Kendelse af 29-11-2022 - indlagt i TaxCons database den 05-01-2023

Journalnr. 20-0100102

Sagen drejer sig om, hvorvidt der skal ske afgiftsberigtigelse med 6 pct. eller 15 pct. i forbindelse med gaveoverdragelse af stuehuset på landbrugsejendommen [adresse1], [by1].

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Gaveafgift	964.962 kr.	835.273	964.962 kr.

Faktiske oplysninger

Ved en virksomhedsoverdragelsesaftale, som er underskrevet af klageren, som sælger, og af klagerens to sønner, som købere, den 29. december 2019, overdrog klageren til overtagelse den 31. december 2019, sin landbrugsejendom, beliggende [adresse2], [by2]. Ejendommen blev overdraget til klagerens sønner i lige sameje.

Om ejendommen er det oplyst, at der er tale om en landbrugsejendom uden beboelse, og at ejendommen omfattede:

Matr.nr	Ejerlav	Areal		HerafvøJ
[...1]	[by2] By, [by3]	ifølge tingbogen	3100 m2	Om2
[...2]	[by2] By, [by3]	ifølge tingbogen	96626 m2	1660m2
[...3]	[by2] By, [by3]	ifølge tingbogen	9450 m2	710m2
[...4]	[by2] By, [by3]	ifølge tingbogen	12383 m2	135m2
[...5]	[by2] By, [by3]	ifølge tingbogen	25020 m2	0 m2
[...6]	[by2] By, [by3]	ifølge tingbogen	45171 m2	1655 m2

Det samlede areal udgjorde 191750 kvm, heraf vej 4160 kvm. Der er fredskov på hele matr.nr. [...3] [by2] By, [by3]. Jorden er bortforpagtet. Det er aftalt, at køberne succederer i sælgers skattemæssige stilling efter ejendomsavancebeskatningsloven i det omfang, at der ved overdragelsen opstod en positiv avance, jf. kildeskattelovens § 33 C vedrørende den overdragne ejendom og øvrige overdragne aktiver. Købesummen er aftalt til 3.197.500 kr., som blev aftalt berigtiget som en afgiftspligtig gave fordelt med 50 pct. til hver af køberne. Det er aftalt, at sælger skulle betale gaveafgiften. Det er en forudsætning, at gaveafgiften udgjorde 6 pct. af den afgiftspligtige del af gaven.

Den 29. december 2019 underskrev klageren og hans to sønner desuden en virksomhedsoverdragelsesaftale vedrørende ejendommen [adresse1], [by1], matr.nr. [...7] [by4] by, [by5] m.fl. Det er oplyst, at jorden er bortforpagtet, og at der ikke medfølger besætning, maskiner eller beholdning. Overtagelsesdagen er aftalt til den 31. december 2019.

Købesummen er aftalt til 15.650.000 kr. Købesummen er aftalt berigtiget således:

A.	Sælger yder køberne en passivpost som opgjort nedenfor, jf. KSL § 33 C, jf. § 33 D (succession)	Kr.	2.578.221,00
B.	Afgiftspligtig gave	Kr.	13.071.779,00
	Kontant omregnet overdragelsessum	Kr.	15.650.000,00

Købesummen er aftalt fordelt således:

Stuehusværdi inkl. grundværdi	Kr.	1.450.000,00
Maskinhus b	Kr.	95.000,00
Maskinhus c	Kr.	100.000,00
Svinestald d	Kr.	120.000,00
Svinestald bygning 9	Kr.	120.000,00
Svinestald bygning 7	Kr.	170.000,00
Svinestald bygning 3	Kr.	90.000,00
Svinestald bygning 4	Kr.	140.000,00
Ombygget svinestald	Kr.	200.000,00
Gyllebeholder	Kr.	140.000,00
Gastæt silo	Kr.	70.000,00
Gyllebeholder	Kr.	100.000,00
Svinestald	Kr.	880.000,00
Tag/gulvvarme	Kr.	35.000,00
Garage	Kr.	20.000,00
Jordværdi (inkl. værdi af betalingsrettigheder)	Kr.	11.790.000,00
I alt, kontantværdi	Kr.	15.650.000,00

Det fremgår desuden, at køberne succederer i sælgers skattemæssige stilling efter ejendomsavancebeskatningsloven, jf. kildeskattelovens § 33 C vedrørende den overdragne ejendom og øvrige overdragne aktiver. Passivposten fastsættes på grundlag af den ejendomsavance og genvundne afskrivninger, som køberne indtræder i. Passivposten er fastsat til 2.578.221 kr. kontant. Det er aftalt, at sælger betaler gaveafgiften. Det er en forudsætning, at gaveafgiften kan fastsættes efter boafgiftslovens § 21 a, og at gaveafgiften derfor udgør 6 pct. af den afgiftspligtige del af gaven.

Den 9. marts 2020 modtog Skattestyrelsen to ligelydende gaveoverdragelsesangivelser vedrørende gaveoverdragelse af ejendommen [adresse2], [by2] og to ligelydende gaveoverdragelsesangivelser vedrørende gaveoverdragelse af ejendommen [adresse1], [by1].

Af gaveanmeldelsesskemaet vedrørende gaveoverdragelse af ejendommen [adresse2], [by2] til klagerens ene søn [person1] fremgår bl.a. følgende:

7. Gavens art og størrelse
	5. Fast ejendom, matr.nr. (overdragelsesaftale vedlægges) [adresse2], [by2], 50 % ideelt	1.598.750,00
	I alt	1.598.750,00
	Gavebeløb (overføres til afgiftsberegningen nedenfor)
8. Gaveafgiftsberegning	Gavebeløb (fra rubrik 7)	1.598.750,00
	Afgiftsfrit bundbeløb	0,00
	Evt. passivpost	0,00
	Afgiftsgrundlag	1.598.750,00
	Gaveafgift heraf	95.925,00
	- evt. tinglysningsafgift (ikke fast afgift-dokumentation vedlægges)	11.250,00
	Gaveafgift	84.675,00

Af gaveanmeldelsesskemaet vedrørende gaveoverdragelse af ejendommen [adresse1], [by1] til [person1] fremgår bl.a. følgende:

7. Gavens art og størrelse
	5. Fast ejendom, matr.nr. (overdragelsesaftale vedlægges) [adresse1], [by1], 50 % ideelt	7.825.000,00
	I alt	7.825.000,00
	Gavebeløb (overføres til afgiftsberegningen nedenfor)
8. Gaveafgiftsberegning	Gavebeløb (fra rubrik 7)	7.825.000,00
	Afgiftsfrit bundbeløb	65.700,00
	Evt. passivpost	1.289.110,50
	Afgiftsgrundlag	6.470.189,50
	Gaveafgift heraf	388.211,37

	- evt. tinglysningsafgift (ikke fast afgift-dokumentation vedlægges)	55.200,00
	Gaveafgift	333.011,37

Af www.ois.dk fremgår, at [adresse1], [by1] ikke er vurderet efter det nye ejendomsvurderingssystem. Ifølge den seneste offentlige vurdering forud for 2019 var ejendommen vurderet til 18.400.000 kr., heraf grundværdi på 5.046.500 kr., og en ejerboligværdi på 1.702.500 kr. Stuehusets grundværdi udgør 31.800 kr. Beløbene fremgår desuden af en ejendomsvurdering, som klagerens repræsentant har fremlagt i klagesagen i Skatteankestyrelsen.

Af klagerens skatteregnskab for 2018 fremgår, at der i virksomhedsregnskabet for 2018 er medtaget lejeindtægter på 700.000 kr. og anden indtjening på 6.295 kr. Anden indtjening er en refusion fra [virksomhed1]. Der er ikke udgiftsført udgifter til lønninger. Desuden er medtaget resultatandele af anden virksomhed i form af resultat fra I/S [virksomhed2] på 52.685 kr. Andel i I/S [virksomhed2] er optaget under aktiver med en værdi på -3.207.620 kr. I/S [virksomhed2] har CVR-nr. [...1]. Af cvr/virk fremgår, at der er tale om et interessentskab med startdato 1. januar 2008, som har adresse på [adresse3], [by6]. Fuldt ansvarlige deltagere er klagerens to sønner og en tredje person. Klageren var indtil 1. januar 2021 ejer med en ejerandel på 20 pct. Indtil den 1. januar 2021 var der fem ejere i interessentskabet, hver med en ejerandel på 20 pct. Fra 1. januar 2021 er der tre ejere med hver en ejerandel på 33,33 pct. Klagerens to sønner er to af ejerne. I 2019 var der mellem 5-19 ansatte i interessentskabet.

Skattestyrelsen har på Skatteankestyrelsens opfordring fremsendt lønoplysninger for klagerens CPR-nr. og CVR-nr. knyttet til klageren for 2018 og 2019. Der er alene indberettet lønoplysninger for I/S [virksomhed2]. I 2018 og 2019 er der indberettet løn udbetalt af I/S [virksomhed2] på henholdsvis 2.765.425 kr. og 2.210.611 kr., heraf er henholdsvis 333.283 kr. og 299.744 kr. udbetalt til en [person2], som i 2018 og 2019 var tilmeldt med bopæl i stuehuset på [adresse1], [by1].

Uenigheden mellem Skattestyrelsen og klageren vedrører, om stuehuset på [adresse1], [by1], som i 2018 og 2019 var udlejet til en person ansat i I/S [virksomhed2], skal afgiftsberigtiges med 6 pct., som forudsat i gaveanmeldelsen, eller med 15 pct.

Klagesagen har i Skatteankestyrelsen efter aftale med klagerens repræsentant været berostillet, indtil der blev afsagt dom i Østre Landsret i en sag, som Landsskatteretten afgjorde den 2. november 2020. Landsskatterettens afgørelse er offentliggjort som SKM2021.88.LSR. Landsskatterettens afgørelse blev af klageren indbragt for domstolene, hvor sagen blev henvist til første behandling i landsretten.

Østre Landsret afsagde dom i sagen den 3. oktober 2022. Østre Landsrets dom har sagsnr. BS-[...]-OLR. Landsretten frifandt Skatteministeriet. Følgende fremgår af domsresumeet:

”Sagen angår, om der var adgang til afgiftsnedsættelse efter boafgiftslovens § 23 a i forhold til et udlejet stuehus på en landbrugsejendom, der i 2018 blev gaveoverdraget til sagsøgeren med succession efter kildeskattelovens § 33 C.

Landsretten anførte, at det fremgår af forarbejderne til boafgiftslovens § 23 a, at successionsadgangen og dermed afgiftsnedsættelsen for personligt ejede virksomheder skulle vurderes aktiv for aktiv, hvor vurderingen af, om et aktiv eller passiv indgik i virksomheden, skulle ske efter en konkret vurdering. Selv om hele ejendommen kunne overdrages med succession, fordi mere end 50 pct. af ejendommens anvendtes erhvervsmæssigt, jf. kildeskattelovens § 33 C, stk. 1, 4. pkt., var det alene den erhvervsmæssigt anvendte del af et aktiv, der kunne medregnes til virksomheden ved afgiftsberegningen.

Landsretten anførte endvidere, at det om betingelserne for succession bl.a. fremgår af den dagældende kildeskattelovs § 33 C, stk. 1, 6. pkt., at udlejning af anden fast ejendom end fast ejendom, som benyttes til bl.a. landbrug, jf. ejendomsvurderingslovens § 33, stk. 1 eller 7, ikke skulle anses som erhvervsvirksomhed. Ved overdragelsen af en personligt ejet virksomhed skal der således foretages en konkret vurdering af det enkelte aktiv med henblik på at vurdere, om aktivet er del af erhvervsvirksomheden, og om reglerne om nedsat afgift ved gaveoverdragelse dermed finder anvendelse.

Landsretten fandt, at stuehuset ikke kunne gaveoverdrages til nedsat afgift. Der henvistes herved til, at udlejning af stuehuset i en situation som den foreliggende, hvor stuehuset på ejendommen indgik i den personligt ejede virksomhed, men var udlejet, og således ikke blev benyttet som en del af landbrugsvirksomheden, under henvisning til formålet med boafgiftslovens § 23 a og det i forarbejderne anførte ikke i relation til denne lov anses for erhvervsmæssig virksomhed, og at stuehuset således ikke kan gaveoverdrages til nedsat afgift. Den omstændighed, at ejendommen efter den dagældende vurderingslov § 33, stk. 1, var registreret som landbrugsejendom kunne ikke føre til et andet resultat. Der var således berettiget opkrævet gaveafgift på 15 pct. efter boafgiftslovens § 23, stk. 1.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.”

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har beregnet gaveafgiften ved overdragelse af ejendommene [adresse2], [by2] og [adresse1], [by1] til 2 x 482.481 kr., i alt 964.962 kr. Skattestyrelsen har beregnet afgift på 15 pct. af gaveoverdragelsen af stuehuset på [adresse1], [by1].

Beregningen er på 482.481 kr. er fremkommet således:

	I alt	Erhverv-aktiv	Erhverv-passiv	Privat-aktiv	Privat-passiv
[adresse1], [by1]	7.825.000	7.100.000		725.000
[adresse2], [by2]	1.598.750	1.598.750
Samlede aktiver/passiver		8.698.750		725.000
Nettoværdi		8.698.750		725.000
Samlet nettoværdi	9.423.750
Ideel andel som overdrages	100
		Erhverv		Privat
Ideel andel i kr.		8.698.750		725.000
Ideel andel i %		92,31		7,69
Successionsbeløb		1.189.111

Beregning af gaveafgift		Erhverv		Privat	I alt
Nettoværdi		8.698.750		725.000	9.423.750
-afgiftsfrit beløb		60.645		5.055	65.700
Nettoværdi-bundfradrag		8.638.105		719.945	9.358.050
-passivpost		1.289.111			1.289.111
Beregningsgrundlag gaveafgift		7.348.994		719.945	8.068.939
Afgiftssats		6		15
Gaveafgift til indbetaling		440.940		107.992	548.931
Fradragsberettiget tinglysningsafgift (kun variabel)					66.450
Gaveafgift til indbetaling					482.481

Skattestyrelsens begrundelse:

”Skattestyrelsen har ændret gaveafgiften for den gave du har givet.

Skattestyrelsen har ved brev af 18. august 2020 sendt forslag om ændring af gaveafgiften for de gaver, du har givet til dine sønner [person3] og [person4], i 2019.

Din repræsentant [person5], [virksomhed3], har i brev af 24. august 2020 indsendt bemærkninger til forslaget.

Disse bemærkninger har ikke givet os anledning til at ændre vores vurdering, og vi træffer afgørelse i overensstemmelse med forslaget.

[person5], [virksomhed3], påklager følgende forhold:

Problemstillingen i sagen er, om der skal beregnes 6 % eller 15 % i gaveafgift på gaven som vedrører stuehuset beliggende [adresse1], [by1].

I klagen henvises til:

KSL § 33c, stk. 1 gør det muligt at overdrage en erhvervsvirksomhed med skattemæssig succession.

Mens udlejning af fast ejendom ikke anses for erhvervsvirksomhed, gælder dette ikke for udlejning af fast ejendom, som efter ejendomsvurderingsloven (eller tidligere vurderingsloven) betragtes som en landbrugs eller skovejendom, se KSL § 33c, stk. 1, 6. pkt.

Ved ejendomsvurderingen skal vurderingsmyndighederne således afgøre, om en ejendom benyttes til landbrug (herunder, gartneri, planteskole eller frugtplantage), eller om ejendommen er en ejerbolig eller anden erhvervsejendom, se ejendomsvurderingslovens§ 3.

I nærværende sag er ejendommen er vurderet som "bebygget landbrug".

Stuehuset er således aldrig brugt som ejerbolig, men har siden gavegivers køb af ejendommen i 1991 været udlejet som medarbejderbolig, og dermed indgår den som en del af den erhvervsmæssige landbrugsdrift.

Da stuehuset er vurderet som landbrugsejendom, er udlejningen af medarbejderboligen i overensstemmelse med KSL § 33c, stk. 1, 6. pkt. erhvervsmæssig. Stuehuset er derfor i sig selv et erhvervsmæssigt aktiv på linje med resten af landbrugsejendommen, og er derfor også overdraget med skattemæssig succession.

Ligesom successionsreglerne rettede afgiftsnedsættelsen i boafgiftslovens § 23a sig kun mod generationsskifter af aktive erhvervsvirksomheder. Det er derfor en betingelse for nedsættelsen af gaveafgiften fra 15 % til 6 %, at virksomheden opfylder betingelserne for overdragelse med skattemæssig succession.

På grund af reglerne beskrevet ovenfor, er medarbejderboligen efter vores opfattelse en erhvervsmæssigt udlejet landbrugsejendom, hvorfor det her er muligt at bruge både reglerne om overdragelse med skattemæssig succession og reglerne om nedsat bo- og gaveafgift.

Det bemærkes i øvrigt, at ejendommen udgør en samlet ejendom, jf. ejendomsvurderingslovens § 2, og dermed må anses for et samlet aktiv. Der er derfor ikke grundlag for at udskille stuehuset i en "aktiv for aktiv" vurdering.

Skattestyrelsens kommentarer til den modtagne indsigelse

[adresse1], [by1] er vurderet som bebygget landbrug; Vurderingen er på 18.400.000 kr.,hvoraf stuehusets ejendomsværdi udgør 1.702.500 kr.

Efter KSL § 33 C, stk. 1, anses udlejning ikke for erhvervsmæssig virksomhed, medmindre det ud lejede benyttes til landbrug m.m. Det er kun udlejning af fast ejendom, der benyttes til:

•	landbrug
•	gartneri
•	planteskole
•	frugtplantage
•	skovbrug,

som anses for erhvervsmæssig i relation til KSL § 33 C, stk. 1. Betingelsen skal være opfyldt på overdragelsestidspunktet, for at der kan succederes.

Stuehuset opfylder ikke ovenstående betingelse, da stuehuset udlejes til beboelse.

Stuehuset på en ejendom kan ikke overdrages med succession, da det ikke er en driftsbygning. Derfor skal der betales fuld afgift - dvs. 15 % afgift - af stuehusets nettoværdi jævnfør Boafgiftslovens §23.

Af bemærkningerne til lovforslag L183 om lov om ændring af boafgiftsloven, er der i §1 anført føl gende i punkt 10, (som omhandler boafgiftslovens §23a stk. 1):

Gaveafgiften betales med den i stk. 4 anførte sats af værdien ... der opfylder betingelserne for at kunn e o ve rdra ges med succession, ... Jf. kildeskattelovens §33C, stk. I.

I bemærkningerne til lovforslaget er der til ovenstående anført følgende:

"For personligt ejede virksomheder skal successionsadgangen og dermed afgiftsnedsættelsen vur deres aktiv for aktiv. Der kan ikke succederes i tabsgivende aktiver, men det foreslås, at tabsgi vende aktiver er omfattet af nedsat afgift hvis aktivet kan anses for at indgå i virksomheden .

Vurderingen af, om et aktiv eller passiv skal anses for at indgå i virksomheden, skal ske efter en konkret vurdering, hvor der bl.a. kan tages udgangspunkt i virksomheden s regnskaber for tidligere år. Den foreslåede afgiftsnedsættelse omfatter erhvervsvirksomheder og ikke formue i almindelig hed Uanset regnskabets indhold indebærer dette f.eks. , at det alene er den erhvervsmæssigt an vendte del af et aktiv, der medregnes til virksomheden ved afgiftsberegningen. Dette gælder ogs å for ejendomme, uanset at hele ejendommen evt . kan overdrages med succession , fordi mere end 50 % af ejendommen anvendes erhvervsmæssigt.

Som det ses af ovenstående, er der i forarbejderne til L183 konkret anført at successionsadgangen skal vurderes aktiv for aktiv. Stuehuset på ejendommen anses ikke for at indgå i de erhvervsmæs sige benyttelser på ejendommen.

Skattestyrelsen skal i det hele fastholde ændringen af gaveafgiften jævnfør det tidligere frem sendte forslag.

Faktiske omstændigheder

Gaverne er opstået i forbindelse med overdragelse af ejendommene:

•	[adresse1], [by1]
•	[adresse2], [by2]

til dine sønner [person3] og [person4].

Ejendommene er overdraget til en samlet pris på 18.847.500 kr.

Der er foretaget følgende værdiansættelse på ejendommene som er overdraget:

[adresse1], [by1]:

Jord 11.790.000 kr.

Driftsbygninger 2.410.000 kr.

Stuehus 1.450.000 kr.

I alt 15.650.000 kr.

[adresse2], [by2]:

Jord 3.197.500 kr.

Samlet overdragelsessum 18.847.500 kr.

Ejendommene overdrages 100 % fra far til 2 sønner.

Landbrugsejendommene består af jord, driftsbygninger og stuehus, som overdrages på én dato, i én handelsaftale og i et skøde.

Gaveafgiften er, som det fremgår af vedlagte skemaer, beregnet til i alt 482.481 x 2 = 964.962 kr.

Der skal således afregnes 482.481 kr. i gaveafgift for hver gavemodtager.

Der er indbetalt gaveafgift på 417.686,77 kr. for hver gavemodtager. I alt er der indbetalt 417.686,77 kr. x 2 = 835.373,54 kr.

Det betyder, at der mangler at blive indbetalt yderligere gaveafgift på i alt (964.962 – 835.373,54) kr. = 129.588,46 kr. svarende til 64.794,23 fra hver af gavemodtagerne.

Der vil blive opkrævet renter i henhold til boafgiftslovens § 38, idet den fulde gaveafgift ikke er indbetalt rettidigt.

Afgiften af en gave forfalder til betaling samtidig med indgivelse af gaveanmeldelsen.

I dette tilfælde vil der blive opkrævet renter for perioden 06.03.20 og frem til indbetalingen af den yderligere gaveafgift finder sted.”

Stuehuset på en ejendom kan ikke overdrages med succession, da det ikke er en driftsbygning. Derfor skal der betales fuld afgift - dvs. 15 % afgift af stuehusets værdi jævnfør Boafgiftslovens §23.

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at gaveafgiften skal nedsættes til det allerede gaveafgivne beløb.

Repræsentanten har til støtte for nedsættelsen anført:

”1. Skattestyrelsens afgørelser

Skattestyrelsen har ved den påklagede afgørelse ændret den gaveafgift, som skal betales i anledning af den gave, som [person6] (”Gavegiver”) har givet sine to sønner [person4] og [person3] (”Gavemodtagerne”) i indkomståret 2019.

Med Skattestyrelsens afgørelser er gaveafgiften ændret fra 6 % til 15 % for så vidt angår overdragelsen af stuehuset beliggende på adressen [adresse1], [by1], som udgør en del af den overdragne virksomhed.

[person6], [person4] og [person3] er ikke enig i Skattestyrelsens afgørelse, hvilket har givet anledning til udarbejdelsen af nærværende klageskrivelse.

2. Baggrund og sagsfremstilling

Som led i et generationsskifte har Gavegiver overdraget følgende landbrugsejendomme til Gavemodtagerne.

•	[adresse1], [by1]

Matr.nr. [...7], [...8] og [...9] [by4] By, [by5]

Matr.nr. [...10] [by2] By, [by3]

•	[adresse2], [by2] (uden beboelse)

Matr.nr. [...1], [...2], [...3], [...4], [...5] og [...6] [by2] By, [by3]

Begge ejendomme indgik forud for overdragelsen i Gavegivers landbrugsvirksomhed.

Gavemodtagerne erhvervede landbrugsejendommene med halvdelen hver, således at de efter overdragelsen hver ejer en ideel andel på 50 % af hver ejendom.

Ejendommene er overdraget ved gave med skattemæssig succession, jf. kildeskattelovens § 33c. Der blev derfor i forbindelse med overdragelsen beregnet en passivpost.

Kopi af de to virksomhedsoverdragelsesaftaler vedlægges som bilag 4 og 5.

Kopi af gaveanmeldelserne vedlægges som bilag 6 (i) og (ii) og 7 (i) og (ii).

Da værdien af gaverne oversteg den afgiftsfrie bundgrænse i boafgiftslovens § 22, stk. 1, udløste gaverne gaveafgift. Gaveafgiften blev beregnet som 6 % af de ydede gaver, jf. den tidligere gældende boafgiftslov § 23a.

Skattestyrelsen har imidlertid ved de påklagede afgørelser ændret gaveafgiften fra 6 % til 15 % for så vidt angår overdragelsen af stuehuset beliggende [adresse1], [by1].

Forhøjelsen er begrundet i, at stuehuset efter Skattestyrelsens opfattelse ikke er et erhvervsmæssigt aktiv, som kan overdrages med skattemæssig succession efter kildeskattelovens § 33c, hvilket ifølge forslaget betyder, at stuehuset heller ikke kan overdrages til nedsat gaveafgift.

Stuehuset har dog på intet tidspunkt i Gavegivers ejertid været anvendt som ejerbolig. Stuehuset har således siden Gavegivers erhvervelse i 1991 udelukkende været anvendt som medarbejderbolig for medarbejdere tilknyttet Gavegivers virksomhed.

Som bilag 8-10 vedlægges BBR-meddelelse, ejendomsvurdering og tingbogsattest for ejendommen [adresse1], [by1].

•	Retsgrundlaget

Boafgiftslovens § 23a om nedsat gaveafgift ved overdragelse af erhvervsvirksomheder blev indført i boafgiftsloven ved lov nr.

Bestemmelsen havde i 2019 følgende ordlyd:

”§ 23a. Gaveafgiften betales med den i stk. 4 anførte sats af værdien af aktier og virksomheder, der opfylder betingelserne for at kunne overdrages med succession, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, 5 og 6, eller kildeskattelovens 33 C, stk. 1 . Hvis gavegiver ikke har afkom, finder 1. pkt. tilsvarende anvendelse på aktier og virksomheder, som tilfalder gavegivers søskende og disses børn og børnebørn. Stk. 2. Følgende er en betingelse ved anvendelsen af stk. 1:

1.Gavegiver har ejet virksomheden det seneste år umiddelbart forud for overdragelsen enten ved ejerskab af en personligt ejet virksomhed eller ved ejerskab af aktier i et selskab, der direkte eller indirekte ejer virksomheden på overdragelsestidspunktet.

2.Gavegiver eller dennes nærtstående har i mindst 1 år af gavegivers ejertid deltaget aktivt i virksomheden enten ved i en personligt ejet virksomhed at have deltaget i driften af virksomheden i et ikke uvæsentligt omfang eller ved i en virksomhed i selskabsform at have deltaget i selskabets ledelse. Som gavegivers nærtstående anses gavegivers ægtefælle, søskende, søskendes afkom og den i § 22, stk. 1 og 2, anførte personkreds.

Stk. 3. Ved beregning af gaveafgift af gaver omfattet af stk. 1 og gaver omfattet af § 22, stk. 1, fordeles grundbeløbet, jf. § 22, stk. 1 og 2, forholdsmæssigt mellem henholdsvis den del af gaverne, hvoraf der skal betales gaveafgift efter stk. 1, og den del af gaverne, hvoraf der skal betales afgift efter § 23, stk. 1. 1. pkt. finder anvendelse ved afgiftsberegningen af gaver, der er modtaget samtidigt, og når der af en gave skal beregnes afgift efter både stk. 1 og § 23, stk. 1. Stk. 4. Gaveafgiften efter stk. 1 udgør 13 pct. for gaver ydet i 2016 eller 2017, 7 pct. for gaver ydet i 2018, 6 pct. for gaver ydet i 2019 og 5 pct. for gaver ydet i 2020 eller senere.”

Bestemmelse blev indføjet i boafgiftsloven ved lov nr. 683 af 8. juni 2017 § 1, nr. 10 med virkning for overdragelser gennemført den 1. januar 2016 eller senere.

Formålet med bestemmelsen er i lovforslagets (L183) almindelige bemærkninger beskrevet som følger:

”Lovforslaget har til formål at styrke rammevilkårene for generationsskifte af familieejede virksomheder.

Forslaget indebærer, at bo- og gaveafgiften nedsættes gradvist fra de nuværende 15 pct. til 5 pct. fra 2020 ved overdragelse af en erhvervsvirksomhed . Bo- og gaveafgiftssatsen vil dermed udgøre 13 pct. i 2016 og 2017, 7 pct. i 2018, 6 pct. i 2019 og 5 pct. i 2020 og frem. Den foreslåede nedsættelse af bo- og gaveafgiften vil omfatte overdragelse af såvel selskaber som personligt ejede virksomheder.

For at sikre, at nedsættelsen af bo- og gaveafgiften forbeholdes overdragelse af reelle erhvervsvirksomheder og ikke overdragelse af formue i almindelighed, foreslås det, at afgiftsnedsættelsen baseres på successionsreglerne i skattelovgivningen, hvorved nedsættelsen alene vedrører virksomheder, der kan overdrages med skattemæssig succession. Der stilles ikke herved krav om, at succession rent faktisk vælges, men blot at betingelserne for succession er opfyldt.” (understreget her)

Som det fremgår knytter gaveafgiftsnedsættelsen til de skattemæssige successionsregler i bl.a. kildeskattelovens § 33c. Denne bestemmelse er i forarbejderne til boafgiftsloven (L183) beskrevet som følger:

”Efter kildeskattelovens § 33c er der mulighed for at overdrage en personligt ejet virksomhed i levende live til nære familiemedlemmer m.v. med succession

Som efter aktieavancebeskatningsloven indebærer succession, at der ikke sker beskatning i forbindelse med overdragelsen, men at erhververen skattemæssigt stilles på samme måde som den, der anskaffede aktivet. Modtageren anses herefter for at have erhvervet aktiverne til samme pris, på samme tidspunkt og i samme hensigt som overdrageren.

En række betingelser skal være opfyldt for, at der kan ske overdragelse med succession.

Der kan efter kildeskattelovens § 33 C succederes i en erhvervsvirksomhed, en af flere erhvervsvirksomheder eller en andel af en eller flere erhvervsvirksomheder, jf. kildeskattelovens § 33 C, stk. 1, 1. pkt. Enkeltstående aktiver kan således ikke overdrages, medmindre de selvstændigt anses for at udgøre en erhvervsvirksomhed. Bestemmelsen har i lighed med pengetankreglen i aktieavancebeskatningsloven som formål at sikre, at successionsadgangen forbeholdes reelle erhvervsvirksomheder og ikke overdragelse af formue i almindelighed (passiv kapitalanbringelse). Vurderingen foretages på overdragelsestidspunktet. Der gælder således i modsætning til vurderingen efter aktieavancebeskatningsloven ikke et 3-årigt opgørelseskrav. Efter kildeskattelovens § 33 C, stk. 1, 6. pkt., anses udlejning af fast ejendom ikke for erhvervsmæssig virksomhed. En undtagelse gælder dog for udlejning af fast ejendom, der benyttestil landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug, jf. vurderingslovens § 33, stk. 1 og 7, som henregnes til den aktive del af selskabets virksomhed .

I forhold til fast ejendom omfattet a f ejendomsavancebeskatningsloven kan der kun succederes i fortjeneste, der skal opgøres efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven, i det omfang ejendommen anvendes i overdragerens eller overdragerens samlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed, jf. kildeskattelovens § 33 C, stk. 1, 3. pkt. Hvis den erhvervsmæssige del udgør mere end halvdelen af ejendommen, kan der succederes i hele ejendomsavancen. (understreget her)

Af bemærkninger til de enkelte bestemmelser (§ 1, nr. 10) fremgår, at

”Efter bestemmelsens stk. 1 er det ikke en betingelse for anvendelsen af den nedsatte afgift, at overdragelsen rent faktisk sker med succession, men blot at betingelserne herfor er opfyldt .

(..)

For personligt ejede virksomheder skal successionsadgangen og dermed afgiftsnedsættelsen vurderes aktiv for aktiv. Der kan ikke succederes i tabsgivende aktiver, men det foreslås, at tabsgivende aktiver er omfattet af nedsat afgift, hvis aktivet kan anses for at indgå i virksomheden. Gæld og andre forpligtelser, der skal henføres til virksomheden, herunder eventuelle passivposter, hvis overdragelsen sker med succession, skal ligeledes indgå ved opgørelsen af den arvebeholdning, hvoraf der skal betales den lave boafgift, uanset om gælden indgår i successionen.

Vurderingen af, om et aktiv eller passiv skal anses for at indgå i virksomheden, skal ske efter en konkret vurdering, hvor der bl.a. kan tages udgangspunkt i virksomhedens regnskaber for tidligere år. Den foreslåede afgiftsnedsættelse omfatter erhvervsvirksomheder og ikke formue i almindelighed. Uanset regnskabets indhold indebærer dette f.eks., at det alene er den erhvervsmæssigt anvendte del af et aktiv, der medregnes til virksomheden ved afgiftsberegningen. Dette gælder også for ejendomme, uanset at hele ejendommen eventuelt kan overdrages med succession, fordi mere end 50 pct. af ejendommen anvendes erhvervsmæssigt. [..]” (understreget her)

Bestemmelsen i boafgiftslovens § 23a blev ændret ved lov nr. 1589 af 27. december 2019, sådan at muligheden for at overdrage erhvervsvirksomheder til nedsat afgift blev afskaffet med virkning fra 1. januar 2020. Bestemmelsen er opretholdt for gaver ydet i 2016, 2017, 2018 eller 2019.

I stedet blev der indsat en ny bestemmelse om henstand med betaling af bo- og gaveafgift. Henstandsordningen omfatter de virksomheder, der ved lovændringen blev omfattet af den foreslåede forhøjelse af bo- og gaveafgiften, herunder personligt ejede virksomheder omfattet af kildeskattelovens § 33 C.

4. Anbringender

Gavegiver har overdraget af de to landbrugsejendomme med skattemæssig succession efter kildeskattelovens § 33 C.

Ligesom for successionsreglerne rettede reglerne om den nedsatte afgift sig udelukkende mod generationsskifter af aktive erhvervsvirksomheder. Det fulgte derfor også eksplicit af bestemmelsen, at det var en betingelse for at kunne overdrage til den nedsatte afgiftssats, at betingelserne for at kunne overdrage med succession efter bl.a. kildeskattelovens § 33C, stk. 1, var opfyldte.

Gaveafgiftsnedsættelsen har netop samme formål som successionsbestemmelsen, nemlig at sikre mod en stor likviditetsbelastning ved generationsskifte af erhvervsvirksomheder, og skal derfor som også udtalt i forarbejderne fortolkes i overensstemmelse med denne.

Når overdragelsen er sket med skattemæssig succession, er udgangspunktet derfor, at overdragelsen også kan ske til nedsat afgift.

Det er dog ikke muligt at overdrage enkelt-aktiver, som har karakter af passiv kapitalanbringelse, med skattemæssig succession eller til nedsat bo- eller gaveafgift. I det omfang en overdragelse omfatter sådanne driftsfremmede finansielle aktiver, må de derfor belastes med den høje gaveafgift på 15 %.

Dette er dog ikke tilfældet i nærværende sag.

Stuehuset er en del af landbrugsvirksomheden

Det gøres gældende, at Gavegiver ved overdragelsen af de to landbrugsejendomme til sine to sønner har været berettiget til at anvende reglerne om nedsat gaveafgift i overensstemmelse med den dagældende boafgiftslov § 23a, for hele det overdragne, herunder også stuehuset.

Det gøres i den forbindelse gældende, at stuehuset udgør en integreret del af landbrugsejendommen på [adresse1], [by1] og anvendes i Gavegivers virksomhed, idet stuehuset i Gavegivers ejertid udelukkende har været anvendt som medarbejderbolig for de ansatte på ejendommen. Der har ikke boet andre end ansatte i stuehuset, ligesom Gavegiver aldrig selv har beboet stuehuset.

Der er heller ikke betalt ejendomsværdiskat af stuehuset, som udgør en integreret del af landbrugsejendommen.

Stuehuset har ikke karakter af et selvstændigt aktiv. Ejendommen udgør en samlet ejendom, jf. ejendomsvurderingslovens § 2 og udstykningslovens § 2, og må derfor anses for ét samlet aktiv. Der er derfor ikke grundlag for at udskille stuehuset i en ”aktiv for aktiv” vurdering.

Stuehuset udlejes erhvervsmæssigt som landbrugsejendom

Selv hvis der skulle foretages en ”aktiv for aktiv” vurdering, hvor de enkelte bestanddele af én fast ejendom må vurderes hver for sig, gøres det gældende, at stuehuset i sig selv udgør et erhvervsmæssigt aktiv.

Ifølge kildeskattelovens § 33C, stk. 1, 6. pkt. anses udlejning af fast ejendom, som efter ejendomsvurderingloven er vurderet som en landbrugsejendom, således for at være en aktiv erhvervsvirksomhed. Det er ejendommens vurderingsstatus der er afgørende. Ejendommen beliggende [adresse1], [by1] er netop vurderet som landbrug.

Udlejningen af stuehuset til medarbejderne må anses for at være erhvervsmæssig i kildeskattelovens forstand. Stuehuset anvendes da også faktisk som en integreret del af landbrugsvirksomheden, da det bruges som medarbejderbolig.

Stuehuset udgør altså i sig selv et erhvervsmæssigt aktiv, og ville derfor også selvstændigt kunne overdrages med skattemæssig succession.

Sagen adskiller sig derfor væsentligt fra den situation, hvor en landbrugsejendom omfatter et stuehus, som er brugt som ejerbolig for ejeren. I denne situation kan stuehuset ikke i sig selv overdrages med skattemæssig succession, hvilket allerede følger af, at salget af stuehuset er fritaget for beskatning efter ejendomsavancebeskatningslovens § 9.

Det gøres derfor gældende, at også stuehuset kunne overdrages til Gavemodtagerne til den lave afgiftssats (6 %) i overensstemmelse med den dagældende boafgiftslov § 23a.

Det bemærkes at bestemmelsens øvrige betingelser ikke har været anfægtet af Skattestyrelsen.

Efter modtagelsen af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling har repræsentanten anført:

”Østre Landsret fandt ganske rigtigt i sin dom af 3. oktober 2022 (SKM2022.512.ØLR), at stuehuset i den pågældende sag ikke kunne gaveoverdrages til nedsat afgift, fordi det var udlejet til beboelse til tredjemand. Dette blev begrundet som følger.

”Ved overdragelsen af en personligt ejet virksomhed skal der således foretages en konkret vurdering af det enkelte aktiv med henblik på at vurdere, om aktivet er del af erhvervsvirksomheden, og om reglerne om nedsat afgift ved gaveoverdragelse dermed finder anvendelse. I en situation som den foreliggende, hvor stuehuset på ejendommen indgik i den personligt ejede virksomhed, men var udlejet, og således ikke blev benyttet som en del af landbrugsvirksomheden, finder landsretten under henvisning til formålet med boafgiftslovens § 23 a og det i forarbejderne anførte, at udlejning af stuehuset ikke i relation til denne lov anses for erhvervsmæssig virksomhed, og at stuehuset således ikke kan gaveoverdrages til nedsat afgift. Den omstændighed, at ejendommen efter den dagældende vurderingslov

§ 33, stk. 1, er registreret som landbrugsejendom kan ikke føre til et andet resultat. Der er således berettiget opkrævet gaveafgift på 15 pct. efter boafgiftslovens § 23, stk. 1.” (min understregning)

Af landsrettens præmisser fremgår, at der skal foretages en konkret vurdering af om et stuehus indgår i landbrugsvirksomheden. Dette er ikke tilfældet ved anvendelse af stuehuset til boligudlejning til tredjemand.

I den foreliggende sag blev stuehuset imidlertid netop anvendt til brug for den virksomhed, som blev drevet fra den overdragne landbrugsejendom på [adresse1], [by1].

Stuehuset har således igennem mange år været stillet til rådighed som medarbejderbolig for [person2], som er blevet beskattet af stuehuset efter reglerne om fri bolig.

[person2] er ansat i [virksomhed2] I/S, CVR-nr. [...1], som driver virksomhed med svineproduktion og planteavl fra flere ejendomme, herunder ejendommen på [adresse1], [by1].

[virksomhed2] I/S var i 2019 ejet af de tre klagere, [person6], [person4] og [person3], sammen med [person7] og [person8].

[person6] og hans bror, [person7], udtrådte dog af virksomheden pr. 1. januar 2021. Der henvises til vedhæftede resume fra Erhvervsstyrelsen (bilag 1). Der henvises desuden til virksomhedens hjemmeside https://[virksomhed2].dk/p/om-[virksomhed2].

Da [virksomhed2] I/S er en skattetransparent enhed, er der skattemæssigt tale om at klagerne har drevet en personligt ejet landbrugsvirksomhed fra bl.a. gården på [adresse1], [by1].

Når stuehuset har været anvendt som medarbejderbolig, må det derfor også lægges til grund, at stuehuset er indgået som en integreret del af både landbrugsejendommen og den derfra drevne landbrugsvirksomhed, som jo er uløseligt forbundet til gården.

Når [virksomhed2] I/S og gården har sammenfaldende ejerkreds, er der heller ikke grundlag for at be- handle driften og landbrugsejendommen som to forskellige eller af hinanden uafhængige virksomheder, da både planteavl og dyreproduktion netop er uløseligt knyttet til ejendommens jor- der og driftsbygninger m.v.

Der har derfor heller ikke – som i Østre Landsret dom fra oktober 2022 - været tale om nogen driftsfremmed eller privat anvendelse af stuehuset, som heller ikke har haft karakter af passiv formueanbringelse (udlejningsejendom), men derimod er anvendt i tilknytning til driften af landbrugsejendommen.

Når stuehuset er anvendt som medarbejderbolig er det da også sket til opfyldelse af bopælspligten efter landbrugslovens § 8. Stuehuset kunne således ikke anvendes som driftsbygning, lager eller lign.

Henset hertil og præmisserne i Østre Landsrets dom – som åbner for en konkret vurdering af et stuehus’ tilknytning til driften – må det følgelig lægges til at grund, at et stuehus efter omstændighederne kan overdrages til nedsat boafgift, uanset at det anvendes til beboelse.

På den anden side må det i overensstemmelse med dommen nu lægges til grund, at et stuehus ikke kan overdrages til nedsat afgift i en situation, hvor stuehuset er udlejet til tredjemand. Tilsvarende må det lægges til grund, at et stuehus ikke kan overdrages med nedsat afgift, hvor stuehuset er brugt som ejerbolig og dermed kan overdrages skattefrit efter stuehusreglen i ejendomsavancebeskatningslovens § 9 og altså uden succession efter kildeskattelovens § 33c.

Afgørende er derfor alene - som anført i Østre Landsrets dom - en vurdering af om et stuehus - som i kraft af bopælspligten på landbrugsejendomme anvendes til beboelse – i andre situationer end de anførte og uanset beboelsesformålet har en sådan tilknytning til driften, at der må indrømmes adgang til nedsat boafgift.

Såfremt Landsskatteretten i en situation som den foreliggende, følger Skatteankestyrelsens ind- stilling betyder det imidlertid, at slet ikke er plads til denne konkrete vurdering, da et stuehus i så fald aldrig vil kunne overdrages til nedsat afgift. Retstillingen vil da nemlig være som følger ved overdragelse af et stuehus med bopælspligt:

•	Anvendelse til ejerbolig: Fuld afgift
•	Anvendelse til udlejning til tredjemand: Fuld afgift
•	Anvendelse som medarbejderbolig for medarbejder i den landbrugsvirksomhed, der dri- ves fra gården: Fuld afgift

Dette resultat – som betyder at der altid skal betales fuld gaveafgift af stuehuse - er selvsagt uantageligt, da det strider direkte mod landsrettens præmisser, og udelukker den konkrete vurdering af situationen og tilknytning til landbruget, som ifølge landsretten skal foretages.

Efter vores vurdering er det eneste mulige resultat derfor, at der i en situation som den forelig- gende, hvor der er overdraget en landbrugsejendom inklusive en medarbejderbolig med direkte både geografisk og driftsmæssig tilknytning til landbrugsejendommen, alene skulle betales nedsat gaveafgift af hele ejendommen.

Vi skal derfor også henstille til, at Skatteankestyrelsen ændrer sin indstilling i sagen i overensstemmelse hermed.”

Landsskatterettens afgørelse

Sagen angår, om der skal ske afgiftsberigtigelse med 6 pct. eller 15 pct. i forbindelse med gaveoverdragelse af stuehuset på landbrugsejendommen [adresse1], [by1]. I den forbindelse skal der tages stilling til, om stuehuset på overdragelsestidspunktet blev benyttet i landbrugsvirksomheden, der blev gaveoverdraget.

Den dagældende kildeskattelovs § 33 C, stk. 1 havde følgende ordlyd:

”Ved overdragelse i levende live af en erhvervsvirksomhed, en af flere erhvervsvirksomheder eller en andel af en eller flere erhvervsvirksomheder til børn, børnebørn, søskende, søskendes børn, søskendes børnebørn eller en samlever, hvorved forstås en person, som på overdragelsestidspunktet opfylder betingelserne i boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra d, kan parterne i overdragelsen anvende reglerne i stk. 2-11 og 14.

(...)

Stk. 2-11 og 14 finder alene anvendelse på ejendomsavancer vedrørende fast ejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven, i det omfang ejendommen anvendes i overdragerens eller overdragerens samlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed. Hvis mere end halvdelen af ejendommen anvendes i overdragerens eller overdragerens samlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed, finder stk. 2-11 og 14 dog anvendelse på hele ejendomsavancen vedrørende den pågældende ejendom. Ved opgørelsen af den erhvervsmæssige andel lægges den ejendomsværdimæssige fordeling mellem erhverv og beboelse til grund. Udlejning af anden fast ejendom end fast ejendom, som benyttes til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug, jf. ejendomsvurderingslovens § 33, stk. 1 eller 7, anses i denne forbindelse ikke for erhvervsvirksomhed.”

Ifølge boafgiftslovens § 23, stk. 1, skal der betales 15 pct. afgift af gaver til personer, jf. dog § 23 a og 23 b, som nævnt i § 22, stk. 1, litra a-e, i det omfang gaverne i et kalenderår overstiger grundbeløbet nævnt i § 22, stk. 1.

For gaver ydet i 2016, 2017, 2018 eller 2019 betales gaveafgiften med den i stk. 4 anførte sats af værdien af aktier og virksomheder, der opfylder betingelserne for at kunne overdrages med succession, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, 5 og 6, eller kildeskattelovens § 33 C, stk. 1. Det fremgår af boafgiftslovens § 23 a, stk. 1.

Af boafgiftslovens § 23 a, stk. 3 fremgår, at ved beregningen af gaveafgift af gaver omfattet af stk. 1 og gaver omfattet af § 22, stk. 1, fordeles grundbeløbet forholdsmæssigt mellem den del af gaverne, hvoraf der skal betales gaveafgift efter stk. 1, og den del af gaverne, hvoraf der skal betales afgift efter § 23, stk. 1. 1. pkt. finder anvendelse ved afgiftsberegningen af gaver, der er modtaget samtidigt, og når der af en gave skal beregnes afgift både efter stk. 1 og § 23, stk. 1.

Gavens værdi fastsættes til dens handelsværdi på tidspunktet for modtagelsen. Det fremgår af boafgiftslovens § 27. stk. 1.

En gave er en vederlagsfri formueoverførsel som udslag af gavmildhed. Ved opgørelsen af gavens værdi kan fratrækkes modydelser i form af kontant betaling og gæld.

Boafgiftslovens § 23 a blev indsat i boafgiftsloven ved § 1, nr. 10 og 13 i lov nr. 683 af 8. juni 2017. Af bemærkningerne til § 1, nr. 10 i lovforslag nr. 183 fremsat den 29. marts 2017 fremgår bl.a. følgende:

(...)

Af hensyn til, at afgiftsnedsættelsen forbeholdes reelle erhvervsvirksomheder og ikke formue i almindelighed, foreslås det, at der skal være tale om aktier, der opfylder betingelserne for at kunne overdrages med skattemæssig succession, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34 med de ændringer, der, jf. lovforslagets § 2, er foreslået af denne bestemmelse, eller en personligt ejet virksomhed, der opfylder betingelserne for at kunne overdrages med skattemæssig succession, jf. kildeskattelovens § 33 C.

(...)

Gæld og andre forpligtelser, der skal henføres til virksomheden, herunder eventuelle passivposter, hvis overdragelsen sker med succession, skal ligeledes indgå ved opgørelsen af den arvebeholdning, hvoraf der skal betales den lave boafgift, uanset om gælden indgår i successionen.

I forbindelse med behandlingen af lovforslag 183 stillede Landbrug & Fødevarer og [virksomhed4] bl.a. spørgsmål til Folketingets Skatteudvalg om allokering af gavebeløb (Bilag 4, spørgsmål 11).

”Overordnet overvejelse

I forbindelse med overdragelse kan overdragelsens parter ønske, at gavebeløb henregnes til nogle af aktiverne og ikke til andre. [virksomhed4] foreslår, at det bekræftes, at dette er en mulighed.

Overdragelse:	Værdi
Fast ejendom	5.000.000
Løsøre	2.000.000
Besætning	1.000.000
I alt	8.000.000

1. Samlet berigtigelse:
Gave	3.000.000
Gæld	5.000.000
I alt	8.000.000
2. Opdelt berigtigelse
Fast ejendom:	3.000.000
Gave	2.000.000
I alt	5.000.000

Løsøre og besætning:
Gæld	3.000.000

”

Af skatteministerens kommentar fremgår følgende:

”Der kan ske opdeling af vederlæggelsen, hvis der i skattemæssig forstand er tale om to selvstændige virksomheder. Om der er tale om én eller flere virksomheder, skal afgøres efter de gældende regler herom.”

Ved overdragelsen af en personligt ejet virksomhed skal der således foretages en konkret vurdering af det enkelte aktiv med henblik på at vurdere, om aktivet er del af erhvervsvirksomheden, og om reglerne om nedsat afgift ved gaveoverdragelse dermed finder anvendelse.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Landsskatteretten til grund, at klagerens ejerandel i I/S [virksomhed2] ikke blev overdraget med skattemæssig succession samtidigt med overdragelsen af landbrugsejendommen [adresse1], [by1].

Landsskatteretten finder, at I/S [virksomhed2] og landbrugsejendommen [adresse1], [by1] er to virksomheder. Der er bl.a. henset til, at virksomhederne har forskelligt CVR-nr., ejerkreds, og at der udarbejdes forskellige regnskaber.

I en situation, som den foreliggende, hvor stuehuset blev udlejet til en ansat i I/S [virksomhed2], og således ikke blev benyttet som en del af landbrugsvirksomheden, finder Landsskatteretten under henvisning til formålet med boafgiftslovens § 23 a og lovbemærkningerne til bestemmelsen, at udlejning af stuehuset til beboelse ikke i relation til boafgiftslovens § 23 a kan anses for et erhvervsaktiv i landsbrugsvirksomheden, som kan gaveoverdrages med nedsat afgift. Det som repræsentanten har anført, kan ikke føre til et ændret resultat. Landsskatteretten henviser til Østre Landsrets dom af 3. oktober 2022 i sag nr. BS-[...]-OLR. Dommen er offentliggjort som SKM2022.512.ØLR.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse om, at stuehuset skal afgiftsberigtiges med 15 pct., og Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens ansættelse af gaveafgiften.