Kendelse af 22-04-2022 - indlagt i TaxCons database den 27-05-2022

Journalnr. 20-0096775

Klagepunkt	Skattestyrelsen s afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatteretten s afgørelse
Perioden den 1. april 2018 til den 31. december 2018
Skønsmæssig ansættelse af indeholdelsespligtig A-skat og hæftelse herfor	810.064 kr.	0 kr.	810.064 kr.
Skønsmæssig ansættelse af indeholdelsespligtig AM-bidrag og hæftelse herfor	128.073 kr.	0 kr.	128.073 kr.
Perioden den 1. januar 2019 til den 31. marts 2019
Skønsmæssig ansættelse af indeholdelsespligtig A-skat og hæftelse herfor	581.493 kr.	0 kr.	581.493 kr.
Skønsmæssig ansættelse af indeholdelsespligtig AM-bidrag og hæftelse herfor	91.936 kr.	0 kr.	91.936 kr.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS, herefter selskabet, blev registreret den 19. december 2012 under branchekoden 731190 ”Anden reklamevirksomhed” med et formål om at drive handel med elektronisk marketing til firmaer, samt efter bestyrelsens skøn dermed beslægtet virksomhed. Selskabet har efterfølgende ændret branchekoden til 439100 ”Tagdækningsvirksomhed”. Fra den 24. januar 2016 er selskabets formål at drive tagdækkervirksomhed samt efter bestyrelsens skøn dermed beslægtet virksomhed.

Selskabet blev stiftet af [virksomhed2] ApS, hvor [person1] tiltrådte direktionen. [person1] trådte ud af direktionen den 1. oktober 2013, og afdelingsleder [person2] tiltrådte samme dato. Den 28. november 2014 udtrådte [person2] og [person1] tiltrådte samme dato. Direktionen består af [person1], herefter direktøren.

Selskabet har i 1.-4. kvartal 2018 og 1. kvartal 2019 haft mellem 20-49 medarbejdere.

Selskabet er momsregistreret og arbejdsgiverregistreret.

Af selskabets balancer fremgår, at selskabet har haft en omsætning på 50.452.392,75 kr. i 2018 og for perioden den 1. januar 2019 til den 27. maj 2019 har haft en omsætning på 16.369.084,51 kr.

Selskabet har anvendt underleverandører i perioden den 1. januar 2018 til den 31. marts 2019.

Selskabet har bogført udgifterne for følgende fakturaer:

Faktura dato	Faktura nr.	Underleverandør	Faktura tekst	Beløb inkl. moms	Moms	Beløb ekskl. moms	Bemærkning
2018
05.04.2018	1139	[virksomhed3] ApS	Materialer aconmtob [adresse1]	200.000,00	40.000,00	160.000,00
07.05.2018	1681	[virksomhed3] ApS	Afrivning af rytterlys [adresse2]	225.000,00	45.000,00	180.000,00
07.05.2018	1682	[virksomhed3] ApS	Mandskab til diverse opgaver Sag 560	126.000,00	25.200,00	100.800,00	På fakturaen er anført ”Periode april”
23.07.2018	358	[virksomhed4] IVS	Div. service opgaver (157 timer x 4) Leje af mandskab, 4 mand – Juni måned	274.750,00	54.950,00	219.800,00	På fakturaen fremgår ”Sags nr. 610”
23.07.2018	359	[virksomhed4] IVS	Div. service opgaver (330 timer x 2) Leje af mandskab, 2 mand – Periode: 03-04-2018 til 18-06-2018	288.750,00	57.750,00	231.000,00	På fakturaen er anført ”Sags nr. 610 [adresse3] Ordre: 2436, 2340 & 2541”
10.09.2018	42	[virksomhed5]	Udført arbejde	11.875,00	2.375,00	9.500,00	Af fakturaen fremgår ”faktura for trappetårne [adresse4]”
18.09.2018	43	[virksomhed5]	Mandetimer	3.300,00	660,00	2.640,00	På fakturaen er anført ”faktura for [adresse4]”
18.09.2018*	44	[virksomhed5]	Mandetimer	17.500,00	3.500,00	14.000,00	Af fakturaen fremgår ”faktura for [adresse4]”
18.09.2018	46	[virksomhed5]	Aconto	25.000,00	5.000,00	20.000,00	Af fakturaen fremgår ”Hermed fremsendes Faktura for [adresse5], [by1]”
07.10.2018	48	[virksomhed5]	rep af ventilationer	12.687,50	2.537,50	10.150,00	På fakturaen er anført ”[adresse5] byg 2”
07.10.2018	49	[virksomhed5]	aconto 1	12.500,00	2.500,00	10.000,00	Af fakturaen fremgår ”[adresse4] stor gang aftalt pris 18000”
12.10.2018	1044	[virksomhed4] IVS	Lægning af isolering samt bæring af isolering og oprydning	236.250,00	47.250,00	189.000,00	På fakturaen er der anført ”Sag nr. 529 – [adresse6]”
24.10.2018	54	[virksomhed5]	aconto	12.500,00	2.500,00	10.000,00	På fakturaen er anført ”[adresse4] sn543-lt”
24.10.2018	55	[virksomhed5]	Timeløn	6.125,00	1.225,00	4.900,00	Af fakturaen fremgår ”[adresse7][by2]”
24.10.2018	56	[virksomhed5]	Timeløn	5.687,50	1.137,50	4.550,00	På fakturaen er anført ”Kørsel efter materialer til hætte 6 pl 100 mm Isolering 1 rl underpap 1x7m 2 rl overpap 1x5m isolering og underpap op og ned med hætte oprytning på tag”
27.10.2018**	59	[virksomhed5]	Timeløn kørsel/dielsel brobizz Hotel halvdelen	10.691,88	2.138,38	8.553,50	Af fakturaen fremgår ”lille tag på stor bygning [adresse8] [by3]”
17.11.2018	64	[virksomhed5]	Timeløn	2.625,00	525,00	2.100,00	På fakturaen er der anført ”[adresse5] byg 2 Hætter”
17.11.2018	65	[virksomhed5]	Timeløn	13.343,75	2.668,75	10.675,00	Af fakturaen fremgår ”[adresse4] ekstra arbejde efter aftale”
17.11.2018	66	[virksomhed5]	aconto 2	18.750,00	3.750,00	15.000,00	På fakturaen er anført ”[adresse4] mellembyg”
05.12.2018	1337	[virksomhed6] IVS	Montering af isolering	250.000,00	50.000,00	200.000,00	Af fakturaen fremgår ”Sags nr. 561”
12.12.2018	546	[...]	Isolation	250.000,00	50.000,00	200.000,00	Af fakturaen fremgår ”Montering af isolering.”
I alt				2.003.335,63	400.667,13	1.602.668,50
Kreditnota
07.10.2018*	47	[virksomhed5]	Timeløn	-2.187,50	-437,50	-1.750,00	Det fremgår, at kreditnotaen er vedrørende fakturanr. 44
Total 2018				2.001.148,13	400.229,63	1.600.918,50

2019
07.01.2019	2018117	[virksomhed7] IVS	Mandskabsudlejning Sagsnr. 713 Formidling i [x1]	125.100,00	25.020,00	100.080,00	Af fakturaen fremgår, at der er tale om 834 timers mandskabsudlejning til en pris af 120 kr. per time.
12.02.2019	39080	[virksomhed8] A/S	Pris efter aftale – Overdækning	338.300,00	67.660,00	270.640,00	Af fakturaen fremgår, at der fakturaen er ”Vedr. Sags nr. 262 [boligselskab]” og ”Levering af overdækning på blok C1”. Derudover er der på fakturaen anført tekst i form af ”!!! OBS OBS !!!! Der må kan anføres reference i feltet ”Tekst til beløbsmodtager” og INTET ANDET. Referencen til denne betaling er: (...)”
12.02.2019	39098	[virksomhed8] A/S	Vedr. Sagsnr. 548, [by2] park Pris efter aftale	351.700,00	70.340,00	281.360,00	På fakturaen er det anført tekst i form af ”!!! OBS OBS OBS !!! Der må KUN anføres reference i feltet ”tekst til beløbsmodtager” og INTET ANDET. Referencen til denne betaling er: (...)”. Denne sætning er efterfølgende udfyldt med en særlig kombination af tal og bogstaver til den enkelte faktura
26.02.2019	39029	[virksomhed8] A/S	Pris efter aftale – montering af ovenlys på 493 boliger	247.500,00	49.500,00	198.000,00	På fakturaen er der anført, at fakturaen er ”Vedr, Sags nr. 497 [projekt1]”
19.03.2019	129	[virksomhed9] IVS	Udskiftning af tag brønde, 30 uv på dalgeshave Sn 713 kt	375.000,00	75.000,00	300.000,00	På fakturaen er anført ”**Beløb bedes overført til følgende konto: Reg: 4073 Konto nr: [...07] ** Reference ved overførsel: [...]”
I alt				1.437.600,00	287.520,00	1.150.080,00
Kreditnota
11.01.2019**	67	[virksomhed5]	kørsel/dielsel brobizz	-1.105,00	-221,00	-884,00	Af fakturaen fremgår, at der er tale om ”lille tag på stor bygning [adresse8] [by3]”

Total 2019				1.436.495,00	287.299,00	1.149.196,00

I alt 2018 og 2019				3.437.643,13 *(3.437.643)*	687.528,63 *(687.528)*	2.750.114,50 *(2.750.115)*

*Kreditnota nr. 47 er modregnet fakturanr. 44, hvorfor fakturaen er betalt med i alt 15.312,50 kr. ved bankoverførsel via selskabets konto i [finans1] den 12. oktober 2018.

**Kreditnota nr. 67 fra 2019 er udspil af fakturanr. 59 fra 2018. Skattestyrelsen har medtaget kreditnotaen i opgørelsen for indkomståret 2019.

Fakturanr. 66 er betalt ved bankoverførsel via selskabets konto i [finans1] ad flere omgange og med kreditering. Fakturaen betales delvist den 10. januar 2019 med i alt 6.250 kr.Den 11. januar 2019 har [virksomhed5] krediteret 1.105 kr. for fakturanr. 59, men idet fakturanr. 59 er betalt på daværende tidspunkt, sker der modregning af fakturanr. 59 i selskabets betaling af fakturanr. 66 og fakturanr. 67 udstedes efterfølgende. Den 16. januar 2019 betales det resterende beløb af fakturaen på 11.395 kr.

De øvrige fakturaer er betalt ved bankoverførsel til underleverandørerne via selskabets konti i [finans1] og [finans2].

Skattestyrelsen har i høringssvar til Skatteankestyrelsen af den 18. november 2020 fremsendt tre øvrige fakturaer fra [virksomhed5] udstedt til selskabet i 2018. De omtalte fakturaer udgør som følgende:

Faktura dato	Faktura nr.	Underleverandør	Faktura tekst	Beløb inkl. moms	Moms	Beløb ekskl. moms	Bemærkning
10.09.2018	41	[virksomhed5]	Aconto	37.500,00	7.500,00	30.000,00	Af fakturaen fremgår ”Hermed fremsendes Aconto faktura på [adresse9]”
18.09.2018	45	[virksomhed5]	Aconto	25.000,00	5.000,00	20.000,00	På fakturaen er anført ”Hermed fremsendes Aconto faktura på [adresse9]”
24.10.2018	57	[virksomhed5]	Slut faktura	31.125,00	6.225,00	24.900,00	Af fakturaen fremgår ”[adresse9][by3]”
I alt				93.625,00	18.725,00	74.900,00

Skattestyrelsen har ikke medregnet fakturanr. 41, 45 og 57 fra [virksomhed5] i deres opgørelse for indkomståret 2018.

Fakturanr. 41, 45 og 57 fra [virksomhed5] er ikke bogført på selskabets konto 2170 for indkomståret 2018, og fakturaerne er ikke eksisterende på selskabs bankkonti i [finans1] eller [finans2].

Skattestyrelsen har forhøjet selskabets A-skat og AM-bidrag med i alt 1.611.566 kr. for perioden den 1. april 2018 til og med den 31. marts 2019. Forhøjelsen fremkommer som konsekvens af nægtelse af fradrag for købsmoms til selskabet for udgifter til underleverandører.

Skattestyrelsen har i afgørelsen af den 24. september 2020 for perioden den 1. april 2018 til den 31. marts 2019 ikke godkendt fradrag for købsmoms med i alt 687.528 kr. til underleverandører.

For så vidt angår underleverandørerne, gør følgende forhold sig gældende:

[virksomhed3] ApS , cvr-nr. [...1], herefter omtalt [virksomhed3], blev stiftet den 17. september 2010. [virksomhed3] er indtil den 28. februar 2018 registreret under branchekoden 479900 ”Anden detailhandel undtagen fra forretninger, stadepladser og markeder”. Herefter er [virksomhed3] registreret under branchekoden 811000 ”Kombinerede serviceydelser”, samt bibranchekoderne 620200 ”Konsulentbistand vedrørende informationsteknologi” og 433900 ”Anden bygningsfærdiggørelse”. Til og med den 15. marts 2018 har [virksomhed3] haft til formål at drive virksomhed indenfor fremstilling og salg af dækmiddel til skum-/gummidæk, samt enhver i forbindelse hermed stående virksomhed. Derefter har [virksomhed3] til formål at tilbyde service-, bygge- og IT-ydelser, samt drive international handel og hermed forbundet virksomhed. [virksomhed3] er den 3. november 2020 opløst efter konkurs.

[virksomhed3] har ikke været registreret med ansatte.

[virksomhed3] har ikke angivet moms.

Selskabet har til fakturanr. 1139 fremlagt aftale om [adresse1], billeder af byggemateriale og projektregnskab for [adresse1]. Til fakturanr. 1681 er fremlagt tilbud fra selskabet til selskabets kunde, [virksomhed10], under emnet ”[x2] bygningen J Rytterlys pris”, billede af rytterlys, billeder af demonterede rytterlys og fakturering fra selskabet og projektregnskab. Til fakturanr. 1682 er fremlagt projektbilleder og projektregnskab for projekt [projekt2]. Derudover har selskabet fremlagt e-mailadresse på [virksomhed3] og uddybende beskrivelse på byggesagen [adresse1] og dertilhørende projektregnskab.

Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale mellem selskabet og [virksomhed3]. Der er ikke fremlagt timesedler eller anden specifikation i tillæg til de fremlagte fakturaer.

Det har ikke været muligt for Skattestyrelsen at komme i kontakt med [virksomhed3] for at bekræfte samhandlen.

[virksomhed4] IVS , cvr-nr. [...2], herefter omtalt [virksomhed4], blev stiftet den 15. november 2017. [virksomhed4] er indtil den 6. maj 2018 registreret under branchekoden 494100 ”Vejgodstransport”. Herefter er [virksomhed4] registreret under branchekoden 532000 ”Andre post- og kurertjenester” og bibranchekoden 782000 ”Vikarbureauer”. [virksomhed4] har til formål at drive virksomhed med handel og service, samt enhver i forbindelse hermed stående virksomhed. [virksomhed4] er den 4. marts 2021 opløst efter konkurs.

[virksomhed4] har i 1.-3. kvartal 2018 været registreret med 2-4 medarbejdere og i 4. kvartal 2018 med 1 medarbejder. I 1. kvartal 2019 har [virksomhed4] ikke været registeret med ansatte.

[virksomhed4] har ikke angivet moms.

Selskabet har til fakturanr. 359 fremlagt fakturaer til [by3]s Kommune. Til fakturanr. 1044 er fremlagt tilbud på projekt om [adresse6], billeder fra projektet og projektregnskab. Der er ikke fremlagt støttebilag til fakturanr. 358.

Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale mellem selskabet og [virksomhed4]. Der er ikke fremlagt timesedler eller anden specifikation i tillæg til de fremlagte fakturaer.

Det har ikke været muligt for Skattestyrelsen at komme i kontakt med [virksomhed4] for at bekræfte samhandlen.

[virksomhed6] IVS , cvr-nr. [...3], herefter omtalt [virksomhed6], blev stiftet den 5. juli 2018. [virksomhed6] er registreret under branchekoden 4466200 ”Engroshandel med værktøjsmaskiner” og bibranchekoden 811000 ”Kombinerede serviceydelser”. [virksomhed6] har til formål at drive virksomhed med handel og service, samt enhver i forbindelse hermed stående virksomhed. [virksomhed6] er under konkurs og konkursdekret blev afsagt den 29. december 2020.

[virksomhed6] har ikke været registreret med ansatte.

[virksomhed6] har ikke angivet moms.

Selskabet har til fakturanr. 1337 fremlagt proces-fotodokumentation, entrepriseaftale, projektregnskab og årsag til tab på projektet for opførelse af en bygning for [person3] i [by4].

Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale mellem selskabet og [virksomhed6]. Der er ikke fremlagt timesedler eller anden specifikation i tillæg til den fremlagte faktura.

Det har ikke været muligt for Skattestyrelsen at komme i kontakt med [virksomhed6] for at bekræfte samhandlen.

[virksomhed11] ApS , cvr-nr. [...4], herefter omtalt [virksomhed11], blev stiftet den 22. november 2016. [virksomhed11] er registreret under branchekoden 433200 ”Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed” og har til formål at drive bygningssnedkeri virksomhed, samt beslægtede aktiviteter. [virksomhed11] er under konkurs og konkursdekret blev afsagt den 7. maj 2019.

[virksomhed11] har i 1.-3. kvartal 2018 været registreret med 5-9 medarbejdere og i 4. kvartal 2018 1 medarbejder. I 1. kvartal 2019 har [virksomhed11] ikke været registreret med ansatte.

[virksomhed11] har ikke angivet moms.

Selskabet har fremlagt e-mailadresse, navn og telefonnummer på kontaktperson hos [virksomhed11].

Selskabet har ikke fremlagt støttebilag til fakturanr. 546.

Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale mellem selskabet og [virksomhed11]. Der er ikke fremlagt timesedler eller anden specifikation i tillæg til den fremlagte faktura.

Det har ikke været muligt for Skattestyrelsen at komme i kontakt med [virksomhed11] for at bekræfte samhandlen.

[virksomhed7] IVS , cvr-nr. [...5], herefter omtalt [virksomhed7], blev stiftet den 11. oktober 2018. [virksomhed7] er registreret under branchekoden 811000 ”Kombinerede serviceydelser” og har til formål at drive virksomhed indenfor totalentreprise med fokus på tømre, murer og nedrivning. [virksomhed7] er den 24. juni 2021 opløst efter konkurs.

[virksomhed7] har ikke været registreret med ansatte i 1.-3. kvartal 2018. [virksomhed7] har i 4. kvartal 2018 været registreret med 5-9 medarbejdere og i 1. kvartal 2019 med 1 medarbejder.

[virksomhed7] har ikke angivet moms.

Selskabet har ikke fremlagt støttebilag til fakturanr. 2018117.

Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale mellem selskabet og [virksomhed7]. Der er ikke fremlagt timesedler eller anden specifikation i tillæg til den fremlagte faktura.

Det har ikke været muligt for Skattestyrelsen at komme i kontakt med [virksomhed7] for at bekræfte samhandlen.

[virksomhed5] , cvr-nr. [...6], herefter omtalt [virksomhed5], er en enkeltmandsvirksomhed, som blev stiftet den 5. juni 2018. [virksomhed5] er registreret under branchekoden 433200 ”Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed og bibranchekoderne 255000 ”Smedning, presning, sænksmedning og valsning af metal: pulvermetallurgi”, 812100 ”Almindelig rengøring i bygninger” og 439910 ”Murere”. [virksomhed5] er den 27. februar 2019 ophørt.

[virksomhed5] har ikke været registreret med ansatte.

[virksomhed5] har ikke angivet moms.

Selskabet har til fakturanr. 42 fremlagt sms-korrespondance og projektregnskab angående [adresse10]. Til fakturanr. 43 og 65 er fremlagt til projektregnskab for [adresse10]. Til fakturanr. 44 er fremlagt projektregnskab og faktura for [adresse10]. Til fakturanr. 46, 48 og 64 er fremlagt projektregnskab og aftale med kunden for projekt [projekt3]. Til fakturanr. 49 er fremlagt projektregnskab og sms-korrespondance for [adresse10]. Til fakturanr. 54 er fremlagt projektregnskab og sms-korrespondance for [adresse10]. Til fakturanr. 55 er fremlagt projekt og projektregnskab for [adresse7] 326. Til fakturanr. 56 er fremlagt Til fakturanr. 59 er fremlagt korrespondance med hotel. Til fakturanr. 66 er fremlagt projektregnskab for [adresse10] og sms-korrespondance herom.

Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale mellem selskabet og [virksomhed5]. Der er ikke fremlagt timesedler eller anden specifikation i tillæg til de fremlagte fakturaer.

Det har ikke været muligt for Skattestyrelsen at komme i kontakt med [virksomhed5] for at bekræfte samhandlen.

[virksomhed12] ApS , cvr-nr. [...7], herefter omtalt [virksomhed12], blev stiftet den 3. september 2014. [virksomhed12] blev den 27. juni 2019 omdannet fra et aktieselskab til et anpartsselskab, hvorved [virksomhed12] skiftede navn fra [virksomhed8] A/S til [virksomhed12] ApS. [virksomhed12] er registreret med branchekoden 532000 ”Andre post- og kurertjenester”, samt bibranchekoderne 433200 ”Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed, 811000 ”Kombinerede serviceydelser” og 467310 ”Engroshandel med træ, trælast og byggematerialer”. [virksomhed12] har til formål at drive virksomhed indenfor post og kurertjenester, samt enhver i forbindelse hermed stående virksomhed. [virksomhed12] er under konkurs og konkursdekret blev afsagt den 23. september 2019.

[virksomhed12] har ikke været registreret med ansatte.

[virksomhed12] har ikke angivet moms.

Selskabet har til fakturanr. 39080 fremlagt projektregnskab for [boligselskab]. Til fakturanr. 39098 er fremlagt aftale og projektregnskab om [adresse1]. Til fakturanr. 39029 er fremlagt proces-fotodokumentation og dertilhørende mail, samt projektregnskab for projekt [projekt1].

Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale mellem selskabet og [virksomhed12]. Der er ikke fremlagt timesedler eller anden specifikation i tillæg til de fremlagte fakturaer.

Skattestyrelsen har oplyst, at tre personer i sommeren 2020 blev idømt straf for hvidvaskning i relation til blandt andet [virksomhed12]. Det er beskrevet, at [virksomhed12] havde til formål at udstede fiktive fakturaer for at få en uberettiget vinding og flytte penge til udlandet.

Det har ikke været muligt for Skattestyrelsen at komme i kontakt med [virksomhed12] for at bekræfte samhandlen.

[virksomhed13] IVS, binavn [virksomhed9] IVS, cvr-nr. [...8], herefter omtalt [virksomhed9], blev stiftet den 11. december 2018. [virksomhed9] er registreret under branchekoden 4662000 ”Engroshandel med værktøjsmaskiner”. Indtil den 6. januar 2019 har [virksomhed9] haft til formål at drive virksomhed med handel og service, samt enhver i forbindelse hermed stående virksomhed. Herefter er formålet med [virksomhed13] ”at drive virksomhed med handel & service og udlejning af mandskab & anlægsmaskiner, samt enhver i forbindelse hermed stående virksomhed”. [virksomhed9] er under konkurs og konkursdekret blev afsagt den 20. april 2020.

[virksomhed9] har ikke været registreret med ansatte.

[virksomhed9] har ikke angivet moms.

Selskabet har til fakturanr. 129 fremlagt faktura, korrespondance og billeder for projekt på [universitet1], samt projektregnskab for projekt service 2019. Derudover har selskabet fremlagt e-mailadresse, navn og telefonnummer på kontaktperson hos [virksomhed9].

Der er ikke fremlagt samarbejdsaftale mellem selskabet og [virksomhed9]. Der er ikke fremlagt timesedler eller anden specifikation i tillæg til den fremlagte faktura.

Det har ikke været muligt for Skattestyrelsen at komme i kontakt med [virksomhed9] for at bekræfte samhandlen.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har skønsmæssigt ansat manglende indeholdelse og hæftelse af selskabets A-skat til 810.064 kr. og AM-bidrag til 128.073 kr. for indkomståret 2018, samt A-skat til 581.493 kr. og AM-bidrag til 91.936 kr. for indkomståret 2019, herunder perioden den 1. april 2018 til og med den 31. marts 2019.

Som begrundelse for sin afgørelse har Skattestyrelsen anført følgende (uddrag):

”(...)

Årsag til sagens opstart

I forbindelse med Skattestyrelsens andre kontrolopgaver på momsregistrerede virksomheder er der modtaget en række fakturaer, hvoraf fremgår [virksomhed1] ApS har købt underleverandørydelser der giver anledning til at starte sagen den 27. maj 2019. Underleverandørydelserne vedrører køb af arbejdskraft.

(...)

Sagsforløb - historik

Skattestyrelsen (daværende SKAT) undersøgte første gang [virksomhed1] ApS for brug af underleverandører jf. daværende SKATs brev fra den 20. april 2015 for 2014 og 1. kvartal 2015. Her bliver [virksomhed1] ApS bedt om at indlevere følgende:

•	Fakturaer vedrørende alle underleverandører i perioden, vedlagt kontaktoplysninger til kontaktpersoner, samt underliggende bilag (timesedler samt korrespondance mm.)

•	Dokumentation for gennemførte kontroller af selskabets egne underleverandører (due dilligence) i form af tjek af f.eks. momsregistrering og arbejdsgiverregistrering, tjek af leverandørens regnskaber og budgetter, tjek af underleverandørens ansatte (bl.a. skattekort, lønsedler mm.) osv.

SKAT modtager enkelte underleverandørkontrakter, men ellers ikke hverken timesedler eller anden form for materiale der dokumenterer gennemført due diligence (dvs. gennemførte undersøgelser af underleverandøren).

Sagen sluttes med en henlæggelse og en udlevering af SKATs 10 råd (sendt den 20. maj 2015) der er en samling af tiltag SKAT opfordrer til at implementere for at imødegå momskrav som følge af manglende undersøgelse af underleverandørerne (due diligence).

SKAT retter senere henvendelse til [virksomhed1] ApS i forbindelse med en anden undersøgelse af en konkret underleverandører, hvor daværende SKAT den 6. september 2017 afholder møde med direktør [person1].

(...)

Moms

1.1.	De faktiske forhold

Skattestyrelsen har i et brev fra den 27. maj 2019 bedt [virksomhed1] ApS om følgende oplysninger:

•	Edb- Saldobalancer pr. 31.12.2017 og 31.12.2018, samt pr. d.d. for 2019
•	Udskrift konto for fremmed arbejde / underleverandører 2017 og 2018 samt indtil d.d. 2019
•	Ét udvalgt fakturaeksempel pr. underleverandør i alle ovennævnte perioder
•	Relevant materiale som dokumenterer udført due diligence for hver enkelt underleverandør, herunder ønskes oplyst i hvilken udstrækning underbilag / støtte bilag anvendes til hver enkelt faktura.

Skattestyrelsen bliver sidenhen pr. telefon kontaktet af en medarbejder hos [virksomhed1] ApS ([person4]) den 18. juni 2019 som oplyser følgende:

”[person4] oplyser angående due diligence, at de foretager opslag i virk.dk og også momsregistreringer på skat.dk – men ikke har gjort det konsekvent. De har ingen dokumentation på dette.

[person4] oplyser i øvrigt, at alle aftaler og løbende drøftelser med underleverandører foregår mundtligt og at der heller ingen dokumentation foreligger vedrørende dette.”

Skattestyrelsen får efter aftale tilsendt kreditorkonto og udskrifter af konto for fremmed arbejde (underleverandører). Det bliver aftalt, at disse gennemgås og herefter udvælges stikprøver til kontrol. Udveksling af oplysninger foregår via bluewhale med fremsendt pinkode på SMS til [person4] så udvekslingen sker krypteret.

Skattestyrelsen udvælger fakturaoplysninger bl.a. om følgende udvalgte underleverandører:

[virksomhed14] IVS

[virksomhed15] IVS

[virksomhed16] ApS

[virksomhed4]

[virksomhed5]

[virksomhed17]

[virksomhed18] v/[person5]

[virksomhed19]

[virksomhed6] IVS

[virksomhed9] IVS

[virksomhed20] ApS

Skattestyrelsen kan efter en gennemgang af bogholderiet konstatere en række usædvanlige forhold omkring følgende underleverandører bogført på konto 2170 og 2180, begge konti der fratrækker moms til fradrag i momstilsvaret:

[virksomhed3] ApS, CVR-nr. [...1]
[virksomhed4] IVS, CVR-nr. [...2]
[virksomhed6] IVS, CVR-nr. [...3]
[virksomhed11] ApS, CVR-nr. [...4]
[virksomhed7] IVS, CVR-nr. [...5]
[virksomhed5], CVR-nr. [...6]
[virksomhed12] ApS, CVR-nr. [...7]
[virksomhed9] IVS, CVR-nr. [...8]

De usædvanlige forhold er:

•	Der er ingen reaktion når Skattestyrelsen henvender sig til underleverandøren.
•	Der er ikke nogen af de pågældende underleverandører der har lavet bogføring. Det er således udelukkende fakturamodulet der har været anvendt til salgsfakturaer med moms.
•	Der er flere af underleverandørerne der kun er momsregistrerede og ikke arbejdsgiverregistreret og derfor som udgangspunkt ikke vil kunne levere mandskab.
•	Underleverandørerne har fakturereret til vidt forskellige brancher lige fra konsulent arbejde for børn og unge med særlige behov, til brancher i byggeriet, rengøring, køkkenassistenter, opvaskere, flyttefolk, vinduespolering, nedrivning og en enkelt sågår for rådgivning i forbindelse med valg af en fodboldspiller.
•	Der er ikke nogen af underleverandørerne der angiver moms eller A-skat.
•	Der er modtaget hvidvaskindberetninger fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) vedr. mistænkelige transaktioner på størstedelen af ovenstående underleverandører.
•	Underleverandørerne fører alle pengene videre straks og i vid udstrækning overføres de til udenlandske konti.
•	Der er ingen tegn på typiske driftsomkostninger for en reel erhvervsmæssig virksomhed på underleverandørernes bankkonti.
•	Underleverandørerne er alle under behandling eller har været under behandling i Skattestyrelsen og flere af dem er ophørt enten ved konkurs eller ved afmelding af pligter hos Skattestyrelsen (momsregistrering og arbejdsgiverregistrering).

Skattestyrelsen har fået oplyst fra [virksomhed1] ApS at de har haft følgende kontaktpersoner vedr. de anførte underleverandører:

[Billede]

[virksomhed5] er if. www.cvr.dk en personligt drevet en-mandsvirksomhed registreret med [person6] som indehaver og hvor der ikke er lønangivet – heller ikke vedrørende [person7].

[person8] har været direktør i følgende:

[Billede]

[person8] er p.t. fyldt 25 år og har været fuldtidsansat i et kloakservice firma i [by5] i 2017, 2018 og 2019.

[person7] har [virksomhed1] ApS tidligere arbejdet sammen med igennem [person7]s tagdækningsfirma [virksomhed21] A/S. Det fortsatte senere i [virksomhed21], som [person7] drev sammen med [person9]. Både [virksomhed21] A/S og [virksomhed21] er ophørt, førstnævnte efter en konkurs. [person7] er senere blev momsregistreret med [virksomhed22], CVR-nr. [...9] som også indgår på konto for fremmed arbejde i [virksomhed1] ApS.

[person10] har i hvert fald siden 2009 modtaget kontanthjælp, hvilket er fortsat i 2019.

Direktørerne i såvel [virksomhed12] ApS som i [virksomhed4] IVS står registreret uden kendt indtægtsgrundlag som således ikke indikerer nogen forudsætning for virksomhedsdrift.

Direktøren i [virksomhed3] ApS har tidligere været lønansat i en virksomhed der håndterer affalds- og genbrugsløsninger og er nu på kontanthjælp. Direktøren i [virksomhed7] IVS har tidligere været ansat i vindmølleindustrien, i [virksomhed23] samt som vinduespolerer. Begge har tilsyneladende ingen erfaringer i tagbranchen.

Et eksempel på fakturaernes ordlyd:

[Billede]

Et andet eksempel på fakturaernes ordlyd:

[Billede]

Men ingen oplysninger fremgår om hvem der har udført arbejdet samt fordelingen mellem de enkelte personer.

Som den eneste underleverandør har [virksomhed1] ApS fremsendt diverse dokumentation vedrørende undersøgelser af [person11], herunder bl.a. svejse certifikat og ID.

1.1.1.

De faktiske forhold – underleverandører [virksomhed12] ApS m.fl.

Den 4. juni 2020 blev der i [by3] Byret afsagt dom mod tre personer i et større hvidvask kompleks. Sagerne blev behandlet som tilståelsessager.

Igennem tre selskaber, heriblandt [virksomhed8] A/S, har personerne i perioden 28. januar 2019 til 1. april 2020, bidraget til at hvidvaske et trecifret millionbeløb.

Igennem perioden blev der via en betalingsplatform ([virksomhed24]) overført et trecifret million beløb til udlandet. Setuppet bestod i at der blev oprettet fiktive fakturaer med en unik kode på fakturaen der skulle påføres ved betaling. Beløbet blev overført til en konto hos [virksomhed24] A/S, hvorfra beløbene blev videreført til udlandet.

Første selskab der blev anvendt til udstedelse af fiktive fakturaer var [virksomhed8] A/S. Af dommen fremgår at de dømte bagmænd efter et forløb med [virksomhed8] A/S, aftaler at ”de skulle rulle aktiviteterne over i et nyt selskab.”.

(...)

A-skat og am-bidrag (arbejdsgiverhæftelse)

2.1. De faktiske forhold

Der henvises til beskrivelser anført i afsnit 1.1 samt beskrivelser nævnt i afsnittet sagsforløb – historik.

2.2. Selskabets bemærkninger

Se afsnit 1.2.

Det giver således heller ikke anledning til en ændret opfattelse fsv. angår ændringerne af A_skat og am-bidrag.

(...)

2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Der er Skattestyrelsens opfattelse, at [virksomhed1] ApS også ifalder arbejdsgiveransvaret vedrørende betalinger til følgende underleverandører, hvorpå der er nægtet momsfradrag:

[virksomhed3] ApS, CVR-nr. [...1]
[virksomhed4] IVS, CVR-nr. [...2]
[virksomhed6] IVS, CVR-nr. [...3]
[virksomhed11] ApS, CVR-nr. [...4]
[virksomhed7] IVS, CVR-nr. [...5]
[virksomhed5], CVR-nr. [...6]
[virksomhed12] ApS, CVR-nr. [...7]
[virksomhed9] IVS, CVR-nr. [...8]

Idet lægges vægt på de skitserede forhold i afsnit 1.1. om underleverandørerne herunder særligt de usædvanlige forhold og at arbejdet vurderes udført af en ukendt kreds af personer.

I den forbindelse henses samtidigt til, at [virksomhed1] ApS og de ansatte der har været indberettet løn til i e-indkomst ikke alene vil kunne generere en samlet omsætning på 33.693.648 kr. inkl. moms, jf. indledende beskrivelser og i øvrigt [virksomhed1]s forklaringer om, at der er købt arbejdskraft i den udstrækning det ikke har været nok med egne ansatte. Der henses i øvrigt til byrettens retspraksis fra bl.a. SKM 2016.9, SKM 2017.208 og SKM 2018.314.

Der lægges vægt på, at [virksomhed1] ApS i forvejen har lønansatte og må være klar over, at der skal indeholdes A-skat og am-bidrag på de medarbejdere man råder over som reel arbejdsgiver. Der er ikke nogen oplysninger som indikerer andet og der er ikke tegn på nogen uklarheder i det spørgsmål, jf. landsskatterettens praksis i f.eks. 18-0003632.

Videre lægges vægt på, at der ikke findes supplerende materiale til underleverandørfakturaer if. oplysninger fra [virksomhed1] ApS som dokumenterer andet (f.eks. dokumentation af kontrakter, timesedler, løbende dialog om arbejdets udførelse og evt. reklamationer etc.).

Samlet set foreslås [virksomhed1] ApS derfor afkrævet følgende arbejdsgiver hæftelse:

am-bidrag 220.009 kr.

A-skat 1.391.557 kr.

I alt 1.611.566 kr.

Subsidiært vil der ikke kunne gives skattemæssigt fradrag efter Statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a i indkomstopgørelsen med fratrukket værdi af underleverandører på i alt 2.750.114,50 ekskl. moms og med samme begrundelser.

(...)”

Skattestyrelsen har i svarskrivelse til Skatteankestyrelsen den 23. november 2021 anført følgende (uddrag) i relation til underleverandøren [virksomhed12]:

”(...)

Der er ikke journaliseret en dom på sagen. Det er en reference til de oplysninger der ligger på nettet som vil fremkomme ved søgning på ordene ”[virksomhed12]” og ”hvidvask” og idet det således er offentliggjort via de artikler der ligger der.

(...)”

Skattestyrelsen har i erklæringssvar til Skatteankestyrelsen den 24. januar 2022 anført følgende (uddrag):

”(...)

Klagepunkt	SKATs afgørelse	Klagers opfattelse	Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse	Skattestyrelsens udtalelse
Perioden 1. april 2018 – 31. marts 2019
Indeholdelse og hæftelse af A-skat og AM-bidrag	1.611.566	0	1.611.566	1.611.566

Skattestyrelsens begrundelse/vurdering

Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, der indstiller Skattestyrelsens afgørelse stadfæstet, hvori klager opkræves A-skat og AM-bidrag med i alt 1.611.566 kr. for perioden 1. april 2018 til 31. marts 2019.

Klager driver virksomhed med tagdækning, hvor Skattestyrelsen har foretaget kontrol af klagers brug af underleverandører og ansatte.

Klager har påstået opkrævningen af A-skat og AM-bidrag nedsat til 0 kr.

Der er efter Skattestyrelsens opfattelse hverken med klagen eller senere fremlagt nye oplysninger, der kan ændre Skattestyrelsens opfattelse af sagen, hvorfor vi med de grunde, der fremgår af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse kan tiltræde indstillingen.

Som anført af Skatteankestyrelsen i indstillingen er der klaget over, hvorvidt det er med rette, at Skattestyrelsen har opkrævet efterbetaling af indeholdelse og hæftelse af AM-bidrag og A-skat med i alt 1.611.566 kr. for ovennævnte periode.

A-skat og arbejdsmarkedsbidrag

Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens konklusion i indstillingen om, at det ud fra sagen oplysninger skal lægges til grund, at selskabet har haft udgifter til løn, der ikke er oplyst til myndighederne, og at selskabet ikke har indberettet arbejdsmarkedsbidrag og A-skat herfor.

Skattestyrelsen har samtidigt truffet afgørelse om, at der ikke kan godkendes momsmæssigt fradrag for udgifter til fremmed arbejde, idet selskabet ikke har sandsynliggjort, at der er sket levering af ydelser fra underleverandørerne til selskabet, herunder at fakturaer fra de nævnte underleverandører er uden realitet.

Skattestyrelsen har i sin afgørelse således lagt til grund, at arbejdet i henhold til de udstedte fakturaer fra underleverandørerne i stedet må anses for værende udført af andre end underleverandørerne.

Der er herved blandt andet henset til, at flere af underleverandørerne ikke har været registreret med ansatte i udstedelsesperioden og til at der er uklarhed om arten og omfanget af ydelserne, og om hvor og hvornår ydelserne er leveret. Skattestyrelsen henviser i øvrigt til den begrundelse, der fremgår af afgørelsen.

For så vidt angår beregningsgrundlaget for AM-bidrag og A-skat har Skattestyrelsen i sin afgørelse lagt fakturabeløb eksklusive moms fra underleverandører til grund. Da der ikke er oplysninger om, at selskabet har modtaget skattekort, bikort eller frikort, skulle der have være indeholdt 8 % i AM-bidrag og indeholdt A-skat med 55 %.

Hæftelse for ikke-indeholdt A-skat og AM-bidrag

For så vidt angår hæftelsesansvaret er det fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at selskabet hæfter for manglende indeholdelse af AM-bidrag og af A-skat i henhold til fakturaerne fra underleverandørerne i perioden omfattet af den påklagede afgørelse, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.

Skattestyrelsen er således også enig i Skatteankestyrelsens bemærkning i indstillingen om, at der ud fra sagens oplysninger ikke har foreligget en sådan uklarhed om selskabets indeholdelsespligt, at selskabet kan fritages for hæftelsesansvar for den manglende indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag og A-skat.

Selskabet har været bekendt med de faktiske forhold, der begrunder indeholdelsespligten. Selskabet har således haft kendskab til, at der blev udført arbejde for dette, og at der blev udbetalt løn for dette arbejde.

(...)”

Klagerens opfattelse

Selskabet har påklaget Skattestyrelsens afgørelse af den 24. september 2020 vedrørende efterbetaling af indeholdelse og hæftelse af A-skat og AM-bidrag for i alt 1.611.566 kr. i indkomstårene 2018 og 2019. I forbindelse hermed har selskabets repræsentant nedlagt påstand om, at efterbetalingerne for 2018 og 2019 skal nedsættes til 0 kr.

Til støtte for sin påstand har selskabets repræsentant anført følgende (uddrag):

”(...)

3 Sagsfremstilling

3.1 Nærmere om [virksomhed1]

[virksomhed1] er stiftet den 19. december 2012 og er ejet 90 % af [person12] og [person1] via deres fælles holdingselskab [virksomhed2] ApS. De resterende 10 % er ejet af [person13] via hans holdingselskab [virksomhed25] ApS.

Selskabet udfører professionelle tagopgaver, ofte som fagentreprise under en hovedentreprenør. [virksomhed1] har som fagentreprenør udført opgaver for en lang række store virksomheder som f.eks. [virksomhed26] ApS, Kriminalforsorgen og [virksomhed27].

Selskabet er vækstet kraftigt de seneste fire år fra at have en omsætning på ca. kr. 38 mio. i 2017, jf. Bilag 2, til en omsætning på henholdsvis ca. kr. 50 mio. og 44 mio. i 2018 og 2019, jf. Bilag 3 og Bilag 4.

I samme periode er selskabet gået fra at have 4 fuldtidsansatte og 20 timelønnede til at have 6 fuldtidsansatte og 35 timelønnede.

[virksomhed1] beskæftiger pt. 8 fuldtidsansatte funktionærer og 50 timelønnede. Selskabet forventer en omsætning i indeværende regnskabsår på ca. kr. 65 mio.

Denne vækst er sket i et meget konkurrencepræget marked og er kun opnået med stor dygtighed og en stor arbejdsbelastning i en relativt lille organisation. Det har i perioden været af afgørende betydning for omsætningsvæksten, at selskabet har kunnet anvende en del underleverandører til levering af arbejdskraft i spidsbelastningssituationer. På denne måde har selskabet også minimeret sin likviditetsmæssige risici ved ikke at påtage sig for store faste omkostningsforpligtelser.

Siden selskabets start har [virksomhed1] stedse honoreret sine forpligtelser i relation til offentlige og private. Selskabet har således uden forsinkelser indberettet og betalt moms, skatter, indeholdte A-skatter og AM-bidrag, feriepenge etc.

3.2 Nærmere om de i sagen omhandlede underleverandører og fakturaer

Som anført ovenfor, gjorde [virksomhed1] brug af en meget lang række underleverandører under sine enorme vækst fra ca. 2017. Kontokort for konto 2170 og 2180 vedlægges som Bilag 5, Bilag 6, Bilag 7, Bilag 8, Bilag 9 og Bilag 10. Opdelingen af fremmed arbejde på konto 2170 og 2180 er sket af interne regnskabsårsager, idet konto 2170 dækker over ”Fremmed arbejde Tagdækkermestre” og konto 2180 dækker over ”Andre underentreprenører”. Selskabet anvender desuden konto 2175 til ”Fremmed arbejde Blikkenslager”.

Blandt disse underleverandører har Skattestyrelsen i forbindelse med sagen foretaget en stikprøvekontrol, hvor Skattestyrelsen alene har sat spørgsmålstegn ved følgende få underleverandører:

?	[virksomhed3] ApS, CVR-nr. [...1]
?	[virksomhed4] IVS, CVR-nr. [...2]
?	[virksomhed6] IVS, CVR-nr. [...3]
?	[virksomhed11] ApS, CVR-nr. [...4]
?	[virksomhed7] IVS, CVR-nr. [...5]
?	[virksomhed5], CVR-nr. [...6]
?	[virksomhed12] ApS, CVR-nr. [...7]
?	[virksomhed9] IVS, CVR-nr. [...8].

Skattestyrelsen har herefter nægtet momsfradrag for en række fakturaer udstedt af ovenstående virksomheder. Skattestyrelsens opgørelse heraf vedlægges som Bilag 11.

Selskabets bankkontoudtog for perioden vedlægges som Bilag 12.

3.2.1 Nærmere vedrørende [virksomhed3] ApS

Selskabet er stiftet den 17. september 2010, og [virksomhed1] har anvendt selskabet som underleverandør indtil maj 2018.

På dette tidspunkt havde selskabet indgivet regnskab for regnskabsåret 2017, og der var ikke nogen indikationer ved opslag på cvr.dk, der skulle tyde på, at selskabet ikke overholdt deres forpligtelser i relation til skat og moms.

[virksomhed3] ApS har i perioden faktureret [virksomhed1] tre gange:

3.2.1.1 Faktura nr. 1139 af 5. april 2018

Der er tale om levering af materialer i form af tagrender og nedløb til [virksomhed1] ApS’ projekt ”[adresse1]” for kunden [virksomhed28] A/S, jf. Bilag 13.

[virksomhed3] ApS fakturerede [virksomhed1] for materialerne ved faktura nr. 1139 af 5. april 2018, jf. Bilag 14.

Beløbet er betalt ved kontooverførsel den 5. april 2018, jf. Bilag 12.

Ved en fejl er beløbet blevet bogført som underleverandører og ikke materialeindkøb.

Billeder af de leverede materialer vedlægges som Bilag 15.

Projektregnskab vedlægges som Bilag 16. Af projektregnskabet ses, at der er brugt materialer for ca. kr. 800.000 mindre end budgetteret, men fremmed arbejde for ca. kr. 300.000 mere end budgetteret. Dette kan delvist forklares netop ved, at fakturaen for tagrender og nedløb fejlagtigt blev bogført som fremmed arbejde.

3.2.1.2 Faktura nr. 1681 af 7. maj 2018

Fakturaen vedrører en entreprise, som [virksomhed1] havde for kunden [virksomhed10] vedrørende den såkaldte [x2]bygning, [adresse2], [by2].

[virksomhed1] ApS’ opgave var levering og montering af rytterlys. Heri lå tillige en opgave med demontering af eksisterende rytterlys, hvilket [virksomhed1] havde givet tilbud på at løse for kr. 185.000 eksklusive moms, jf. Bilag 17.

[virksomhed1] indgik en aftale med [virksomhed3] ApS om demonteringsdelen af opgaven, hvilket [virksomhed3] ApS udførte og fakturerede kr. 180.000 for, jf. Bilag 18.

Beløbet er betalt ved kontooverførsel den 16. maj 2018 (samlet på kr. 351.000), jf. Bilag 12.

Billede af det demonterede rytterlys er vedlagt som Bilag 19.

[virksomhed1] fakturerede herefter kunden for opgaven, herunder demontering, jf.

Bilag 20. [virksomhed10] har betalt for arbejdet. Projektregnskab vedlægges som Bilag 21.

3.2.1.3 Faktura nr. 1682 af 7. maj 2018

[virksomhed1] havde to mand indlejet fuld tid i april 2018 til at bistå selskabets anden underleverandør, Byg 4000, på projektet [projekt2] institut, jf. Bilag 22.

[virksomhed3] ApS fakturerede [virksomhed1] for opgaven den 7. maj 2018, jf. Bilag 23.

Beløbet er betalt ved kontooverførsel den 16. maj 2018 (samlet på kr. 351.000), jf. Bilag 12.

Projektregnskab vedlægges som Bilag 24.

... ...

3.2.2 Nærmere vedrørende [virksomhed4] IVS

Selskabet er stiftet den 15. november 2017, og [virksomhed1] har anvendt selskabet som underleverandør indtil oktober 2018.

På dette tidspunkt havde selskabet ikke haft frist for indlevering af første regnskab, og der var ikke nogen indikationer ved opslag på cvr.dk, der skulle tyde på, at selskabet ikke overholdt deres forpligtelser i relation til skat og moms.

Kontaktpersonen hos [virksomhed4] IVS var [person8]

[virksomhed4] IVS har i perioden faktureret [virksomhed1] tre gange:

3.2.2.1 Faktura nr. 358 af 23. juli 2018

[virksomhed1] havde fire mand indlejet fuld tid i juni 2018 til at bistå selskabets salgs- og servicemontør, [person14], med diverse reparations- og serviceopgaver.

[virksomhed4] IVS fakturerede [virksomhed1] for opgaven den 23. juli 2018 jf. Bilag 25.

Beløbet er betalt ved kontooverførsel den 23. juli 2018, jf. Bilag 12.

3.2.2.2 Faktura nr. 359 af 23. juli 2018

[virksomhed1] havde to mand indlejet i perioden fra den 3. april 2018 til den 18. juni 2018 til at bistå med selskabets opgave for [by3]s Kommune vedrørende [adresse3].

Der var tale om et projekt, hvor der skulle laves en masse tagpap på en hal, der ligger under jorden.

[virksomhed1] har faktureret [by3]s Kommune for projektet, jf. Bilag 26. Efterfølgende har [virksomhed4] IVS faktureret [virksomhed1] for de indlejede arbejdere, jf.bBilag 27.

Beløbet er betalt ved kontooverførsel den 23. juli 2018, jf. Bilag 12.

Projektet startede som en simpel reparationssag, men endte i et meget stort projekt. Ikke alle anvendte timer er afregnet overfor [by3]s Kommune, hvilket giver kommerciel mening, idet Kommunen er en stor kunde hos [virksomhed1].

3.2.2.3 Faktura nr. 1044 af 12. oktober 2018

[virksomhed1] gjorde brug af underleverandøren [virksomhed4] IVS til et projekt for [virksomhed29] & Nagel vedrørende [adresse6]. Tilbud på projektet vedlægges som Bilag 28.

Billede fra projektet vedlægges som Bilag 29.

[virksomhed4] IVS fakturerede [virksomhed1] for opgaven den 12. oktober 2018, jf. Bilag 30.

Beløbet er betalt ved kontooverførsel den 16. oktober 2018, jf. Bilag 12.

Projektregnskab vedlægges som Bilag 31.

... ...

3.2.3 Nærmere vedrørende [virksomhed5]

[virksomhed5] er en enkeltmandsvirksomhed, der startede som virksomhed den 5. juni 2018 med [person6] som fuldt ansvarlig deltager.

[virksomhed1] har anvendt [virksomhed5] som underleverandør i perioden frem til januar 2019.

Der var ikke nogen indikationer ved opslag på cvr.dk, der skulle tyde på, at selskabet ikke overholdt deres forpligtelser i relation til skat og moms.

[virksomhed1] ApS’ kontaktperson hos [virksomhed5] var [person7], der var kendt i branchen som én man kunne stole på, og som [virksomhed1] ofte havde gjort brug af, da han arbejdede for [virksomhed21].

[virksomhed5] har i perioden faktureret [virksomhed1] 13 gange:

3.2.3.1 Faktura nr. 42 af 10. september 2018

[virksomhed5] havde bistået [virksomhed1] med udbedring af nogle mangler ved et projekt vedrørende trappetårne i [adresse10].

SMS-korrespondance mellem [person7] og [person13] om manglerne vedlægges som Bilag 32.

Projektregnskab vedlægges som Bilag 33.

[virksomhed5] fakturerede [virksomhed1] for opgaven den 10. september 2018. jf. Bilag 34.

Beløbet er betalt ved kontooverførsel den 1. oktober 2018, jf. Bilag 12.

3.2.3.2 Faktura nr. 43 af 18. september 2018

[virksomhed5] havde bistået [virksomhed1] med en vandsugningsopgave på projektet vedrørende [adresse10], jf. Bilag 33.

[virksomhed5] fakturerede [virksomhed1] for opgaven den 18. september 2018, jf. Bilag 35.

Beløbet er betalt ved kontooverførsel den 9. oktober 2018, jf. Bilag 12.

3.2.3.3 Faktura nr. 44 af 18. september 2018

[virksomhed5] havde bistået [virksomhed1] med udlægning af tagpap i renden mod [adresse4] i et projekt vedrørende [adresse10], jf. Bilag 33, som [virksomhed1] havde for kunden [virksomhed30] A/S.

[virksomhed5] fakturerede [virksomhed1] for opgaven den 18. september 2018, jf. Bilag 36. [virksomhed5] havde imidlertid faktureret for mange timer, hvorfor de krediterede 5 timer den 7. oktober 2018, jf. Bilag 37.

Beløbet på kr. 15.312,50 er betalt ved kontooverførsel den 12. oktober 2018, jf. Bilag 12.

[virksomhed1] har faktureret [virksomhed30] A/S for opgaven, jf. Bilag 38.

3.2.3.4 Faktura nr. 46 af 18. september 2018

[virksomhed5] havde bistået [virksomhed1] vedrørende selskabets projekt [projekt3] ([adresse5], [by1]).

[virksomhed5] fakturerede [virksomhed1] for opgaven den 18. september 2018, jf. Bilag 39.

Beløbet er betalt ved kontooverførsel den 9. oktober 2018, jf. Bilag 12.

Projektregnskab vedlægges som Bilag 40.

Aftale om ekstraarbejder med kunden vedlægges som Bilag 41.

3.2.3.5 Faktura nr. 48 af 7. oktober 2018

[virksomhed5] havde bistået [virksomhed1] vedrørende selskabets projekt [projekt3] ([adresse5], [by1]), jf. Bilag 40 og Bilag 41.

[virksomhed5] fakturerede [virksomhed1] for opgaven den 7. oktober 2018, jf. Bilag 42.

Beløbet er betalt ved kontooverførsel den 29. oktober 2018, jf. Bilag 12.

3.2.3.6 Faktura nr. 49 af 7. oktober 2018

[virksomhed5] havde bistået [virksomhed1] med en grundingsopgave på projektet vedrørende [adresse10], jf. Bilag 33.

Der var aftalt en pris på kr. 18.000, jf. Bilag 43.

[virksomhed5] fakturerede [virksomhed1] for en del af opgaven (a conto kr. 10.000 eksklusive moms) den 7. oktober 2018, jf. Bilag 44.

Beløbet er betalt ved kontooverførsel den 29. oktober 2018, jf. Bilag 12.

3.2.3.7 Faktura nr. 54 af 24. oktober 2018

[virksomhed5] havde bistået [virksomhed1] med projektet vedrørende [adresse10], jf. Bilag 33.

[virksomhed5] fakturerede [virksomhed1] for en del af opgaven (a conto kr. 10.000 eksklusive moms) den 24. oktober 2018, jf. Bilag 45.

SMS-korrespondance om opgaven vedlægges som Bilag 46.

Beløbet er betalt ved kontooverførsel den 14. november 2018, jf. Bilag 12.

3.2.3.8 Faktura nr. 55 af 24. oktober 2018

[virksomhed5] havde bistået [virksomhed1] med projektet vedrørende [adresse7], jf. Bilag 47.

[virksomhed5] fakturerede [virksomhed1] for opgaven den 24. oktober 2018, jf. Bilag 48.

Beløbet er betalt ved kontooverførsel den 14. november 2018, jf. Bilag 12.

Projektregnskab vedlægges som Bilag 49.

3.2.3.9 Faktura nr. 56 af 24. oktober 2018

[virksomhed5] havde bistået [virksomhed1] vedrørende selskabets projekt [projekt3] ([adresse5], [by1]), jf. Bilag 40 og Bilag 41.

SMS-korrespondance for det konkrete arbejde vedlægges som Bilag 50.

[virksomhed5] fakturerede [virksomhed1] for opgaven den 24. oktober 2018, jf. Bilag 51.

Beløbet er betalt ved kontooverførsel den 14. november 2018, jf. Bilag 12.

3.2.3.10 Faktura nr. 59 af 27. oktober 2018

[virksomhed5] havde bistået [virksomhed1] med projektet vedrørende [adresse8]

[virksomhed5] fakturerede [virksomhed1] for opgaven den 27. oktober 2018, jf. Bilag 52.

Beløbet er betalt ved kontooverførsel den 6. december 2018, jf. Bilag 12.

Som det fremgår, fakturerede [virksomhed5] også [virksomhed1] for en del af hotelregningen. Korrespondance med hotellet vedlægges som Bilag 53.

[virksomhed5] havde imidlertid overfaktureret kørsel og brobizz, hvorfor de krediterede dette den 11. januar 2019, jf. Bilag 54.

Beløbet er umiddelbart aldrig tilbagebetalt.

3.2.3.11 Faktura nr. 64 af 17. november 2018

[virksomhed5] havde bistået [virksomhed1] vedrørende selskabets projekt [projekt3] ([adresse5], [by1]), jf. Bilag 40 og Bilag 41.

[virksomhed5] fakturerede [virksomhed1] for opgaven den 17. november 2018, jf. Bilag 55.

Beløbet er betalt ved kontooverførsel den 6. december 2018, jf. Bilag 12.

3.2.3.12 Faktura nr. 65 af 17. november 2018

[virksomhed5] havde bistået [virksomhed1] med projektet vedrørende [adresse10], jf. Bilag 33.

[virksomhed5] fakturerede [virksomhed1] for opgaven den 17. november 2018, jf. Bilag 56.

Beløbet er betalt ved kontooverførsel den 6. december 2018, jf. Bilag 12.

3.2.3.13 Faktura nr. 66 af 17. november 2018

[virksomhed5] havde bistået [virksomhed1] med projektet vedrørende [adresse10], jf. Bilag 33.

[virksomhed5] fakturerede [virksomhed1] for opgaven den 17. november 2018, jf. Bilag 57.

SMS-korrespondance om opgaven vedlægges som Bilag 58.

... ...

3.2.4 Nærmere vedrørende [virksomhed6] IVS

Selskabet er stiftet den 5. juli 2018, og [virksomhed1] har anvendt selskabet som underleverandør én gang i 2018.

På dette tidspunkt havde selskabet ikke haft frist for indgivelse af regnskab for første regnskabsår, og der var ikke nogen indikationer ved opslag på cvr.dk, der skulle tyde på, at selskabet ikke overholdt deres forpligtelser i relation til skat og moms.

Kontaktpersonen var [person8]

[virksomhed6] IVS har i perioden faktureret [virksomhed1] én gang:

3.2.4.1 Faktura nr. 1337 af 5. december 2018

[virksomhed6] IVS var én af to underleverandører på et projekt, som [virksomhed1] havde for kunden [virksomhed31] A/S vedrørende opførelse af en bygning for [person3] i [by4], jf. Bilag 59.

Den anden underleverandør var søsterselskabet [virksomhed20].

Entreprisesummen var kr. 3.600.000 eksklusive moms, jf. Bilag 60.

Projektregnskab vedlægges som Bilag 61. Årsagen til, at der er tab på projektet er, at bygherren gik konkurs, jf. Bilag 62.

[virksomhed6] IVS fakturerede [virksomhed1] for deres del af opgaven den 5. december 2012, jf. Bilag 63.

Beløbet er betalt ved kontooverførsel den 6. december 2018, jf. Bilag 12.

... ...

3.2.5 Nærmere vedrørende [virksomhed11] ApS

Selskabet er stiftet den 22. november 2016, og [virksomhed1] har købt et lager af isolering af selskabet i 2018.

[virksomhed11] ApS har således i perioden faktureret [virksomhed1] en gang:

3.2.5.1 Faktura nr. 546 af 12. december 2018

Der er tale om levering af isoleringsmateriale, som [virksomhed11] ApS havde i overskud. Selskabet kontaktede [virksomhed1], for at høre, om de var interesserede i at købe overskudslageret. [virksomhed1] kunne godt bruge materialerne.

[virksomhed11] ApS fakturerede for isoleringsmaterialet den 12. december 2018, jf. Bilag 64.

Beløbet er betalt ved kontooverførsel den 12. december 2018, jf. Bilag 12.

... ...

3.2.6 Nærmere om [virksomhed7] IVS

Selskabet er stiftet den 11. oktober 2018, og [virksomhed1] har betalt selskabet for formidling af en opgave vedrørende [x1]” i 2019.

[virksomhed7] IVS har således i perioden faktureret [virksomhed1] én gang:

3.2.6.1 Faktura nr. 2018117 af 7. januar 2019

Fakturaen vedrører, som anført, formidling af entreprisesagen ”[x1]”.

[virksomhed7] IVS fakturerede efter aftale sit formidlingshonorar den 7. januar 2019, jf. Bilag 65.

Beløbet er betalt ved kontooverførsel den 16. januar 2019, jf. Bilag 12.

... ...

3.2.7 Nærmere vedrørende [virksomhed8] A/S

Selskabet er stiftet den 3. september 2014, og [virksomhed1] har anvendt selskabet som underleverandør tre gange i februar 2019.

Kontaktpersonen var [person15].

[virksomhed8] A/S har således i perioden faktureret [virksomhed1] tre gange:

3.2.7.1 Faktura nr. 39080 af 12. februar 2019

[virksomhed1] havde anvendt [virksomhed8] A/S til en opgave med overdækning på blok C vedrørende en opgave, [virksomhed1] havde for en kunde om [boligselskab]

[virksomhed8] A/S fakturerede [virksomhed1] for opgaven den 12. februar 2019, jf. Bilag 66.

Beløbet er betalt ved kontooverførsel den 4. marts 2019, jf. Bilag 12.

Projektregnskab vedlægges som Bilag 67.

3.2.7.2 Faktura nr. 39098 af 12. februar 2019

[virksomhed8] A/S bistod [virksomhed1] med montering af tagrender og nedløb på et projekt for kunden [virksomhed28] A/S vedrørende projektet [adresse1]. Entreprisesummen var kr. 5.300.000 eksklusive moms, jf. Bilag 13 og Bilag 16.

[virksomhed1] havde indkøbt og fået leveret tagrenderne og nedløbsrørene fra [virksomhed3] ApS, jf. ovenfor, afsnit 3.2.1.1.

Der var telefonisk aftalt en fast pris på kr. 281.360 eksklusive moms, som [virksomhed12] ApS fakturerede efter udført arbejde den 12. februar 2019, jf. Bilag 68.

Beløbet er betalt ved kontooverførsel den 5. marts 2019, jf. Bilag 12.

3.2.7.3 Faktura nr. 39029 af 26. februar 2019

[virksomhed8] A/S bistod [virksomhed1] med montering af 493 stk. ovenlysvinduer på projektet [projekt1], jf. Bilag 69.

Projektregnskab vedlægges som Bilag 70.

[virksomhed8] A/S fakturerede [virksomhed1] for opgaven den 26. februar 2019, jf. Bilag 71.

Beløbet er betalt ved kontooverførsel den 26. februar 2019, jf. Bilag 12.

... ...

3.2.8 Nærmere vedrørende [virksomhed9] IVS

Selskabet er stiftet den 11. december 2018, og [virksomhed1] har anvendt selskabet som underleverandør én gang i marts 2019.

Kontaktpersonen var [person10]

[virksomhed9] IVS har således i perioden faktureret [virksomhed1] én gang:

3.2.8.1 Faktura nr. 129 af 13. marts 2019

Selskabet bistod [virksomhed1] med udskiftning af 60 stk. tagbrønde for kunden [virksomhed10] på et større tagrenoveringsprojekt vedrørende [universitet1]’ bygning, [adresse11], jf. Bilag 72.

[virksomhed9] IVS fakturerede den aftalte faste pris på kr. 300.000 eksklusive moms den 19. marts 2019, jf. Bilag 73.

Beløbet er betalt ved kontooverførsel den 19. marts 2019, jf. Bilag 12.

Opgaven kørte bogføringsmæssig på det generiske projekt, service 2019, jf. Bilag 74.

... ...

3.3 Nærmere om sagens opstart

Skattestyrelsen anfører, at der blev foretaget en undersøgelse af [virksomhed1] allerede i 2015, jf. Bilag 1, s. 2.

[virksomhed1] var alene informeret om, at Skattestyrelsen foretog en undersøgelse af visse underleverandører, som [virksomhed1] anvendte – ikke at der var tale om en kontrol af [virksomhed1].

[virksomhed1] deltog efter bedste evne i Skattestyrelsens undersøgelse af underle- verandørerne og hørte herefter ikke yderligere fra Skattestyrelsen bortset fra, at man fik tilsendt pjecen ”SKATs 10 råd”.

[virksomhed1] havde således ingen grund til at tro, at deres daværende praksis med undersøgelse af underleverandører på cvr m.v., ikke var tilstrækkelig.

Da Skattestyrelsen henvendte sig igen i 2017, var det [virksomhed1] indtryk, at det igen vedrørte en af selskabets underleverandører – altså ikke en egentlig kontrol af [virksomhed1].

[virksomhed1] deltog i et møde med Skattestyrelsen, hvor direktør [person1] redegjorde for rutinerne med underleverandører, herunder f.eks. tjek af registrering og momsregistrering offentlige registre.

Efter mødet fremsendte Skattestyrelsen forslag til afgørelse den 8. november 2019, jf. Bilag 75.

... ...

4 Anbringender

(...)

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det for det andet helt overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at pålægge selskabet indeholdelsespligt af A- skat og arbejdsmarkedsbidrag, idet selskabet på sædvanlig vis har afholdt udgifter til underleverandører og materialer.

Vi vil nedenfor uddybe vores ovennævnte anbringender.

... ...

4.1 Det retlige grundlag

(...)

4.1.2 Vedrørende indeholdelsespligten

4.1.2.1 Nærmere vedrørende indeholdelse af A-skat

A-skat udgør en foreløbig indkomstskat af A-indkomsten, som arbejds- eller hvervgiveren for en skattepligtig indkomstmodtager skal indeholde, berette og betale på baggrund af A-indkomsten på vegne af den skattepligtige indkomstmod- tager. Indeholdelse af A-skat skal ske i forbindelse med enhver udbetaling af A- indkomst.

Ved opgørelsen af A-indkomsten skal den indeholdelsespligtige se bort fra beløb, som den indeholdelsespligtige skal tilbageholde ved lønudbetalingen, herunder bl.a. arbejdsmarkedsbidrag af vederlaget.

Pligten til at indeholde A-skat følger af kildeskattelovens § 46, som har følgende

ordlyd:

(...)

I medfør af kildeskattelovens § 46, stk. 1, 1. pkt., skal den, for hvis regning udbetaling af A-indkomst foretages, således i forbindelse med udbetaling indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Efter bestemmelsen er arbejdsgiveren indeholdelsespligtig af A-skat ved enhver udbetaling af A-indkomst.

I kildeskattelovens § 43 opregnes indkomstarter, der skal henregnes til A-indkomst. Bestemmelsen har følgende ordlyd:

(...)

Efter bestemmelsens stk. 1, anses således enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser for A-indkomst.

Herudover har skatteministeren udnyttet sin bemyndigelse i medfør af bestemmelsens stk. 2, til at angive visse yderligere indkomstarter, der skal henregnes til A- skat. De ydelser, der efter denne bestemmelse er gjort til A-indkomst, fremgår af § 18 i bekendtgørelse nr. 499 af den 27. marts 2015 (kildeskattebekendtgørelsen).

En almindelig forudsætning for, at en indkomst skal kvalificeres som A-indkomst for modtageren i medfør af kildeskattelovens § 43, stk. 1, er, at der er tale om skattepligtig indkomst for denne, jf. kildeskattelovens § 41, stk. 1, 2. pkt. Heri lig- ger både, at indkomsten efter sin art skal være skattepligtig indkomst for modtage- ren, dvs. at indkomsten skal udgøre et vederlag for personligt arbejde i tjeneste- forhold, og at modtageren skal opfylde betingelserne for at være skattepligtig her i landet, som følger af kildeskattelovens § 44.

Kildeskattelovens bestemmelser regulerer ikke nærmere, hvad der omfattes af begrebet ”personligt arbejde i tjenesteforhold”, hvorfor der skal foretages en konkret vurdering i hver enkelt sag.

Endvidere normerer bestemmelserne i kildeskatteloven ikke bevisbyrdens placering, hvorfor de almindelige bevisbyrderegler om fri bevisbedømmelse gælder i relation til, hvorvidt den pågældende skatteyder kan anses for at være indeholdelsespligtig. Som altovervejende udgangspunkt er det således skattemyndighederne, der skal bevise, at den pågældende skatteyder er indeholdelsespligtig af A- skat ud fra en konkret vurdering af sagens nærmere omstændigheder.

4.1.2.2 Nærmere vedrørende indeholdelse af AM-bidrag

I medfør af § 1 i lov om arbejdsmarkedsbidrag (arbejdsmarkedsbidragsloven) op- kræves personer, der er skattepligtige til Danmark, en skat i form af arbejdsmarkedsbidrag på 8 pct. af beregningsgrundlaget herfor.

Arbejdsmarkedsbidraget blev indført som et væsentligt led i 1993-skatteomlægningen, navnlig med det formål at synliggøre finansieringen af offentlige, arbejds- markedsrelaterede arbejdsopgaver, som blev nærmere opregnet i loven. Arbejdsmarkedsbidraget blev opkrævet hos lønmodtagere m.fl. af deres bruttoindkomst.

Fra og med indkomståret 2008 blev den særlige arbejdsmarkedsfond afskaffet, hvilket indebar, at øremærkningen af arbejdsmarkedsbidraget til at finansiere bestemte arbejdsmarkedsrelaterede udgifter ligeledes bortfaldt. Bidraget blev herefter til en almindelig indkomstskat.

Med virkning fra og med indkomståret 2011 er der ved lov nr. 471 af 12. juni 2009 kommet endnu en ændring på området, idet arbejdsmarkedsbidragsloven nu er blevet yderligere integreret i det almindelige personbeskatningssystem. I modsætning til de tidligere gældende love indeholder den nuværende arbejdsmarkedsbidragslov alene bestemmelser om grundlaget for betaling af arbejdsmarkedsbidrag. hvorimod reglerne om indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag er blevet overført og indsat i nye særlige bestemmelser i kildeskattelovens §§ 49 A-49 D, og reglerne om opkrævning af arbejdsmarkedsbidrag nu fremgår af arbejdsmarkedsbidragslovens kapitel 2, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.

I arbejdsmarkedsbidragslovens § 2 opregnes bidragsgrundlaget for lønmodtagere

og honorarmodtagere m.fl. Bestemmelsen har følgende ordlyd:

(...)

Der er ikke tale om en udtømmende opregning udspecificeret på den enkelte indkomst, men snarere indkomstkategorier eller -arter, som typebestemmer, hvilke arbejdsrelaterede indkomster der omfattes af bidragsgrundlaget.

Reglerne om indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag følger af kildeskattelovens bestemmelser.

Kildeskattelovens § 49 A fastlægger, i hvilken arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst, der skal foretages indeholdelse. Bestemmelsen har følgende ordlyd:

(...)

Ifølge bestemmelsens stk. 1, skal der således foretages indeholdelse i vederlag m.v. som nævnt i kildeskattelovens § 43, stk. 1, dvs. i, hvad der er A-indkomst.

I kildeskattelovens § 49 B fastlægges indeholdelsespligten for arbejdsgivere, hvervgivere m.fl., som foretager udbetaling af arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, dvs. af de indkomstarter, som er omfattet af § 2 i arbejdsmarkedsbidrags- loven, hvori der efter kildeskattelovens § 49 A skal indeholdes arbejdsmarkedsbidrag. Kildeskattelovens § 49 B har følgende ordlyd:

(...)

Efter bestemmelsens stk. 1 skal arbejdsgivere m.v. således opgøre bidragsgrundlaget og beregne bidragets størrelse.

Det følger således af kildeskattelovens bestemmelser, at arbejdsgivere har pligt til at indeholde og indbetale arbejdsmarkedsbidraget for personer i ansættelsesforhold i det omfang, at de pågældende ydelser er A-indkomst efter kildeskattelovens § 43, stk. 1, eller er gjort til A-indkomst efter bestemmelsen i kildeskattelovens § 43, stk. 2.

Indeholdelsespligten af arbejdsmarkedsbidrag afhænger således også af, hvorvidt der er tale om personligt arbejde i et tjenesteforhold på samme måde som indeholdelse af A-skat.

4.1.3 Nærmere vedrørende hæftelse for manglende indeholdelse

Kildeskattelovens § 69 har følgende ordlyd:

(...)

For så vidt angår manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag anføres følgende om hæftelsen herfor i Den Juridiske Vejledning 2020-2, afsnit A.D.5.2.2 med overskriften ”Hæftelse for ikke-indeholdt A-skat og AM-bidrag”:

”Generelt om hæftelsen

Når den indeholdelsespligtige ikke har indeholdt A-skat og AM- bidrag, hæfter den indeholdelsespligtige og lønmodtageren som hovedregel solidarisk for de ikke-indeholdte A-skatter og AM-bidrag.

Beløbene kan enten opkræves hos lønmodtageren efter KSL § 68 eller hos den indeholdelsespligtige efter KSL § 69, stk. 1.

Kravet kan altid rettes mod lønmodtageren, mens den indeholdelsespligtige kun hæfter, hvis han har udvist forsømmelighed.

Der foreligger ikke nogen fast administrativ praksis for, hvem hæftelsen skal rettes imod. I en sag fastslog landsretten, at Skatteforvaltningen ikke har pligt til først at søge ikke- indeholdte A-skatter inddrevet hos lønmodtageren. Det kunne heller ikke kræves, at der var foretaget en skatteansættelse af lønmodtageren først. Se SKM2002.105.ØLR

Som udgangspunkt begrænses den indeholdelsespligtiges hæftelse til tiden forud for det tidspunkt, hvor skatten og bidraget er blevet endeligt pålignet indkomstmodtageren.

Der må ikke samtidig med opkrævning hos lønmodtageren foretages opkrævning af beløbene hos den indeholdelsespligtige.” (vores fremhævning)

Det er således udtrykkeligt angivet i Den Juridiske Vejledning, at det som udgangspunkt er lønmodtageren, der hæfter for ikke-indeholdte A-skatter og arbejdsmarkedsbidrag, hvilket indebærer, at ikke-indeholdte beløb som hovedregel skal opkræves hos lønmodtageren.

Kravet kan dog også rettes mod den indeholdelsespligtige i medfør af kildeskattelovens § 69, stk. 1. I Den Juridiske Vejledning 2020-2, afsnit A.D.5.2.2, anføres følgende om den indeholdelsespligtiges hæftelse:

”Den indeholdelsespligtiges hæftelse

Hvis den indeholdelsespligtige har udvist forsømmelse i forbindelse med manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag, kan de ikke-indeholdte beløb opkræves hos den indeholdelsespligtig under forudsætning af, at lønmodtageren ikke allerede har betalt.

Selv om skattemyndighederne efter skatteforvaltningslovens genoptagelsesregler er afskåret fra at ændre arbejdstagerens skatteansættelse, kan den indeholdelsespligtige gøres ansvarlig for de ikke-indeholdte beløb. se SKM2019.641.BR.

Den indeholdelsespligtige anses for at have udvist forsømmelig adfærd, hvis han undlader at indeholde A-skat og AM-bidrag i udbetalinger til en person, der udfører arbejde af en sådan karakter, at det med rimelig tydelighed falder ind under bestemmelsen i KSL § 43 eller kildeskattebekendtgørelsen § 18. Ved vurderingen af, om der er tale om A-indkomst, lægges der ikke afgørende vægt på, om den person, der udfører arbejdet, er momsregistreret og udskriver regninger med moms.

Efter Højesterets afgørelser må en indeholdelsespligtig, der på trods af anvisninger i Skatteforvaltningens vejledning "Indeholdelse af A-skat, AM-bidrag" undlader at indeholde A-skat og AM-bidrag, som udgangspunkt antages at have udvist for- sømmelighed. Se TfS 1999,377. Se også SKM2002.105.ØLR og SKM2008.613.HR, som er refereret nedenfor.

Der må også som udgangspunkt foreligge forsømmelighed, hvis en indeholdelsespligtig undlader at rette sig efter skatte- centrets påbud om at indeholde A-skat og AM-bidrag. Klage over et sådant påbud har ikke opsættende virkning.

Har den indeholdelsespligtige derimod været i undskyldelig uvidenhed om, at en udbetaling er A-indkomst, bør Skatteforvaltningen undlade at pålægge den indeholdelsespligtige hæftelse for de manglende indeholdte A-skatter og AM-bidrag i al- lerede foretagne udbetalinger. Dette kan være tilfældet, hvis det manglende A-skatte- og bidragstræk skyldes en indkodningsfejl eller lignende i virksomhedens lønsystem, under for- udsætning af, at virksomheden i øvrigt administrerer skatte- og bidragsordningen korrekt.

Hvis den indeholdelsespligtige pålægges hæftelse efter KSL § 69, stk. 1, får han et regreskrav mod indkomstmodtageren. Se. SKM2002.105.ØLR.

Som udgangspunkt begrænses den indeholdelsespligtiges hæftelse til tiden forud for det tidspunkt, hvor skatten og bidraget er blevet endeligt pålignet indkomstmodtageren.

Hvis Skatteforvaltningen bliver opmærksom på, at den indeholdelsespligtige ikke gør sit regreskrav gældende, skal det undersøges, om indkomstmodtagerens skatteansættelse skal ændres. Hæftelsen kan gøres gældende både for løbende og for tidligere indkomstår.

Til yderligere illustration af afgørelser på området vedrørende den indeholdelsespligtiges hæftelse se f.eks. SKM2014.411.VLR, SKM2015.443.LSR, SKM2015.364.BR, SKM2016.9.BR og

SKM2017.117.ØLR. Se også afsnit C.A.4.3.3.3.2.1, der om- handler den indeholdelsespligtiges efterfølgende betaling af lønmodtagerens skat m.v. i forlængelse af udbetaling af rejse- eller befordringsgodtgørelse.” (vores understregninger)

Det fremgår således udtrykkeligt af kildeskattelovens § 69, stk. 1, samt af Den Juridiske Vejledning, at der alene kan rettes et krav mod den indeholdelsespligtige, såfremt denne har udvist forsømmelse i forbindelse med manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Ved vurderingen af, hvorvidt den indeholdelsespligtige har handlet forsømmeligt, er det af betydning, hvorvidt udbetalingerne med rimelig klarhed er omfattet af kildeskattelovens § 43. Der skal således foretages en vurdering af, hvorvidt udbetalingerne med rimelig klarhed kunne anses som udbetalinger af A-indkomst, altså lønudbetalinger.

I den forbindelse skal der henvises til Højesterets dom af den 26. august 1997 offentliggjort i UfR 1977.844 H. Højesteret udtalte bl.a. følgende:

”Det tiltrædes, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at til- sidesætte skattemyndighedernes skøn, hvorefter de til vognmand [person16] udbetalte beløb er at anse som A- indkomst.

Som forholdet forelå for indstævnte, findes selskabet, indtil skattemyndighederries afgørelse forelå, at have haft en sådan føje til at antage, at den af vognmand [person16] oppebårne indtægt fra selskabet var B-indkomst, at der ikke af indstævnte kan anses udvist en sådan forsømmelighed, som efter kilde- skattelovens § 69, stk. 1, kan begrunde det af appellanten rejste krav.”

Selskabet hæftede herefter ikke i henhold til kildeskattelovens § 69, stk. 1.

Fra praksis kan der endvidere henvises til Østre Landsrets dom af den 11. september 2002, offentliggjort i TfS 2002, 844 ØLR. Østre Landsret fandt ikke, at der var udvist forsømmelighed ved at undlade at indeholde A-skatter og arbejdsmarkedsbidrag, hvorfor Landsretten undlod af pålægge hæftelse efter kildeskattelovens § 69, stk. 1. Som begrundelse herfor anførte Landsretten følgende:

”I overensstemmelse med Landsskatterettens afgørelse af 17. april 2000 lægges det til grund, at [person17] indkomst hos sagsøgeren var omfattet af kildeskattelovens § 43, hvilket medfører, at sagsøgeren havde pligt til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Ved vurderingen af, om sagsøgeren ved ikke at have gjort dette har handlet forsømmeligt, jf. kilde- skattelovens § 69, stk. 1, lægger landsretten afgørende vægt på, at de i cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 angivne kriterier, som indgår i vurderingen af, om der er tale om et tjenestefor- hold, ikke fører til et entydigt resultat, således som det er anført i Landsskatterettens afgørelse . På denne baggrund finder landsretten ikke, at forholdet har haft en sådan klarhed, at det kan lægges til grund, at sagsøgeren udviste forsømmelighed ved at undlade at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Landsretten tager derfor sagsøgerens påstand til følge.” (vores fremhævning)

Det bemærkes, at både Højesterets dom og Østre Landsrets dom illustrerer, at uanset, at skattemyndighederne/domstolene i en konkret sag har fastslået, at der er tale om et lønmodtagerforhold omfattet af kildeskattelovens § 43 med indeholdelsespligt af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag til følge, så fører dette ingenlunde automatisk til, at det samtidig kan fastslås, at der er udvist forsømmelighed i hen- hold til kildeskattelovens § 69, stk. 1. Det gøres gældende, at samme retsanvendelse skal anvendes i nærværende sag.

Som eksempel fra administrativ praksis på, at der kun i helt oplagte tilfælde på- lægges en hvervgiver hæftelsesansvar, kan henvises til Landsskatterettens afgørelse af den 17. juni 2008, j.nr. 07-01222. I sagen kunne Landsskatteretten ikke udelukke, at der forelå sådanne forhold omkring den måde, hvorpå en chauffør havde præsenteret sit virke over for omverdenen, at dette kunne forårsage, at den virksomhed, der havde hyret chaufføren, blev bragt i en vis berettiget tvivl om, hvorvidt chaufføren havde status som lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende. Det kunne derfor ikke lægges til grund, at virksomheden havde udvist forsømmelighed, hvorfor virksomheden følgelig ikke hæftede for ikke-indeholdte skatter m.v.

Videre kan der henvises til Landsskatterettens kendelse af den 17. januar 2011, j.nr. 10-01963. I sagen havde en skatteyder, der var uddannet tømrer, hyret håndværkere fra andre virksomheder til at udføre arbejde på et hus, som han var ved at opføre til sig selv. To retsmedlemmer, herunder retsformanden, fandt, at skatte- yder ikke var indeholdelsespligtig af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af vederlag udbetalt til de hyrede håndværkere. Årsagen hertil var blandt andet, at skatteyderen ikke tidligere havde haft ansatte i sin virksomhed.

... ...

4.2 Den konkrete sag

(...)

4.2.2 Vedrørende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag

Det gøres i den forbindelse gældende, at Skattestyrelsen ikke har godtgjort, at [virksomhed1] ved betaling af de i sagen omhandlede fakturaer reelt har udbetalt A- indkomst.

Der henvises til anbringenderne, gengivet ovenfor, pkt. 4.2.1, til støtte for, at fakturaerne er reelle.

At der ikke er grundlag for at pålægge selskabet indeholdelsespligt af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, er uafhængigt af, om de udstedte fakturaer måtte have formelle mangler, der udelukker et momsfradrag, jf. f.eks. Landsskatterettens afgørelse af 14. december 2015, j.nr. 12-0192036, hvor Skattestyrelsen havde nægtet klager fradrag for købsmoms vedrørende udgifter til fremmed arbejde i klage- rens personligt drevne virksomhed. Herudover havde SKAT ligeledes forhøjet klager med yderligere A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, idet det var SKATs opfattelse, at samarbejdet med de pågældende underleverandører var uden realitet, og at udgifterne til fremmed arbejde i stedet var blevet anvendt til betaling af såkaldte ”sorte lønninger”.

Som begrundelse herfor henviste SKAT bl.a. til, at SKAT ved en gennemgang af virksomhedens kontoudtog og kontoudtog tilhørende en af de anvendte underleverandører kunne konstatere, at der i januar 2009 var blevet hævet kontante beløb fra samme banker i Indien. Herudover var der ligeledes på både virksomhedens og underleverandørens konti hævet penge i Sverige den samme dag i juni 2009.

I relation til en af de øvrige underleverandører anvendt af klageren bemærkede SKAT, at der bl.a. forelå en kontanthævning fra klagerens bankkonto, som efter- følgende var indsat på den pågældende underleverandørs bankkonto. Ifølge SKAT var beløbet efterfølgende blevet hævet igen fra den pågældende underleve- randørs bankkonto, hvilket efter SKATs opfattelse indikerede, at beløbet var returneret til klagerens virksomhed og således dækkede over sorte lønninger.

SKATs afgørelse blev indbragt for Landsskatteretten, som efter en samlet vurdering ikke fandt grundlag for at anse de af klager fratrukne udgifter til fremmed arbejde for at vedrøre udbetaling af sort løn til uregistrerede medarbejdere i klage- rens virksomhed.

Landsskatteretten anførte følgende:

”Fremmed arbejde, A-skat og AM-bidrag

Landsskatteretten har i en indkomstsag for virksomhedens indehaver afsagt kendelse, hvor yderligere fradrag for lønudgifter ikke er anerkendt, jf. journal nr. 12-0272552, hvortil henvises.

Fakturaerne fra [virksomhed6], [virksomhed7] S.M.B.A. og[virksomhed5] opfylder ikke betingelserne for fakturaer, jf. bekendtgørelse nr. 663 af 16. juni 2006 til momsloven, § 40.

Der fremgår ikke betalingsoplysninger af fakturaerne fra [virk- somhed5], ligesom der på kun en enkelt af fakturaerne fra [virksomhed5] er påført “betalt”, og denne faktura (nr. 1225) er ikke dateret. Da der ikke er indsendt bogføringsmateriale kan det ikke kontrolleres, hvorvidt virksomhedens kassebeholdning kan bære de store kontante betalinger, som udgør op til

244.375 kr. for en måned.

Det har ikke været muligt at følge eventuelle betalingstransaktioner for beløbene, som virksomheden ifølge fakturaerne skul- le have købt ydelser for. Oplysningerne om kontant betaling er således ikke bekræftet ved objektive kendsgerninger, ligesom det er udokumenteret, at der har været leveret ydelser, som angivet på fakturaerne. Endelig svarer de foretagne overførsler fra virksomhedens bankkonto til “[person1]” ikke til de udskrevne fakturaer.

Der er ikke fremlagt aftaler indgået mellem virksomheden og dens underleverandører eller anden form for underliggende dokumentation vedrørende de fremlagte fakturaer. Af fakturaerne fremgår der ikke nogen specifikation af, hvilke dage der er kørt eller en sats for kørslen.

Sammenfattende kan Landsskatteretten herefter tiltræde, at ud fra det foreliggende materiale har virksomheden ikke godtgjort, at fakturaerne har et reelt indhold, og det tiltrædes derfor, at der ikke er anerkendt fradrag for udgifter til fremmed arbejde.

Som følge heraf har SKAT været berettiget til skønsmæssigt at ansætte selskabets A-skat og AM-bidrag.

Landsskatteretten kan endvidere tiltræde, at der ikke skal fore- tages periodisering af ansættelsen, idet virksomheden ikke selv har foretaget en sådan periodisering, men derimod umiddelbart har indtægtsført omsætning på faktureringstidspunktet.

Landsskatteretten anser ikke, at de fratrukne udgifter vedrørende fremmed arbejde for [virksomhed5], [virksomhed6] og [virksomhed7] S.M.B.A. efter en samlet vurdering kan anses for løn til uregistrerede ansatte i virksomheden.

Der er i virksomhedens regnskaber for indkomstårene 2008 og 2009 fratrukket lønudgifter med henholdsvis 945.132 kr. og 436.793 kr., og virksomheden har i indkomståret 2010 indberettet lønudgifter med 402.488 kr., og disse beløb anses at dække virksomhedens samlede lønudgifter.

For indkomståret 2010 har SKAT ansat overskud af virksom- hed skønsmæssigt, og har fastsat uregistrerede lønudgifter til 1.134.863 kr., hvorefter der er ansat et beløb til A-skat og AM- bidrag.

Landsskatteretten har ikke indrømmet fradrag for yderligere lønudgifter i virksomheden ud over de i regnskaberne fratrukne, og indehaveren har derfor ikke pligt til at indeholde yderligere A-skat og AM-bidrag. Der henvises i den forbindelse til Landsskatterettens afgørelse i j. nr. 12-0272552.

Landsskatteretten nedsætter derfor forhøjelsen vedrørende A-

skat og AM-bidrag med følgende beløb: (...)”

... ...

4.2.3 Vedrørende hæftelse for ikke indeholdt A-skat og AM-bidrag

Selv såfremt man måtte finde, at [virksomhed1] var indeholdelsespligtig vedrørende de beløb, de har betalt på de i sagen omhandlede fakturaer, gøres det i sidste række gældende, at [virksomhed1] ikke hæfter for manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, idet der ikke er udvist forsømmelighed i henhold til kildeskattelovens § 69, stk. 1.

Det fremgår direkte af Den Juridiske Vejledning 2020-2, afsnit A.D.5.2.2, at der i tilfælde af undskyldelig uvidenhed ikke bør pålægges den indeholdelsespligtige en hæftelse for manglende indeholdelse i allerede foretagne udbetalinger. En reel vurdering af, hvorvidt der er tale om forsømmelighed i henhold til kildeskattelovens § 69, stk. 1, skal derfor selvsagt foretages. Dette har Skattestyrelsen ikke gjort i nærværende sag.

I nærværende sag kan det derimod konstateres, at Skattestyrelsen tilsyneladende – i direkte strid med praksis – finder, at der foreligger en automatik i forhold til, at der foreligger forsømmelighed, hvis det fastslås, at der er tale om lønmodtagerfor- hold omfattet af kildeskattelovens § 43. Ved gennemgangen af Skattestyrelsens afgørelse kan det videre konstateres, at Skattestyrelsen ikke har foretaget en selvstændig vurdering af, om der er udvist forsømmelighed i medfør af kildeskatte- lovens § 69, stk. 1, idet Skattestyrelsen helt har undladt at begrunde, på hvilket grundlag Skattestyrelsen anser [virksomhed1] for at have udvist den påkrævede

forsømmelighed til at statuere et hæftelsesansvar.

Det fremgår direkte af Den Juridiske Vejledning 2020-2, afsnit A.D.5.2.2 med overskriften ”Hæftelse for ikke-indeholdt A-skat og AM-bidrag”, at en indeholdelsespligtig alene kan anses for at have udvist forsømmelig adfærd i kildeskattelovens § 69, stk. 1’s forstand, såfremt det med rimelig klarhed fremgår, at der er tale om indeholdelsespligtigt vederlag.

Det gøres gældende, at der på intet tidspunkt har foreligget en sådan ”rimelig klarhed” i nærværende sag for [virksomhed1] om, at der rettelig var tale om en løn- modtagersituation i forhold til samarbejdet med underleverandørerne. Dette sær- ligt med tanke på, at indlejning af arbejdskraft må anses for almindeligt i branchen, og at det er foregået på sædvanlig vis.

Omstændighederne i nærværende sag taler derimod med al tydelighed for, at der i relation til samarbejdet mellem [virksomhed1] og dets underleverandører har været tale om et helt almindeligt samhandelsforhold mellem uafhængige virksomheder.

(...)”

Selskabets repræsentant og direktør har i et kontormøde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler den 9. november 2021 oplyst, at selskabet i 2018 og 2019 anvendte underleverandører, idet selskabet havde meget stor vækst efter 2013.

Ved kontormødet oplyste direktøren, at selskabet anvendte underleverandører gennem bl.a. vikarbureauer, der kontaktede selskabet per telefon med ”ledige hænder”. Endvidere oplyste direktøren, at selskabet består af to afdelinger, henholdsvis en serviceafdeling og en projektafdeling.

I henhold til forholdet mellem selskabet og underleverandørerne [virksomhed3] og [virksomhed11] oplyste repræsentanten og direktøren, at fakturanr. 1139 fra [virksomhed3] og fakturanr. 546 fra [virksomhed11] er materialekøb og ikke underentreprise. I forbindelse hermed oplystes, at fakturaerne er bogført forkert på kontoen for underentreprenører, da det er materialekøb og dermed tilhører anden bogføringskonto.

For så vidt angår forholdet mellem selskabet og underleverandøren [virksomhed7], oplyste repræsentanten, at fakturanr. 2018117 fra [virksomhed7] alene omhandler formidling af en projektaftale fra [virksomhed7] til selskabet og dermed ikke underleverance.

Endvidere oplyste direktøren, at der i tagbranchen og byggebranchen generelt er en kutyme om, at handler og aftaler sker mundtlig per telefon, hvorefter der fremsendes en faktura.

Repræsentanten oplyste, at selskabet altid tjekker om underleverandørerne er cvr-registreret, inden de anvender dem.

Endelig oplyste repræsentanten og direktøren, at selskabet ikke har yderligere dokumentation til sagen end det, der er nævnt på kontormødet.

Repræsentanten har i skrivelse til Skatteankestyrelsen den 24. november 2021 anført følgende bemærkninger til mødereferatet af kontormødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler den 9. november 2021 (uddrag):

”(...)

Jeg har modtaget Skatteankestyrelsens kontormødereferat den 16. november 2021 og har følgende bemærkninger:

Skatteankestyrelsen anfører i referatet, s. 1, 4. afsnit, at [virksomhed1] ApS’ kundeportefølje blandt andet omfatter [virksomhed32]. Der er tale om [virksomhed10], der er Danmarks største børsnoterede ejendoms- og servicevirksomhed.

Skatteankestyrelsen anfører i referatet, s. 2, 6. afsnit, at de omtalte sms’er er sendt mellem [person7] og [person13], der er medejer via holdingselskabet [virksomhed25]. For god ordens skyld bemærkes, at han hedder [person13], og holdingselskabet [virksomhed25] ApS.

Skatteankestyrelsen anfører i referatet, s. 3, 5. afsnit, at der står ”montering af isolering” på fakturaen. Det bemærkes, at der under beskrivelsen af det købte, er anført ”Isolation”, ”1,00 stk.”, og at det således kun er i teksten under datoen, der fejlagtigt er anført ”montering”.

Endelig anfører Skatteankestyrelsen i referatet, s. 4, 4. afsnit, at [virksomhed1] slår efter, om underleverandører op for at konstatere, om der er tale om et aktivt cvr-nummer. Det blev endvidere oplyst, at [virksomhed1] også eftertjekker om underleverandøren har indleveret regnskaber.

Foruden ovennævnte bemærkninger til referatet, giver sagen som aftalt anledning til følgende supplerende oplysninger, jf. også det oplistede i fremendelsesskrivelsen fra Skatteankestyrelsen:

Redegørelse for overførslen af fakturanr. 66 fra [virksomhed5]

Udskrift fra konto 5389 vedlægges som Bilag 76. Der er tale om en kreditorkonto for [virksomhed5].

Faktura nr. 66 er bogført den 17. november 2018 ved bilag 59.171 med kr. 18.750, svarende til fakturaens pålydende.

Betalingen er foretaget således:

Den 10. januar 2019 er der sket delvis betaling af faktura 66 med kr. 6.250, jf. Bilag 76. Beløbet ses overført fra selskabets konto samme dag, jf. bilag 12.

Den 11. januar 2019 har [virksomhed5] krediteret kr. 1.105, jf. Bilag 76. Krediteringen vedrører faktura nr. 59, men idet faktura nr. 59 var betalt, sker der blot modregning i selskabets betaling af faktura nr. 66.

Den 16. januar 2019 betaler [virksomhed1] restbeløbet på kr. 11.395, jf. Bilag 76. Beløbet ses overført fra selskabets konto samme dag, jf. bilag 12.

Samlet set er fakturaen så betalt med præcis kr. 18.750.

Yderligere kontaktoplysninger på de omhandlende underleverandører

På [virksomhed11] har [virksomhed1] noteret telefonnr. [...] og e- mailadressen

[...@...dk]. Så vidt huskes hed kontaktpersonen [person18].

På [virksomhed9] var kontaktpersonen [person10], der havde telefonnummer [...] og e-mailadressen [...@...dk]

E-mail på [virksomhed3] ApS

Den eneste e-mailadresse, som [virksomhed1] har kunnet finde på underleverandøren, er [...@...com].

Beskrivelse på byggesagen ”[adresse1]” vedrørende [virksomhed3] ApS, såfremt dette skal indgå i sagen

Beskrivelsen på tagrender og nedløb vedrørende [adresse1] vedlægges som Bilag 77.

Ydermere vedlægges supplerende projektregnskab vedrørende [adresse1] som Bilag 78. Projektet er kørt i to etaper på grund af, at kunden ikke havde fået solgt alle boligerne. Det supplerende projektregnskab vedlægges for fuldstændighedens skyld, idet det blot ses, at der samlet i projektet er bogført et lavere materialeforbrug men højere forbrug af underleverandører, hvilket som tidligere anført netop er udtryk for, at fakturaen i bilag 14 blev fejlbogført som underleverandør og ikke som materialekøb, som det rettelig er.

En kopi af dommen vedrørende [virksomhed12] ApS, såfremt denne er kommet dig i hænde siden mødet den 9. november 2021

Det har desværre ikke været muligt at fremskaffe dommen.

(...)”

Repræsentanten har i skrivelse til Skatteankestyrelsen den 26. november 2021 yderligere anført (uddrag):

”(...)

I forlængelse af nedenstående skal jeg venligst gøre opmærksom på den netop offentliggjorte afgørelse SKM2021.625.BR.

I afgørelsen, der er afsagt af byretten den 27. oktober 2021, havde Landsskatteretten truffet afgørelse i en sag, med samme tema som klagesagen vedrørende [virksomhed1].

Landsskatteretten anførte følgende i den indbragte afgørelse:

”Ved anmodning om fradrag i henhold til momsloven § 37 påhviler det selskabet at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldte. Selskabet har for perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2014 angivet fradrag for købsmoms i forbindelse med fremmed arbejde på 458.421 kr . vedrørende underentreprenørerne G5-virksomhed, G6-ApS, G7-virksomhed og G8-virksomhed. Landsskatteretten finder ikke, at der er fremlagt fakturaer, der opfylder de indholdsmæssige krav i § 61 i 2013-momsbekendtgørelsen, vedrørende de arbejdsopgaver, som momsfradraget relaterer sig til, jf. nedenstående.

Der er vedrørende fakturaerne fra underleverandøren G5-virksomhed lagt vægt på, at de fremlagte fakturaer ikke indeholder en korrekt angivelse af underentreprenørens navn, idet underentreprenørens navn i fakturaen er angivet til at være” G5-virksomhed ApS ApS”, ligesom fakturaerne ikke angiver den dato, hvor levering af ydelserne skulle været foretaget eller afsluttet , jf. § 61, stk. 1, nr. 4 og 6, i 2013-momsbekendtgørelsen.

Der er vedrørende fakturaerne fra underleverandørerne G7-virksomhed og G8-virksomhed lagt vægt på, at de fremlagte fakturaer ikke indeholder en angivelse af arten af de ydelser, der skulle være leveret, idet de ikke angiver stedet for det pågældende arbejde, og at fakturaerne ikke angiver den dato, hvor levering af ydelserne skulle været foretaget eller afsluttet , jf. § 61, stk. 1, nr. 5 og 6, i 2013 momsbekendtgørelsen.

Der er vedrørende fakturaerne fra underleverandøren G6-ApS lagt vægt på, at en række af fakturaerne til G1-ApS er uden specifikationer, herunder ikke indeholder en angivelse af arten af de ydelser, der skulle være leveret, idet de ikke angiver stedet for det pågældende arbejde, og at fakturaerne ikke angiver den dato, hvor levering af ydelserne skulle været foretaget eller afsluttet . Fakturakravene i 2013-momsbekendtgørelsens § 61, stk. 1, nr. 2, 4, 5 og 6 er således ikke overholdt. I øvrigt kan nogle af navne på fakturaerne efter det oplyste ikke henføres til de lønansatte personer i G6-ApS. Fakturaerne indeholder i et tilfælde ikke fortløbende numre, og fakturaerne angiver G6-ApS' adresse til at være Y1-adresse, uanset at G6-ApS' adresse i perioden fra den 16. juni 2014 til den 16. maj 2015 var registreret til at være Y2-adresse.

Landsskatteretten finder endvidere, at selskabet ikke har løftet bevisbyrden efter momslovens § 37 for, at der - uanset den manglende overholdelse af kravene i § 61, stk. 1, og § 84 i 2013-momsbekendtgørelsen - er sket levering af de ydelser, som de angivne momsfradrag relaterer sig til. Fakturaerne fra underleverandørerne kan i øvrigt ikke anses for omfattet af reglerne om forenklet faktura i dagældende 2013 momsbekendtgørelses § 66 (nugældende § 63), idet fakturabeløbene overstiger 3.000 kr.

Der er - foruden ovennævnte mangler ved fakturagrundlaget vedrørende de angivne underentreprenører - bl.a. lagt vægt på, at fakturaerne vedrører uspecificeret murerarbejde på diverse byggepladser. Det kan således ikke udledes af fakturaerne, hvilket byggepladser der er tale om, hvor og hvornår arbejdet er udført, og hvem der har udført arbejdet. Uden de underliggende aftaler, er kontrolsporet i selskabet ikke til stede .

Der henvises til bogføringslovens § 4, stk. 2 og § 9, hvoraf det fremgår, at der skal være tilstrækkelige oplysninger til at kunne identificerer kontrolsporet. De foreliggende fakturaer fra underleverandørerne opfylder ikke dette krav. Der er ikke vedrørende nogen af underentreprenørerne fremlagt samarbejdsaftaler, arbejdssedler eller ført andet tilstrækkeligt bevis for, at de angivne underleverandører har udført det pågældende arbejde. Der gælder derfor en skærpet bevisbyrde, som selskabet ikke har løftet. Der henvises til Retten i [by6] dom af 10. februar 2017, offentliggjort som SKM2017.210.BR samt Landsskatterettens afgørelser af 27. september 2018 og 15. november 2018, offentliggjort som SKM2018.540.LSR og SKM2018.611.LSR.

Der er endvidere lagt vægt på, at det af SKATs kontrolundersøgelser fremgår, at de angivne underentreprenører ikke har angivet købs- eller salgsmoms for den periode, som de angivne underentrepriser relaterer sig til, at de angivne underentreprenører ikke har haft sådanne udgifter, som må forventes af en reel underentreprenør, at de angivne underentreprenører har videresendt en overvejende del af underentreprisesummen til vekselbureauer, hvorefter beløbene formodes at være blevet hævet kontant, at visse af de angivne underentreprenører ikke har indberettet lønudgifter, og at de resterende angivne underentreprenører kun har indberettet få lønudgifter, der vurderes at være proforma .

Der er endvidere henset til, at flere af virksomhederne er registreret med startdato kort tid før de angivne underentreprisers udførelse og kort tid før, at virksomhedsindehaverne er registreret indrejst i Danmark, og at SKAT under sagsbehandlingen ikke har kunnet komme i kontakt med virksomhederne .

Det forhold, at betalingen af de omhandlede fakturaer er registreret i selskabets bogholderi og medtaget i det reviderede regnskab, og at der er indsendt fakturaer fra selskabets kunder, der angiveligt skulle vedrøre arbejdet, som de angivne underentreprenører skulle have udført, kan ikke føre til en anden vurdering, idet det ikke herved anses for bevist, at der er sket levering af de ydelser, som fakturaerne relaterer sig til, jf. momslovens § 37, stk. 1. Den omstændighed, at der er fremsendt kontoudtog fra selskabets bank, hvoraf der fremgår en række betalinger via bankoverførsler svarende til nogle af fakturaerne kan ikke føre til noget andet resultat.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse.”

(...)”

Selskabets repræsentant har den 31. januar 2022 fremsendt bemærkninger til Skatteankestyrelsens foreløbige vurdering af klagesagen og Skattestyrelsens erklæringssvar af den 24. januar 2022 (uddrag):

”(...)

Jeg er selvsagt uenig i de af Skatteankestyrelsen anførte konklusioner, idet det fastholdes, at de i sagen omhandlede fakturaer vedrører reelle leveringer af momspligtige ydelser, og at der således ikke er grundlag for at nægte selskabet momsfradrag, ligesom der ikke er grundlag for at opkræve selskabet A-skat og AM-bidrag af de betalinger, der er sket i henhold til fakturaerne. Der henvises til det allerede anførte.

... ...

Supplerende gøres det gældende, at Skattestyrelsens afgørelse af 24. september 2020, jf. bilag 1, er ugyldig som følge af manglende og usaglig sagsoplysning.

I Skattestyrelsens afgørelse, jf. bilag 1, omtaler sagsbehandleren under afsnit ”1.1.1. de faktiske forhold” en dom af 4. juni 2020 fra [by3] Byret vedrørende en af de i nærværende sag omhandlede underleverandører. Sagsbehandleren anvender dommens faktum til brug for [virksomhed1] ApS’ sag, men dommen var ikke omfattet af det materiale, der blev udsendt til klager som aktindsigt. Dommen ses heller ikke fremsendt til Skatteankestyrelsen.

Som følge heraf rettede jeg henvendelse til Skattestyrelsen den 16. november 2021, jf. Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. og anmodede om kopi af dommen, som jeg gik ud fra, var journaliseret på sagen, idet indholdet er lagt til grund som faktum i nærværende sag.

Samme dato svarer Skattestyrelsens sagsbehandler, at der ikke er journaliseret en dom på sagen, men at jeg kan finde oplysningerne ved at søge på nettet på ordene ”[virksomhed12]” og ”hvidvask”, jf. Bilag 80.

For at få et indtryk af sagsoplysningen svarer jeg samme dag sagsbehandleren, om jeg skal forstå det således, at den gengivelse af [by3] Byrets dom, der er anført i afgørelsens beskrivelse af faktiske forhold, er baseret på artikler fremfundet ved en google-søgning og ikke på den officielle retsbog, jf. Bilag 81, hvilket Skattestyrelsens sagsbehandler kort efter bekræfter, jf. Bilag 82.

Det er åbenbart også blot på baggrund af sådanne google-søgninger, at Skattestyrelsen ligefrem under sagsforberedelsen kaldte et møde formålsløst, jf. Skattestyrelsens afgørelse, bilag 1, s. 7.

Der er ikke, som anført af sagsbehandleren, blot tale om et kort resume med essensen af dommen. Dommen omtales i afgørelse, jf. bilag 1, s. 6, på følgende måde:

”Den 4. juli 2020 blev der i [by3] Byret afsagt dom mod tre personer i et større hvidvask kompleks. Sagerne blev behandlet som tilståelsessager.

Igennem tre selskaber, heriblandt [virksomhed8] A/S, har personerne i perioden 285. januar 2019 til 1. april 2020, bidraget til at hvidvaske et trecifret millionbeløb.

der skulle påføres ved betaling. Beløbet blev overført til en konto hos [virksomhed24] A/S, hvorfra beløbene blev videreført til udlandet.

Første selskab der blev anvendt til udstedelse af fiktive fakturaer var [virksomhed8] A/S. Af dommen fremgår at de dømte bagmænd efter et forløb med [virksomhed8] A/S, aftaler at ”de skulle rulle aktiviteterne over i et nyt selskab.”.

”

Når Skattestyrelsen ligefrem citerer fra dommen og anfører, hvad der fremgår af dommen, må det i det mindste kunne forventes, at Skattestyrelsen har læst dommen, og at dette ikke baseres på andenhånds citering fra en tilfældig googlesøgning, som det nu ikke er muligt at efterse rigtigheden af. Man kan med rette spørge, hvor meget andet af Skattestyrelsens tilgrundlagte faktum, der er baseret på internetsøgninger.

Skattestyrelsen er forpligtet til at oplyse sagen tilstrækkeligt og forsvarligt, før der træffes en afgørelse. Dette er ikke sket i nærværende sag, hvorfor afgørelsen lider af en grov sagsbehandlingsfejl. Det gøres gældende, at afgørelsen som følge heraf er ugyldig.

Det er mit ønske at uddybe ovenstående synspunkt på et retsmøde i sagen.

... ...

Skatteankestyrelsen anfører i sine fremsendelsesskrivelser af 24. januar 2022, at de finder sagen tilstrækkeligt belyst til, at der kan træffes afgørelse i sagen på det foreliggende grundlag, hvorfor man vil foreslå Landsskatteretten, at [virksomhed1] afskæres retsmøde efter skatteforvaltningslovens § 44, stk. 3.

Den tidligere fremsatte anmodning om retsmøde fastholdes. Skatteforvaltningslovens § 44, stk. 3, har følgende ordlyd:

”Landsskatteretten kan undlade at imødekomme en anmodning

om afholdelse af retsmøde, hvor denne fremgangsmåde

efter forholdene må anses for overflødig”

Bestemmelsen er en videreførelse af den tidligere § 27 i skattestyrelsesloven, og det har siden reglens indførelse ved lov nr. 281 af 8. juni 1977 – og efter revisionen ved lov nr. 527 af 17. juni 2008 – været fast antaget, at afskæring af retsmøder kun sker efter et individuelt skøn i den enkelte sag, dvs. et skøn, der skal udøves helt individuelt ud fra den konkrete sags enkelte forhold og natur, og at bestemmelsen kun anvendes undtagelsesvist, f.eks. hvor klagen skyldes ukendskab til gældende ret, og sagens omstændigheder ligger klart belyst i det skriftlige materiale, jf. Skatteministerens svar til Folketingets Skatteudvalg (spørgsmål 41) under behandlingen af lovforslag nr. 57 til skattestyrelsesloven.

I nærværende sag afhænger resultatet i vidt omfang af, hvilket faktum der kan lægges til grund i relation til de i sagen omhandlede fakturaer. Idet det ikke er muligt at føre vidner i den administrative klageproces, er den eneste, der kan udtale sig herom, og således supplere det skriftlige materiale, en repræsentant for [virksomhed1]. Det er efter min opfattelse retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, såfremt man afskærer muligheden herfor ved at afskære et retsmøde som overflødigt.

Det bemærkes til ovenstående, at afgørelsen af nærværende sagstype i praksis afhænger af mundtlige forklaringer, jf. f.eks. SKM2021.625.BR.

Nærværende sag indeholder endvidere et element af sagsbehandlingsfejl, jf. ovenstående, som det vil være hensigtsmæssigt at få behandlet på et retsmøde.

Den tidligere fremsatte anmodning om retsmøde fastholdes således, og det bestrides, at et sådant retsmøde er overflødigt, hvilket er en betingelse for, at det kan afskæres efter skatteforvaltningslovens § 44, stk. 3.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tage stilling til, hvorvidt det er med rette, at Skattestyrelsen har opkrævet efterbetaling af indeholdelse og hæftelse af A-skat og AM-bidrag med i alt 1.611.566 kr. for perioden den 1. april 2018 til og med den 31. marts 2019.

Formalitet

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens afgørelse af den 24. september 2020 er ugyldig som følge af grov sagsbehandlingsfejl. Begrundelsen herfor er, at Skattestyrelsen har anvendt internetsøgning til informationsundersøgelse af underleverandør [virksomhed12].

En afgørelsesmyndighed skal efter officialprincippet oplyse en sag tilstrækkeligt, inden der træffes afgørelse. Princippet skal understøtte og sikre, at der træffes materielt lovlige og rigtige afgørelser. Såfremt afgørelsesmyndigheden ikke overholder denne garantiforskrift, kan afgørelsen tilsidesættes som ugyldig.

Skattestyrelsen har som følge af officialprincippet pligt til at oplyse og undersøge selskabets forhold, inden der træffes afgørelse. Denne vurdering skal foretages konkret i hvert enkelt tilfælde.

I nærværende sag har Skattestyrelsen fremskaffet information vedrørende [virksomhed12] via internetsøgninger med specifikke søgeord.

Landsskatteretten finder, at Skattestyrelsen har haft mulighed for at fremskaffe oplysningerne fra anden kilde end ved internetsøgning, idet der af Skattestyrelsens afgørelse fremgår, at der foreligger dom fra [by3] Byret vedrørende [virksomhed12], hvorfor Skattestyrelsen burde have forsøgt at fremskaffe disse oplysninger fra anden kilde som uddybende dokumentation.

Retten bemærker, at Østre Landsret i dom af 6. januar 2022, offentliggjort som SKM2022.18.ØLR, fandt, at der var begået en sagsbehandlingsfejl hos skatteforvaltningen, men at sagsbehandlingsfejlen ikke konkret havde haft betydning for sagens afgørelse og kunne i det konkrete tilfælde ikke medføre ugyldighed af skatteforvaltningens afgørelse.

Retten har lagt vægt på, at informationerne om [virksomhed12] ikke har været afgørende i Skattestyrelsens afgørelse den 24. september 2022 vedrørende samhandel mellem selskabet og en række underleverandører og selskabets indeholdelsespligt.

Retten finder dermed ikke, at det forhold, at Skattestyrelsen har anvendt internetsøgning til fremskaffelse af informationer vedrørende [virksomhed12], har haft konkret betydning for afgørelsen og dermed kan medføre ugyldighed.

På baggrund af ovenstående finder Landsskatteretten, at der er begået sagsbehandlingsfejl hos Skattestyrelsen, men at denne fejl konkret ikke har betydning for sagens udfald., hvorfor Skattestyrelsens afgørelse af den 24. september 2020 ikke er ugyldig.

A-skat og arbejdsmarkedsbidrag

Til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 1, 1.pkt.

Af kildeskattelovens § 46, stk. 1, 1.pkt., fremgår, at i forbindelse med en enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Indeholdelsespligten ved udbetaling af A-indkomst efter § 43, stk. 2, litra h, påhviler den, for hvem arbejdet udføres. Indeholdelsen foretages ved, at den indeholdelsespligtige beregner det beløb, der skal indeholdes, og tilbageholder dette beløb i A-indkomsten.

Har den indeholdelsespligtige hverken modtaget skattekort, bikort eller frikort, skal der indeholdes 55 % af den udbetalte eller godskrevne A-indkomst uden fradrag efter stk. 2 og 3, jf. kildeskattelovens § 48, stk. 8.

Personer, der er skattepligtige her til landet, svarer skat i form af arbejdsmarkedsbidrag til staten efter arbejdsmarkedsbidragsloven. Bidraget udgør 8 % af grundlaget, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 1 i lovbekendtgørelse 2009-06-12 nr. 471 og lovbekendtgørelse 2020-02-07 nr. 121.

Af arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 1, fremgår, at grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag for lønmodtagere m.v. er ethvert vederlag i penge eller naturalier, der kan henføres til personligt arbejde i ansættelsesforhold, herunder løn i opsigelsesperiode, løn under sygdom og barsel m.v., efterbetalinger, fratrædelsesgodtgørelser, efterløns- og pensionslignende ydelser m.v., når sådanne ydelser har sammenhæng med et tidligere ansættelsesforhold eller hverv.

Den, som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, er umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb over for det offentlige, medmindre det godtgøres, at der ikke er udvist forsømmelighed fra dennes side. Dette fremgår af kildeskattelovens § 69, stk. 1 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.

Skattestyrelsen har i afgørelsen af den 24. september 2020 truffet afgørelse om, at der ikke kan godkendes momsmæssigt fradrag for udgifter til fremmed arbejde, idet selskabet ikke har løftet bevisbyrden for, at der er sket levering af ydelser fra underleverandørerne til selskabet, herunder at fakturaerne er uden realitet og er fiktive. Som konsekvens har Skattestyrelsen lagt til grund, at arbejdet i henhold til de udstedte fakturaer i stedet må anses for udført af anden. Landsskatteretten har stadfæstet den nævnte afgørelse i sagsnummer [...].

Henset til, at 6 af underleverandørerne ikke har været registreret med ansatte, og 2 underleverandører har været registreret med meget få ansatte, samt der er leveret ydelser i form af bl.a. ”mandskab”, ”timeløn” og ”mandskabsudlejning”, finder retten, at selskabet har haft udgifter til løn, der ikke er oplyst til myndighederne og ikke har indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag herfor.

Ud fra sagens oplysninger har der ikke foreligget en sådan uklarhed om selskabets indeholdelsespligt, at selskabet kan fritages for hæftelsesansvar for den manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7. Selskabet hæfter derfor for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i henhold til fakturaerne fra underleverandørerne i 2018 og 2019. Der henvises endvidere til Østre Landsrets dom af 7. november 2016, der er offentliggjort i SKM2017.117.ØL.

Da der ikke er oplysninger om, at selskabet har modtaget skattekort, bikort eller frikort, skulle der være indeholdt 55 % af den udbetalte A-indkomst og 8 % af arbejdsmarkedsbidrag.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse.