|
|
Kendelse af 28-10-2021 - indlagt i TaxCons database den 15-12-2021
Journalnr. 20-0097845
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Indkomstår 2017 Indsætninger på konto skattepligtig | 347.800 kr. | 0 kr. | 175.500 kr. |
Faktiske oplysninger
Klageren har selvangivet som fuld skattepligtig til Danmark fra og med den 1. februar 2017.
Ifølge Folkeregisteret er klageren indrejst fra Ungarn til Danmark den 26. januar 2017. Siden indrejse til Danmark og indtil den 3. januar 2018 har klageren haft adresse på [adresse1], [by1], hvor hun har boet sammen med sin kæreste.
Klageren har delt statsborgskab mellem Ungarn og Serbien. Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren er uddannet journalist og har arbejdet som graverjournalist i Serbien, hvor hendes fokusområder var hvidvaskning af penge og korruption.
Klageren har oplyst, at hun ikke har haft erhvervsmæssige aktiviteter i udlandet i 2017.
Det fremgår af klagerens skatteoplysninger, at der er indberettet A-indkomst fra [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1], i perioden fra den 1. oktober til den 31. december 2017 med 97.300 kr.
Skattestyrelsen har anmodet om materiale vedrørende klagerens selvangivelse for 2017.
Klageren har indsendt kopi af kontoudtog vedrørende en dansk og to serbiske bankkonti.
Det danske kontoudtog vedrører konto [...59] i [finans1] fra februar til december 2017, mens de serbiske kontoudtog vedrører konto [...09] og [...00] i [finans2].
Der er ikke fremlagt underliggende posteringsbilag for klagerens kontoudtog.
Ved en gennemgang af det fremlagte kontoudtog fra [finans1], har Skattestyrelsen konstateret væsentlige indsætninger på klagerens konto. Som følge heraf har Skattestyrelsen forhøjet klagerens skattepligtige indkomst, da klageren anses at have haft en skattepligtig indkomst, som ikke er selvangivet.
Skattestyrelsen har beskattet klageren af følgende indsætninger:
Dato | Tekst på kontoudtog | Beløb |
27-02-2017 | [person1] | 7.000,00 |
15-03-2017 | OVERFØRSEL | 30.000,00 |
03-04-2017 | OVERFØRSEL | 6.000,00 |
06-04-2017 | From [person1] | 2.500,00 |
03-05-2017 | From [person1] | 7.500,00 |
16-05-2017 | OVERFØRSEL | 7.500,00 |
30-05-2017 | OVERFØRSEL | 30.000,00 |
03-07-2017 | OVERFØRSEL | 7.500,00 |
03-07-2017 | OVERFØRSEL | 15.000,00 |
03-07-2017 | Vacation | 1.800,00 |
02-08-2017 | OVERFØRSEL | 15.000,00 |
02-08-2017 | OVERFØRSEL | 7.500,00 |
23-08-2017 | OVERFØRSEL | 7.500,00 |
23-08-2017 | OVERFØRSEL | 15.000,00 |
27-09-2017 | Overførsel [person1] | 1.000,00 |
28-09-2017 | Lån [person1] | 75.000,00 |
12-10-2017 | Indbetalt kontant | 50.000,00 |
20-10-2017 | From [person1] | 2.000,00 |
03-11-2017 | Pengeautomat | 50.000,00 |
27-11-2017 | [person1] | 5.000,00 |
27-11-2017 | Overførsel [person1] | 5.000,00 |
De pågældende indsætninger udgør i alt 347.800 kr.
Det fremgår ikke af det fremlagte kontoudtog fra [finans1], at [virksomhed1] ApS har udbetalt den lønindkomst til klageren, der er selvangivet i indkomståret 2017.
I forbindelse med klagen er der fremlagt en oversigt over de pågældende indsætninger, som Skattestyrelsen har beskattet klageren af. Til hver indsætning har klageren forklaret, hvad den vedrører. Der er desuden fremlagt serbiske kontoudtog fra 2011, der viser, at klageren har foretaget kontante hævninger, ligesom klageren har fremlagt kærestens kontoudtog for 2016-2017. Klageren har ligeledes fremlagt sin opholdstilladelse.
Efter Skatteankestyrelsens fremsendelse af sagsindstilling og forslag til afgørelse, har klageren fremlagt kontoudtog for kærestens virksomhedskonto for 2015 samt en mail fra kæresten af 27. marts 2021. Mailen er vedhæftet en bookingbekræftelse af 7. maj 2017 vedrørende to overnatninger i Kroatien fra den 19.-21. juni 2017.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 347.800 kr. for indkomstår 2017.
Hertil har Skattestyrelsen anført følgende begrundelse:
"(...)
2. Indtægter fra bankkonti
2.1. De faktiske forhold
Vi har anmodet om materiale vedrørende din selvangivelse for 2017. Vi har i denne forbindelse blandt andet bedt dig indsende kontoudskrifter vedrørende dine bankkonti. Vi har endvidere bedt dig om at redegøre for dit privatforbrug.
Du har indsendt kontoudskrifter vedrørende en dansk og to serbiske bankkonti.
Vi har ikke modtaget kopi af samtlige kontoudskrifter vedrørende de serbiske bankkonti. Vedrørende
konto [...00] mangler kontoudskrifter fra og med april 2017. Vedrørende konto [...09] mangler månederne januar, februar, marts, maj, august og november 2017.
Det fremgår af den danske bankkonto, at der er indsat væsentlige beløb på de forskellige konti. Der foreligger ingen konkrete oplysninger om indtægternes art. Du har ikke fremlagt nærmere oplysninger herom.
Du har i din mail af 15. februar 2020 oplyst, at din advokat er af den opfattelse, at du ikke har pligt til at fremlægge oplysninger om dit privatforbrug.
test
2.2. Dine bemærkninger
Omkring dine økonomiske transaktioner med [person1] har du oplyst følgende:
I would also like to note that [person1] and I are living together for three years now, and that we share all finances. The thing you defined as a loan has been simple transfer of funds for different purposes and on several different occasions. We maybe called it loan in some translations, but our relationship goes far beyond those categories. I hope this has been elaborate enough.
Du har indleveret kopi af en mail du har sendt til [finans1] den 30. december 2017. Der er ikke fremsendt oplysninger om baggrunden for, at redegørelsen er fremsendt til [finans1]. Redegørelsen har følgende indhold:
As I noted in my previous reply, I understand the reasoning behind the questions you've asked and I will try to be elaborate all the aspects of you questionnaire.
As I have nothing to hide, I can answer the posed questions with complete honesty. I am however surprised, as I have never had to endure scrutiny of my transactions before. I use my bank accounts as a supplement to my daily economy - not a basis of it. Furthermore I use it as a means of sending my parents some money to help them out a bit.
Before I moved to Denmark I lived in Serbia (I am a dual Serbian and Hungarian citizen) where the system is not exactly regulated and we have no trust in banks or other institutions there - at least I don't. Therefore, I have a habit to withdraw all the money I have no intention to spend in a short time and keep the cash at home in a safe. The second reason to do it is that, that way I have a control over my shopping habits and I am not tempted to buy things, as I carry my card eksklusively.
I have to note that on neither of the occasions when I travelled back to Serbia I haven't brought more than 70 000 kr. I know the rules about EU entrance in regard to cash. First time around, in January, I've brought 66 000 kr.(as I moved in with my boyfriend faster than we planed that was all I had in cash at that point). I have visited Serbia in April, before the trip [person1] transferred me 30 000 kr.to deal with all the details with closing my company, including rent, tax, bills, book keeper, lawyer etc. Also, on that occasion I had a talk with my parents and siblings who agreed to pay me out for few valuables that were gifted to me as they were part of a family heritage. We have had no intention to move bulky furniture and heavy silverware 1700km to Denmark and my family wanted them to stay in the family. We have agreed that they will pay me around 3000 Euros on my way back home and additional 9 000 when we visit my parents later in June 2017. That is all together 12 000 Euros, they have paid to me in Danish kroner. Also, in April my mother gave me 2000 Euros. She wanted to help me with my new start here in Denmark. If I knew that, I wouldn't take cash in the first place to deal with things in Serbia. I still have a piano and few more valuables to sell, but I have no intention to deal with them before 2019. as they are stored at my parents house. Also, my sisters asked me to wait a bit with those items if I am not in a hurry. They might be interested to pay me out for them too.
Some of the money I brought from Serbia I gave (for living costs and household) and borrowed (for his personal reasons) to [person1]. We agreed that he will pay me back with bank transfers. We agreed that should be at his convenience as I agreed with [person1] to transfer me on a monthly bases 5-25 000 kr.(as I require) for allowance; casual shopping and other things we and/or I plan to buy. Sometimes I would just transfer part of it back to his account if I decided not to buy something or withdraw an amount of cash I have had no intention to use that month and return it into safe. I haven't been thinking much about it or that might be a problem.
On two occasions I deposited larger amounts of cash to my account. That was on two occasions when [person1] needed a bit of funds and I transferred it to him after I deposited it. If you follow my transactions you have seen that I've had several withdrawals of 15 000 kr, that is that same money I put in safe. That was because he has been working all day long and he couldn't deposit them to his own account himself. Also, on one occasion I needed to have 75 000 on my account to prove my self-sufficient status to Danish officials as I haven't been employed at that moment. Then he transferred me the money and I transferred it back to him when I finished the application. [virksomhed2] works only on Thursdays and Fridays and I have been already in a queue, so he just transferred me the amount I needed to show.
Also, on several occasions [person1]'s friend [person2] transferred me some money. He is in debt to [person1] and he would transfer one of his payments to me, as a part to his debt to [person1], as I had the spare time to withdraw them into cash.
I have to note that [person1] and I live together and we plan to get married in the near future. So, all finances are mutual. At first I had no income and I contributed to household from my savings. I've been working on my book, learned Danish and at some point I started to search for a job. Most of my life I was ajournalist and half of my career I worked as a freelancer, so this is nothing unusual for me.
Also, I would like to note that I am expecting a payment form a company I am currently employed in ([virksomhed1]) for three months at the beginning of January. I asked my employer to pay me out at the end of our contract as we plan to travel around Europe in 2018, and I wanted to save some money. I wanted to have that money on my account when I start travelling as I am not comfortable to carry cash during travels. I anticipate I will transfer some of that money to [person1] as my saving mechanism so I don't spend more than I would like, as well as for living costs.
In January I will start working for [virksomhed3]. I expect regular income on a monthly basis from that company during 2018. If I will receive any transfers in future it will probably be from [person1], and maybe from [person2] too. I can't predict how much, as we will be travelling together and we live together - he is in charge to deal with rents, hotels, travelling, shopping for household and other expenses. I can't predict how much I might send to him or my mother, but they are only two persons I anticipate I might transfer money to. Transfers to my mother will not exceed few hundreds of Euros, that is mostly for birthday or other presents to my family members (online shopping is not developed in Serbia (many of them accept only payments on delivery directly to courier) and shopping outside Serbia means extra customs procedures when ship to Serbia; therefore it is much easier just to send money to my mother and ask her to buy gifts).
I would like to emphasize once more that I have been an investigative journalist most of my career dealing in among other things uncovering of money laundering schemes and that I thus understand the reasons for your inquiry. I hope this explanation is not too long or confusing. I have never anticipated that this might be an issue, but I am available within reasonable limits for further clarifications.
Du har i mail dateret den 20. juli 2020 fremført følgende:
test
Thank you for the documents you have sent to me. Can you confirm that this is the comprehensive material the case's conclusions are made upon?
Du har i mail dateret den 21. juli 2020 fremført følgende:
Thank you for your swift reply.
From my question and your affirmative answer, I just want a final confirmation that the material disclosed in response to the case access request is the comprehensive and eksklusive material on which the decision is based?
I assume it is of course naturally thus. A verdict based on material not presented via case access - especially when requested in this particular context - would naturally be void. However, as I am not well rehearsed in Danish law, kindly confirm this also.
Du har i mail dateret den 22. juli 2020 fremført følgende:
I believe nothing, I have only asked you a simple question, that you haven't answered directly nor clearly. So, are the documents you have enclosed all the material you have in connection to my case? A simple answer will suffice (yes or no).
I don't believe there is a need for lawyers regarding a simple matter such as this. It was just a simple inquiry as I am a confused foreigner, not well rehearsed in Danish procedures. I hope you understand my need for guidance. I am sure everything is in order.:)
Du har i mail dateret den 26. juli 2020 fremført følgende:
As your response to my last letter regarding whether the complete case material was conveyed through the case access request was more than vague at best (and a flat out refusal to answer a question otherwise; a violation of duty to disclose and guide [Oplysningspligt]), I hereby request full disclosure of any document regarding my case and/or retrieved in regards to my person via GDPR [Dataforordningen] §15, stk. 1. Kindly forward this request to the appropriate department.
Also, I have tried to reach you by phone multiple times in order to ask for guidance, but you have - curiously - been unavailable every time. I must admit it eludes me how a public servant can be so consistently unavailable.
As a resident must be allowed sufficient time to address the documents in a case, the deadline for delivery must be extended accordingly - especially A.A.8.2.2.1.6
(https://skat.dk/skat.aspx?oid = 2186069) in mind, which is interpreted leniently; particularly as this matter is not time sensitive and any undue rushing is thus unfounded. Kindly confirm the extension as to avoid disambiguation on this matter.
It is emphasized that the resident is not unwilling to disclose material, but must of course be accredited absolute legal certainty [retssikkerhed] during the process. Any violation - intentional or not - will lead to an invalid verdict, and subsequently is in the interest of both parties to observe this to its fullest extent. It is assumed Skattestyrelsen agrees with this point of view - otherwise kindly inform, so appropriate action can be taken.
I will thus await the material requested, and disclose the requested material when I have been allowed to assess all the information gathered about me in relation to the case.
Du har i mail dateret den 30. juli 2020 oplyst følgende:
I am addressing points from your suggestions that I find relevant to the case. For some other however, I would really like an explanation - and you will address them as per A.C.2.1.1.1 [De forvaltningsretlige grundsætninger].
As I couldn't contact you at the office (as you were not available when I called), I would kindly ask you for elaboration of some projections you have made in the suggestions as well as explanations for their relevance to the case. I have to admit I have been confused ever since I received your letter.
1. About non declared income
I have zero non declared income.
2. About private spending
I am not completely certain what this means. Kindly explain this to me as per your duty for disclosure / guidance [Oplysningspligt] in writing, as you have been unavailable every time I have called you.
3. About missing statements from Serbian bank
You have falsely accused me that I stated there was no traffic for the missing statements for months noted from Serbian bank. If you read my letter carefully you will see that I stated I don't have all the statements, but that I can provide them at request. I also noted that it mightbe because there wasn't any traffic. Please don't twist my words into false statements. I would really appreciate that.
Also, I have asked for statements from my former bank from Serbia and they have kindly provided them, they are attached. If they are unclear to you (as they are structured a bit differently than here in Denmark) please seek assistance.
5. About [finans1] reasons and what [finans1] has done on the basis of the statement
It is unclear to me what you were trying to say with this comment. Please elaborate and explain the relevance of this statement to the case as per A.C.2.1.1.1.
6. About [virksomhed1] ApS in Them
Please explain the relevance of your claims about [virksomhed1] ApS for the case and please elaborate as it is unclear to me what your claims are about as per A.C.2.1.1.1.
7. About my book
It is unclear how there is a connection between my book and my former company. Also it is unclear how this is relevant to the case. Also, I would appreciate an explanation as per A.C.2.1.1.1. Is this actually part of your job? Really?
8. About marriagetest
I would really appreciate to elaborate and further explain this part too and its relevance to this case as per A.C.2.1.1.1.
9. About employment in [virksomhed3]
I would really appreciate to elaborate and further explain this part too and its relevance to this case as per A.C.2.1.1.1.
10. Cash deposits
Cash deposits are from my personal savings that I have brought to Denmark. As I explained earlier [person1] and I have mutual finances and we were keeping our cash in a safe at home.
Here is the list of amounts I have brought in from Serbia:
December 2016, Christmas visit: around 20 000 DKK (I really can't remember at this point, but I remember I exchanged 3000 EUR before I left Serbia).
January 2017, when I moved to Denmark: around 66 000 DKK in cash, from my personal savings in Serbia.
April 2017, after my visit to parents: around 35 000 DKK in cash from Serbia.
July 2017, after a visit to Serbia and vacation in Croatia: around 58 000 DKK.
Amount I got in April and July 2017. includes the payout from my family for items I possessed (like silverware and porcelain sets that are in family for more than hundred years and some other antique family items that would be hard to import to Denmark - like old swords, some art that would require special permits to leave Serbia etc.) and my mother gave me an additional 15 000 DKK to have for the fresh start in the new country.
I have to note that I have followed EU rules of amounts that could be moved between countries without declaring them and that I haven't exceeded the 10 000 EUR rule at any point. I have also inquired upon arrival shall I declare the money and every time I have been informed that I don't have an obligation to do so if the amount doesn't exceed 10 000 EUR or equivalent in other currency.
11. Comments of transfers and deposits.
Kindly reach out to [person1] if there are any questions on the following.
[person1] covered outstanding expenses for [virksomhed4] on account of not wanting to damage business relations on account of [person2] not being able to pay:
- [person1] as asked [virksomhed5] to credit the outstanding invoice to [virksomhed4] and issue it to his company instead, agreeing on a regress-claim with [person2]. When [virksomhed4] bankrupted the regress-claim deferred to him. [virksomhed5]'s books will confirm an invoice of the exact amount being credited to [virksomhed4] and immediately the attached invoice below being issued.
- [person1] as asked his accountant, [person3], to relay all the outstanding invoices on [virksomhed4] to his company instead. It is done as per the attached account summary, and a regress claim agreed on with [person2]. When [virksomhed4] bankrupted the regress-claim deferred to him.
Expenses paid by [person1] to [virksomhed4] ([virksomhed4])
[virksomhed5]: 8.337.50
[person3]: 32.567,97
= = = = = = = = = =
40.905.47
[person1], loan to [virksomhed6] (can be verified on [virksomhed6]'s bank statements - kindly do so. You already have [person1]'s statements - evidently):
10. januar 56.000,00
10. januar 34.000,00
= = = = = = = = = =
100.000,00
Above expenses covered for [virksomhed4] have been accepted as a regress-claim and as stated below; reimbursed in full - that is why it is not added as a deduction on [person1]'s Årsopgørelse. Thus likeliness is proved.
The loan to [virksomhed6] has been paid back in full as per below; that is why it has not been deducted in [person1]'s Årsopgørelse. Thus likeliness is proved.
27. februar 7.000 - Loan, from [person1]
15. marts 30.000 - Expenses paid by [person1] to [virksomhed4], reimbursement (Outstanding debt: 10.905,47)
3. marts 6.000 - Expenses paid by [person1] to [virksomhed4], reimbursement (Outstanding debt: 4.905,47)
6. april 2.500 - Loan, from [person1]
1. maj 7.500 - Loan, from [person1] (3. maj on his account)
16. maj 7.500 - Expenses paid by [person1] to [virksomhed4], reimbursement (Outstanding debt: 0) + 94,53 (goodwill) + 2.500 [virksomhed6], back payment (Outstanding debt: 97.500)
30. maj 30.000 - [virksomhed6], back payment (Outstanding debt: 67.500)
3. juli 7.500 - [virksomhed6], back payment (Outstanding debt: 60.000)
3. juli 15.000 - [virksomhed6], back payment (Outstanding debt: 45.000)
3. juli 1.800 - Vacation reimbursement, from [person1]
2. august 15.000 - [virksomhed6], back payment (Outstanding debt: 30.000)
2. august 7.500 - [virksomhed6], back payment (Outstanding debt: 22.500)
23. august 7.500 - [virksomhed6], back payment (Outstanding debt: 15.000)
23. august 15.000 - [virksomhed6], back payment (Outstanding debt: 0)
27. september 1.000 - Household expenses reimbursement, from [person1]
28. september 75.000 - Loan, from [person1]
12. oktober 50.000 - Cash deposit from savings, back payment of loan to [person1] immediately after
20. oktober 2.000 - Household expenses reimbursement, from [person1] (19. oktober on his account)
3. november 50.000 - Cash deposit from savings, 45K back payment of loan to [person1] immediately after
27. november 5.000 - Loan, from [person1]
27. november 5.000 - Household expenses reimbursement, from [person1]
test
Is the above messy? Yes. Has anything illegal taken place? A definite no. Everything is accounted for, and everything measures up - save for the 94,53 DKK, which can reasonably be ascribed to a goodwill fee and clearly exceeding reasonability [Væsentlighed og Proportionalitet] in A.C.2.1.1.1.
Also, I would like to note that none of the transfers are income, I have just received money for [person1] and withdrawn most of it after they were transferred (you can see that from bank statements) and put them into the safe (where [person1] keeps our cash). Some of them I transferred to [person1]'s account as he is dealing with most of our recurring payments.
I believe I have thus addressed all issues and questions relevant to the case and that I proved the probability of all these transactions. Kindly reach out to me if you disagree and if you require further information. Otherwise I will look forward to the cessation of this case.
Please find the attached full bank statement for 2017. for a [finans2] bank account in Serbia.
2.3. Retsregler og praksis
Som skattepligtig indkomst betragtes, med undtagelse af særligt fastsatte begrænsninger, den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi. Dette fremgår af statsskattelovens § 4 (globalindkomstprincippet).
Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Skatteforvaltningen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. For indkomståret 2017 følger dette af dagældende skattekontrollovs § 1, stk. 1, og § 6 B, stk. 1. (lovbekendtgørelse 1264 af 31. oktober 2013).
Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan
skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jævnfør dagældende skattekontrollovens § 5, stk. 3.
Hvis der konstateres yderligere indtægtskilder, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget
indtægter af en vis størrelse, som ikke er selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Det kan udledes af
praksis, jævnfør dom fra Højesteret (SKM2011.208.HR). Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at
disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning.
Det følger af praksis, jævnfør dom fra Højesteret (SKM2008.905.HR).
Byretten i [by2] har i dom af 17. december 2019 (SKM2020.38.BR) fundet, at en skatteyder
skulle bevise, at indsætninger på en bankkonto ikke var skatte- og momspligtig omsætning, og at
denne bevisbyrde på grund af skiftende forklaringer og generelt unormale forhold var skærpet.
Denne bevisbyrde havde skatteyderen ikke løftet. Retten anførte, at de afgivne forklaringer ikke
fandt støtte i objektive kendsgerninger, og at indsætningerne derfor af skattemyndighederne med
rette havde været betragtet som omsætning fra uregistreret virksomhed.
Byretten i [by3] har i sin dom af 19. februar 2020 (SKM2020.123.BR) vurderet om en række pengeoverførelser, som skatteyderen havde modtaget fra sin bror, var skattepligtige gaver eller skattefrie lån. Skatteyderen gjorde gældende, at beløbene blev ydet som lån, som senere blev tilbagebetalt, og at der derfor var tale om skattefrie formuebevægelser efter statsskattelovens § 5. Retten tiltrådte, at skatteyderen ikke havde godtgjort, at beløbene udgjorde lån fra skatteyderens bror.
test
Efter praksis er det den skattepligtige, der skal dokumentere sine formueforhold, herunder blandt andet for modtagne kontante indbetalinger på bankkonti, hvilket kan udledes af for eksempel dom fra byretten (SKM2013.274.BR).
Juridisk Vejledning, afsnit A.C.2.1.4., beskriver de administrative retsfølger af manglende opfyldelse af oplysningspligten i relation til opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Hvis Skatteforvaltningen finder, at eventuelle udgifter slet ikke eller kun utilstrækkeligt er dokumenteret, har Skatteforvaltningen ikke pligt til at udøve et skøn over størrelsen af fradragsberettigede udgifter. Vi henviser til SKM2013.493.VLR, hvor den skattepligtige ikke fik medhold i en påstand om, at Skatteforvaltningens skønsmæssige ændring af indkomstansættelsen og momstilsvaret var ugyldig, fordi Skatteforvaltningen ikke havde medtaget fradragsberettigede udgifter ved skønnet.
2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
2.4.1. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse i brev af 4. juni 2020
Vi er ikke enig med din advokat i, at du ikke har pligt til at specificere dit privatforbrug. Dette fremgår direkte af bestemmelserne i skattekontrolloven, se ovenfor.
Vi har gennemgået dine bankkontooplysninger. Vi har konstateret væsentlige indsætninger på nogle af din bankkonti i 2017.
Du oplyser, at årsagen til, at der mangler bankkontoudskrifter vedrørende dine udenlandske bankkonti er, at der ikke har været transaktioner på kontoen de pågældende måneder. Denne forklaring stemmer ikke overens med de fremsendte oplysninger. Der fremgår således oplysninger om månedens primo/ultimo beholdning af de fremsendte kontoudskrifter. Det fremgår således også af de indleverede oplysninger, at der har været transaktioner på kontoen i de manglende måneder.
Som nævnt ovenfor har du ikke redegjort for baggrunden for, at [finans1] har bedt om den fremsendte redegørelse vedrørende dine økonomiske transaktioner. Du har ikke fremsendt oplysninger om, hvad [finans1] har foretaget sig på baggrund af den indsendte redegørelse.
Med hensyn til indholdet af din redegørelse til [finans1], skal det bemærkes, at der ikke er indsendt objektiv dokumentation, der underbygger din redegørelse.
Du har selvangivet en indtægt på 97.300 kr. fra [virksomhed1] ApS i Them. [virksomhed1] har lønindberettet indtægten som vedrørende oktober, november og december måned 2017. Vi er imidlertid ikke i stand til at identificere en indbetaling på din bankkonto, der relaterer sig til udbetaling af disse lønindtægter. Der foreligger ingen oplysninger om, hvilke arbejdsopgaver, du har udført for det pågældende
firma. Oplysningerne (i din mail til [finans1] af 30. december 2017) om, at du har bedt din arbejdsgiver om ikke at udbetale din månedsløn før i januar 2018, forekommer højst udsædvanlige. Vi stiller os herudover uforstående overfor, at et IT firma i Them skulle have behov for at korttidsansætte en udenlandsk "investigative journalist".
Du oplyser til [finans1], at du er i gang med at skrive en bog. Vi er imidlertid hverken i stand til at identificere indtægter eller udgifter, der kan relateres til en sådan udgivelse. Dette til trods for, at det det af din redegørelse til [finans1], at du har brugt 30.000 kr. på at lukke din virksomhed.
test
Dine oplysninger til [finans1] om, at du og [person1] snarligt skal giftes, kan - dags dato - ikke underbygges af oplysninger i Folkeregisteret om indgåede ægteskaber.
Dine oplysninger til [finans1] om, at du fra og med januar 2018 får en månedlig indkomst fra [virksomhed3], er heller ikke verificerbar. Tværtimod fremgår det af de foreliggende oplysninger, at ansættelsen aldrig blev effektueret. Dette er tilsyneladende primært begrundet i, at [by1] Kommune
trækker sit tilsagn om løntilskud tilbage, fordi du primo 2018 fraflytter Danmark.
På baggrund af hyppigheden af indsætningerne og det forhold, at der er tale om kontantindsætninger samt beløbenes samlede størrelse, er det vores vurdering, at du ikke har selvangivet din skattepligtige indkomst korrekt.
På baggrund af sagens oplysninger er det vores vurdering, at du har haft skattepligtig indkomst, som ikke er selvangivet. Vi mener derfor ikke, at du har selvangivet fyldestgørende, hvorfor vi er berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse. Der henvises i denne forbindelse til § 5, stk. 3 i dagældende skattekontrollov.
Der er en formodning for at beløb, som indsættes på en bankkonto, vedrører kontohaveren. Du har foreløbigt ikke haft bemærkninger til indsættelserne. Du har dermed ikke løftet bevisbyrden for, at indsætningerne på bankkontoen stammer fra allerede beskattede midler, eller at disse er undtaget for beskatning, jævnfør Østre Landsrets dom af 1. juli 2014 (SKM2014.521.ØLR). Du har heller ikke løftet bevisbyrden for, at indsætningerne udspringer af et gældsforhold mellem udbetaler og modtager, jævnfør Højesterets dom af 7. marts 2011 (SKM2011.208.HR).
I henhold til det indsendte bilagsmateriale, er der (mindst) indsat følgende beløb på din danske bankkonto:
27. februar 2017 7.000,00 kr.
15. marts 2017 30.000,00 kr.
3. marts 2017 6.000,00 kr.
6. april 2017 2.500,00 kr.
1. maj 2017 7.500,00 kr.
16. maj 2017 7.500,00 kr.
30. maj 2017 30.000,00 kr.
3. juli 2017 7.500,00 kr.
3. juli 2017 15.000,00 kr.
3. juli 2017 1.800,00 kr.
2. august 2017 15.000,00 kr.
2. august 2017 7.500,00 kr.
23. august 2017 7.500,00 kr.
23. august 2017 15.000,00 kr.
27. september 2017 1.000,00 kr.
28. september 2017 75.000,00 kr.
12. oktober 2017 50.000,00 kr.
20. oktober 2017 2.000,00 kr.
3. november 2017 50.000,00 kr.
27. november 2017 5.000,00 kr.
27. november 2017 5.000,00 kr.
I alt 347.800,00 kr.
Sammenfattende er der lagt vægt på, at vi ikke har dokumentation for, at disse beløb stammer fra midler, der allerede er beskattede, eller som ikke skal beskattes hos dig. Det er derfor efter vores vurdering berettiget, at henføre det samlede beløb til din skattepligtige indkomst. Der henvises i denne forbindelse til statsskattelovens § 4, og personskattelovens § 3 (personlig indkomst).
Da det ikke på det foreliggende grundlag kan vurderes, om der er tale om momspligtige beløb, foretages der ikke korrektion af dine momsoplysninger. Da der heller ikke er fremsendt dokumentation for, at der er tale om huslejeindtægter og/eller arveforskud, kan dette heller ikke lægges til grund.
Indkomsten beskattes som en honorarindtægt for personligt arbejde, idet der ikke foreligger oplysninger om, at der er tale om en lønindkomst. Der foreligger heller ikke dokumentation for, at der er tale om huslejeindtægter. Endelig foreligger er ikke oplysninger, der påviser, om indtægterne kan relateres til det selskab, som du er direktør for.
Subsidiært skal det gøres gældende, at du har drevet uregistreret virksomhed i Danmark, og at du har undladt at selvangive resultat heraf. Virksomheden må antages at have fast driftssted i Danmark.
Såfremt dette lægges til grund vil indkomsten skulle belægges med moms.
Da vi ikke har modtaget dokumentation for eventuelt fradragsberettigede udgifter, beskattes indtægten som en bruttoindtægt uden fradrag. Der henvises i denne forbindelse til statsskattelovens § 6a og Vestre Landsrets dom (SKM2013.49.VLR). Den omstændighed, at der ikke er identificeret erhvervsmæssige udgifter, indikerer efter vores vurdering, at der er tale om indtægter ved personligt arbejde.
2.4.2. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse til dine henvendelser
2.4.2.1. Aktindsigt
Vi kan oplyse, at en anmodning om aktindsigt kan resultere i 3 forskellige typer af afgørelse. Der kan gives afslag på aktindsigt, der kan gives delvis aktindsigt, eller der kan gives aktindsigt. Det er disse 3 forvaltningsretlige termer vi gør brug af.
Vores afgørelse af 23. juni 2020 er af den sidstnævnte slags. Du har således fået udleveret de dokumenter, der ligger i din verserende skattesag (sags-id. 315037030). Denne afgørelse fra 23. juni 2020 er således ikke et afslag på aktindsigt, ligesom der ikke er tale om en afgørelse der indrømmelse af delvis aktindsigt.
Såfremt det er din opfattelse, at den verserende sag burde indeholde flere dokumenter, end dem vi har journaliseret på sagen, og givet aktindsigt i, må vi bede dig om at fremsende de supplerende oplysninger, således at vi kan identificere disse dokumenter.
Hvis du mener, at der ikke er givet aktindsigt i sagens dokumenter, har du mulighed for at påklage afgørelsen om aktindsigt til Skattestyrelsen.
test
Du har den 26. juli 2020 anmodet om indsigt efter GDPR (persondataforordningen). På Skattestyrelsens område er besvarelsen af anmodninger om indsigt efter GDPR centraliseret til Udviklings- og forenklingsstyrelsen. Vi har videresendt din anmodning om indsigt hertil. Det er vores opfattelse,
at behandlingen af din anmodning om indsigt efter GDPR ikke kan begrunde en udsættelse med færdigbehandlingen af denne sag.
Vi er derfor af den opfattelse, at vi kan træffe afgørelse i din skattesag, uagtet at du ikke har modtaget det udbedte datamateriale. Dette begrundet i at du, den 23. juni 2020, har fået afgørelse om aktindsigt efter forvaltningsloven i den verserende skattesag.
2.4.2.2. Begrundelse for reguleringen af din skatteansættelse
Skattestyrelsens begrundelsespligt fremgår af forvaltningslovens § 22 og § 24. Denne begrundelse skal blandt andet indeholde en redegørelse for de faktiske omstændigheder, der er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.
Begrundelsen i en konkret afgørelse om en regulering af din skatteansættelse, skal således indeholde en tilstrækkelig begrundelse for den gennemførte regulering. Det skal i denne forbindelse understreges, at det ikke er et krav, at samtlige oplysninger (fakta) skattemyndighederne er i besiddelse af er indarbejdet i afgørelsen. Det er alene et krav om at ændringen af din skatteansættelse er tilstrækkelig oplyst og begrundet, hvilket vi vurderer er tilfældet i denne sag.
Hvis du mener, at der kan rejses tvivl om afgørelsens gyldighed, kan dette spørgsmål påklages til Skatteankestyrelsen.
2.4.2.3. Din mail af 30. juli 2020
I henhold til Den Juridiske Vejledning skal Skattestyrelsen indarbejde de forvaltningsretlige grundsætninger i sit arbejde og afgørelser.
Det er vores vurdering, at en kontrol af din selvangivelse er berettiget, idet du umiddelbart har et negativt privatforbrug. Vores undersøgelse af dine indkomst og formueforhold har således påvist væsentlige ikke selvangivne indtægter. Vi har ikke modtaget dokumentation for, at din selvangivne indkomst er korrekt opgjort.
Skattestyrelsen har pligt til at gennemføre korrektioner af skatteansættelser, når den konstaterede indkomstregulering medfører en restskat på mere end 500 kr. Der henvises i denne forbindelse til kildeskattelovens § 62 C modsætningsvis.
I en situation, hvor vi ikke har modtaget fyldestgørende dokumentation for, at de indsætninger der fremgår af din bankkonto, stammer fra beskattede midler, er det sædvanlig skatteretlig praksis at beskatte de indsatte beløb.
Samlet set er det vores vurdering, at sagen er håndteret inden for de forvaltningsretlige grundprincipper om væsentlighed, proportionalitet og nødvendighed.
Vi kan vejledende oplyse, at hvis det er din opfattelse, at der er sket brud på de forvaltningsretlige grundsætninger, har du mulighed for at indbringe dette forhold over for Skatteankestyrelsen i forbindelse med eventuelle klager over det materielle indhold af afgørelserne. Vi skal henlede din opmærksomhed på, at dele af det du henviser til i Den Juridiske Vejledning (afsnit A.C.2.1.1.1), relaterer sig til erhvervsdrivende, og andre dele relaterer sig til indhentelse af kontroloplysninger hos tredjemand (ikke skatteyder personligt).
Vi har følgende supplerende bemærkninger til dele af de anførte punkter i din mail fra 30. juli 2020:
Punkt 2: Du har - på forespørgsel - pligt til at redegøre for dit privatforbrug, jævnfør skattekontrollovens § 6 B (se ovenfor). Dette opgøres typisk ved at sammenholde formuen primo og ultimo indkomståret, og sammenholde formuereguleringerne med dine indtægter og udgifter. Privatforbruget skal opgøres i hovedposter, der vil være afhængig af den enkelte skatteyders individuelle personlige forhold. Dette kan eksempelvis være kost, beklædning, logi, fritidsinteresser, gaver, ferier og transport.
Punkt 4: Din mail indeholder ikke noget punkt 4.
Punkt 5: Du har fremsendt en længere skriftlig redegørelse for dine økonomiske forhold, som du har sendt til [finans1]. Du har ikke oplyst, hvad der var baggrunden for redegørelsens udarbejdelse. Da du har fremsendt redegørelsen på eget initiativ, forudsætter vi, at du mener, at den er relevant for dine indkomst og formueforhold. Dette er årsagen til, at vi har indarbejdet en omtale af redegørelsen.
Punkt 6: Oplysningerne er medtaget, da vi anser dem for at være relevante faktuelle oplysninger, der beskriver dine indkomst og formueforhold.
Punkt 7: Da du har fremsendt oplysningerne om din bogudgivelse på eget initiativ, forudsætter vi, at du mener, at de er relevant for dine indkomst og formueforhold. Dette er årsagen til, at vi har indarbejdet en omtale af redegørelsen. Vi noterer i denne forbindelse, at der ikke er oplyst indtægter fra bogprojektet.
Punkt 8: Da du har fremsendt oplysningerne om din ægteskabelige status på eget initiativ, forudsætter vi, at du mener, at de er relevant for dine indkomst og formueforhold. Dette er årsagen til, at vi har indarbejdet en omtale i redegørelsen. Det skal bemærkes, at der i relation til skatteberegningen er forskel på, om du er enlig eller sambeskattet. Som følge af sambeskatningen har ægtefæller herudover adgang til hinandens skatteoplysninger. Dette fremgår af skatteforvaltningslovens § 18.
Punkt 9: Oplysningerne er medtaget, da vi anser dem for at være relevante faktuelle oplysninger, der beskriver dine indkomst og formueforhold. Vi noterer os i denne forbindelse, at projektet tilsyneladende ikke har kastet indtægter af sig.
Punkt 10: De fremsendte oplysninger er ikke underbygget af objektivt dokumentationsmateriale.
Der er således hverken fremlagt dokumentation for kilden til indsætningerne, ligesom der ikke er fremlagt dokumentation for, hvortil hævninger overføres. De fremlagte oplysninger kan derfor ikke lægges til grund for vurderingen af dine indkomst- og formueforhold.
Punkt 11: De fremsendte oplysninger er ikke underbygget af objektivt dokumentationsmateriale. Du har således hverken fremlagt dokumentation for kilden til indsætningerne, ligesom der ikke er fremlagt dokumentation for, hvortil hævninger overføres. De fremlagte oplysninger kan derfor ikke lægges til grund for vurderingen af dine indkomst- og formueforhold.
Vi forstår din forklaring således, at din samlever overfører penge til dig, som du herefter hæver i kontanter, der opbevares hjemme i et pengeskab. Efterfølgende indsættes pengene igen i banken, og føres retur. Der fremlægges ikke nogen forklaring på formålet med transaktionerne.
Dine oplysninger om, at du - for at bevise at du er "self-sufficient" - har lånt 75.000 kr., er udokumenteret. Der foreligger heller ikke dokumentation for, at det er "danish officials" der har stillet krav herom. Det skal hertil endvidere bemærkes, at der ikke umiddelbart forekommer at være nogen dokumentationsværdi i relation til, at du er "self-sufficient", fordi du har 75.000 kr. stående på din bankkonto fra dem 28. september 2017 til den 4. oktober 2017. Pengene har således stået på din bankkonto i mindre end en uge. Du oplyser samtidig, at du har et større kontantbeløb liggende i et pengeskab.
Du fremlægger ingen oplysninger om hvad "[virksomhed4]", "[virksomhed5]" og "[virksomhed6]" er for virksomheder, ligesom vi ikke har modtaget oplysning om, hvad der er din tilknytning til disse virksomheder. Endelig fremlægges der ingen dokumentation for realitet i de nævnte gældsforhold, herunder oplysninger om, hvordan der kan ske tilbagebetaling af gæld med frigørende virkning over for tredjemand, når det ikke er debitor i gældsforholdet, der foretager tilbagebetalingen.
De fremsendte forklaringer savner en erhvervsmæssig begrundelse, for at din samlevers virksomhed ønsker at betale gæld og udgifter - for en tidligere forretningspartner til ukendt tredjemand - ved at føre pengene ind over din bankkonto.
2.4.3. Skattestyrelsens endelige afgørelse
Med baggrund i det anførte, er det Skattestyrelsens opfattelse, at de fremlagte oplysninger ikke tilfører sagen nye eller yderligere oplysninger, der kan begrunde en ændring af den foreslåede regulering af din skatteansættelse, jævnfør vores brev af 4. juni 2020."
Skattestyrelsen er kommet med følgende udtalelse til klagen:
"Skattestyrelsens afgørelse er baseret på et skøn, idet vi ikke har modtaget de udbedte oplysninger.
Indledningsvis skal det bemærkes, at klagen til Skatteankestyrelsen indeholder en lang række oplysninger, der ikke underbygges af objektivt dokumentationsmateriale, herunder oplysning om at en dansk myndighed har stillet krav om, at klager er i besiddelse af 75.000 kr. Oplysningerne kan derfor ikke lægges til grund for skatteansættelsen.
Rådgiver oplyser at klager har journalistisk fokusområde på hvidvaskning af penge.
En gennemgang af klagers bankkonti indikerer en sammenblanding af klagers og samlevers økonomiske transaktioner. En samlet vurderingen af de fremlagte oplysninger, skal derfor ses i sammenhæng med følgende sager vedrørende klagers samlever, der er under behandling i Skatteankestyrelsen:
[sag1] - Ikke godkendt momsrefusion.
[sag2] - Afslag på udbetaling efter kildeskattelovens § 55.
[sag3] - Fradrag for underskud af virksomhed.
[sag4] - Værdi af fri bolig.
[sag5] - Ikke selvangivne indtægter.
Der verserer for tiden en momskontrolsagen vedrørende samleverens enkeltmandsvirksomhed (CVR nr. [...2]), herunder enkeltmandsvirksomhedens transaktioner med [virksomhed1] ApS (CVR nr. [...1]). Klager har for 2017 selvangivet indkomst fra [virksomhed1] ApS.
Skattestyrelsen har efter udsendelsen af den påklagede afgørelse vedrørende indkomståret 2017, gennemgået klagers indkomst- og formueforhold for det efterfølgende indkomstår (2018). Det er vores foreløbige vurdering, at der kan rejses tvivl om hvorvidt den (i 2017) selvangivne lønindtægt fra [virksomhed1] ApS, vedrører et reelt ansættelsesforhold, subsidiært om skatteyder er rette indkomstmodtager til udbetalingerne.
En søgning på internettet (https://[...com]) har genereret følgende oplysninger:"
Writer, journalist, fixer & translator, humanist, secialdemocrat, pro-choice, pro-gay marriage, outspoken, science loving feminist.
? BACK TO PROFILE OVERWIEW
BIOGRAPHY
Journalist and writer, fixer, producer and translator, worked for influential media in Serbia like [virksomhed7], [virksomhed8], [virksomhed9], [virksomhed10] and as a columnist for [...info]. Owned [virksomhed11] ([...]) agency for PR, event management, creative services, fixing and translating (for the region in Serbian, Croatian, Hungarian and English).
As a Cultural Coordinator at Mayor's Cabinet has been in charge for organizing cultural events, event and planning of high end meetings, coordinating cultural projects and festival promotions, has also been in charge for Intercultural Cities project of Council of Europe, Intercultural strategy development as well as in Charge for European Capital of Culture 2020 candidacy of Subotica City during the mandate of Modest Dulic.
Also, has been a PR for [...] festival, as well as project manager for [...].
In 2000, before the changes, managed the Internet Agency [virksomhed12] - [virksomhed12] provided online news in four languages (Serbian, Croatian, Hungarian and English) - Project manager and editor in chief.
Member of the Executive Board of the Independent Society of Journalists of [...] in two mandates.
First edition of my book "[...]" has been sold out. Since then available for free download.
Det skal hertil bemærkes, at skatteyder ikke har selvangivet indkomst vedrørende sine erhvervsmæssige aktiviteter i udlandet. Det er derfor vores opfattelse, at der kan stilles skærpede dokumentationskrav til oplysninger vedrørende større kontantbeholdninger.
Der er fortsat ikke indleveret kapitalforklaring, herunder opgørelse af formue og privatforbrug.
Det er vores vurdering at der kan rejses berettiget tvivl om hvorvidt klager har erhvervet indkomst til at understøtte sit daglige privatforbrug. Klager har ikke ønsket at fremlægge en formueopgørelse og/eller kapitalforklaring. Klagers privatforbrug baserer sig således alene på overførsler fra klagers samlever, og dennes personlige virksomhed og forretningspartnere.
Den omstændighed at transaktionerne omtales som lån, kan ikke føre til andet resultat. Dette er begrundet i at klager - som følge af et manglende indkomstgrundlag - reelt er ude af stand til at tilbagebetale eventuelle lån. Der er derfor tale om skattepligtige gaver."
Skattestyrelsen har den 12. maj 2021 udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling:
" Skattestyrelsen er i det hele enig med Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse af sagen. Klagerens skattepligtige indkomst nedsættes med beløb svarende til kontantindsætninger på klagerens konto, hvor der efterfølgende er sket videreoverførsel til klagerens kærestes konto. Klagerens anses for skattepligtig af de resterende modtagne beløb jf. statsskattelovens § 4.
Der er lagt vægt på, at kontantindsætningerne på klagerens konto, efter det oplyste, er foretaget af kæresten, samt at overførslerne til kæresten er sket indenfor en kort tidsmæssig periode efter de pågældende kontantindsættelser.
For de resterende indsætninger og overførsler til klagerens konti, er Skattestyrelsen enig med Skatteankestyrelsen i, at klageren ikke på tilstrækkelig vis hat godtgjort, at de modtaget beløb vedrører allerede beskattede midler, eller midler der er undtaget fra beskatning.
Det bemærkes hertil, at det er klageren der bærer bevisbyrden for, at kontante indbetalinger på bankkonto, ikke skal beskattes hos klageren. Der henvises her til SKM2013.274.BR.
Klagerens fremlagte dokumentation, hvorfra det fremgår, at hun i 2011 har hævet kontantbeløb fra sin Serbiske konto kan ikke føre til andet resultat af sagen.
Klageren beskattes herefter af modtagne beløb jf. ovenstående skema."
Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst for indkomstår 2017 bortfalder.
Til støtte for påstanden er anført følgende:
"(...)
Klageren er født og opvokset i det tidligere Jugoslavien (nu Serbien) og har delt statsborgerskab mellem Ungarn og Serbien. Hun er uddannet journalist fra Serbien. Uddannelsen har klageren brugt kreativt, idet hun har været beskæftiget bredt inden for en række forskellige erhverv udover at have været beskæftiget med journalistik i traditionel forstand.
I størstedelen af klagerens karriere har hun delt sin arbejdstid mellem at arbejde som ansat journalist og som freelancer. Størstedelen af hendes tid som journalist har hun arbejdet som graverjournalist i Serbien, hvor hendes fokusområder var hvidvaskning af penge og korruption.
I april 2011 etablerede klageren i Serbien en eventvirksomhed, [virksomhed13], hvor hun udbød kulturelle og kreative events. Senere i begyndelsen 2012 accepterede klageren et tilbud om et job som kulturkoordinator og medlem af borgmesterens kabinet i sin hjemby i Serbien. På den baggrund måtte klageren lukke sin virksomhed i marts 2012, hvor hun påbegyndte arbejdet i borgmesterens kabinet, da der ville være nærliggende risiko for, at en interessekonflikt kunne opstå ved hendes fortsatte drift af eventvirksomheden.
Blandt andet på grund af den høje grad af korruption m.v. i Serbien havde klageren stor mistillid til bankerne i den tid hun boede i Serbien. Dette betød, at hun jævnligt hævede stort set alle sine indeståender i sin bank i kontanter, for i stedet at opbevare disse i sit eget pengeskab i sit hjem (bilag 2).
Hensigten med at hæve kontanterne var ikke at bruge dem, men at gemme dem til en opsparing.
Derudover kunne hun lettere kontrollere sit hævekortforbrug, da der altid kun var et begrænset beløb på hendes bankkonto.
Bilag 2 er en oversigt over gamle kontoudtog, som viser nogle af de kontante hævninger, klageren foretog i 2011. I forbindelse med hævningerne var der en daglig grænse på 100.000 dinarer. Derfor var de fleste udbetalinger på 100.000 dinarer, hvilket dengang svarede til ca. EUR 1.000 - 1.100. Ordene "isplata gotovine" betyder kontant udbetaling hos bankkasseren. Alle kontanterne tog hun med sig, da hun flyttede til Danmark.
3.2 Klagerens liv efter tilflytning til Danmark
I 2016 mødte klageren sin nuværende kæreste, som er dansk og var og er bosat i Danmark. Klageren flyttede i starten af 2017 til Danmark, hvor hun flyttede ind sammen med sin kæreste.
Parret har rejst en del frem og tilbage mellem Serbien og Danmark og andre lande, hvor de tilbragte tid sammen. Klageren er som nævnt journalist og arbejdede i den omhandlede periode som freelancer, hvilket gav hende frihed til at rejse. Tilsvarende er hendes kæreste selvstændig erhvervsdrivende med IT og har ligeledes mulighed for at arbejde fra alle steder med internetadgang.
Størstedelen af de af Skattestyrelsen fremhævede posteringer udgør tilbagebetaling af udlæg og lån, som klageren har ydet til sin nuværende kæreste. I forbindelse med hans rolle som selvstændigt erhvervsdrivende har hun hjulpet ham finansielt i forskellige henseender med forskellige samarbejdspartnere.
Da klageren flyttede til Danmark, rejste hun et par gange til Serbien for at håndtere forskellige praktiske forhold. Hun havde en del møbler og arvestykker i Serbien i form af sølvtøj, malerier og porcelæn.
Klageren så ingen grund til at flytte sølvtøj og andre tunge møbler til Danmark, hvorfor hun indgik en aftale med sine forældre og søskende om, at de overtog møblerne m.v., således at genstandene
fortsat blev i familien, mod at familien i stedet betalte klageren et kontant beløb (EUR 12.000). Det var det beløb, som de sammen vurderede, at genstandene var værd.
Klageren og hendes kæreste har, siden de fandt sammen, haft en sammenblandet økonomi. Dette blev særligt udtalt, efter at de flyttede sammen i 2017. Parret har ikke haft fællesøkonomi på noget tidspunkt i deres forhold, hvilket har bevirket, at når de har lagt penge ud for hinanden eller lånt penge af hinanden, har disse udlæg og lån skullet tilbagebetales på et senere tidspunkt.
Nogle af de kontanter, som klageren tog med ind til Danmark, har hun blandt andet givet eller lånt til sin kæreste i forbindelse med husleje, leveomkostninger og andre personlige grunde, hvorefter hendes kæreste har tilbagebetalt beløbene via bankoverførsler.
Derudover har parret indgået en aftale om, at klagerens kæreste skulle overføre mellem kr. 5.000 - 25.000 til klagerens bankkonto på månedlig basis. Pengene skulle bruges til leveomkostninger og andre fælles udgifter. Når der har været penge til overs, har klageren enten tilbagebetalt det resterende beløb til kærestens bankkonto eller hævet dem og lagt dem i kærestens pengeskab.
Parret har desuden generelt set flyttet en del rundt på deres penge i forbindelse med klagerens tilflytning til Danmark, herunder i forbindelse med hendes ansøgning om opholdstilladelse i Danmark.
I nedenstående afsnit 4 vil de posteringer, som er fremhævet af Skattestyrelsen som værende ikke allerede beskattede midler, blive gennemgået i overordnede kategorier.
4. Posteringerne i 2017
Skattestyrelsen har som nævnt gennemgået klagerens bankkontooplysninger for indkomståret 2017. I den forbindelse har Skattestyrelsen fremhævet en række indkomne posteringer, der efter Skattestyrelsens opfattelse udgør skattepligtige beløb, som ikke er selvangivet korrekt.
Nedenfor følger en gennemgang af disse posteringer med tilhørende bilag, som godtgør, at der er tale om allerede beskattede midler, og at posteringerne derfor er selvangivelsen uvedkommende.
Gennemgangen af posteringerne følger ikke den rækkefølge, som er opstillet i Skattestyrelsens afgørelse af 21. august 2020 (bilag 1). Posteringerne er opdelt i forskellige overordnede kategorier for 2017. En kronologisk gennemgang af poseringer med kommentarer fra klageren til de forskellige posteringer vedlægges som bilag 3.
4.1 [virksomhed4], kr. 40.905,47
Klagerens kæreste hjalp en nær ven, som er selvstændigt erhvervsdrivende, med at betale nogle regninger for i alt kr. 40.905,47 i vennens virksomhed [virksomhed4], som var i økonomiske problemer. Beløbet blev tilbagebetalt til klagerens bankkonto hhv. den 15. marts 2017, den 3. marts 2017 og den 16. maj 2017. Grunden til, at pengene blev betalt tilbage til klagerens bankkonto, var, at hun var den eneste, der havde tid til at få hævet pengene i EUR, hvilket hendes kæreste gerne ville have.
4.2 Tilbagebetaling af Lån til [virksomhed14], kr. 100.000
Klagerens kæreste har i en periode fra oktober til december i 2016 udført arbejde for virksomheden [virksomhed14]. Efterfølgende ydede klagerens kæreste et lån til virksomheden på kr. 100.000. Klagerens kæreste indbetalte kr. 90.000 af lånebeløbet til [virksomhed14] den 10. januar 2017 af to omgange på henholdsvis kr. 56.000 og kr. 34.000, jf. bilag 4.
Afdragene fra [virksomhed14] blev betalt tilbage til klagerens bankkonto den 16. maj 2017, den 30. maj 2017, den 3. juli 2017, den 2. august 2017 og den 23. august 2017, jf. bilag 5. Baggrunden herfor var, at klagerens kæreste havde bedt [virksomhed14] tilbagebetale lånet til klagerens bankkonto, idet klageren havde bedre tid til at hæve pengene til kontanter, som klagerens kæreste gerne ville have det.
4.3 Overførsler fra kæreste, kr. 97.000
Klageren og hendes kæreste har som nævnt ikke haft fællesøkonomi på noget tidspunkt i deres forhold, hvilket har bevirket, at når de har lagt penge ud for hinanden eller lånt penge af hinanden, har disse udlæg og lån skullet tilbagebetales på et senere tidspunkt.
Klageren havde som nævnt en opsparing i kontanter, da hun flyttede til Danmark. Da klagerens kæreste i højere grad end klageren selv foretrækker kontanter, har klageren givet sin kæreste en del af sine kontanter, som efterfølgende er blevet tilbagebetalt via bankoverførsler til klagerens konto. På den måde undgik klageren at skulle gå i banken for at indsætte kontanterne hver gang, hun skulle have penge ind på sin bankkonto for dermed at kunne anvende betalingskort.
Indbetalingerne den 27. februar 2017, den 6. april 2017, den 1. maj 2017, den 28. september 2017 og den 27. november 2017 fra hendes kæreste stemmer overens med de overstregede overførsler i bilag 4, som er et udprint af kærestens kontoudtog i perioden.
Beløbet på kr. 75.000, som blev overført til klagerens bankkonto den 28. september 2017 af hendes kæreste, skulle klageren bruge i forbindelse med hendes ansøgning om opholdstilladelse i Danmark. Klageren skulle som en del af opholdstilladelseskriterierne dokumentere, at hun var selvforsynende, herunder dokumentere, at hun besad en formue på mindst EUR 10.000.
Klageren var i besiddelse af EUR 10.000 i kontanter. Derfor overførte kæresten kr. 75.000 (bilag 4) til klagerens bankkonto, hvorefter han fik klagerens kontanter i stedet.
4.4 Kontante indbetalinger, kr. 100.000
I 2017 modtog klageren to gange kr. 50.000 i kontanter fra sin kæreste. Disse var midler, som kæresten løbende i 2016 og 2017 havde hævet fra sin private bankkonto i [finans1] (bilag 6), og som han havde opbevaret i sit pengeskab.
Klageren indsatte beløbene på sin bankkonto henholdsvis den 12. oktober og den 3. november 2017 i forlængelse af, at hun havde modtaget pengene. Ud af beløbet på i alt kr. 100.000 overførte hun kr. 95.000 tilbage til sin kærestes bankkonto samme dag. Formålet med indsætningen på klagerens konto var alene, at kæresten ikke selv havde tid til at gå i banken og få pengene sat ind på sin bankkonto igen.
På kærestens kontoudtog figurerer i overensstemmelse med ovenstående kr. 50.000 overført den 12. oktober 2017 samt kr. 45.000 den 3. november 2017 (bilag 4). Klageren havde intet med disse penge at gøre, udover at hun af praktiske årsager indsatte kontanterne på sin egen konto, for herefter direkte at overføre dem tilbage til sin kærestes konto.
4.5 Tilbagebetaling fra ferie, kr. 1.800
Klageren har den 3. juli 2017 modtaget kr. 1.800 som tilbagebetaling af ferieudlæg fra sin kæreste (bilag 4) i forbindelse med deres fælles ferie i [Frankrig] i ultimo juli 2017.
4.6 Husholdningspenge fra klagerens kæreste, kr. 8.000
Den 27. september 2017, den 20. oktober 2017 og den 27. november 2017 modtog klageren husholdningspenge fra sin kæreste (bilag 4). Pengene var tilbagebetaling for mad, husartikler og andre hverdagsting, som hun havde købt på vegne af dem begge til deres fælles husholdning.
5. Retlige forhold
Til den skattepligtige indkomst henregnes indtægter og udgifter, som er oplistet i statsskattelovens (herefter "SL") henholdsvis §§ 4 og 6. I § 5 fremgår aktiver, som er undtaget fra beskatning.
SL § 4 regulerer skattepligtige bruttoindtægter. Bestemmelsen er sålydende:
"§ 4
Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi..."
SL § 5 regulerer som nævnt aktiver, der er undtaget fra beskatning. Bestemmelsen er sålydende:
"§ 5
Til Indkomst henregnes ikke:
...
c) de indtægter, der hidrører fra kapitalforbrug eller optagelse af lån"
Ud af alle de posteringer, som Skattestyrelsen har fremhævet, er der ikke en eneste postering, der er omfattet af SL § 4.
Alle posteringer, som Skattestyrelsen har fremhævet, udgør midler, som enten er undtaget fra beskatning efter SL § 5, og/eller er midler, som allerede er beskattet.
Skattestyrelsen har i sin afgørelse af 24. april 2020 henvist til SKM2020.38.BR, hvor byretten fandt, at skatteyderen ikke havde løftet bevisbyrden for, at de omhandlede posteringer udgjorde allerede beskattede midler, idet skatteyderens forklaringer ikke fandt støtte i objektive kendsgerninger.
Dette er ikke tilfældet i nærværende sag. Som det fremgår af ovenstående gennemgang af posteringerne, har klageren netop kunnet redegøre for og dokumentere alle de posteringer, som Skattestyrelsen har fremhævet som værende ikke tidligere beskattede og selvangivne midler. Klageren har dermed godtgjort, at Skattestyrelsens antagelse ikke er korrekt.
Klageren har ud fra objektive kendsgerninger fremlagt dokumentation for tilbagebetaling af udlæg for rejser, ligesom det fremgår af hendes kærestes kontoudskrifter, at der er sammenhæng mellem beløb overført til hendes konto, og de beløb hun har ført tilbage til sin kærestes bankkonto. Størstedelen af posteringerne udgør overførsler/lån mellem klageren og hendes kæreste, hvilket aldrig kan udgøre midler, som ikke allerede er beskattede.
På baggrund af ovenstående gennemgang af posteringerne samt de retlige forhold er der ikke grundlag for at forhøje klagerens skattepligtige indkomst med kr. 347.800 i indkomståret 2017."
Klagerens repræsentant er den 17. december 2020 kommet med følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse til klagen:
"(...)
Skattestyrelsen bemærker indledningsvist, at klageskrivelsen af 20. november 2020 indeholder en række oplysninger, som ikke underbygges af objektive momenter, herunder at der stilles kapitalkrav ved ansøgning om opholdstilladelse i Danmark.
Hertil bemærker klageren, at der er fremlagt dokumentation (bilag 2-6) for blandt andet kontanthævninger, overførsler/hæve- og indsætningsmønster mellem klageren og klagerens samlevers konti m.v. Efter klagerens opfattelse er der ikke anden relevant dokumentation, der vil kunne understøtte oplysninger om de konkrete indsatte beløb på klagerens bankkonto, som nærværende sag handler om.
For så vidt angår selve spørgsmålet om myndighedernes krav om kapital til egen forsørgelse ved ansøgning om opholdstilladelse, henvises til Udlændingestyrelsens hjemmeside nyidanmark.dk, hvoraf det fremgår, at ansøgere om opholdstilladelse skal være i besiddelse af midler til at forsørge sig selv i mindst 12 måneder. Herudover fremgår, at det konkrete kapitalkrav beror på en konkret vurdering af den enkelte ansøgers situation, men at et beløb svarende til, hvad man vil være berettiget til at modtage efter lov om aktiv socialpolitik, som udgangspunkt vil være tilstrækkeligt.
I forlængelse heraf henvises til klagerens opholdstilladelse (bilag 7), hvoraf det fremgår, at hun har ret til ophold i Danmark, idet hun opfylder betingelserne for at blive registreret efter § 6 i bekendtgørelse nr. 474 af 12. maj 2011 om ophold i Danmark for udlændinge, der er omfattet af Den Europæiske Unions regler (EU-opholdsbekendtgørelsen). Ordlyden af § 6 i bekendtgørelsen er sålydende:
"§ 6. En EU-statsborger, der råder over sådanne indtægter eller midler til sit underhold, at den pågældende efter en konkret vurdering ikke kan antages at ville falde det offentlige til byrde, har ret til ophold her i landet ud over de 3 måneder, der følger af udlændingelovens § 2, stk. 1"
Klageren stiller sig således uforstående overfor Skattestyrelsens bemærkning om, at et sådan kapitalkrav ikke understøttes af objektive momenter, idet det må anses for almen viden, at et sådan krav eksisterer.
2. Sammenblanding af sager
Skattestyrelsen anfører, at det forhold, at klageren og hendes samlever har en sammenblandet økonomi, medfører, at nærværende sag skal ses i lyset af andre verserende sager i Skatteankestyrelsen, der vedrører klagers samlever.
Det ses imidlertid ikke, hvordan eksempelvis en sag om momskontrol af klagerens samlevers virksomhed har nogen betydning for nærværende sag. Det ses i det hele taget ikke, hvilken værdi fremhævelse af de nævnte sager, som primært vedrører klagerens samlevers erhvervsvirksomhed, skal bidrage med i afgørelsen af nærværende sag.
Klageren er endvidere af den opfattelse, at eksempelvis oplysninger om, at der verserer en momskontrolsag vedrørende samleverens enkeltmandvirksomhed, er tavshedsbelagte også over for klageren, hvorfor klageren også af denne grund er uforstående overfor denne sammenblanding.
Afslutningsvis bemærkes, at der i det af Skattestyrelsen fremlagte sagskompleks ikke er oplyst, at en tidligere påklaget sag ([sag2]) vedrørende klagerens samlever for indkomståret 2018 er blevet tilbagekaldt, idet direktør for fagområdet Erhverv i Skattestyrelsen, [navn udeladt], i et brev af 16. april 2020 tilkendegav, at Skattestyrelsens sagsbehandling af sagen var fejlbehæftet, og at styrelsen derfor ville se på sagen igen.
Der henstilles til, at klagerens sag behandles individuelt uden sammenblanding af uvedkommende sager.
3. Oplysninger fra [...com] erhvervsmæssige aktivitet i udlandet
Skattestyrelsen har fremlagt et udklip af klagerens [...com]-profil og hævder i denne forbindelse, at klageren har erhvervsmæssig aktivitet i udlandet, som ikke er selvangivet i Danmark.
[...com] er en platform for journalister, der fungerer som LinkedIn. Profilen indeholder en historik af klagerens tidligere erhvervsmæssige bedrifter. Som det fremgår, er alt på profilen beskrevet i datid, hvilket hænger sammen med, at profilen - som en LinkedInprofil - i høj grad fungerer som et CV.
Hertil kommer, at langt størstedelen af det, som står beskrevet, hidrører fra tiden før klageren flyttede til Danmark. Det gør sig blandt andet gældende for oplysningen om, at klageren har ejet selskabet [virksomhed11]. Dette selskab har været inaktivt siden 2016, det vil sige før klageren flyttede til Danmark.
De eneste beskrevne erhvervsmæssige aktiviteter, som er af nyere tid, er aktiviteter, som er opstartet i 2020, det vil sige efter indkomståret 2017, som er genstand for nærværende sag.
Det bemærkes, at klageren ikke har haft erhvervsmæssige aktiviteter i udlandet i 2017, hvilket i og for sig understøttes af klagerens [...com]-profil.
4. Klagers privatforbrug, kapitalforklaring og lån
Skattestyrelsen anfører, at klageren ikke har villet give oplysninger om privatforbrug, herunder kapitalforklaring. Klageren er imidlertid af den opfattelse, at hendes privatforbrug for det første er dokumenteret ved hendes kontoudtog, som er yderligere understøttet af forklaringer til de konkrete posteringer, som er genstand for nærværende sag.
Herudover har klageren redegjort for sine kapitalforhold i klageskrivelse af 20. november 2020, hvor hun blandt andet har forklaret om sin kontantbeholdning medbragt fra Serbien. Denne er dokumenteret ved gamle kontoudtog (bilag 2), der viser klagerens tidligere kontanthævninger, der som beskrevet i klageskrivelsen, og som udsprang af mistillid til de serbiske banker. Denne mistillid til banksystemet er generelt udbredt i Serbien og er således ikke særegent for klageren.
Skattestyrelsen rejser desuden tvivl om, hvorvidt klageren har erhvervet indkomst til at understøtte sit daglige privatforbrug. Som det fremgår, har klageren en større kontantbeholdning fra Serbien, som hun løbende bruger af, ligesom hun hver måned modtager penge fra sin samlever, jf. punkt 3.2 i klageskrivelsen af 20. november 2020.
Klageren har således redegjort for, hvordan hun betaler for sit privatforbrug. Klageren er således ikke enig i Skattestyrelsens udtalelse om, at klageren har nægtet at afgive oplysninger om privatforbrug m.v.
For så vidt angår det af styrelsen anførte om, at det faktum, at transaktionerne omtales som lån, ikke kan føre til andet resultat, idet klageren reelt er ude af stand til at tilbagebetale eventuelle lån, bemærkes, at der ikke i klageskrivelsen fremgår noget konkret om, at klageren har lånt penge af sin samlever eller andre. Derfor kan Skattestyrelsen heller ikke kræve, at klageren fremlægger dokumentation for betalingsevne i denne henseende."
Klagerens repræsentant er kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremindstilling og forslag til afgørelse:
"(...)
Forslaget til afgørelse har givet anledning til følgende bemærkninger:
1 [virksomhed4]
Som beskrevet i klageskrivelsen af 20. november 2020 udgør indbetalingerne på klagerens konto hhv. den 15. februar 2017, den 3. marts 2017 og den 16. maj 2017 (i alt ca. kr. 40.000) tilbagebetalinger for klagerens kærestes udlæg for [virksomhed4]s regninger (kr. 40.680,47), idet virksomheden var i økonomiske vanskeligheder, og ejeren er en nær ven til klagerens kæreste.
Beløbet udgår fra klagerens kærestes virksomheds konto af to omgange hhv. den 1. og den 9. juli 2015, jf. bilag 8. Betalingerne fremgår som indbetaling til AnkerHøst og beløber sig til hhv. kr. 22.000 og 18.680,47.
Det er klagerens opfattelse, at det ikke skal komme hende til skade, at tilbagebetalingerne er indgået på hendes konto. Der er ikke tale om betaling for udført arbejde eller anden indkomst, der er skattepligtig for klageren.
Klageren fastholder således, at der ikke er tale om skattepligtige beløb.
2 [virksomhed14]
Som det tillige er beskrevet i ovennævnte klageskrivelse, har klageren modtaget tilbagebetalinger for lån ydet af hendes kæreste til virksomheden [virksomhed14] (også kaldet [virksomhed6]).
Kæresten ydede et lån på kr. 100.000 til [virksomhed14], heraf der blev indbetalt kr. 90.000 den 10. januar 2017 til [virksomhed14] af to omgange på henholdsvis kr. 56.000 og kr. 34.000, jf. bilag 4.
[virksomhed14] har afdraget på gælden til klagerens konto efter aftale mellem [virksomhed14] og klagerens kæreste. Afdragene er indgået på klagerens bankkonto den 16. maj 2017 (kr. 2.500), den 30. maj 2017 (kr. 30.000), den 3. juli 2017 (kr. 15.000 + kr. 7.500), den 2. august 2017 (kr. 15.000 + kr. 7.500) og den 23. august 2017 (kr. 15.000 og kr. 7.500), jf. bilag 5, og udgør i alt kr. 100.000.
Det bemærkes, at overførslen den 16. maj 2017 var på kr. 7.500, hvoraf kr. 2.500 var afdrag fra [virksomhed14] og den anden andel var fra [virksomhed4]. Virksomhedernes ejer er identisk ([person2]).
Der er således redegjort for og sandsynliggjort, hvor indbetalingerne stammer fra. Klageren har gjort bestræbelser på at indhente tilsvarende kontoudtog fra [virksomhed6] via skifteretten, idet virksomheden i dag er tvangsopløst, men dette har desværre ikke været muligt.
Klageren er også i denne forbindelse af den opfattelse, at det trods alt er muligt at følge et transaktionsmønster, ligesom det ikke bør komme hende til skade, at hendes kæreste har bedt [virksomhed6] indbetale pengene på klagerens konto. Hertil kommer, at det omvendt heller ikke kan godtgøres, at der skulle være tale om betaling for udført arbejde eller anden for klageren skattepligtig indkomst.
3 Udgifter fra rejser
Som det fremgår af sagens bilag 3, 4 og 5, modtog klageren den 3. juli 2017 i alt kr. 1.800 for udlæg i forbindelse med ferie.
Af bilag 3 fremgår, at der er tale om tilbagebetaling i forbindelse med udlæg i [Frankrig]. Klageren har imidlertid fået sammenblandet rejsen med en senere tur til [Frankrig] i slutningen af juli 2017.
Indbetalingen dækker derimod over flere småbeløb, som klageren har lagt ud for på en rejse i hhv. Kroatien og Serbien.
Nærmere bestemt dækker indbetalingen over to kontanthævninger til brug for betaling af taxi, kiosk osv. i Serbien, hvor det ikke var muligt betale med kort, samt betaling for hotel (bilag 9) og lommepenge i Kroatien, hvor det heller ikke var muligt at betale med kort.
Hævningerne fremgår af klagerens kontoudtog (bilag 5):
16.06 | Visa udbetaling RSD 15000,00 | 16.06 -940,46 18.272,99 | SUBOTICA, KORZO BR. | |
Den 15.06
21.06 | Visa udbetaling HRK 1000,00 | 21.06 -1.020,21
Der er tale om et samlet beløb på kr. 1.960,67. Det af klagerens kæreste overførte beløb udgjorde dog kun kr. 1.800, hvilket skyldes, at klageren og kæresten lavede et overslag over, hvor meget de hver især har lagt ud for i forbindelse med, at klagerens kæreste skulle foretage overførslen den 3. juli 2017, efter de var kommet hjem fra ferie.
Det er klagerens opfattelse, at der må være rum for visse små procentuelle forskelle i beløbene, så længe det kan sandsynliggøres, at der er tale om sammenfaldende beløb.
Når hævningerne i Serbien og Kroatien sammenholdes med, at klagerens kæreste har betegnet overførslen som ferieudlæg i sit kontoudtog (bilag 4) og på overførslen til klagerens konto (bilag 4), skaber det således en stærk indikation af, at der rent faktisk er tale om tilbagebetaling af udlæg forbundet med en fælles ferie.
Det fremgår desuden klart af posteringsteksten på øvrige posteringer i både klagerens og kærestens kontoudtog (bilag 4 og 5), at de har befundet sig i Østeuropa i midten af juni.
For god ordens skyld henvises til nedenstående posteringer (bilag 5), for så vidt angår turen til [Frankrig], som klageren rent udlægsmæssigt havde fået blandet sammen med den tidligere tur til
Serbien og Kroatien:
[...] | | Den 21.07 | 25.07 | Visa køb EUR 110,97 | 25.07 -837,74 3.637,10 |
[...] | | Den 21.07 | 26.07 | Visa køb EUR 8,95 | 26.07 -67,57 ------+-----------
------------------------------+---------------------------------------------------- |
[...] | | Den 22.07 | 26.07 | Visa køb EUR 61,07 | 26.07 -461,07 3.108,46 |
[...] | | Den 23.07 | 27.07 | Visa køb DKK 30,69 | 27.07 -30,69 | RELAY
[...] | | Den 25.07 | ------+-----------------------------------------+----------------------------------
------------------
27.07 | Visa køb EUR 18,90 | 27.07 -142,68 | [...] | | Den 25.07
| 27.07 | Visa køb EUR 97,00 | 27.07 -732,29 2.202,80 | [...] | | Den 24.07 |
4 Udgifter til fælles husholdning
Det anføres i forslaget til afgørelse, at det ikke er muligt at følge pengestrømmene, for så vidt angår klagerens udlæg til hendes og kærestens fælleshushold, herunder de overførte beløb fra kæresten til dækning heraf.
Det bemærkes i denne forbindelse, at klageren og hendes kæreste ikke nidkært beregner udlæg ned til mindste krone, men at der mellem dem overføres cirkabeløb til dækning af hinandens udlæg.
Det kan også forekomme, at klageren foretager flere køb i en butik, som kommer på samme regning.
Eksempelvis en kjole til sig selv og en T-shirt til hendes kæreste. I sådanne tilfælde er det kun beløbet for T-shirten, som bliver betalt tilbage af klagerens kæreste.
Alt dette er selvsagt med til at gøre det vanskeligt at følge eksakte beløb mellem klageren og klagerens kærestes konti.
Som det fremgår af bilag 3-5, modtog klageren den 27. september 2017 kr. 1.000 fra sin kæreste med teksten "Overførsel [person1]", som betaling for klagerens udlæg til brug for deres fælles husholdning.
Beløbet dækker overfølgende udlæg, som kan ses i bilag 5:
21.08 | Dankort-nota [virksomhed15] [person4] 85642 | 21.08 -447,41
25.08 | Dankort-nota [virksomhed15] [person4] 29608 | 25.08 -227,15
15.09 | Dankort-nota [virksomhed16] St. T 8136 | 15.09 -180,00
15.09 | Dankort-nota 803 [virksomhed17] 9439 | 15.09 -46,00
25.09 | Dankort-nota [virksomhed15] Guldsmed 89419 | 25.09 -117,1
Det samlede beløb udgør kr. 1.017,66 og er dermed stort set sammenfaldende med det overførte beløb på kr. 1.000.
Tilsvarende modtog klageren den 20. oktober 2017 kr. 2.000 fra sin kæreste som tilbagebetaling for udlæg til fælles husholdning med posteringsteksten "From [person1]" (benævnt "Udlæg retur, [person5]" i kærestens kontoudtog den 19. oktober 2017 i bilag 4), jf. bilag 3 og 5.
Beløbet dækker over følgende udlæg, som kan følges i klagerens kontoudtog (bilag 5):
04.10 | Dankort-nota [virksomhed18] 46902 | 04.10 -756,50
12.10 | Dankort-nota [virksomhed18] 64678 | 12.10 -299,90
16.10 | Dankort-nota [virksomhed15] Guldsmed 12045 | 16.10 -197,51
16.10 | Dankort-nota [virksomhed15] Guldsmed 47650 | 16.10 -286,53
19.10 | Dankort-nota Special Renser 24378 | 19.10 -345,00
18.10 | Dankort-nota [virksomhed18] 12541 | 18.10 -119,95
Det samlede beløb udgør kr. 1.935,39 og er dermed stort set sammenfaldende med det overførte
beløb på kr. 2.000.
Den 27. november 2017 modtog klageren desuden kr. 5.000 med teksten "Hushold", jf. bilag 4.
Beløbet var til dækning af nedenstående udlæg i [virksomhed15] m.v. samt forudbetaling af beløb til brug
for køb af julegaver, som også fremgår nedenfor:
20.10 | Dankort-nota [virksomhed15] Guldsmed 53408 | 20.10 -70,00
20.10 | Dankort-nota [virksomhed15] Guldsmed 96927 | 20.10 -305,87
24.10 | Dankort-nota [virksomhed15] Guldsmedg 4676 | 24.10 -129,40
27.10 | Dankort-nota [virksomhed15] Guldsmed 22973 | 27.10 -232,38
27.10 | Dankort-nota [virksomhed15] Guldsmed 41721 | 27.10 -331,04
27.10 | Dankort-nota [virksomhed15] Guldsmed 74528 | 27.10 -15,00
02.11 | Dankort-nota [virksomhed15] Guldsmedg 5674 | 02.11 -298,22
03.11 | Dankort-nota [virksomhed15] Guldsmedg 8445 | 03.11 -301,73
07.11 | Dankort-nota [virksomhed15] Guldsmed 11277 | 07.11 -131,15
09.11 | Dankort-nota [virksomhed19] A/S 22092 | 09.11 -191,00
13.11 | Dankort-nota [virksomhed15] Guldsmed 15001 | 13.11 -156,15
13.11 | Dankort-nota [virksomhed15] Guldsmed 15686 | 13.11 -23,95
13.11 | Dankort-nota [virksomhed20] 51476 | 13.11 -243,95
16.11 | Dankort-nota [virksomhed19] 3431 | 16.11 -180,00
16.11 | Dankort-nota [virksomhed15] Guldsmed 14497 | 16.11 -150,53
16.11 | Dankort-nota [virksomhed21], [by1] 45031 | 16.11 -165,00
17.11 | Dankort-nota [virksomhed15] Guldsmed 17639 | 17.11 -237,25
22.11 | Dankort-nota [virksomhed15] Guldsmed 14996 | 22.11 -157,30
22.11 | Dankort-nota [virksomhed20] 40393 | 22.11 -177,90
24.11 | Dankort-nota [virksomhed15] Guldsmed 16377 | 24.11 -280,05
27.11 | Dankort-nota [virksomhed15] Guldsmed 21194 | 27.11 -256,84
27.11 | Dankort-nota [virksomhed15] Guldsmed 82095 | 27.11 -25,00
Juleindkøb:
04.12 | Visa køb GBP 39,40 | 04.12 -339,10 | [virksomhed22] - VINTAGEBY | | Den 30.11
07.12 | Dankort-nota [virksomhed23] 17106 | 07.12 -330,00
07.12 | Dankort-nota [virksomhed24] 69206 | 07.12 -249,00
Det samlede beløb udgør kr. 4.917,81 og er dermed stort set sammenfaldende med det overførte kr. 5.000.
Det er således ikke korrekt, at pengestrømmene ikke kan følges."
Retsmøde
På retsmødet fremlagde klagerens repræsentant en udarbejdet oversigt over beløb for overførsler/indsætninger fra virksomhederne [virksomhed4] og [virksomhed14] samt fra klagerens kæreste, som efter klagerens opfattelse ikke er skattepligtige. Desuden blev der fremlagt udskrifter af dommene offentliggjort i SKM2020.38.BR og SKM2018.573.BR samt kontoudskrifter fra klagerens konto hos [finans1] for perioden 15. februar 2017 til 31. december 2017 og fra [finans3] A/S adresseret til klagerens kæreste for perioder i 2017. Endvidere blev der fremlagt kopi af uddrag af repræsentantens brev af 20. april 2021 til Skatteankestyrelsen.
Landsskatterettens afgørelse
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.
Hvis det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Det følger af fast praksis, og kan udledes af Højesterets dom af 7. marts 2011, offentliggjort i SKM2011.208.H. Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning, jf. Højesterets dom af 10. oktober 2008, offentliggjort i SKM2008.905.HR. Der lægges i den forbindelse vægt på, om klagerens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger, hvilket bl.a. kan udledes af byrettens dom af 28. februar 2017, offentliggjort i SKM2017.233.BR.
Efter praksis er det den skattepligtige, der skal dokumentere sine formueforhold, herunder modtagne kontante indbetalinger på bankkonti. Dette kan udledes af byrettens dom af 30. januar 2013, offentliggjort i SKM2013.274.BR.
Såfremt en skattepligtig anvender sin konto som transitkonto, er det den skattepligtige, der skal bevise og sandsynliggøre, at kontoen har været anvendt som sådan, hvilket kan udledes af Vestre Landsrets dom af 9. juli 2015, offentliggjort i SKM2015.511.VLR.
I vurderingen kan der bl.a. lægges vægt på, hvorvidt, at der er tale om en kortvarig besiddelse, om pengene gives videre umiddelbart efter modtagelsen samt, om den skattepligtige har draget fordel af de modtagne beløb. Dette kan udledes af byrettens dom af 17. august 2018, offentliggjort i SKM2018.573.BR.
Låneforhold skal kunne dokumenteres eksempelvis ved fremlæggelse af lånedokumenter, aftaler om forrentning og afvikling af lån m.v. Dette kan udledes af bl.a. Byrettens dom af 18. marts 2013, offentliggjort i SKM2013.363.BR, hvori retten bemærkede, at det påhvilede sagsøgeren at godtgøre, at beløbene angik lånte beløb, og at der bestod en forpligtelse til at tilbagebetale beløbene.
I henhold til statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c, betragtes gaver som skattepligtig indkomst. Gaver er således skattepligtige for modtageren, medmindre de falder ind under afsnit ll i lov om afgift af dødsboer og gaver (boafgiftsloven), jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra b.
En person kan afgiftsfrit give gaver, hvis samlede værdi inden for et kalenderår ikke overstiger det afgiftsfri grundbeløb, til personer, der har haft fælles bopæl med gavegiver i de sidste 2 år før modtagelsen af gaven. Det fremgår af boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra d.
På klagerens konto er der indsætninger på i alt 347.800 kr. i indkomstår 2017, som Skattestyrelsen har anset som skattepligtig indkomst for klageren.
[virksomhed4]
Klageren har oplyst, at tre af indsætningerne vedrører tilbagebetaling af regninger for i alt 40.905,47 kr., som klagerens kæreste har betalt for en ven, der ejer virksomheden [virksomhed4].
Det bemærkes indledningsvist, at indsætningerne alene har posteringsteksten "OVERFØRSEL", og at der ikke er fremlagt underliggende posteringsbilag, der viser, hvem der har indsat beløbene på klagernes konto.
Landsskatteretten finder, at de pågældende beløb er skattepligtige for klageren, idet det ikke er dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at indsætningerne ikke er tilgået klageren som et formuegode. Det er i den forbindelse ikke godtgjort, at klageren ikke har draget fordel af de pågældende indsætninger, herunder om klageren har videregivet eller beholdt pengene. Det forhold, at klageren i umiddelbar forlængelse af én af indsætningerne har hævet et beløb i fremmed valuta, der modsvarer indsætningen, ændrer ikke herved, da der er tale om kontanter, hvor pengestrømmen ikke følges.
Indsætningerne kan i øvrigt ikke anses som en gave fra klagerens kæreste, idet det ikke er dokumenteret, at klagerens kæreste har haft et udestående med virksomheden, som skulle tilbagebetales på klagerens konto. Dertil kommer, at parret heller ikke er omfattet af gaveafgiftskredsen, idet de ikke har haft fælles bopæl i de sidste to år før indsætningerne.
Landsskatteretten finder ikke, at de efterfølgende fremlagte kontoudtog for kærestes virksomhedskonto for 2015, kan fører til et andet resultat. Herved er der henset til, at der hverken er tids- eller beløbsmæssig sammenhæng mellem kærestens betaling af to indbetalingskort og de pågældende indsætninger på klagerens konto.
På det foreliggende grundlag er klageren derfor skattepligt af de pågældende indsætninger.
[virksomhed14]
Klageren har oplyst, at en række indsætninger vedrører afdrag for et lån på 100.000 kr., som klagerens kæreste har ydet til virksomheden [virksomhed14].
Det bemærkes indledningsvist, at indsætningerne alene har posteringsteksten "OVERFØRSEL", og at der ikke er fremlagt underliggende posteringsbilag, der viser, hvem der har indsat beløbene.
Landsskatteretten finder, at de pågældende beløb er skattepligtige for klageren, idet det ikke er dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at indsætningerne ikke er tilgået klageren som et formuegode. Det er i den forbindelse ikke godtgjort, at klageren ikke har draget fordel af de pågældende indsætninger, herunder om klageren har videregivet eller beholdt pengene. Det forhold, at klageren i umiddelbar forlængelse af indsætningerne har foretaget kontante hævninger i en pengeautomat, ændrer ikke herved, da der er tale om kontanter, hvor pengestrømmen ikke kan følges.
Indsætningerne kan i øvrigt ikke anses som en gave fra klagerens kæreste, idet låneforholdet ikke er dokumenteret, herunder at der består en forpligtelse for virksomheden til at afdrage til klageren. Det er i den forbindelse ikke tilstrækkeligt, at det fremgår af kærestens kontoudtog, at der er foretaget overførsler med posteringsteksten "Lån til [virksomhed14]". Dertil kommer, at parret heller ikke er omfattet af gaveafgiftskredsen, idet de ikke har haft fælles bopæl i de sidste to år før indsætningerne.
På det foreliggende grundlag er klageren derfor skattepligt af de pågældende indsætninger.
Overførsler fra kæresten
Klageren har oplyst, at en række af indsætningerne fra klagerens kæreste vedrører egne midler, som klageren har givet til sin kæreste.
Indledningsvist finder Landsskatteretten finder ikke, at det er dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at indsætningerne fra klagerens kæreste vedrører klagerens kontantbeholdning. Det er i den forbindelse uden betydning, at klageren har fremlagt serbiske kontoudskrifter, der viser, at klageren har foretage kontante hævninger i 2011. I og med at der er tale om kontanter, er det ikke muligt at følge de forskellige pengestrømme. Som udgangspunkt udgør indsætningerne derfor en skattepligtig indkomst for klageren.
Det fremgår af klagerens kontoudtog, at klagerens kæreste har indsat 75.000 kr. på klagerens konto, og at klageren nogle dage herefter har overført 67.500 kr. til kæresten.
Efter en konkret vurdering finder Landsskatteretten som følge heraf, at det er tilstrækkeligt dokumenteret og sandsynliggjort, at klageren ikke er skattepligtig af 67.500 kr. Herved er der henset til, at klageren i umiddelbar forlængelse af indsætningen på 75.000 kr. har overført det pågældende beløb kæresten, hvorfor dette beløb ikke anses at være tilgået klageren som et formuegode. Der er i den forbindelse lagt vægt på, at klageren i henhold til saldoen på sit kontoudtog forud for indsætningen og i perioden frem til overførslen ikke ses at have draget fordel af beløbet. Efter Landsskatterettens opfattelse er det derfor godtgjort, at klageren ikke skal beskattes af dette beløb. De resterende 7.500 kr. af indsætningen, som ikke er overført til kæresten, er herefter skattepligt for klageren.
Klageren er således ikke skattepligt af de 67.500 kr.
Kontante indbetalinger
Klageren har oplyst, at indbetalingen af kontanter på 50.000 kr. og indsætningen via pengeautomat på 50.000 kr. vedrører kontante midler, som klageren har fået fra sin kæreste, og som klageren efterfølgende har overført til kæresten.
Indledningsvist finder Landsskatteretten ikke, at det er dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at de kontante indsætninger vedrører kærestens kontantbeholdning. Det er i den forbindelse uden betydning, at klagerens kæreste har foretage en række hævninger i 2016-2017. I og med at der er tale om kontanter, er det ikke muligt at følge de forskellige pengestrømme. Som udgangspunkt udgør indsætningerne derfor en skattepligtig indkomst for klageren.
Det fremgår af klagerens kontoudtog, at klageren har overført henholdsvis 50.000 kr. og 45.000 kr. til kærestens konto den samme dag, som de kontante indsætninger er foretaget.
Efter en konkret vurdering finder Landsskatteretten som følge heraf, at det er tilstrækkeligt dokumenteret og sandsynliggjort, at klageren ikke er skattepligtig af 95.000 kr. Herved er der lagt vægt på, at dette beløb ikke kan anses for at være tilgået klageren som et formuegode, idet klageren samtidig med indsætningerne har videreført de pågældende beløb til kæresten. Henset til dette forhold, ses klageren ikke have draget fordel af beløbet. Efter Landsskatterettens opfattelse er det derfor godtgjort, at klageren ikke skal beskattes af dette beløb.
Klageren er således ikke skattepligt af de 95.000 kr.
Udlæg fra kæresten
Klageren har oplyst, at en række indsætninger vedrører tilbagebetaling af udlæg fra sin kæreste i forbindelse med diverse rejser og ferier samt udgifter til deres fælles husholdning.
Landsskatteretten finder efter en konkret vurdering, at det på baggrund af klagerens forklaring og det fremlagte materiale er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at klageren ikke er skattepligtig af de 1.800 kr. til ferieudlæg samt af i alt 8.000 kr. til husholdning, som klagerens kæreste har overført.
For så vidt angår de øvrige indsætninger, finder Landsskatteretten ikke, at det er dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at de pågældende beløb vedrører tilbagebetaling af udlæg som klageren har foretaget. Herved er der henset til, at der ikke er en tids- og beløbsmæssig sammenhæng mellem de pågældende indsætninger fra klagerens kæreste og de udgifter, som klageren har henvist til.
På det foreliggende grundlag er klageren således ikke skattepligt af i alt 9.800 kr.
Konklusion
Ud fra ovenstående gennemgang er klageren dermed ikke skattepligtig af i alt 172.300 kr., da det for så vidt angår dette beløb er dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at de stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning.
Landsskatteretten ændrer derfor Skattestyrelsens afgørelse, således at klagerens skattepligtige indkomst udgør 175.500 kr. for indkomstår 2017.