Kendelse af 14-04-2023 - indlagt i TaxCons database den 04-05-2023

Journalnr. 20-0105674

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2014 Aktieindkomst Aktieavance ved salg af medarbejderaktier i [virksomhed1]	320.922 kr.	0 kr.	320.922 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren har indtil år 2012 været ansat i [virksomhed1] ApS (herefter benævnt [virksomhed1]), CVR-nr. [...1]. Som led i ansættelsen hos [virksomhed1] fik klageren tildelt stock awards i indkomstårene 2005-2011.

Det fremgår af klagerens aktielønsaftaler, at de tildelte stock awards primært vestede over en 5-årig periode med 1/5 om året.

Ved tildeling af stock awards opnåede klageren ret til at modtage aktier i det børsnoterede amerikanske moderselskab [virksomhed2] Inc.. Ved vesting blev de erhvervede aktier overført til klagerens depotkonto hos [finans1] i USA, hvorefter klageren frit kunne sælge eller på anden måde disponere over aktierne.

Det fremgår af indberetningerne fra [virksomhed1], at de tildelte restricted stocks er omfattet af den dagældende ligningslovs § 7 H.

Af klagerens aftaler om medarbejderaktier fra 2007 fremgår bl.a. følgende:

”[virksomhed1] ApS and the employee agree that the programs listed in Schedule 1 shall be subject to taxation according to Section (7)(H) of the Danish Tax Assessment Act as stipulated in Act no.1411 of 21 December 2005. The parties declare that they meet the requirements of Section (7)(H)(2-7) of the Danish Tax Assessment Act.”

[virksomhed1] har i 2006-2010 indberettet, at klageren har modtaget medarbejderaktier efter ligningslovens § 7H.

Klageren foretog to aktiesalg i indkomståret 2014, hvoraf 22,0447 stk. udgjorde salg af skattefrie aktier:

Dato	Antal
07-04-2014	150 (heraf 127,9553 skattepligtige)
19-09-2014	1.173,2740

Klageren har ikke selvangivet avancer ved ovenstående salg af aktier i indkomståret 2014.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens aktieindkomst for indkomståret 2014 med 320.922 kr.

Skattestyrelsen har i begrundelsen for afgørelsen anført følgende:

”(...)

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Du er bosiddende i Danmark og dermed fuldt skattepligtig her til landet efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Som fuldt skattepligtig skal du medregne alle dine indkomster, uanset om de stammer fra Danmark eller udlandet. Det følger af globalindkomstprincippet i statsskattelovens § 4.

Gevinst ved salg af aktier er skattepligtig efter aktieavancebeskatningslovens§ 12.

Efter gennemgang af foreliggende oplysninger har vi konstateret, at du via din ansættelse hos [virksomhed1] har modtaget stock awards (betingede aktier) omfattet af ligningslovens § 7 H. Ved vesting af stock awards opnår du ret til at modtage aktier i det amerikanske koncernforbudne selvskab [virksomhed2] Inc.. Du modtog de første aktier ved vesting i 2005 og de sidste i 2011.

Herudover har du løbende modtaget udbytte af dine [virksomhed1] aktier. Nettoudbyttet efter indeholdelse af amerikansk skat er reinvesteret i yderligere aktier.

Du har ikke selvangivet gevinst ved salg af medarbejderaktier i [virksomhed1] i 2014.

Pr. 31. december 2005 udgjorde din beholdning af [virksomhed1] aktier i alt 22,0447 stk. Disse aktier er omfattet af den skattefrie overgangsregel i aktieavancebeskatningslovens § 44.

Disse aktier behandles efter FIFO-metoden (first in first out), efter aktieavancebeskatningslovens § 5.

Det betyder, at de første 22,0447 [virksomhed1] aktier, som du sælger, er skattefrie.

Den 7. april 2014 sælger du aktier, i alt 150 stk. hvoraf 22,0447 er skattefrie. De resterende 127,9553 stk. er skattepligtige og gevinst/tab skal indgå i din aktieindkomst.

Fortjeneste ved salg af dine aktier skal beregnes efter gennemsnitsmetoden, idet du har modtaget aktierne på forskellige tidspunkter. Aktierne modtaget ved vesting af stock awards efter ligningslovens § 7H indgår med en anskaffelsessum på 0 kr. Aktier erhvervet ved reinvestering af udbytte indgår med en anskaffelsessum svarende til aktiernes faktiske markeds værdi.

Handelsomkostninger ved salg af aktier fratrækkes i aktieavancen. Se opgørelse i bilag 1.

Opgørelse af gevinst ved salg af aktier:

Opgørelse af gevinst ved salg af dine aktier i [virksomhed1] skal ske efter gennemsnitsmetoden efter aktieavancebeskatningslovens § 24. Det vil sige, at de solgte aktiers købspris udgør en forholdsmæssig andel af den samlede købspris for din beholdning af aktier før salgene. Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 26.

Beregningen ses i vedlagte bilag 1.

Opgørelsen viser følgende ændringer af din aktieindkomst.

(...)

For indkomståret 2014 forhøjes din aktieindkomst med i alt 320.922 kr.

Gevinst ved salg af aktier er skattepligtig efter aktieavancebeskatningslovens § 12 og beskattes som aktieindkomst efter personskattelovens§ 4a, stk. 1, nr. 4.

Til afgørelsen

Ændringerne i forslaget fastholdes, idet du har accepteret ændringerne.

(...)

3. Ligningsfrister

Reglerne om skattemyndighedernes frister for ændring af skatteansættelser findes i skatteforvaltningsloven.

Hovedreglen er skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, som bestemmer, at der ikke kan afsendes varsel om ændring af skatteansættelsen senere end den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb.

Skatteansættelsen skal være foretaget senest den 1. august i det 4. år efter indkomstårets udløb. Fristerne for fysiske personers skatteansættelse suppleres af en særlig kort ligningsfrist.

Denne korte ligningsfrist er reguleret i Bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 (fra 2013) og Bekendtgørelse nr. 1305 af 14. november 2018 (fra og med 2018), og gælder kun for personer, der har enkle økonomiske forhold.

Du er ikke omfattet af den korte ligningsfrist efter Bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 § 2, stk. 1, nr. 4 og Bekendtgørelse nr. 1305 af 14. november 2018 § 2, stk. 1, nr. 4, da du har haft aktier i udenlandsk depot. Derudover er du ikke omfattet af den korte ligningsfrist i Bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 (fra 2013) i henhold til § 3 i Bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 (fra 2013) om ekstraordinær ansættelse. Dette skyldes, at betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt.

Ekstraordinær genoptagelse

Uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 kan en ansættelse af indkomstskat i visse tilfælde foretages eller ændres ud over disse frister. Disse tilfælde fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1 - 8.

Afgørende for spørgsmålet om der er handlet groft uagtsomt, er de forudsætninger du havde på tidspunktet, hvor handlingen er udført.

Det er vores opfattelse, at du som minimum har handlet groft uagtsomt i forbindelse med, at der ikke er selvangivet aktieavance i indkomståret 2014. Dette på trods af, at du har foretaget salg fra dit depot i udlandet, som du burde have forholdt dig til.

Indkomståret 2014 anses således for at kunne genoptages ekstraordinært.

Ændringerne efter skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1, forudsætter, at varslingen foretages senest 6 måneder efter, vi har fået viden om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26.

Det følger af domspraksis, at 6 måneders fristen løber fra det tidspunkt, hvor vi har det nødvendige grundlag, til at foretage en korrekt ansættelse.

Vi har den 29. juni 2020 modtaget oplysninger, i form af bilag, der viser dine erhvervelser af med arbejderaktier samt for salgene i 2014, som har dannet grundlag for avanceopgørelserne de efterfølgende år.

6 måneders fristen er derfor overholdt.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens forhøjelse af klagers aktieindkomst for 2014 med 320.922 kr. nedsættes til 0 kr.

Repræsentanten har anført følgende:

”(...)

3. Sagens faktiske forhold

Nærværende sag opstår i forbindelse med, at Skattestyrelsen modtager oplysning om to overførelser til Klagers Danske konto, med posteringsteksten ”[finans1]”.

Disse to overførelser har fundet sted i 2014, og vedrører salg af medarbejderaktier i [virksomhed1], hvor Klager tidligere har været ansat som programmør.

Klager stoppede hos [virksomhed1] i 2012 og solgte alle sine aktier i 2014, og det er dette salg, der udløser nærværende sag, idet ovennævnte overførelser relaterer sig til salg af aktierne. Dette bestrides ikke.

Skattestyrelsen rettede i forbindelse med modtagelsen af oplysningerne om overførelserne henvendelse til Klager, idet Skattestyrelsen fandt, at oplysningerne indikerede, at Klager havde foretaget salg af aktier i et udenlandsk depot hos [finans1], hvilket altså er ganske korrekt.

Klager indsendte i den forbindelse et omfattende materiale til Skattestyrelsen d. 29. juni i form af medarbejderaftaler, 7 H tildelingsoversigt og salgsbilag for salg af [virksomhed1] aktier i indkomståret 2014.

Det fremgår af dette materiale, at Klager som led i sin ansættelse hos [virksomhed1] løbende har modtaget stock awards (betingede aktier), som har været administreret i det udenlandske depot hos [finans1].

Disse Stock awards er tildelt vederlagsfrit. [virksomhed1] har for indkomstårene 2006-2010 indberettet til Skattestyrelsen, at Klager har modtaget medarbejderaktier efter ligningslovens § 7 H.

Skattestyrelsen anfører i afgørelsen, at Skattestyrelsen efter sin gennemgang af de foreliggende oplysninger kan konstatere, at Klager via sin ansættelse hos [virksomhed1] har modtaget stock awards (betingede aktier) omfattet af ligningslovens § 7 H.

Ved vesting af stock awards opnåede Klager ret til at modtage aktier i det amerikanske koncernforbudne selskab [virksomhed2] Inc. Klager modtog de første aktier ved vesting i 2005 og de sidste i 2011. Klager har løbende modtaget udbytte af [virksomhed1] aktierne. Nettoudbyttet efter indeholdelse af amerikansk skat er pr. automatik reinvesteret i yderligere aktier.

Det er et faktum, at Klager ikke i forbindelse med salg af sine aktier i 2014, selvangav nogen avance hvilket skyldes, at Klager i forbindelse med salget havde kontaktet en rådgiver, Revisionsfirmaet [virksomhed3] ApS der havde rådgivet Klager i forbindelse med salget om, at salget kunne ske skattefrit.

Der fremlægges som sagens bilag 2, faktura for denne rådgivning, og som bilag 3 korrespondance herom. Som det fremgår af fakturaen, er der ydet rådgivning omkring beskatning af medarbejderaktierne, og det fremgår tillige, at der er ydet 5 timers rådgivning.

Der er således ikke blot tale om en kortvarig rådgivning i form af et enkelte telefonopkald m.v., men fakturering for et temmelig udførligt timeforbrug, idet det dog skal bemærkes, at rådgivningen om, at aktierne kunne sælges skattefrit, er fundamental forkert.

Der kan nærmere bestemt henvises til, at Klagers beholdning af aktier pr. 31. december 2005 udgjorde i alt 22,0447 stk. Disse aktier er omfattet af den skattefrie overgangsregel i aktieavancebeskatningslovens § 44. Disse aktier behandles efter FIFO-metoden (first in first out), efter aktieavancebeskatningslovens § 5.

Heraf følger, at det alene er de første 22,0447 [virksomhed1] aktier, som sælges, der er skattefrie, og ikke alle aktierne, som Klager havde fået oplyst. Det er derved at fejlen opstår, idet det skal bemærkes, at Klager har selvangivet udbyttet fra aktierne, idet Klager havde fået rådgivning om, at dette udbytte var skattepligtigt i Danmark.

Skattestyrelsen skriver herom i afgørelsen, at

”Køb og salg af [virksomhed1] aktier i indkomstårene 2016-2019 Køb og salg af [virksomhed1] aktier efter 2014 fremgår af værdipapirsystemet i TastSelv på SKAT.dk, hvor der er beregnet gevinst/tab ved dine salg. Vi har ikke yderligere kommentarer hertil.

Udbytte af [virksomhed1] aktier Du har den 29. juni 2020 oplyst, at du i indkomståret 2014 har selvangivet 26.229 kr. i udenlandsk kapitalindkomst og udenlandsk skat for 2005-2014, som vedrører udbytte af dine [virksomhed1] aktier.

Vi har beregnet dit bruttoudbytte til i alt 26.020,22 kr. og indeholdt amerikansk udbytteskat til i alt 3.935,54 kr. Se beregning i bilag 2. Dette stemmer fint overens med det selvangivne. Vi foretager os derfor ikke yderligere vedrørende dette punkt.

Køb og salg af [virksomhed4] aktier i indkomstårene 2014-2020 Du har indsendt materiale for køb og salg af [virksomhed4] aktier. Ved gennemgang af foreliggende materiale ser vi ikke anledning til, at foretager ændringer angående avance ved salg af [virksomhed4] aktier i 2017 og 2018.”

Som det fremgår af ovenstående, er alle andre forhold vedrørende Klagers aktier og udbytte håndteret korrekt, og det eneste forhold, der har været håndteret forkert er altså i forhold til spørgsmålet om hvorvidt [virksomhed1] aktierne kunne sælges skattefrit eller ej.

4. Begrundelse for klagen

Det gøres gældende, at Klager ikke har handlet groft uagtsomt i forbindelse med nærværende sag, og at der således ikke er grundlag for at forhøje Klagers indkomst, idet afgørelsen er truffet på baggrund af en ekstraordinær genoptagelse efter Skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 5.

Der fremgår vedrørende begrebet ”grov uagtsomhed” af den juridiske vejledning afsnit A.A.8.2.2.1.2.5, at

”Efter forarbejderne til SFL § 27, stk. 1, nr. 5, er begreberne forsæt og grov uagtsomhed identiske med de tilsvarende begreber i SKL kapitel 9. Dvs. at anvendelse af bestemmelsen i SFL

§ 27, stk. 1, nr. 5, forudsætter, at der foreligger et strafbart forhold.

Uanset dette er anvendelsen af SFL § 27, stk. 1, nr. 5, ikke betinget af, at der gøres strafansvar gældende, eller at en gennemført straffesag resulterer i en fastsættelse af straf. Begrundelsen er, at frifindelse i straffesagen kan hænge sammen med en straffesags særlige karakter, f.eks. at der gælder andre krav til bevisets styrke end i skatteansættelsessagen.”

Begrebsmæssigt skal der altså foreligge et strafbart forhold, hvilket på ingen som helst vis er tilfældet i nærværende sag.

Som det fremgår af sagens faktuelle forhold, har Klager kontaktet en rådgiver og betalt for en relativ udførlig rådgivning i relation til håndteringen af sine medarbejderaktier, jf. den frem- sendte faktura, hvoraf det klart fremgår af rådgivningen har relateret sig til medarbejderaktierne.

Dette fremgår også af den korrespondance, Klager har haft med sin revisor, jf. sagens bilag 3.

Som det fremgår heraf, er der betalt for 5 timers rådgivning, og det er vel at mærke rådgivning,

der er relevant for den konkrete problemstilling og som har målrettet sig præcist imod spørgsmålet om beskatning af aktierne. Der henvises til revisors faktura, sagens bilag 2

Rådgivningen er således både relevant i forhold til nærværende problemstilling, der er søgt rådgivning hos en relevant rådgiver, og der er ydet en relativt omfattende rådgivning i forhold til problemstillingen.

Dette er en vigtig pointe, idet Klager derved netop har gjort, hvad man med rimelighed kan forvente af ham, således at han ikke har udvist grov uagtsomhed ved at holde sig i bevidst uvidenhed om gældende regler.

I relation til praksis kan henvises til SKM 2004,450 hvor Landsskatterettens præmisser er ganske relevante for nærværende sag, idet Landsskatteretten direkte anfører, at

”Det bemærkes, at klagerens ukendskab til de for klageren relevante skatteregler ikke i sig kan selv medføre, at klageren alene kan anses at have handlet simpelt uagtsomt.”

Det Landsskatteretten dermed siger, er meget præcist, at det ikke i sig selv medfører, at der alene er handlet simpelt uagtsomt, når skatteyderen ikke har kendskab til de relevante skatteregler. Der skal noget mere til.

Det er der dog også i nærværende sag, hvor Klager jo netop har søgt relevant og fyldestgørende rådgivning, idet Klager ikke er skattekyndig.

Det er netop denne præmis, der modsætningsvist gjorde sig gældende i SKM 2007,546, som omhandlede en advokat, der bistået af sin revisor, solgte sin praksis. Kammeradvokaten henviste direkte i sin procedure i sagen til, at det i henhold til praksis var – og det i øvrigt fortsat er, et skærpende forhold i forbindelse med vurderingen af grov uagtsomhed, at den pågældende var advokat. Skatteyderens sygdom (brækket ryg) indgik ikke som et moment i sagens afgørelse.

Der kan yderligere henvises til SKM 2016.388, der viser et yderligere relevant moment, idet den skattepligtige ikke havde fulgt sin rådgivers rådgivning og undladt korrekt selvangivelse, hvilket meget naturligt udløser grov uagtsomhed. Med andre ord, den pågældende ville både blæse og have mel i munden, og det kan man selvfølgelig ikke.

Dette er ikke tilfældet i nærværende sag, da Klager, der ikke er erhvervsdrivende eller skattekyndig, har fulgt den rådgivning han har fået, på et område der i øvrigt er svært tilgængeligt og vanskeligt forståeligt.

Det fremgår derudover af sagen, at Klager i øvrigt har ageret fuldstændig korrekt i forhold til udbytte og i forhold til efterfølgende år, således at den fejl, som nærværende sag vedrører alene kan henføres til den fejlagtige rådgivning, som Klager har modtaget.

Til trods herfor, synes Skattestyrelsen i denne sag, igen, mere eller mindre at ville statuere objektivt ansvar for fejl, der efter Skattestyrelsens opfattelse er begået, eller i hvert fald at opstille en norm, der ligger sig meget tæt heropad.

I Journal nr. 13-0115046, udtalte Landsskatteretten i en sag om manglende korrekt selvangivelse af indkomst, at

” Landsskatteretten finder ikke, at klageren ved selvangivelsen har haft til hensigt at unddrage sig skat. Forholdet kan alene anses for simpelt uagtsomt, hvorfor der ikke er mulighed for genoptagelse af skatteansættelsen for 2005 – 2007.”[min understregning]

Der kan videre henvises til j.nr. 13-0233518 vedrørende manglende selvangivelse af lejeindtægt, hvor Landsskatteretten udtalte, at

” Klagerens selvangivne opfattelse af de skatteretlige regler kan, uanset den er fejlagtig, ikke anses for mere end simpelt uagtsom.

SKAT har herefter ikke hjemmel til at foretage en ændring af klagerens selvangivne indkomst vedrørende indkomståret 2009.”[min understregning]

Landsskatteretten nåede i j.nr. 13-0212679 frem til et tilsvarende resultat i en sag, hvor der fejlagtigt ikke var sket angivelse af fri bil, med følgende begrundelse,

”Under de foreliggende omstændigheder, hvor klager har ejet en privat bil, og hvor selskabets ejerskab til den omhandlede bil er fremgået af R75 finder retten, at det vil være betænkeligt at fastslå, at den manglende medtagelse af BMW X6 som fri bil i de omhandlede indkomstår er udtryk for grov uagtsomhed i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5s forstand. Beskatningen kan derfor alene ske i overensstemmelse med § 26.

Dette medfører, at klageren kan blive beskattet af fri bil i indkomstårene 2009-2011, men ikke indkomståret 2008, der for så vidt angår beskatningen af BMW X6 er forældet.” [min understregning]

Der kan endelig henvises til Landsskatterettens afgørelse i LSR’s j.nr. 15-2263320 vedrørende et fejlagtigt befordringsfradrag, hvor Landsskatteretten udtalte, at

”Det er landsskatterettens opfattelse, at SKAT ikke har haft fornøden hjemmel til genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Der må blandt andet henses til, at klageren ikke efter det foreliggende har haft til hensigt at unddrage sig skat ved at selvangive befordringsfradrag i de påklagede indkomstår.

Det kan derfor alene tilregnes klageren som simpelt uagtsomt, at han har selvangivet et befordringsfradrag, som han efter det foreliggende, ikke har været berettiget til.

Det bemærkes i den forbindelse, at der ikke alene ud fra det forhold, at der er grundlag for en forhøjelse af skatteansættelsen, kan sluttes, at der som konsekvens heraf er tale om mindst grov uagtsomhed. Dette kræver i alle tilfælde en samlet vurdering af klagerens subjektive forhold.” [min understregning]

***

Afgørelserne viser, at selvom Skattestyrelsen måtte få endelig medhold i, at der er begået en fejl, kan dette naturligvis ikke i sig selv begrunde, at der er handlet minimum groft uagtsomt, der skal mere til.

Det er i den forbindelse væsentligt at bemærke, at det i både LSR’s j.nr. 15-2263320 og Journal nr. 13-0115046 tillægges vægt, at skatteyderen ikke havde haft til hensigt at unddrage skat, men at han altså blot havde begået en fejl.

I nærværende sag har Klager naturligvis ikke haft til hensigt at unddrage skat, idet Klager i givet fald ikke ville have søgt rådgivning om korrekt håndtering af avancebeskatningen, ligesom Klager naturligvis i givet fald ej heller ville have angivet udbytteskat af aktierne, da det i sagens natur ville være en ren tilståelsessag.

Der kan endelig henvises til TfS 1992,19Ø og TfS 1994, 690 LSR, der siger det samme: en objektiv konstaterbar fejl begået af skatteyderen er ikke i sig selv grov uagtsom, der skal væsentligt mere til – f.eks. at skatteyderen systematisk forsøger at undgå beskatning, som Landsskatteretten, modsætningsvist, f.eks. tillagde vægt i Journalnr. 17-0991895.”

Skattestyrelsens udtalelse på baggrund af klagen

Skattestyrelsen har ved udtalelse af 22. december 2020 anført følgende:

”(...)

Klagers repræsentant gør gældende, at den manglende selvangivelse af gevinst ved salg af [virksomhed1] aktier i 2014 ikke kan tilregnes klager som groft uagtsomt og at der dermed ikke er grundlag for ekstraordinær genoptagelse af klagers skatteansættelse for 2014 efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Dette begrundes med, at klager, ved at have kontaktet en rådgiver, betalt for 5 timers rådgivning og selvangivet i overensstemmelse hermed, har gjort, hvad man med rimelighed kan forvente af ham. Klagers indhentning af rådgivning viser ifølge repræsentanten, at klager ikke har haft til hensigt at unddrage skat.

Vi er ikke enige heri. Klagers skatteansættelse for 2014 anses fortsat, at kunne genoptages ekstraordinært efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Det skyldes blandt andet den direkte ordlyd af bestemmelsen ”Den skattepligtige eller nogen på dennes vegne...”. Det følger heraf, at anvendelsesområdet for bestemmelsen også dækker den situation, hvor f.eks. en revisor ved grov uagtsomhed har forårsaget en forkert skatteansættelse. Indhentning af rådgivning kan derfor ikke i sig selv udelukke ekstraordinær genoptagelse.

Vi henviser videre til Byrettens dom i SKM2020.164.BR, hvor retten fandt, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 var opfyldt, i en situation, hvor et selskab, efter modtagelse af professionel rådgivning, fejlagtigt havde selvangivet et salg af aktier og warrants som skattefrit.

Retten udtalte følgende:

”Det var en positiv forkert selvangivelse, og hverken H1 ApS eller selskabets rådgiver søgte råd og vejledning hos skattemyndighederne. Betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, for at ændre skatteansættelsen efter udløbet af fristen i lovens § 26, stk. 1, er derfor opfyldt.”

Dommen understreger, at det forhold, at klager har søgt professionel rådgivning vedrørende sit aktiesalg, ikke medfører, at den manglende selvangivelse af gevinst ved aktiesalget alene kan henregnes klager som simpel uagtsomt. Også i tilfælde, hvor rådgivningen er fejlagtigt.

Det må i nærværende sag anses som en skærpende omstændighed, at klagers aktietildelinger alle er omfattet af den skattebegunstigede ordning i dagældende ligningslovs § 7H. Klager er således ikke blevet lønbeskattet af sine stock awards ved vesting, idet anvendelsen af ligningslovens § 7H indebærer, at beskatningen udskydes til det tidspunkt, hvor aktierne sælges.

Dernæst henviser vi til materialet ”2020.10.07 - Fra borger - Microsoft+skat+PowerPoint.jpg”. Det er indsendt af klager den 7. oktober 2020. Herpå fremgår det direkte, at kun de aktier, der er erhvervet før 1. januar 2006 kan sælges skattefrit.

Derved, har klager altså haft den fornødne viden for, at kunne selvangive korrekt, til trods for den mulige fejlagtige rådgivning af Revisionsfirmaet [virksomhed3] ApS. Eller som mindst forventeligt, at kunne sætte spørgsmålstegn ved den modtagne rådgivning af ovenstående revisor.

Til trods for de særlige forhold omkring anvendelsen af ligningslovens § 7H (ingen lønbeskatning ved vesting) og vejledningen fra [virksomhed1] om skattefrit salg af aktier erhvervet før 2006 har hverken klager eller rådgiver fundet anledning til at søge vejledning hos Skattemyndighederne. Dette bør også tillægges vægt ved uagtsomhedsbedømmelsen, se SKM 2020.164 BR som refereret oven- for.

Til slut skal det fremhæves, at den præcise konklusion af den rådgivning klager har fået af Revisionsfirmaet [virksomhed3] ApS, ikke er dokumenteret. Vi er dog enige i, at rådgivningen er givet i relation til håndteringen af klagers medarbejderaktier.

Der henvises her til SKM2019.101.BR hvor skatteyderen ved at have fået bistand af sin revisor, ikke mente, at hun havde handlet groft uagtsomt ved at have selvangivet sig som selvstændig erhvervsdrivende, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Retten bemærkede, at selvom det ikke var afgørende, om det var skatteyderen eller hendes revisor, der besluttede, at hun skulle selvangive som selvstændig erhvervsdrivende, var det ikke godtgjort, at der var ydet fejlagtig rådgivning til skatteyderen.

Vi anser ikke, at det fremsendte ændrer vores afgørelse, og fastholder den derfor.

(...)”

Klagerens repræsentants udtalelse på baggrund af Skattestyrelsens høringssvar

Repræsentanten har ved indlæg af 4. januar 2021 anført følgende:

”I forlængelse af Skattestyrelsens udtalelse kan det oplyses, at det anførte i udtalelsen, ikke får os til at ændre vores opfattelse af sagen, idet den nedlagte påstand således fastholdes.

Det kan supplerende oplyses, at SKM 2020,164 vedrørte en fuldstændig anderledes situation, idet sagen omhandlede et tilfælde, hvor det sagsøgende Selskab i 2006 havde solgt dets aktier og warrants i et andet selskab. Sagen vedrørte i første række om en del af de solgte warrants var at anse for erhvervet via selskabets eneanpartshaver som rette modtager og dermed ejet i mindre end 3 år, så avance er skattepligtig, og i anden række, om der var grundlag for en ekstraordinær genoptagelse efter § 27 stk. 1 nr. 5.

Sagen vedrørte således erhvervsforhold og erhvervsdrivende, hvor der foretages en skærpet uagtsomhedsvurdering, og dette gælder særligt for erhvervsdrivende, der vælger at anvende mere "avancerede" konstruktioner, idet der i sagens natur tillige er en skærpet pligt til at sikre sig, at håndteringen af disse er i overensstemmelse med gældende skatteret.

Det skal i forbindelse med vurderingen heraf erindres om, at Klager i nærværende sag er lønmodtager, der har fået tildelt medarbejderaktier, og ikke i øvrigt er skattemæssig kyndig eller i øvrigt har indladt sig på spekulation, eller på nogen som helst vis har "opsat" programmer eller transaktioner, der kræver en skærpet undersøgelsespligt af lovligheden.

Det skal i øvrigt igen, pointeres, at det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen (L 175

2002/2003, bem til § 35, stk. 1, nr. 5), at

"Vurderingen af, om der foreligger grov uagtsomhed eller forsæt efter den foreslåede bestemmelse, er identisk med vurderingen i forhold til de tilsvarende begreber i skattekontrolloven. Bestemmelsen finder således kun anvendelse i tilfælde. hvor der foreligger et strafbart forhold. if. skattekontrollovens afsnit III . Bestemmelsens anvendelse er imidlertid ikke betinget af, at der gøres et strafansvar gældende mod den skattepligtige."

Der kan til belysning af forskellen mellem erhvervsdrivendes ansvar og lønmodtageres ansvar henvises til den juridiske vejledning afsnit A.C.3.2.4, hvor det f.eks. fremgår, at

"Der bliver opstillet en norm for, hvad der i den aktuelle situation kræves af omhu fra borgerens side, og det er principielt domstolene, der opstiller denne norm. Det samme er tilfældet for erhvervsdrivende, hvor der gælder et professionsansvar. Det forudsættes således, at den erhvervsdrivende har sat sig ind i de regler. der er relevante for driften af dennes virksomhed."

Der kan yderligere henvises til følgende afsnit,

" Den grove uagtsomhed er en særlig bebrejdelsesværdig afvigelse fra normal handlemåde. Det kan i bestemte sammenhænge være mere bebrejdelsesværdigt, at gerningsmanden slet ikke ulejliger sig med at tænke over risikoen ved sin handling, end at gerningsmanden når frem til en fejlslutning."

Ovenstående afsnit viser netop forskellen imellem nærværende sag og SKM 2020,164.

Der kan yderligere henvises til SKM2018.184.BR, hvor Retten tillagde det betydning, at rådgiveren havde udvist grov uagtsomhed, men der skal her særligt henvises til byrettens præmisser, hvoraf fremgår, at

''Advokat LH må blandt andet efter de foreliggende udtalelser fra [virksomhed5] med mere antages at have været fuldt ud klar over, at det var en tvivlsom konstruktion med det formål at undgå at betale afgift til staten, og har derved som repræsentant for sagsøger udvist grov uagtsomhed." '

I nærværende sag forholder det sig anderledes, idet der er begået en ganske banal fejl, idet man gik ud fra, at der kunne ske skattefrit salg af de pågældende aktier. Det skal i den forbindelse igen pointeres, at klager indberettede udbytte fra [virksomhed1] aktierne og salg af [virksomhed4]aktier til tiden.

Dette er en vigtig pointe, der netop viser, at Klager har ageret korrekt og ikke har villet "blæse og have mel i munden" således at Klager ikke på nogen som helst vis har haft til hensigt at unddrage skatter, idet der i givet fald naturligvis ikke ville været blevet angivet korrekt, for så vidt angår disse indtægter.

Det er endvidere ikke korrekt, at det skal tillægges betydning for vurderingen af Klagers tilregnelse (simpel / grov uagtsomhed) at han ikke har søgt vejledning ved skattemyndighederne, idet Klager har søgt professionel rådgivning, og betalt en relativ høj pris herfor.

Klager har således gjort mere end "blot" at spørge Skattemyndighederne, som ville have været omkostningsfrit, idet Klager har sat sig i udgift ved at søge rådgivning, der helt åbenlyst har været forkert.

For så vidt angår spørgsmålet omkring indholdet af rådgivningen henviser Skattestyrelsen til afgørelsen gengivet i SKM 2019,101, som dog også er meget markant anderledes end nærværende sag.

Problemstillingen i sagen var om det var groft uagtsomt, at Sagsøgeren havde selvangivet som selvstændig, selvom Sagsøgeren reelt set var lønmodtager. Problemstillingen derved var, at Sagsøgeren herved fik adgang til en række fradrag, som sagsøgeren ikke var berettiget til.

Sagens faktum viser dog, at sagen adskiller sig markant fra nærværende sag, hvilket byrettens præmisser da også meget klart viser, idet byretten anfører, at

"Spørgsmålet i denne sag er, om det var groft uforsvarligt, at hun de omhandlede år selvangav sig som selvstændig erhvervsdrivende og dermed opnåede fradrag og skattemæssige værdier af fradrag, som hun ikke var berettiget til.

Både af beskrivelsen af A som "employee" i den omhandlede ansættelseskontrakt og af de materielle vilkår i kontrakten fremgår det tydeligt, at hun var lønmodtager.

Retten finder derfor, at det var groft uforsvarligt, at hun alligevel selvangav sig som selvstændig erhvervsdrivende.

Selv om det ikke er afgørende, om det var A eller hendes rådgivere, der besluttede, at hun skulle selvangive som selvstændig erhvervsdrivende, bemærkes det, at det ikke under denne sag er godtgjort, at der er rådgivere, som på et fyldestgørende grundlag har givet fejlagtig rådgivning til A. Hun har således forklaret. at hendes revisorer ikke har set ansættelseskontrakten."

Som det fremgår af præmisserne, er det temmelig oplagt, at der var udvist grov uagtsomhed i sagen, henset til sagens faktuelle omstændigheder, som ligger meget langt fra faktum i nærværende sag. Der kan i den forbindelse henvises til vedlagte bilag 1, der meget klart viser, at Klager har henvist til alt relevant materiale for at der kunne foretages en korrekt vurdering. Der har således ikke været skjult noget materiale for rådgiver, som det omvendt var tilfældet i SKM 2019.101.

For så vidt angår den anførte Power Point fra [virksomhed6], har Klager tidligere forklaret herom, herunder at han forholdt sig til det anførte om, at aktierne kunne afhændes skattefrit, hvis de havde været ejet i 3 år, hvilket tillige var hvad rådgiver havde informeret Klager om.

Klager havde således ikke grund til at anfægte at dette skulle være korrekt, og det er således fuldstændig uberettiget at anføre, at Klager skulle have udvist nogen former for grov uagtsomhed.”

Landsskatterettens afgørelse

Aktieavance

Gevinst ved afståelse af aktier skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens §§ 1 og 12.

Gevinst og tab på aktier medregnes i det år, hvor gevinsten eller tabet realiseres. Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 1.

Da klageren har haft en aktieavance ved salg af medarbejderaktierne i indkomståret 2014, er klageren skattepligtig heraf, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 1 og 12.

Klageren har ikke selvangivet en aktieavance i forbindelse med salg af hans [virksomhed1] aktier i indkomståret 2014. Skattestyrelsens opgørelse af klagerens aktieavance for indkomståret 2014 er ikke bestridt. Klageren er således skattepligtig af en aktieavance med 320.922 kr. for indkomståret 2014, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 1 og 12.

Ekstraordinær genoptagelse

I henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, skal Skattestyrelsen afsende varsel om ændring af en ansættelse af indkomstskat senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 kan en ansættelse af indkomstskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter Skattestyrelsens bestemmelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1.

I henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, kan den skattepligtiges skatteansættelse ekstraordinært genoptages, når den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Derudover fastslår skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, at en ansættelse kun kan foretages i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, såfremt den varsles af Skattestyrelsen senest 6 måneder efter, at Skattestyrelsen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.

Den ordinære genoptagelsesfrist er overskredet for så vidt angår indkomståret 2014 ved den påklagede afgørelse af 11. november 2020, jf. skatteforvaltningslovens § 26. Landsskatteretten finder dog, at der kan ske ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2014 i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, da klageren anses for at have handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at have selvangivet sin aktieavance i indkomståret 2014.

Klageren blev den 3. december 2007 i ”AFTALE OM ANVENDELSE AF LIGNINGSLOVENS § 7H” gjort opmærksom på, at klageren selv stod for beskatningen af aktierne efter de danske regler herom. Klagerens arbejdsgiver, [virksomhed1], har alene indberettet, at klageren blev tildelt aktierne, men ikke at der var sket salg heraf. Klageren kunne således let konstatere, at hans aktieavance for indkomståret 2014 ikke var indberettet af hans arbejdsgiver. Der er endvidere tale om et ikke uvæsentligt beløb.

Det forhold, at klageren havde fået rådgivning fra en revisor om det pågældende forhold, kan ikke føre til, at klageren alene anses at have udvist simpel uagtsomhed. Der kan henvises til Højesterets dom af 26. september 2018, offentliggjort som SKM2018.520.HR, og Østre Landsrets dom af 23. juni 2020, offentliggjort som SKM2020.317.ØLR.

Da betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt, herunder fristerne i stk. 2, var Skattestyrelsen berettiget til at foretage den omhandlede forhøjelse af klagerens aktieindkomst i indkomståret 2014.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.