EXPLANATORY STATEMENT TO THE MULTILATERAL CONVENTION TO IMPLEMENT TAX TREATY RELATED MEASURES TO PREVENT BASE EROSION AND PROFIT SHIFTING

MULTILATERAL CONVENTION

TO IMPLEMENT TAX TREATY RELATED MEASURES

TO PREVENT BASE EROSION AND PROFIT SHIFTING

Ifølge Skattestyrelsens oplysninger har klageren været gift i Polen siden 2003 og har en bolig til rådighed i Polen, som han bebor sammen med sin ægtefælle.

Klageren har angivet, at han i indkomståret 2019 har opholdt sig 195 dage i Polen.

Skattestyrelsen har på baggrund af klagerens selvangivne oplysninger udledt følgende:

”Du har haft fast arbejde hos den samme arbejdsgiver siden du kom til Danmark i efteråret 2012, og du har arbejdet i et antal timer svarende til en fuldtidsstilling. Dit ophold i Danmark siden 2012 og siden 1. januar 2013 på den samme adresse, hvor du fortsat bor i [by1], kan derfor ikke anses for at være et ophold, der blot er forbigående. På den baggrund lægger skattestyrelsen til grund, at du sædvanligvis har opholdt dig i Danmark i indkomståret 2019.

Det fremgår derudover af dine egne registreringer om befordringsforhold i ” tast/selv”, at du har beregnet dit fradrag for befordring ud fra oplysninger om, at du 37 gange har kørt ruten tur/retur mellem adressen i [by1] og adressen i Polen.

Ud fra et skøn over, at du på 6 af turene, svarende til det normale antal ferie uger i Danmark, har opholdt dig i Polen i 7 dage pr. uge, og du de resterende 31 ture mellem Danmark og Polen har opholdt dig i Polen i maksimalt 3 dage, vurderes dit ophold i Polen, at være noget mindre end dit ophold i Danmark.

Ophold i Polen vurderes til maksimalt at udgøre:

Såfremt din kørsel til Polen er afvikles således, at der skal medregnes 4 dages ophold i Polen på hver af de 31 gange, du kører, vil det uanset betyde, at dit ophold i Danmark overstiger opholdet i Polen.

Dit skattemæssige hjemsted vurderes herefter at være i Danmark.”

Klageren har fremlagt et arbejdsskema fra [virksomhed1] A/S for indkomståret 2019, hvoraf det fremgår, at klageren er ansat på en 4-dages uge, og at ud af 200 arbejdsdage har klageren haft 47 dage med en fraværskode som f.eks. sygdom, ferie, fritvalg 37 timer, fri uden løn, erstatningsrulledag m.v. På baggrund af det fremlagte arbejdsskema har klageren således haft 153 arbejdsdage i indkomståret 2019, når arbejdsdagene fratrækkes med fraværskoder.

Klageren er ansat på en 4-dages uge, som er fordelt på 2-5 hverdage uden faste fridage. F.eks. har klageren arbejdet tirsdag, onsdag, torsdag og fredag den ene uge og mandag, onsdag, torsdag og fredag ugen efter. Af arbejdsskemaet kan det udledes, at klageren i 2019 har haft 12 fridage, som har ligget mellem to arbejdsdage (herefter betegnet som mellemdage). Disse mellemdage kan sammen med klagerens arbejdsdage opgøres til 165 dage i indkomståret 2019.

Af arbejdsskemaet kan det videre udledes, at der i alt er 104 lørdage og søndage i indkomståret 2019 samt 47 dage med fraværskoder, hvorved det kan udledes, at klageren har været 151 dage i Polen, såfremt han hver weekend, alle ferier og fridage har været i Polen.

Klageren har ligeledes fremlagt kontoudtog for indkomståret 2019, hvoraf der fremgår ugentlige polske køb.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren ikke er berettiget til befordringsfradrag i indkomståret 2019, og at han ikke kan benytte ægtefællens uudnyttede personfradrag. Skattestyrelsen har endvidere afgjort, at klageren er fuldt skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1 og § 7.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført:

”Du har den 15. marts 2020 fremsendt anmodning om ændring af årsopgørelsen for 2019, idet du ønsker at blive registreret som grænsegænger og anvende din ægtefælles uudnyttede personfradrag.

Du anmoder derudover om fradrag for renteudgifter i udlandet. Renteudgifterne er registreret i forbindelse med besvarelsen af din henvendelse, og der foretages derfor ikke yderligere vedrørende dette punkt.

Skattestyrelsen genoptager din skatteansættelse for 2019 i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 og 2.

Skattemæssig status i Danmark samt muligheden for at blive registreret som grænsegænger med deraf følgende anvendelse af din ægtefælles uudnyttede personfradrag

Efter kildeskattelovens § 1, stk. 1 nr. 1 er du omfattet af fuld skattepligt, idet du har rådighed over en bolig i Danmark og du samtidig efter kildeskattelovens § 7, stk. 1 har taget ophold i landet, fordi du opholder dig i Danmark af andre årsager end ferie og lignende.

Du har tidligere oplyst, at du også har bolig til rådighed i Polen, og har ved indrejse i Danmark i 2012 oplyst, at du bor sammen med din ægtefælle. Du har senest i 2016, via din vielsesattest dokumenteret, at du har ægtefælle i Polen.

Som fuld skattepligtig i begge lande, skal dit skattemæssige hjemsted fastlægges efter dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og Polen, artikel 4. Se den juridiske vejledning afsnit

C.D.8.2.2.4.1.2

Det skattemæssige hjemsted i artikel 4 vurderes ud fra en prioriteret rækkefølge som er:

Skattestyrelsen vurderer, at i dit konkrete tilfælde, er det skattemæssige hjemsted, i Danmark.

Vurderingen er sket på følgende baggrund:

Regel nr. 1

Du har bolig til rådighed i begge lande. Dine personlige interesser må anses for at være i Polen, hvor du i henhold til den tidligere fremsendte vielsesattest, siden 2003, har været gift. Dine økonomiske interesser til gengæld må anses for at være i Danmark, hvor du har haft et arbejde svarende til minimum en fuldtidsstilling, og hvor du siden du kom til Danmark i 2012, har arbejdet hos den samme arbejdsgiver i [by1], [virksomhed1].

Det kan således ikke ud fra regel nr. 1, om midtpunktet for livsinteresser, fastlægges i hvilket land du har skattemæssig hjemsted.

Se også bindende svar SKM2020.19.SR, hvoraf det fremgår, at der i vurderingen af midtpunkt for livsinteresser, lægges lige stor vægt på de personlige som de økonomiske interesser. Skatterådet fandt, at spørgers økonomiske interesser talte for, at spørger skulle anses for at have midtpunkt for sine livsinteresser i Danmark. Spørgers personlige interesser talte derimod for, at spørger skulle have midtpunkt for sine livsinteresser i land X. Skattestyrelsen fandt herefter, at det ikke kunne afgøres, i hvilken stat spørger havde midtpunkt for sin livsinteresser. Spørger skulle derfor anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor han sædvanligvis havde ophold.

Skattestyrelsen finder, at det samme gør sig gældende i dit konkrete tilfælde, at dit skattemæssige hjemsted ikke kan afgøres ud fra regel nr. 1.

Regel nr. 2

Dit skattemæssige hjemsted skal derfor forsøges fastlagt ud fra regel nr. 2, ”sædvanligt ophold”.

Du har haft fast arbejde hos den samme arbejdsgiver siden du kom til Danmark i efteråret 2012, og du har arbejdet i et antal timer svarende til en fuldtidsstilling. Dit ophold i Danmark siden 2012 og siden 1. januar 2013 på den samme adresse, hvor du fortsat bor i [by1], kan derfor ikke anses for at være et ophold, der blot er forbigående. På den baggrund lægger skattestyrelsen til grund, at du sædvanligvis har opholdt dig i Danmark i indkomståret 2019.

Det fremgår derudover af dine egne registreringer om befordringsforhold i ” tast/selv”, at du har beregnet dit fradrag for befordring ud fra oplysninger om, at du 37 gange har kørt ruten tur/retur mellem adressen i [by1] og adressen i Polen.

Ud fra et skøn over, at du på 6 af turene, svarende til det normale antal ferie uger i Danmark, har opholdt dig i Polen i 7 dage pr. uge, og du de resterende 31 ture mellem Danmark og Polen har opholdt dig i Polen i maksimalt 3 dage, vurderes dit ophold i Polen, at være noget mindre end dit ophold i Danmark.

Ophold i Polen vurderes til maksimalt at udgøre:

6 * 7 dage 42 dage

31 * 3 dage 93 dage

Dage i Polen i alt 135 dage

Såfremt din kørsel til Polen er afvikles således, at der skal medregnes 4 dages ophold i Polen på hver af de 31 gange, du kører, vil det uanset betyde, at dit ophold i Danmark overstiger opholdet i Polen.

Dit skattemæssige hjemsted vurderes herefter at være i Danmark.

Vurderingen er foretaget på baggrund af oplysninger, der er tilgængelige for skattestyrelsen. Skattestyrelsen har ingen oplysninger om dine eventuelle økonomiske forhold i Polen. Du bedes derfor give skattestyrelsen oplysning og dokumentation for såvel personlige og/eller økonomiske forbindelser i Danmark såvel som i udlandet, som vil kunne have indflydelse på fastsættelsen af det skattemæssige hjemsted. Dokumentationen for dine personlige og økonomiske forhold kunne f.eks. være medlemskab af foreninger og sportsklubber, oplysning om fritidsinteresser i såvel Danmark som Polen, ejerbolig, fritidsbolig, bil, værdipapirer, pensionsopsparing samt kopi af skatteopgørelser fra Polen.

For at kunne anvende din ægtefælles uudnyttede personfradrag, skal hun være fuld skattepligtig til Danmark, eller du skal være enten, begrænset skattepligtig efter kildeskattelovens § 2, eller fuld skattepligtig i Danmark men med skattemæssige hjemsted i Polen jf. artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen. Da du er fuld skattepligtig til Danmark med skattemæssig hjemsted i Danmark, er du ikke omfattet af regelsættet i kildeskattelovens § 5 A – D, der omhandler reglerne om grænse gængere. Alene af den grund, at du ikke er omfattet af persongruppen i kildeskattelovens § 5 A – D, kan du ikke blive registreret som grænsegænger og derved få mulighed for at anvende din ægtefælles uudnyttede personfradrag.

Den registrering som grænsegænger, der tidligere er anmodet om, kan derfor ikke tillades for 2019.

Fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og din arbejdsplads efter ligningslovens § 9C

Du har foretaget fradrag for befordring for 2019 med 87.326 kr. Fradraget er i henhold til dine registreringer i tast/selv beregnet ud fra din kørsel mellem Danmark og Polen, 37 gange i løbet af året.

Det fremgår af ligningslovens § 9C, at der ved opgørelse af den skattepligtige indkomst kan foretages fradrag for befordring frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads med et beløb, som beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af skatterådet. Fradrag kan kun foretages for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 km.

Du har ikke over 24 km pr. arbejdsdag fra din bopæl i [by1] til din arbejdsgiver, [virksomhed1] i [by1].

Den sædvanlige bopæl efter ligningslovens § 9C vurderes ud fra forhold som personlig, social, familiemæssig og boligmæssig tilknytning, opholdenes hyppighed og tilmelding til folkeregisteret.

Der er kun én sædvanlig bopæl i ligningslovens § 9C.

Skattestyrelsen vurderer, at din sædvanlige bopæl efter ligningslovens § 9C er på adressen i Danmark. Der er taget udgangspunkt i, at du har boet på den samme adresse i Danmark, hvor du har været registreret i folkeregisteret siden januar 2013, og at du har haft fuldtidsarbejde hos den samme arbejdsgiver i Danmark siden du kom til Danmark i 2012.

Du kan læse mere om den sædvanlig bopæl i den juridiske vejledning afsnit C.A.4.3.3.1.1

Skattestyrelsen skønner, at du ikke er berettiget til at foretage fradrag for kørsel mellem sædvanlig bolig i Danmark og dit arbejde. Det fradrag du har oplyst, er beregnet med baggrund i din kørsel fra Danmark til Polen. Denne kørsel anses for at være af privat karakter, og der kan ikke gives fradrag efter ligningslovens § 9C, idet din sædvanlige bopæl er på adressen i [by1].

Din indkomst forhøjes med 87.326 kr.””

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at han er berettiget til et befordringsfradrag på 87.326 kr. i indkomståret 2019, og at han er berettiget til at benytte sin ægtefælles uudnyttede personfradrag, idet Polen skal anses som hans domicilland, således at han ikke skal anses for fuldt skattepligtig til Danmark.

Til støtte for påstanden har klageren anført følgende:

”hej [person1][...] Jeg skriver, fordi jeg har bemærket, at min afregning for 2019 er blevet ændret, jeg er ikke enig i det, fordi jeg blev 195 dage i Polen, hvilket ifølge MLI-konventionen artikel 4 paragraw 1 over halvdelen af året. Artikel 4, stk. 2, livsepicenter, familiehjem, skattebolig Polen. Med hensyn til MLI-konventionen mellem Polen og Danmark trådte den i kraft 01/01/2020, fordi Danmark underskrev den 30/09/2019, og den ikke kunne anvendes i 2019, der var en ulovlig lov vedrørende skatteændringer fra i år. Jeg sender Mli-konventionen, tabeller fra hvor den gælder for Polen med de enkelte lande. Derudover fik jeg ingen afgørelse vedrørende min sag. Konventionen gør det klart, at den træder i kraft efter at være underskrevet af begge lande, Poska underskrev i 2017 og Danmark i 2019 og trådte i kraft i 2020. Konventionen blev oprettet i 2016 i [Frankrig], men blev også vedtaget i 2017 i [Frankrig], og derefter blev den underskrevet af de første lande, men ikke Danmark.”

Klageren har den 10. marts 2021 sendt bemærkninger til sagsfremstillingen af 9. marts 2021, hvoraf følgende fremgår:

”Hej [person1][...] sagsnummer 20-0106042, Jeg er ikke enig med de dage, der blev brugt i Polen, som jeg beskrev i Polen, jeg blev 195 dage i Polen, og faktisk rejste jeg til huset i Polen 44 pendler hver uge. For at bekræfte disse dage i Polen skal du tage to dokumenter i betragtning, det første fra arbejde vedrørende arbejdsdage og det andet bankregninger, der bekræfter rejser til Polen i hver weekend. Kontrolekspert kiggede sandsynligvis ikke engang på disse dokumenter, for når han specificerede opholdsdage, fortæller han mig teoretisk, hvor meget jeg skal være på arbejde, hvor meget ferie jeg kan have, og på arbejdslisten kan du se, at mit arbejde uge blev ofte valgt for fridage torsdag og tirsdag fri uge og sygeuge. Jeg sender denne dokumentation igen, og jeg håber, at nogen ærligt vil kontrollere disse dokumenter, fordi kontrolekspert havde fødselsregistreringer for 3 børn, og på beslutningen skriver han om 2, derudover beregner han mine dage på basis af en skat vende tilbage, hvor jeg ikke leverede alle rejser med frygt for kontrol. Med hensyn til registrering, i Danmark skal du tilmelde dig permanent for at begynde at arbejde, jeg bor under en registrering i så mange år, fordi en lejlighed på 50 m2 delt med 5 personer er rigtig billig, lejen er 4700 kr.om måneden, og eventuelle ændringer er forbundet med omkostninger. Jeg betaler A-kase, fordi hvis jeg mister mit job, har jeg en vis sikkerhed i den periode, hvor jeg leder efter et job, ikke nødvendigvis i Danmark. Husk venligst, at i Danmark har jeg arbejdstilladelse. Hvis jeg mister mit job, vil du sige, kom hjem, du betaler ikke nogen fordele, fordi du er polsk statsborger. Jeg er fascineret af en ting, hvordan danske borgere behandles med hensyn til at definere et hus, for hvis nogen arbejder på en byggeplads og bor i en container eller en campingvogn, er det her, hans hjem er, sandsynligvis ikke fordi hjemmet er familieejerskab og afslapning, ikke et sted at sove. Sådan behandler jeg denne lejlighed i Danmark, og mit hus er i Polen, giv mig muligheden for at tjekke ud af Danmark og arbejde her, og jeg vil sove i campingvognen på parkeringspladsen, og så vil jeg kun have en registrering.”

Landsskatterettens afgørelse

Personer, der har bopæl her i landet, er fuldt skattepligtige til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Landsskatteretten finder, at klageren som udgangspunkt er fuldt skattepligtig til Danmark, som følge af at klageren har været tilmeldt det danske folkeregister og har haft en bolig til rådighed her i landet siden den 20. september 2012.

Det forhold, at klageren tidligere har været registeret som begrænset skattepligtig og grænsegænger er ikke til hinder for, at Skattestyrelsen kan ændre dette, når det sker inden for fristerne for at foretage en skatteansættelse.

Skattepligt – dobbelt domicil

Da klageren tillige har haft en bolig til rådighed i Polen, foreligger der en dobbeltdomicilsituation omfattet af artikel 4, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 6. december 2001 mellem Danmark og Polen.

Det følger af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, at i de tilfælde, hvor en fysisk person er hjemmehørende i begge stater, bestemmes hans status efter følgende regler:

Da klageren efter det oplyste har fast bolig til rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor han har midtpunkt for sine livsinteresser.

Det følger af kommentarerne til artikel 4 i OECD’s modeloverenskomst om skattemæssigt hjemsted, at det er nødvendigt, når en fysisk person har en fast bolig til rådighed i begge kontraherende stater at se på de faktiske forhold for at fastslå, i hvilken af de to stater han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser. Fastlæggelsen kan ikke ske ud fra et enkelt kriterium. I vurderingen indgår forhold som familiemæssig, social, politisk og kulturel tilknytning, samt hvor klageren har sit forretningssted, og hvorfra han administrerer sine aktiviteter med videre.

Artikel 4, stk. 2, i den dansk/polske dobbeltbeskatningsoverenskomst, fortolkes i overensstemmelse med OECD’s modeloverenskomst.

Der kan henvises til Landsskatterettens afgørelse af 12. september 2019, offentliggjort i SKM2019.603, som er sammenlignelig med nærværende. Klageren havde i en lang årrække haft stærke økonomiske forbindelser til Danmark i form af arbejde her i landet. Klagerens økonomiske interesser talte for, at han skulle anses for at have midtpunkt for sine livsinteresser i Danmark. For så vidt angik hans personlige interesser havde han sin ægtefælle og to børn boende i Polen, som han besøgte. Klageren havde således personlige interesser til Polen. Da klageren havde økonomiske interesser til Danmark og personlige interesser til Polen, fandt Landsskatteretten, at han skulle anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor han sædvanligvis havde ophold, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, litra b. Landsskatteretten kunne således ikke afgøre, i hvilken af staterne klageren havde midtpunkt for sine livsinteresser. Klageren havde for de påklagede indkomstår angivet at have haft 190 arbejdsdage om året i Danmark, hvorefter Landsskatteretten fandt, at klageren havde opholdt sig mere i Danmark end i Polen, og dermed måtte anses for at være hjemmehørende i Danmark, da det var den stat, hvor klageren sædvanligvis havde ophold.

Der kan videre henvises til Landsskatterettens afgørelse af 15. december 2020, offentliggjort i SKM2021.51, som er sammenlignelig med nærværende. Landsskatteretten fandt, at en skatteyder var hjemmehørende i Danmark. Hans personlige interesser var i Polen, og hans økonomiske interesser var i Danmark, og han havde bolig til rådighed i begge lande. Landsskatteretten lagde herefter vægt på, at han opholdt sig mest i Danmark, idet han havde opholdt sig mellem 135 og 159 dage i Polen, hvorfor han ifølge dobbeltbeskatningsoverenskomsten måtte anses for hjemmehørende i Danmark. Skatteyderen var derfor ikke berettiget til befordringsfradrag, da den sædvanlige bopæl var i Danmark.

Klageren har i en lang årrække haft stærke økonomiske forbindelser til Danmark, herunder i det påklagede indkomstår. Der er i denne forbindelse henset til, at klageren har arbejdet i landet for [virksomhed1] A/S siden 2011 i en tidsubegrænset stilling, ligesom klageren siden den 20. september 2012 har været tilmeldt det danske folkeregister og er fortsat tilmeldt adressen på [adresse1], [by1]. Derudover har klageren været medlem af en dansk A-kasse og fagforening i det påklagede indkomstår. Klagerens økonomiske interesser taler for, at klageren skal anses for at have midtpunkt for sine livsinteresser i Danmark.

For så vidt angår klagerens personlige interesser har klageren sin ægtefælle og en bolig til rådighed i Polen. Klageren anses derfor at have personlige interesser i Polen.

Da klageren har de væsentligste økonomiske interesser i Danmark og de væsentlige personlige interesser i Polen, skal klageren anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor klageren sædvanligvis har ophold, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen, artikel 4, stk. 2, litra b.

Ifølge oplysninger indberettet af klagerens arbejdsgiver har klageren arbejdet 1.409 timer i indkomståret 2019.

Klageren har selvangivet at have haft 37 arbejdsdage, hvor han har kørt 2.312 km pr. dag i indkomståret 2019. Klageren har oplyst, at han har haft 195 dages ophold i Polen i indkomståret 2019.

Skattestyrelsen har antaget, at klageren har kørt 37 gange ruten tur/retur mellem klagerens adresse i [by1] og adressen i Polen, hvoraf 6 ud af 37 ture er afholdelse af ferie i Polen svarende til 42 dages ophold. De resterende 31 ture til Polen er antaget til at være maksimum 3-4 dage pr. uge, hvorved Skattestyrelsen således har skønnet mellem 135 og 166 dages ophold i Polen i indkomståret 2019.

På baggrund af det fremlagte arbejdsskema kan det udledes, at klageren minimum har opholdt sig 151 dage i Polen og 165 dage i Danmark i indkomståret 2019.

Henset til, at klageren har et fast arbejde i Danmark og som minimum har opholdt sig her i landet 165 dage, hvortil der kommer rejsedage, som tæller med som opholdsdage i indkomståret 2019, må klageren anses for sædvanligvis at have ophold i Danmark.

Landsskatteretten finder ikke, at det fremlagte kontoudtog for indkomståret 2019 dokumenterer, at klageren har opholdt sig flere dage i Polen end i Danmark. Der er herved lagt vægt på, at størstedelen af de polske køb er bogført på dage, hvor klageren ifølge det fremlagte arbejdsskema har været i Danmark.

Landsskatteretten finder på baggrund af ovenstående, at klageren efter dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, litra b, er hjemmehørende i Danmark, da det er den stat, hvor klageren sædvanligvis har ophold.

Det bemærkes, at klageren ud fra det foreliggende også forud for det påklagede indkomstår havde sit sædvanlige ophold i Danmark.

Da klageren anses som fuldt skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, kan klageren ikke beskattes efter grænsegængerreglerne, som følger af kildeskattelovens §§ 5 A-D.

Landsskatteretten skal bemærke, at der ikke er tale om nyfortolkning af loven eller praksis, og endvidere, at klageren ikke har opnået en retsbeskyttet eller berettiget forventning om at kunne anerkendes som grænsegænger, blot fordi det tidligere har været registreret

Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

Ægtefællefradrag

Såfremt betingelserne for at anvende grænsegængerreglerne er opfyldt, kan der ske overførsel af uudnyttede personfradrag mellem ægtefæller efter kildeskattelovens § 5 C.

Det følger af kildeskattelovens § 5 A, stk. 1, 1. pkt., at de særlige grænsegængerregler i afsnit I A finder anvendelse på personer, som er skattepligtige efter kildeskattelovens § 2 eller kulbrinteskatteloven, eller som efter en indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst er hjemmehørende i en anden stat, i Grønland eller på Færøerne.

Klageren er fuldt skattepligtig til Danmark og anses for at være hjemmehørende i Danmark, jf. det ovenfor anførte vedrørende skattepligt til Danmark. Klageren opfylder således ikke betingelsen om at være hjemmehørende i en anden stat. Klageren betragtes derfor ikke som grænsegænger og kan derved ikke anvende grænsegængerreglerne til at opnå ægtefællefradrag.

Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes herefter, for så vidt angår ægtefællefradrag.

Befordringsfradrag

Fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads beregnes med udgangspunkt i den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet. Fradrag sker kun for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 km. Det fremgår af ligningslovens § 9 C.

Efter bestemmelsen er der kun én sædvanlig bopæl. Ved vurderingen af, hvad der regnes for den sædvanlige bopæl, er det afgørende, hvor personen har centrum for sine livsinteresser.

Fastlæggelsen kan ikke ske ud fra et enkelt kriterium. I vurderingen indgår forhold som personlig, social, familiemæssig og boligmæssig tilknytning til stedet, samt opholdenes hyppighed. Endvidere lægges der betydelig vægt på, hvor klageren er tilmeldt folkeregistret, jf. f.eks. TfS 1999,420 HRD.

I byretsdommen SKM2008.632 fik skatteyderen ikke godkendt fradrag for befordring mellem Danmark og Finland, idet retten fandt, at centrum for skatteyderens livsinteresser var i Danmark, uanset hans nærmeste pårørende opholdt sig i Finland. Der blev hertil lagt vægt på, at skatteyderen i væsentligt omfang bestred sit hverv som advokat fra kontoret i Danmark, hvor han også var tilmeldt folkeregistret. Skatteyderens ophold i Finland hos kæreste og barn blev anset for at være af midlertidig karakter.

Efter en samlet vurdering finder Landsskatteretten, at klagerens sædvanlige bopæl er i Danmark i relation til fradrag for udgifter til befordring, jf. ligningslovens § 9 C. Der er lagt vægt på, at klageren har været tilmeldt det danske folkeregister og haft fast bopæl i Danmark siden september 2012, haft et fast arbejde i landet siden september 2011 og han har oppebåret løn i det påklagede indkomstår, samt opholdt sig i overvejende grad i Danmark i indkomståret 2019.

Landsskatteretten finder på dette grundlag, at klagerens befordring til og fra Polen i forbindelse med familiebesøg er en privat udgift, som ikke berettiger til befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C.

Afstanden mellem klagerens danske adresse og arbejdssted er 13,8 km tur/retur og således under 24 km, hvorfor klageren ikke er berettiget til befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C for kørsel mellem sædvanlig bopæl og arbejdssted.

Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes herefter, for så vidt angår befordringsfradrag.