Kendelse af 04-12-2023 - indlagt i TaxCons database den 17-01-2024

Journalnr. 20-0097650

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Skattepligtig kursgevinst ved eftergivelse af gæld i fremmed valuta i K/S [virksomhed1], [adresse1], [Tyskland]	1.480.354 kr.	0 kr.	1.480.354 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren ejede 10 ud af i alt 70 kommanditanparter i K/S [virksomhed1], [adresse1], [Tyskland].

I kommanditselskabets årsrapport for 2017 er gæld til 1. prioritetslångiveren [finans1] pr. 31. december 2017 medregnet under passiverne med 10.365.539 kr., hvilket i årsrapportens note 10 angives at være en nominel gæld på 1.392.301 EUR.

Af ledelsesberetningen i årsrapporten for 2017 fremgår bl.a.:

”Selskabet har i 2017 solgt ejendommen for EUR 3,25 mio. Salgsprisen var dog ikke tilstrækkelig til at dække selskabets forpligtelser, men prisen blev godkendt af både 1. og 2. prioritetslångiver. Restgælden på selskabets 2. prioritetslån er eftergivet i 2017 og det forventes, at restgælden på 1. prioritetslånet også eftergives. Når der forventeligt er indgået aftale med 1. prioritetslångiver om eftergivelse af restgælden, afvikles selskabet hurtigst muligt derefter.”

K/S [virksomhed1], [adresse1], [Tyskland], har ikke indsendt årsrapport for 2018 til Erhvervsstyrelsen.

Det fremgår af CVR, at kommanditselskabet er slettet af registeret pr. 6. juni 2018, jf. lov om visse erhvervsdrivende virksomheder § 12.

Klageren har ikke selvangivet resultat af kommanditselskabet for 2018.

Ifølge kommanditselskabets årsrapport for 2017 var hele stamkapitalen på 28.786.030 kr. indbetalt pr. 31. december 2017.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens indkomst med en skattepligtig kursgevinst på 1.480.354 kr. ved eftergivelse af gæld i fremmed valuta i K/S [virksomhed1], [adresse1], [Tyskland].

Skattestyrelsen har anført følgende begrundelse herfor:

”1.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse.

Skattestyrelsen anser hele kursgevinsten på gældseftergivelsen på 1. prioritetslånet for skattepligtig efter kursgevinstlovens § 23.

Det fremgår af årsrapporten for 2017 under ledelsesberetningen, at gælden forventes eftergivet i 2018. Kommanditselskabet har ikke indsendt regnskaber for 2018 til Erhvervsstyrelsen og er registreret ophørt/slettet 6. juni 2018.

Du har ikke sendt dokumentation for, hvad der er sket med den resterende gældsforpligtelse til 1. prioritetslångiver, som ikke er blevet indfriet i forbindelse med salget af ejendommen i 2017.

Ud fra de oplysninger Skattestyrelsen har fra årsrapporten for 2017, hvor restgælden til 1. prioritetslångiver står opført som kortfristet gæld, samt at kommanditselskabet er registeret som ophørt 6. juni 2018 og det er oplyst at gælden forventes eftergivet i 2018, anses gælden til 1. prioritetslångiver at være eftergivet i 2018. Der er ikke sendt dokumentation for, at gælden består.

Kommanditisterne bliver derfor frigjort for deres gældsforpligtelse i indkomståret 2018 og dette er derfor beskatningsåret.

Kursgevinstlovens § 20 anfører, at gevinst og tab på gæld skal medregnes til den skattepligtige indkomst efter §§ 21-23.

Kommanditselskabet har ikke indsendt årsrapport for 2018 til Erhvervsstyrelsen. Af oplysninger i Erhvervsstyrelsen fremgår, at selskabet er ophørt/slettet den 6. juni 2018.

Det fremgår af årsrapporten for 2017 i ledelsesberetningen følgende uddrag:

”Selskabet har i 2017 solgt ejendommen for EUR 3,25 mio. Salgsprisen var dog ikke tilstrækkelig til at dække selskabets forpligtelser, men prisen blev godkendt af både 1. og 2. prioritetslångiver. Restgælden på selskabets 2. prioritetslån er eftergivet i 2017 og det forventes, at restgælden på 1. prioritetslånet også eftergives. Når der forventeligt er indgået aftale med 1. prioritetslångiver om eftergivelse af restgælden, afvikles selskabet hurtigst muligt derefter.” (Skattestyrelsens understegning)

Med henvisning til TfS1998.397 hvor Højesteret i sine bemærkninger anførte: ”Lovens § 1, stk. 2, må herefter forstås således, at afståelsestidspunktet er tidspunktet for ejendomsrettens ophør ved overdragelse eller på anden måde, herunder ved selskabets endelige opløsning.” og med henvisning til oplysningerne i årsrapporten for 2017, at der forventes at ske gældseftergivelse og at selskabet afviklet hurtigst muligt derefter. Der er sket afvikling da K/S´et er registreret ophørt/slettet hos Erhvervsstyrelsen den 6. juni 2018.

K/S´et er frigjort for at betale den resterende del af gælden til 1. prioritetslångiver i 2018. Det bemærkes, at dokumentationspligten for gældens beståen påhviler dig, og du har ikke sendt dokumentation for at K/S´et fortsat hæfter for restgælden til 1. prioritetslångiver.

Da gælden er i fremmed valuta, er du skattepligtig af kursgevinsten på gældseftergivelsen med hjemmel i kursgevinstlovens § 23, se SKM2020.64.LSR.

I sagen gengivet i SKM2020.64.LSR anførte Landsskatteretten, at kommanditisten kunne støtte ret på Den juridiske vejledning, hvorefter kursgevinst i den omhandlede situation kun beskattes i det omfang, kommanditisten ikke har indbetalt sin fulde resthæftelse.

SKM2020.64.LSR er anket af Skatteministeriet. Det er spørgsmålet om hvorvidt skatteyderen kunne lægge vægt på Den juridiske vejledning, som er indbragt for domstolene.

Det gøres gældende af Skatteministeriet, at investorerne i SKM2020.64.LSR skal beskattes af hele deres respektive andele af kursgevinsten af frigjort gæld i fremmed valuta, uden hensyntagen til, i hvilket omfang de har indbetalt deres hæftelse til K/S´et.

Det fremgår af kursgevinstlovens § 26, stk. 3, at gevinst eller tab på gæld opgøres som forskellen mellem gældens værdi ved optagelsen af gælden og værdien ved frigørelsen eller indfrielsen.

Beskatning:

Vi har beregnet din andel af kursgevinsten på den eftergivne 1. prioritetsgæld i euro sådan:

Eftergivet gæld for hele K/S´et udgør 1.392.301 euro x kursen på optagelsestidspunktet 7,442698 = 10.362.476 kr.

For dine 10/70 udgør beløbet 10.362.476 kr. x 10/70 svarende til en gevinst på 1.480.354 kr., som du i 2018 skal beskattes af efter kursgevinstlovens § 23.”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at han ikke skal beskattes af en kursgevinst ved kommanditselskabets frigørelse for gæld.

Til støtte herfor har klageren anført følgende i klagen indgivet den 19. november 2020:

”Jeg mener ikke at Skat har med rimelighed kan gøre mig skattepligtig af den omtalte frigørelse af gæld. På trods af at landskatteretten SKM2020.64.LSR (jvf vedhæftede agterskrivelse) har anført at kommanditisten kunne støtte ret på den juridiske vejledning, hvorefte kursgevinst i den omhandlede situation kun beskattes i det omfang, kommanditisten ikke har indbetalt sin fulde resthæftelse (hvilket jeg har gjort), sættes jeg i skat af den stipulerede gældseftergivelse. Jeg læser at denne beslutning er anket.

Jeg forstår at Skat kommer med denne afgørelse selvom sagen verserer, men altså er afgjort af Landsskatteretten pga risiko for forældelse, hvilket jeg heller ikke finder rimeligt.

Jeg mener at Skat i denne sag må følge sin egen vejledning, hvilket gør at den anførte gældseftergivelse ikke er skattepligtig.

Og selv hvis anken skulle ændre landskatteretttens dom, så mener jeg ikke det kan gøres gældende med tilbagevirkende kraft, idet en ny vejledning tidligst kan gælde fra tidspunktet for endelig afgørelse.”

Klageren er den 2. december 2020 kommet med følgende supplerende bemærkninger:

”Jeg skal for god ordens skyld gentage essensen i min klage: Den af Skattestyrelsen definerede gældseftergivelse skete med udgangspunkt i begivenheder i 2017/2018. På dette tidspunkt var en gældseftergivelse jvf Skattestyrelsens vejledning ikke skattepligtig.

Sidenhen er der faldet dom om at sådanne gevinster er skattepligtige, men skatteyderen kan bygge ret på den på tispunktet gældende vejledning.

Selvom Skattestyrelsen har anket dette, er det i min opfattelse nærmest retsløse tilstande at sende en agterskrivelse ud på et forventet positivt udfald af den anke, som Skattestyrelsen har indgivet. En sådan positiv afgørelse bør tidligst være gældende fra tidspunktet fra en afsigelse af dom i ankesagen og bør derfor ikke kunne få virkning med tilbagevirkende kraft.

Det sidste element, der skaber et indtryk af en retsløs tilstand er, at hvis jeg pga af min sygdom havde valgt ikke at klage over denne afgørelse for at spare mig en langtrukken sag, så ville jeg ifølge mine oplysninger ikke få ændret min skatteopgørelse fra 2018 tilbage til det oprindelige og få mine penge tilbage ifald Skattestyrelsen taber sin ankesag.”

Klageren har den 7. november 2023 bemærket følgende:

”...

Jeg ved godt at Skat har vundet en lignende sag i Højesteret.

Det jeg gerne vil have afklaret er om det kan have sin rigtighed at Skat kan ændre min indkomst opgørelse på et tidspunkt, hvor sagen er lige ved at blive forældet, MEN hvor praksis endnu ikke er stadfæstet i Højesteret. Og at gældende praksis på det pågældende tidspunkt støttede ret på SKAT’s egen vejledning.

Jeg vil som almindelig borger uden særlige juridisk kyndighed mene at en praksis må gælde fra datoen for dommens afsigelse. Derfor mener jeg stadig at ændringen i min indkomstopgørelse ikke kan gælde, da den er foretaget på et tidspunkt, hvor retsgrundlaget for en indkomstændring ikke var til stede.”

Landsskatterettens afgørelse

Sagen angår, om klageren som kommanditist i K/S [virksomhed1], [adresse1], [Tyskland], skal beskattes af en opnået kursgevinst på 1.480.354 kr. på gæld i fremmed valuta efter kursgevinstlovens § 23, som kommanditselskabet fik ved, at selskabets kreditor, [finans1], eftergav selskabets restgæld til banken.

Gevinst ved frigørelse for gæld beskattes efter kursgevinstloven, jf. lovens § 1, stk. 1, nr. 2.

Efter kursgevinstlovens § 20 skal gevinst på gæld medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter kursgevinstlovens §§ 21-23.

Gevinst på gæld i fremmed valuta skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medmindre gevinsten er omfattet af kursgevinstlovens §§ 22 eller 24 A, jf. kursgevinstlovens § 23, 1. punktum, eller medmindre årets nettogevinst eller -tab er under bagatelgrænsen på 2.000 kr., jf. kursgevinstlovens § 23, 2. punktum.

Klageren har ikke bestridt, at kommanditselskabet i 2018 fik eftergivet sin restgæld i fremmed valuta af [finans1]. Klageren har heller ikke bestridt Skattestyrelsens talmæssige opgørelse af kursgevinsten på 1.480.354 kr.

I en dom af 8. marts 2023, offentliggjort som SKM2023.146.HR, fandt Højesteret, at et kommanditselskab havde opnået en kursgevinst ved, at kommanditselskabet fik eftergivet en restgæld i fremmed valuta, og at kommanditisterne skulle beskattes af deres andel af kursgevinsten efter kursgevinstlovens § 23. Højesteret udtalte, at det havde været anført først i Ligningsvejledningen og senere i Den juridiske vejledning, at eftergivelse af et kommanditselskabs gæld ikke ville medføre en gevinst i kursgevinstlovens forstand for en kommanditist, hvis kommanditisten havde indbetalt den fulde hæftelse (stamkapital). Højesteret fandt imidlertid, at den retsopfattelse, som skattemyndighederne havde givet udtryk for i bl.a. Den juridiske vejledning, klart ikke var forenelig med det overordnede retsgrundlag. Som følge heraf fandt Højesteret, at skattemyndighederne havde været berettigede og forpligtede til at ændre praksis og beskatte kommanditisterne af kursgevinsten. Højesteret stadfæstede dermed Østre Landsrets dom om at ændre Landsskatterettens afgørelse i SKM2020.64.LSR, hvor Landsskatteretten var kommet frem til, at kommanditisten kunne støtte ret på Den juridiske vejledning.

Landsskatteretten finder herefter og i overensstemmelse med Højesterets dom i SKM2023.146.HR, at klageren med rette er blevet beskattet af kursgevinsten efter reglen i kursgevinstlovens § 23 om gevinst på gæld i fremmed valuta.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.