|
|
Kendelse af 19-12-2022 - indlagt i TaxCons database den 18-01-2023
Journalnr. 20-0101967
Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt et stuehus på en landbrugsejendom indgik i en overdragelse. Hvis dette spørgsmål kan besvares bekræftende, skal der tages stilling til værdiansættelsen af gaven, og om stuehuset kan overdrages med 15 pct. eller 6 pct. gaveafgift.
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Indkomstår 2019 Indgår 30 % af nybygget stuehus i overdraget ejendoms værdi | Ja | Nej | Ja |
Yderligere gaveafgift til betaling | 82.438 kr. | 0 kr. | Hjemvisning |
Faktiske oplysninger
Ved skøde af 16. august 2000 erhvervede [person1] (herefter klagerens ægtefælle), klageren og [person2] (herefter klagerens ægtefælles far) landejendommen [adresse1], [by1] (herefter ejendommen). Klageren og klagerens ægtefælle erhvervede tilsammen 40 pct., og klagerens ægtefælles far erhvervede 60 pct.
Ved købsaftale underskrevet den 19. december 2019 overdrog klagerens ægtefælles far sin ideelle ejerandel på 60 pct. af ejendommen til klageren og klagerens ægtefælle til overtagelse den 1. december 2019, således at klageren og klagerens ægtefælle herefter hver ejede 50 pct. af ejendommen. Klagerens ægtefælles far døde den 11. januar 2020. Klagerens ægtefælles fars dødsbo blev ikke skiftet, idet klagerens ægtefælles fars enke, [person3], overtog dødsboet ved uskiftet bo.
Ifølge den offentlige informationsserver (OIS) består ejendommen af 6 bygninger, som er registreret som ét stuehus, to tiloversblevne landbrugsbygninger, ét værksted, én lade til foder og ét maskinhus samt 2 jordstykker på henholdsvis 89.797 m2 og 16.689 m2.
Ifølge CPR-bopælsoplysninger har klagerens ægtefælles far ikke beboet ejendommen. Klageren og klagerens ægtefælle har boet på ejendommen siden den 15. december 2000.
Der fremgår bl.a. følgende af købsaftalen:
”(...)
§ 2 Ejendommen
(...)
Ejendommens kontantværdi pr. 01.10.2018 kr. 3.550.000,00
Heraf grundværdi kr. 466.300,00
Heraf stuehusværdi kr. 1.779.500,00
Stuehusgrundværdi kr. 10.100,00
Med hensyn til de faktiske bygningsarealer henvises til vedhæftede BBR-meddelelse, idet bemærkes, at stuehus i forvejen ejes af køber og den på ejendommen opførte lade/hal ejes af sælger. Hallen/laden medfølger i handlen med jorden til samme og andel i tilbageværende bygninger.
(...)
§ 3 Ejendommenes stand
(...)
Stuehus medfølger ikke i handlen, idet dette er opført og ejes af køberne.
(...)
6. Købesum
Købesummen er aftalt til kr. 700.000,00 skriver kroner syvhundredetusinde kroner 00/100.
Købesummen berigtiges således:
Gældsovertagelse kr. 580.000,00
Gave kr. 120.000,00
Købesummens fordeling
Driftsbygning kr. 72.000,00
Grundværdi driftsbygning kr. 628.000,00
Købesum i alt kr. 700.000,00
Stuehus ejer køberne i forvejen og skal ikke overdrages.
(...)
7. Gældsovertagelse
Køber er godkendt til gældsovertagelse af jf. mail af 6. december 2019 vedrørende pantebrev opr. Kr. 1.900.000,00, tinglyst den 05.08.2009, hvor køberne i forvejen er meddebitorer.
(...)”
Skattestyrelsen har ved e-mail fra klagerens repræsentant af 1. maj 2020 modtaget en gaveanmeldelse af en gave på 120.000 kr., som er angivet i købsaftalen. Der er i den forbindelse ikke udfyldt en gaveanmeldelsesblanket.
Det fremgår af det endelige tinglyste skøde vedrørende ejendommen, at der er betalt en kontant købesum på 580.000 kr., og at der er pant i ejendommen i form af et realkreditlån fra 2009 hos [finans1] for i alt 1.900.000 kr.
Den 14. august 2020 modtog Skattestyrelsen en e-mail fra klagerens repræsentant vedhæftet en gaveanmeldelsesblanket med en angivet gave på 128.140 kr. og oplysninger vedrørende betaling af tinglysningsafgift. Der er i forbindelse med gaveanmeldelsen betalt en gaveafgift på 8.145 kr. Klagerens repræsentant har bl.a. anført:
”(...)
I forbindelse med indbetaling og indberetning af gaveafgift mellem far og datter af 1/5 2020 er vi blevet opmærksom på, at tinglysningsafgift til endeligt skøde til [person1] kan modregnes i gaveafgiften.
Gavegiver [person2] er desværre afgået ved døden i mellemtiden, hvorfor vi ikke kan præstere en tilrettet anmeldelse af gaveafgiften.
Vi beder derfor venligst jf. boafgiftslovens § 29 om modregning af henholdsvis kr. 3.480,00 og kr. 8.600,00 som vi supplerende har betalt i afgift jf. afgørelse fra Skat, alt således at der ikke skal erlægges den allerede betalte gaveafgift på kr. 8.145,00.
(...)”
Skattestyrelsen har fremsendt forslag til afgørelse den 15. oktober 2020.
Skattestyrelsen har modtaget indsigelse fra klagerens repræsentant den 30. oktober 2020. I den forbindelse er der bl.a. fremlagt en række bilag vedrørende realkreditlån for ejendommen beliggende [adresse1], [by1] hos [virksomhed1] A/S, herunder etablering af nyt lån på 1.900.000 kr. i august 2009.
Der er desuden fremlagt en overenskomst mellem klagerens far, klageren og klagerens ægtefælle vedrørende benyttelsen af ejendommen, hvoraf det bl.a. fremgår, at klagerens ægtefælles far forestår driften af landbrugsdelen af ejendommen, og at klageren og klagerens ægtefælle bebor ejendommens stuehus. Det fremgår af overenskomsten, at klagerens ægtefælles far ejer 60 % af ejendommen, og at klageren og klagerens ægtefælle ejer 40 % af ejendommen i lige sameje. Overenskomsten er ikke dateret eller underskrevet.
Det fremgår af klagerens R75 oplysninger for indkomståret 2018, at klageren har betalt ejendomsværdiskat for en ejerandel på 20 % af ejendommen beliggende [adresse1], [by1].
Der er fremlagt et gældsbrev på 580.000 kr. Klagerens ægtefælle er anført som låntager, og [person3], som er klagerens fars enke, er anført som långiver. Gældsbrevet er den 6. september 2022 underskrevet af klagerens ægtefælle og [person3].
Der er fremlagt en årsopgørelse af 8. januar 2020 fra [virksomhed1] A/S vedrørende lån i ejendommen. Det fremgår bl.a. heraf, at pantebrevsrestgæld udgjorde 1.716.652,38 kr. den 31. december 2019.
Klagerens repræsentant har under Skatteankestyrelsens sagsbehandling telefonisk oplyst, at klagerens revisor ved en fejl har angivet i købsaftalen, at en del af købesummen udgjorde en gældsovertagelse på 580.000 kr., hvilket i stedet skulle have været angivet som et gældsbrev på 580.000 kr.
Klagerens repræsentant har desuden fremlagt følgende erklæring fra klagerens revisor:
”(...)
Det er korrekt at planen var at datteren skulle have et gældsbrev som hun skulle afdrage på, hun skulle ikke have en gave på det fulde beløb.”
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har afslået, at ejendommen kan overdrages ved succession og har gavebeskattet klageren med en gaveafgift på 15 % og har som følge heraf ansat gaveafgiften til 82.438 kr.
Som begrundelse herfor er anført:
”Det er ikke skattestyrelsen opfattelse, at man i et I/S, som denne ejer konstellation jo er, kan aftale at nogen af parterne i forvejen ejer f.eks stuehuset på ejendommen. Den enkelte deltager i I/S har sin ejerandel af hele ejendommen – dvs. [person1] og [person4] har frem til 01.12.19 ejet 40 % af stuehuset, mens [person2] har været ejer af de resterende 60 %. På tilsvarende vis har [person1] og [person4] ejet 40 % af landbrugshallen, mens [person2] har været ejer af de resterende 60 %
At ejerforholdet har været således synes ligeledes dokumenteret ved, at [person1] og [person4] gennem årene kun har betalt ejendomsværdiskat af deres ejerandel af stuehuset – dvs. af i alt 40 %.
Talmæssig opgørelse:
Gaven er opstået i 2019, i forbindelse med at de resterende 60 % af ejendommen [adresse1], [by1] overdrages til [person1] og [person4]. De første 40 % af ejendommen er overdraget til parret 01.08.2000. Ejendommen er vurderingsmæssigt kategoriseret som en bebygget landbrugsejendom.
Opgørelse af gavens værdi:
Aftalt pris if. handelsaftale for 60 % af ejendommen | Skattestyrelsens værdiansættelse for 60 % af ejendommen | [person4]s andel heraf 50 % (30 % af den samlede ejendom) | |
Ejendommen [adresse1], [by1] | |||
Stuehusværdi | 0 | 907.545 | |
Driftsbygninger | 72.000 | 72.000 | |
Jord | 628.000 | 830.955 | |
Samlet gave- værdi | 700.000 | 1.810.500 | |
Overtaget prioritetsgæld | 580.000 | 580.000 | |
Gavebeløb | 120.000 | 1.230.500 | 615.250 |
Afgiftsfrit bund- beløb | 65.700 | 88.700 | 23.000 |
Afgiftsgrundlag | 54.300 | 1.141.800 | 592.250 |
Gaveafgift 15 % | 8.415 | 171.270 | 88.838 |
Tinglysningsafgift | 0 | 12.800 | 6.400 |
Gaveafgift til indbetaling | 8.145 | 158.470 | 82.438 |
Indbetalt gaveafgift | 8.145 | 8.145 | 0 |
Yderligere gaveafgift til indbetaling | 0 | 150.325 | 82.438 |
Der vil blive opkrævet renter i henhold til boafgiftslovens § 38, idet den fulde gaveafgift ikke er indbetalt rettidigt.
Afgiften af en gave forfalder til betaling samtidig med indgivelse af gaveanmeldelsen.
Det betyder, at der vil blive beregnet renter for perioden 08.30.20 og frem til indbetalingen finder sted.
Faktiske forhold:
Efter modtagelse af supplerende oplysninger fra advokat [person5], er ejendomsoverdragelsen sket på følgende måde:
I 1982 overdrager [person6] 50 % af sin ejendom til sønnen [person2].
I forbindelse med salget tinglyses det, at [person6] skal have ret til, så længe hun lever og i øvrigt ønsker at gøre brug heraf, vederlagsfrit at forblive boende i ejendommens stuehus med tilhørende ud- husplads og have.
På et tidspunkt sker der en arealoverførelse af 16599m2 til ejendommen fra naboejendommen [adresse2].
I år 2000 overdrager [person6] sine 50 % af ejendommen med 20 % til [person1], 20 % til [person4] og 10 % til [person2].
Ejerforholdet på ejendommen er herefter:
20 % til [person1]
20 % til [person4] og
60 % til [person2]
[person1] og [person4] ønsker at opføre et nyt stuehus på ejendommen. Det er ikke muligt for parret at hjemtage et lån som alene har pant i stuehuset. [person2] optages derfor som meddebitor – men [person1] og [person4] betaler alle renter og afdrag i forbindelse med lånet.
Da [person6] i 2008 afgår ved døden, nedrives det gamle stuehus på ejendommen.
01.12.2019 overdrager [person2] sine 60 % af ejendommen, med 50 % til [person1] og 50 % til [person4]. [person1] og [person4] ejer herefter 100 % af ejendommen – med 50 % ejerandel til hver.
Den samlede vurdering for ejendommen lyder på overdragelsestidspunktet på 3.550.000 kr., hvor stuehuset er vurderet til 1.779.500 kr.
Da [person1] og [person4] i forvejen er ejere af 40 % af den samlede ejendomsværdi, betyder det, at værdien af restejendommen udgør 3.550.000 kr. x 60 % = 2.130.000 kr.
En gaves værdi skal fastsættes til dens handelsværdi på tidspunktet for modtagelsen, jf. boafgiftslovens § 27, stk. 1.
Retningslinjer for værdiansættelsen af aktiver mellem personer, der er omfattet af boafgiftslovens regler findes i cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 om værdiansættelse af aktiver og passiver i dødsboer m.m. og ved gaveafgiftsberegning (værdiansættelsescirkulæret).
Det fremgår af værdiansættelsescirkulærets pkt. 2, at
De aktiver, der omfattes af skatte- og afgiftsberegningen, ansættes normalt til deres værdi i handel og vandel på det tidspunkt, der er afgørende for afgiftsberegningen. Ved værdien i handel og vandel forstås det beløb, som aktivet vil kunne indbringe ved et salg i det åbne marked.
Udgangspunktet i værdiansættelsescirkulæret er herefter det beløb, som gaven kunne indbringe ved et salg på markedsvilkår mellem uafhængige parter.
Af værdiansættelsescirkulærets pkt. 6, stk. 2 fremgår at ”Hvis boets eller parternes værdiansættelse omregnet til kontantværdi højst er 15 % højere eller lavere end den nævnte kontantejendomsværdi, skal værdiansættelsen lægges til grund ved beregningen af arve- eller gaveafgiften.
I dette tilfælde betyder det, at gavens værdi kan ansættes til 2.130.000 kr. minus 15 % = 1.810.500 kr.
Fordelingen af overdragelsessummen bliver herefter:
Stuehusværdi:
Vurderingen 1.779.500 kr. x 60 % - 15 % = 907.545 kr.
Driftsbygning: 72.000 kr.
Jord: 1.810.500 – (907.545 + 72.000)kr. = 830.955 kr.
Samlet overdragelsessum = 1.810.500 kr.
Det er Skattestyrelsens opfattelse at der skal beregnes 15 % gaveafgift af hele gavebeløbet.
Betingelsen for at anvende den nedsatte afgiftsprocent er følgende:
Af boafgiftsloven fremgår følgende:
”§ 23 a. Gaveafgiften betales med den i stk. 4 anførte sats af værdien af aktier og virksomheder, der opfylder betingelserne for at kunne overdrages med succession, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, 5 og 6, eller kildeskattelovens 33 C, stk. 1. Hvis gavegiver ikke har afkom, finder 1. pkt. tilsvarende anvendelse på aktier og virksomheder, som tilfalder gavegivers søskende og disses børn og børnebørn. Stk. 2. Ved anvendelsen af stk. 1 er det en betingelse,
1) at gavegiver har ejet virksomheden det seneste år umiddelbart forud for overdragelsen, enten ved ejerskab af en personligt ejet virksomhed eller ved ejerskab af aktier i et selskab, der ejer virksomheden på overdragelsestidspunktet, og
2) at gavegiver eller dennes nærtstående i mindst 1 år af gavegivers ejertid har deltaget aktivt i virksomheden, enten ved i en personligt ejet virksomhed at have deltaget i driften af virksomheden i et ikke uvæsentligt omfang eller ved i en virksomhed i selskabsform at have deltaget i selskabets ledelse. Som gavegivers nærtstående anses gavegivers ægtefælle, søskende, søskendes afkom og den i § 22, stk. 1, anførte personkreds.
Stk. 3. Ved beregning af gaveafgift af gaver omfattet af stk. 1 og gaver omfattet af § 22, stk. 1, fordeles grundbeløbet, jf. § 22, stk. 1 og 2, forholdsmæssigt mellem henholdsvis den del af gaverne, hvoraf der skal betales gaveafgift efter stk. 1, og den del af gaverne, hvoraf der skal betales afgift efter § 23, stk. 1.
Stk. 4. Gaveafgiften efter stk. 1 udgør 13 pct. for gaver ydet i 2016 eller 2017, 7 pct. for gaver ydet i 2018, 6 pct. for gaver ydet i 2019 og 5 pct. for gaver ydet i 2020 eller senere.
Det vil sige:
| • | Virksomheden skal kunne overdrages med succession, jf. kildeskattelovens § 33C, stk. 1. |
| • | Herudover er det en betingelse, at gavegiver har ejet virksomheden det seneste år umiddelbart forud for overdragelsen samt |
| • | At gavegiver eller dennes nærtstående i mindst 1 år af givers ejertid har deltaget aktivt i driften af virksomheden. |
Det er ikke Skattestyrelsens opfattelse at denne ejendom kan overdrages med succession, da ejendomsoverdragelsen ikke opfylder kriterierne herfor.
Kriterierne for at kunne overdrages med skattemæssig succession, er anført i Kildeskattelovens
§33C stk. 1:
Hvis mere end halvdelen af ejendommen anvendes i overdragerens eller overdragerens samlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed, finder stk. 2-11 og 14 dog anvendelse på hele ejendomsavancen vedrørende den pågældende ejendom. Ved opgørelsen af den erhvervsmæssige andel lægges den ejendomsværdimæssige fordeling mellem erhverv og beboelse til grund. Udlejning af anden fast ejendom end fast ejendom, som efter ejendomsvurderingsloven anses for landbrugs- eller skovejendom, anses i denne forbindelse ikke for erhvervsvirksomhed. For så vidt angår fast ejendom omfattet af 3. og 4. pkt., kan der kun ske indtræden i overdragerens skattemæssige stilling med hensyn til gevinst efter afskrivningslovens kapitel 3, hvis der samtidig sker indtræden i overdragerens skattemæssige stilling med hensyn til gevinst efter ejendomsavancebeskatningsloven på samme ejendom.
Stuehusværdien udgør 907.545 kr. ud af en samlet handelspris på 1.810.500 kr. = 50,7 %
Ud fra den offentlige vurdering af ejendommen udgør stuehusets andel 1.779.500/3.550.000 = 50,1 %
Da den erhvervsmæssige andel er under 50 % ved ejendomsoverdragelsen, kan den nedsatte afgift ikke anvendes og der kan ikke overdrages med succession, jf. KSL §33C. stk. 1.”
Skattestyrelsen har udtalt følgende til klagen:
”Ad 1) Ingen gave
Skattestyrelsen skal fastholde, at der er givet en gave. Der er indsendt kopi af underskrevet handels- aftale, hvoraf det fremgår, at 60 % af ejendommen [adresse1], [by1] overdrages med 30 % til [person1] og 30 % til [person4], så parret herefter hver står som ejere af 50 % af ejendommen.
Det er korrekt at der kun er indsendt en gaveanmeldelse, hvor hele gaven er anført som givet til [person1].
Denne gave er sammensat af følgende beløb:
Værdi af driftsbygning 72.000 kr.
Værdi af jord 628.000 kr.
Samlet gaveværdi 700.000 kr.
Reduceret med overtaget
Prioritetsgæld (oplyst i
handelsaftalen) 580.000 kr.
Gavebeløb 120.000 kr. Hvilket på gaveanmeldelsen er anført med 128.140 kr.
I både den underskrevne handelsaftale og i det efterfølgende tinglyste skøde er det ligeledes anført at ejendommen er overdraget til både [person1] og [person4], med 30 % til hver.
Skattestyrelsen skal således fastholde at der er givet en gave til [person4].
Ad 2) Skal stuehus medregnes i værdien
Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at den samlede landbrugsejendom [adresse1], [by1], skal anses for at være ejet af 3 personer med følgende ejerandele inden overdragelsen:
60 % til [person2]20 % til [person1] og 20 % til [person4]
Der er tale om et ejerskab mellem 3 personer, hvor der i forbindelse med låntagningen til opførelsen af det nye stuehus bliver optaget et nyt fælles lån. Hver af de 3 personer vil hæfte solidarisk for betalingen af samtlige renter og afdrag. Ved låneoptagelsen har man fra Kreditforeningens side været inde og vurdere, hvad den samlede ejendom ville kunne indbringe ved et evt. salg – og ikke vurderet på hvad eksempelvis driftsbygningerne ville kunne indbringe, så det kun var denne del [person2] ville hæfte for.
Der har ikke været oprettet nogen skriftlige aftaler mellem parterne om at hæftelserne og dermed ejerforholdene til det nyoptagne lån skulle fordeles anderledes.
Parterne har haft en mundtlig aftale om, at renter og afdrag kun skulle betales af [person1] og [person4] og [person1] og [person4] har hvert år været inde og tilrette årsopgørelsen, så de delte det fulde rentefradrag på lånet med 50 % til hver.
Ejendomsværdiskattemæssigt har tingene været registreret som om [person2] har haft udlejet sin andel af stuehuset til [person1] og [person4]. Parret har nemlig kun betalt ejendomsværdiskat at deres ejerandel af stuehuset (20 % for hver). Da [person2]s ejerandel af stuehuset har stået registreret som værende udlejet – er der ikke blevet betalt nogen ejendomsværdiskat af de resterende 60 % af ejendommen.
Skattestyrelsen skal således fastholde, at stuehusets værdi skal medregnes som en del af den gave som overdrages til [person1] og [person4]. [person2] har været ejer af 60 % af den samlede ejendom og har hæftet solidarisk med [person1] og [person4] for den samlede gæld på hele ejendommen.
Ad 3) Alternativt, hvis stuehuset betragtes som en del af interessantskabet
Den seneste offentlige vurdering for ejendommen forud for gavetidspunktet udgør i alt 3.550.000 kr. 60 % heraf udgør 2.130.000 kr. Da overdragelsen finder sted inden for personkredsen som er anført i Boafgiftslovens §22 stk. 1, kan den samlede overdragelsesværdi jf. værdiansættelsescirkulæret reduceres med 15 %.
Værdien af de 60 % som overdrages skal således samlet set være på 2.130.000 minus 15 % = 1.810.500 kr.
Stuehuset er ved seneste vurdering anført til at have en værdi af 1.779.500 kr. Stuehuset kan over- drages for 1.779.500 x 60 % minus 15 % = 907.545 kr.
I den medsendte handelsaftale har man aftalt overdragelsessummen for driftsbygningen til 72.000 kr. Denne værdiansættelse er ikke anfægtet.
Det betyder, at jorden kan overdrages til en værdi af 1.810.500 – (907.545 + 72.000) = 830.955 kr.
Der er på den indsendte gaveanmeldelse blevet modregnet ”overtaget prioritetsgæld” på 580.000 kr. Ved gennemgangen af den indsendte gaveanmeldelse har Skattestyrelsen anset denne gæld for at vedrøre den gæld, som [person2] ikke længere skulle hæfte for – dvs. 60 % af restgælden for den samlede ejendom, men forholdet har ikke været undersøgt nærmere fra Skatteadministrationens side.
[person2] har ikke været registreret med yderligere prioritetsgæld på ejendommen [adresse1], [by1] – ud over andelen af lånet. På den medsendte kopi af det tinglyste skøde er den eneste hæftelse i ejendommen anført som et realkreditpantebrev fra 05.08.2009 til [finans1] på 1.900.000 kr.
Den kontante købesum er i skødet anført til 580.000 kr. som sammen med den anførte gave på 120.000 kr. udgør købesummen 700.000 kr.
Modydelse i forhold til den overdragne ejendom skal jævnfør ovenstående udgøre 60 % af restgælden pr. 01.12.20 – dvs. 1.632.788 kr. x 60 % = 979.672 kr.
Den overtagne gæld som er anført som modydelse på den indsendte købsaftale er formentlig blevet anført forkert på gaveanmeldelsesblanketten.
Vi har taget højde for det i nedenstående opstilling, som betyder, at den oprindelige forhøjelse skal nedsættes.
Skattestyrelsens konklusion:
Skattestyrelsen finder, at den tidligere fremsendte afgørelse skal ændres, så restgælden modregnes i gavebeløbet:
Opgørelse af gavens værdi:
Aftalt pris if. handelsaftale for 60 % af ejendommen | Skattestyrelsens værdiansættelse for 60 % af ejendommen | [person4]s andel heraf 50 % (30 % af den samlede ejendom) | |
Ejendommen [adresse1], [by1] | |||
Stuehusværdi | 0 | 907.545 | |
Driftsbygninger | 72.000 | 72.000 | |
Jord | 628.000 | 830.955 | |
Samlet gave- værdi | 700.000 | 1.810.500 | |
Overtaget prioritetsgæld | 580.000 | 979.672 | |
Gavebeløb | 120.000 | 830.828 | 415.414 |
Afgiftsfrit bund- beløb | 65.700 | 88.700 | 23.000 |
Afgiftsgrundlag | 54.300 | 742.128 | 392.414 |
Gaveafgift 15 % | 8.415 | 111.319 | 58.862 |
Tinglysningsafgift | 0 | 12.800 | 6.400 |
Gaveafgift til indbetaling | 8.145 | 98.519 | 52.462 |
Indbetalt gaveafgift | 8.145 | 8.145 | 0 |
Yderligere gave- afgift til indbetaling | 0 | 90.374 | 52.462 |
”
Klagerens opfattelse
Klageren har nedlagt påstand om
Til støtte herfor er anført:
”Ad Indsigelserne.
Der er bemærkninger tre hovedpunkter i klagen:
Ingen gave:
Der er ikke givet nogen gave til [person4]. Der er alene givet en gave til [person4]s ægtefælle som er gavegivers datter.
Afgiftsanmeldelsen er overensstemmende hermed.
I det interne forhold kan [person1] give en afgiftsfri gave til [person4].
Hvis det mod forventning lægges til grund, at [person4] har modtaget en gave bemærkes yderligere:
Skal stuehus medregnes i værdien:
[person1] fik som delvis gave en andel af den ejendom som i forvejen ejedes i forholdet 60/40 med hendes far – [person2].
Gaven blev givet uden andel i stuehuset, som efter parternes opfattelse ikke indgår, idet stuehuset ikke var ejet af [person2].
Historien bag dette fremgår af sagsfremstillingen.
[person1] og hendes mand ville gerne bo på ejendommen og opførte et nyt stuehus. Dette var [person2] ikke en del af.
Det nye stuehus måtte desværre belånes i den samlede ejendom, da det ikke var teknisk muligt at belåne alene stuehuset.
Samtlige afdrag på belåningen er betalt af [person1] og [person4]. Som dokumentation herfor vedlægges:
Bilag 1: | bilag fra revisor [person7] hvor det erklæres, at [person2] ikke har trukket renter fra lånet i stuehuset fra i skat. Dette på trods af, at renterne blev indberettet i [person2]s navn. |
Der er således ageret efter det forhold at stuehuset ikke var fælles. Parterne har således konsekvent efterlevet ejerforholdet.
Skattestyrelsen kan ikke blot påstå, at når der er to ejere til hovedejendommen så foreligger der et interessentskab og så kan stuehuset ikke være udeholdt.
Der er intet til hinder for, at stuehuset ikke indgår i fællesskabet – og det er de facto hvad der er sket:
| • | Stuehuset er opført, at [person4] og dennes ægtefælle |
| • | Det er alene [person4] og ægtefælle der har betalt for stuehuset |
| • | Det er alene [person4] og ægtefælle der har benyttet stuehuset |
Reelt svarer det jo blot til, at en fremmed 3. mand havde bygget et hus på lejet grund.
Alternativt, hvis stuehuset betragtes som en del af interessentskabet:
Hvis stuehuset skulle betragtes som en del af interessentskabet, ville der være to konsekvenser der gør, at Skats beregning af gaven er forkert:
Konsekvens 1: I fald stuehuset er en del af fællesejet, skal gælden der knytter sig til stuehuset fragå sammen med den øvrige prioritetsgæld.
Gælden på stuehuset er kr. 1.632.788,92 pr. 1/12-2020 og gavens værdi ville herefter med udgangspunkt i Skats skema være:
Overtagen gaveværdi kr. 1.810.500
Overtagen prioritetsgæld kr. 580.000
Yderligere prioritetsgæld kr. 1.632.788
Gavebeløb kr. -402.288
Konsekvens 2: hvis stuehuset skal indgå, vil forskellen mellem værdi være enten et indskud fra
[person4]/[person1] eller et lån. Gælden vil så falde yderligere.
Endelig bemærkes, at ejerforholdet ikke er identisk på ejendommen og stuehuset.
| • | Jord: Ejedes i forholdet 60/40 mellem [person2] / [person1] og [person4] |
| • | Stuehus: Ejes alene af [person1] og [person4] |
| • | Landbrugshal: Ejedes alene af [person2] |
| • | Resterende udbygninger: Ejedes i forholdet 60/40 som jorden |
[person4]s andel kan svært blive en del af et interessentskab mellem to andre.
Gaveangivelsen til [person1] fastholdes og alternativt gøres det gældende, at Skat skal konsekvensregne på passiv siden svarende til aktivsiden.”
Repræsentanten har fremsendt følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse til klagen:
”Der er ikke givet nogen gave til [person4]. Der er alene givet en gave til [person4]s ægtefælle, [person1], som er gavegivers datter jf. redegørelse i sagsnr. [sag1], som denne sag sambehandles med.
Afgiftsanmeldelsen er overensstemmende hermed.
I det interne forhold kan [person1] give en afgiftsfri gave til [person4].
Herudover noterer jeg, at der sker en korrektion af beløbene, men fastholder, at der IKKE sker overdragelse af stuehuset idet stuehuset aldrig har tilhørt [person2].
Huset er opført af datter og svigersøn ([person1] og [person4]) og disse har betalt alle udgifter til stuehuset – inkl. prioritetsydelserne. Det nye stuehus blev belånt ud fra [person1] og [person4]s økonomiske forhold og [person2] blev kun meddebitor, da det ikke var teknisk muligt at belåne stuehuset separat. Bilag fra [finans1] vedrørende lånesagen vedhæftes.
Stuehuset har fungeret som bygning på lejet grund uden tinglyst lejekontrakt.
Parterne har konsekvent efterlevet ejerforholdet med manuelle indberetninger til Skat.
At der i tæt familie (far og datter) ikke er oprettet en egentlig aftale kan ikke tillægges vægt. Det er vist helt normalt – og alle implicerede inkl. [person2]s revisor har været bekendt med forholdene. Herudover kan familien, herunder bror til [person1] samt [person2]s hustru bekræfte forholdene.”
Landsskatterettens afgørelse
Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt stuehuset på ejendommen indgik i overdragelsen. Hvis dette spørgsmål kan besvares bekræftende, skal der tages stilling til værdiansættelsen af gaven, og om stuehuset kan overdrages med 15 pct. eller 6 pct. gaveafgift.
Retsgrundlaget
Den dagældende kildeskattelovs § 33 C, stk. 1, havde følgende ordlyd:
”Ved overdragelse i levende live af en erhvervsvirksomhed, en af flere erhvervsvirksomheder eller en andel af en eller flere erhvervsvirksomheder til børn, børnebørn, søskende, søskendes børn, søskendes børnebørn eller en samlever, hvorved forstås en person, som på overdragelsestidspunktet opfylder betingelserne i boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra d, kan parterne i overdragelsen anvende reglerne i stk. 2-11 og 14.
(...)
Stk. 2-11 og 14 finder alene anvendelse på ejendomsavancer vedrørende fast ejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven, i det omfang ejendommen anvendes i overdragerens eller overdragerens samlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed. Hvis mere end halvdelen af ejendommen anvendes i overdragerens eller overdragerens samlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed, finder stk. 2-11 og 14 dog anvendelse på hele ejendomsavancen vedrørende den pågældende ejendom. Ved opgørelsen af den erhvervsmæssige andel lægges den ejendomsværdimæssige fordeling mellem erhverv og beboelse til grund. Udlejning af anden fast ejendom end fast ejendom, som efter ejendomsvurderingsloven anses for landbrugs- eller skovejendom, anses i denne forbindelse ikke for erhvervsvirksomhed. For så vidt angår fast ejendom omfattet af 3. og 4. pkt., kan der kun ske indtræden i overdragerens skattemæssige stilling med hensyn til gevinst efter afskrivningslovens kapitel 3, hvis der samtidig sker indtræden i overdragerens skattemæssige stilling med hensyn til gevinst efter ejendomsavancebeskatningsloven på samme ejendom.
(...)”
Der skal betales 15 pct. afgift af gaver til personer, jf. dog § 23 a og 23 b, som nævnt i § 22, stk. 1, litra a-e, i det omfang gaverne i et kalenderår overstiger grundbeløbet nævnt i § 22, stk. 1. Det fremgår af boafgiftslovens § 23, stk. 1.
Af boafgiftslovens dagældende § 23 a, stk. 1, fremgik, at gaveafgiften betales med den i stk. 4 anførte sats af værdien af aktier og virksomheder, der opfylder betingelserne for at kunne overdrages med succession, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, 5 og 6, eller kildeskattelovens 33 C, stk. 1. Hvis gavegiver ikke har afkom, finder 1. pkt. tilsvarende anvendelse på aktier og virksomheder, som tilfalder gavegivers søskende og disses børn og børnebørn.
Af boafgiftslovens dagældende § 23 a, stk. 4, fremgik, at for gaver ydet i 2019 udgjorde gaveafgiften 6 pct.
Af forarbejderne til boafgiftslovens § 23 (lovforslag nr. 183 fremsat den 29. marts 2017) fremgår bl.a. følgende:
”For personligt ejede virksomheder skal successionsadgangen og dermed afgiftsnedsættelsen vurderes aktiv for aktiv. Der kan ikke succederes i tabsgivende aktiver, men det foreslås, at tabsgivende
aktiver er omfattet af nedsat afgift, hvis aktivet skal anses for at indgå i virksomheden.
Gæld og andre forpligtelser, der skal henføres til virksomheden, herunder eventuelle passivposter, hvis overdragelsen sker med succession, skal ligeledes indgå ved opgørelsen af den arvebeholdning, hvoraf der skal betales den lave boafgift, uanset om gælden indgår i successionen.
Vurderingen af, om et aktiv eller passiv skal anses for at indgå i virksomheden, skal ske efter en konkret vurdering, hvor der bl.a. kan tages udgangspunkt i virksomhedens regnskaber for tidligere år. Den foreslåede afgiftsnedsættelse omfatter erhvervsvirksomheder og ikke formue i almindelighed. Uanset regnskabets indhold indebærer dette f.eks., at det alene er den erhvervsmæssigt anvendte del af et aktiv, der medregnes til virksomheden ved afgiftsberegningen. Dette gælder også
for ejendomme, uanset at hele ejendommen eventuelt kan overdrages med succession, fordi mere end 50 pct. af ejendommen anvendes erhvervsmæssigt. Endvidere kan likvide beholdninger m.v., der ligger ud over nødvendig driftskapital, ikke anses for at indgå i virksomheden ved afgiftsberegningen.”
Den konkrete sag
Landsskatteretten lægger til grund, at klageren og klagerens ægtefælle hver ejede 20 pct. af ejendommen, og at klagerens ægtefælles far ejede 60 pct. af ejendommen. Landsskatteretten lægger derfor til grund, at der er tale om et sameje om fast ejendom, hvor den enkelte samejer ejer en ideel andel af hele ejendommen. I overensstemmelse hermed var klagerens ægtefælles far meddebitor på realkreditlånet. Det kan ikke medføre et andet resultat, at der måtte have foreligget en intern aftale mellem parterne om ejendommens benyttelse, at alene klageren og klagerens ægtefælle betalte afdrag på realkreditlånet, eller at det fremgår af købsaftalen, at overdragelsen ikke vedrører stuehuset.
Klagerens ægtefælles fars ideelle ejerandel af stuehuset indgik derfor i overdragelsen den 1. december 2019, hvor henholdsvis klageren og klagerens ægtefælle hver fik overdraget 30 pct.
Landsskatteretten skal herefter tage stilling til, om stuehuset, som indgik i den personligt ejede virksomhed, men hvor klagerens ægtefælles fars ideelle ejerandel må anses for udlejet til medejerne, kan afgiftsberigtiges med 6 pct., jf. dagældende boafgiftslovs § 23 a.
Østre Landsrets dom af 3. oktober 2022, offentliggjort i SKM2022.512.ØLR, angik, om der var adgang til afgiftsnedsættelse efter boafgiftslovens § 23 a i forhold til et stuehus, der var udlejet til tredjemand, på en landbrugsejendom, som var gaveoverdraget med succession efter kildeskattelovens § 33 C. Da stuehuset var udlejet, og således ikke blev benyttet som en del af landbrugsvirksomheden, fandt landsretten, at udlejningen af stuehuset ikke i relation til boafgiftsloven kunne anses som en erhvervsmæssig virksomhed. Stuehuset kunne derfor ikke gaveoverdrages til nedsat afgift. Landsretten tilføjede, at den omstændighed, at ejendommen efter den dagældende vurderingslovs § 33, stk. 1, var registreret som landbrugsejendom, ikke kunne føre til et andet resultat. Afgiften af stuehuset udgjorde derfor 15 pct. efter boafgiftslovens § 23, stk. 1.
Herefter skal adgangen til den nedsatte afgift på 6 pct. i henhold til boafgiftslovens § 23 a, jf. successionsbestemmelsen i kildeskattelovens § 33 C, som anført vurderes for hver enkelt af de aktiver, der indgik i klagerens ægtefælles fars overdragelse af virksomheden. Det afgørende for succession, og dermed nedsat afgift, er, om det enkelte aktiv blev anvendt erhvervsmæssigt ved overdragelsen.
I en situation som den foreliggende, hvor klagerens ægtefælles fars ideelle ejerandel af stuehuset må anses for udlejet til de to samejere, og hvor stuehuset således ikke blev benyttet som en del af landbrugsvirksomheden, kan udlejning af stuehuset ikke i relation til boafgiftslovens § 23 a anses for erhvervsmæssig virksomhed, og stuehuset kan derfor ikke afgiftsberigtiges med 6 pct., men skal afgiftsberigtiges med 15 pct. Der henvises til Østre Landsrets dom af 3. oktober 2022, offentliggjort som SKM2022.512.ØLR.
Gældsbrevet er udstedt efter overdragelsen med klagerens ægtefælles fars enke som kreditor. Landsskatteretten finder derfor, at der ved opgørelsen af gavens værdi ikke kan tages hensyn til gældsbrevet. Landsskatteretten hjemviser i medfør af § 12, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 2373 af 10. december 2021 om forretningsorden for Landsskatteretten derfor den beløbsmæssige opgørelse af gaven samt beregningen af gaveafgiften til Skattestyrelsen.