Kendelse af 08-04-2021 - indlagt i TaxCons database den 28-04-2021

Faktiske oplysninger

Klageren er polsk statsborger og har arbejdet som slagteriarbejder i Danmark siden den 22. juni 2015 hos [virksomhed1] A/S. Det fremgår af klagerens ansættelseskontrakt, at han indledningsvis blev ansat i en tidsbegrænset stilling fra den 22. juni 2015 til den 11. september 2015. Ifølge tillæg til ansættelseskontrakten af 14. september 2015 blev tidsbegrænsningen af ansættelseskontrakten annulleret, således at klagerens ansættelsesforhold herefter var tidsubegrænset. Tillægget af underskrevet af begge parter den 14. september 2015.

Det fremgår af ansættelseskontrakten, at klageren havde adresse på [adresse1], [by1].

Det fremgår af klagerens adressehistorik fra CPR, at klageren fra den 26. september 2016 havde adresse på [adresse2][by2]. Klageren ses fortsat at være registreret på denne adresse.

Arbejdsstedets adresse er angivet til [adresse3], [by2], hvorved der er en afstand på ca. 7 km fra klagerens bopæl i Danmark til arbejdsstedets adresse.

Klageren var i indkomstårene 2017, 2018 og 2019 registreret som grænsegænger.

Af Skattestyrelsens kontroloplysninger (R75) for indkomstårene 2017, 2018 og 2019 fremgår, at klageren havde arbejdet henholdsvis 1.716 timer, 1.691 timer og 1.708 timer i pågældende indkomstårene, hvilket gennemsnitligt svarer til ca. 32-33 timer om ugen. Klagerens løn fra arbejdsgiveren udgjorde herefter henholdsvis 401.287 kr., 399.438 kr. og 385.627 kr. Endvidere fremgår det af R75, at klageren var tilmeldt og indbetalte til en dansk a-kasse i de omhandlede indkomstår.

Der er fremlagt dokumentation for, at klageren er gift og har adresse med sin hustru og barn i Polen på [adresse4], [by3], [...].

Skattestyrelsen har beregnet antal dage, som klageren har opholdt sig i henholdsvis Danmark og Polen således, idet der medregnes rejsedage i begge lande:

Klageren har til brug for sagen fremsendt en række dokumentation, herunder forskellige kvitteringer og kontoudtog.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren er fuldt skattepligtig til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, idet klageren anses for at have en fast bopæl i Danmark. Skattestyrelsen har derfor fastsat klagerens befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C til 0 kr. for indkomstårene 2017, 2018 og 2019.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført:

”For 2017, 2018 og 2019 er det Skattestyrelsens vurdering, at du ikke er berettiget til dit registrerede kørselsfradrag for denne periode, da dit skattemæssige hjemsted anses for at være i Danmark.

Du har indsendt dokumentation for din kørsel til Polen i form af kontoudskrifter, kvitteringer og oversigter over dine rejsedage. Derudover har du indsendt kopi af bopælsattest. Af bopælsattesten fremgår det, at din polske adresse er: [adresse4], [by3], [...].

Du er efter Kildeskatteloven § 1, stk. 1 fuld skattepligtig til Danmark (du har haft bopæl på en dansk adresse siden d. 26.09.2016). Den fulde skattepligt indtræder så snart man tager ophold i Danmark, der ikke har karakter af ferier eller lignende, efter Kildeskatteloven § 7.

Eftersom du også har bopæl i Polen, vurderes det skattemæssige hjemsted ud fra Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen (Bekendtgørelse 2003-01-09 nr. 2 af overenskomst af 6. december 2001) Art. 4, stk. 2.

Dit skattemæssige hjemsted vurderes til at være Danmark.

Dette vurderes ud fra, om du først og fremmest har fast bolig til rådighed i begge lande, og dernæst hvor midtpunktet for dine livsinteresser er. Dette vurderes til at være i både Polen og Danmark, efter Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen, art. 4, stk. 2, litra a.

Herefter vurderes det ud fra, hvor du sædvanligvis opholder dig, og det vurderes at dit sædvanlige opholdssted er i Danmark, efter Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen art. 4, stk. 2, litra b.

Dette opgøres ud fra det antal dage du har opholdt dig i Danmark contra i Polen.

I Danmark har du opholdt dig følgende antal dage (rejsedage medregnes i begge lande): 2017: 285 dage

2018: 272 dage

2019: 244 dage

I Polen har du opholdt dig følgende antal dage (rejsedage medregnes i begge lande):

2017: 159 dage

2018: 173 dage

2019: 192 dage

Du har i 2017, 2018 og 2019 været registreret som fuld skattepligtig med dobbeltdomicil og grænse- gænger, hvor Polen anses for at være dit skattemæssige hjemsted. Din skat kommer derfor til at ændre sig.

Skattestyrelsen skal derfor gøre opmærksom på, at idet du anses for at være fuld skattepligtig til Danmark og skattemæssigt hjemmehørende her, så omfattes du af globalindkomstprincippet. Dette princip betyder, at al indtægt skal beskattes i Danmark – det gælder også for eventuelle indtægter fra Polen eller andre lande.

Globalindkomsten opgøres efter danske regler med fradrag for samtlige udgifter afholdt for at er- hverve indkomsten. Reglerne følger Statsskattelovens § 4, stk. 1 og § 6, stk. 1, litra a.

Du har desuden tidligere været berettiget til at få overført din ægtefælles uudnyttede personfradrag efter personskatteloven § 10, stk. 3, da din ægtefælle ved skatteberegning blev anset for at være fuld skattepligtig til Danmark efter Kildeskattelovens § 5C, stk. 2, denne bestemmelse finder ikke længere anvendelse i dit tilfælde, da du ikke længere er grænsegænger.

Det betyder, at du ikke kan få overført din ægtefælles uudnyttede personfradrag, da din ægtefælle ikke længere anses som værende fuld skattepligtig ved skatteberegningen efter kildeskatteloven § 1, og dermed ikke har et personfradrag i Danmark.

Det fremgår derudover af Google Maps, at afstanden mellem din nuværende bopæl i Danmark og din arbejdsplads er 14 km (7 km hver vej). Du kan få kørselsfradrag, hvis du har mere end 24 km til og fra arbejde (over 12 km hver vej), og kun for den kørsel der ligger ud over de 24 km. Det er ligegyldigt, hvilket transportmiddel du benytter. Transporten må dog ikke være betalt af din arbejdsgiver. Da afstanden mellem din bopæl og din arbejdsplads er mindre end 12 km hver vej, er du ikke berettiget til befordringsfradrag for denne kørsel efter ligningsloven § 9C. Dette gælder desuden også for dine tidligere adresser.

Du kan ikke få godkendt den kørsel du har foretaget til og fra Polen, da dette ikke anses at være din sædvanlige bopælsadresse.

Din sædvanlige bopælsadresse er bestemt ud fra hvor du har centrum for dine livsinteresser, og i denne konkrete vurdering indgår disse parametre samlet:

Du har den økonomiske tilknytning i Danmark, og din sociale tilknytning i både Danmark og Polen. Din familiemæssige tilknytning er i Polen. Derudover opholder du dig generelt mest i Danmark, og derfor vurderes din sædvanlige bopæl at være på din danske adresse.

(...)

Dit skattemæssige hjemsted vurderes ud fra flere parametre, først og fremmest om du har en bolig til rådighed i Danmark. Der laves ikke en sammenligning af din bolig i Polen og din bolig i Danmark, det afgørende er, at der er statueret en bopæl. Det er ikke afgørende hvorvidt der er tale om en ejer- eller en lejebolig. Se eventuelt Skattestyrelsens Juridiske Vejledning afsnit C.F.1.2.1.

Da du har en bolig til rådighed i både Polen og Danmark, vurderes dit skattemæssige hjemsted ud fra centrum for dine livsinteresser. Du har uden tvivl dine sociale interesser i Polen, men dine økonomiske interesser afgøres ud fra hvor du tjener dine penge, altså i Danmark. Det er ikke afgørende hvor du bruger dine penge, eller hvor du har aktiver, en ejendom der bruges til beboelse, anses for at være en privat interesse, og ikke en økonomisk interesse. I forhold til centrum for dine livsinteresser, vægter dine økonomiske interesser og dine sociale interesser lige højt. Det er derfor ikke muligt at afgøre, hvor du har centrum for dine livsinteresser, da det både er i Polen og i Danmark. Derfor afgøres dit skattemæssige hjemsted og din sædvanlige bopælsadresse ud fra, hvor du opholder dig mest.

I forhold til dit sædvanlige ophold, vurderes det udelukkende ud fra, hvor mange dage du har opholdt dig i hvert land, og ikke karakteren af dit ophold.

At du er fuldt skattepligtig i Polen, afskærer dig ikke fra, også at være fuldt skattepligtig i Danmark.”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at han er berettiget til befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C fra Danmark og til sin bopæl i Polen. Klageren har således gjort gældende, at han ikke skal anses for fuld skattepligtig til Danmark, idet han skal anses for hjemmehørende i Polen.

Klageren har til støtte for sin påstand anført:

”Skattestyrelsen har den 24.aug.2020 truffet en afgørelse om, at jeg er fuld skattepligtig i Danmark og mit skattemæssige hjemsted vurderes at være i Danmark. Af dette grund mine rejser til Polen ikke godkendes som befordring fradrag og jeg må ikke udnytte personfradrag for min kone efter grænsegænger reglerne jf. Kildeskattelovens § 5.

Jeg er ikke enig hverken med Skattestyrelsens afgørelse eller begrundelsen.

Jeg klager over de følgende punkter i afgørelsen:

1. Vurdering af centrum for livs interesser

Skattestyrelsen vurderer ikke, at mit skattemæssig hjemsted kan afgøres ud fra nr. 1 bestemmelse i artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen, der regulerer hvilket land, der er domiciland.

Af Bindende svar fra Skatteråd af 28.Aug 2019 (SKM2019.420.SR) fremgår, at

" Herudover har vi nedenfor i oversigtsform listet de forhold, som erfaringsmæssigt er relevante at forholde sig til, når det afgøres, i hvilket land en person er skattemæssigt hjemmehørende i henhold til en skatteaftale.

Alle spørgers familiære og personlige relationer er i Polen, og han bliver snart bedstefar for første gang. Spørger ejer en fast ejendom i Polen med sin ægtefælle - en bolig som for nyligt har gennemgået en større renovering, så den står klar til, at de skal pensioneres.

Spørger har en pensionsordning i Polen, og væsentlige polske investeringer samt polske bankkonti. Værdien af investeringerne i Polen er xx EUR og afkastet følger markedsvilkårene.

Spørger fastholder på uforandret via sin polske læge, tandlæge m.v.

Kort sagt, alle spørgers personlige interesser er i Polen. Der er ingen i Danmark, jf. ovenstående.

Konklusion fra SKM2019.420.SR

"Baseret på ovenstående er det vores opfattelse, at spørger skal anses for skattemæssigt hjemmehørende/bosat i Polen, jf. dobbeltbeskatningsaftalen mellem Polen og Danmark".

Jeg læser, at spørgers situation ligner i højt grad min ang. skattemæssige forhold, derfor med udgangspunkt i artikel 4 i Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen, hvor der er beskrevet, at omstændigheder, der indgår i bedømmelsen af centrum for livsinteresser skal bedømmes ud fra en helhed, ville jeg gerne understrege følgende:

I mit hjemmeland Polen bor jeg sammen med min familie, dvs. min ægtefælle og vores datter (vielsesattest bilag nr. 3 og barnet fødselsattest bilag nr. 5). Vi har eget hus med den tilhørende grund (bilag nr.9), hvorfra opkræves det selvfølgelig en polsk ejendoms og grund skat (bilag nr.10). Hermed vedlægges også min ægtefælles årsopgørelse 2019.

Der vedhæftes en notarieldokument ang. køb af grund (bilag nr. 9). Jeg har en realkredit lån, som blev taget i forbindelse med opførelsen af huset. Der er en del af huset vedligeholdelse udgifter, som vi har i Polen. Alt det bør ses som en økonomisk investering, der er en del af de økonomiske relationer, jeg har til Polen.

På baggrund af ovenstående mener jeg bestemt, at centrum for min livs interesser befinder sig i Polen, idet i Danmark er jeg udelukkende med hensyn til arbejdet.

2. Sædvanligt ophold i Danmark

Det fremgår af afgørelsen at ”dit sædvanlige opholdssted er i Danmark, efter Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen art.4, stk. 4 2, litra b.

Jeg vedlægger en liste, for hvert år, over mine hyppige rejser frem og tilbage til Polen. Ude fra Skattestyrelsens beregning fremgår, at jeg har opholdt mig flere dage i Danmark end jeg har gjort det i Polen, fordi rejsedage medregnes i ophold i begge lande.

Optælling af antallet ophold dage i begge lande

Jeg klager over Skattestyrelsens benyttelsen af optællingsmetoden angående antal dage af ophold i begge lande, idet det giver en forkert og uvirkelig antal af dage pr. en uge eller pr. et år. Skattestyrelsen benytter en optællingsmetode, der viser, at i denne uge, hvor jeg rejser og vender tilbage fra Polen den pågældende uge har ni dage i alt i Skattestyrelsens regnestykke og antal dage per år er fuldstændig skævt.

Man kan ikke såfremt benytte reglen om 180 dage af opholdet, når antal af dage i et kalender år overstiger 365 dage.

Jeg har læst mig frem til 42 -dags metoden, beskrevet på SKAT siden, hvor der blev beskrevet en anden måde at tælle opholdsdage på.

" Hvis du ankommer til Danmark en fredag og rejser igen den følgende mandag, vil der altså være tale om fire dages ophold i landet. "

Hvis jeg kommer til Polen en fredag og rejser igen den følgende mandag, skal det så være tale om fire dags ophold i Polen. Med denne metode, ville resultatet angående antal af min ophold dage i Polen,være anderledes.

3. Statsborgerskab

Jeg vil hermed understrege, hvad der er skrevet, hvad der står i Bindende svar fra Skatteråd

(SKM2011.368.SR, 17 May 2011),

... En fysisk person må anses for hjemmehørende i begge stater, skal vedkommende anses for hjemmehørende i den stat, hvor vedkommende enten,

har fast bolig til sin rådighed,

* har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for livsinteresser),

sædvanligvis opholder sig, eller

er statsborger

I SkattestyreIsens vurdering blev der slet ikke lagt vægt på, at jeg er polsk statsborger, som er en af de fire væsentlige faktorer, der ligger til grund til vurdering i hvilken stat er jeg skattemæssigt hjemmehørende til.

Jeg vedlægger CFR 1-certifikat ang. skattemæssigt hjemsted til Polen (bilag 2).”

Landsskatterettens afgørelse

Personer, der har bopæl her i landet, er fuldt skattepligtige til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Landsskatteretten finder, at klageren som udgangspunkt er fuldt skattepligtig til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 som følge af, at klageren har haft en bolig til rådighed her i landet siden i hvert fald 2016, hvor klageren er registreret med en adresse ifølge CPR-oplysninger. Før det tidspunkt havde klageren dog også angivet en dansk adresse på sin ansættelseskontrakt fra 2015.

Skattestyrelsen har i deres afgørelse statueret, at klageren er fuldt skattepligtig. Det forhold, at klageren tidligere har været registeret som begrænset skattepligtig og grænsegænger, er ikke til hinder for, at Skattestyrelsen kan ændre dette, når det sker indenfor fristerne for at foretage en skatteansættelse. Klageren har således ikke opnået en retsbeskyttet forventning om, at klageren kunne anerkendes som grænsegænger, blot fordi det tidligere har været registreret.

Skattepligt – dobbelt domicil

Da klageren tillige har haft en bolig til rådighed i Polen, foreligger der derfor en dobbeltdomicilsituation omfattet af artikel 4, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 6. december 2001 mellem Danmark og Polen.

Det følger af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, at i tilfælde, hvor en fysisk person er hjemmehørende i begge stater, bestemmes hans status efter:

Der er tale om en prioriteret orden.

Da klageren efter det oplyste har fast bolig til rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor han har midtpunkt for sine livsinteresser. Det følger af kommentarerne til OECD modellen, artikel 4, at når en fysisk person har en fast bolig i begge kontraherende stater, er det nødvendigt at se på de faktiske forhold for at fastslå, med hvilken af de to stater han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser. Der skal således tages hensyn til hans familie og sociale forhold, hans beskæftigelse, hans politiske, kulturelle eller andre aktiviteter, hans forretningssted, det sted hvorfra han administrerer sine aktiver osv.

Artikel 4, stk. 2 i den dansk/polske dobbeltbeskatningsoverenskomst fortolkes i overensstemmelse med OECD modellen.

I Østre Landsretsdom af 22. december 2006, offentliggjort i SKM2007.135.ØLR, blev en læge, der var bosat i Sverige, anset for fuldt skattepligtig til Danmark, da han havde arbejde og rådighed over bolig her i landet. Skatteyderen var således skattepligtig til begge lande. Skatteyderen havde stærke økonomiske og personlige forbindelser begge lande. Skatteyderen oppebar størstedelen af sin indkomst i Danmark, hvor han havde en fuldtidsstilling i to år, han havde et sommerhus i Danmark og klageren havde delt bolig med sin elskerinde i Danmark i de to år, hvor han havde fuldtidsstilling. Det antages på den baggrund, at skatteyderen i de to år sædvanligvis havde ophold i Danmark.

I Landsskatterettens afgørelse af 12. september 2019, offentliggjort i SKM2019.603, blev en polsk statsborger, som havde bopæl i både Danmark og Polen, arbejde i Danmark og familie i Polen, anset som værende hjemmehørende i Danmark og ikke i Polen. Klageren havde stærke økonomiske forbindelser til Danmark henset til, at han havde arbejde i Danmark ligesom klageren havde været tilmeldt det danske folkeregister. Klageren havde personlige interesser i Polen henset til ægtefælle og børn. Klageren havde opholdt sig 190 arbejdsdage om året i Danmark, hvilket var længere tid end klageren havde opholdt sig i Polen.

Henset til, at klageren har haft stærke økonomiske forbindelser til Danmark siden 2015, hvor han blev ansat som slagteriarbejder ved [virksomhed1] og oppebar løn herfra, finder Landsskatteretten således, at klageren har økonomiske interesser i Danmark, hvilket taler for, at klageren anses for at have midtpunkt for sine livsinteresser i Danmark.

For så vidt angår klagerens personlige interesser i Polen, fremgår det, at klageren har en polsk adresse med sin hustru og datter i Polen. Klageren har endvidere oplyst, at hans sociale liv er i Polen, hvor hans venner og familie befinder sig, og at han har sin læge og tandlæge i Polen, hvorfor han slet ikke benytter sig af det danske sundhedssystem. Landsskatteretten finder således, at klageren har personlige interesser i Polen, hvilket omvendt taler for, at klageren har midtpunktet for sine livsinteresser her.

Idet klageren har økonomiske interesser til Danmark og personlige interesser til Polen, skal klageren anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor klageren sædvanligvis har ophold, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen, artikel 4, stk. 2, litra b.

Ifølge oplysningerne indberettet af klagerens arbejdsgiver har klageren arbejdet 1.716 timer i 2017, 1.691 timer i 2018 og 1.708 timer i 2019, hvilket gennemsnitligt svarer til ca. 32-33 timer pr. uge. Ifølge Skattestyrelsens beregninger opholder klageren sig endvidere i 2017 henholdsvis 285 dage i Danmark og 159 dage i Polen, i 2018 henholdsvis 272 dage i Danmark og 173 dage i Polen og i 2019 henholdsvis 244 dage i Danmark og 192 dage i Polen.

Landsskatteretten finder på den baggrund, at klageren efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen, artikel 4, stk. 2, litra b, må anses for at være hjemmehørende i Danmark, da det er den stat, hvor klageren sædvanligvis har ophold.

Landsskatteretten finder herefter, at klageren er hjemmehørende i Danmark.

Befordringsfradrag

Fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads beregnes med udgangspunkt i den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet. Fradrag sker kun for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 km. Der fremgår af ligningslovens § 9 C.

Efter ligningslovens § 9 C kan en skatteyder kun have én sædvanlig bopæl. Ifølge praksis afgøres tvivlsspørgsmål, om hvilken bopæl der må anses for den sædvanlige bopæl ud fra en samlet vurdering af, hvor den pågældende har centrum for sine livsinteresser. Ved vurderingen indgår forhold som personlig, social, familie- og boligmæssig tilknytning til stedet, opholdenes hyppighed og tilmelding til folkeregisteret. Spørgsmål kan således ikke afgøres ud fra et enkelt kriterium.

I byretsdommen af 9. oktober 2009, offentliggjort i SKM2008.632.BR, fik skatteyderen ikke godkendt befordring mellem Danmark og Finland. Byretten anså klagerens centrum for livsinteresser for at være i Danmark. Skatteyderen varetog i væsentligt omfang sit erhverv som ansat og partner i en advokatvirksomhed i Danmark. Klageren var også tilmeldt det danske folkeregister. Skatteyderens ophold i Finland hos kæreste og barn blev anset for at være af midlertidig karakter.

I Landsskatterettens afgørelse af 12. september 2019, offentliggjort i SKM2019.603, blev en polsk statsborger anset som værende hjemmehørende til Danmark og ikke i Polen. Landsskatteretten fandt, at klageren havde sædvanlig bopæl i Danmark. Retten lagde vægt på, at klageren havde stærke økonomiske forbindelser til Danmark, idet klageren havde haft fuldtidsarbejde i Danmark siden 2010, han havde haft rådighed over fast bolig samt havde været tilmeldt det danske folkeregister. Klagerens kørsel til og fra Polen i forbindelse med familiebesøg blev anset som en privat udgift, og derfor ikke omfattet af bestemmelsen om befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C.

Klageren har fremlagt dokumentation for, at han har en bolig og ægtefælle i Polen, og endvidere har han oplyst, at han har en datter i Polen. Klageren har haft arbejde i Danmark siden 2015, hvor han har været ansat som slagteriarbejder ved [virksomhed1] A/S og oppebåret en fast løn herfra. Han har siden 2016 været tilmeldt det danske folkeregister med en dansk adresse. Han angav i 2015 på sin ansættelseskontrakt ligeledes en dansk adresse. Skattestyrelsen har opgjort, at klageren i 2017 havde henholdsvis 285 dage i Danmark og 159 dage i Polen, i 2018 henholdsvis 272 dage i Danmark og 173 dage i Polen og i 2019 henholdsvis 244 dage i Danmark og 192 dage i Polen.

Efter en samlet vurdering finder Landsskatteretten, at klagerens sædvanlige bopæl er i Danmark i relation til fradrag for udgifter til befordring, jf. ligningslovens § 9 C.

Ved vurderingen har Landsskatteretten lagt vægt på, at klageren har stærke økonomiske interesser i Danmark, idet han har været ansat hos samme arbejdsgiver siden 2015. Endvidere har Landsskatteretten lagt vægt på, at klageren har haft bopæl i Danmark siden i hvert fald 2016.

Klagerens erhvervsmæssige tilknytningsforhold og væsentligste økonomiske interesser er således i Danmark, idet klageren har haft indtægtsgivende arbejde i Danmark siden 2015.

Klagerens kørsel i forbindelse med familiebesøg m.v. anses på den baggrund som en privat udgift, der ikke er fradragsberettiget, jf. ligningslovens § 9 C.

Landsskatteretten stadfæster således Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.