Kendelse af 28-08-2023 - indlagt i TaxCons database den 12-10-2023

Journalnr. 20-0100634

Klagepunkt

Skattestyrelsens

afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens

afgørelse

2017: Personlig indkomst

Fortjeneste ved handel med kryptovaluta

7.642 kr.

0 kr.

7.642 kr.

2018: Personlig indkomst

Fortjeneste ved handel med kryptovaluta

509.246 kr.

0 kr.

509.246 kr.

Faktiske oplysninger

Skattestyrelsen har modtaget oplysning om, at klageren har handlet med kryptovaluta. I den forbindelse har Skattestyrelsen anmodet klageren om at indsende transaktionsoplysninger og bankudtog m.v. Skattestyrelsen har modtaget dette materiale den 15. april 2020, og der har efterfølgende været en del korrespondance i sagen.

Følgende fremgår af Skattestyrelsens sagsfremstilling:

”(...)

Dokumentation

Det fremgår af din indsendte dokumentation, at du har haft to wallets, [wallet1] og [wallet2]

Du har ifølge dine egne oplysninger købt BTC for omkring 100 USD i 2011, men du har ingen dokumentation for dette køb, ligesom det ikke fremgår af dine wallets. I forbindelse med en flytning, har du ryddet op i ældre IT-udstyr, hvor du har fundet bevis for flere wallets med et ukendt antal BTC. Disse wallets er dog ikke længere tilgængelige for dig. Du antager selv, at du har mellem 4- 100 BTC i alt i disse wallets.

Derudover har du anvendt BTC som betalingsmiddel, hvilket fremgår på [wallet1] som payments, ligesom du har solgt BTC via [e-handelstjeneste1] og [finans1]. Dine køb er foretaget hos [finans2], ligesom du har foretaget en del kontante ATM-køb, som du ikke har yderligere dokumentation for. Aktiviteterne på [finans2] og [finans1] viser overførsler af gængs valuta (FIAT-valuta), der kan afstemmes med de foretagne køb og salg.

Af din redegørelse for dine handler med kryptovaluta fremgår det, at det i forbindelse med dit virke som [stillingsbetegnelse] ([stilling]) i en række teknologivirksomheder har været din opgave at følge den teknologiske udvikling, primært omkring softwareudvikling og blandt andet [finans3]. Dette arbejde blev udført i perioden 2010-2011.

Handel med kryptovaluta

Dine handler med BTC er foretaget i perioden 28. maj 2017 - 29. december 2018:

Kryptovaluta	Samlet køb	Samlet salg	Beholdning
BTC	12,95563748	12,95450554	0,00113194

Kilde: Modtagne skærmprint med samtlige transaktioner

(...)

Den 4. juni 2020 har du indsendt følgende bemærkninger til forslaget:

"Jeg har en række indsigelser til indholdet i dette brev, som jeg ønsker begrundelse for, da de faktiske forhold ikke er belyst korrekt i div antagelser

1. På side 2 I brevet oplyses det at BTC er solgt via [e-handelstjeneste1] og [finans1]. Dette er faktuelt forkert, og jeg har på intet tidspunkt oplyst Skattestyrelsen om dette. Jeg har aldrig solgt bitcoin via [e-handelstjeneste1] eller [finans1].

2. Yderligere på side 2 er beskrevet en oversigt over "Handel med Kryptovaluta". Her er køb og salg angivet til henholdsvis 12.95563748 og 12.95450554 BTC med en beholdning på 0.00113194. Disse tal stemmer på ingen måde overens med Skattestyrelsens skøn for forhøjelse af personlig indkomst for året 2017 og 2018. Såfremt FIFO-beregningen er benyttet som baggrund for dette skøn, mangler der i skattestyrelsens dokumentation hvorledes køb og salg af ovenstående bitcoin er beregnet til henholdsvis 7.642 og 509.246. Der er ikke dokumentation for disse tal i vedlagte dokumentation. Hvorledes er Skattestyrelsen kommet frem til disse tal? I min beregning ifølge FIFO dd. 477.45 Euro som jeg endvidere ikke mener er grundlag for beskatning.

3. Skattestyrelsen har vedlagt en række eksempler på tidligere afgørelser fra skatterådet omhandlende spekulation. Disse afgørelser er irrelevante for mine forhold, og der kan ikke drages paralleller fra disse sager til mine forhold. Derfor ønsker jeg at Skattestyrelsen trække disse sager ud af al dokumentation, da der er forstyrrende for indholdet af jeres brev og senere afgørelse i sagen.

4. Skattestyrelsen har vedlagt eksempler fra Landsretten og Højesteret omhandlende salg af land-arealer, sommerhusområder og sølvbarre, hvilket er stærkt kritisabelt og misvisende, da disse afgørelser absolut intet har med mine forhold af gøre på nogen måde. Det er stærkt kritisabelt at Skattestyrelsen drager konklusioner omkring spekulation i værdifulde metaller og landarealer som beslutningsgrundlag. Det må vidne om en absolut uvidenhed omkring de faktuelle forhold for mit virke med bitcoin. Jeg ønsker at disse ligeledes trækkes ud af sagens agter da det er stærkt forstyrrende og direkte misvisende.

5. Skattestyrelsen skriver på side 4 "Bitcoins samt lignende kryptovaluta anses efter Skatterådes afgørelser for at være spekulationsobjekter. ” Dog uden definition af spekulationsobjekter i øvrigt. Her afviger Skatterådets anseelse for gældende retspraksis. Skatterådet har ikke hjemmel ifølge dansk lov til at lave denne antagelse 1:1. Skattestyrelsen bør her forholde sig til, om min ageren med bitcoin er sket med spekulation som hensigt eller delvist som hensigt. Skattestyrelsen kan ikke begrunde alle tilfælde af køb og salg af bitcoin som spekulation uden først at tage stilling til hensigten med køb og salg. Derfor ønsker jeg at Skattestyrelsen udelukkende forholder sig til hvorvidt mit virke omkring køb og salg med bitcoin er sket med hensigt for spekulation.

6. Skattestyrelsen beskriver endvidere på side 4 flere fuldstændigt usammenhængende påstande, som intet har med de faktiske forhold at gøre, hvilket jeg på det kraftigste må kritisere.

1. Påstanden omkring hurtige køb er salg af godset/bitcoin er fuldstændig misvisende for det faktiske forhold, da jeg har rådet over disse bitcoins i årevis, hvilket også er beskrevet i mit udsagn. Derfor ønsker jeg dette fjernet for skattestyrelsens begrundelse.

2. Påstanden om, at jeg har købt bitcoin som en del af mit arbejde for derefter at have solgt disse bitcoin efter "kort ejertid" er usandt. Disse bitcoins har været i mit eje siden 2010 og 2011, hvilket også er beskrevet i brevets indledning på side 2, og købt grundet min interesse i forlængelse af mit professionelle virke. Her bør skattestyrelsen vurdere SKM2019.67.SR omkring aktiv-for-aktiv princippet, da aktivet oprindeligt er købt i 2010/2011. I øvrigt er skattestyrelsens argumentation en sammenblanding af både mit købsmotiv via mit professionelle virke, samt mit salgsmotiv som intet har med mit professionelle virke at gøre. Jeg opfordrer her skattestyrelsen til at holde disse to potentielle motiver adskilt, da det ikke vides hvorvidt skattestyrelsen finder mit professionelle virke interessant på købstidspunktet, eller om skattestyrelsen finde den påståede "korte ejertid" relevant på salgstidspunktet, eller begge dele på samme tidspunkt.

Jeg finder særligt denne svage formulering særdeles kritisk, da det virker som hovedpunktet for skattestyrelsens afgørelse. Og når skattestyrelsen ikke selv formår at beskrive begrundelsen i en sammenhængende kommunikation, så virker det som et søgt og invalidt argument uden grund i de faktiske forhold.

3. Skattestyrelsen beskriver ligeledes på side 4 for begrundelsen af købet i 2010/2011 som en faglig begrundelse jf. SKM2020.85.LSR at en mindre investering bør være foretaget for købet. De faktiske forhold er netop en mindre investering har fundet sted. Jeg vil antage af en bitcoin på købstidspunktet var købt til kurs ca. 1. Altså 1BTC/1USD. Dvs at anskaffelsesprisen er knap 12 USD totalt for de knap 12 BTC, hvor referencen til Skatterådes afgørelse i SKM2020.85.LSR refererer til et køb på 5 USD. Jeg finder der derfor stærkt kritisabelt, at skattestyrelsen benytter en tidligere afgørelse fra skatterådet som præcedens for skattestyrelsens afgørelse, når sagen reelt er til min fordel, men beskrevet i skattestyrelsens brev, som om at min gøren og laden på anskaffelsestidspunktet skulle bevise det modsatte.

Jeg appellerer her til, at især dette punkt vil få skattestyrelsen til fuldstændigt at revurdere hele sagen samt afgørelse, særligt når argumenter for hvorledes skattestyrelsen har misforstået fuldstændigt en tidligere afgørelse for Skatterådet i virkeligheden netop beskriver hvorledes jeg gjorde på købstidspunktet.

7. Skattestyrelsen har bevist ikke vurderet en række særdeles vigtige punkter, beskrevet herunder, som er essentielle for at vurdere hvorvidt min gøren og laden både før, under og efter køb og salg af bitcoins.

(...)

4. Jeg er i dag stadig i besiddelse af indtil flere bitcoins på wallets jeg ikke længere har råderet over. Havde jeg købt bitcoin med spekulation for øje, ville det være en særdeles dårlig spekulativ motivation ikke længere at have denne råderet. Årsagen til, at jeg ikke har råderetten længere er, at jeg siden jeg erhvervede disse bitcoins i 2010 og 2011 aldrig har overvejet af disse bitcoins skulle have nogen særlig værdi, og derfor ikke har foretaget nogen backup eller lignende kopi. Dette er samtidigt sket i mens jeg har haft wallet hos [wallet1] som er benyttet til varekøb. Særligt dette punkt er særdeles vigtigt, da jeg i tiden fra 2010 til i tidspunkt for opdagelsen af de knap 12 BTC d. 22.08.2018 har ageret uvidende omkring disse bitcoins. Med andre ord, hvorfor skulle jeg købe bitcoins hos leverandører eksempelvis [finans2], når jeg samtidigt har knap 12 bitcoins på anden konto? Fordi jeg ikke viste jeg havde dem. Dette er et meget afgørende punkt som beskriver min ageren i denne periode, som fuldstændigt forklarer hvorledes spekulation er udelukket.

Ovenstående taget i betragtning anser jeg skattestyrelsen forslag for beskatning jf. jeres brev for særdeles mangelfuldt. Der er flere usande antagelser og påstande rejst af skattestyrelsen som jeg ønsker fjernet fra skattestyreIsens begrundelse, som jeg ligeledes ønsker al irrelevant dokumentation og referencer fjernet for dels sagen og dels Skattestyrelsens afgørelse. Jeg finder det stærkt kritisabelt, at Skattestyrelsen har benyttet usande antagelser og forsøgt at drage ufuldstændige sammenhænge til afgørelser i både højesteret, landsret og skatteråd som ingen sammenhæng har til min sag og de faktiske forhold.

Desuden er det stærkt uansvarligt, at skattestyrelsen uden grundlag gennem hele jeres brev antager at mit virke med bitcoins er sket med spekulation for øje, uden på noget tidspunkt at opstille en eneste faktuel betragtning som kunne underbygge denne påstand. Skattestyrelsens opgave er, at kunne fastslå via mine handlinger hvorvidt jeg har handlet med spekulation for øje. Denne påstand har skattestyrelsen antaget på forhånd, uden på noget tidspunkt at have dokumentation eller hjemmel i dansk retspraksis at kunne redegøre her for.

Slutteligt finder jeg skattestyrelsens skøn for fastsættelsen af en den påståede fortjeneste for året 2017 og 2018 uden relation til FIFO-beregningen. Når vi taler om så store beløb i min privatøkonomi, kan jeg ikke acceptere, at der ikke foreligger reel fakta/dokumentation for hvordan beregningen er foretaget. Vedlagte dokumentation er en transaktionsoversigten, som jeg i øvrigt selv har fremsendt. Skattestyrelsen er her nødsaget til at fremlægge den fornødne dokumentation for hvordan FIFO-beregningen danner grundlag for det skattemæssige skøn. Her mener jeg i øvrigt, at det skattemæssige forhøjede skøn er 0 (nul) både 2017 og 2018.

(...)

Den 13. august 2020 har du telefonisk oplyst, at du oprindeligt købte bitcoins pga. dit professionelle virke, med henblik på at undersøge selve [finans3]teknologien til eventuel brug i forbindelse med indgåelse af aftaler. Den pc, hvorpå du har gemt de købte bitcoins er gået itu, og du har derefter glemt alt om dem.

Flere år senere har du fundet dem i forbindelse med en oprydning på harddisken, hvorefter du har solgt dem, da du hellere vil have kontanter. Du har oplyst, at du ikke kunne sælge alle bitcoins på en gang på grund af beløbsgrænser hos [finans1], hvorfor der er solgt over flere dage i træk.

Hvad angår din [wallet1]-konto er der et kreditkort tilknyttet, og bitcoins fra kontoen er brugt som betalingsmiddel.

(...)”

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har for indkomstårene 2017 og 2018 ændret klagerens skattepligtige indkomst med henholdsvis 7.642 kr. og 509.246 kr., idet fortjeneste ved handel med kryptovaluta med spekulationshensigt er anset skattepligtig.

Skattestyrelsens begrundelse:

”Praksis omkring spekulationsbeskatning

Generelt er det efter domspraksis ikke en betingelse, at spekulationshensigten var den eneste årsag, der begrundede en erhvervelse af et formuegode. Det er end ikke en betingelse, at spekulation var hovedhensigten. Det er i almindelighed tilstrækkeligt, at spekulationshensigten ikke var uvæsentlig ved erhvervelsen, jf. SKM2018.104.SR.

Domspraksis har lagt vægt på de objektive omstændigheder før, under og efter købet, herunder arten af det erhvervede gode, idet omstændighederne kan give indikationer af, hvad hensigten med anskaffelsen har været. Bitcoins og lignende kryptovalutaer anses efter Skatterådets afgørelser som udgangspunkt at udgøre et spekulationsobjekt.Omstændighederne efter køb kan f.eks. være, at godet sælges hurtigt efter købet, eller at der sælges med betydelig fortjeneste, jf. UfR 1968.101 H, Skd. 1984.71.717 (ØLR-dom) og TfS 1986, 404 H.

Den omstændighed, at klagerens hensigt med købet af bitcoins bl.a. var begrundet i hans professionelle virke, kan efter Skattestyrelsens opfattelse ikke ændre ved, at købene også anses for foretaget med spekulationshensigt. Skattestyrelsen har bl.a. tillagt den korte ejertid vægt, idet klageren for en del kryptovalutas vedkommende sælger kort tid efter han har købt, selvom han også har købt kryptovaluta tilbage i 2011. Det er ikke alene afgørende for vurderingen, at klageren også har haft andre formål end spekulation ved erhvervelsen. Det afgørende er, at klageren også havde spekulation for øje. Skattestyrelsen har i denne forbindelse ligeledes tillagt det betydning, at hvis formålet med købet udelukkende var fagligt begrundet, ville det formål kunne være opnået ved væsentlig mindre investeringer på f.eks. 5 USD, jf. SKM2020.85.LSR, og efterfølgende handler har ikke været nødvendige i den henseende.

Som følge heraf anses hensigten med købet af bitcoins ud over at være af faglig interesse også at indeholde en ikke uvæsentlig spekulationshensigt.

Statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, forudsætter, at tab og fortjenester opgøres særskilt for hver afståelse på baggrund af forskellen mellem den faktiske anskaffelsessum og afståelsessum for det pågældende formuegode, men bestemmelsen regulerer ikke en opgørelsesmetode ved delafståelser fra en beholdning af ensartede eller ikke særskilt identificerbare formuegoder erhvervet med spekulationshensigt.

Når man ikke kan identificere en salgsenhed over mod en konkret købsenhed, da skal man ifølge Skatterådets afgørelse anvende FIFO-princippet til opgørelsen af fortjeneste henholdsvis tab, så de solgte bitcoins’ anskaffelsespris knyttes til de først anskaffede bitcoins, jf. SKM2019.67.SR. I tilfælde hvor den skattepligtiges beholdning af kryptovaluta er fordelt på flere konti hos vekslingstjenester eller i wallets, og hvor der sker delafståelse fra en enkelt konto eller wallet, eller fra flere samtidigt, skal FIFO-princippet efter Skattestyrelsens opfattelse anvendes på samtlige beholdninger af kryptovaluta, som den skattepligtige ejer, og som konkret anses for erhvervet med spekulationshensigt.

Handel med kryptovaluta

Efter gennemgang af dokumentationen for klagerens handler med BTC har Skattestyrelsen konstateret, at klagerens fortjenester fordeler sig således:

Kryptovaluta	Fortjeneste 2017	Fortjeneste 2018
BTC	7.642,57 kr.	509.246,73 kr.

Kilde: FIFO-opgørelse udarbejdet af Skattestyrelsen.

Da klageren ikke kan redegøre for anskaffelsessummen for flere af hans deposits, har Skattestyrelsen anvendt en anskaffelsessum på 0 kr. for disse.

Ifølge Skattestyrelsens beregninger på baggrund af klagerens indsendte oplysninger blev klagerens beholdning af BTC negativ med 0,38253996. Det har ikke været muligt for klageren at redegøre for denne negative beholdning. Da det ikke er muligt at sælge noget, som man ikke har i sin beholdning, har Skattestyrelsen indsat det negative antal som et ”fiktivt” køb i FIFO-beregningen med en anskaffelsessum på 0 kr.

I forbindelse med Skattestyrelsens udarbejdelse af FIFO-opgørelsen anvender Skattestyrelsen gennemsnitlige dagskurser i de tilfælde, hvor der ikke er indsendt dokumentation for købs- eller salgskurs. I dette tilfælde henter Skattestyrelsen kurserne fra [...com]. Priserne beregnes her ved at tage gennemsnittet af priserne på de største børser vægtet efter volumen. Priserne angives i USD, hvorfor Skattestyrelsen anvender Nationalbankens gennemsnitlige dagskurser ved omregning til DKK.”

Som følge af ovenstående har Skattestyrelsen forhøjet klagerens personlige indkomst med 7.642 kr. i 2017 og 509.246 kr. i 2018. Fortjeneste er personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1.

(...)

Skattestyrelsen har i øvrigt kommenteret på dine bemærkninger nedenfor (...)

Ad punkt 1:

Det er ikke din opfattelse, at du har solgt bitcoin via [e-handelstjeneste1] eller [finans1].

Det fremgår af din konto i [finans4], kontonr. [...32], at du har solgt bitcoins hos [finans5]. Da [finans1] efterfølgende har opkøbt [finans5], officielt pr. 13. december 2018, er det årsagen til, at Skattestyrelsen har skrevet, at du har solgt hos [finans1]. Posteringerne fremgår også af din [wallet2]wallet.

Det er korrekt, at du ikke har anvendt [e-handelstjeneste1]. Du har dog oplyst, at [wallet1] er en slags forbrugskonto, hvorfra du har købt forskellige produkter og adgange. Skattestyrelsen anser denne type køb som et samtidigt salg af bitcoin, da du afhænder bitcoin for at købe f.eks. en vare. Dine bitcoins skifter derved ejer på det tidspunkt, hvor du bruger dine bitcoins som betalingsmiddel. Du afhænder således bitcoins, hvilket sidestilles med et almindeligt salg, da du efter betalingstidspunktet ikke længere har råderet over de afhændede bitcoins.

Ad punkt 2:

Det fremgår af de sidste to sider i forslaget (FIFO-opgørelsen), hvilke transaktioner Skattestyrelsen har lagt til grund for beregningerne af fortjenester i 2017 og 2018. I kolonnen buy og sell fremgår antallet i hver transaktion, og i kolonnen profit fremgår den beregnede fortjeneste.

Ad punkt 3:

Skattestyrelsen har henvist til tidligere afgørelser fra Skatterådet, da disse danner grundlag for den praksis, der er på området, herunder i vurderingen af, om der er tale om spekulation, og hvornår FIFO-princippet finder anvendelse. Afgørelserne er derfor vejledende for, hvorledes vi som Skattestyrelse skal definere spekulation, og hvilke momenter, der er væsentlige at lægge vægt på. Afgørende er blandt andet hensigterne og omstændighederne i forbindelse med handlen.

Hvorledes spekulationshensigten vurderes og fastlægges er således baseret på et skøn, da der ikke i øjeblikket eksisterer en særlovgivning på kryptovalutaområdet, som klart definerer beskatning af samtlige typer af kryptovalutahandler. Der skal således foretages en konkret vurdering i hver enkelt sag, hvilket også har fundet sted i din sag. Da Skattestyrelsen er en offentlig myndighed, er vi underlagt den nuværende og gældende lovgivning, både forvaltningsretligt såvel som skatteretligt, og vi skal samtidig anvende de retskilder, der er relevante i forbindelse med de juridiske overvejelser, der foretages i forbindelse med behandlingen af hver enkelt sag.

Som eksempel har vi inddraget afgørelsen SKM2018.104 SR, hvilken er en af de første retningsgivende afgørelser på kryptoområdet. Der er således tale om retlige vurderinger i afgørelsen, som Skatterådet har taget stilling til. I afgørelsen tiltræder Skatterådet eksempelvis Skattestyrelsens bindende svar af 27. februar 2018, som er en direkte fortolkning af gældende lovgivning, hvorfor der både kan og skal støttes ret på besvarelsen, da bindende svar er gældende overfor såvel borgeren som overfor Skattestyrelsen under de givne forudsætninger. Der henvises til reglerne om bindende svar i Skatteforvaltningslovens kap. 8.

Skatterådet afgiver bindende svar i tilfælde af principielle spørgsmål, hvorfor de afgørelser og domme, som Skatterådet har henvist til har en principiel betydning i fortolkningen af eksempelvis spekulationshensigt.

Til illustration heraf fremgår eksempelvis følgende af SKM2018.104 SR:

”[...]

Som anført i en af Skatterådet tidligere truffet afgørelse, offentliggjort som SKM2014 . 226.SR

er anskaffelsen af bitcoins et formuegode, som ikke er omfattet af kursgevinstloven, men af statsskattelovens § 5. Bitcoins er efter SKAT’s opfattelse heller ikke omfattet af anden særlov om kapitalgevinstbeskatning, hvorfor det rejste spørgsmål i udgangspunktet skal afgøres efter hovedreglen i statsskattelovens § 5. Efter denne bestemmelse er afståelse af egne formuegoder uden for næring indkomstopg ø relsen uvedkommende.

Dette ud g a ng spunkt gælder imidlertid ikke tilfælde, hvor erhvervelsen af et formuegode er sket med spekulationshensigt, idet såvel gevinst som tab ikke er indkomstopg ø relsen uvedkommende, men skal medregnes til den skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.

Hvorvidt det den [...] gennemførte salg af [...] bitcoins kan anses for skattepligtigt, herunder også et senere salg af de den [...] erhvervede [...] bitcoins samt et salg af de den [...] tildelte ca. [...] bitcoin cash, må derfor undergives en prøvelse af, om der foreligger skattemæssig spekulation.

Spekulation efter statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, er i praksis administreret således, at spekulationshensigten antages at foreligge, når et formuegode er erhvervet med henblik på at opnå fortjeneste ved videresalg. Generelt er det efter domspraksis ikke en betingelse, at spekulationshensigten var den eneste årsag, der begrundede en erhvervelse af et formuegode. Det er end ikke en betingelse, at spekulation var hovedsigtet .

Det er i almindelighed tilstrækkeligt, at spekulationshensigten ikke var uvæsentlig ved erhvervelsen. Dette udtrykkes i flere domme ved henvisning til sandsynligheden for fortjeneste ved videresalg og den rolle, denne spillede ved erhvervelsen . Se hertil UfR-1960.181 H, UfR-1965.229 H, UfR-1976.362 H, UfR-1976.540 H, UfR-1981.245 H, UfR-1985.308 H, UfR-1985. 749 H, UfR-1986.308 H, UfR-1986.639 H, UfR-1986.747 H, og UfR-1988.53 H Nævnte domme er resumeret nedenfor under ”Praksis”.

Da det kan være overordentligt vanskeligt at bedømme, hvorvidt en erhverver af et formuegode har haft den fornødne subjektive spekulationshensigt ved erhvervelsen, har domspraksis derfor lagt vægt på de objektive omstændigheder ved købet, herunder arten af det erhvervede gode, idet omstændighederne kan give indikationer af, hvad hensigten med anskaffelsen har været. Således kan anskaffelsen af let omsættelige formuegoder, hvortil der ikke knytter sig nogen særlig veneration, føre til antagelse af spekulation . Ved køb af f.eks. guldbarrer eller uindfattede diamanter vil det forhold, at de købte formuegoder som udgangspunkt ikke har en praktisk anvendelsesmulighed eller har samlerværdi , være meget stærke bevisdata for, at anskaffelsen er sket med spekulationshensigt. Sådanne bevisdata vil i udgangspunktet typisk ikke foreligge ved køb af f.eks. sølvbestik og kunstgenstande, da sådanne formuegoder kan have en anvendelsesmulighed. Se hertil Skd. 1984.71.717(ØLR-dom), UfR-1984.433 Ø, TfS 1985, 739 Ø, UfR-1990.526 H, TfS 1992, 457 Ø og UfR. 1997.1517 H Nævnte domme er resumeret nedenfor under Praksis".

Omstændighederne efter køb af et formuegode kan også belyse og bestyrke oplysningerne om hensigten ved købet, som f.eks. at godet sælges hurtigt efter købet, eller at der sælges med betydeligfortjeneste. Se hertil UfR. 1968.101 H, Skd. 1984.71 .7 17 (ØLRdom) og TfS 1986, 404 H, som resumeret nedenfor under " Praksis ".

I spørgsmålet om hvorvidt spørger ved erhvervelse af bitcoins har haft den fornødne subjektive spekulationshensigt, kan der således lægges vægt på sandsynligheden for fortjeneste, objektive omstændigheder, eller omstændighederne efter køb.

[...]"

I SKM2018.104.SR fandt Skatterådet bl.a. med henvisning til den gennemsnitlige prisstigning for Bitcoins siden 2013 og en omfangsrig medieomtale omkring Bitcoins, at spørgeren havde erhvervet de omhandlede Bitcoins i spekulationsøjemed.

Det indikerer således en spekulationshensigt, hvis skatteyderen på erhvervelsestidspunktet har en forventning til, at formuegodet vil stige i værdi i fremtiden. Efter Skattestyrelsens opfattelse udelukker det ikke en spekulationshensigt, hvis et formuegode er erhvervet på et tidspunkt, hvor prisen på denne forud for erhvervelsestidspunktet har været gennemsnitligt faldende. Erhvervelsen kan i dette tilfælde være udtryk for en forventning om en fremtidig værdistigning, hvilket beror på en konkret vurdering.

I SKM2018.104.SR havde skatteyderen erhvervet Bitcoins på et tidspunkt, hvor de gennemsnitlige priser for den virtuelle valuta var steget markant i perioden forud for spørgers erhvervelser. Af www.[finans3].com, som flere gange dagligt måler den gennemsnitlige kurs fra de største vekslingstjenester, ses følgende kursudvikling målt i USD for perioden siden introduktionen af bitcoins i 2009 og frem til 2018

(...)

Henset til kursudviklingen på Bitcoin forud for dine erhvervelser af bitcoins, vurdere Skattestyrelsen, at forventningen om en eventuel gevinst kan have spillet en ikke uvæsentlig rolle i forbindelse med dine køb på daværende tidspunkt og derefter.

Du har om hensigten med erhvervelsen af kryptovaluta anført, at disse er erhvervet med baggrund i din tekniske og ideologiske interesse for [finans3]-teknologien.

Selvom du fremhæver teknisk og ideologisk interesse, som bevæggrund for erhvervelse af kryp tovaluta, indikerer kursudviklingen på Bitcoin frem mod dine køb af bitcoins, at det på daværende tidspunkt har været meget sandsynligt, at erhvervelserne er sket med spekulation for øje. Det er ikke afgørende for vurderingen, at du også har haft andre formål end spekulation ved erhvervelsen. Det afgørende er, at du også havde spekulation for øje. Skattestyrelsen har ligeledes tillagt det vægt, at hvis formålet med købet var teknisk og ideologisk, ville det formål kunne være opnået ved mindre og færre investeringer, jf. SKM2018.104.SR.

Ad punkt 4:

Der henvises til besvarelsen i punkt 3.

Ad punkt 5:

Det fremgår af Den juridiske vejledning afsnit C.C.2.1.3.3.3, at kryptovaluta anses som et særdeles velegnet spekulationsaktiv, da de er let omsættelige. Desuden findes de kun elektronisk, og har som følge heraf ikke umiddelbart en praktisk anvendelsesmulighed. Hertil bemærker Skattestyrelsen, at du har anvendt nogle bitcoins som betalingsmiddel, dog ikke umiddelbart efter købet, jævnfør SKM2019.10.SR. Heri blev en afståelse to dage efter købet betragtet som en straksafståelse, og derfor skulle anskaffelsen af de omhandlede kryptovaluta ikke anses som erhvervet i spekulationshensigt. Da du ikke har solgt hele den anskaffede mængde af kryptovaluta inden to dage, er det fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at afståelsen ikke er sket umiddelbart efter anskaffelsen.

Ad punkt 6:

Ifølge de oplysninger, som du har sendt til Skattestyrelsen, har du købt bitcoins flere gange i 2017 og 2018. Disse har du solgt over flere gange og anvendt dem som betalingsmiddel i perioderne efter dine køb. Dvs. at du ikke kun har haft de bitcoins, som du efter eget udsagn har anskaffet i 2011, men du har også købt bitcoins senere. Du har ingen dokumentation for salg af de bitcoins, som er købt i 2010/2011, hvorfor den lange ejertid også kan indikere spekulation. Dette er på trods af, at du mener, at du har købt med baggrund i dit professionelle virke og ikke med spekulation som hensigt.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at du har handlet flere gange over en længere periode, både tidlige køb, og køb inden for de seneste år. Det indikerer at du har handlet med henblik med fortjeneste for øje, hvorfor spekulation lægges til grund i afgørelsen.

Det er de samlede objektive omstændigheder, før under og efter handlerne, der indikerer spekulation med henblik på at opnå fortjeneste, som også tidligere beskrevet.

Ad punkt 7:

Ifølge dine egne oplysninger har du købt bitcoins for omkring 100 USD i 2011. Du har dog ingen dokumentation for dette, ligesom du, ifølge Skattestyrelsens oplysninger, ikke har dokumentation for købsprisen.

Af SKM2018.104.SR fremgår det, at opgørelse af tab og fortjeneste skal beregnes med udgangspunkt i salgsprisen med fradrag af anskaffelsessummen for de først anskaffede bitcoins, som endnu er i beholdningen. Da du ikke kan dokumentere anskaffelsessummen for de bitcoins, som du ifølge dine oplysninger har anskaffet i 2011, anvender Skattestyrelsen en anskaffelsessum på 0 kr. Landsskatteretten i en endnu utrykt afgørelse fra 12. august 2020 netop fastslået, at en anskaffelsessum kan fastsættes til 0 kr., når der ikke foreligger dokumentation for købet.

Det bemærkes endvidere, at Bitcoins er en virtuel valuta, for hvilken der ikke eksisterer et reguleret marked. Bitcoinmarkedet har i øvrigt har været præget af meget store værdisvingninger med deraf følgende muligheder for store fortjenester, hvorfor Landsskatteretten i en tidligere sag har vurderet, at det allerede på det grundlag var ubetænkeligt at lægge til grund, at køb af bitcoins i hvert fald i betydeligt omfang var sket med henblik på at videresælge disse med fortjeneste. Købene blev derfor vurderet at være foretaget i spekulationsøjemed. Landsskatteretten anførte endvidere, at den omstændighed, at købene tillige måtte have været begrundet i faglige og ideologiske interesser ikke førte til, at der ikke skulle ske spekulationsbeskatning, hvorfor gevinst ved salg blev anset som værende skattepligtige.

(...)

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at du i telefonsamtalen af 13. august 2020 ikke er fremkommet med nye faktiske oplysninger, som kan medføre ændring af opgørelserne i denne sag.

Som følge af ovenstående fastholder Skattestyrelsen, at din personlige indkomst forhøjes med 7.642 kr. i 2017 og 509.246 kr. i 2018. Fortjeneste er personlig indkomst jævnfør personskatte-lovens § 3, stk. 1. Spekulationsgevinster er ikke omfattet at arbejdsmarkedsbidragsloven, hvorfor der ikke skal betales AM-bidrag heraf.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har den 29. november 2020 påklaget Skattestyrelsens afgørelse.

Klageren har anført:

”...

Med denne klage ønskes revurderet udfald af afgørelsen jf. gældende dansk lov om beskatning af cryptovaluta, særligt omkring vurderingen af køb og salg er sket med spekulation for øje.

Endvidere rettes en skarp kritik af skattestyrelsens håndterings af denne sag og manglende kompetance for at kunne træffe en afgørelse baseret på hjemmel i dansk lov.

Inden klagepunkter præsenteres nedenfor, vil jeg her gerne understrege, at denne tvist ikke består i tekniske teknikaliteter indenfor cryptovaluta. Klagepunker består hovedsagligt i, at Skattestyrelsen har foretaget en række fatale delkonklusioner, samt dernæst baseret deres afgørelse på manglende fakta, manglede egne evener og manglede indsigt på området. Skattestyrelsen har i min optik ikke forsøgt at finde ud af, om der i min sag reelt er grundlag for at anklage mig for spekulation.

Skattestyrelsen har derfor udelukkende valgt at forholde sig til de forhold som underbyggede denne påstand, og derfor ikke forholds sig til andet, trods gentagne opfordringer både skriftligt og via telefon. Dette underbygges igen af, at Skattestyrelsen ikke har ønsket et personligt møde med mig, til trods for, at jeg gentagne gange har tilbudt at mødes på deres kontor flere hundrede kilometer fra min bopæl. Skattestyrelsen har mundligt givet tilsagn til et personligt møde flere gange telefonisk, men har dels ikke skrevet det ind i sagen og har dels efterfølgende nægtet at afholde et møde, men undskyldningen om at nu var afgørelsen truffet, og derfor ikke kunne afholde mødet. Det er derfor min klare opfattelse, at Skattestyrelsen udemærket er klar over, at man har handlet forkasteligt og fejlagtigt i denne sag, og at Skattestyrelsen ikke ønsker et personligt møde, da man ikke ønsker at indrømme de mange fejl.

Klagepunkter og indvendinger:

1. Spekulation

Skatteankestyrelsen bedes tage aktiv stilling til spørgsmålet omkring hvorvidt jeg i min handlen og færden har foretaget spekulation i henhold til gældende lovgivning og definition heraf, såfremt Skatteankestyrelsen er enig i vurdring jf. Skattestyrelsen, herunder:

1. Specifikt hvorvidt der er tale om spekulation i begge forhold for henholdsvist, jf. ejerskab for henholdsvis wallet navngivet [wallet1]og [wallet2], da min motivation ved ejerskab og anskaffelse af cryptovaluta er to meget forskellige scenarier.

2. Wallet, [wallet2]

1. Særligt forventes fokus fra Skatteankestyrelsen rettes mod forholdet for wallet [wallet2], da jeg her gentagne gange har haft dette forhold til diskusion med skattstyrrelsen, hvor skattestyrelsen stadig har fejlbehæftigede oplysninger indeholdt i deres afgørelse på trods af flere opfordringer til at rette til fakta.

2. Skatteankestyrelsen bedes ligeledes rette fokus på en uddybende begrundelse for Skatestyrelsens udlægning af statsskattelovens $ 5, skt 1, omkring hvorvidt mit forhold for [wallet2] wallet kan henstilles til, da jeg for knap 10 år siden anskaffede cryptovaluta, og om jeg på tidspunktet for anskaffelsen havde henblik på at opnå fortjeneste ved videresalg. Særlig bedes Skatteankestyrelsen forklare nøjagtigt hvilke omstændigher før og under købet af cryptovaluta som Skatteankestyrelsen mener anses for værende spekulation, herunder kommentar til følgende punkter:

3. Før købet

4. Anskaffelsen af cryptovaluta er sket før nogen dansk lovgivning på området eksisterede, og her ønsker jeg Skatteankestyrelsen udtale sig om hvorledes krav til dokumentation forholder sig. Er jeg berettiget til at kunne fremlægge al dokumentation for køb/salg af cryptovaluta før gældende dansk lov træder i kraft, eller anser Skattestyrelsen evt manglende dokumentation som værende skadende for min sag og min troværdighed?

5. Anskaffelsen af cryptovaluta er udelukkende sket for at undersøge den bagvedliggende teknologi kaldet [finans3], som led i mit professionelle virke som [stillingsbetegnelse].

6. På tidspunkt for anskaffelse var cryptovalutaen Bitcoin eneste mulighed for at teste [finans3], hvilket reelt betyder at ville man arbejde med [finans3] var Bitcoin eneste digitale asset man kunne benytte, med mindre man selv ville bruge flere hundrede timer til konfiguration af en egen kopi af [finans3]. Så derfor mener jeg, at anskaffelsen af Bitcoin som en testvaluta er et fuldt validt argument ud fra en teknologisk betragtning, og dermed også fuldt validt i en skattemæssig sammenhæng, da min motivation ikke var drevet ud fra et monetært perspektiv.

7. På tidspunkt for købet af cryptovaluta var Bitcoins ikke en volatil cryptovaluta. Det fremgår også med al tydelighed af dokumentation præsenteret at Skattestyrelsen i selve Skattestyrelsens svar. Se side 11 i Skattestyrelsens afgørelse. Her ses tydeligt, at kurset før 2011 er er under 1 $ US. Såfremt Skatteankestyrelsen mener, at Bitcoin allerede var en volatilt cryptovaluta før år 2011, bedes Skatteankestyrelsen forklare under hvilken definition volatilitet i skattemæssig sammenhæng skal opfattes, samt nøjagtigt på hvilket tidspunkt, i følge dansk skattelovgivning, grundet volatilitet for et givent product/service anses køb og salg som spekulation, herunder specifikt for hvilken dato regnes som skæringstidspunk for hvornår køb af Bitcoin anses som volatilt og dermed som spekulationsobjekt. Denne dato vil i min optik fjerne al tvivl omkring spekulation for købstidspunktet.

Hertil må jeg minde om at cryptovaluta ikke på købstidspunktet er benyttet til andet end at teste [finans3], og derfor på købstidspunktet ikke udgør nogen monetær værdi for mig personligt.

8. Under købet

9. Cryptovaluta er købt via antageligt en amerikansk hjemmeside, da der på tidspunkt for købet ikke fandtes nogle danske aktører, som jeg kendte til, der solgte cryptovaluta. Det kan derfor ikke anses som fordækt eller mistænkeligt adfærd fsv. skattemyndighederne at cryptovaluta er handlet i udlandet.

10. Cryptovaluta handles som Bitcoin til gældende dagskurs, og antageligt har jeg købt for enten kr.100 DKK eller kr.300 DKK, det eksakt beløb er svært at sige nøjagtigt, da købet er foretaget med et dansk udstedt credit kort i danske kroner, og handlet i amerikanske dollar og derefter udbetalt i Bitcoin. Jeg har tidligere udtalt til Skattestyrelsen, at jeg kan have handlet for beløb svarende til 100 $ USD, men jeg erindrer ikke det nøjagtige beløb. Dog mener jeg, at det faktiske beløb er snarre de 100 DKK til 300 DKK.

11. Skattestyrelsen påtaler i deres afgørelse at (Citat) “formålet med købet var teknisk og ideologisk, ville det formål kunne være opnået ved mindre og færre investeringer” (Citet slut). Her ønsker jeg gerne at Skatteankestyrelsen nøjagtigt beskriver, hvor meget mindre og hvor meget færre investeringer jeg skulle hav foretaget, såfremt det ikke skulle være anset som spekulation, såfremt Skatteankestyrelsen er enig i Skattestyrelsens betragtning.

Skattestyrelsen refererer til SKM2018.104.SR, og her ønsker jeg Skatteankestyrelsen nøjagtigt udtaler hvorledes netop denne tidligere afgørelse er sammenlignig med mit virke. Bemærk venligst, at jeg tidligere har beskrevet for Skattestyrelsen hvorledes denne sag reelt er en sag til min fordel, men jeg har ikke kunne se i Skattestyrelsens afgørelse at dette er inddraget i den skriftlige dokumentation for afgørelsen i min sag. Dette ønskes Skatteankestyrelsen ligeledes tage stilling til. Hertil ønsker jeg, at sige at mit køb ikke er ideologisk, hvilket jeg aldrig har udtalt. Så jeg forstår ikke hvorfor Skattestyrelsen mener at jeg af ideologiske årsager skulle have købt cryptovaluta. Jeg tager skarp afstand fra dette udsagn fra Skattestyrelsen.

12. Efter købet

13. Årsagen til, at jeg har købt for et beløb mellem kr.100 til kr.300 DKK er, at for hver transaktion man foretager med Bitcoins betales et såkaldt “miner fee”, som er et mindre gebyr man betaler for at udføre selve transaktionen. Pengene jeg brugte til at købe Bitcoins for, var derfor for at teste hvordan transaktioner foregår via [finans3], og så vidt jeg husker kostede hver transaktion ca. svarende til 0.50 - 1 DKK per transaktion.

14. Flere bitcoin er benyttet til at teste [finans3], som beskrevet tidligere, og flere bitcoins er ligeledes tabt eller bortkommet via forskellige digitale eksperimenter for at teste [finans3]. Her er det værd at nævne, at Bitcoins på daværende tidspunkt reelt ingen værdi havde, og man kunne nær ikke købe nogle varer/services for Bitcoins i 2010/2011, og derfor var den reelle værdi af Bitcoin ikke eksisterende. Dette kan også forklare min, på daværende tidspunkt, meget lemfældige omgang med Bitcoins, da jeg ikke anså Bitcoin til at have nogen egentlig værdi andet end til at udføre mine digitale eksperimenter med [finans3].

15. Den pågældende computer hvor disse eksperimenter med [finans3] er foretaget er også samme computer hvor de fysiske bitcoins er placeret. Her er altså ikke tale om et tredje parts service som varetage opbevaringen af cryptovaluta. Det betyder også at, hvis computeren går i stykker eller eksempelvis mistes, så mistes cryptovaluta også.

16. Efter at have udført en række forskellige eksperimenter med [finans3], beslutter jeg, at min oprindelige ide omkring at udstille en digital tjeneste som gør brug af [finans3] til dokumenthåndtering ikke er noget jeg ønsker at arbejde videre med, og derfor ophører eksperimenterne. Dog skal siges, at den amerikanske virksomhed [virksomhed1] i dag tilbyder en netop sådan service via deres [virksomhed1] Webservices ([...]), så mit formål må derfor anses som fuld validt og legitimt.

17. Måneder efter eksperimenterne med [finans3] ophører, får jeg ny computer, og inden jeg bortskaffer den gamle computer, tager jeg harddisk ud af computeren, da det regnes for god skik hvad angår person data.

18. Det er netop på denne harddisk som jeg mange år senere efter en flytning opdager, at jeg er ejer af disse Bitcoins, og straks efter vælger at sælge. Hvilket altså vil sige, at jeg på intet tidspunkt er klar over, at jeg er i besidelse af tilbageværende bitcoins fra mine tidligere eksperimenter. Jeg havde ganske enkelt ikke skænket det en tanke, da jeg egentlig troede at dels antallet af bitcoins jeg oprindeligt havde købt var ubetydeligt, og at jeg oprindeligt havde brugt alle Bitcoins til div eksperimenter.

19. Ved salget

20. Samme dag som jeg tilegner mig adgang til de oprindelige Bitcoins sælger jeg straks 1 Bitcion. Dvs at jeg veksler 1 BTC til DKK via en dansk udbyder. Denne udbyder tillader ikke salg af Bitcoin af mere end 1 BTC. Antageligt grundet virksomhedens likviditet.

21. Så snart jeg kan se, at vekselvirksomheden har udbetalt beløb svarende til 1 BTC til min konto i [finans4], veksler jeg yderligere 1 BTC til DKK. At beløbet udbetales til min konto sikrer jeg, da jeg ingen garanti har for at personen/virksomheden jeg overfører cryptovaluta til, rent faktisk udbetaler værdien til min bank konto. Det er desværre et grundvilkår for [finans3] og derfor også for Bitcoin.

22. Jeg er løbende i kontakt med ejeren af virksomheden, som viser sig at være en virksomhed med kun èn person ansat. Hvilket yderligere begrunder hvorfor virksomheden ikke har likviditet til at udbetale en større sum.

23. Ovenstående handlingsforløb er ligeledes præsenteret for Skattestyrelsen, men det lader til, at netop dette forhold, at jeg ikke sælger samtlige Bitcoins, er udslagsgivende for at Stattestyrelsen anser mine handliger og adfærd som spekulative. Hvilket simpelthen skyldes, at virksomheden jeg sælger til ikke tillader et større salg. Derfor vil jeg gerne have Skatteankestyrelsens svar på hvorvidt netop dette handlingsforløb omkring salget af Bitcoins anses som spekulation jf. statsskattelovens $ 5, skt 1, som Skattestyrelsen hævder. Dette ovenstående handlingsforløb er ligeledes præsenteret til Skattestyrelsen, men Skattestyrelsen har valgt ikke at indføre det i sagens skriftlige afgørelse, hvilket jeg mener er stærkt kritisabelt.

24. Jeg vile ligeledes gerne have Skatteankestyrelsen svar på Skatestyrelsens udtalelse omkring hvorvidt SKM2019.10.SR (Ad punk 5), som Skattestyrelsen ligelede refererer til, omkring straksafståelse kan danne juridisk præcedens ved afståelse af Bitcoins jf. ovenstående hændelsesforløb. Jeg skal her gøre opmærksom på, at der på tidspunktet for salget kun fandtes to virksomheder med en dansk hjemmeside som tilbød at købe Bitcoins ved en google søgning. Der findes angiveligt hundredevis at udenlandske hjemmesider som tilbyder køb af Bitcoins, men jeg har specifikt valg at handle i Danmark, netop for at undgå eventuelle tvister eller lignende i forhold til danske myndigheder, herunder Skattestyrelsen. Dette forhold at kun to mulige danske virksomheder som tilbyder køb af Bitcoins ønskes inddrages i Skatteankestyrelsens svar. Ligeledes at jeg specifikt har handlet med en dansk aktør, for netop ikke at skulle give udtryk for an fordækt eller på lignende vis uetisk handling fra min side.

25. I følge Skattestyrelsens afgørelse beskrives væsentlige argumenter for Skattestyrelsen på side 12 Ad punkt 6. Samtlige påstande er her ikke korrekte. Der er ikke forestaget køb i 2017 og 2018, og der er fremlagt fuld dokumentation for af alle salg ned til hver en øre. Her ønskes Skatteankestyrelsen svar på hvorledes Skattestyrelsen kan danne afgørende konklusioner for sagens udfald på direkte fejlagtige egne udtalelser, på trods af, at det flere gange er blevet fremlagt Skattestyrelsen, både skriftligt og på telefon. Her ønskers ligeledes Skatteankestyrelsens svar på hvorvidt Skattestyrelsen bedes fjerne denne del af deres svar fra afgørelsen, da alle argumenter præsenteret af Skattestyrelsen er forkerte, og da det samtidigt fremgår i Skattestyrelsens skrivelse (Citat) “Det indikerer at du har handlet med henblik med fortjeneste for øje, hvorfor spekulation lægges til grund for afgørelsen”(Citat slut), mener jeg, at dette er en af Skattestyrelsens hovedargumenter, i deres ellers meget upræcise svar, bør Skatteankestyrelsen underkende Skattestyrelsens afgørelse fuldstændigt.

26. Det er min klare opfattelse, at Skattestyrelsen ikke har den fornødne kompetance, hverken skatteteknisk, juridisk eller fagligt for at træffe en afgørelse. Der er processer og forretningsgange indenfor handel og brug af cryptovaluta som er et grundvilkår, for at kunne afgøre sager i henhold til gældende dansk lov, som jeg ikke mener Skattestyrelsen besidder. Jeg forventer selvfølgelig ikke at Skattestyrelsen har teknologisk indsigt på området på ekspertniveau, Dog mener jeg ikke, at Skattestyrelsen råder over selv den mest basale viden omkring markedet for Cryptovaluta i Danmark. Hverken som det så ud i 2010/2011 før og under købet, og ej heller i 2018 ved salget. Det har derfor medført store misforståelser af helt basal karakter, således at i dette tilfælde at Skattestyrelsen har truffet en forket afgørelse. Her mener jeg, at Skatteankestyrelsen bør overveje følgende indvendinger i sagsbehandlingen, og kommenterer hvorvidt dette bør få afgørende betydning for for sagens udfald for hvert enkelt punkt:

a) Al dokumentation for salg er fremlagt, og altså ikke modsat som beskrevet i afgørelsen fra Skattestyrelsen. Disse bilag er også vedlagt i denne klage således at Skatteankestyrelsen kan verificere dette med egne øjne.

b) Skattestyrelsen beskriver på side 7 i deres afgørelse (Citat) “Vi har bland andet tillagt den korte ejer tid vægt” (Citat slut), hvilket dels er fuldstændig forkert, samt også er en dimentral modsætning til Skattestyrelsens senere beskrivelse på side 12 (Citat) “Du har ingen dokumentation for salg af de bitcoin, som du har købt i 2010/2011, hvorfor den lange ejertid også indikerer spekulation” (Citat slut). Dels er der fremlagt fuld dokumentation for salget af bitcoins, Men hvorledes kan både en kort ejertid og en lang ejertid være spekulation, og hvordan kan Skatestyrelsen generelt antage, at en ejertid fra 2010-/2011 til 2018 er en kort ejertid, og slutteligt hvordan kan en afgørelse fra Skattestyrelsen have nogen form for validitet når modsigende argumenter præsenteres i selv samme afgørelse, og som i øvrigt er sagens grundvilkår, hvad angår præcisering af hvorvidt jeg har udført spekulation?

c) Skatestyrelsen er ikke bekendt med, at man i det danske marked for cryotpvaluta ikke kan afsætte 10 BTC i én enkelt handel, og derfor er der solgt så hurtigt som det danske marked for Bitcoin kan absorbere i henhold til virksomhedens likviditet.

d) Skatteankestyrelsen beskriver en leverandør “[e-handelstjeneste1]”, hvilket er en virksomhed jeg ikke har benyttet, og forveksler [wallet1] som er en bitcoin wallet, med [e-handelstjeneste1] som er en international anerkendt amerikansk betalingsservice delvist ejet af [finans6] og [...], manden bag [...]. To meget forskellige virksomheder at sidestille, og igen et eksempelvis på at selv absolut basisviden er fuldstændig udeblevet hos Statestyrelsen.

e) Skatteankestyrelsen beskriver en leverandør “[finans1]", hvilket er en virksomhed jeg ikke har benyttet.

f) Skattestyrelsen benytter gentagne gange afgørelser fra Skatterådet som ingen relevans har til forholdene i min sag. Hverken juridisk eller teknisk.

g) Skatestyrelsen refererer i deres afgørelse til (Citat) “den juridiske vejledning afsnit C.C.2.1.3.3.3 (Citat slut) på side 12, hvilket er irrelevant at beskrive og ligge til grund for afgørelsen, da det er min klare forventning, at en afgørelse i Skatestyrelsen bør bero på gældende dansk lov, og ikke interne procedure og interne regningslinjer. Såfremt indholdet i det pågældende afsnit ønskes præsenteres for en borger i Danmark, bør Skattestyrelsen finde relevant lovgivning som reference. Hvis ikke Skattestyrelsen har relevant lovgivning, bør Skatetstyrelsen oplyse om dette og dermed også omkring en mulig tvist. Jeg finder påstanden omkring den juridiske vejledning afsnit C.C.2.1.3.3.3 som et udtryk for at Skattestyrelsen ikke har hjemmel i dansk lov, og jeg finder det misvisende at der refereres til interne anliggender i en sag omkring flere hundrede tusinde som jeg skal betale, såfremt Skattestyrelsen tager fejl.

h) Skattestyrelsen beskriver i deres afgørelse med reference til SMK2018.104.SR, der beskriver erhvervelser for Bitcoins gjort i 2013, hvilket er stærkt kritisabelt, da markedet for Bitcoins i 2013 ikke på nogle vilkår kan sammenlignes med 2010/2011 jf. kurs og volatilitet. Dette er igen et synligt bevis på, at Skattestyrelsen ikke besidder general og afgørende viden om markedet. Her må konklusionen dog være, at intet menneske kan vide med sikkerhed, at et gode vil blive værdifuldt i fremtiden før man har en beviseligt stigning i værdien af dette gode jf. den oprindelige købssum. Men andre ord, i år 2010/2011 var der intet mennesker på vor jord som ville vide at Bitcoins en dag ville være noget værd. Ej heller gjorde Skattestyrelsen og ej heller jeg.

(...)

4. Afslutning

a) Ovenstående er beskrevet til mine bedste evner, trods jeg selvfølgelig ikke er ekspert i hverken skat, cryptovaluta eller dansk ret. Dog forventer jeg, at denne klage bliver besvaret indenfor dansk lovgivning, og såfremt Skatteankestyrelsen deler Skattestyrelsens afgørelse, bedes Skatteankestyrelsen i klar sprog påtale nøjagtigt hvor jeg har gjort noget som Skatteankestyrrelsen anser som spekulation.

b) Statsstyrelsen skriver i deres afgørelse at (Citat) ”Der er de samlede objektive omstændigheder, før under og efter handlerne, der indikerer spekulation med henblik på at opnå fortjeneste” (Citat clut).

Her mener jeg, at spekulation ikke kan omtales som en samlet vurdering. Enten har man spekuleret eller også har man ikke. Rent retorisk er Skattestyrelsens ovenstående citat noget volapyk, da det er min klare forventning, at såfremt her er tale om spekulation, så skal der forelægge konkredte nedslag på minimum en eller flere handlinger som takseres som spekulativ adfærd jf. gældende dansk lov på området. Man kan ikke lave en general antagelse at der er foregået noget spekulativt, uden at sige hvor. Alene af den grund samt alle øvrige tidligere beskrevet klagepunkter anerkender jeg ikke Statsstyrelsens afgørelse, og mener at det derfor må være næste instans hos pågældende myndighed som bør påtale dette, og give mig medhold, enten helt eller delvist i de omtalte klagepunkter.

...”.

Klageren har den 5. januar 2023 oplyst, at forholdet vedrørende [wallet1] ikke længere er omfattet af klagen.

Skattestyrelsens udtalelse

Skattestyrelsen har den 4. december 2020 i anledning af klagen udtalt sig således:

”(...)

Som skrevet i afgørelsen har [virksomhed2] benyttet kryptovaluta til faktisk handel, dog i begrænset omfang.

[virksomhed2] har fremsendt kvitteringer, der ifølge ham selv, viser at han har benyttet kryptovaluta til online handel, hvor han har købt IT services. Han har endvidere selv skrevet en udførlig klage, men denne indeholder ikke ny faktisk information.

Det er vores vurdering, at [virksomhed2]s fremsendte kvitteringer angående få småkøb med bitcoin, ikke ændrer ved vores spekulationsvurdering vedrørende [virksomhed2]s fortjeneste og tab ved handel med kryptovaluta. Som skrevet i afgørelsen er det generelt efter domspraksis ikke en betingelse, at spekulationshensigten var den eneste årsag, der begrundede en erhvervelse af et formuegode. Det er end ikke en betingelse, at spekulation var hovedsigtet. Det er i almindelighed tilstrækkeligt, at spekulationshensigten ikke var uvæsentlig ved erhvervelsen.

(...)”

Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse

Klageren har den 5. december 2020 fremført:

”Skattestyrelsen har på intet tidspunkt taget til stilling til spørgsmålet omkring spekulation, uanset hvilke oplysninger er præsenteret. Skattestyrelsen har til dato stadig ikke beskrevet hvor spekulation indtræffer og hvilke omstændigheder har ledt til anklagen omkring spekulation. Deres seneste udtalelse er heller ingen undtagelse. Det er min klare opfattelse, at Skattestyrelsen ikke er i stand til at udtale andet end hvad man hidtil har gjort, da man ikke vil erkende de åbentlyse fejl i håndtering af sagen, og den komplet manglende indsigt og manglende kompetance.”

Klagerens yderligere bemærkninger af 5. januar 2023

Under klagesagsbehandlingen er klageren den 5. januar 2023 kommet med yderligere bemærkninger i forlængelse af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse. Af disse fremgår følgende:

(...)

Da perioden mellem Skattestyrelsens afgørelse og Skatteankestyrelsen sagsfremstilling er 18 måneder, har jeg i denne periode fået nye oplysninger som jeg vedlægger som dokumentation i denne skrivelse. Jeg har endvidere beskrevet mine bemærkninger herunder.

1. Retsmøde

1.1. Undertegnede ønsker at forklare min opfattelse af sagen for Landsskatteretten grundet Skattestyrelsens mange fejlagtige og misvisende referencer som har gjort sagen unødvendigt kompleks at forstå. Her mener jeg, at det er afgørende at

Landsskatteretten tillader, at jeg kan tale min sag, da Skattestyrelsens tidligere har nægtet og flere gange afvist et personligt møde for at få klarhed over de mange fejl.

2. Bemærkninger til Skattestyrelsens afgørelse

2.1. Da jeg mener, at Skattestyrelsen har gjort sagen unødigt kompleks, hvilket også har resulteret i at Skatteankestyrelsen ej heller besvarer sagens afgørende element, hvor der er tale om to selvstændige forhold, og derfor finder jeg skattestyrelsens samlede vurdering for misvisende og fejlagtig. Jeg ønsker derfor følgende bemærkninger til Skattestyrelsens afgørelse:

2.1.1. Skattestyrelsen har ikke været i stand til, at betragte de to forhold, som værende to selvstændige forhold, og har derfor lavet en samlet vurdering.

Dette mener jeg er utroværdigt, da man ikke i en retslig kontekst kan sidestille beskyldninger omkring at ”gå over for rødt” og derefter mange år senere beskyldninger omkring ”at køre for stærkt på motorvejen”, som et samlet forløb og derfor en samlet vurdering. Endvidere har Skattestyrelsen bevist og med fuldt overlæg fastholdt dette udgangspunkt, på trods af utallige indsigelser, som ikke er refereret i skattestyrelsens afgørelse.

2.1.2. Jeg erkender derfor, dog mod min vilje men for at få klarhed over sagens kerne og centrale spørgsmål, at samtlige varekøb foretaget med visakort via ”[wallet1]” var spekulation og at jeg burde have indberettet dette på selvangivelsen rettidigt. Dette erkender jeg og her accepterer jeg de konsekvenser dette måtte medføre.

2.1.3. Grundet min accept i forholdet beskrevet ovenfor i 2.1.1, ønsker jeg derfor ej heller at Landsskatteretten tager stilling til dette forhold i deres afgørelse, da jeg allerede accepterer Skattestyrelsens fremstilling. Jeg beder derfor Landsskatteretten udelukkende tage stilling til det enkeltstående forhold beskrevet under ”3. Bemærkninger til sagens faktiske oplysninger”. Altså, her ønskers ikke en ”samlet vurdering” men en konkret vurdering af dettilbagestående enkelte forhold.

3. Bemærkninger til sagens faktiske oplysninger

3.1. I løbet af første kvartal 2011 påbegynder jeg udviklingen af et dokumenthåndteringssystem til signatur af dokumenter i privat regi som et hobbyprojekt, baseret på bl.a. teknologien [finans3]. I forbindelse med dette projekt, tester jeg bl.a. hastigheden af transaktioner i [finans3] for at afgøre om [finans3]s hastighed vil være en udfordring for evt. at udvikle et dokumenthåndteringssystem til signatur af dokumenter.

Altså en test af hastigheden af [finans3] som delkomponent i et potentielt fremtidigt dokumenthåndteringssystem til signatur af dokumenter, som på ingenmåde er relateret til bitcoin.

3.2. Forud for projektets afslutning og dermed før d. 04.03 2011 havde jeg selv fremstillet bitcoin på min egen computer for at teste hastigheden i [finans3].

Dette er dog en meget langvarig process og tiden det tager at producere bitcoin på min egen computerer forhindrer mig i at udføre tests og udvikle dokumenthåndteringssystemet, så jeg vælger derfor at foretage ét køb af bitcoin via en udenlandsk hjemmeside, svarende til et beløb på 50-100 danske kroner betalt med [...] kreditkort fra [finans4]. Dette enkeltstående køb foregår i løbet af februar 2011.

Jeg har været i kontakt med [finans4] og betalt banken for at fremskaffe dokumentation for købet, men det har ikke været muligt for [finans4] at dokumentere købet da [finans4] ikke har disse transaktioner længere i deres systemer.

Se bilag 2.

3.3. De føromtalte bitcoin benyttes til at udføre test af transaktionshastigher og test af dokumenthåndteringssystemet i [finans3], hvor jeg indtil denne dato selv havde produceret mine egne bitcoins på min egen computer for at udføre disse test. At udføre test af kode er en integreret og forventelig del af udviklingen af et computerprogram herunder også et dokumenthåndteringssystem. Hver test jeg udførte resulterede i, at jeg overførte én bitcoin til mig selv, svarende til ca. 5 dkk på tidspunktet for transaktionen, hvilket betyder at jeg både er afsender og modtager af transaktionen, dog betales der et transaktionsgebyr pr. transaktion som man ikke får tilbage og som derfor reducerer den samlede mængde af bitcoin. På daværende tidspunkt satte jeg transaktionsgebyret til ca. 1 dansk krone/DKK per transaktion, da hastigheden af transaktionen var afspejlet i størrelsen på transaktionsgebyret.

Desto højere beløb, desto hurtigere transaktionshastighed.

Med de indkøbte bitcoin ville det på daværende tidspunkt tillade mig at udføre omkring 50-100 tests, som selvfølgelig ikke er nok til at lave hele dokumenthåndteringssystem, men det gav mig et udgangspunkt for at komme i gang.

3.4. Projektet afsluttes endeligt 04.03.2011 da den pågældende computer går i stykker, øjensynligt efter være overophedet i en længere periode som konsekvens af fremstillingen af egne bitcoin.

Se bilag 1

3.5. Den 22. august 2018 kl 02.57 er jeg i gang med at rydde op i ældre computerudstyr herunder en række gamle harddiske, som jeg tidligere havde fjernet fra gamle computere, inden disse computere blev bortskaffet.

Alle disse harddiske har tidligere fået slettet alle data, og skulle ligeledes bortskaffes, men under en genindlæsning for at verificere, at alle persondata var slettet fra disse harddiske finder jeg en backup-fil som jeg forsøger at genetablere.

Denne backup fil indeholder en krypteret nøgle som det lykkes mig at aktivere, hvorefter det bliver mig bekendt at denne backup indeholder bitcoin, som angiveligt stammer fra overstående køb og er resterne af bitcoin som er benyttet til at udføre test af dokumenthåndteringssystemet, beskrevet i 3.2 og 3.3.

3.6. Senere samme døgn d 22. august 2018 kl 09.21 forsøger jeg at sælge samtlige bitcoins til en dansk virksomhed, som på daværende tidspunkt var den eneste danske virksomhed som ville købe bitcoin. Dog er min beholdning af bitcoin større end virksomheden har likvide midler til at udbetale, hvorefter det aftales med virksomheden via chat, at overføre en mindre portion bitcoin, svarende til ca. én bitcoin, ad gangen til virksomheden, således at virksomheden imellemtiden kunne opbygge likvide midler fra andre salg. Via min dialog med virksomhedens ejer, oplyser ejeren, at han hedder [person1], og samtidigt med, at han er ejer af virksomheden også er studerende i [by1] og er 24 år gammel, hvilket for mig forklarer hvorfor virksomheden ikke har likvide midler, til at købe den samlede beholdning bitcoin.

Første overførsel af bitcoin til virksomheden overføres samme dag d. 22 august2018 kl kl 09.21.

Se bilag 4

3.7. D. 13. september 2018 kl 01.30, altså 22 dage efter at bitcoin genetableres, har jeg solgt den fulde beholdning af bitcoins til den danske virksomhed via løbende dialog med virksomhedens ejer, for at afstemme virksomhedens likvide midler løbende.

Desuden skal nævnes, at hver overførsel af bitcoin tager 3-5 dage at fuldføre, da pengene fra virksomhedens bankkonto overføres til min bankkonto som ikke er samme pengeinstitut.

3.8. Jeg vælger i fuld transparens at benytte en dansk virksomhed med dansk CVRnummer og med virksomhedsadresse i Danmark, for netop at undgå enhver form for tvist særligt overfor danske myndigheder, banker eller lignende, da jeg intet spekulativt eller bemærkelsesværdigt har foretaget, da der i 2018 allerede var flere kilder på internettet som beskriver hvorledes at bitcoins benyttes til at overføre ”sorte” penge fra lyssky forretning til eksempelvis skattelylande og hvordan enhver kunne åbne en bankkonto i bitcoin i udlandet, og særligt derfor ønskede jeg ikke at blive kategoriseret som disse, og derfor valgte jeg at handle med den danske virksomhed med adresse i Danmark, da jeg intet havde at skjule.

4. Klagerens opfattelse

4.1. Før købet af bitcoin

4.1.1. På tidspunkt for køb af bitcoin i februar 2011, svarer én bitcoin til ca. 5 danske kroner. Købet af bitcoin er udelukkende sket for at fremskynde test af et dokumenthåndteringssystem som på ingen måde er relateret til bitcoin, men benytter [finans3] som delkomponent i det samlede systemdesign.

På tidspunktet for købet kan man ikke anse bitcoin for værende volatil eller et spekulativt fænomen, da der stort set ingen nævneværdig udvikling er i kursen forud for købet. For at anskue bitcoin som volatil i februar 2011, skulle man have indkøbt betydelig mere end et beløb svarende til 50-100 danske kroner, for at få nogen nævneværdig gevinst, da kursen fluktuerer mindre end 10 % i perioden. Altså ville en gevinst i kursspekulation resulterer i en gevinst svarende til 5-10 danske kroner for en investering på 50-100 danske kroner.

4.1.2. For at teste hastigheden af transaktioner i [finans3], benyttes bitcoin som værktøj og ikke som valuta, da [finans3] uden yderligere udvikling accepterer bitcoin hvor testen for transaktionsflow kunne kortlægges som basis for det fremtidige dokumenthåndteringsystem. Dette svarer til, at benytte en hammer til at bygge et hus. Altså et værktøj.

I februar 2011 er mit køb af bitcoin svarende til prisen på en hammer med tilhørende 50-100 søm til at bygge et hus. Men købet svarende til 50-100 danske kroner tillader det mig at udføre 50-100 tests, svarende til en hammer kan slå 50-100 søm i et stykke træ.

4.1.3. Min motivation for købet er derfor udelukkende henholdt til, at det er tidskrævende at producere bitcoin på min egen computer, samt at jeg frygtede at min computer ville gå i stykke af den store belastning ved at producere bitcoin på en almindelig laptop computer, hvilket computeren også gjorde, da den stoppede med at fungere d. 04.03.2011, øjensynligt grundet den store belastning i dagene optil.

4.1.4. Det er derfor min opfattelse, at enhver påstand omkring spekulation på købstidspunktet må afvises, da det ganske enkelt ikke er et sandt argument i henhold til sagens faktisk forløb.

4.2. Efter købet

4.2.1. I tiden umiddelbart efter 04.03.2011 er min bekymring ikke, at der muligvis stadig er bitcoin på den ødelagte computer. Snare at jeg skal have en ny computer, som på daværende tidspunkt koster en del flere penge end de 50- 100 danske kroner jeg have brugt på bitcoin. Harddisken fjernes fra computeren inden computeren bortskaffes, og jeg tænker ikke over, at der evt ville være en mindre beholdning af bitcoin på den pågældende harddisk da mit køb var beskedent, især i forhold til omkostningen til en ny computer.

4.2.2. Det er et rent og skært et tilfælde, at jeg finder de omtalte bitcoin, da jeg gennemgår hardisken for evt. personlige data, inden jeg smider det gamle computer/IT-udstyr til storskrald. Jeg finder en folder som indeholder projektet med resterne af dokumenthåndteringssystemet, og havde ingen erindring omkring at der muligvis også var en rest af bitcoin fra projektet. Altså, jeg var uvidende omkring, at jeg var i besiddelse af en rest af bitcoin fra projektet i perioden fra computeren går i stykker, til 7 år senere hvor jeg ryddede op i mit gamle udstyr.

4.3. Dagen for salget

4.3.1. Samme dag som jeg finder beholdningen af bitcoin, forsøger jeg at sælge hele beholdningen, da jeg ikke ønskede at være i besiddelse af bitcoin i den størrelsesorden. Netop pga, at bitcoin er en volatil valuta i 2018 og oplever store kursudsving. Da beholdningen er på 11.8 bitcoin svarende til knap 500.000 danske kroner, foretrækker jeg, at veksle disse bitcoin til danske kroner for at undgå at være genstand for spekulation og selvfølgelig også for at indkassere beløbet kontakt.

4.3.2. Af samme årsag vælger jeg også en dansk virksomhed med dansk virksomhedsadresse, for at undgå en hver tvivl omkring min motivation.

4.3.3. Årsagen til, at den fulde beholdning af bitcoin ikke afsættes på dagen for salget skyldes udelukkende, at den danske virksomhed ikke har likviditet til at udbetale det fulde beløb til min bankkonto. Virksomheden har simpelthen ikke 500.000 danske kroner i kassebeholdning til at overføre til min bankkonto, og derfor er jeg i løbende dialog med virksomhedens ejer omkring hvornår han igen har likvide midler til at modtage den resterende del af min beholdning af bitcoin. Dette tager sammenlagt 22 dage, hvilket ikke kan anses som spekulation, da min hensigt var at sælge samtlige bitcoin på dagen for salget, og at der på daværende tidspunkt ikke eksisterede andre aktører på det danske marked som ville købe bitcoin.

5. Skatteankestyrelsens forslag

Givet mit udsagn i afsnit 2.1.2, hvor jeg erkender, dog mod min vijle, men for at få klarhed omkring sagens egentlige kerne, det ene af de to forhold, mener jeg, at Skatteankestyrelsen bør revurdere Skatteankestyrelsen anbefaling til Landsskatteretten, da sagens begrundelse ikke længere er relevant for sagens faktiske forhold, særligt grundet den misvisende argumentation fra skattestyrelsen, som ikke skelner mellem de to forhold, selvom der er 8 år i mellem de to hændelser.

Særligt vil jeg her henlede til skatteankestyrelsens argumentation som forkert i forhold til sagens faktiske forhold:

5.1. I Skatteankestyrelsen forslag til Landsskatteretten beskriver Skatteankestyrelsen, at her lægges til grund at klageren/jeg havde købt disse bitcoin af faglig interesse, grundet mit virke som [stillingsbetegnelse].

Her må jeg dog tilføje, at dette ikke er korrekt, da jeg først tiltrådte stillingen som [stillingsbetegnelse] i juli 2011. Jeg skal med det samme beklage, at jeg tidligere har oplyst dette til Skattestyrelsen, men jeg kunne ikke huske på stående fod, da jeg havde samtalen i telefonen med Skattestyrelsen, hvilket job jeg nøjagtigt havde på daværende tidspunkt for knap 12 år siden. Mit arbejde på daværende tidspunkt var hos [virksomhed3] i [by2].

5.2. I Skatteankestyrelsen forslag til Landsskatteretten beskriver Skatteankestyrelsen endvidere, at en sag fra Vestre Landsret, SKM2021.443.VLR, som værende sidestillet med mit forhold. Dette er dog ikke tilfældet, da:

5.2.1. Jeg ingen faglig interesse har i bitcoin. Jeg har ville udvikle et dokumenthåndteringssystem til signatur af aftaler/kontrakter/dokumenter.

Dette har ingen relevans for bitcoin og kan på ingen måde sidestilles.

5.2.2. Jeg har ikke udviklet software til bitcoin. Dette er en fejlfortolkning af sagens faktiske forhold. Jeg har udelukkende arbejdet med udviklingen af et dokumenthåndteringssystem som benytter [finans3] som delkomponent.

[finans3] og bitcoin kan ej heller sidestilles, da det ikke er det samme.

5.2.3. Det ene enkeltstående køb af bitcoin er foretaget for at teste en delkomponent i dokumenthåndteringssystemet, nærmere [finans3], som ikke kan sidestilles med bitcoin. Simpelthen fordi [finans3] og bitcoin ikke er det samme. Bitcoin er en valuta, [finans3] er en åben journal.

5.2.4. Jeg har ej heller modtager betaling/honorar/vederlag/donationer.i bitcoin for mit arbejde med dokumenthåndteringssystemet.

5.2.5. Tidspunktet for mit arbejde med dokumenthåndteringssystemet er i foråret 2011, hvor bitcoin ikke kunne anses som en volatil valuta, og derfor kan mit forhold ikke sidestilles med sagen fra Vestre landsret, som netop omhandler et udviklingsprojekt, der faciliteter handel med bitcoin på et tidspunkt hvor bitcoin må anset for at være en volatil valuta. Mit arbejde omhandler udviklingen af et dokumenthåndteringssystemet som på ingen måde er relateret til salg af bitcoin.

5.2.6. Mit enkeltstående køb af bitcoin svarende til et beløb på 50-100 danske kroner, ville ikke være tilstrækkeligt for at teste dokumenthåndteringssystemet fyldestgørende, da dette beløb ”kun” ville tillade 50-100 tests. For at teste dokumenthåndteringssystemet til fulde, ville man teste betydeligt mere end eksempelvist 100 gange, hvis jeg skulle sikre at systemet ville fungere i praksis.

Derfor mener jeg, at argumentet omkring køb af færre bitcoin er utilstrækkeligt, da konteksten for købet var test af dokumenthåndteringssystemet, og ikke spekulation, hvor Skatteankestyrelsens argument er givet uden belæg for den praktiske anvendelse og udførelse af tests. Jeg mener derfor, at Skatteankestyrelsen bør slette dette argument, da det er faktuelt forkert jf. sagens faktiske forhold, og er udelukkende relateret til tests af dokumenthåndteringssystemet.

5.3. Baseret på ovenstående, vil anbefale at Skatteankestyrelsen genovervejer anbefalingen til Landsskatteretten, således at FIFO-opgørelsen justeres jf. de to forhold i henhold til sagens faktisk forløb, hvor forholdet omkring ”[wallet1]” beskattes i følge skattelovens §5, stk. 1, litra a, men hvor forholdes omkring ”[wallet2]” ikke er selvangivelsen relevant.”

Skattestyrelsens udtalelse af 23. januar 2023

Skattestyrelsen har indsendt udtalelse til forslag til afgørelse:

”(...)

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsens forslag til stadfæstelse af sagen. Klagers anskaffelse af bitcoin anses for foretaget i spekulationsøjemed hvor gevinster ved salg medregnes den skattepligtige indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 1, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.

Efter statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, henregnes ikke til indkomsten indtægter, som hidrører fra salg af den skattepligtiges ejendele, for så vidt disse salg ikke henhører til vedkommendes næringsvej eller er foretaget i spekulationsøjemed.

I skatteretlig henseende gælder for spekulation, at der ved erhvervelsen skal være videresalgshensigt og at videresalget sker med henblik på at opnå fortjeneste.

Generelt er det efter domspraksis ikke en betingelse, at spekulationshensigten var den eneste årsag, der begrundede en erhvervelse af et formuegode. Det er end ikke en betingelse, at spekulation var hovedsigtet. Det er i almindelighed tilstrækkeligt, at spekulationshensigten ikke var uvæsentlig ved erhvervelsen. Der henvises til SKM2018.104.SR

Det er oplyst, at de solgte bitcoins har været i klagers eje siden 2010 og 2011 samt at erhvervelsen er sket uden spekulationshensigt. Det er videre oplyst, at klager først i august 2018, ved en gennemgang af en tidligere anvendt harddisk, blev opmærksom på, at klager fortsat havde adgang til de pågældende bitcoins. Efter fundet på klagers harddisk blev de pågældende bitcoins solgt.

Klager har ikke dokumenteret anskaffelsen af bitcoins erhvervet i indkomstårene 2010 og 2011. Efter det dokumenterede foretog klageren fra den 28. maj 2017 til den 29. december 2018 en række handler med bitcoins. (...)

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen, at de omhandlende solgte bitcoins er erhvervet i spekulationsøjemed, idet forklaringen om, at formålet med købene alene var begrundet i udvikling af et system baseret på bl.a. [finans3]teknologien, ikke kan tillægges afgørende betydning og ikke er tilstrækkeligt til at bortse fra spekulationshensigt. Det er således fortsat vores opfattelse, at muligheden for at opnå fortjeneste ved et senere salg har spillet en sådan rolle ved erhvervelsen af bitcoins, at klager anskaffelse anses for foretaget i spekulationsøjemed.

Skattestyrelsen er endvidere enig med Skatteankestyrelsen, at Skattestyrelsens opgørelse må lægges til grund, idet FIFO-princippet finder anvendelse ved delafståelser af kryptovaluta, jf. SKM2018.104.SR, ligesom anskaffelsessummer fastsættes til 0 kr. i de tilfælde, hvor klageren ikke har dokumenteret anskaffelsessummerne, jf. SKM2020.400.LSR.

(...)”

Retsmøde

Klageren gentog sin påstand og fremsatte hertil sine tidligere anbringender, således som disse er kommet til udtryk i klagen og efterfølgende indlæg, hvortil der henvises.

Skattestyrelsen fastholdt indstillingen om, at den påklagede afgørelse stadfæstes og redegjorde for anbringenderne i henhold til tidligere udtalelse, herunder til SKM2018.104.SR, hvoraf det fremgår, at spekulation også kan statueres, selvom man har haft en faglig interesse i kryptovalutaen samt til SKM2023.187.HR, hvorefter kryptovaluta anses erhvervet for at blive solgt.

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, om klagerens køb af bitcoins skal anses for at være sket i spekulationsøjemed.

Kryptovaluta er et formuegode, der ikke er omfattet af kursgevinstloven, jf. SKM2014.226.SR, eller af anden særlovgivning på skatterettens område.

Efter statsskattelovens § 4, litra a, betragtes den skattepligtiges samlede årsindtægter bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi som skattepligtig indkomst.

Ifølge Den juridiske vejledning, afsnit C.C.2.1.3.3.3, indebærer spekulationsbegrebet, at det pågældende aktiv skal være erhvervet med det formål at opnå fortjeneste ved videresalg. Både kravet om videresalgshensigt og kravet om, at videresalget sker med henblik på at opnå fortjeneste, skal være opfyldt allerede ved erhvervelsen.

Det er ikke en betingelse for beskatning, at spekulation var hovedsigtet bag erhvervelsen af formuegodet. Muligheden for at opnå fortjeneste ved et senere salg af kryptovaluta er tilstrækkelig til at anse klageren for at have foretaget købene i spekulationsøjemed.

Landsskatteretten lægger til grund, at klagerens køb af de omhandlede bitcoins fra wallet [wallet2] i betydeligt omfang skete med henblik på at videresælge disse med fortjeneste, og at han foretog købene i spekulationsøjemed.

Der kan henvises til Højesterets domme af 30. marts 2023, offentliggjort i SKM2023.187.HR og SKM2023.188.HR, hvor Højesteret lagde til grund, at den i sagerne omhandlede kryptovaluta – bitcoin – i almindelighed alene erhverves med henblik på at blive solgt samt i begrænset omfang kan anvendes som betalingsmiddel.

Bitcoins er en virtuel valuta, for hvilken der ikke eksisterer et reguleret marked. Klageren har oplyst, at han købte bitcoins i 2010 og 2011, men klageren har ikke dokumenteret anskaffelsessum for bitcoins erhvervet i disse år. Efter det dokumenterede til Skattestyrelsen foretog klageren fra den 28. maj 2017 til den 29. december 2018 en række handler med bitcoins via bl.a. wallet [wallet2].

Landsskatteretten finder, at klagerens erhvervelse af kryptovaluta er foretaget med det formål at opnå fortjeneste ved videresalg med henvisning til statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a. Dermed anses købene at være foretaget i spekulationsøjemed. Der lægges vægt på, at markedet har været præget af store værdisvingninger, herunder også såvel i den periode, hvor klageren købte bitcoins, som i en forudgående periode med deraf følgende muligheder for store fortjenester. Spekulation i prisudviklingen på bitcoins anses derfor at have spillet en væsentlig rolle ved erhvervelsen af de omhandlede bitcoins.

Klagerens forklaring om, at formålet med købene alene var begrundet i udvikling af et system baseret på bl.a. [finans3] teknologien, kan ikke tillægges afgørende betydning, og er ikke tilstrækkeligt til at bortse fra spekulationshensigt. Der henses tillige til, at klageren valgte at sælge de omhandlende bitcoins på et tidspunkt, hvor værdien svarede til omkring 500.000 kr., og vekslede disse kontant til danske kroner. Spekulation i prisudviklingen på bitcoins anses således at have spillet en væsentlig rolle ved erhvervelsen af de omhandlede bitcoins.

Landsskatteretten finder endvidere, hvad angår opgørelsen af klagerens fortjeneste og tab, at Skattestyrelsens opgørelse må lægges til grund, idet FIFO-princippet finder anvendelse ved delafståelser af kryptovaluta, jf. SKM2018.104.SR, ligesom anskaffelsessummer fastsættes til 0 kr. i de tilfælde, hvor klageren ikke har dokumenteret anskaffelsessummerne, jf. SKM2020.400.LSR.

Efter en samlet vurdering finder Landsskatteretten således, at klagerens realiserede gevinst på 7.642 kr. i indkomståret 2017 og 509.246 kr. i indkomståret 2018 skal medregnes i den skattepligtige indkomst.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.