Kendelse af 06-07-2021 - indlagt i TaxCons database den 07-08-2021

Faktiske oplysninger

Klageren er polsk statsborger og har haft registreret adresse i Danmark ad flere omgange, første gang i 2007, hvorefter han udrejste igen i 2008. Det fremgår af klagerens adressehistorik, at klageren igen indrejste i Danmark den 19. maj 2015 og siden den dato har haft adresse i [by1] kommune. Fra den 19. maj 2015 og frem til den 12. marts 2018 havde klageren registreret adresse på [adresse1], st. 1. I perioden fra den 12. marts 2018 og frem til den 1. november 2019 havde klageren registreret adresse på [adresse2] i [by1]. Klageren ses fra den 1. november 2019 igen at have adresse på [adresse1], st., 1 og har det fortsat.

Klageren har fremlagt en ansættelseskontrakt, hvor det fremgår, at han pr. 30. marts 2015 blev ansat som slagterimedarbejder ved [virksomhed1] A/S, med arbejdssted på [Diverse] i [by1]. Endvidere fremgår det af ansættelseskontrakten, at ansættelsen er tidsubegrænset og at klageren er ansat til 32 timer pr. uge.

Mellem klagerens adresse på [adresse1] og arbejdsstedet på [Diverse] er der knap 15 km og mellem adressen på [adresse2] og arbejdsstedet på [Diverse] er der knap 10 km.

Det fremgår af Skattestyrelsens oplysninger, at klageren den 24. juni 2015 har ansøgt om at måtte anvende en udenlandsk bil i Danmark. I forbindelse med ansøgningen har klageren oplyst, at han indrejste den 24. februar 2014 og forventer at udrejse den 24. februar 2020. Endvidere har han oplyst, at hans danske adresse på daværende tidspunkt var [adresse1] i [by2], og han forventede at afholde to weekender i Danmark og to weekender i Polen i løbet af en måned.

Det fremgår af Skattestyrelsens oplysninger, at klageren har været registreret som begrænset skattepligtig og grænsegænger i indkomståret 2017 og i indkomståret 2018 har han været registreret som fuld skattepligtig med dobbeltdomicil og som grænsegænger, hvor Polen var det skattemæssige hjemsted.

Ifølge Skattestyrelsens kontroloplysninger (efterfølgende R75) har klagerens arbejdsgiver indberettet, at klageren har arbejdet henholdsvis 1.515 timer og 1.304 timer i indkomstårene 2017 og 2018. Det svarer til gennemsnitligt 29,13 timer og 26,08 timer pr. uge. Klagerens løn har herefter udgjort 340.569 kr. i 2017 og 306.363 kr. i 2018. Endvidere fremgår det af R75, at klageren har været tilmeldt og har indbetalt til en dansk fagforening samt a-kasse i de omhandlende indkomstår.

Klageren har under Skattestyrelsens og Skatteankestyrelsens sagsbehandling fremlagt dokumentation for, at han er gift og har adresse med sin hustru i Polen, i form af vielsesattest og bopælsattest. Endvidere har klageren fremlagt et certifikat for hans skatteforhold, hvoraf det fremgår, at han fra 1. januar 2017 er underlagt ubegrænset skattepligt på hans indkomst i henhold til aftalen mellem Polen og Danmark. Certifikatet er udstedt i Polen og ses ikke at have en slutdato. Klageren har i klagen oplyst, at han bor sammen med sin hustru, søn og hustruens mor i Polen. Senest har klageren tilføjet, at han har en ejerbolig i Polen og for så vidt angår hans bopæl i Danmark, har han oplyst, at der er tale om et lejet værelse i et hus.

Hvad angår klagerens ophold i Polen, har klageren fremlagt en håndskreven opgørelse, hvoraf det fremgår, at han har opholdt sig 139 dage i Polen og 226 dage i Danmark i 2017 og i 2018 har han opgjort at have opholdt sig 168 dage i Polen og 197 dage i Danmark. Endvidere har klageren fremlagt en friplan fra sin arbejdsgiver for indkomstårene 2017 og 2018. Klageren har i den forbindelse oplyst, at han på ny har opgjort antal arbejdsdage og er nået frem til, at han har arbejdet 187 dage i 2017 og 161 dage i 2018, hvilket han finder er i overensstemmelse med friplanerne fra arbejdsgiveren.

Skattestyrelsen har beregnet klagerens ophold i henholdsvis Danmark og Polen på baggrund af den opgørelse som klageren indledningsvist har fremsendt til Skattestyrelsen. Det fremgår af beregningen, at klageren i 2017 har opholdt sig 304 dage i Danmark og 138 dage i Polen, og i 2018 har han opholdt sig 273 dage i Danmark og 168 dage i Polen. Ved beregningen har Skattestyrelsen medregnet de opgjorte rejsedage for begge lande. Skattestyrelsen har foretaget en ny beregning på baggrund af den fremlagte friplan fra klagerens arbejdsgiver. Ifølge den nye beregning har klageren i 2017 opholdt sig 207 dage og 251 dage i henholdsvis Polen og Danmark, med samlet 93 rejsedage. Såfremt rejsedagene tillægges ved beregningen af ophold i hvert land, har klageren således opholdt sig i 207 dage i Polen og 251 dage i Danmark. I 2018 har klageren opholdt sig 131 dage og 144 dage i henholdsvis Polen og Danmark, med samlet 90 rejsedage. Såfremt rejsedagene tillægges ved beregningen af ophold i hvert land, har klageren således opholdt sig i 221 dage i Polen og 234 dage i Danmark.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ændret klagerens skattepligt for indkomstårene 2017 og 2018, således klageren registreres som fuld skattepligtig, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, idet Skattestyrelsen anser klagerens skattemæssige hjemsted for at være i Danmark. Herefter har Skattestyrelsen ændret klagerens fradrag for befordring for indkomstårene 2017 og 2018.

Skattestyrelsen har begrundet deres afgørelse med følgende:

”(...)

(...)

For 2017 og 2018 er det Skattestyrelsens vurdering, at du ikke er berettiget til dit registrerede kørselsfradrag for denne periode, da dit skattemæssige hjemsted anses for at være i Danmark.

Du har indsendt dokumentation for din kørsel til Polen i form af kvitteringer og oversigter over hvor ofte du var i Polen. Derudover har du indsendt kopi af vielsesattest, bopælsattest, ansættelsesaftale, og lejekontrakter. Af bopælsattesten fremgår det, at din polske adresse er [adresse3], [by3], [Polen].

Dit skattemæssige hjemsted vurderes til at være Danmark.

Dette vurderes ud fra, om du først og fremmest har fast bolig til rådighed i begge lande, og dernæst hvor midtpunktet for dine livsinteresser er. Dette vurderes til at være i både Polen og Danmark, efter Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen, art. 4, stk. 2, litra a. Da du har dine livsinteresser i både Polen og Danmark, er det ikke muligt at afgøre hvor centrum for dine livsinteresser er.

Herefter vurderes det derfor ud fra, hvor du sædvanligvis opholder dig, og det vurderes at dit sædvanlige opholdssted er i Danmark, efter Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen art. 4, stk. 2, litra b.

Dette opgøres ud fra det antal dage du har opholdt dig i Danmark contra i Polen.

I Danmark har du opholdt dig følgende antal dage (rejsedage medregnes i begge lande):

2017: 304 dage

2018: 273 dage

I Polen har du opholdt dig følgende antal dage (rejsedage medregnes i begge lande):

2017: 138 dage

2018: 168 dage

Du har i 2017 været registreret som begrænset skattepligtig og grænsegænger, og du har i 2018 været registreret som fuld skattepligt med dobbeltdomicil og grænsegænger, hvor Polen var dit skattemæssige hjemsted.

Din skat kommer derfor til at ændre sig.

Skattestyrelsen skal derfor gøre opmærksom på, at idet du anses for at være fuld skattepligtig til Danmark og skattemæssigt hjemmehørende her, så omfattes du af globalindkomstprincippet. Dette princip betyder, at al indtægt skal beskattes i Danmark – det gælder også for eventuelle indtægter fra Polen eller andre lande.

Globalindkomsten opgøres efter danske regler med fradrag for samtlige udgifter afholdt for at erhverve indkomsten. Reglerne følger Statsskattelovens § 4, stk. 1 og § 6, stk. 1, litra a.

Du har desuden tidligere været berettiget til at få overført din ægtefælles uudnyttede personfradrag efter personskatteloven § 10, stk. 3, da din ægtefælle blev anset for at være fuld skattepligtig til Danmark ved skatteberegningen efter Kildeskattelovens § 5C, stk. 2, denne bestemmelse finder ikke længere anvendelse i dit tilfælde, da du ikke længere er grænsegænger.

Det betyder, at du ikke kan få overført din ægtefælles uudnyttede personfradrag, da din ægtefælle ikke længere anses som værende fuld skattepligtig ved skatteberegningen efter kildeskatteloven § 1, og dermed ikke har et personfradrag i Danmark.

Din sædvanlige bopælsadresse er bestemt ud fra hvor du har centrum for dine livsinteresser, og i denne konkrete vurdering indgår disse parametre samlet:

Du har den økonomiske tilknytning i Danmark, og din sociale tilknytning i både Danmark og Polen. Din familiemæssige tilknytning er i Polen. Derudover opholder du dig generelt mest i Danmark, og derfor vurderes din sædvanlige bopæl at være i Danmark.

Du har i 2017 boet på følgende adresse: [adresse1], [by2]. I 2018 har du både boet på [adresse1], [by2], og på [adresse2], [by2].

Det fremgår af Google maps, at afstanden mellem [adresse1] og dit arbejde i er 30 km (15 km hver vej), og fra [adresse2] og dit arbejde er 20km (10 km hver vej). Du kan få kørselsfradrag, hvis du har mere end 24 km til og fra arbejde (over 12 km hver vej), og kun for den kørsel der ligger ud over de 24 km. Det er ligegyldigt, hvilket transportmiddel du benytter. Transporten må dog ikke være betalt af din arbejdsgiver. Da afstanden mellem din bopæl og din arbejdsplads er mindre end 12 km hver vej, er du ikke berettiget til befordringsfradrag for denne kørsel efter ligningsloven § 9C. Dette gælder desuden også for dine tidligere adresser.

Du kan ikke få godkendt den kørsel du har foretaget til og fra Polen, da dette ikke anses at være din sædvanlige bopælsadresse.

Dit befordringsfradrag for 2017 udregnes således:

Du har kørt 15 km til og fra arbejde 205 gange = (30-24) * 1,93 * 205 = 2.373,9 kr.

Dit befordringsfradrag for 2018 udregnes således:

Du har kørt 15 km til og fra arbejde 36 gange = (30-24) * 1,94 * 36 = 419,04 kr.

Du er ikke berettiget til befordringsfradrag imellem [adresse2] og dit arbejde, da afstanden er mindre end 24 km.

(...)”

Skattestyrelsen er kommet med følgende bemærkninger i deres høringssvar:

”(...)

Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

Skatteyder har sendt sine arbejdskalendere for 2017 og 2018 ind, og anført at kalenderne passer med hans rejser til Polen. Dette giver ikke Skattestyrelsen grund til at ændre afgørelsen, da skatteyder fortsat opholder sig mere i Danmark end i Polen (se ny opgørelse).

(...)”

Skattestyrelsen er dem 9. februar 2021 kommet med følgende udtalelse til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse:

”(...)

I klagesagen har Skatteankestyrelsen i brev af 2. februar 2021 bedt Skattestyrelsen om en udtalelse til sagen, der skal afgøres af Landsskatteretten.

Følgende er indstillet:

Skattestyrelsens begrundelse/vurdering

I den foreliggende sag har Skattestyrelsen ændret klagers skattepligt for indkomstårene 2017 og 2018, så han er blevet klager registreret som fuld skattepligtig, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, da Styrelsen har anset klagers skattemæssige hjemsted for at være i Danmark. Herefter har Skattestyrelsen ændret klagers fradrag for befordring for indkomstårene 2017 og 2018.

Skattestyrelsen har vurderet sagen, herunder gennemgået klagers bemærkninger, og er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse.

Skattepligt – skattemæssigt hjemsted

Da klager har bopæl her i landet, er han fuld skattepligtig til Danmark i henhold kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Da klager også har bopæl i Polen, er han således dobbeltdomicileret, men må anses for skattemæssigt hjemmehørende i Danmark i henhold til artikel 4, stk. 2, litra b i den dansk/polske dobbeltbeskatningsoverenskomst, da Danmark er den stat, hvor han sædvanligvis opholder sig.

Skattestyrelsen kan i den forbindelse henvise til Landsskatterettens afgørelse i SKM2021.51.LSR, hvor en polsk statsborger, der havde bopæl i både Danmark og i Polen, arbejde i Danmark og familie i Polen, blev anset som værende hjemmehørende i Danmark og ikke i Polen. Landsskatteretten fandt, at klageren havde økonomiske interesser i Danmark, henset til at han siden 2014 havde haft både arbejde, bopæl og folkeregister adresse i Danmark, samt havde været medlem af en dansk A-kasse. Klageren havde sine personlige interesser i Polen, da ægtefællen og børn var bosiddende der. Klageren havde opholdt sig 135 dage i Polen i indkomstårene 2017 og 2018, og i indkomståret 2019 havde han opholdt sig et sted mellem 142 og 159 dage i Polen. Landsskatteretten forudsatte, at klageren havde opholdt sig de resterende dage i Danmark i de omhandlende indkomstår. Der kan desuden henvises til Landsskatterettens afgørelse af 12. september 2019, offentliggjort i SKM2019.603.

I den foreliggende sag må klager anses for at have haft sine økonomiske interesser i Danmark siden 2015, hvor han både har arbejdet, haft bopæl og folkeregisteradresse samt været medlem af dansk A-kasse. Hvorimod klager må anses for at have sine personlige interesser i Polen, hvor ægtefællen og sønnen bor.

Det skattemæssige hjemsted skal derfor afgøres efter, hvor klager sædvanligvis opholder sig og det må antages, at være i Danmark, hvor klager ifølge de opgørelser han selv har udarbejdet, har opholdt sig 139 dage i Polen og 226 dage i Danmark i 2017, og for så vidt angår 2018 har opholdt sig 168 dage i Polen og 197 dage i Danmark. Såfremt der tages udgangspunkt i den fremlagte friplan fra klagers arbejdsgiver, fremgår det, at klager i 2017 opholdt sig 114 dage i Polen og 158 dage i Danmark (eksklusiv 93 rejsedage) og i 2018 opholdt han sig 131 dage i Polen og 144 dage i Danmark (eksklusiv 93 rejsedage). Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at Danmark er den stat, hvor klager i de påklagede indkomstår sædvanligvis har opholdt sig.

Befordringsfradrag

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at klagers sædvanlige bopæl er i Danmark i relation til fradrag for befordring i henhold til ligningslovens § 9 C.

Dette begrundes med, at klagers erhvervsmæssige tilknytningsforhold og væsentligste økonomiske interesser ligger i Danmark, da han har haft indtægtsgivende arbejde i Danmark hos [virksomhed1] A/S siden 30. marts 2015. Derudover har han haft bopæl og folkeregisteradresse i Danmark siden 2015. Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at klagers kørsel til og fra Polen i forbindelse med familiebesøg er en privat udgift, som ikke er omfattet af bestemmelsen om befordringsfradrag i ligningslovens § 9 C.

Skattestyrelsen kan henvise ovennævnte afgørelse fra Landsskatteretten i SKM2021.51.LSR, hvor forholdene er identiske med den foreliggende sag. Landsskatteretten anså en polsk statsborger for skattemæssigt hjemmehørende i Danmark og ikke i Polen. Landsskatteretten fandt, at klageren havde sædvanlig bopæl i Danmark. Retten lagde vægt på, at klageren havde stærke økonomiske forbindelser til Danmark, da klageren havde haft fuldtidsarbejde i Danmark siden 2014, ved samme arbejdsgiver, og han havde haft rådighed over fast bolig i Danmark i hele perioden. Klagerens kørsel til og fra Polen i forbindelse med familiebesøg blev anset som en privat udgift, og derfor ikke omfattet af bestemmelsen om befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C.

Ægtefællens uudnyttede personfradrag

Da klager ikke er blevet beskattet som grænsegænger, men som fuld skattepligtig, kan han ikke få overført sin ægtefælles uudnyttede personfradrag.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at han er at anse som grænsegænger og er berettiget til befordringsfradrag fra Danmark og til sin bopæl i Polen.

Til støtter herfor har klageren fremført følgende:

”(...)

My name is [person1]. I believe that my tax status in Denmark should be different because I am a Polish citizen and I have unlimited tax liability in Poland. In 2017 and 2018, I did not pay tax in Poland because I did not work there, but my permanent residence is in Poland, and in Denmark I temporarily rent a room for a fee. In 2018 I stayed in Denmark only 29 days more than in Poland. I traveled between my permanent place of residence in Poland and my temporary place of residence in Denmark. After all, I go to Poland, to my family home, to

my wife, son and mother, whom I do not have in Denmark. Here in Poland it is the center of my personal and economic life. My wife never earned an income in Denmark and her income in Poland was around DKK 1,700 per month. Two colleagues with whom I traveled to Poland and both work with me in Denmark in one workplace, they have tax residence both in Denmark and in Poland. Their case was the same as mine, and in my case SKAT decided otherwise. Please treat my situation carefully and change my tax status, which is inadequate and all the regulations are interpreted against me.

(...)”

Den 22. november 2020 har klageren fremsendt yderligere bilag og oplyst følgende:

”(...)

In attachment, I am sending the decision I am appealing against.

I would like to mention. I am not a refugee from Syria who lives permanently in Denmark. I only move between Denmark and Poland, which belongs to the European Union.

(...)”

Den 28. november 2020 har klageren fremlagt friplaner fra sin arbejdsgiver, i den forbindelse er han fremkommet med følgende bemærkninger til sagen:

”(...)

After checking and analyzing my stay and work in Denmark in 2017 and 2018. Shows that in 2017 i stayed and worked in [virksomhed1] 187 days and in 2018 only 161 days, which is in line with the calendars that the workplace has made available to me and which I send to you in attachment.

Earlier I sent to SKAT only those receipts for Polish journeys that I kept and some of them I lost and I couldn't document the rest of the trips, because it was a few years back.

Of course, I did not report all journeys to the Danish tax credit.

Therefore I believe that my residence in Denmark is unjustified and I am asking for it to be changed.

(...)”

Den 6. december 2020 har klageren fremlagt to dokumenter benævnt henholdsvis ”My Polacy” og ”Protest”. Dokumentet ”Protest” ses underskrevet af klageren. Følgende fremgår af de to dokumenter:

”(...)

Godt, men indebærer protesten vedr. sammenligningen med de to danskere ikke at man (polakkerne) eller Skattestyrelsen anser det for rigtigst at polakker bliver beskattet i Polen???

My, Polacy, uwazamy, ze

Den sædvanlige bopæl er det sted, som lønmodtageren har den største tilknytning til, og derfor normalt bebor.

Hvor dette er, beror på en konkret, individuel vurdering.

I vurderingen indgår en række kriterier, f.eks. personlig, social, familie- og boligmæssig tilknytning, opholdenes hyppighed og tilmelding til folkeregistret m.v.

Familiemæssig tilknytning

I praksis lægges der stor vægt på den familiemæssige tilknytning. Det sted, hvor lønmodtagerens eventuelle samlever/ægtefælle og/eller børn bor, er normalt lønmodtagerens sædvanlige bopæl. Forældres og søskendes bopæl indgår også i vurderingen og får mere vægt, hvis lønmodtageren ikke har en samlever/ægtefælle og/eller børn.

Periodens længde

Længden af den periode, lønmodtageren skal arbejde på det midlertidige arbejdssted, indgår også i vurderingen. Hvis der eksempelvis er tale om en kort periode, taler det for, at den sædvanlige bopæl er opretholdt. Hvis der er tale om en række kortere perioder hos samme eller forskellige arbejdsgivere i samme område, indgår det også i vurderingen.

Udlejning

Hvis hele den "sædvanlige bopæl" er udlejet i en del af den periode, hvor der bliver arbejdet på et midlertidigt arbejdssted, kan lønmodtageren ikke være på rejse efter LL § 9 A i denne periode, se ovenfor i dette afsnit.

Hvis kun en del af den "sædvanlige bopæl" er udlejet har det betydning, hvor stor en del der er udlejet. Jo større del af bopælen, der er udlejet, jo større vægt vil udlejningen få ved bedømmelsen af, om den sædvanlige bopæl er bevaret.

Hvis lønmodtageren har udlejet så stor en del af sin bopæl (hus/lejlighed), at der kun er et værelse med opmagasinerede møbler til rådighed, er det Skattestyrelsens opfattelse at udlejningen medfører, at den "sædvanlige bopæl" ikke er til rådighed.

Opholdenes hyppighed

Det har også betydning, hvor lønmodtageren opholder sig, når lønmodtageren ikke arbejder på det midlertidige arbejdssted, f.eks. i forbindelse med ferie og fridage og eventuelle arbejdsløshedsperioder.

Boligmæssig tilknytning

I vurderingen indgår også en sammenligning af boligforholdene, herunder størrelsen og indretningen af boligerne.

Det kan f.eks. være, om den ene bopæl er en ejerbolig, mens den anden er lejet, om et lejemål er tidsbegrænset eksempelvis i form af en fremlejekontrakt, eller om den ene bopæl er et værelse hos familie eller på et vandrerhjem, mens den anden bopæl er en lejlighed eller et hus.

Det er også væsentligt, hvor lønmodtagerens indbo er, f.eks. om det er opmagasineret, eller fortsat er i den "oprindelige" bolig, eller det er flyttet med, ligesom det har betydning, om et eventuelt lejemål er lejet møbleret.

Økonomisk tilknytning

Driver lønmodtageren virksomhed, ejer fast ejendom eller har anden økonomisk tilknytning til enten det ene eller andet sted, indgår det også i vurderingen.

Social tilknytning

Det indgår også i vurderingen, hvor lønmodtageren er medlem af foreninger m.v. (sports-, kulturelle eller sociale foreninger). Hvis lønmodtageren er medlem af sådanne foreninger begge steder, hvor er det sportslige, kulturelle eller sociale engagement så størst (antal af foreninger hvert sted og deltagelse i aktiviteter hvert sted)?

Tilmelding til folkeregistret

Det har også betydning, hvor lønmodtageren er tilmeldt folkeregistret.

I vurderingen indgår også en sammenligning af boligforholdene, herunder størrelsen og indretningen af boligerne.

Det kan f.eks. være, om den ene bopæl er en ejerbolig, mens den anden er lejet, om et lejemål er tidsbegrænset eksempelvis i form af en fremlejekontrakt, eller om den ene bopæl er et værelse hos familie eller på et vandrerhjem, mens den anden bopæl er en lejlighed eller et hus.

Det er også væsentligt, hvor lønmodtagerens indbo er, f.eks. om det er opmagasineret, eller fortsat er i den "oprindelige" bolig, eller det er flyttet med, ligesom det har betydning, om et eventuelt lejemål er lejet møbleret.

Økonomisk tilknytning

Driver lønmodtageren virksomhed, ejer fast ejendom eller har anden økonomisk tilknytning til enten det ene eller andet sted, indgår det også i vurderingen.

Social tilknytning

Det indgår også i vurderingen, hvor lønmodtageren er medlem af foreninger m.v. (sports-, kulturelle eller sociale foreninger). Hvis lønmodtageren er medlem af sådanne foreninger begge steder, hvor er det sportslige, kulturelle eller sociale engagement så størst (antal af foreninger hvert sted og deltagelse i aktiviteter hvert sted)?

Tilmelding til folkeregistret

Det har også betydning, hvor lønmodtageren er tilmeldt folkeregistret.

Den sædvanlige bopæl er det sted, som lønmodtageren har den største tilknytning til, og derfor normalt bebor.

Hvor dette er, beror på en konkret, individuel vurdering.

I vurderingen indgår en række kriterier, f.eks. personlig, social, familie- og boligmæssig tilknytning, opholdenes hyppighed og tilmelding til folkeregistret m.v.

Familiemæssig tilknytning

I praksis lægges der stor vægt på den familiemæssige tilknytning. Det sted, hvor lønmodtagerens eventuelle samlever/ægtefælle og/eller børn bor, er normalt lønmodtagerens sædvanlige bopæl. Forældres og søskendes bopæl indgår også i vurderingen og får mere vægt, hvis lønmodtageren ikke har en samlever/ægtefælle og/eller børn.

Periodens længde

Længden af den periode, lønmodtageren skal arbejde på det midlertidige arbejdssted, indgår også i vurderingen. Hvis der eksempelvis er tale om en kort periode, tater det for, at den sædvanlige bopæl er opretholdt. Hvis der er tale om en række kortere perioder hos samme eller forskellige arbejdsgivere i samme område, indgår det også i vurderingen.

Udlejning

Hvis hele den "sædvanlige bopæl" er udlejet i en del af den periode, hvor der bliver arbejdet på et midlertidigt arbejdssted, kan lønmodtageren ikke være på rejse efter LL § 9 A i denne periode, se ovenfor i dette afsnit.

Hvis kun en del af den "sædvanlige bopæl" er udlejet har det betydning, hvor stor en del der er udlejet. Jo større del af bopælen, der er udlejet, jo større vægt vil udlejningen få ved bedømmelsen af, om den sædvanlige bopæl er bevaret.

Hvis lønmodtageren har udlejet så stor en del af sin bopæl (hus/lejlighed), at der kun er et værelse med opmagasinerede møbler til rådighed, er det Skattestyrelsens opfattelse at udlejningen medfører, at den "sædvanlige bopæl" ikke er til rådighed.

Opholdenes hyppighed

Det har også betydning, hvor lønmodtageren opholder sig, når lønmodtageren ikke arbejder på det midlertidige arbejdssted, f.eks. i forbindelse med ferie og fridage og eventuelle arbejdsløshedsperioder.

Boligmæssig tilknytning

(...)”

Og

”(...)

Vi polakker, der arbejder i Danmark, men bor fast i Polen, vil hermed protestere mod den nye fortolkning af Dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Polen af 6.december 2001.

Vi er ikke på nogen måde blevet informeret om ændringen fra 2016· vedrørende fortolkningen af bestemmelserne i ovennævnte overenskomst.

Skattestyrelsen udfører nu en massiv kontrol af polakkernes selvangivelser for perioden 2016-2019. Resultatet af denne kontrol er konsekvent afslag på ansøgninger om befordringsfradrag, der indtil 2016 var blevet imødekommet. Skattestyrelsen argumenterer for sine afslag på fradrag med påstanden om, at polakkerne har "sædvanligvis ophold" i Danmark og ikke i Polen.

Den samme argumentation viser sig, når der gives afslag på ansøgning om færdsel i Danmark med et køretøj, der er indregistreret i udlandet.

Skattestyrelsens eneste argument er, at ansøgeren opholder sig et større antal dage i Danmark end i Polen.

Skattestyrelsen tager ikke hensyn til andre, lige så vigtige faktorer, der er relevante for begrebet "sædvanligvis ophold", som styrelsen selv har indført, såsom:

Tilsvarende hører polakker, der har to sædvanligvise opholdssteder, til det land, hvori de er statsborgere, dvs. Polen, hvilket betyder, at de bør tilstås fradrag for rejser fra hjemmet i Polen til arbejdspladsen i Danmark. Dette er i overensstemmelse med Dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Polen, § 4, pkt. 2, litra C, hvor man kun anser det land, hvori man er statsborger, for at være bopælsland.

Skattestyrelsen nyfortolker en gammel lov men fejlagtigt, og sådan at vi polakker lider skade derved.

Derfor protesterer vi, og vi anmoder stærkt om, at man opgiver den nye praksis og giver os de muligheder for fradrag tilbage, som vi havde fra 2001 til 2016.

(...)”

Klageren har den 31. januar 2021 fremsendt sine bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse.

Af bemærkningerne fremgår følgende:

”(...)

Da Skatteankestyrelsen ikke kunne finde en afgørelse til min klage, ønsker jeg retsmøde med Landsskatteretten i min sag. Jeg kommer med min tolk til retsmødet med Landsskatteretten.

Jeg kan læse, at Skatteankestyrelsen i sin ” Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse” argumenterer for sit forslag med afgørelsen i sagen SKM2019.603. Afgørelse i sagen SKM2019.603 har flere fejl. Først og fremmest er der forkert interpretation af en dobbeltdomicil situation omfattet af artikel 4, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 6. december 2001 mellem Danmark og Polen.

Jeg vedhæfter skrivelsen ”[person1]-individuel-vurdering-protest-3”, hvor der findes en forklaring, hvorfor man ikke må bruge artikel 4, stk. 2 litra b. I stedet for skal man bruge artikel 4, stk. 2, litra c i min situation.

Jeg vedhæfter også en beregning af ” Opholdenes hyppighed”, skrivelsen: ”[person1]-Fravaer-dni-wolne”.

Udregning følger Skattens definition:

” Det har også betydning, hvor lønmodtageren opholder sig, når lønmodtageren ikke arbejder på det midlertidige arbejdssted, f.eks. i forbindelse med ferie og fridage og eventuelle arbejdsløshedsperioder.”

Jeg undrer mig over, at jeg i år 2017 har haft 442 dage, og i år 2018 441 dage, ifg. Skattestyrelsens udregning.

Jeg vedhæfter tekster af protester, som jeg underskrev:

Samt ”Rettelse” ang. min boligsituation og ”Fravaer”.

(...)”

Og

”(...)

In your letter from both Skattestyrelsen and Skatteankestyrelsen you write that I have provided a

"lejekontrakter", I understand that you write that I live in a rented apartment both in Poland and Denmark. That's not true. In Poland, I live in my own house with an area of 104 m2, and I have a private apartment with an area of 54 m2. In Denmark, on the other hand, I only rent a room in the house where I live with ten colleagues. My room has an area of 8 m2 and I have a foldable fabric wardrobe. I share a bathroom with four colleagues and share the kitchen and living room with four people.

Please bring this amendment to my case.

(...)”

Den 11. februar 2021 er klageren fremkommet med sine bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse. Endvidere har klageren bemærket en af de ændringer som Skatteankestyrelsen har indført i Skatteankestyrelens forslag til afgørelse. Klageren har på ny medsendt bilagene ”protest 1, 2 og 3, samt opgørelse over fravær, som han fremsendte den 31. januar 2021.

Følgende fremgår af klagerens bemærkninger:

”(...)

Vedrører Jeres ”Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og 2. forslag til afgørelse”, Foreløbig vurdering af sagen, underskrevet af [person2], fra den 9.02.2021

I min sagsnr.: [sag1] Cprnr.: [...]

Jeg har sendt mit svar til Jeres 1. forslag den 31.01.2021 og har fået en bekræftelse på modtagelsen af denne. Jeg har vedhæftet en meget vigtig dokumentation til min sag. Jeg har påvist en meget alvorlig fejl fra Skats side, som vi har fundet i SKM2019.603.LSR. Fejlen vedrører alle polakker og mest sandsynligt alle andre udlændinge fra EU, som arbejder i Danmark og har hjemme i et andet EU-land.

I stedet for at være taknemlig for at fejlen er blevet fundet, så får jeg følgende afvisning: ”De af klageren fremlagte protester, finder Skatteankestyrelsen ikke ændrer herved.”

Med venlig hilsen

[person1]

[adresse1], st.-1

[by2]

PS. Forslag nr. 1 til sag [sag1] fra den 19 januar 2021 var underskrevet af [person3]

Nedenfor: kopier af de 2 tidligere breve (svar) til Skatteankestyrelsen

------------------------------------------

--

Til den 05.02.2021

Skatteankestyrelsen

Vedrører Jeres ”Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse”

I mine sagsnr.: [sag2] og [sag1]

Cprnr.: [...]

Da Skatteankestyrelsen ikke kunne finde en afgørelse til min klage, ønsker jeg retsmøde med Landsskatteretten i min sag. Jeg kommer med min tolk til retsmødet med Landsskatteretten.

Jeg kan læse, at Skatteankestyrelsen i sin ” Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse” argumenterer for sit forslag med afgørelsen i sagen SKM2019.603. Afgørelse i sagen SKM2019.603 har flere fejl. Først og fremmest er der forkert interpretation af en dobbeltdomicil situation omfattet af artikel 4, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 6. december 2001 mellem Danmark og Polen.

Jeg vedhæfter skrivelsen ”[person1]-individuel-vurdering-protest-3”, hvor der findes en forklaring, hvorfor man ikke må bruge artikel 4, stk. 2 litra b. I stedet for skal man bruge artikel 4, stk. 2, litra c i min situation.

Jeg vedhæfter også en beregning af ” Opholdenes hyppighed”, skrivelsen: ”[person1]-2019-Fravaer-dni-wolne”.

Udregning følger Skattens definition:

” Det har også betydning, hvor lønmodtageren opholder sig, når lønmodtageren ikke arbejder på det midlertidige arbejdssted, f.eks. i forbindelse med ferie og fridage og eventuelle arbejdsløshedsperioder.”

Jeg vedhæfter tekster af protester, som jeg underskrev:

Samt ”Rettelse” ang. min boligsituation.

Med venlig hilsen

[person1]

[adresse1], st,-1

[by2]

Til den 31.01.2021

Skatteankestyrelsen

Vedrører Jeres ”Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse”

I min sagsnr.: [sag1] Cprnr.: [...]

Da Skatteankestyrelsen ikke kunne finde en afgørelse til min klage, ønsker jeg retsmøde med Landsskatteretten i min sag. Jeg kommer med min tolk til retsmødet med Landsskatteretten.

Jeg kan læse, at Skatteankestyrelsen i sin ” Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse”

argumenterer for sit forslag med afgørelsen i sagen SKM2019.603. Afgørelse i sagen SKM2019.603 har flere fejl. Først og fremmest er der forkert interpretation af en dobbeltdomicil situation omfattet af artikel 4, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 6. december 2001 mellem Danmark og Polen.

Jeg vedhæfter skrivelsen ”[person1]-individuel-vurdering-protest-3”, hvor der findes en forklaring, hvorfor man ikke må bruge artikel 4, stk. 2 litra b. I stedet for skal man bruge artikel 4, stk. 2, litra c i min situation.

Jeg vedhæfter også en beregning af ” Opholdenes hyppighed”, skrivelsen: ”[person1]-Fravaer-dni-wolne”.

Udregning følger Skattens definition:

” Det har også betydning, hvor lønmodtageren opholder sig, når lønmodtageren ikke arbejder på det midlertidige arbejdssted, f.eks. i forbindelse med ferie og fridage og eventuelle arbejdsløshedsperioder.”

Jeg undrer mig over, at jeg i år 2017 har haft 442 dage, og i år 2018 441 dage, ifg. Skattestyrelsens udregning.

Jeg vedhæfter tekster af protester, som jeg underskrev:

Samt ”Rettelse” ang. min boligsituation og ”Fravaer”.

Med venlig hilsen

[person1]

[adresse1], st,-1

[by2]

(...)

Landsskatterettens afgørelse

Personer, der har bopæl her i landet, er fuldt skattepligtige til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Landsskatteretten finder, at klageren som udgangspunkt er fuldt skattepligtig til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 som følge af, at klageren har haft en bolig til rådighed her i landet siden 2015.

Skattepligt – dobbelt domicil

Da klageren tillige har haft en bolig til rådighed i Polen, foreligger der derfor en dobbeltdomicilsituation omfattet af artikel 4, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 6. december 2001 mellem Danmark og Polen.

Det følger af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, at i tilfælde, hvor en fysisk person er hjemmehørende i begge stater, bestemmes hans status efter:

Da klageren efter det oplyste har fast bolig til rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor han har midtpunkt for sine livsinteresser. Det følger af kommentarerne til OECD modellen, artikel 4, at når en fysisk person har en fast bolig i begge kontraherende stater, er det nødvendigt at se på de faktiske forhold for at fastslå, med hvilken af de to stater han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser. Der skal således tages hensyn til hans familie og sociale forhold, hans beskæftigelse, hans politiske, kulturelle eller andre aktiviteter, hans forretningssted, det sted hvorfra han administrerer sine aktiver osv.

Artikel 4, stk. 2 i den dansk/polske dobbeltbeskatningsoverenskomst fortolkes i overensstemmelse med OECD modellen.

I Østre Landsretsdom af 22. december 2006, offentliggjort i SKM2007.135.ØLR, blev en læge, der var bosat i Sverige, anset for fuldt skattepligtig til Danmark, da han havde arbejde og rådighed over bolig her i landet. Skatteyderen var således skattepligtig til begge lande. Skatteyderen havde stærke økonomiske og personlige forbindelser begge lande. Skatteyderen oppebar størstedelen af sin indkomst i Danmark, hvor han havde en fuldtidsstilling i to år, han havde et sommerhus i Danmark og klageren havde delt bolig med sin elskerinde i Danmark i de to år, hvor han havde fuldtidsstilling. Det antages på den baggrund, at skatteyderen i de to år sædvanligvis havde ophold i Danmark.

I Landsskatterettens afgørelse af 15. december 2020, offentliggjort i SKM2021.51.LSR, blev en polsk statsborger, der havde bopæl i både Danmark og i Polen, arbejde i Danmark og familie i Polen, anset som værende hjemmehørende i Danmark og ikke i Polen. Landsskatteretten fandt, at klageren havde økonomiske interesser i Danmark, henset til at han siden 2014 havde haft både arbejde, bopæl og folkeregister adresse i Danmark, samt havde været medlem af en dansk A-kasse. Klageren havde sine personlige interesser i Polen henset til ægtefælle og børn. Klageren havde opholdt sig 135 dage i Polen i indkomstårene 2017 og 2018, og i indkomståret 2019 havde han opholdt sig et sted mellem 142 og 159 dage i Polen. Landsskatteretten forudsatte, at klageren havde opholdt sig de resterende dage i Danmark i de omhandlende indkomstår. Der kan endvidere henvises til Landsskatterettens afgørelse af 12. september 2019, offentliggjort i SKM2019.603.

Henset til, at klageren har haft økonomiske forbindelser til Danmark siden 2015, hvor han både har haft arbejde, bopæl og folkeregisteradresse samt været medlem af dansk A-kasse, finder Landsskatteretten således, at klageren har økonomiske interesser i Danmark, hvilket taler for, at klageren anses for at have midtpunkt for sine livsinteresser i Danmark.

For så vidt angår klagerens personlige interesser i Polen, fremgår det, at klageren bor med sin hustru, sin søn og hustruens mor i Polen. Klageren har fremlagt dokumentation i form af en friplan fra klagerens arbejdsgiver for indkomstårene 2017 og 2018, endvidere har klageren fremlagt en af ham udarbejdet optegnelse over dage i henholdsvis Polen og Danmark. Det fremgår af de fremlagte oplysninger, at klageren som udgangspunkt opholder sig i Polen i weekender og ferier. Landsskatteretten finder således, at klageren har personlige interesser i Polen.

Idet klageren har økonomiske interesser til Danmark og personlige interesser til Polen, skal klageren anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor klageren sædvanligvis har ophold, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen, artikel 4, stk. 2, litra b.

Ifølge oplysninger indberettet af klagerens arbejdsgiver har klageren arbejdet 1.515 timer i 2017 og 1.304 timer i 2018, hvilket gennemsnitligt svarer til henholdsvis 29,13 timer og 26,08 timer pr. uge. Ifølge den af klageren udarbejdede opgørelse over ophold i Polen fremgår det, at klageren i 2017 opholdt sig 139 dage i Polen og 226 dage i Danmark, og af opgørelse for 2018 fremgår det, at klageren opholdt sig 168 dage i Polen og 197 dage i Danmark. Såfremt der tages udgangspunkt i den fremlagte friplan fra klagerens arbejdsgiver, fremgår det, at klageren i 2017 opholdt sig 114 dage i Polen og 158 dage i Danmark (eksklusiv 93 rejsedage) og i 2018 opholdt klageren sig 131 dage i Polen og 144 dage i Danmark (eksklusiv 93 rejsedage).

Landsskatteretten finder på den baggrund, at klageren efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen, artikel 4, stk. 2, litra b, må anses for at være hjemmehørende i Danmark, da det er den stat, hvor klageren sædvanligvis har ophold. Dette uafhængig af, hvorvidt der tages udgangspunkt i den af klageren udarbejdet opgørelse eller friplanen fra klagerens arbejdsgiver.

De af klageren fremlagte protester, finder Landsskatteretten ikke ændrer herved.

Landsskatteretten bemærker, at ordlyden af pkt. 15 i OECD’s kommentar til artikel 4, stk. 2, som klageren henviser til i sine bemærkninger, ikke ændrer herved. Der henvises til pkt. 16 og 17 i OECD’s kommentar til artikel 4, stk. 2, der specifikt kommenterer artikel 4, stk. 2, litra b, og hvor det fremgår, at forrang gives til den kontraherende stat, i hvilken den fysiske person sædvanligvis har ophold. Endvidere fremgår det, at ved tvivl om, hvor den fysiske person har centrum for sine livsinteresser, tipper vægtskålen til fordel for den stat, hvor vedkommende opholder sig hyppigst.

Landsskatteretten finder herefter, at klageren er hjemmehørende i Danmark.

Befordringsfradrag

Fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads beregnes med udgangspunkt i den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet. Fradrag sker kun for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 km. Der fremgår af ligningslovens § 9 C.

Efter ligningslovens § 9C kan en skatteyder kun have én sædvanlig bopæl. Ifølge praksis afgøres tvivlsspørgsmål, om hvilken bopæl der må anses for den sædvanlige bopæl, ud fra en samlet vurdering af, hvor den pågældende har centrum for sine livsinteresser. Ved vurderingen indgår forhold som personlig, social, familie- og boligmæssig tilknytning til stedet, opholdenes hyppighed og tilmelding til folkeregisteret. Spørgsmål kan således ikke afgøres ud fra et enkelt kriterium.

I byretsdommen af 9. oktober 2009, offentliggjort i SKM2008.632.BR, fik skatteyderen ikke godkendt befordring mellem Danmark og Finland. Byretten anså klagerens centrum for livsinteresser for at være i Danmark. Skatteyderen varetog i væsentligt omfang sit erhverv som ansat og partner i en advokatvirksomhed i Danmark. Klageren var også tilmeldt det danske folkeregister. Skatteyderens ophold i Finland hos kæreste og barn blev anset for at være af midlertidig karakter.

I Landsskatterettens afgørelse af 15. december 2020, offentliggjort i SKM2021.51.LSR, blev en polsk statsborger anset som værende hjemmehørende i Danmark og ikke i Polen. Landsskatteretten fandt, at klageren havde sædvanlig bopæl i Danmark. Retten lagde vægt på, at klageren havde stærke økonomiske forbindelser til Danmark, idet klageren havde haft fuldtidsarbejde i Danmark siden 2014, ved samme arbejdsgiver, og han havde haft rådighed over fast bolig i Danmark i hele perioden. Klagerens kørsel til og fra Polen i forbindelse med familiebesøg blev anset som en privat udgift, og derfor ikke omfattet af bestemmelsen om befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C. Der kan endvidere henvises til Landsskatterettens afgørelse af 12. september 2019, offentliggjort i SKM2019.603.

Klageren har fremlagt dokumentation for, at han har bolig og ægtefælle i Polen, endvidere har han oplyst, at han har et barn i Polen. Han har oplyst, at han besøger sin hustru og sit barn i Polen i weekender og ferier. Der er fremlagt en opgørelse over klagerens ophold i Polen, endvidere er der fremlagt friplaner fra klagerens arbejdsgiver. Der er på den baggrund opgjort, at klageren opholder sig flest dage i Danmark.

Klageren har haft bopæl i Danmark siden 2015. Det fremgår af klagerens adressehistorik, at han fra den 19. maj 2015 og frem til den 12. marts 2018 havde registreret adresse på [adresse1], st. 1. I perioden fra den 12. marts 2018 og frem til den 1. november 2019 havde klageren registreret adresse på [adresse2] i [by1]. Ifølge klagerens ansættelseskontrakt har klageren været ansat hos [virksomhed1] A/S siden den 30. marts 2015, med arbejdssted på adressen [adresse4] i [by1].

Efter en samlet vurdering finder Landsskatteretten, at klagerens sædvanlige bopæl er i Danmark i relation til fradrag for udgifter til befordring, jf. ligningslovens § 9 C.

Ved vurderingen har Landsskatteretten lagt vægt på, at klageren har stærke økonomiske interesser i Danmark, idet han har været ansat hos samme arbejdsgiver siden 2015. Endvidere har Landsskatteretten lagt vægt på, at klageren har haft bopæl i Danmark siden den 2015.

Klagerens erhvervsmæssige tilknytningsforhold og væsentligste økonomiske interesser er således i Danmark, idet klageren har haft indtægtsgivende arbejde i Danmark siden 2015.

Klagerens kørsel i forbindelse med familiebesøg m.v. anses på den baggrund som en privat udgift, der ikke er fradragsberettiget, jf. ligningslovens § 9 C.

For så vidt angår klagerens kørsel mellem hans sædvanlige bopæl i Danmark og hans arbejdsplads, har Skattestyrelsen opgjort denne og godkendt 2.373 kr. og 419 kr. for henholdsvis 2017 og 2018.

Landsskatteretten finder ikke grundlag for at ændre Skattestyrelsens beregningsgrundlag eller selve beregningen.

Landsskatteretten stadfæster således Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

Ægtefælles uudnyttet personfradrag

Klageren har ved sin henvendelse den 31. januar 2021 endvidere nedlagt påstand om, at han er berettiget til sin ægtefælles uudnyttede personfradrag.

Landsskatteretten bemærker, at klageren ikke beskattes efter grænsegænger reglerne, jf. kildeskattelovens §§ 5 A-D, men klageren derimod anses som fuldt skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens§ 1, stk. 1, nr. 1, i indkomstårene 2017 og 2018. Klageren kan således ikke få overført sin ægtefælles uudnyttede personfradrag for indkomståret 2017 og 2018.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.