Kendelse af 05-07-2021 - indlagt i TaxCons database den 07-08-2021

Faktiske oplysninger

Klageren er polsk statsborger og har arbejdet som slagteriarbejder i Danmark siden den 30. marts 2015 hos [virksomhed1] A/S. Det fremgår af klagerens ansættelseskontrakt, at han blev ansat i en tidsubegrænset stilling pr. 30. marts 2015 med 32 timer pr. uge.

Klageren har haft registreret adresse i Danmark ad flere omgange, første gang i 2007, hvorefter han udrejste igen i 2008. Det fremgår af klagerens adressehistorik, at klageren igen indrejste i Danmark den 19. maj 2015 og siden den dato har haft adresse i [by1] kommune. Fra den 19. maj 2015 og frem til den 12. marts 2018 havde klageren registreret adresse på [adresse1]. I perioden fra den 12. marts 2018 og frem til den 1. november 2019 havde klageren registreret adresse på [adresse2] i [by1]. Klageren ses fra den 1. november 2019 igen at have adresse på [adresse1] og har det fortsat.

Arbejdsstedets adresse er angivet til [adresse3], [by1]. Mellem klagerens adresse på [adresse1] og arbejdsstedet på [adresse3] er der knap 15 km og mellem adressen på [adresse2] og arbejdsstedet på [adresse3] er der knap 10 km.

Af Skattestyrelsens kontroloplysninger (R75) for indkomståret 2019 fremgår, at klagerens arbejdsgiver har indberettet 1.129 timer, hvilket gennemsnitligt svarer til ca. 21-22 timer om ugen. Endvidere fremgår det, at klageren oppebar 251.980 kr. som løn i det påklagede indkomståret. Endvidere fremgår det af R75, at klageren var tilmeldt og indbetalte til en dansk a-kasse i indkomståret.

Klageren har fremlagt dokumentation for, at han er gift og har adresse med sin hustru i Polen, i form af vielsesattest, bopælsattest og lejekontrakt. Endvidere har klageren fremlagt et certifikat for hans skatteforhold, hvoraf det fremgår, at han fra 1. januar 2017 er underlagt ubegrænset skattepligt på hans indkomst i henhold til aftalen mellem Polen og Danmark. Certifikatet er udstedt i Polen og ses ikke at have en slutdato. Klageren har oplyst, at han næsten hver weekend rejste til Polen.

Skattestyrelsen har beregnet klagerens ophold i henholdsvis Danmark og Polen på baggrund af den opgørelse, som klageren har fremsendt til Skattestyrelsen. Det fremgår heraf, at klageren har opholdt sig henholdsvis 159 dage i Polen og 206 dage i Danmark.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren er fuld skattepligtig til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, idet klageren anses for at have en fast bopæl i Danmark. Skattestyrelsen har derfor fastsat klagerens befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C til 0 kr. for indkomståret 2019.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført:

”Skattestyrelsen ændre grundlaget for beregning af din skat for 2019 er fuld skattepligt og med Danmark som domicilland. Se reglen i kildeskattelovens § 1, stk.1, nr. 1, og artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Polen.

Det betyder, at vi ikke kan godkende fradrag for befordring til Polen.

Dine bemærkninger om, at du kører til Polen ofte, anses for at være af privat karaktere og kan ikke godkendes som fradrag for befordring. Din sædvanlige bopæl anses for at være i Danmark, da du opholder dig i Danmark det meste af tiden, samt at det er i Danmark du har din indtjening.

(...)

For at få fradrag for befordringen skal du opfylde betingelserne for at bruge grænsegængerreglen efter kildeskattelovens § 5 A.

Grænsegængerreglen kan du bruge, hvis du er fuldt skattepligtig i både Danmark og Polen men med domicil i Polen.

Vi mener, at du er fuldt skattepligtig i Danmark, og at Danmark også er dit domicilland.

Det er artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen, der regulerer, hvilket land der er domicilland. Se artikel 4 nedenfor under Love og regler.

Vi vurderer, at:

Der tale om en prioriteret rækkefølge. I denne konkrete situation er dit skattemæssige hjemsted efter artikel 4 Danmark. Du er fuldt skattepligtig i Danmark og med domicil i Danmark. Du kan derfor ikke bruge grænsegængerreglen, og vi kan ikke godkende fradrag for befordringen.”

Af Skattestyrelsens erklæringssvar fremgår følgende:

”I den foreliggende sag har Skattestyrelsen ændret klagers skattepligt for indkomsårene 2019, så han er blevet registreret som fuld skattepligtig, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, da Styrelsen har anset klagers skattemæssige hjemsted for at være i Danmark. Herefter har Skattestyrelsen ændret klagers fradrag for befordring for indkomståret 2019.

Skattestyrelsen har vurderet sagen, herunder gennemgået klagers bemærkninger, og er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse.

Skattepligt – skattemæssigt hjemsted

Da klager har bopæl her i landet, er han fuld skattepligtig til Danmark i henhold kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Da klager også har bopæl i Polen, er han således dobbeltdomicileret, men må anses for skattemæssigt hjemmehørende i Danmark i henhold til artikel 4, stk. 2, litra b i den dansk/polske dobbeltbeskatningsoverenskomst, da Danmark er den stat, hvor han sædvanligvis opholder sig.

Skattestyrelsen kan i den forbindelse henvise til Landsskatterettens afgørelse i SKM2021.51.LSR, hvor en polsk statsborger, der havde bopæl i både Danmark og i Polen, arbejde i Danmark og familie i Polen, blev anset som værende hjemmehørende i Danmark og ikke i Polen. Landsskatteretten fandt, at klageren havde økonomiske interesser i Danmark, henset til at han siden 2014 havde haft både arbejde, bopæl og folkeregister adresse i Danmark, samt havde været medlem af en dansk A-kasse. Klageren havde sine personlige interesser i Polen, da ægtefællen og børn var bosiddende der. Klageren havde opholdt sig 135 dage i Polen i indkomstårene 2017 og 2018, og i indkomståret 2019 havde han opholdt sig et sted mellem 142 og 159 dage i Polen. Landsskatteretten forudsatte, at klageren havde opholdt sig de resterende dage i Danmark i de omhandlende indkomstår. Der kan desuden henvises til Landsskatterettens afgørelse af 12. september 2019, offentliggjort i SKM2019.603.

I den foreliggende sag må klager anses for at have haft sine økonomiske interesser i Danmark siden 2015, hvor han både har arbejdet, haft bopæl og folkeregisteradresse samt været medlem af dansk A-kasse. Hvorimod klager må anses for at have sine personlige interesser i Polen, hvor ægtefællen og sønnen bor.

Det skattemæssige hjemsted skal derfor afgøres efter, hvor klager sædvanligvis opholder sig og dette må antages, at være i Danmark, hvor Skattestyrelsen har opgjort hans ophold til 159 dage i Polen og 206 dage i Danmark.

Befordringsfradrag

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at klagers sædvanlige bopæl er i Danmark i relation til fradrag for befordring i henhold til ligningslovens § 9 C.

Dette begrundes med, at klagers erhvervsmæssige tilknytningsforhold og væsentligste økonomiske interesser ligger i Danmark, da han har haft indtægtsgivende arbejde i Danmark hos [virksomhed1] A/S siden 30. marts 2015. Derudover har han haft bopæl og folkeregisteradresse i Danmark siden 2015. Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at klagers kørsel til og fra Polen i forbindelse med familiebesøg er en privat udgift, som ikke er omfattet af bestemmelsen om befordringsfradrag i ligningslovens § 9 C.

Skattestyrelsen kan henvise ovennævnte afgørelse fra Landsskatteretten i SKM2021.51.LSR, hvor forholdene er identiske med den foreliggende sag. Lands- skatteretten anså en polsk statsborger for skattemæssigt hjemmehørende i Danmark og ikke i Polen. Landsskatteretten fandt, at klageren havde sædvanlig bopæl i Danmark. Retten lagde vægt på, at klageren havde stærke økonomiske forbindelser til Danmark, da klageren havde haft fuldtidsarbejde i Danmark siden 2014, ved samme arbejdsgiver, og han havde haft rådighed over fast bolig i Danmark i hele perioden. Klagerens kørsel til og fra Polen i forbindelse med familiebesøg blev anset som en privat udgift, og derfor ikke omfattet af bestemmelsen om befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C.”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at han er berettiget til befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C fra Danmark og til sin bopæl i Polen. Klageren har således gjort gældende, at han ikke skal anses for fuld skattepligtig til Danmark.

Klageren har til støtte for sin påstand anført:

”I received new decision about my tax for 2019.

I would like to ask about recalculation my taxes for these years according to rules for pendler status.

My family lives in Poland and I traveled between Poland and Denmark almost every week, because of my mother and wife ilness. I tried to earn more money for medical cost and my days in Denmark was more then 183, but I never planned to change my tax residence from Poland to Denmark.

New tax settlement for 2019 is very harmful and will cause my family financial collapse. For 2019 I should pay 31.422 kr.

At the attachments I send You documents to my case. If any more information or document will be necessary, I will send it immediatelly.

Documents related to cost of travels (fuel bills, highway fees etc) I send to Skat already before.

I hope, my case can be solved more positively for me, because now, according to received new tax statemet 2019. I am not able to pay so high amount of tax.

Also because of Covid19 I have a problem with getting a new contract and stable work.”

Og:

“My name is [person1]. I believe that my tax status in Denmark should be different because I am a Polish citizen and I have unlimited tax liability in Poland. In 2019 I did not pay tax in Poland because I did not work there, but my permanent residence is in Poland, and in Denmark I temporarily rent a room fora fee. In 2019 I worked in Denmark 186 days. I traveled between my permanent place of residence in Poland and my temporary place of residence in Denmark. After all, I go to Poland, to my family home, to my wife, son and mother, whom I do not have in Denmark. Here in Poland it is the center of my personal and economic life. My wife never earned an income in Denmark and her income in Poland was around DKK 1,700 per month. Two colleagues with whom I traveled to Poland and both work with me in Denmark in one workplace, they have tax residence both in Denmark and in Poland. Their case was the same as mine, and in my case SKAT decided otherwise. Please treat my situation carefully and change my tax status, which is inadequate and all the regulations are interpreted against me.

I would like to mention. I am not a refugee from Syria who lives permanently in Denmark. I only move between Denmark and Poland, which belongs to the European Union.”

Klageren har blandt andet fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”(...)

Da Skatteankestyrelsen ikke kunne finde en afgørelse til min klage, ønsker jeg retsmøde med Landsskatteretten i min sag. Jeg kommer med min tolk til retsmødet med Landsskatteretten.

Jeg kan læse, at Skatteankestyrelsen i sin ”Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse” argumenterer for sit forslag med afgørelsen i sagen SKM2019.603. Afgørelse i sagen SKM2019.603 har flere fejl. Først og fremmest er der forkert interpretation af en dobbeltdomicil situation omfattet af artikel 4, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 6. december 2001 mellem Danmark og Polen.

Jeg vedhæfter skrivelsen ”[person1]-individuel-vurdering-protest-3”, hvor der findes en forklaring, hvorfor man ikke må bruge artikel 4, stk. 2 litra b. I stedet for skal man bruge artikel 4, stk. 2, litra c i min situation.

Jeg vedhæfter også en beregning af ” Opholdenes hyppighed”, skrivelsen: ”[person1]-Fravaer-dni-wolne”.

Udregning følger Skattens definition:

”Det har også betydning, hvor lønmodtageren opholder sig, når lønmodtageren ikke arbejder på det midlertidige arbejdssted, f.eks. i forbindelse med ferie og fridage og eventuelle arbejdsløshedsperioder.”

Jeg vedhæfter tekster af protester, som jeg underskrev:

Protest.dk

Protest-2-dk

Samt ”Rettelse” ang. min boligsituation.

(...)”

Klageren har endvidere fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens erklæringssvar:

”Da Skatteankestyrelsen ikke kunne finde en afgørelse til min klage, ønsker jeg retsmøde med Landsskatteretten i min sag. Jeg kommer med min tolk til retsmødet med Landsskatteretten.

Jeg kan læse, at Skatteankestyrelsen i sin ”Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse” argumenterer for sit forslag med afgørelsen i sagen SKM2019.603. Jeg har påvist en meget alvorlig fejl fra Skats side, som vi har fundet i SKM2019.603.LSR. Fejlen vedrører alle polakker og mest sandsynligt alle andre udlændinge fra EU, som arbejder i Danmark og har hjemme i et andet EU-land. Først og fremmest er der forkert interpretation af en dobbeltdomicil situation omfattet af artikel 4, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 6. december 2001 mellem Danmark og Polen.

Jeg vedhæfter skrivelsen ”[person1]-individuel-vurdering-protest-3”, hvor der findes en forklaring, hvorfor man ikke må bruge artikel 4, stk. 2 litra b. I stedet for skal man bruge artikel 4, stk. 2, litra c i min situation.

Jeg vedhæfter også en beregning af ” Opholdenes hyppighed”, skrivelsen: ”[person1]-2019-Fravaer-dni-wolne”.

Udregning følger Skattens definition:

”Det har også betydning, hvor lønmodtageren opholder sig, når lønmodtageren ikke arbejder på det midlertidige arbejdssted, f.eks. i forbindelse med ferie og fridage og eventuelle arbejdsløshedsperioder.”

Jeg undrer mig over, at jeg i år 2017 har haft 442 dage, og i år 2018 441 dage, ifg. Skattestyrelsens udregning.

Jeg vedhæfter tekster af protester, som jeg underskrev:

Protest.dk

Protest-2-dk

Samt ”Rettelse” ang. min boligsituation og ”Fravaer”.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Personer, der har bopæl her i landet, er fuldt skattepligtige til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Landsskatteretten finder, at klageren som udgangspunkt er fuldt skattepligtig til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 som følge af, at klageren har haft en bolig til rådighed her i landet siden 2015.

Skattepligt – dobbelt domicil

Da klageren tillige har haft en bolig til rådighed i Polen, foreligger der derfor en dobbeltdomicilsituation omfattet af artikel 4, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 6. december 2001 mellem Danmark og Polen.

Det følger af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, at i tilfælde, hvor en fysisk person er hjemmehørende i begge stater, bestemmes hans status efter:

Da klageren efter det oplyste har fast bolig til rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor han har midtpunkt for sine livsinteresser. Det følger af kommentarerne til OECD modellen, artikel 4, at når en fysisk person har en fast bolig i begge kontraherende stater, er det nødvendigt at se på de faktiske forhold for at fastslå, med hvilken af de to stater han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser. Der skal således tages hensyn til hans familie og sociale forhold, hans beskæftigelse, hans politiske, kulturelle eller andre aktiviteter, hans forretningssted, det sted hvorfra han administrerer sine aktiver osv.

Artikel 4, stk. 2 i den dansk/polske dobbeltbeskatningsoverenskomst fortolkes i overensstemmelse med OECD modellen.

I Østre Landsretsdom af 22. december 2006, offentliggjort i SKM2007.135.ØLR, blev en læge, der var bosat i Sverige, anset for fuldt skattepligtig til Danmark, da han havde arbejde og rådighed over bolig her i landet. Skatteyderen var således skattepligtig til begge lande. Skatteyderen havde stærke økonomiske og personlige forbindelser begge lande. Skatteyderen oppebar størstedelen af sin indkomst i Danmark, hvor han havde en fuldtidsstilling i to år, han havde et sommerhus i Danmark og klageren havde delt bolig med sin elskerinde i Danmark i de to år, hvor han havde fuldtidsstilling. Det antages på den baggrund, at skatteyderen i de to år sædvanligvis havde ophold i Danmark.

I Landsskatterettens afgørelse af 12. september 2019, offentliggjort i SKM2019.603, blev en polsk statsborger, som havde bopæl i både Danmark og Polen, arbejde i Danmark og familie i Polen, anset som værende hjemmehørende i Danmark og ikke i Polen. Klageren havde stærke økonomiske forbindelser til Danmark henset til, at han havde arbejde i Danmark ligesom klageren havde været tilmeldt det danske folkeregister. Klageren havde personlige interesser i Polen henset til ægtefælle og børn. Klageren havde opholdt sig 190 arbejdsdage om året i Danmark, hvilket var længere tid end klageren havde opholdt sig i Polen.

I Landsskatterettens afgørelse af 29. januar 2021, offentliggjort i SKM2021.51, fandt retten, at en skatteyder var hjemmehørende i Danmark. Hans personlige interesser var i Polen, og hans økonomiske interesser var i Danmark, og han havde bolig til rådighed i begge lande. Retten lagde vægt på, at han opholdt sig mest i Danmark, hvorfor han ifølge dobbeltbeskatningsoverenskomsten måtte anses for hjemmehørende i Danmark. Skatteyderen var derfor ikke berettiget til befordringsfradrag, da den sædvanlige bopæl var i Danmark.

Henset til, at klageren har haft stærke økonomiske forbindelser til Danmark siden 2015, hvor han blev ansat som slagteriarbejder ved [virksomhed1] og oppebar løn herfra, finder Landsskatteretten således, at klageren har økonomiske interesser i Danmark, hvilket taler for, at klageren anses for at have midtpunkt for sine livsinteresser i Danmark.

For så vidt angår klagerens personlige interesser i Polen, fremgår det, at klageren har en polsk adresse med sin hustru, søn og mor i Polen. Det er oplyst, at klageren rejste frem og tilbage mellem Danmark og Polen næsten hver weekend. Landsskatteretten finder således, at klageren har personlige interesser i Polen, hvilket omvendt taler for, at klageren har midtpunktet for sine livsinteresser her.

Idet klageren har økonomiske interesser til Danmark og personlige interesser til Polen, skal klageren anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor klageren sædvanligvis har ophold, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen, artikel 4, stk. 2, litra b.

Ifølge oplysningerne indberettet af klagerens arbejdsgiver har klageren arbejdet 1.129 timer i indkomståret 2019, hvilket gennemsnitligt svarer til ca. 21-22 timer pr. uge. Klageren er ifølge sin ansættelsesaftale ansat til 32 timer pr. uge. Ifølge Skattestyrelsens beregninger opholdt klageren sig endvidere i 2019 henholdsvis 159 dage i Polen og 206 dage i Danmark. På den baggrund opholder klageren sig mest i Danmark. Det bemærkes, at klageren også forud for det påklagede indkomstår opholdt sig mest i Danmark.

Landsskatteretten finder på den baggrund, at klageren efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen, artikel 4, stk. 2, litra b, må anses for at være hjemmehørende i Danmark, da det er den stat, hvor klageren sædvanligvis har ophold.

Landsskatteretten finder derfor, at klageren er fuldt skattepligtig til Danmark.

Befordringsfradrag

Fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads beregnes med udgangspunkt i den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet. Fradrag sker kun for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 km. Der fremgår af ligningslovens § 9 C.

Efter ligningslovens § 9 C kan en skatteyder kun have én sædvanlig bopæl. Ifølge praksis afgøres tvivlsspørgsmål, om hvilken bopæl der må anses for den sædvanlige bopæl ud fra en samlet vurdering af, hvor den pågældende har centrum for sine livsinteresser. Ved vurderingen indgår forhold som personlig, social, familie- og boligmæssig tilknytning til stedet, opholdenes hyppighed og tilmelding til folkeregisteret. Spørgsmål kan således ikke afgøres ud fra et enkelt kriterium.

I byretsdommen af 9. oktober 2009, offentliggjort i SKM2008.632.BR, fik skatteyderen ikke godkendt befordring mellem Danmark og Finland. Byretten anså klagerens centrum for livsinteresser for at være i Danmark. Skatteyderen varetog i væsentligt omfang sit erhverv som ansat og partner i en advokatvirksomhed i Danmark. Klageren var også tilmeldt det danske folkeregister. Skatteyderens ophold i Finland hos kæreste og barn blev anset for at være af midlertidig karakter.

I Landsskatterettens afgørelse af 12. september 2019, offentliggjort i SKM2019.603, blev en polsk statsborger anset som værende hjemmehørende til Danmark og ikke i Polen. Landsskatteretten fandt, at klageren havde sædvanlig bopæl i Danmark. Retten lagde vægt på, at klageren havde stærke økonomiske forbindelser til Danmark, idet klageren havde haft fuldtidsarbejde i Danmark siden 2010, han havde haft rådighed over fast bolig samt havde været tilmeldt det danske folkeregister. Klagerens kørsel til og fra Polen i forbindelse med familiebesøg blev anset som en privat udgift, og derfor ikke omfattet af bestemmelsen om befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C.

Klageren har fremlagt dokumentation for, at han har en polsk adresse med sin hustru, søn og mor i Polen. Det er oplyst, at klageren rejste frem og tilbage mellem Danmark og Polen næsten hver weekend. Klageren har haft arbejde i Danmark siden 2015, hvor han har været ansat som slagteriarbejder ved [virksomhed1] A/S og oppebåret en fast løn herfra. Klageren har endvidere haft registreret sin adresse i Danmark i det danske folkeregister ad flere omgange, første gang i 2007. Skattestyrelsen har opgjort, at klageren i 2019 opholdt sig henholdsvis 159 dage i Polen og 206 dage i Danmark.

Efter en samlet vurdering finder Landsskatteretten, at klagerens sædvanlige bopæl er i Danmark i relation til fradrag for udgifter til befordring, jf. ligningslovens § 9 C.

Ved vurderingen har Landsskatteretten lagt vægt på, at klageren har stærke økonomiske interesser i Danmark, idet han har været ansat hos samme arbejdsgiver siden 2015. Endvidere har Landsskatteretten lagt vægt på, at klageren har haft bopæl i Danmark siden i hvert fald 2016.

Klagerens erhvervsmæssige tilknytningsforhold og væsentligste økonomiske interesser er således i Danmark, idet klageren har haft indtægtsgivende arbejde i Danmark siden 2015.

Klagerens kørsel i forbindelse med familiebesøg m.v. anses på den baggrund som en privat udgift, der ikke er fradragsberettiget, jf. ligningslovens § 9 C.

Landsskatteretten stadfæster således Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.