|
|
Kendelse af 03-02-2022 - indlagt i TaxCons database den 08-04-2022
Journalnr. 20-0105653
Hæftelse for A-skat og AM-bidrag
SKAT har henført indeholdelsespligt af A-skat og AM-bidrag for perioden 2010-2011 for i alt 42.468 kr. til virksomheden.
Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.
Faktiske oplysninger
Virksomheden var ifølge Det Centrale Virksomhedsregister (herefter benævnt ”CVR”) fra 1. januar 2000 til den 10. april 2011 registreret med enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1], CVR-nr. [...1]. Virksomheden var i perioden registreret med branchekoden ”454200 Tømrer- og bygningssnedkerforretninger”.
Af en indhentet årsrapport for virksomheden for 2005 fremgår det, at virksomheden på tidspunktet var benævnt ”[virksomhed2] v. [person1]”, og at hovedaktiviteterne udgjorde tømrervirksomhed samt udlejning af beboelsesejendomme.
Det fremgår af CVR, at virksomheden den 11. april 2011 skiftede navn til ”[virksomhed3] v/[person1]”. Virksomheden skiftede i den forbindelse også branchekode til ”811000 Kombinerede serviceydelser”. Det fremgår af SKATs oplysninger, at virksomheden på samme tidspunkt blev registreret for moms.
Det fremgår af en række fremlagte fakturaer udstedt af virksomheden i 2011-2012, at virksomheden har haft omsætning fra udlejning af mandskab, levering af byggematerialer og udførelse af murer-, maler og tømrerarbejder på fast ejendom, herunder opmuring, gravearbejder, pudsning af facade, taglægning, fugning, efterisolering, gulvlægning, opsætning af radiatorer, opsætning af køkkener, opsætning af skorsten samt uspecificerede malerarbejder.
Virksomhedsaktiviteter i 2010
SKAT har under sagens behandling i førsteinstans indhentet kopi af dombogen fra Retten i [by1] indeholdende rettens dom af 12. marts 2012. Sagen, der var anlagt af virksomheden, vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt [person2], der var indehaver af [virksomhed4], rettelig skulle betale et beløb vedrørende mandskabsleje i maj 2011 til virksomheden og ikke virksomhedsindehaverens tidligere ægtefælle, [person3].
Det fremgår af sagens omstændigheder, at der har været udstedt fakturaer fra [virksomhed4] til [person3] i perioden 2010-2011 for diverse ydelser, herunder en faktura på 8.625 kr. for arbejdsløn og maskintimer vedrørende ”opsætning af carport med videre” i 2010.
Det fremgår af [person3]s forklaring i sagen, at der igennem længere tid havde været et samarbejde mellem ham og [person2] vedrørende udførelse af forskellige arbejder. [person3] har tillige forklaret, at han i perioden arbejdede i virksomheden, hvor han ledte og fordelte arbejdet. Sidst har [person3] forklaret, at de til ham udstedte fakturaer fra [virksomhed4] blev videresendt til virksomheden, hvor de blev kørt over et momsnummer for en ophørt virksomhed, som han og virksomhedsindehaveren tidligere havde drevet i fællesskab, men hvis momsnummer aldrig var blevet afmeldt.
Virksomhedens revisor har til brug for SKATs behandling af sagen indsendt en række fakturaer udstedt af virksomheden ”[virksomhed5]” til virksomhedsindehaveren henholdsvis [person3]. Der er tillige fremsendt uddrag af korrespondancer mellem virksomhedens advokat, virksomhedsindehaveren og ”[virksomhed5]” vedrørende en retssag anlagt af virksomheden mod sidstnævnte i 2010.
Det fremgår af faktura 18312 fra ”[virksomhed5]”, der er udstedt to gange til henholdsvis virksomheden og [person3] den 16. februar 2010, at der er købt vinduer og døre i henhold til tilbud af 16. januar 2010 for i alt 30.864,00 kr. ex moms. Det fremgår af fakturaerne og det tilhørende tilbud, at materialet har været til leverance på ejendommen [adresse1], [by2].
Virksomhedsindehaveren og [person3] har ifølge Statens Salgs- og Vurderingsregister ikke været ejere af [adresse2], [by2], i 2010.
Det fremgår af faktura 18337 fra ”[virksomhed5]”, der er udstedt til virksomhedsindehaveren den 4. juni 2010, at virksomhedsindehaveren har købt arbejdskraft til ombygningsarbejder på ejendommen [adresse3], [by1], for i alt 52.200 kr. ex moms, svarende til 130,5 arbejdstimer, der er fordelt over 12 dage i perioden 5. maj 2010 til 18. maj 2010.
Virksomhedsindehaveren og [person3] har ifølge Statens Salgs- og Vurderingsregister ikke været ejere af ejendommen [adresse3] i 2010.
Det fremgår af den fremlagte korrespondance mellem virksomhedsindehaveren, virksomhedens advokat og ”[virksomhed5]”, at virksomheden i medio 2010 via sin advokat indledte et retsligt forløb mod ”[virksomhed5]” vedrørende betaling af faktura 18337. I den forbindelse indgik der tillige et opstået krav mod ”[virksomhed5]” for en opstået vandskade i forbindelse med virksomhedens udførelse af arbejdet på [adresse3]. Det fremgår af korrespondancen fra virksomhedens advokat, at advokaten dengang vurderede, at ”[virksomhed5]”’s kendskab til vandskaden formentligt kunne bevises under en retssag, blandt andet ved at afhøre ejeren af huset.
Det fremgår af en fremlagt faktura udstedt af advokatfirmaet, at forløbet endte i anlæggelsen af en retssag, hvor der blev afholdt syn og skøn. Det samlede salær til advokaten udgjorde 29.607,33 kr. inkl. moms.
Der er tillige fremlagt en række fakturaer fra [virksomhed6] udstedt til virksomhedsindehaveren og [person3], hvoraf det fremgår, at der har været købt diverse byggematerialer til levering på ejendommen [adresse3] for i alt 19.441 kr. inkl. moms og til en ejendom beliggende [adresse4], [by3], for 15.143 kr. inkl. moms.
Virksomhedsindehaveren og [person3] har ifølge Statens Salgs- og Vurderingsregister ikke været ejere af [adresse4], [by3] i 2010.
Køb og salg af [adresse5]
Virksomhedsindehaveren erhvervede i 2010 ejendommen beliggende [adresse5]-[adresse6], [by4], for en samlet købssum på 358.000 kr. Overtagelsesdagen var aftalt til den 1. marts 2010.
[adresse5]-[adresse6] var på tidspunktet for erhvervelsen en sportsplads med et samlet areal på 14.443 m2 og et tilhørende klubhus, der havde været anvendt af [forening1]. Virksomhedens repræsentant har oplyst, at planen oprindeligt var at ombygge klubhuset til bolig for virksomhedsindehaveren selv.
Virksomhedsindehaveren udstykkede efterfølgende ejendommen i to nye særskilte ejendomme i 2010: [adresse5] og [adresse6]. Udstykningen blev gennemført i forbindelse med en aftale om salg af [adresse5] til en [person4], hvor [person4] var aftalt som værende medbygger ved ombygningen af klubhuset.
Der er under sagens behandling i SKAT fremlagt en slutseddel af 26. oktober 2010 vedrørende salget af [adresse5] til [person4] med følgende indhold:
”Undertegnede [person1], [adresse7], [by2] sælger til [person4], [adresse8], [by2], 98 m2 beboelse og 72 m2 garage beliggende på 1500m2 grund, på adressen [adresse5], [by5], [by4]. Grunden stykkes fra Matrikel [...1], [...], [by4]. Grunden på 1500 m2 er inkl. vej og fællesareal. Sælger planter hæk, og køber anlægger selv have. Overtagelsen sker 1. februar 2011.
Kontant pris kr. 1.300.000
Køber er medbygger, og værdi af eget arbejde trækkes fra købesummen.”
Der er med klagen til Skatteankestyrelsen fremlagt et tillæg til den udarbejdede slutseddel. Tillægget består af to sider, hvor der er oplistet en række specifikationer såsom ”ydermur i røde maskinsten”, ”gulvvarme i alle rum” og ”Nyt VVS med vand og varme”.
Under sagens behandling i SKAT har virksomhedens revisor indsendt det betingede skøde for salget, der er underskrevet af virksomhedsindehaveren den 26. april 2011 og af [person4] den 5. maj 2011.
Det fremgår af skødets punkt 1, at ejendommen skulle overdrages med en totalrenoveret villa inklusiv nagelfast tilbehør.
Af skødets punkt 5 fremgår det, at:
”Sælger erklærer, at alle udgifter til byggemodning, herunder alle tilslutninger, alle udgifter til kloak og vej er betalt og includeret i den aftalte købesum.
Sælger påtager sig det fulde ansvar for grundens bæreevne og betaler alle eventuelle ekstra funderingsudgifter.
Sælger leverer og udfører samtlige leverancer og arbejder, som ikke positivt er nævnt som ekskl. i materialebeskrivelsen eller købsaftalen, herunder beton-, murer-, tømrer-, blikkenslager-, el-, VVS og malerarbejde, alt i overensstemmelse med tegning og materialebeskrivelse samt lovgivningens forskrifter. Endvidere leverer sælger byggestrøm, byggevand samt energi til udtørring.
Sælger påtager sig det fulde ansvar for de af ham valgte underentreprenører, og retsforholdet mellem disse og sælger er køber uvedkommende. For hårde hvidevarer samt gulvbelægninger gælder alene fabrikkens garanti for hvilken sælger ikke hæfter.
Sælger yder sædvanlig håndværkergaranti i henhold til AB 92. Senest overtagelsesdagen laves afleveringsforretning. Ved afleveringsforretningen laves en liste over fejl og eventuelle mangler, der underskrives af begge parter. Sælger er ansvarlig for fejl/mangler indtil overtagelsestidspunktet. Fristen for afhjælpning fastsættes under hensyntagen til manglernes art og omfang. Arbejdet anses afleveret til købet, når afleveringsforretningen har fundet sted, med mindre der ved denne er påvist væsentlige mangler. Er dette tilfældet afholdes ny afleveringsforretning når sælger anser manglerne for afhjulpet. Afhjælpning af fejl og mangler, der i øvrigt måtte vise sig ved ejendommen og som falder ind under håndværkergarantien, kan udskydes og foretages sammen med eventuelle fejl og mangler der konstateres ved 1 års eftersynet, med mindre manglen derved forværres eller er til ulempe for køber. Senest 30 dage arbejdsdage før garantiens udløb kan køber aflevere en liste over fejl og/eller mangler til sælger med oplysning om, hvornår ejendommen er til sælgers disposition for udbedring. Sælger har ingen erstatningspligt ved eventuelle ulemper i forbindelse med efterreparationer til opfyldelse af håndværkergarantien.
Hvor andet ikke er aftalt gælder AB 92 for nærværende byggeri, dog at § 6 udgår vedrørende bygherrens sikkerhedsstillelse svarende til 10 % af entreprisesummen. Endvidere udgår afsnit § 45 til 47, således at tvister afgøres af de almindelige domstole og således at sælgers ansvar jf. § 32 og følgende i sin helhed ophører 5 år efter aflevering, dog senest ved 5 års gennemgangen, hvorfor køber ikke efter 5 års gennemgangen kan fremsætte mangelsindsigelser af nogen art.
I øvrigt henvises vedrørende husets opførelse til den mellem parterne indgåede købsaftale af 19/4 2011 med tilhørende bilag.”
Af skødets punkt 6 fremgår det, at købesummen var aftalt til 1.300.000 kr., fordelt som følger:
”Kontant betales på overtagelsesdagen | Kr. 1.200.000 | |||
Køber har udført eget arbejde for |
| |||
I alt | Kr. 1.300.000 | ” |
Af skødets punkt 9 fremgår det, at handlen blandt andet var betinget af, at virksomhedsindehaveren opførte et hus i overensstemmelse med den indgåede entreprisekontrakt.
Ifølge oplysninger fra tingbogen er købsaftalen for handlen udarbejdet og dateret den 19. april 2011.
Skatteankestyrelsen har anmodet virksomhedens repræsentant om en kopi af købsaftalen af 19. april 2011 samt den nævnte entrepriseaftale. Materialet er ikke modtaget.
Repræsentanten har forklaret, at der ikke blev udarbejdet nogen købsaftale men kun slutsedlen af 26. oktober 2010. Repræsentanten har tillige forklaret, at der ikke blev udarbejdet en egentlig entreprisekontrakt, og at den kontrakt, der henvises til, må anses for at være to sider, der var vedhæftet slutsedlen.
Under sagens behandling i SKAT har virksomhedens revisor fremlagt en opgørelse over de afholdte udgifter i forbindelse med erhvervelsen af [adresse5] og ombygningen af det eksisterende klubhus. SKAT har på baggrund af virksomhedens bogføring konstateret, at der er bogført følgende udgifter ved opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste:
Udgift | Kr. |
Grund med div. tilslutninger | 250.000,00 |
[by1] Kommune | 1.625,00 |
[virksomhed6] | 353.395,70 |
[virksomhed7] | 32.017,50 |
[...] | 52.100,00 |
[virksomhed8] | 5.237,50 |
[virksomhed9] | 50.238,48 |
[person5] | 37.989,51 |
[virksomhed10] | 42.600,00 |
[virksomhed11] | 4.291,60 |
[virksomhed12] | 19.208,31 |
[virksomhed13] | 11.000,00 |
[virksomhed14] | 10.625,00 |
[person6] | 3.800,00 |
[virksomhed15] | 10.843,90 |
[virksomhed16] | 1.637,25 |
[virksomhed17] | 4.399,00 |
Hækplanter | 2.665,00 |
[virksomhed18] | 2.395,95 |
[...] | 20.849,86 |
[virksomhed19] | 1.117,50 |
Skorstensfejer | 549,88 |
[finans1] forsikring | 2.600,50 |
Advokat [person7] | 14.412,50 |
[virksomhed20] | 47.941,00 |
[virksomhed21] | 3.946,88 |
[virksomhed4] | 72.059,39 |
[virksomhed22] | 60.527,58 |
[virksomhed23] | 61.215,00 |
I alt | 1.181.289,79 |
SKAT har tillige konstateret, at de bogførte udgifter er afholdt i perioden 2010-2011, men at de er bogført samlet for 2011.
SKAT har godkendt fradrag for følgende udgifter afholdt i 2011 i forbindelse med køb og salg af [adresse5]:
Udgift | Kr. inkl. moms |
Anskaffelsessum | 225.414,00 |
[virksomhed6] | 47.973,00 |
[virksomhed9] | 33.623,00 |
[person5] | 13.214,00 |
[virksomhed11] | 1.739,00 |
[virksomhed12] | 18.269,00 |
[virksomhed13] | 11.000,00 |
[virksomhed14] | 10.625,00 |
[person6] | 3.800,00 |
[virksomhed15] | 8873,00 |
[virksomhed17] | 4.399,00 |
Hækplanter | 2.665,00 |
[virksomhed18] | 2296,00 |
[...] | 20214,00 |
Skorstensfejer | 550,00 |
[finans1] forsikring | 987,00 |
Advokat [person7] | 14.412,00 |
[virksomhed20] | 12363,00 |
[virksomhed4] | 32584,00 |
[virksomhed22] | 49771,00 |
I alt | 514.771,00 |
Ifølge SKATs oplysninger blev der i 2011 påbegyndt opførelsen af en boligejendom på [adresse6], der skulle anvendes til henholdsvis momsfri udlejning og som privatbeboelse for [person3]. Ejendommen skulle ifølge repræsentanten tillige anvendes privat af virksomhedsindehaveren, når hun fik solgt sin daværende boligejendom beliggende [adresse7], hvorpå der var bopælspligt.
Virksomhedsindehaveren blev ifølge Det Centrale Personregister tilmeldt adressen [adresse6] pr. 1. oktober 2014.
Det fremgår af Statens Salgs- og Vurderingsregister, at virksomhedsindehaveren fortsat ejede [adresse7] i 2014 og at virksomhedsindehaveren ikke efterfølgende har afstået ejendommen.
Konkrete indsætninger på virksomhedsindehaverens konto
Ved gennemgangen af virksomhedens regnskabsmateriale har SKAT konstateret, at der ikke sket løbende bogføring af virksomhedens transaktioner vedrørende en række fakturaer udstedt til virksomhedsindehaverens søn, [person8], og dennes samlever. SKAT har tillige konstateret, at en række af de bogførte transaktioner ikke afspejler den korrekte dato for indbetalingen eller at der ikke er sket registrering med indbetalingens rette beløbsstørrelse. Sidst har SKAT konstateret en ikke-bogført difference mellem bilag og bogføringen på 125 kr.
Ved en gennemgang af virksomhedsindehaverens kontoudtog har SKAT konstateret, at der er indgået to indsætninger fra virksomhedsindehaverens søn på en af virksomhedens konti, som SKAT ikke har kunnet afstemme med virksomhedens bogførte omsætning:
Dato | Tekst på kontoudtog | Beløb | |
25-10-2011 | ”Overførsel [person8], til [person2]” | 5.000,00 kr. | |
13-12-2011 | ”Overførsel [person8]” | 20.295,00 kr. | |
I alt | 25.295,00 kr. | ||
Indsætningerne ex. moms udgør i alt 20.236 kr.
Det fremgår af kontoudtog for virksomhedsindehaverens søn, at der for overførslen til virksomheden den 13. december 2011 er angivet teksten ”Overførsel [person2]”.
Ifølge virksomhedsindehaverens kontoudtog blev der den 25. oktober 2011 overført 8.000 kr. fra kontoen med teksten ”Overførsel [person4]”.
SKAT har anset beløbene for at udgøre yderligere omsætning fra virksomheden, idet SKAT har anset [person4] for at være ansat i virksomheden i perioden, og SKAT har derfor henført indsætningerne til betalinger for [person4]s ydelser til virksomhedsindehaverens søn og sønnens samlever.
Virksomhedsindehaveren har forklaret, at [person4] aldrig har været ansat i virksomheden. Virksomhedsindehaveren har herudover forklaret, at de to indsætninger vedrører tilbagebetaling for udlæg, som virksomhedsindehaveren har foretaget på vegne af virksomhedsindehaverens søn i forbindelse med sønnens køb af en racercykel samt alufælge fra [person4].
Virksomhedens repræsentant har med klagen til Skatteankestyrelsen fremlagt følgende skriftlig erklæring fra [person4] vedrørende de to indsætninger:
”I efteråret 2011 sælger jeg 4 aluminiumsfælge med 4 sommer- og 4 vinterdæk til 5.000 kr. og en næsten ny Trek racercykel til [person8] for 20.295 kr...
[person8] overfører pengene til [person9]. Jeg får derfor pengene, for ovennævnte ting, af [person9] dels via bank overførsel og dels ved kontant betaling.
Handel mellem [person8] og jeg vedrører elles ikke [person1].”
Erklæringen, der er underskrevet af [person4], er dateret den 23. april 2014.
Det fremgår af virksomhedens bogføring og udgiftsbilag, at der i september-november 2011 har været udstedt fire fakturaer til virksomhedsindehaverens søn og dennes samlever for i alt 247.530,50 kr. inkl. moms. vedrørende blandt andet efterisolering af loft, malerarbejde, diverse gravearbejder og gulvlægning.
Udlejning af [adresse9]
Det fremgår af virksomhedens skatteregnskab for 2011, at virksomhedsindehaveren i indkomstårene ejede udlejningsejendommen beliggende [adresse9], [by2], der indgik i virksomhedens udlejningsvirksomhed. Lejemålet udgjorde ifølge sagens oplysninger en 3-værelseslejlighed på 130 m2.
[adresse9] var i dele af 2011 udlejet til [person3], og virksomhedsindehaverens søn, [person8]. Der er ikke fremlagt lejekontrakt for perioden, men det fremgår af virksomhedens bogføring, at der i perioden januar-august er bogført månedlige huslejebetalinger på 2.000 kr. Ifølge sagens oplysninger er huslejeindbetalingerne foretaget af virksomhedsindehaverens søn.
[adresse9] blev fra den 1. oktober 2011 udlejet til en ny lejer. Lejen blev ifølge fremlagt lejekontrakt aftalt til 5.700 kr. pr. måned, inklusiv a conto-el på 500 kr.
Landsskatteretten har den 18. maj 2020 truffet afgørelse vedrørende [person3]s skattepligt af værdi af fri bolig for opholdet på [adresse9] for indkomstårene 2010-2011. Landsskatteretten fandt i denne afgørelse, at [person3] havde været ansat i virksomheden i indkomstårene 2010-2011, og at lejemålet var stillet til fri rådighed for ham af virksomhedsindehaveren i forbindelse med hans arbejde for virksomheden. Landsskatteretten henså blandt andet til [person3]s egne oplysninger om, at han havde udført ulønnet arbejde for virksomheden i perioden.
Afskrivninger på driftsmidler
Det fremgår af virksomhedens årsrapport for 2011, at der er foretaget følgende driftsmæssige afskrivninger i regnskabsåret:
Beløb | |
Afskrivning på andre anlæg, driftsmateriel og inventar | 11.521 kr. |
Mindre nyanskaffelser | 12.098 kr. |
23.619 kr. |
Det fremgår af de skattemæssige specifikationer til årsrapporten, at der er foretaget følgende skattemæssige afskrivninger i indkomståret 2011:
Beløb | |
Driftsmidler og inventar | 7.250 kr. |
Mindre nyanskaffelser | 72.348 kr. |
79.598 kr. |
De skattemæssige merafskrivninger er herefter opgjort til 55.979 kr., der fremkommer således:
Saldo, primo | 0 kr. | ||
Tilgang i årets løb | 89.250 kr. | ||
Overført til mindre nyanskaffelser | -60.250 kr. | ||
Afskrivningsgrundlag | 29.000 kr. | ||
Afskrivninger, 25 % | -7.250 kr. | ||
Saldo, ultimo | 21.750 kr. | ||
Skattemæssigt yderligere mindre nyanskaffelser | 60.250 kr. | ||
Skattemæssig afskrivning på driftsmateriel og inventar | 7.250 kr. | ||
Driftsmæssig afskrivning på driftsmateriel og inventar | -11.521 kr. | ||
Opgjorte skattemæssige merafskrivninger | 55.979 kr. |
Af de fremlagte kontokort fra virksomhedens bogføring fremgår det, at der i indkomståret 2011 er anskaffet følgende driftsmidler og inventar:
Kontokort | Tekst | Beløb |
”51050 Mindre Nyanskaffelser” | ”[virksomhed18], Hitachi sav og” | 556,80 kr. |
”[virksomhed18], tøjtryksrenser” | 372,00 kr. | |
”[person10], trailer” | 2.500,00 kr. | |
”[virksomhed7], sikkerhedssko” | 1.555,60 kr. | |
“[virksomhed24] A/S, presenni” | 2.114,00 kr. | |
“[person11], traktor” | 5.000,00 kr. | |
I alt | 12.098,40 kr. | |
“70522 Til-/afgang” | “[virksomhed25] A/S sku” | 14.000,00 kr. |
I alt | 14.000,00 kr. |
Der er med klagen til Skatteankestyrelsen fremlagt en udstedt faktura fra [virksomhed25] til virksomheden vedrørende køb af en Brenderup trailer til 14.000 kr. ex moms i december 2011.
Der er tillige fremlagt et uddrag af anlægskartoteket for virksomheden vedrørende ikke-bogførte afskrivninger i 2011, hvoraf følgende fremgår:
”Aktiver | Ibrugtagningsmd. | Levetid | Anskaffelsessum | Afskrivning | Bogført værdi | ||
Til-/afgang | Ultimo | Akk. ultimo | |||||
1 – Brenderup mandskabsvogn | 12.2011 | 60 | 14.000 | 14.000 | 233 | 233 | 13.767 |
2 – Værktøj | 04.2011 | 60 | 75.250 | 75.250 | 11.288 | 11.288 | 63.962 |
Total | 89.250 | 89.250 | 11.521 | 11.521 | 77.729” | ||
Repræsentanten har i klagen til Skatteankestyrelsen oplyst, at virksomhedsindehaveren i 2011 indskød værktøj fra personligt regi til anvendelse i virksomheden. Repræsentanten har fremlagt følgende udarbejdede liste over de indskudte driftsmidler (værktøjets anskaffelsessum i alt er opgjort til 75.250 kr.):
”1 Boch afkorter sav med bord | 4.000 |
1 Boch vendbar listesav med vogn | 4.000 |
4 boremaskiner | 1.500 |
1 Metalbo pladeklipper + klippetænger | 2.000 |
2 kasser håndværktøj | 5.000 |
5 lod stokke | 500 |
1 nivellerings apparat | 4.000 |
2 bore hammer | 5.000 |
2 stiksave | 2.000 |
1 tromle blander | 750 |
1 tvangs blander | 6.000 |
20 m stilles bukke og traller | 10.000 |
5 sømpistoler + kompressor + luftslange | 5.000 |
2 trillebøre + 6 skovle + 2 koste | 500 |
2 beton vibratorer | 10.000 |
1 kombineret sav, høvl og fræser + fræser jern | 15.000” |
Repræsentanten har forklaret, at der er tale om brugt værktøj, hvis værdi blev anslået på det tidspunkt, hvor værktøjet blev taget i anvendelse i virksomheden.
Det fremgår af regnskabet for virksomheden for indkomståret 2005, at der er anført et salg af driftsmidler på 10.000 kr. for det pågældende år.
Det fremgår tillige af regnskabet for 2005, at der ultimo er opgjort et tab svarende til virksomhedens samlede driftsmidler på i alt 174.634 kr., således at saldoen ultimo udgjorde 0 kr. Tabet er fratrukket ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
A-skat og AM-bidrag
Virksomheden var ifølge CVR registreret med 0 medarbejdere i 2010 og 1.-2. kvartal af 2011 og 1 medarbejder i 3.-4. kvartal 2011.
Det fremgår af SKATs oplysninger, at virksomheden blev registreret for eIndkomst den 14. juni 2011. Det fremgår af lønoplysningerne for virksomheden, at virksomheden i 2011 har indeholdt A-skat for i alt 60.227 og AM-bidrag for i alt 16.425 kr.
Ifølge SKATs oplysninger har virksomheden været registreret med tre ansatte i 2011; [person12], [person13] og [person14].
[person12], der er søn af virksomhedsindehaveren, blev ifølge fremlagt ansættelseskontrakt ansat i virksomheden pr. 9. maj 2011. Det fremgår af ansættelseskontrakten, at [person12] tiltrådte stillingen ”alt mulig mand”, og at arbejdsopgaverne udgjorde ”brolægning + div. arbejde”. Arbejdstiden var angivet til 0-37 pr. uge, fordelt efter aftale. Timelønnen udgjorde 200 kr. Den fremlagte ansættelseskontrakt er ikke dateret.
[person12] blev først pr. 1. november 2011 oprettet på lønningslisten i virksomheden. Virksomhedens repræsentant har forklaret, at han først blev oprettet i lønsystemet på dette tidspunkt, idet virksomheden ikke før da havde tilstrækkelige skatteoplysninger på ham.
Ifølge SKATs oplysninger havde [person12] et gyldigt skattekort på tidspunktet for hans ansættelse i maj 2011.
[person13] blev ansat i virksomheden pr. 30. maj 2011. Stillingen udgjorde ifølge fremlagt ansættelseskontrakt ”Alt mulig mand” og arbejdstiden var aftalt til 37 timer om ugen. Timelønnen blev aftalt til 200 kr.
[person15] blev ifølge de foreliggende oplysninger ansat i virksomheden i september 2011.
[person13] og [person15] var, forud for deres ansættelser, i praktik i virksomheden fra henholdsvis maj 2011 og medio august 2011. Begge personer var ifølge fremlagte aftaler om etablering af virksomhedspraktik i praktik 37 timer om ugen. Virksomhedens repræsentanten har oplyst, at forløbene varede 4 uger af 37 timer eller i alt 148 timer for hver person.
Ifølge SKATs lønoplysninger har virksomheden indsendt lønangivelser for perioden 2011 svarende til i alt 911 timer.
På baggrund af fremlagte fakturaer udsted af [virksomhed3] i 2011, har SKAT opgjort det samlede antal fakturerede timer til 1.083,5, fordelt på følgende fakturaer:
Fakturanummer | Dato | Vedrørende | Fakturerede timer |
1101 | 26-05-2011 | [virksomhed4], leje af mandskab | 121,00 |
1104 | 19-07-2011 | [person16], leje af mandskab | 94,00 |
1106 | 01-09-2011 | [person17], omfugning af hus | 35,00 |
1107 | 20-09-2011 | [person18], efterisolering af loft og malerarbejde | 53,00 |
1109 | 10-10-2011 | [person8], Nedlægning af paketgulv, vindues inddækninger, opsætning af gulvpaneler og radiatorer | 55,00 |
1112 | 19-12-2011 | Stormskade på [adresse6] | 32,00 |
1113 | 21-12-2011 | [adresse7] | 337,50 |
1114 | 21-12-2011 | [adresse6] | 260,00 |
1115 | 21-12-2011 | [adresse9] | 96,00 |
Differencen mellem de lønangivne timer og de fakturerede timer udgør 172,5 timer.
Virksomhedens repræsentant har forklaret, at differencen skyldes, at virksomhedsindehaveren fejlagtigt har faktureret de erlagte praktiktimer fra [person13] og [person15] til kunderne.
SKAT har henført 107,5 af de merfakturerede timer til [person12] som ikke angivet løn, idet SKAT har anset [person12] for at have udført halvdelen af arbejdet for de fakturerede timer for faktura 1101 og faktura 1104. SKAT har opgjort A-skat og AM-bidrag som følger:
Periode | Forhøjelse | A-skat | AM-bidrag |
2011 | 24.187 | 8.041 kr. | 1.935 kr. |
Det fremgår af dombogen fra Retten i [by1] vedrørende sagen mod [virksomhed4], at der for retten blev fremlagt arbejdssedler for de fakturerede timer pr. 26. maj 2011 til TK-Mulitservice.dk, og at det fremgik heraf, at [person13] og [person12] havde udført arbejdet i perioden 17. maj til 26. maj 2011 samt at de brugte arbejdstimer var i overensstemmelse med det på fakturaen anførte antal timer.
Det fremgår endvidere af dombogen, at [person3] overfor retten forklarede, at [person13] og [person12] i august 2011 lavede noget arbejde for [person16].
SKAT har anmodet virksomhedsindehaveren om at indsende de arbejdssedler, der lå til grund for faktureringerne. Virksomhedsindehaveren har oplyst, at arbejdssedlerne blev destrueret, når fakturaerne var blevet betalt.
Virksomheden har ikke oplyst [person12]s to arbejdsperioder til SKAT.
Virksomhedens repræsentant har forklaret, at [person12] alene var ansat i begrænset omfang i virksomheden på tidspunktet, og at hans deltagelse i arbejdet i virksomheden forud for hans lønregistrering blev aflønnet aconto, der efterfølgende blev modregnet i hans første lønseddel.
Virksomhedens repræsentant har fremlagt tre lønsedler for [person12] for lønperioderne november-december 2011. Det fremgår af lønsedlen for november, at der er modregnet 6.000 kr. efter skat benævnt ”UDBETALT A CONTO”. Det fremgår af den ene af to lønsedler fra december, at der modregnet 3.400 kr. efter skat, der også er benævnt ”UDBETALT A CONTO”.
Der er endvidere fremlagt indscannede sider fra en notesblok med anførte oplysninger om udbetalt a conto-løn til [person12]. Siderne er angivet med en dato og et oplyst beløb i aconto løn. Det fremgår, at der den 17. oktober 2011 er anført 2.000 kr. i a conto-løn, den 27. oktober 2011 2.000 kr. a conto-løn og den 7. december 2011 2.900 kr. i a conto-løn. Sidstnævnte er anført tillagt beløb på 500 kr. med angivelsen af datoen 16. december og benævnelsen ”kontant”.
Ifølge virksomhedens bogføring har der på konto 30011 ”A/C Arbejdsløn” været bogført tre a conto-løns posteringer vedrørende [person12] på henholdsvis 4.000 kr., 2.000 kr. og 2.900 kr.
[person3] har ikke været oprettet på lønningslisten, og der har ikke været indsendt lønangivelser til SKAT. SKAT har opgjort A-skat og AM-bidrag på baggrund af forhøjelsen af [person3] med værdi af fri bolig:
Periode | Forhøjelse | A-skat | AM-bidrag |
2010 | 38.400 kr. | 15.426 kr. | 3.072 kr. |
2011 | 25.600 kr. | 11.946 kr. | 2.048 kr. |
, |
SKATs afgørelse
SKAT har henført indeholdelsespligt af A-skat og AM-bidrag for i alt 42.468 kr. til virksomheden.
SKAT har anført følgende begrundelse:
”[...]
43. Hæftelse for A-skat og AM-bidrag
43.1 De faktiske forhold
[...]
SKAT har ændret de ansatte med de konstaterede ubeskattede lønninger.
Navn:
Navn | CPR-nr. | Konkret forhøjelse | Skønnet forhøjelse | Restskat A-skat | Restskat AM-bidrag | Hvilke værdier |
[person3] | [CPR-nr.] | 38.400 | 0 | 15.426 | 3.072 | Fri bolig |
2010 Total | 15.426 | 3.072 | ||||
[person3] | [CPR-nr.] | 25.600 | 0 | 11.946 | 2.048 | Fri bolig |
[person12] | [CPR-nr.] | 13.612 | 10.575 | 8.041 | 1.935 | |
2011 Total | 19.987 | 3.983 |
[...]
43.4 SKATs bemærkninger og begrundelse
Ansatte
Når man som arbejdsgiver udbetaler ydelser, der er A-indkomst, er man pligtig til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag jf. kildeskattelovens § 46 stk. 1.
Når A-skat og arbejdsmarkedsbidrag ikke er indeholdt som påbudt, hæfter indkomstmodtageren og den indeholdelsespligtige som hovedregel solidarisk for den ikke indeholdte A-skat og de ikke indeholdte bidrag, dvs. at beløbene kan opkræves enten hos indkomstmodtageren, jf. kildeskatteloven § 68 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7, eller hos den indeholdelsespligtige, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7. Kravet kan altid rettes mod indkomstmodtageren, mens den indeholdelsespligtige alene hæfter ved udvist forsømmelighed.
Du har vist at du er opmærksom på tilbageholdelsespligten og indberetningspligten til eIndkomst registret ved, at flere ansatte er oprettet på lønningslisten og ved at, der er tilbageholdt A-skat og AM-bidrag på det, der er oplyst på de ansattes lønsedler.
Set i betragtning af, at du og [person19] tidligere har været registreret som arbejdsgiver og kender reglerne for tilbageholdelse af A-skat og AM-bidrag og indberetning til eIndkomst, er det SKATs opfattelse, at du har udvist forsømmelighed ved ikke, at medtage de ansattes fulde lønninger inkl. diverse naturalier på de enkeltes lønsedler, hvorved der ikke er beregnet og tilbageholdt korrekt A-skat og AM-bidrag.
Det er endvidere vores opfattelse, at det er en bevidst handling fra din og [person19]s side, at der er udbetalt sorte lønninger til flere ansatte, når der henses til nøje regnskabsførelse af de ansattes sorte rådighedsbeløb pr. måned og nøje regnskabsførelse af hvad de ansatte efterfølgende er honoreret med.
Du og den daglige leder af [virksomhed3], [person19], anses på uforsvarlig måde at have tilsidesat SKATs interesser, og derfor gøres hæftelse for manglende skattebetalinger for de ansatte gældende overfor dig.
Vedrørende [person3] er den beløbsmæssige opgørelse ændret i henhold til de af dig fremlagte oplysninger omkring betaling for el.
Uanset du har oplyst, at der ikke er udbetalte sorte lønninger, må det dog konstateres, at du har udfaktureret væsentligt flere timer, end du udbetaler løn for.
Det må formodes, at kunderne ville have gjort indsigelse, hvis timetallene ikke var korrekte, hvorfor det er vores opfattelse at dit personale som minimum har udført arbejde i 1.080 timer, hvor personalet naturligt skulle aflønnes herfor.
Når personalet jf. ovenfor må anses at være betalt for at arbejde i minimum 1.080 timer, men du kun har indsendt lønangivelser der dækker 911 timer, må det konstateres at der er udbetalt løn som ikke er angivet.
Vedrørende [person12] har du bekræftet at han er ansat allerede fra maj 2011 uanset der først sker lønangivelse i oktober 2011.
[person12] har jf. foreliggende oplysninger som minimum udført arbejde i:
60,50 timer a 200 kr. i maj 12.100 kr.
47 timer a 200 kr. i juli 9.400 kr. 21.500 kr.
Såfremt disse timer skulle indgå i opgørelsen for oktober ville [person12] i juni, august, september og oktober alene have arbejdet 1/2 time, hvilket må anses for usandsynligt, når der i disse perioder er arbejdet andre steder.
Det må endvidere anses for usandsynligt, at en lønmodtager skulle være villig til at afvente løn eller forskud på samme i 41/2 måned.
Det må derfor fastholdes, at [person12]s løn for maj og juli 2011 ikke indgår i angivelsen for oktober, og således er udbetalt uden indberetning heraf.
Der er herunder endvidere lagt vægt på, at de 107,5 timer fuldt ud kan rummes i differencen mellem faktureret og lønangivet timer.
Efter en konkret vurdering har SKAT valgt, at opkræve skatten på i alt 42.468 kr. hos dig.
Vedrørende [person4], er det nu godtgjort, at nedslaget i salgssummen var en del af ejendomshandlen.
Vedrørende [person13] er der fra dennes side fremlagt oplysninger der medfører, at vi har taget til efterretning at denne ikke var aflønnet i forbindelse med dennes udførelse af arbejde for [virksomhed4] i 60,5 timer i perioden 17/5 – 26/5 2011, uanset at du i strid med reglerne om praktik har faktureret timerne, og [person3] som daglig leder i retten har forklaret at [person13] for dette arbejde skulle aflønnes med 200 kr. pr. time plus feriepenge, forsikring m.v.
Hæftelsen for yderligere skatter vedrørende [person4] og [person13] er derfor bortfaldet.”
I forbindelse med klagen til Skatteankestyrelsen har SKAT fremsat følgende udtalelse:
”[...]
10. Hæftelse for A-skat og AM-bidrag
Det fremgår af klagen, at hæftelserne vedrørende [person12] ([person1]’s søn) ikke kan accepteres.
Vedr. [person12] selv angives, at han i begrænset omfang var ansat siden 9/5 2011, hvilket skulle underbygges af en ansættelseskontrakt samt at han har modtaget to gange acontoløn, der er fratrukket på den første lønseddel.
Vedr. ansættelseskontrakten er det vores opfattelse at denne ikke giver anledning til en ændret opfattelse og endvidere er af uden værdi, idet:
| • | At der er tale om en ansættelseskontrakten der er udarbejdet mellem nærtstående. |
| • | At der ikke forligger reelle oplysninger om, hvornår ansættelseskontrakten er udarbejdet, da den ikke er dateret. |
| • | At [person12] jf. CPR aldrig har været tilmeldt på adressen [adresse10], [by2], som kontrakten og lønsedler ellers angiver, men havde adresse [adresse11], st., [by2]. |
Klager angiver endvidere manglende skatteoplysninger, som årsag til, at [person12] først oprettes i lønsystemet på et senere tidspunkt.
Vi må umiddelbart betragte klagers påstand, for højst usandsynlig idet:
| • | At [person1] må formodes at være bekendt med sønnens CPR nr. således han uden videre kunne oprettes hos [virksomhed26], med en trækprocent på 55 og et fradrag på nul, som de dagældende regler foreskrev i mangel på gyldigt skattekort. |
| • | At [person12] på ansættelsestidspunktet var i besiddelse af et gyldigt skattekort. |
| • | At dette skattekort i øvrigt ikke blev anvendt ved oprettelse i [virksomhed26]. |
| • | At der går ca. 6 måneder fra ansættelsen til registrering af 1. løn hos [virksomhed26]. |
Vi har bemærket, at der i henhold til det indsendte er følgende tidsforløb:
Dato | Tekst | Beløb |
01-06-2011 | Optjent løn 60,5 timer af 200 kr. | 12.100 kr. |
01-07-2011 | Optjent løn 47,0 timer af 200 kr. | 9.400 kr. |
17-10-2011 | Aconto løn | -4.000 kr. |
27-10-2011 | Aconto løn | -2.000 kr. |
01-11-2011 | Lønangivet 108 timer af 200 kr. | 21.600 kr. |
01-12-2011 | Lønangivet 43,5 timer af 200 kr. | 8.700 kr. |
07-12-2011 | Aconto løn | -2.900 kr. |
16-12-2011 | Aconto løn | -500 kr. |
30-12-2011 | Lønangivet 120 timer af 200 kr. | 24.000 kr. |
Vi har bemærket, det tilnærmelsesvise sammenfald mellem de optjente timer i maj og juli og angivelse for november, men finder ikke at dette giver anledning til en ændret stillingtagen, idet timetallet på 108 ligger inden for det normale timetal ved 37 timer pr. uge som kontrakten i klagens bilag2 angiver.
Det må yderligere anses for unormalt at udbetale mindre aconto beløb, når lønnen har været skyldig i 31/2 og 41/2 måned. Normalt må man formodes at have beregnet udbetalingen ud fra trækprocenten 55 og et fradrag på nul, som når der ikke foreligger et skattekort.
Når der ses på de intervaller der ligger mellem udbetalingerne til [person12], vil det være urealistisk at antage, at han skulle have haft økonomisk mulighed for at afvente udbetaling af løn i 41/2 måned.
Det fremgår da også af kontoudtog for konto [...80], at der den 16-09-2011 er overført henholdsvis 2.215,00 kr. og 4.289,25 kr. til [person12], uden at dette fremgår af bogføringen
Vedrørende fakturerede timer uden lønudbetaling, er dette af klager begrundet med to personers ansættelse i virksomhedspraktik, hvilket jf. klager udgør 296 timer.
Indledningsvis skal det bemærkes, at [person1] har afvist at udlevere de arbejdssedler der har lagt til grund for faktureringerne. [person1]s begrundelsen herfor var, at hun i strid med gældende lovgivning, har valgt at destruere denne del af regnskabsmaterialet, når kunden havde betalt.
For så vidt angår [person13] er der enighed om, at der er 60,5 timer som uberettiget er faktureret til [virksomhed4], mens han var i praktik i maj måned, hvorefter han fratrådte.
Derud over er der ikke jf. bogføringen faktureret timer til kunder for arbejde udført i praktikperioden.
For så vidt angår [person14] kan det bemærkes, at ud fra faktura nr. 1113 faktureres dennes timer til 240 kr. pr. time.
Der forefindes i bogføringen udelukkende denne ene faktura med denne timeløn, svarende til det antal timer [person14] er lønnet.
Vi må derfor afvise, at [person14]s praktik timer er faktureret til kunder som påstået af klager.
Vi kan endvidere supplere med en afstemning af timerne jf. nedenfor:
Ebbe/[person12] | [person14] 270 kr. | |
Lønangivet | ||
[person14] | 70,00 timer | |
[person13] | 569,50 timer | |
[person12] | 271,50 timer | |
Fakturerede praktiktimer | ||
[person13] | 60,50 timer | |
Timer med hæftelse for a-skat m.v. grundet manglende angivelser: | ||
[person12] | 107,50 timer | |
Samlet timetal i alt | 1.009,00 timer | 70,00 timer |
Faktureret | 978,50 timer | 70,00 timer |
Resterende timer | 30,50 timer | 0,00 timer |
Faktura 1106 (Tilbudsarbejde i august, hvor der ikke forligger arbejdssedler.) Arbejdet er umiddelbart udført af [person13], der for august aflønnes for 58,5 timer Var af SKAT oprindeligt skønnet til 35 timer ud fra tilbud contra timeløn inkl. feriepenge m.v. | 30,50 timer | |
Afvigelser | 0,00 timer | 0,00 timer |
I henhold til ovenstående opgørelse, må vi fortsat fastholde, at der ud over fakturering af 60,5 praktik timer vedrørende [person13], ikke er sket fakturering af praktik timer som påstået af klager. Men at de timer der er faktureret i maj-juli vedr. [person12]s arbejde, ikke er blevet lønangivet, hvorfor hæftelsen derfor bør fastholdes.
[...]”
Skattestyrelsen har den 16. juli 2021 fremsat følgende udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling:
”Det fremgår, at virksomheden i 2011 har angivet løn for i alt 911 arbejdstimer. Skattestyrelsen har, henhold til de fremlagte fakturaer, opgjort antallet af fakturerede timer til 1.080 arbejdstimer, og heraf fordelt 107,5 timer for fakturaer til [person12].
Skattestyrelsen finder, at de 107,5 timer rettelig kan henføres til arbejde udført af [person12] for virksomheden. Ved vurderingen er det blevet tillagt betydning, at [person12] på tidspunktet var ansat i virksomheden, samt at han, efter det oplyste, erlagde de fakturerede timer for arbejderne for [virksomhed4] og [person16] i fællesskab med [person13].
Klager har ikke dokumenteret, at arbejdet blev udført af andre personer, eller at [person12]s arbejdstimer har udgjort et mindre omfang.
Skattestyrelsen har lagt vægt på, at der ikke udarbejdet lønsedler for [person12] for tidligere perioder, der dokumenterer, at der har været indeholdt A-skat og AM-bidrag af lønnen.
[person3] anses, på baggrund af de foreliggende oplysninger, for at have været ansat i virksomheden i perioden 2010-2011, og for at have modtaget løn herfra i form af vederlagsfri leje af [adresse9], hvoraf der har skulle indeholdes A-skat og AM-bidrag.
På baggrund af det fremførte, kan virksomheden derfor ikke fritages for hæftelsesansvar.”
Virksomhedens opfattelse
Virksomhedens repræsentant har nedlagt påstand om, at hæftelse for manglende tilbageholdelse af A-skat og AM-bidrag ikke kan gøres gældende.
Virksomhedens repræsentant har fremsat følgende anbringender til støtte for de nedlagte påstande:
”[...]
Hæftelse for A-skat og AM-bidrag - punkt 43 i SKATs afgørelse
Hæftelserne, der vedrører [person12], kan ikke accepteres.
[person12] har været ansat siden 9/5-2011 i begrænset omfang (bilag 2).
På grund af manglende skatteoplysninger er [person12] først oprettet i lønsystemet på et senere tidspunkt. Han har indtil da modtaget to gange acontoløn, der er fratrukket på den første lønudbetaling i Dataløn (bilag 3).
SKAT anfører, at der er udfaktureret 180 timer mere, end der er udbetalt løn for til ansatte. Hertil skal anføres, at der i 2011 har været ansat to personer i virksomhedspraktik.
[person13] og [person14] har hver især været i virksomhedspraktik i år 2011 uden lønomkostninger for arbejdsgiver (bilag 4).
For begges vedkommende er der tale om 4 uger a' 37 timer, eller i alt 148 timer for hver person.
Indehaver var ikke bevidst om, at praktiktimerne ikke måtte udfaktureres.
[person9] påpeger igen, at der på intet tidspunkt er udbetalt sorte lønninger til personalet.
Som anført indledningsvis benægter indehaver og [person19], at der er drevet byggevirksomhed før virksomheden registreres i 2011.
Når der forefindes fakturaer med leverancer til adressen [adresse3] og [adresse4], [by3], oplyser [person9], at [person19] i 2010 vederlagsfrit rådgav [person20] og [person21], herunder udlagde betaling for diverse indkøb der blev foretaget i [person9] og [person19]s navne. Der var alene tale om at udføre en tjeneste, der muliggjorde billigere indkøb af materialer m.v.
Ud over nævnte to "forhold" foretog [person22], [by6] tilsvarende indkøb hos [virksomhed6] og [virksomhed27] i 2010, efter forudgående aftale. Her var der tilsvarende alene tale om en tjeneste der muliggjorde billigere indkøb af materialer for [person22].”
Virksomhedens repræsentant har fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse af 16. juli 2021:
”Skatteankestyrelsen foreslår, at SKATs afgørelse stadfæstes, da Skatteankestyrelsen ikke finder det godtgjort, at virksomheden ikke har udvist forsømmelighed for så vidt, angår virksomhedens indeholdelsespligt for [person12]s lønnede arbejde og [person3]s frie bolig.
Vi skal indledningsvis anføre at, vi ikke er enige heri.
Som det fremgår af indsendte bilag i forbindelse med vores klage i brev af 25. juni 2014 har [person12] været ansat siden 9/5-2011 i begrænset omfang. På grund af manglende skatteoplysninger blev [person12] først oprettet i lønsystemet på et senere tidspunkt. Som det også fremgår af tidligere fremsendte bilag, havde han indtil da modtaget to gange acontoløn, der var fratrukket på den første lønudbetaling i Dataløn.
Derudover anføres det at der er udfaktureret ca. 140 timer mere, end der er udbetalt løn for til ansatte. Som også anført i vores klage har der været ansat to personer i virksomhedspraktik i år 2011 uden lønomkostninger for arbejdsgiver. For begges vedkommende er der tale om 4 uger a 37 timer, eller i alt 148 timer for hver person. Indehaver var ikke bevidst om, at praktiktimerne ikke måtte udfaktureres, og det begrunder differencen.
Det er derfor fortsat vores påstand, at hæftelse for tilbageholdelse af A-skat og AM-bidrag ikke kan gøres gældende.”
Retsmøde
På retsmødet for Landsskatteretten fastholdt klagerens repræsentant de fremsatte påstande og anbringender.
Skattestyrelsen kunne tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling i sagen.
Landsskatterettens afgørelse
Pligt til at svare indkomstskat til staten påhviler personer, der erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold udført her i landet. Det er uden betydning for skattepligten, hvilken form vederlaget udbetales i, og om retten til indkomsten eller vederlaget er erhvervet efter ophør af arbejdet her i landet. Dette fremgår af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1.
Til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold. Dette følger af kildeskattelovens § 43, stk. 1.
I forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Indeholdelsespligten ved udbetaling af A-indkomsten påhviler den, for hvem arbejdet udføres. Der henvises til kildeskattelovens § 46, stk. 1.
Har den indeholdelsespligtige hverken modtaget skattekort, bikort eller frikort, skal der indeholdes 55 pct. i de påklagede indkomstår af den udbetalte eller godskrevne A-indkomst uden fradrag efter stk. 2 og 3. Det fremgår af kildeskattelovens § 48, stk. 7.
Personer, der er skattepligtige her til landet, svarer skat i form af arbejdsmarkedsbidrag til staten efter arbejdsmarkedsbidragsloven. Bidraget udgør 8 pct. af grundlaget, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 1, lov nr. 471 af 12. juni 2009.
Grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag for lønmodtagere m.v. er ethvert vederlag i penge eller naturalier, der kan henføres til personligt arbejde i ansættelsesforhold, herunder løn i opsigelsesperiode, løn under sygdom og barsel m.v., efterbetalinger, fratrædelsesgodtgørelser, efterløns- og pensionslignende ydelser m.v., når sådanne ydelser har sammenhæng med et tidligere ansættelsesforhold eller hverv. Det fremgår af arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 1.
Den, der undlader at opfylde sin pligt til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag eller indeholder det med et for lavt beløb, er over for told- og skatteforvaltningen umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, med mindre den pågældende godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed. Det fremgår af kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.
Det fremgår af sagens oplysninger, at virksomheden har angivet løn for i alt 911 arbejdstimer i perioden 2011. I henhold til de fremlagte fakturaer har SKAT imidlertid opgjort antallet af fakturerede timer til 1.080 arbejdstimer, og heraf fordelt 107,5 timer for faktura 1101 og 1104 til [person12].
Landsskatteretten finder, at de 107,5 timer rettelig kan henføres til arbejde udført af [person12] for virksomheden. Retten har lagt vægt på, at [person12] var ansat i virksomheden på tidspunktet, og at han ifølge oplysningerne fra dombogen fra Retten i [by1] erlagde de fakturerede timer for arbejderne for [virksomhed4] og [person16] i fællesskab med [person13].
Det er ikke ved fremlæggelse af arbejdssedler eller andet relevant regnskabsmateriale godtgjort, at arbejdet rettelig blev udført af andre personer, eller at [person12]s arbejdstimer i forbindelse med udførelsen af arbejderne rettelig androg et mindre omfang end halvdelen af de fakturerede timer.
De fremlagte oplysninger om udbetalt a conto-løn dokumenterer ikke, at lønnen for de 107,5 timer var indeholdt i den oplyste og angivne løn for [person12] for perioden november-december 2011. Der er endvidere ikke udarbejdet lønsedler for [person12] for tidligere perioder, der dokumenterer, at der har været indeholdt A-skat og AM-bidrag af lønnen.
For så vidt angår [person3] anses denne med henvisning til Landsskatterettens afgørelse af 18. maj 2020, og de i øvrigt foreliggende oplysninger fra dombogen, for at have været ansat i virksomheden i perioden 2010-2011, og for at have modtaget løn herfra i form af vederlagsfri leje af [adresse9], hvoraf der har skullet indeholdes A-skat og AM-bidrag.
Da Landsskatteretten således finder, at de 107,5 timer må henføres til arbejde udført af [person12] for virksomheden, og at [person3] var ansat i virksomheden og modtog løn herfra i form af vederlagsfri leje af [adresse9], tiltræder Landsskatteretten, at virksomheden var ansvarlig for den manglende indbetaling af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Virksomheden kan derfor ikke fritages for hæftelsesansvar.
Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.