Kendelse af 30-05-2022 - indlagt i TaxCons database den 31-07-2022

Journalnr. 20-0095231

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2016
Rejsegodtgørelse – anset for skattepligtig indkomst	150.021 kr.	0 kr.	150.021 kr.
Ligningsmæssigt fradrag § 9 A, stk. 7	0 kr.	Ikke beløbsmæssig opgjort	0 kr.
Befordringsgodtgørelse – anset for skattepligtig indkomst	116.607 kr.	27.637 kr.	116.607 kr.
Udgifter betalt af selskab vedr. [adresse1] – anset for skattepligtig indkomst	29.501 kr.	0 kr.	29.501 kr.
Udgifter betalt af selskabet vedr. [adresse2] – anset for skattepligtig indkomst	17.578 kr.	0 kr.	17.578 kr.
Salg af inventar – anset for maskeret udlodning	8.231 kr.	0 kr.	0 kr.
Ulovligt anpartslån – anset for maskeret udlodning	929.317 kr.	0 kr.	Se note nedenfor*
Kontante indsætninger – anset for udlodning - aktieindkomst	91.581 kr.	0 kr.	0 kr.
Kontante indsætninger – anset for skattepligtig personlig indkomst	0 kr.	0 kr.	91.581 kr.

*Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse vedrørende Konto 5660 – A conto løn, således opgørelsen nedsættes med 460.000 kr.

*Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsen vedrørende Konto 6103 – Ml. [...]

*Landsskatteretten hjemviser Skattestyrelsens afgørelsen vedrørende Konto 6105 – Årets hævninger kontant.

Faktiske oplysninger

Ifølge cvr.dk. ejer klageren 100 procent af anparterne i [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1]. Endvidere følger det af cvr.dk., at [virksomhed1] ApS ejer 100 procent af anparterne i selskabet [virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...2]. Klageren var indkomståret 2016 og er fortsat ansat som direktør i [virksomhed2] ApS (efterfølgende selskabet). Klagerens hustru er også ansat i selskabet.

Selskabet er registreret til at været beskæftiget med international handel med fast ejendom, samt investering og finansiering under branchekode 683110 Ejendomsmæglere m.v.

Selskabet ses nu at være registreret på adressen [adresse3], [by1]. I indkomståret 2016 var selskabet registreret på adressen [adresse1], [by2]. Klageren har i den forbindelse oplyst, at han købte og overtog en ejendom på [adresse4] i [by3] den 30. november 2016, hvorefter selskabet, efter udført istandsættelse, flyttede ind i ejendommen. Ifølge cvr.dk ændrede selskabet adresse til [by3] den 21. april 2017. Selskabet lejede i indkomståret 2016 endvidere lokaler på adressen [adresse2], [by4], [by5]. Klageren ejede disse lokaler sammen med den tilstødende ejendom, hvor der var beboelse.

Rejsegodtgørelse

Skattestyrelsen har gennemgået fremsendte rejseafregningsbilag for indkomståret 2016 og har på den baggrund opgjort og fundet, at klageren uberettiget har modtaget rejsegodtgørelse for et samlet beløb på 150.021 kr., som Skattestyrelsen anser som Skattepligtig indkomst.

Ifølge selskabets balance for indkomståret 2016 er der bogført i alt 221.94 kr. på konto 3720/Diæter.

Skattestyrelsen har i afgørelsen oplyst, at det bogførte beløb på konto 3720/Diæter ikke er indberettet til eIndkomst.

På konto 3720/Diæter er der i forbindelse med bogføringen af hvert bilag angivet, hvem den enkelte udgift vedrører. Der ses ikke i alle tilfælde at være overensstemmelse mellem det angivet navn på kontospecifikationen og det tilhørende rejseafregningsbilag. Ved en opgørelse af den samlede rejsegodtgørelse fremgår der at være bogført rejsegodtgørelse med et beløb 162.980 kr. for klageren, med et beløb på 32.446 kr. for klagerens hustru og med et beløb på 25.768 kr. for Kaisa (klagerens datter).

Det fremgår af de fremlagte rejseafregningsbilag, at klageren har opgjort diverse udlæg, samt logi- og kostgodtgørelse for hver rejse. Endvidere fremgår det, at der ved opgørelsen er anvendt satser på henholdsvis 202 kr. til logi, 471 kr. til kost, og 3.63 kr. til befordring (bilag og bilag 30476 er satsen angivet til henholdsvis 205 kr. og 477 kr.). Ifølge rejseafregningsbilagene udgør den samlede rejsegodtgørelse 228.801 kr. Der er således en forskel ved opgørelsen af rejseafregningsbilagene sammenholdt med kontospecifikationen for konto 3720/Diæter. Denne forskel skyldes, at bilag 30466 og bilag 30468 ikke er bogført på konto 3720/Diæter og bilag 30474 er bogført med 6.866 kr. og ikke med 6.666 kr.

Af rejseafregningsbilagene fremgår den pågældende rejseperiode at være angivet med dato og i visse tilfælde er der også angivet en tidsperiode eller et klokkeslæt, dette er dog ikke anført konsekvent. Endvidere ses angivet formålet med rejsen og destination for rejsen, der ses ikke angivet eventuelle delmål for de rejser, som strækker sig over flere dage. Sammenholdt med de i sagen fremlagte kørselsbilag for kørsel i Italien har en større andel af rejserne foregået til, med udgangspunkt fra, eller med delmål i [by4].

Opgørelsen af rejsegodtgørelse ses opgjort som et samlet ”privat udlæg” og udgør foruden kostgodtgørelse, logigodtgørelse, også kørselsgodtgørelse og diverse andre udlæg for fortæring, cafébesøg, hotelovernatning m.v. I forbindelse med den samlede opgørelse på hvert rejseafregningsbilag ses der ikke at være differentieret i hvem godtgørelsen vedrører, henset til at en lang række af rejseafregningsbilagene vedrører både klageren og dennes hustru, men også øvrige personer, som ikke er ansat i selskabet.

Når kontospecifikationerne for mellemregningskontoen med klageren (6103/Ml. [...]) og rejseafregningsbilagene sammenholdes fremgår det, at rejsegodtgørelsen er krediteret med det samlede beløb, således dette både omfatter diverse udlæg forbundet med den pågældende rejse samt godtgørelse for henholdsvis rejse og befordring. I de tilfælde, hvor klageren har rejst med henholdsvis sin hustru, og øvrige personer, er der ligeledes her sket en samlet kreditering. Der kan henvises til rejseafregningsbilag 30467 vedrørende [person1]. Beløbene ses ikke efterfølgende tilsvarende debiteret på mellemregningskontoen. Klageren har oplyst Skattestyrelsen, at øvrige personer ikke har fået beløbene udbetalt, men de er bogført på mellemregningskontoen, henset til at de har boet hos klageren i klagerens private bolig og deres kost er blevet betalt af klageren – det ses ikke oplyst, hvorvidt dette også gør sig gældende for [person1].

Der foreligger bilag, hvor der er registreret logi- og kostgodtgørelse samt registreret udgifter til hotelovernatning og/eller fortæring m.v. Der ses ikke i alle tilfælde at være foretaget en reducering i logi- og kostgodtgørelsen og i de tilfælde, hvor der er foretaget en reducering af antal registrerede døgn, stemmer denne ikke nødvendigvis overens med de anførte udgifter.

Det fremgår af kontospecifikationen for konto 3710/Rejse og mødeudgifter, at der er bogført udgifter for i alt 306.680 kr. Der ses en lange række udgifter angivet som ”rejseudgift” og med anført dato samt bilagsnummer, der stemmeroverens med rejseperioder ifølge de fremlagte rejseafregningsbilag.

Som nævnt indledningsvis var selskabet registeret på adressen [adresse1], [by2] i Danmark i indkomståret 2015. Endvidere er det oplyst, at selskabet i det pågældende indkomstår lejede lokaler på adressen [adresse2], [by4], [by5] i Italien. Selskabet ses at være registreret på denne adresse, henset til at adressen fremgår af de af selskabet fremlagte fakturaer. Klageren har i forbindelse med Skattestyrelsens kontrolbesøg oplyst, at selskabet lejer lokaler/en bygning, der ligger i forbindelse med klagerens private bolig i Italien.

Klageren har i forbindelse med sine bemærkninger til Skattestyrelsens forslag til afgørelse oplyst, at rejserne ikke er fortaget til et fast forretningssted og henviser i den sammenhæng til sin redegørelse i forbindelse med skattesagen vedrørende indkomståret 2014. I den forbindelse redegjorde klageren blandt andet for, at selskabet er registreret som en dansk virksomhed og alene har en adresse i Italien af hensyn til lovkrav i relation til betaling af moms i Italien. Klageren redegjorde endvidere for, at selskabets adresse alene er registreret på klagerens private adresse, idet det var et krav fra de italienske myndigheder.

I forbindelse med skattesagen for indkomståret 2014 har klageren gjort gældende, at en række udgifter, afholdt af selskabet, vedrører indretning af kontor i bygningen i [by4], som selskabet lejer af klageren. Udgifterne relaterer sig til tilslutning af el, VVS-arbejde og malerarbejde.

Skattestyrelsen har foretaget en opgørelse ud fra de fremlagte rejseafregningsbilag og på den baggrund opgjort, at godtgørelse for klageren udgør 105.274 kr. og godtgørelse vedrørende øvrige rejsedeltagere udgør 52.353 kr. Samlet har Skattestyrelsen opgjort, at klageren skal beskattes af begge beløb, henset til at klageren har modtaget beløbet på mellemregningskontoen mellem ham og selskabet. Beløbet udgør 150.021 kr., når der er taget højde for godtgørelse, der ikke ses udbetalt.

Klageren har i den endelige klage af 12. november 2020 gjort gældende, at i alt 16 rejser opfylder betingelserne i ligningslovens § 9 A samt bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000, hvorefter et beløb i størrelsesorden af 108.943 kr. er skattefrit. For øvrige 12 opgjorte rejser har klageren gjort gældende, at klageren er berettiget til et ligningsmæssigt fradrag, jf. ligningslovens § 9 A, stk. 7

Befordringsgodtgørelse

Skattestyrelsen har gennemgået fremsendte kørselsbilag for indkomståret 2016 og har på den baggrund opgjort og fundet, at klageren uberettiget har modtaget befordringsgodtgørelse for et samlet beløb på 116.607 kr., som Skattestyrelsen anser som Skattepligtig indkomst.

Ifølge selskabets balance for indkomståret 2016 er der bogført i alt 149.672 kr. på konto 3725/Kørsel.

Skattestyrelsen har i afgørelsen oplyst, at det bogførte beløb på konto 3725/Kørsel ikke er indberettet til eIndkomst.

Klageren har fremlagt et kørselsbilag for befordring i Danmark i 2016. Det fremgår, at kørselsbilaget er reetableret og klageren har hertil oplyst, at kørslen har været registreret i en kørebog, der lå i bilen og ud fra denne har klageren udarbejdet det reetablerede kørselsbilag. Kørselsbilaget vedrører hele indkomståret fra januar 2016 til december 2016, og vedrører både klageren og dennes hustru. Der er således foretaget en samlet opgørelse og det er alene ud fra beskrivelsen af den enkelte befordring, at det er muligt at se, hvem der har foretaget den specifikke befordring, eksempelvis ”[person2] kører [person3] til lufthavnen til [by2] t/r”. Der ses således at være registreret befordring både til og fra lufthavnen, hvor klageren må forudsættes alene at have været med under befordringen til lufthavnen. Endvidere er det registreret, at befordringen er foregået i enten en Fiat med reg.nr. [reg.nr.1], en Fiat med reg.nr. [reg.nr.2] eller en Audi med reg.nr. [reg.nr.3]. For hver befordring er der registreret dato, byen/område, hvor der foretaget befordring fra og til, samt en angivelse af formålet med befordringen. Hovedparten af den registrerede befordring fremgår at være befordring til og fra lufthavnen. Den samlede kørsel er opgjort til 2.636 km, den anvendte sats er angivet til 3,63 kr., hvorefter kørselsgodtgørelsen er opgjort til i alt 9.568 kr.

Klageren har endvidere fremlagt kørselsbilag for befordring i Italien, kørselsbilag som fungerer som underbilag til de fremlagte rejseafregningsbilag vedrørende rejsegodtgørelse. De fremlagte kørselsbilag angiver datoen for befordringen, byen/området der køres fra og til, ligesom der er angivet et formål. Angående destinationen, hvor der køres til og fra, og angående formålet med befordringen, fremgår der dage, hvor det alene er en by/et område, der ses angivet og hvor formålet eksempelvis er angivet som ”Besigtigelse af ejendomme..., rundtur til diverse steder i [by6] regionen, frokost”, ”Middag m. ...”, ”Aftensmad i [by7]”, ”Aftensmad i [by8]”, [restaurant1]”, ”[by9]”, ”Fremvisninger... - flere steder, jf. fremvisningsplan” eller hvor formålet er angivet som ”Besigtigelse med... af 3 nye potentielle huse”, men hvor destinationen er angivet som ”Omegnen”. Formålet med befordringen er flere gange angivet som møde, middag eller frokost og herefter med angivelse af et navn – men der fremgår ikke konsekvent en angivelse af formålet med mødet, middagen eller frokosten.

Af kørselsbilagene for befordring i Italien ses der angivet, hvem der har foretaget den enkelte befordring, og i de tilfælde hvor både klageren og dennes hustru er angivet på kørselsbilaget, ses der ud for den enkelte befordring angivet et initial, der indikerer, hvem der har foretaget befordringen. Der er for hvert bilag opgjort, hvor mange kilometer, der er kørt samlet, hvor mange kilometer klageren og hustruen hver har kørt og en samlet opgørelse af befordringsgodtgørelsen, der er beregnet med en sats på 3,63 kr.

Det fremgår af kørselsbilagene, at befordringen hovedsagelig er foregået i en Volvo med reg.nr. [reg.nr.4]. Klageren har fremlagt to aftaler om leje af den pågældende bil, en aftale for perioden fra den 1. januar 2016 til den 30. januar 2016 og en aftale for perioden fra den 1. juli 2016 til den 31. december 2016. Endvidere er en del af befordringen i Italien for perioden fra den 30. juni 2016 og til den 26. juli 2016 foregået i en Fiat med reg.nr. [reg.nr.2]. Det fremgår af kørselsbilaget for denne periode, at klageren har foretaget befordring i den pågældende bil fra Danmark og til Italien, hvorefter bilen har været anvendt til løbende befordring i Italien frem til den 26. juli 2016 – befordring er foretaget af både klageren og dennes hustru. Det følger af kørselsbilag for perioden den 27. oktober til den 29. oktober, at klageren har foretaget befordring i bilen fra [by10] til [Tyskland], dernæst til [Tyskland] for at ende ud i [by2]. Formålet for denne befordring er angivet som ”Kørsel til DK – Fiat hjem...”.

Klageren har under Skattestyrelsens sagsbehandling i brev af 1. september 2020 oplyst, han har foretaget befordring i Italien i den lejet Volvo for 9.181 km og klagerens hustru i samme bil har foretaget befordring for 7.913 km i Italien. Endvidere har klageren oplyst, at han har foretaget befordring for 4.171 km i sin bil (med reg.nr. [reg.nr.2]) i Danmark og klagerens hustru i samme bil har foretaget befordring for 2.101 km i Danmark. Klageren har hertil fremlagt rejseafregningsbilag 30472 og og de underliggende kørselsbilag, hvor klageren har opgjort egen kørsel på henholdsvis 2.331 km og 1.840 km og sin hustrus kørsel på 2.101 km. Endvidere har klageren fremlagt en oversigt over beregning af befordring for henholdsvis klageren og dennes hustru, både for befordring i Italien og i Danmark, klagerens bilag 2.5. Heraf fremgår det, at klageren har opgjort befordring i Italien til 5.443 km og befordring i Danmark til 9.181 km, hvorefter godtgørelsen i alt lyder på 53.085 kr. For så vidt angår klagerens ægtefælle, har klageren opgjort hendes befordring i Italien til 7.913 km og befordring i Danmark til 2.561 km, hvorefter godtgørelsen i alt lyder på 38.020 kr. Den samlede godtgørelse lyder på 91.105 kr. Klageren har på bilaget forklaret, at beløbet på 55.275 kr./bilag 30488, der udgør det resterende af godtgørelsen på 146.380 kr., ikke vedrører kørselsgodtgørelse, men at der er tale om en fejl fra [virksomhed3]s side og beløbet derfor ikke skulle have været udbetalt som kørselsgodtgørelse. Denne påstand fremgår deslige af den indgivet klage i nærværende sag. Beløbet på 55.275 kr. foreslås fordelt med 50 procent til henholdsvis klageren og dennes hustru.

Det fremgår af konto 3725/Kørsel, at der den 31. december 2016 er bogført to beløb som bilag 30488. Det ene beløb lyder på 28.314 kr. med teksten ”kørsel dk [person2]” og det andet beløb lyder på 32.307 kr. med teksten ”kørsel dk [person3]”. Bilag 30488 ses ikke at være fremlagt, ligesom der ikke er angivet nærmere oplysninger om, hvad bilaget vedrører.

Foruden ovenstående fejl, har klageren endvidere over for Skattestyrelsen samt i klagen redegjort for en række fejl i forbindelse med opgørelsen og bogføringen af befordringsgodtgørelse og har henvist til, at disse fejl er sket hos [virksomhed3].

Det opgjorte beløb på 2.636 km, beregnet til et godtgørelsesbeløb på 9.568 kr. for kørsel alene i Danmark, ses ikke at indgå i klagerens egen opgørelse (bilag 2.5).

Skattestyrelsen har opgjort det skattepligtige beløb på 116.607 kr. således: 146.380 kr. (udbetalt godtgørelse i alt) – 29.773 kr. (opgjort godtgørelse til beskatning hos klagerens hustru).

Der er ikke fremlagt oplysninger eller dokumentation for, at der er sket en endelig afregning af den udbetalte befordringsgodtgørelse senest ved udgangen af den måned, der følger efter måneden, hvor kørslen er foretaget. Der ses alene foretaget en løbende kreditering på klagerens mellemregningskonto med selskabet, konto 6103/Ml. [...], og for så vidt angår rejseafregningen, er det af de samlede beløb, der fremgår af rejseafregningsbilagene, hvor befordringsgodtgørelsen indgår som en del af.

[adresse1] – øvrige udgifter

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst vedrørende udlejning af [adresse1] med 34.800 kr. og vedrørende øvrige udgifter med 29.501 kr. Klageren har alene påklaget forholdet vedrørende øvrige udgifter.

Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at selskabet har lejet cirka 40 kvm af boligen på [adresse1] (36 kvm værelse og 4 kvm i kælderen). Der har ikke været betalt leje af lokalerne, og der har ikke været udarbejdet en lejekontrakt. Skattestyrelsen har ansat den skønsmæssige markedsleje til 4000 kr. pr. måned inklusive forbrug.

Følgende posteringer ses af selskabets konto 3120/El, vand og varm:

Dato	Konto	Bilag	Tekst	Beløb/debet	Moms
01.04.2016	3120	30051	Andel el	229,09 kr.	57,27 kr.
01.06.2016	3120	30486	Andel el	1.134,81 kr.	283,70 kr.
01.06.2016	3120	30487	Andel varme	277,73 kr.	69,43 kr.
01.09.2016	3120	30192	El	4.083,34 kr.	1.020,00 kr.

Skattestyrelsen har udtaget bilag 30192. Det fremgår, at der er tale om en aconto betaling på i alt 5.104 kr. og vedrørende perioden den 1. august 2016 til den 31. oktober 2016. Fakturaen ses at vedrøre hele ejendommen [adresse1] og ses udstedt til klageren.

Tre af ovenstående beløb ses krediteret på klagerens mellemregningskonto med selskabet konto 61 03/M. [...]. Bilag 30192 ses krediteret på konto 5830/Forst. [...01].

Rengøring

Følgende posteringer, vedrørende rengøring, ses af selskabets konto 3130/Rengøring og vinduespolering:

Dato	Konto	Bilag	Tekst	Beløb/debet	Moms
06.01.2016	3130	30312	Rengøring	760,00 kr.	190,00 kr.
28.01.2016	3130	30313	Rengøring	800,00 kr.	200,00 kr.
09.03.2016	3130	30315	Rengøring	400,00 kr.	100,00 kr.
04.04.2016	3130	30316	Rengøring	680,00 kr.	170,00 kr.
03.05.2016	3130	30317	Rengøring	400,00 kr.	100,00 kr.

Skattestyrelsen har udtaget bilag 30312 og bilag 30313. Der er ikke indsendt fakturas eller lignende som dokumentation for udgifterne til rengøring.

Klageren har fremsendt to kontoudskrifter som bilag 30312 og bilag 30313. Det fremgår af bilag 30312, at der den 6. januar 2016 er hævet 950 kr. med teksten ”Overførsel rengøring”, det fremgår ikke, hvem pengene er overført til. Beløbet ses krediteret på selskabets konto 5830/Forst. [...01]. Vedrørende bilag 30313 fremgår det, at der den 28. januar er hævet 1.000 kr. med teksten ”Overførsel rengøring af kontor”, det fremgår ikke, hvem pengene er overført til. Beløbet ses krediteret på selskabets konto 5830/Forst. [...01].

For så vidt angår de tre øvrige bilag ses disse ligeledes krediteret på selskabets konto [...01].

Vinduespolering

Følgende posteringer, vedrørende vinduespolering, ses af selskabets konto 3120/Rengøring og vinduespolering:

Dato	Konto	Bilag	Tekst	Beløb/debet	Moms
13.01.2016	3130	30042	Vinduespolering	244,00 kr.	61,00 kr.
31.03.2016	3130	30028	Vinduespolering	244,00 kr.	61,00 kr.
14.04.2016	3130	30034	Vinduespolering	244,00 kr.	61,00 kr.
27.06.2016	3130	30432	Vinduespolering	556,00 kr.	139,00 kr.
15.08.2016	3130	30194	Vinduespolering	244,00 kr.	61,00 kr.
23.09.2016	3130	30183	Vinduespolering	244,00 kr.	61,00 kr.
27.09.2016	3130	30326	Vinduespolering	556,00 kr.	139,00 kr.
02.11.2016	3130	30204	Vinduespolering	244,00 kr.	61,00 kr.
14.11.2016	3130	30228	Vinduespolering	244,00kr.	61,00 kr.
22.12.2016	3130	30088	Vinduespolering	244,00 kr.	61,00 kr.

Skattestyrelsen har udtaget bilag 30432 og bilag 30088. Begge bilag er fakturas udstedt til klagerens hustru, [adresse1]. Fakturaerne er udstedt den 27. juni 2016 og den 15. december 2016 og lyder på henholdsvis 695 kr. inklusive moms og 305 kr. inklusive moms. Det fremgår af beskrivelsen for hver faktura, at der er blevet poleret 33-37 ruder, samt tre store ruder og der har været anvendt stige. Særskilt for bilag 30432 ses ruderne også at være blevet poleret indendørs.

[virksomhed4]

Følgende posteringer, vedrørende indkøb i [virksomhed4], ses af selskabets konto 3140/Reparation og vedligehold:

Dato	Konto	Bilag	Tekst	Beløb/debet	Moms
18.01.2016	3140	30313	Diverse udgifter [virksomhed4]	1.346,75 kr.	336,69 kr.
30.01.2016	3140	30135	[virksomhed4] diverse	1.185,83 kr.	296,46 kr.
07.02.2016	3140	30123	Lister m.v.	1.207,37 kr.	301,84 kr.
22.03.2016	3140	30130	[virksomhed4] diverse	2.015,12 kr.	503,78 kr.
16.04.2016	3140	30124	[virksomhed4] diverse	1.264,08 kr.	316,02 kr.
12.06.2016	3140	30141	[virksomhed4] diverse	2.682,85 kr.	670,71 kr.

Skattestyrelsen har udtaget ovenstående bilag.

Bilag 30313 er en kontoudskrift, hvor det fremgår, at der den 18. januar 2016 er hævet 1.683,44 kr. med teksten ”DK-NO[...] [virksomhed4]”.

Bilag 30135 er en kvittering/bon fra [virksomhed4], hvor det fremgår, at der den 30. januar 2016 er indkøbt pærer, malertape, maling m.v. for i alt 1.482,29 kr. inklusive moms.

Bilag 30123 er en kvittering/bon fra [virksomhed4], hvor det fremgår, at der den 7. februar 2016 er indkøbt malertape, blænddæksel, håndsav, fodlister, maling m.v. for i alt 1.509,21 kr. inklusive moms. På kvitteringen er der påført ”Kontorhold [adresse1]”.

Bilag 30130 er en kvittering/bon fra [virksomhed4], hvor det fremgår, at der den 22. marts 2016 er indkøbt højtryksrenser, fliserens m.v. for i alt 2.518,90 kr. inklusive moms. På kvitteringen er der påført ”Kontorhold”.

Bilag 30124 er en kvittering/bon fra [virksomhed4], hvor det fremgår, at der den 16. april 2016 er indkøbt pærer, malertape, græsfrø, maling, grus, gødning, stenmel m.v. for i alt 1.580,10 kr. inklusive moms. På kvitteringen er der påført ”Kontor”.

Bilag 30141 er en kvittering/bon fra [virksomhed4], hvor det fremgår, at der den 12. juni 2016 er indkøbt tilbehør til bruser, tape, malerruller, mail, gori, afdækningsfilt m.v. for i alt 3.353,56 kr. inklusive moms. På kvitteringen er der påført ”[adresse4]”. Der henvises til, at klageren har oplyst Skattestyrelsen, at han købte og overtog en ejendom på [adresse4] i [by3] den 30. november 2016, hvorefter selskabet, efter udført istandsættelse, flyttede ind i ejendommen.

Det fremgår af de fremlagte kvitteringer/bonner, at der i perioden fra 18. januar 2016 til 12. juni 2016 er indkøbt maling for et samlet beløb på 2.649,75 kr.

Ny vask

Følgende postering ses af selskabets konto 3140/Reparation og vedligehold:

Dato	Konto	Bilag	Tekst	Beløb/debet	Moms
16.06.2016	3140	30169	Ny vask	2.072,00 kr.	518.00 kr.

Skattestyrelsen har udtaget ovenstående bilag, der fremgår at være en faktura udstedt den 16. juni 2016 af SPA-Kompagniet ApS. Fakturaen er udstedt til [virksomhed2] ApS, [adresse1], [by2]. Det fremgår, at der er indkøbt en Ceri håndvask med hylde i komposit samt et blandingsbatteri til i alt 2.590 kr. inklusive moms. På fakturaen er der påført ”Kontorindretning”.

[adresse2] – øvrige udgifter

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst vedrørende udlejning af [adresse2] med 67.000 kr. og vedrørende øvrige udgifter med 17.578 kr. Klageren har alene påklaget forholdet vedrørende øvrige udgifter.

Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at selskabet har lejet en bygning på cirka 42 kvm, der ligger i forlængelse af klagerens bolig på adressen [adresse2], samt en parkeringsplads. Der har ikke været udarbejdet en lejekontrakt. Skattestyrelsen har ansat den skønsmæssige markedsleje til 750 euro kr. pr., hvilket svarer til cirka 67.000 kr. årligt.

Skattestyrelsen har gennemgået selskabets regnskab og bogføring og har i den forbindelse fundet, at en række udgifter ifølge selskabets kontospecifikationer er fratrukket på selskabets konto 3120/El, vand og varme, konto 3130/Rengøring og vinduespolering og konto 3140/reparation og vedligehold. På den baggrund har Skattestyrelsen foretaget en stikprøvevis gennemgang af en række bilag. Skattestyrelsens samlede opgørelse udgør 23.978 kr. Med henvisning til tidligere års godkendte fradrag for erhvervsmæssige udgifter vedrørende lejemålet, har Skattestyrelsen fratrukket 6.400 kr., således den samlede skattepligtige andel udgør 17.578 kr.

Følgende posteringer ses af selskabets konto 3120/El, vand og varm og ses at vedrøre boligen i Italien:

Dato	Konto	Bilag	Tekst	Beløb/debet	Moms
29.02.2016	3120	30419	El, Italien	888,11 kr.	Momsfri
01.03.2013	3120	30373	El, Italien	961,74 kr.	Momsfri
27.04.2016	3120	30418	El, Italien	727,47 kr.	Momsfri
20.05.2016	3120	30415	Vand, Italien	445,43 kr.	Momsfri
31.10.2016	3120	30201	El, Italien	2.873,25 kr.	Momsfri
31.10.2016	3120	30202	El, Italien	2.380,49 kr.	Momsfri
18.11.2016	3120	30344	El, Italien	906,46 kr.	Momsfri

Skattestyrelsen har udtaget bilag 30201 og bilag 30202. Det fremgår, at de to bilag er udstedt til klageren og at de vedrører totaludgiften for el for boligen i Italien. Bilagene vedrører henholdsvis perioden juli og august måned 2016 og perioden september og oktober måned 2016. Henset til størrelsen af de øvrige beløb har Skattestyrelsen forudsat, at der er tale om en andel af henholdsvis el- og varmeudgiften.

Renovation

Følgende postering ses af selskabets konto 3130/Rengøring og vinduespolering og ses at vedrøre boligen i Italien:

Dato	Konto	Bilag	Tekst	Beløb/debet	Moms
01.12.2016	3130	30354	Renovation, Italien	1.344,83 kr.	Momsfri

Skattestyrelsen har udtaget bilag 30354. Det fremlagte bilag er udstedt til klageren og ses at vedrøre adressen [adresse2]. Udgiften udgør 181 euro og ses at vedrøre indkomståret 2016. På bilaget ses der påført ”Betalt via [virksomhed2] konto IT, RENOVATION AFGIFT TIL [virksomhed2] kontor IT”.

Efterpostering

Følgende postering ses af selskabets konto 3140/Reparation og vedligeholdelse:

Dato	Konto	Bilag	Tekst	Beløb/debet	Moms
31.12.2016	3140	7181	Efterpostering	12.983,00 kr.

Skattestyrelsen har udtaget bilag 7181 og forudsat. Der er i sagen fremlagt et hvidt stykke papir, hvor der med håndskrift øverst er angivet, at det vedrører bilag 7181 og påført teksten ”[...], 7181 EFTERPOSTERING 12.983”. Der er ikke fremlagt nærmere specifikationer eller oplysninger om, hvad den pågældende efterpostering vedrører.

Salg af inventar

Som nævnt indledningsvis købte klageren og klagerens hustru en ejendom på [adresse4], i [by3], med overtagelse den 30. november 2016. Det er oplyst, at klageren i den forbindelse solgte møbler m.v. til selskabet. Det er endvidere oplyst, at der var tale om møbler, som klageren overtog ved købet af ejendommen på [adresse4] og møbler, som klageren selv ejede forud for købet.

Skattestyrelsen har opgjort, at der fra selskabet er blevet overført beløb til klageren ad tre omgange henholdsvis 54.000 kr. den 2. november 2016, 165.000 kr. den 3. november 2016 og 29.950 kr. den 22. november 2016. I alt 248.950 kr. Skattestyrelsen har endvidere oplyst, at der ikke er fremsendt dokumentation for købene, men der er indsendt billeder og værdiansættelse af nogle af klassikerne.Skattestyrelsen ses alene at have fundet anledning til at foretage en beskatning vedrørende indkøbet af tre hæve sænkeborde.

For så vidt angår indkøbet af de tre hævesænkeborde, der af klageren er angivet at indgå i beløbet på 165.000 kr., har Skattestyrelsen beskrevet følgende i afgørelsen:

”(...)

I 2014 blev der af selskabet købt 4 hæve sænke borde til [adresse1], [by2] til 10.975 kr. inkl. moms (bilag 25315). Ifølge fakturaen er der tale om Viking hæve/sænkebord 180x90 cm hvid/sort. Det formodes at det er tre af dem der er placeret på [adresse4] nu. Den del af udgiften kan derfor ikke godkendes. Overførslen på 165.000 kr. er ikke specificeret ud på de enkelte møbler/inventar. Det formodes at hæve/sænkebordene er blevet ansat til købsprisen.

Det ikke fradragsberettigede beløb opgøres på denne baggrund til 10.975 kr./4 x 3 = 8.231,25 kr. Beløbet anses at være maskeret udbytte.

(...)”

Der er fremlagt en faktura med bilag nr. 25315, dateret den 18. november 2014, udstedt til [virksomhed2] ApS, [adresse1], [by2]. Det fremgår af fakturaen, at der er indkøbt fire hævesænkeborde til en samlet pris på 10.975 kr.

Klageren har endvidere fremlagt en kvittering, dateret den 1. december 2016, udstedt til [virksomhed2] ApS og udstedt af [person2] og [person3]. Det fremgår af kvitteringen, at klageren og dennes hustru har solgt en række møbler, inklusiv tre hævesænkeborde for i alt 165.000 kr. Der er vedlagt billeder af de solgte møbler, blandet andet et billede af to hævesænkebord. I den sammenhæng har klageren endvidere fremlagt en posteringsudskrift, hvor det fremgår, at der den 3. november 2016 er foretaget en kontooverførsel på 165.000 kr. fra [virksomhed2]s driftskonto [...01] til konto [...44] og med teksten ”Møbler/lamper [adresse4]”.

Klageren har ved et kontormøde med Skatteankestyrelsen oplyst, at selskabet købte bordene på markedsvilkår, da klageren netop var opmærksom på vigtigheden heraf. Endvidere redegjorde klageren for, at de hævesænkeborde som selskabet havde, var af meget ringe kvalitet og slidte. Repræsentanten har i sit indlæg af 15. februar 2021 endvidere henvist til billedmateriale, hvor der fremgår tre billeder med tilhørende beskrivelse. Billede et viser et kontor med to hævesænkeborde og beskrivelsen ”Viking hævesænkeborde fra [virksomhed5] købt i 2014 – foto fra det ene af vores kontorlokaler på [adresse1]”. Billede to viser et andet kontor med tilsvarende to hævesænkeborde. Disse hævesænkeborde ses ikke at være identiske med de først nævne hævesænkeborde, henset til bordpladernes tykkelse og udformning – beskrivelsen lyder ”Hævesænkeborde med specialfremstillede massive ege træsbordplader – foto fra det ene af vores kontorlokaler på [adresse4] (som set af Skattestyrelsen, ...) ”. Det tredje billede viser et kontor med et hævesænkebord, som ses at være identisk med bordene på billede to. Der er indsat en beskrivelse identisk med teksten på billede to.

Ulovligt anpartshaverlån

Skattestyrelsen har i forbindelse med behandlingen af sagen forudsat, at der er tale om tre mellemregningskonti mellem klageren og selskabet. Klagerens repræsentant har oplyst, at den ene konto, Konto 6105 – Årets hævninger kontant, ikke er en mellemregningskonto.

Konto 5660 - A conto løn

Der fremgår bogført aconto løn til henholdsvis klageren og dennes hustru. Skattestyrelsen har i deres afgørelse bemærket, at der sker en indberetning til eIndkomst, når nettolønnen krediteres, og løn, A-skat, AM-bidrag m.v. bogføres på selskabets lønkonto.

Det fremgår af kontoen, at der den 8. juni 2016 debiteres 60.000 kr. og der efterfølgende krediteres 60.000kr. den 29. juni 2016 med teksten ”[person3]”. Det fremgår af indberetning til eIndkomst, at der er foretaget en lønindberetning den 29. juni 2016. Beregningsgrundlaget udgør 65.217 kr., der er indeholdt AM-bidrag hvorefter beløbet til udbetaling udgør 60.000 kr. Der ses ikke at være indeholdt A-skat, men det fremgår, at klagerens frikort har været anvendt.

Endvidere fremgår det af kontoen, at der debiteres 400.000 kr. den 7. november 2016, og der efterfølgende krediteres 200.000 kr. ad to omgange den 29. november 2016 med teksten ”[person2]” og ”[person3]”. Det fremgår af indberetning til eIndkomst, at der er foretaget en lønindberetning den 29. november 2016 for både [person2] og [person3]. Beregningsgrundlaget udgør henholdsvis 339.905 kr. og 334.905 kr. Der er er indeholdt A-skat og AM-bidrag, hvorefter hvert beløb udgør 200.000 kr.

Den 31. december 2016 er der foretaget tre posteringer angivet som efterposteringer, der ses at være tale om en debitering på 34.660 kr. ”Efterpostering privat tinglysningsafgift”, en debitering på 6.102 kr. ”Efterpostering renter” og en kreditering på 59.811 kr. ”Efterpostering husleje bolig Italien”. Forud for disse efterposteringer udgjorde saldoen ultimo 275.000 kr. Efter de tre efterposteringer udgjorde kontoen ultimo 255.955 kr. De bogførte aconto lønudbetalinger udgjorde samlet 895.000 kr.

Konto 6103 - Ml. [...]

Det fremgår, at klageren primo 2016 havde et tilgodehavende på 26.871 kr. og at saldoen ultimo 2016 udgjorde -104.266 kr. Ved en gennemgang af kontoen, fremgår det, at klageren ad flere omgange har gæld til selskabet, henset til, at kontoen er positiv. Skattestyrelsen har foretaget en gennemgang af kontoen og med følgende bemærkninger:

”(...)

Konto 6103

Dato Beløb Skattepligtigt beløb

23.03.16: Der er hævet 20.000 kr. (Saldo herefter er 16.636,93 kr.) 16.636,93 kr.

31.03.16: Der er hævet 15.000 kr. 15.000,00 kr.

02.05.16: Der er hævet 35.000 kr. (Saldo herefter er 27.403,44 kr.) 27.403,44 kr.

10.05.16: Der er hævet 15.000 kr. 15.000,00 kr.

23.05.16: Der er hævet 2.000 kr. 2.000,00 kr.

23.05.16: Der er hævet 10.000kr. 10.000,00 kr.

07.06.16: Der er hævet 14.860 kr. 14.860,00 kr.

22.06.16: Der er hævet 14.000 kr. 14.000,00 kr.

08.07.16: Der er hævet 15.000 kr. 15.000,00 kr.

14.07.16: Der er hævet 50.000 kr. 50.000,00 kr.

I alt 179.900,37 kr.

Den 23/3 2016 og den 2/5 2016 skal hævningerne ikke beskattes fuldt ud idet du før hævningen havde et tilgodehavende i selskabet. Det skattepligtige beløb på disse dage er saldoen, som svarer til det beløb du skylder selskabet efter hævningen.

(...)”

Klageren har for konto 6103/Ml. [...] udarbejdet en korrigeret opgørelse over posteringer i 2016, hvorefter klageren har opgjort, at saldoen udgjorde 150.709 kr. i klagerens favør med følgende bemærkninger:

”(...)

Saldo fra 2015 på mellemregningskontoen ved årets start skal tillægges
[person4]s fejl registrering af firmaets italienske kreditkort i perioden 2009 til 2016 betyder at vi havde ca. kr. 80.000 til gode ved årets start
Ferietillægget for [person2] og [person3] fra det forgående år er indsat i overnævnte, og er beregnet efter skat - tallet er en ca. beregning
Ferietillæg fra alle forgående år (fra 2007 til 2015) for både [person2] og [person3] er ALDRIG blevet udbetalt. I 2015 manglede at blive udbetalt kr. 38.309,16
Det overfor angivet løn er det løn som [person2] og [person3] har fået udbetalt efter skat.
Der skal tillige tillægges den løn som [person2] og [person3] aldrig har fået udbetalt pga. i tidligere år ikke har været ledig likviditet i selskabet til at imødekomme løn forpligtelsen. I alt manglede at bliver betalt pr. 31/12/2016 kr. 2.580.534,34 i bruttoløn til [person2] og [person3]

(...)”

I forlængelse af klagerens bemærkninger har klageren endvidere udarbejdet en opgørelse over manglende udbetalt løn, for perioden fra 2007 til indkomståret 2016, til henholdsvis klageren og dennes hustru. Den manglende lønudbetaling er opgjort til samlet 2.580.524 kr.

Konto 6105 - Årets hævninger kontant

Det fremgår, at der er foretaget 12 debiteringer og ingen krediteringer i løbet af indkomståret 2016. Saldoen udgjorde primo 2016 0 kr. og udgjorde ultimo 2016 93.953 kr.

Ved en samlet opgørelse af de tre konti udgjorde mellemværendet mellem klageren og selskabet således 245.642 kr. (255.955 kr. + 93.953 kr. – 104.266 kr.) ultimo 2016.

Klagerens revisor har overfor Skattestyrelsen forklaret følgende:

”(...)

Tilgodehavendet hos virksomhedsdeltager og ledelse er opstået ved udbetaling af acontolønninger i løbet af 2016, der beklageligvis ikke er blevet udlignet ved de følgende lønindberetninger.

Der er efterfølgende foretaget en efterangivelse, hvor der er sket beskatning af hele beløbet fordelt på henholdsvis 239.536 kr. løn og 6.102 kr. renter, hvilket tilsammen udgør mellemværendet på 245.638 kr .

Mellemværendet er sammensat af konto 5660, 6103 og 6105"

(...)”

Skattestyrelsen har i deres afgørelse oplyst, at der er foretaget en indberetning til eIndkomst den 23. juni 2017, hvor der for perioden 1. januar 2016 til 31. december 2016 er indberettet løn på i alt 239.536 kr., ligesom der er foretaget indberetning af indeholdt A-skat og AM-bidrag. Skattestyrelsen har endvidere tilføjet, at klageren er blevet beskattet af lønindtægten og ved skatteberegningen er blevet godskrevet de indeholdte skatter.

Skattestyrelsen ses at have opgjort det samlede skattepligtige beløb til 929.317 kr. (895.000 kr. (konto 5660) + 179.900 kr. (konto 6103) + 93.953 kr. (konto 6105) – 239.536 kr. (løn indberettet).

Klagerens repræsentant har i skriftlige indlæg til Skattankestyrelsen gjort fire forhold gældende. For det første, at mellemregningskontoen skal korrigeres i klagerens favør med 219.900 kr. vedrørende aconto løn for indkomståret 2014. For det andet, at mellemregningskontoen skal korrigeres med 341.000 kr. vedrørende lejefiksering. For det tredje, at der skal ske en nedsættelse af beskatningen med 460.000 kr., henset til at der er sket en, efter repræsentantens opfattelse, korrekt modregning. For det fjerde, at der skal ske en korrektion af beskatningen, da beløbet på 179.900 kr. er beskattet to gange.

Indsætninger

Det fremgår af klagerens private italienske konto, konto [...85], at der indsat følgende beløb:

Dato	Tekst	Beløb (euro)
29.01.2016	Disp, [...] Interm [person2] Giroconto	2.000
11.03.2016	Disp, [...] Interm [person2] Giroconto	1.900
12.04.2016	Disp, [...] Interm [person2] Giroconto	500
09.06.2016	Disp, [...] Interm [person2] Giroconto	1.700
14.10.2016	Disp, [...] Interm [person2] Giroconto	2.600
22.11.2016	Disp, [...] Interm [person2] Giroconto	900
28.11.2016	Vers. Contanti	1.500
19.12.2016	Disp, [...] Interm [person2] Giroconto	1.200
I alt		12.300

Klageren har over for Skattestyrelsen forklaret følgende:

”(...)

6.17 - Indbetaling på € 2.000 er lavet af [person2]. Pengene stammer fra de beløb vi har modtaget i årenes løb fra min far og som der er allerede redegjort for.

6.18 - Indbetaling på € 1.900 er lavet af [person2]. Pengene stammer fra de beløb vi har modtaget i årenes løb fra min far og som der er allerede redegjort for.

6.19 - Indbetaling på € 500 er lavet af [person2]. Pengene stammer fra de beløb vi har modtaget i årenes løb fra min far og som der er allerede redegjort for.

6.22 - Indbetaling på € 1.700 er lavet af [person2]. Pengene stammer fra de beløb vi har modtaget i årenes løb fra min far og som der er allerede redegjort for.

6.24 - Indbetaling på € 2.600 er lavet af [person2]. Pengene stammer fra de beløb vi har modtaget i årenes løb fra min far og som der er allerede redegjort for.

6.25 - Indbetaling på € 900 er lavet af [person2]. Pengene stammer frq de beløb vi har modtaget i årenes løb fra min far og som der er allerede redegjort for.

6.26 - Indbetaling af € 1.500 er lavet af [person2]. Pengene stammer fra de beløb vi har modtaget i årenes løb fra min far og som der er allerede redegjort for.

6.28 - Indbetaling af € 1.200 er lavet af [person2]. Pengene stammer fra de beløb vi har modtaget i årenes løb fra min far og som der er allerede redegjort for.

(...)

"Som nævnt i forbindelse med vores telefonsamtale i september 17, har jeg modtaget penge i gave fra min far [person5]. Efter at havde mistet kontakt med min far der bor og arbejder i Argentina, tog han kontakt til mig igen og besøgte mig i 2014. Efterfølgende er han kommet på besøg i 2015 og 2016. Ved hver besøg han har givet mig kontant penge i gave. Pengene har han sparet op og han har løbende vekslet de argentinske pesos til Euro eller dollars. I første omgang fordi der er meget inflation i Argentina og det var en måde hvorpå han kunne forhindre at hans opsparing forsvandt. Min far har givet mig (og min søster i Spanien) pengene kontant fordi han ikke kunne overfører direkte fra Argentina til Danmark. Det daværende regering i Argentina havde blokkeret for den slags overførsler til udlandet. Efter vores telefonsamtale har jeg bedt min far dokumentere at han har lovligt erhvervet pengene. Det har han nu gjort via hævekvitteringer og bestilling af valuta via hans homebanking. Til dokumentation for min fars lovlig erhvervelse af pengene vedlægger jeg de kvitteringer og mail jeg har modtaget fra ham. Se venligst dokumentationen i vedlagte bilagene: " 5.1 [person5]- mail.pdf'' og "5.2 [person5]mail.pdf'' samt en opgørelse jeg har lavet på bagrund af bilagene "5.3 [person5]- opgørelse.pdf''

(...)”

Endvidere har klageren fremlagt en oversættelse af en mail fra klagerens far. Mailen er dateret den 3. august 2020 og det fremgår af mailen, at klagerens far har givet følgende beløb til klageren; januar 2016 1.000 euro” til hver af jer”, marts 2016 2.000 euro til klagerens hustru, april 2016 1.000 euro ”til hver af jer”, juni 2016 2.000 euro til klageren, oktober 2016 2.000 euro til klageren, november 2016 2.000 euro til klageren, og december 2016 2.000 euro til klageren. Det fremgår endvidere af mailen, at klagerens far er i besiddelse af kvitteringer, der viser, at han har foretaget hævningerne. Det fremgår af nævnte mail, at kvitteringerne ligger i farens bolig i Spanien, og at han på grund af Covid-19 ikke kunne indrejse i Spanien. Der ses således ikke fremlagt kvitteringer for indkomståret 2016.

Klageren har fremlagt en opgørelse over indtægter, udgifter og formue vedrørende indkomstårene 2014, 2015 og 2016, i denne opgørelse har klageren oplyst, at han i indkomståret 2016 modtog 40.000 kr., angivet som ”Gaver [person3]s far – kontakt.

Skattestyrelsen har fundet, at en række indtægter i selskabet ikke kan følges, blandt andet henset til at ikke alle fakturas er indsendt. Skattestyrelsen nævner specifikt 201601, 201611, 2016212, 201614, og 201618. Endvidere har Skattestyrelsen fundet, at en række fakturas ikke kan afstemmes med den bogførte omsætning. Skattestyrelsen henviser specifikt til 201610 og 2016003. Klageren har indsendt en forklaring vedrørende fakturaerne - Skattestyrelsen finder fortsat ikke, at det er muligt at følge selskabets bogføring i tilstrækkelig grad, hvorfor Skattestyrelsen har konkluderet, at indsætningerne på klagerens konto er skattepligtige for selskabet, og anses som maskeret udlodning til klageren.

Skattestyrelsen har opgjort hver enkel indsætning på baggrund af valutakursen for euro for de pågældende dage, hvorefter det samlede beløb for de otte indsætninger udgør 91.581 kr.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ændret klagerens indkomst med i alt 1.484.197 kr. Klageren har alene påklaget 7 ud af de 15 forhold, der har været behandlet.

Skattestyrelsen har begrundet ændringen med følgende i de påklagede forhold:

”(...)

1.Udbetalte kost- og logigodtgørelser er ikke anset at være skattefri

(...)

1.4.Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Det fremgår af ligningslovens § 9, stk. 4, 1. pkt. at godtgørelser der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter som lønmodtageren påføres som følge af arbejdet, som udgangspunkt skal medregnes ved indkomstopgørelsen. Dette er således hovedreglen. Skattepligten gælder dog ikke hvis den udbetalte rejsegodtgørelse er omfattet af ligningslovens § 9A jf. ligningslovens § 9, stk. 4, 2. pkt.

I bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 er de betingelser der skal være opfyldt for at udbetale skattefri rejsegodtgørelse nævnt.

Der fremgår følgende af bekendtgørelsens § 1:

Arbejdsgiveren/hvervgiveren skal kontrollere, om betingelserne for at udbetale skattefri rejsegodtgørelse er opfyldt, herunder antallet af erhvervsmæssige rejsedage. Der kan udbetales forskud på skattefri rejsegodtgørelse med àcontobeløb for hver enkelt rejse eller med ugentlige eller månedlige àcontobeløb. Forskuddet skal være afpasset modtagerens forventede erhvervsmæssige rejser.

Stk. 2. Bogføringsbilag vedrørende den erhvervsmæssige rejse skal indeholde:

1. Modtagerens navn, adresse og CPR-nr..

2. Rejsens erhvervsmæssige formål.

3. Rejsens start- og sluttidspunkt.

4. Rejsens mål med eventuelle delmål.

5. De anvendte satser.

6. Beregning af rejsegodtgørelsen.

Stk. 3. Udbetales der rejsegodtgørelse med højere beløb end de satser, der er anført i ligningslovens § 9 A, anses hele beløbet for personlig indkomst. Dette gælder dog ikke, såfremt arbejdsgiveren/hvervgiveren ved den endelige opgørelse, jf. stk. 5, har anset det beløb, der overstiger satsen, for løn i relation til A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og SP-bidrag

Satserne for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse i 2016 er 205 kr. pr. døgn til logi, og 477 kr. pr. døgn til kost, samt 1/24 af satsen pr. tilsluttende time.

Det fremgår af ligningslovens § 9A, stk. 1, at godtgørelser til dækning af rejseudgifter, der påføres lønmodtageren, fordi lønmodtageren på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl, ikke skal medregnes ved indkomstopgørelsen, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, der er fastsat i stk. 2.

Der fremgår hverken af ligningslovens § 9A eller lovens forarbejder en objektiv definition af, hvornår et arbejdssted er midlertidigt i relation til rejsebegrebet. Det må derfor afgøres på baggrund af en konkret, individuel vurdering af den enkelte lønmodtagers ansættelses- og arbejdsforhold.

I lighed med vores afgørelse for indkomståret 2015, er det vores opfattelse, at rejser foretaget til Italien, hvor der er mulighed for overnatning på selskabets faste arbejdsadresse, [adresse2], [by4], Italien, ikke kan anses for et midlertidigt arbejdssted. Der henvises til de afgørelser, der fremgår under punkt 1.3, ”retsregler”. Det er derfor vores opfattelse at der ikke kan udbetales skattefri godtgørelser vedrørende disse rejser.

Det fremgår af ligningslovens § 9A, stk. 2 at satserne kan anvendes til dækning af kost og logi i stedet for dækning af faktiske beløb.

Det fremgår af ligningslovens § 9 A, stk. 3 at satsen for kost nedsættes hvis der modtages fri kost. Satsen reduceres med henholdsvis 15, 15 og 30 procent for morgenmad, frokost og aftensmad.

Det er vores opfattelse, at der er sket dækning af de ansattes rejseudgifter efter regning til både overnatning og bespisning, samtidig med at der er udbetalt skattefri godtgørelse. Den udbetalte godtgørelse kan derfor ikke anses at opfylde betingelserne, og kan derfor ikke anses at være skattefri.

Det er også vores opfattelse, at du ikke kan få skattefri kost- og logigodtgørelse vedrørende rejser foretaget af andre end dig selv.

Da betingelserne i Bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 ikke er opfyldt, beskattes den udbetalte godtgørelse som A-indkomst. Beløbet medregnes som personlig indkomst jf. personskattelovens § 3, og der skal betales arbejdsmarkedsbidrag af beløbet jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1.

Rejsegodtgørelser vedrørende dig og din ægtefælle [person2], beskattes hos den person, der ifølge rejseafregning m.v. burde have fået beløbet.

Vedrørende rejsegodtgørelse til andre og rejseafregninger hvoraf modtager ikke fremgår, beskattes du af beløbene, fordi du har modtaget beløbene via din mellemregningskonto med selskabet.

Såfremt du mener at det er forkert at beskatte din ægtefælle af de beløb, der vedrører hende, bedes du indsende redegørelse herfor.

Din beskatning kan herefter opgøres således:

Rejser henført til dig ifølge ovenstående specifikation 105.274,80 kr.

Bilag 30466: Logigodtgørelse ej udbetalt -2.020,00 kr.

Kostgodtgørelse ej udbetalt -4.239,00 kr.

Bilag 30468:Logigodtgørelse ej udbetalt -606,00 kr.

Kostgodtgørelse ej udbetalt -942,00 kr.

Bilag 30474:For meget udbetalt +200,00 kr.

Kørselsgodtgørelse til andre jf. specifikation +52.353,30 kr.

Til beskatning som yderligere løn 150.021,10 kr.

Beløbet beskattes som personlig indkomst jf. personskattelovens § 3.

Skattestyrelsens bemærkninger til de indsendte bemærkninger

De indsendte bemærkninger har ikke ændret vores opfattelse.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 1, stk. 2, at bogføringsbilagene skal indeholde oplysninger om bl.a. rejsens start- og sluttidspunkt, rejsens erhvervsmæssige formål og rejsens mål med eventuelle delmål.

Bogføringsbilagene indeholder ikke i tilstrækkelig grad disse oplysninger. I dine bemærkninger henvises der til at Skattestyrelsens medarbejder havde adgang til underbilag på møde den 15. februar 2018. Skattestyrelsen har ikke set underbilagene, og de er heller ikke indsendt i forbindelse med dine bemærkninger. Der er i bilag 2.4 indsendt rejseafregninger, men ikke underbilag m.v.

Vedrørende de nye beregninger af skattefri godtgørelse er der tillagt rejsetid til at komme til og fra lufthavn. Sådanne oplysninger vil ikke fremgå af underbilag. Tiden der er tillagt er i specifikationen opgjort som minimumtider, hvilket må antages at skyldes at de reelle rejsetider ikke er registreret nogen steder.

I de nye beregninger er der modregnet henholdsvis 15 % og 30 %. Det fremgår ikke hvilke dage der reduceres for. Det er vores opfattelse, at på de rejser hvor du får dækket din kost af selskabet ved at selskabet betaler et restaurantbilag eller lignende, kan der ikke bare reduceres med 30 % for et måltid. Dette gælder kun ved fri kost, hvor du ikke selv vælger hvor du skal spise. Det fremgår af Den juridiske vejledning, afsnit C.A.7.2.7, at kostudgifter på den enkelte rejse skal dækkes på samme måde, enten med en standardsats, eller efter regning. De to ting kan ikke kombineres på den enkelte rejse.

I de indsendte specifikationer er der reguleret for fejl i forbindelse med udbetalingerne. Der er rejser hvor der ifølge de indsendte specifikationer er udbetalt for meget i skattefri rejsegodtgørelse. Det skal bemærkes at det er den enkelte rejse, der skal opfylde betingelserne. Er der udbetalt for meget rejsegodtgørelse på den enkelte rejse bliver hele rejsegodtgørelsen vedrørende denne rejse skattepligtig, uanset om der evt. er udbetalt for lidt i rejsegodtgørelse vedrørende en anden rejse.

I de tilfælde hvor rejsegodtgørelsen anses for skattepligtig for lønmodtageren, kan lønmodtageren i stedet for tage et ligningsmæssigt fradrag for udgifterne, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Det er vores opfattelse, at det ikke er tilstrækkeligt dokumenteret at du selv har afholdt udgifter til kost og logi på dine rejser.

Der er på konto 3710 bogført rejseudgifter med 306.680 kr., som indeholder rejseudgifter for bl.a. [person2] og du. Da du er den ultimative ejer af [virksomhed2] ApS er der en skærpet bevisbyrde for at dokumentere, at ægtefællerne selv har afholdt rejseudgifter.

De indsendte bemærkninger giver ikke grundlag for ændring af skatteansættelsen.

Advokatfirmaet tvc har bedt Skattestyrelsen om en telefonisk drøftelse før afgørelse træffes. Den 22. september 2020 kontaktede Skattestyrelsen advokatfirmaet, som senere oplyste, at de ikke mente der var behov for møde.

Ved telefonsamtalen den 22. september 2020 oplyste advokat [person6], at såfremt der ikke blev godkendt fradrag for kost og logi jf. ovenstående, måtte [person3] og [person2] være berettiget til et fradrag for småfornødenheder, med 25 % af kostsatsen.

Det er vores opfattelse, at på de rejser hvor du og [person2] bor i jeres bolig i [by4], Italien, er der tale om fast sted, der ikke giver ret til fradrag. I de indsendte bemærkninger er det oplyst, at det er begrænset hvor tit det har været muligt at overnatte i boligen i [by4], Italien (se forklaring under punktet ”Dine bemærkninger”). Det blev ikke oplyst yderligere om hvilke dage, overnatning i [by4], Italien fandt sted.

Ifølge kørselsregnskaberne er der overnattet i boligen i [by4], Italien flere gange (bilag 30453, 30456, 30458, 30459, 30460, 30461, 30466, 30468, 30472, 30475, 30481). Ifølge kørselsregnskaberne kan der også være overnattet andre steder nogle af dagene.

Der er også rejser hvor både du, [person2] og [person7] har deltaget. Da du ejer selskabet er der en skærpet bevisbyrde for at dokumentere at rejserne er erhvervsmæssige. Der kan bl.a. henvises til perioden 29/6 – 10/8 2016 hvor det ikke kan udelukkes, at der også kan være afholdt ferie. Der er også rejse til Paris hvor både du, [person2] og [person7] er af sted.

På baggrund af foreliggende oplysninger mener Skattestyrelsen ikke det er muligt at opgøre et evt. fradrag. Fradraget bør opgøres og indsendes af parterne selv, sammen med dokumentation.

2.Udbetalte kørselsgodtgørelser er ikke anset for at være skattefri

(...)

2.4.Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Det fremgår af ligningslovens § 9, stk. 4, 1. pkt. at godtgørelser der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter som lønmodtageren påføres som følge af arbejdet, som udgangspunkt skal medregnes ved indkomstopgørelsen. Dette er således hovedreglen. Skattepligten gælder dog ikke hvis den udbetalte kørselsgodtgørelse er omfattet af ligningslovens § 9B jf. ligningslovens § 9, stk. 4, 2. pkt.

I bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 er de betingelser der skal være opfyldt for at udbetale skattefri kørselsgodtgørelse nævnt.

Der fremgår følgende af bekendtgørelsens § 2:

Det er en forudsætning for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse, at arbejdsgiveren/hvervgiveren fører kontrol med antallet af kørte kilometer i lønmodtagerens egen bil eller på lønmodtagerens egen motorcykel. Erhvervsmæssige befordringsudgifter kan ikke dækkes ved udlæg efter regning. Fast månedlig eller årlig befordringsgodtgørelse er aldrig skattefri, men medregnes ved indkomstopgørelsen. Der kan udbetales forskud på skattefri befordringsgodtgørelse med àcontobeløb for hver enkelt kørsel eller med ugentlige eller månedlige àcontobeløb. Forskuddet skal være afpasset modtagerens forventede erhvervsmæssige kørsel.

Stk. 2. Bogføringsbilag vedrørende den erhvervsmæssige kørsel skal indeholde:

1) Modtagerens navn, adresse og CPR-nr..

2) Kørslens erhvervsmæssige formål.

3) Dato for kørslen.

4) Kørslens mål med eventuelle delmål.

5) Angivelse af antal kørte kilometer.

6) De anvendte satser.

7) Beregning af befordringsgodtgørelsen.

Vi mener ikke at ovennævnte betingelser er opfyldt. Vi har ingen specifikation af kørsel foretaget i Italien, og heller ikke for kørsel foretaget i Danmark for størstedelen af kørslen.

Vedrørende kørsel i Italien er der bogført udbetalt kørselsgodtgørelse for 13.803 kilometer uden specifikation af dato for kørslen, formålet med kørslen, kørslens mål med eventuelle delmål. Vi har heller ikke modtaget dokumentation for at der er tale om kørsel i egen bil. Der kan kun udbetales skattefri kørselsgodtgørelse ved kørsel i egen bil.

Vedrørende kørsel i Danmark er der bogført udbetalt kørselsgodtgørelse for 26.522 kilometer. Vi har specifikation af kørsel vedrørende 2.636 kilometer. Det fremgår ikke hvilken bil der er kørt i. Ifølge specifikationen kan der være kørt i Fiat, reg.nr. [reg.nr.1], Fiat, reg.nr. [reg.nr.2], eller Audi, reg.nr. [reg.nr.3].Alle tre biler har været ejet af du eller din ægtefælle.

Ifølge rejseafregning fra 3/5-8/5 2016 (bilag 30464 og 30465) er der på begge bilag udbetalt 92 km x 3,63 kr. Ifølge kørselsregnskabet hvor de 2.636 kilometer fremgår, er der kun tale om en gang med kørsel på 92 km. Til lufthavnen den 3/5 2016 og fra lufthavnen den 8/5 2016. Kørselsgodtgørelse for disse dage anses at være udbetalt dobbelt.

Der er ingen specifikation af hvem der har foretaget kørslen, eller hvilken bil der er kørt i.

Ifølge rejseafregningerne er der udbetalt kørselsgodtgørelse for i alt 40.325 km med satsen 3,63 kr. pr. km. Satsen skal nedsættes til 1,99 kr. pr. km. når den enkelte ansatte har kørt 20.000 km. Det anses ikke at være sket. Da vi ikke ved hvor mange kilometer henholdsvis du og [person2] har kørt hver især, vides det ikke hvor mange kilometer der er udbetalt godtgørelse for, med for høj sats.

Kørselsgodtgørelse reguleret for beløb på konto 3725, der ikke er kørselsgodtgørelse, kan opgøres således:

I alt på konto 3725 149,672,49 kr.

Bilag 30471 vedrører ikke kørselsgodtgørelse -3.087,40 kr.

Bilag 30474 indeholder udgift til parkering -204,25 kr.

Udbetalt kørselsgodtgørelse 146.380,84 kr.

Da der ikke foreligger fyldestgørende specifikation af hvor stor en del af kørselsgodtgørelsen der vedrører henholdsvis dig og din ægtefælle, beskattes [person2] skønsmæssigt af kørselsgodtgørelsen på de rejser hun har foretaget alene, og du beskattes skønsmæssigt af kørselsgodtgørelsen på de rejser du har foretaget alene, og de rejser du har foretaget med andre. Der er henset til at beløbene er bogført på din mellemregningskonto med selskabet. Såfremt fordelingen ikke er korrekt, bedes du indsende redegørelse og dokumentation for fordelingen.

Du og [person2] skal herefter beskattes af følgende beløb:

Udbetalt kørselsgodtgørelse i alt 146.380,84 kr.

- bilag der vedrører [person2]: Bilag 30455 333,96 kr.

Bilag 30465 333,96 kr.

Bilag 30477 791,34 kr.

Bilag 30488 28.314,00 kr.

Til beskatning hos [person2]29.773,26 kr. - 29.773,26 kr.

Til beskatning hos dig 116.607,58 kr.

Beløbet anses at være yderligere løn til dig, som du er skattepligtig af jf. statsskattelovens § 4.

Beløbet beskattes som personlig indkomst jf. personskattelovens § 3.

Skattestyrelsens bemærkninger til de indsendte bemærkninger

I de indsendte bemærkninger opgøres kørsel til:

Din kørsel i Italien i lejet Volvo 9.181 km

[person2]s kørsel i Italien i lejet Volvo 7.913 km

Din kørsel i egen bil 4.171 km

[person2]s kørsel i din bil 2.101 km

Din og [person2]s kørsel i bil med reg.nr. [reg.nr.3] 2.636 km

I alt 26.002 km

Efterfølgende er din samlede kørsel opgjort til 14.624 km og [person2]s samlede kørsel til 10.474 km. I alt 25.098 km. Der er ingen forklaring på differencen.

I den indsendte oversigt over kørte kilometer (bilag 2.5) medtages kørsel uanset om der er modtaget skattefri kørselsgodtgørelse eller ej. Det kan hertil oplyses, at der ikke er mulighed for at beregne en skattefri kørselsgodtgørelse i det omfang man ikke har modtaget den. Arbejdsgiveren har mulighed for at udbetale skattefri kørselsgodtgørelse, såfremt betingelserne herfor er opfyldt, og der føres fornøden kontrol.

Der er modtaget kørselsbilag vedrørende kørsel i Italien (bilag 2.4).

Der er dage hvor kørslen ikke er specificeret tilstrækkeligt til at det er muligt at føre kontrol med kørte kilometer. Den 28. februar 2016 er der kørt fra [by11] til omegnen. Som tekst står der besigtelse med Sergio af 3 nye potentielle huse til salg. ”Omegnen” er ikke en tilstrækkelig beskrivelse af hvorhen der er kørt. Den 26/7 2016 er der ifølge kørselsregnskabet kørt fra [by4] til [by12], i alt 221 km. Som tekst står der fremvisninger [person8] og [person9] [person2] – flere steder jf. fremvisningsplanen. Ifølge en ruteplan er der 58,7 km mellem [by4] og [by12]. Delmål skal fremgå af kørselsbilagene. Det erhvervsmæssige formål med kørslen er ikke altid beskrevet. Nogle gange står der møde, middag m.v. Det fleste gange med et navn bagefter, men ikke i hvilken anledning.

I perioden 20 - 23. april 2016 er der kørt i den lejede Volvo ifølge kørselsregnskabet. Kørslen slutter i [by6], hvorfra der rejses hjem med fly. Næste rejse er den 25. april 2016 hvor der flyves til [Schweiz] lufthavn og køres i den lejede Volvo til Frankrig. Denne tur slutter med kørsel til [Schweiz] lufthavn den 27/4 2016 ifølge teksten ”kørsel fra og til”, men ifølge beskrivelsen står der kørsel til [by6] lufthavn. Der er ingen forklaring på hvordan bilen er kommet fra [by6] til [Schweiz]. Der er andre rejsebilag, hvor der flyves til forskellige lufthavne, og derfra køres i den lejede Volvo (f.eks. bilag [by13], bilag [by14]).

I perioden 29/6 – 10/8 2016 (bilag 30472) har du, [person2] og [person7] været i Italien. Ifølge de indsendte kørselsregnskaber har [person2] været med fly til Italien og du og [person7] har kørt til Italien i dansk bil, Fiat reg.nr. [reg.nr.2]. Der er kørselsregnskaber der viser at der er kørt i Italien i både lejet Volvo og Fiat. Vedrørende den danske bil er der registreret kørsel til Italien, men ikke hjem igen efter rejsen.

Der er ikke indsendt kørselsregnskaber vedrørende al kørsel i Danmark. Det oplyses at du har kørt 4.171 km i Danmark, at [person2] har kørt 2.101 km i Danmark, og at du og [person2] har kørt 2.636 km i Danmark i deres bil med reg.nr. [reg.nr.3].

Der er tidligere indsendt et retableret kørselsregnskab med kørsel i Danmark på i alt 2.636 km. Der står på bilaget at der er tale om kørsel i Fiat reg.nr. [reg.nr.1]/Fiat reg.nr. [reg.nr.2]/Audi reg.nr. [reg.nr.3]. Kørslen ifølge det retablerede kørselsregnskab er ikke de samme antal kilometer, som ifølge rejseafregningerne. Vi har ingen specifikation af de 4.171 km som du ifølge det oplyste har kørt i Danmark, og vi har ingen specifikation af de 2.101 km som [person2] ifølge det oplyste har kørt i Danmark.

Vedrørende det retablerede kørselsregnskab har [person2] nogle gange kørt dig til lufthavnen og så hentet dig igen når du kom hjem fra rejsen. Der er beregnet kørsel til og fra lufthavnen hver gang der er kørt. Det fremgår af SKM2003.317ØLR, at der ikke kan gives skattefri kørselsgodtgørelse for en strækning hvor den person der er på rejse ikke er med. Der kan derfor ikke godkendes skattefri kørselsgodtgørelse for de strækninger [person2] kører alene i forbindelse med kørsel til og fra lufthavnen, når det er dig der er på rejse.

Ifølge det retablerede kørselsregnskab vedrørende kørsel i Danmark kører du og [person2] fra lufthavnen og hjem den 18. maj 2016. Ifølge kørselsregnskab vedrørende kørsel i Italien kører du forskellige steder hen i Italien den 18. maj 2016. Det må derfor formodes at det kun er [person2] der er kørt hjem fra lufthavnen.

Ifølge rejseafregning for perioden 25/4 – 27/4 2016 (bilag 30462) har du og [person10] været i [Frankrig], Frankrig. Ifølge det retablerede kørselsregnskab er det du og [person2] der har været af sted. Det samme gør sig gældende vedrørende rejsen den 9/6 – 11/6 2016 (bilag 30469).

Ifølge det retablerede kørselsregnskab har [person2] kørt dig til lufthavnen den 17/6 2016 og har hentet dig igen den 20/6 2016. Ifølge rejseafregningerne har der været en rejse fra 17/6 – 18/6 2016 (bilag 30470) hvor [person2] har kørt dig til lufthavnen og hentet dig igen, og der har været en rejse fra 18/6 – 20/6 2016 (bilag 30471), hvor der står at der er kørt til lufthavnen i egen bil, tur-retur.

Ovenstående viser at det retablerede kørselsregnskab ikke stemmer overens med rejseafregningerne.

Ifølge det oplyste, er det bogholderens skyld, at der er blevet bogført for meget kørselsgodtgørelse, idet hun har bogført oplysninger i en mail (bilag 30488) som skattefri kørselsgodtgørelse

Bilag 30488 er ikke indsendt. Det er selskabets ansvar at føre kontrol med at udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse sker korrekt.

Det er vores opfattelse, at den udbetalte skattefri kørselsgodtgørelse ikke kan anses at opfylde betingelserne for at være skattefri jf. ovenstående, hvorfor skatteansættelsen fastholdes.

I de indsendte bemærkninger oplyses det, at såfremt Skattestyrelsen fastholder at [person3] og [person2] skal beskattes af kørselsgodtgørelsen, så har de ret til et ligningsmæssigt fradrag – evt. skønsmæssigt fastsat – for den ubestridte foretagne erhvervsmæssige kørsel.

Der er ikke indsendt opgørelse over evt. ligningsmæssigt fradrag. Skattestyrelsen er enig i, at der i stedet for kan foretages et ligningsmæssigt fradrag for den erhvervsmæssige kørsel. Fradraget bør opgøres og indsendes af parterne selv, sammen med dokumentation for hvilken kørsel der rent faktisk er erhvervsmæssig. Der er ikke tilstrækkelig redegørelse og dokumentation i de indsendte opgørelser.

Skatteansættelsen fastholdes derfor vedrørende dette punkt.

(...)

8.Udleje af lokaler i din private ejendom beliggende [adresse1], [by2]

(...)

8.4.Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Ifølge ligningslovens § 2, stk. 1 skal interesseforbundne parter ved opgørelse af deres skattepligtige indkomst anvende priser og vilkår for økonomiske transaktioner i overensstemmelse med hvad der kunne have været opnået hvis transaktionen havde fundet sted mellem uafhængige parter.

Der skal derfor i lighed med 2015 fastsættes en markedsleje vedrørende selskabets leje af lokaler i din og din ægtefælles bolig. Lejen fastsættes skønsmæssigt til 4.000 kr. pr. måned inkl. forbrug, hvilket svarer til det du selv har oplyst som værende en markedsleje.

Det er tidligere oplyst, at selskabet gradvist flyttede til [adresse4], Ny [by3] straks efter overtagelse den 30. november 2016. Der beregnes på baggrund af dette skønsmæssigt en leje for perioden 1/1 2016 – 30. november 2016.

Den skattepligtige leje kan herefter ansættes til 11 måneder a 4.000 kr. I alt 44.000 kr. inkl. forbrug.

For indkomståret 2015 er der skønsmæssigt godkendt et fradrag for udgifter i forbindelse med udlejningen på 10.000 kr. For indkomståret 2016 foretages skønsmæssigt samme skøn, dog reduceret til 11 måneders udlejning. 10.000 kr. x 11/12 = 9.166,66 kr., som afrundes til 9.200 kr. Det skønsmæssige fradrag skal dække de udgifter der er direkte forbundet med udlejningen, som f.eks. andel af el, vand, varme m.v.

Lejeindtægten er skattepligtig jf. statsskattelovens §4, og beskattes som kapitalindkomst. Det skattepligtige beløb er opgjort efter reglerne i ligningslovens § 15 P (regnskabsmæssig metode).

Vedrørende indkomståret 2015 blev det aftalt at resultatet ved udlejningen skulle medregnes hos dig. Resultatet for 2016 henføres derfor også til dig. Der kan i den forbindelse henvises til kildeskattelovens § 24A om fordeling af indkomst mellem ægtefæller. Såfremt du ønsker at resultatet skal fordeles mellem dig og din ægtefælle, bedes du give besked herom.

Vedrørende selskabets afholdte udgifter vedrørende [adresse1], [by2], er det vores opfattelse, at selskabet har betalt omkostninger vedrørende ejendommen i et omfang som uafhængige parter ikke ville have afholdt.

Lejen på 4.000 kr. pr. måned er den skønsmæssigt ansatte leje inkl. forbrug. Selskabet skal derfor ikke betale for forbrug. Det virker tilfældigt hvilke udgifter til forbrug selskabet har betalt. Bilag 30192, som er en acontobetaling af el for hele ejendommen for et kvartal er betalt fuldt ud af selskabet, medens det ved bilag 30051 og bilag 30486 må antages at være en lille del af eludgiften selskabet har betalt. Vedrørende varme er der kun en enkelt postering den 1/6 2016 på 277,73 kr.

Vedrørende udgifter til rengøring er der ikke indsendt fakturaer vedrørende de udvalgte stikprøvebilag. Det er derfor ikke muligt at se hvilken ydelse der reelt er tale om, herunder om det kun vedrører de lejede lokaler. Der er ifølge bankkontoudtogene tale om overførsel af penge. Ifølge kontospecifikationerne er der rengøringsudgift ca. 1 gang om måneden indtil udgangen af maj måned 2016. Herefter er der ingen rengøringsudgifter. Udgiften pr. måned varierer fra 400 kr. – 800 kr. Det virker umiddelbart som en stor udgift, såfremt der kun er tale om rengøring af de lejede lokaler. Såfremt du er uenig bedes du indsende fakturaer hvoraf det fremgår hvem der leverer ydelsen, og hvad ydelsen vedrører.

Vedrørende vinduespolering har vi modtaget fakturaer vedrørende udvalgte stikprøver. Det fremgår heraf at der er tale om mange ruder og at der også bruges stige. Udgiften kan derfor ikke anses udelukkende at vedrøre de udlejede lokaler.

Vedrørende udgifter til [virksomhed4] og køb af ny vask er det vores opfattelse at udgifterne ikke kan anses at være udgifter en lejer normalt ville afholde, men derimod er tale om vedligeholdelses- og forbedringsudgifter på ejendommen som normalt afholdes af ejerne.

På baggrund af de foreliggende oplysninger er det vores opfattelse, at ovennævnte udgifter ikke kan fratrækkes i selskabet, da udgifterne anses at være ejernes private udgifter, der er betalt af selskabet.

I den juridiske vejledning, afsnit C.B.3.5.2.1 som omhandler maskeret udbytte, fremgår det at udgifter der ikke kan anses for driftsudgifter i selskabet, men i stedet synes afholdt i aktionærens interesse, skal beskattes som maskeret udbytte. I den juridiske vejledning, afsnit C.B.3.6 om maskeret udbytte fremgår der følgende vedrørende beskatning:

En ansat aktionær er personlig skattepligtig af alt, hvad han måtte modtage som vederlag for sin arbejdsindsats i selskabet, uanset om det udbetales kontant eller i naturalier i form af fri bolig, bil m.v. Se SL § 4a og PSL § 3, stk. 1.

Alt hvad den ansatte aktionær i øvrigt modtager fra selskabet er som udgangspunkt udbytte og beskattes som aktieindkomst. Se PSL § 4A , stk. 1 nr. 1, LL § 16 A, stk. 1.

I praksis kan øvrige ydelser til den ansatte aktionær blive anset for yderligere løn i stedet for maskeret udbytte, hvis

•	der er et ansættelsesforhold. Se SKM2006.611.ØLR .
•	det samlede vederlag - løn og maskeret udbytte - ikke er større, end hvad der kan anses for sædvanligt for det udførte arbejde. Se f.eks. SKM2003.53.VLR og TfS 1998, 484 HRD.

I lighed med 2015 anses beløbene ud for en konkret vurdering at være yderligere løn til dig, som du skal beskattes af jf. statsskattelovens § 4c. Beløbet er personlig indkomst jf. personskattelovens § 3, og der skal betales arbejdsmarkedsbidrag af beløbet jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1.

Såfremt du mener det vil være mere korrekt at beskatte beløbene som udbytte, bedes du give besked.

Din skattepligtige indkomst for 2016 beskattes således vedrørende dette punkt:

Resultat ved udlejning (kapitalindkomst). Leje 44.000 kr. – udgifter 9.200 kr. +34.800 kr.

Udgifter på ejendommen afholdt af selskabet (personlig indkomst). 23.602 kr.

+ moms 5.899 kr. I alt +29.501 kr.

Ejendomsværdiskat

Der skal ikke beregnes ejendomsværdiskat for den del af boligen der er udlejet til selskabet jf. ejendomsværdiskattelovens § 11, stk. 2. Andelen kan på baggrund af oplysning om antal udlejede kvadratmeter i forhold til ejendommens totale areal ansættes til 18 %, som din ejendomsværdiskat nedsættes med.

Skattestyrelsens bemærkninger til de indsendte bemærkninger

Der er ikke fremkommet nye oplysninger, hvorfor skatteansættelsen fastholdes vedrørende dette punkt.

Vedrørende ejendomsværdiskat

Da der ikke er redegjort nærmere for hvordan det udlejede areal er beregnet til 20 %, fastholdes det, at det udlejede areal udgør 18 %, som er opgjort på baggrund af oplysninger om antal udlejede kvadratmeter i forhold til ejendommens totale areal.

9.Udleje af lokaler i din private ejendom beliggende [adresse2], [by4], Italien

(...)

9.4.Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Der skal derfor i lighed med 2015 fastsættes en markedsleje vedrørende selskabets leje af lokaler i din bolig. Lejen fastsættes skønsmæssigt til 750 Euro pr. måned, hvilket svarer til det du selv har oplyst som værende en markedsleje.

Gennemsnitskursen på Euro i 2016 har ifølge Danmarks statistik været kurs 744,5238, hvilket giver en leje på ca. 67.000 danske kr. i lighed med 2015.

Lejeindtægten er skattepligtig jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra b. Din indkomst forhøjes med beløbet, 67.000 kr. Beløbet beskattes som personlig indkomst jf. personskattelovens § 3 og der skal betales arbejdsmarkedsbidrag jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 4.

Vedrørende selskabets afholdte udgifter er der ikke fyldestgørende dokumentation for udgifterne. Bilag 7181 er et efterposteringsbilag, hvor vi ikke har modtaget dokumentation for hvilke udgifter beløbet dækker.

Vedrørende el-udgift er der ved bilag 30201 og 30202 fratrukket hele eludgiften uden hensyn til at en del af udgiften må anses at vedrøre den private del af boligen.

Det virker tilfældigt hvilke beløb der bliver fratrukket.

For indkomståret 2015 blev der givet et skønsmæssigt fradrag på 20 % af de udgifter der var fratrukket dette år, svarende til 6.369,54 kr.

Da de fratrukne udgifter i 2015 var større end 2016, og da der også var fratrukket varmeudgifter i 2015, hvilket der ikke er i 2016, anses det for mest korrekt, at ansætte den erhvervsmæssige del af udgifterne til et beløb svarende til 2015, idet det må formodes at udgifterne år for år ikke varierer væsentligt.

Selskabets erhvervsmæssige udgifter vedrørende ejendommen ansættes derfor til skønsmæssigt 6.400 kr. Såfremt du er uenig bedes du indsende dokumentation for samtlige udgifter sammen med redegørelse for den erhvervsmæssige andel af udgifterne.

Forskellen mellem fratrukne udgifter, 25.978,87 kr. og de godkendte fradragsberettigede udgifter, 6.400 kr. = 17.578,87 kr. anses at være dine private udgifter, der er betalt af selskabet.

Alt hvad den ansatte aktionær i øvrigt modtager fra selskabet er som udgangspunkt udbytte og beskattes som aktieindkomst. Se PSL § 4A , stk. 1 nr. 1, LL § 16 A, stk. 1.

I praksis kan øvrige ydelser til den ansatte aktionær blive anset for yderligere løn i stedet for maskeret udbytte, hvis

•	der er et ansættelsesforhold. Se SKM2006.611.ØLR .
•	det samlede vederlag - løn og maskeret udbytte - ikke er større, end hvad der kan anses for sædvanligt for det udførte arbejde. Se f.eks. SKM2003.53.VLR og TfS 1998, 484 HRD.

Såfremt du mener det vil være mere korrekt at beskatte beløbene som udbytte, bedes du give besked.

Din skattepligtige indkomst forhøjes således vedrørende dette punkt:

Lejeindtægt ved erhvervsmæssig udlejning (personlig indkomst) +67.000 kr.

Udgifter afholdt af selskabet (personlig indkomst) + 17.578 kr.

Skattestyrelsens bemærkninger til de indsendte bemærkninger

Der er ikke fremkommet nye oplysninger, hvorfor skatteansættelsen fastholdes vedrørende dette punkt.

10.Udleje af lokaler på adressen [adresse4], [by3]

(...)

10.4.Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Lejen er aftalt til 25.000 kr. pr. måned, gældende fra 1. januar 2017, og selskabet må benytte lokalerne fra december måned 2016 uden lejebetaling.

Vi har ingen bemærkninger til den fastsatte leje, herunder at selskabet kan bruge lokalerne uden betaling i december 2016. Det er oplyst, at lokalerne blev istandsæt og selskabet blev flyttet løbende. Det anses for sandsynlig at der kunne have været indgået en tilsvarende leje med en uafhængig lejer, såfremt lejemålet ikke var istandsat på indflytningstidspunktet.

Ifølge lejekontrakten skal selskabet betale 246.105 kr. i depositum, forudbetalt leje og aconto vand. Der er dog kun bogført et tilgodehavende hos dig og din ægtefælle på 206.105 kr. (konto 5670 og konto 5690), idet en del af depositummet er blevet bogført som lejeudgift i selskabet med 40.000 kr.

Der skal ikke betales leje i 2016, og selskabet kan ikke konvertere depositum om til leje. Selskabet har ikke fradragsret for de 40.000 kr. der er fratrukket i husleje, idet beløbet ifølge aftalen er en del af depositummet, som ikke er en fradragsberettiget driftsudgift omfattet af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Da du og din ægtefælle ifølge bogføringen kun skylder selskabet 206.105 kr., må differencen på 40.000 kr. anses som maskeret udbytte, som er skattepligtigt.

Det ikke-fradragsberettigede beløb opgøres på denne baggrund til 10.975 kr./4 x 3 = 8.231,25 kr. Beløbet anses at være maskeret udbytte.

Såfremt du ikke er enig, bedes du indsende dokumentation for samtlige køb omfattet af overførslen på 165.000 kr.

Du anses at være skattepligtig af det maskerede udbytte, idet det er dig der ejer selskabet, og begunstigelsen anses at have passeret din økonomi som følge af interessefællesskabet.

Alt hvad den ansatte aktionær i øvrigt modtager fra selskabet er som udgangspunkt udbytte og beskattes som aktieindkomst. Se PSL § 4A , stk. 1 nr. 1, LL § 16 A, stk. 1.

I praksis kan øvrige ydelser til den ansatte aktionær blive anset for yderligere løn i stedet for maskeret udbytte, hvis

•	der er et ansættelsesforhold. Se SKM2006.611.ØLR .
•	det samlede vederlag - løn og maskeret udbytte - ikke er større, end hvad der kan anses for sædvanligt for det udførte arbejde. Se f.eks. SKM2003.53.VLR og TfS 1998, 484 HRD.

Beløbene anses ud for en konkret vurdering at være maskeret udbytte jf. ligningslovens § 16A, stk. 1 og 2. Beløbene beskattes som aktieindkomst efter personskattelovens § 4 a.

Såfremt du mener det vil være mere korrekt at beskatte beløbene som løn bedes du give besked.

Din skattepligtige indkomst forhøjes således vedrørende dette punkt:

Mindre skyldig depositum (aktieindkomst) +40.000 kr.

Overdragelse af hæve/sænkeborde (aktieindkomst) + 8.231 kr.

Skattestyrelsens bemærkninger til de indsendte bemærkninger

Der er indsendt bilag 10.1 og 10.1.2 som er henholdsvis et print af en bankoverførsel på 96.105 kr. den 7/1 2019, og et print fra netbank vedrørende posteringer den 7/1 2019. Heraf fremgår det at der på [virksomhed2]s bankkonto i [finans1], kontonr. [...01] er indsat 96.105 kr. med teksten RetDep.Leje11/11/16, og 150.000 kr. med teksten RetDep.Leje21/11/16. Der er ikke indsendt bogføringsmateriale eller andet der kan vise hvordan forholdet skulle være blevet rettet op.

På baggrund af de indsendte dokumenter, der viser at aftalt depositum ifølge lejekontrakten er tilbagebetalt ved ophør af lejemålet, kan Skattestyrelsen godkende, at der har været tale om en fejlpostering, og at du ikke skal beskattes af 40.000 kr. som maskeret udbytte. Denne beskatning frafaldes derfor.

Vedrørende hæve-sænkeborde:

Du er ved uenighed blevet bedt om at indsende dokumentation for samtlige køb omfattet af overførslen på 165.000 kr., herunder dokumentation for købet af nye hæve-sænkeborde. Vi har ikke modtaget dokumentationen. Da vi ikke har modtaget dokumentation for køb af nye hæve-sænkeborde, og der i øvrigt heller ikke redegjort for hvad der er sket med de hæve-sænkeborde der blev købt i 2014, fastholdes ændringen.

Skatteansættelsen vedrørende dette punkt nedsættes med 40.000 kr. jf. ovenstående.

(...)

12.Ulovligt anpartshaverlån

(...)

12.4.Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

[virksomhed2] ApS er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, og der er forbindelse mellem selskabet og dig, som er omfattet af ligningslovens § 2. Du har dermed bestemmende indflydelse i selskabet.

Du er derfor omfattet af reglerne i ligningslovens § 16 E, hvor de lån selskabet direkte eller indirekte har ydet til dig, behandles som hævninger uden tilbagebetalingspligt.

Ligningslovens § 16 E vedrørende beskatning af hævninger i selskabet, trådte i kraft med virkning fra den 14. august 2012. Dispositioner på mellemregningskontoen før dette tidspunkt, herunder rentetilskrivninger, er ikke omfattet af reglerne i ligningslovens § 16 E.

Du er skattepligtig efter ligningslovens § 16 E, stk. 1, af alle bruttohævninger, som du har foretaget på dine mellemregningskonti med selskabet efter den 13. august 2012, såfremt hævningen foretages på et tidspunkt, hvor du ikke har et tilgodehavende i selskabet, jf. SKM 2017.570.LSR om bruttoprincippet.

Det fremgår af Den juridiske vejledning, afsnit C.B.3.5.3.3 under overskriften ”Lån til hovedaktionærens nærtstående” følgende:

En låntager, som ikke selv har bestemmende indflydelse i selskabet, men er nærtstående - f.eks. ægtefælle - til en aktionær med bestemmende indflydelse, omfattes i kraft af henvisningen til ligningslovens § 2 også af LL § 16 E.

Hvis en sådan låntager hverken er aktionær eller ansat i selskabet, kan vedkommende ikke beskattes af maskeret udbytte eller løn. En hævning uden tilbagebetalingspligt til en sådan person kan efter praksis anses for at have passeret den nærtstående aktionær med bestemmende indflydelse. I en sådan situation vil der skulle ske beskatning hos aktionæren af udbytte eller løn.

På baggrund heraf anses du at være skattepligtig af alle bruttohævninger uanset om det er dig eller din ægtefælle, der har foretaget hævningerne.

Konto 5660

Vedrørende konto 5660 (Acontoløn) er det vores opfattelse, at efterposteringerne den 31/12 2017, som vedrører tinglysningsafgift, renter, og husleje, ikke har noget med løn at gøre.

Der er tale om almindelige mellemregningsposteringer, der må anses at være blevet fejlposteret på konto 5660 (Acontoløn), men som rettelig burde have været bogført på konto 6103.

Efterposteringerne medtages derfor på konto 6103 (har ingen skattemæssig betydning over til ulovligt aktionærlån).

Det skattepligtige beløb efter ligningslovens § 16 E kan specificeres således:

Konto 5660

Dato Tekst Skattepligtigt beløb

15.02.16: a/c løn 50.000,00 kr.

27.05.16: a/c løn 60.000,00 kr.

08.06.16: a/c løn 60.000,00 kr.

28.06.16: a/c løn 100.000,00 kr.

24.08.16: a/c løn 50.000,00 kr.

03.10.16: a/c løn 100.000,00 kr.

07.11.16: a/c løn 400.000,00 kr.

29.11.16: a/c løn 5.000,00 kr.

29.11.16: a/c løn 45.000,00 kr.

09.12.16: a/c løn 25.000,00 kr.

I alt 895.000,00 kr.

Konto 6103

Dato Beløb Skattepligtigt beløb

23.03.16: Der er hævet 20.000 kr. (Saldo herefter er 16.636,93 kr.) 16.636,93 kr.

31.03.16: Der er hævet 15.000 kr. 15.000,00 kr.

02.05.16: Der er hævet 35.000 kr. (Saldo herefter er 27.403,44 kr.) 27.403,44 kr.

10.05.16: Der er hævet 15.000 kr. 15.000,00 kr.

23.05.16: Der er hævet 2.000 kr. 2.000,00 kr.

23.05.16: Der er hævet 10.000 kr. 10.000,00 kr.

07.06.16: Der er hævet 14.860 kr. 14.860,00 kr.

22.06.16: Der er hævet 14.000 kr. 14.000,00 kr.

08.07.16: Der er hævet 15.000 kr. 15.000,00 kr.

14.07.16: Der er hævet 50.000 kr. 50.000,00 kr.

I alt 179.900,37 kr.

Konto 6105

Da der kun er debiteringer er hele saldoen omfattet af ligningslovens § 16 E 93.953,58 kr.

Selskabet har indberettet nettotilgodehavendet som yderligere løn med 239.536 kr. til indkomstregistret. Beløbet er blevet fratrukket i forbindelse med selskabets konvertering af regnskabsmæssigt resultat til skattemæssigt resultat for 2016.

Det er bruttobeløbene der er skattepligtige, jf. SKM 2017.570.LSR om bruttoprincippet.

Det skattepligtige beløb kan herefter opgøres således:

Konto 5660 – skattepligtige hævninger 895.000,00 kr.

Konto 6103 – skattepligtige hævninger 179.900,37 kr.

Konto 6105 – skattepligtige hævninger 93.953,58 kr.

I alt 1.168.853,95 kr.

- lønindberetning den 23/7 2017 vedrørende mellemværenderne -239.536,00 kr.

Til beskatning dig 929.317,95 kr.

Beløbene beskattes som udbytte jf. ligningslovens § 16A stk. 1 og 2. Udbytte er ikke fradragsberettiget for selskabet efter statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Der sker derfor ingen ændring af selskabets indkomst vedrørende dette punkt.

Alt hvad den ansatte aktionær i øvrigt modtager fra selskabet er som udgangspunkt udbytte og beskattes som aktieindkomst. Se PSL § 4A , stk. 1 nr. 1, LL § 16 A, stk. 1.

I praksis kan øvrige ydelser til den ansatte aktionær blive anset for yderligere løn i stedet for maskeret udbytte, hvis

•	der er et ansættelsesforhold. Se SKM2006.611.ØLR .
•	det samlede vederlag - løn og maskeret udbytte - ikke er større, end hvad der kan anses for sædvanligt for det udførte arbejde. Se f.eks. SKM2003.53.VLR og TfS 1998, 484 HRD.

Såfremt du mener det vil være mere korrekt at beskatte beløbene som løn, bedes du indsende redegørelse og dokumentation for at lønnen ikke er større end hvad der kan anses for sædvanligt for det udførte arbejde.

Skattestyrelsens bemærkninger til de indsendte bemærkninger

Vedrørende acontoløn, konto 5660

Vi er ikke enige i, at der ikke opstår et ulovligt anpartshaverlån i forbindelse med aconto hævninger af løn.

Det fremgår af Den juridiske vejledning, afsnit C.A.3.1.1.4 at hvis man som ansat modtager et forskud på lån, har det karakter af et lån, og der skal indeholdes A-skat m.v. i forskuddet.

Formålet med at beskattes lån m.v. til aktionærer, der har bestemmende indflydelse i det långivende selskab var at fjerne incitamentet til at optage sådanne lån.

Der henvises til SKM2019.127BR, hvor acontoløn blev beskattet efter ligningslovens § 16 E.

Alle aconto lønningerne er ikke blevet beskattet løbende i 2016. Ultimo henstår der en saldo på 255.950,50 kr. Der foretages indberetning til eIndkomst den 23/6 2017 vedrørende perioden 1/1 – 31/12 2016.

Vedrørende ny indsendt mellemregningskonto 6103

Det er vores opfattelse, at man som udgangspunkt ikke kan ændre den oprindelige bogførte mellemregningskonto. En glemt rejseafregning eller lignende, som ikke er bogført, kan ikke bogføres med tilbagevirkende kraft.

Rejseafregningerne, som også oprindeligt var bogført på konto 6103, bogføres nu med lidt andre beløb. Der er ingen specifikation af forskellene. Acontobeløb udbetalt i forbindelse med rejse, som blev bogført på den oprindelige mellemregningskonto, er ikke altid påført på den nye mellemregningskonto (14/3 – 65.000 kr., 19/9 – 14.860 kr., 13/10 – 22.290 kr., 18/10 – 90.000 kr. og 22/11 – 90.000 kr.). Der er ingen forklaring på hvorfor disse aconto hævninger ikke skal bogføres.

Aconto lønninger, som oprindeligt var bogført på konto 5660, er nu bogført på konto 6103.

Vedrørende bemærkningerne om manglende løn, ferietillæg og fejlposteringer vedrørende selskabets italienske kreditkort er det vores opfattelse, at du og [person2] først erhverver ret til løn når den udbetales. Bemærkningen om fejlregistrering af det italienske firma er ikke dokumenteret yderligere.

Det er vores opfattelse, at mellemregningskontiene ikke kan korrigeres med posteringer der mangler m.v.

Det er også vores opfattelse, at hvert mellemværende skal ses for sig. Der fremgår følgende af Den juridiske vejledning, afsnit C.B.3.5.3.3 vedrørende aktionærlån:

Mellemværenderne mellem selskabet og aktionæren må anses for selvstændige låneforhold, hvis de af parterne behandles som adskilte låneforhold, eksempelvis ved at de er registreret som adskilte og selvstændige låneforhold i selskabets bogholderi. Hvis mellemværenderne mellem hovedaktionæren og selskabet må anses for selvstændige låneforhold, vil der kun ske modregning, hvis betingelserne herfor er opfyldte, herunder bl.a. at der er indtrådt frigørelsestid og afgivet modregningserklæring.

Anmodning om betalingskorrektion vedrørende huslejebeløb vedrørende [adresse1], [by2] og [adresse2], [by4], Italien anses som et særskilt mellemværende, som først kan medtages på mellemregningskontoen, når der opstår en retslig forpligtelse til at betale lejen, hvilket sker når anmodning om betalingskorrektion modtages.

De indsendte bemærkninger har ikke givet anledning til ændring.

(...)

15.Kontante indsætninger på din private bankkonto i Italien er anset at vedrøre [virksomhed2] ApS

(...)

15.4.Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Det er vores opfattelse, at du ikke på tilstrækkelig vis har dokumenteret hvorfra indsætningerne på din italienske konto kommer.

Din oplysning om at der er tale om gaver fra din far er ikke dokumenteret. Ifølge bilag 5.3 som du indsendte den 30. oktober 2017, var der ingen gavebeløb i 2016.

Da du udelukkende arbejder for [virksomhed2] ApS, er det vores opfattelse, at indsætningerne skønsmæssigt må anses at vedrøre arbejde for selskabet, og at indsætningerne derfor retteligt er selskabets indtægter/omsætning.

[virksomhed2] ApS bogføring af indtægter kan ikke følges over til de modtagne fakturaer, og der mangler fakturanumre. Vi har ikke modtaget fakturanr. 201601, 201611, 201612, 201614, og 201618. De fakturaer vi har modtaget kan ikke altid afstemmes over til bogført omsætning.

Som eksempel kan nævnes faktura nr. 201610. Ifølge indsendt faktura er der tale om faktura til Bo Schor den 2/11 2016. Honorar lyder på € 4.000 og moms € 880. I alt € 4.880. I bogføringen er der på konto 1205 (udlejning med moms) den 2/11 2016 bogført en omsætning på 15.329,12 kr. Som tekst står der 2016.10 [...]. På konto 1225 (Serviceydelse momsfri) er der den 2/11 2016 bogført en omsætning på 36.258,40 kr. Som tekst står der 2016.10 [...]. Vi har ikke modtaget fakturaer vedr. [...]. Det vides ikke om den modtagne faktura 2016.10 svarer til den bogførte omsætning på konto 1225, og hvad der så er forklaring på bogføringen på konto 1205 med samme tekst/fakturanr.

Vi har også modtaget en faktura til [virksomhed6] A/S, dateret 20/9 2016, fakturanr. 2016003. Honorar lyder på 30.000 kr. + moms 7.500 kr. Beløbene kan ikke umiddelbart findes på omsætningskontoen, og heller ikke som kreditpost på konto 1240 (omkostning udlejning). Beløbet kan evt. være en del af andre beløb, men det kan ikke følges.

Der er flere af de indsendte fakturaer der ikke kan afstemmes over til omsætningen.

Det er derfor vores opfattelse at [virksomhed2] ApS vil være skattepligtig af beløbene jf. statsskattelovens § 4.

Da det er dig der har modtaget pengene på din private bankkonto anses beløbene at være maskeret udbytte til dig efter ligningslovens § 16A, stk. 1 og 2.

Beløbene du skal beskattes af omregnes til danske kr. med den valutakurs der var den pågældende dag. Beløbene kan opgøres således:

Dato	Tekst	Beløb Euro	Kurs	Beløb dk.
29.01.2016	Disp, [...] [person2] Giroconto	2.000,00	746,28	14.925,60
11.03.2016	Disp, [...] [person2] Giroconto	1.900,00	745,98	14.173,62
12.04.2016	Disp, [...] [person2] Giroconto	500,00	744,34	3.721,70
09.06.2016	Disp, [...] [person2] Giroconto	1.700,00	743,62	12.641,54
14.10.2016	Disp, [...] [person2] Giroconto	2.600,00	743,98	19.343,48
22.11.2016	Disp, [...] [person2] Giroconto	900,00	743,99	6.695,91
28.11.2016	Vers. Contanti	1.500,00	743,89	11.158,35
19.12.2016	Disp, [...] [person2] Giroconto	1.200,00	743,43	8.921,16
I alt		12.300,00		91.581,36

Din indkomst forhøjes med 91.581 kr. vedrørende dette punkt. Beløbet beskattes som aktieindkomst jf. personskattelovens § 4a

Skattestyrelsens bemærkninger til de indsendte bemærkninger

Du har indsendt forklaringer vedrørende fakturanumre som Skattestyrelsen ikke umiddelbart kunne følge bogføring af, fra faktura til bogføring. Du har ikke indsendt oplysning om på hvilke konti m.v. beløbene er bogført. Der er heller ikke indsendt interne fakturaer eller lignende vedrørende de nævnte fakturaer.

Vedrørende faktura 201610 som vedrører salg til [person11] er der medsendt bilag med specifikation af modtagne beløb og afholdte udgifter (bilag 15.8). Det er ikke vist hvordan beløbene er bogført. Bilag 30369, som vedrører dette salg er bogført på flere forskellige datoer. Kunden indbetaler 117.037,36 kr. på selskabets italienske bankkonto (konto 5820 i bogføringen). Beløbet er indsat/debiteret på bankkontoen den 5/10 2016. Modposten er bogført som kreditpost på konto 6790 – Depositum.

Den 2/11 2016 er deposita kontoen debiteret med 117.037,36 kr.

Samme dato er der indtægtsført/krediteret følgende beløb med en tekst der kan vedrøre denne handel:

Konto 1205 Udlejning 15.329,12 kr.

Konto 1225 Serviceydelser 61.617,56 kr.

Konto 1225 Serviceydelser 36.258,40 kr.

I alt 113.205,08 kr.

På konto 1240 er der debiteret udgifter med tekst der måske kan vedrøre denne handel med følgende beløb:

10/10 2016: 39.379,00 kr.

*14/10 2016 11.145,00 kr.

18/10 2016 11.145,00 kr.

I alt 61.669,00 kr.

* På bilag 15.8 står der vedrørende beløb betalt 14/10 2016, at det er 1/3, da udgift til landmåler [person12] blev faktureret sammen. Den 14/10 2016 er der en debitering på konto 1240 på 33.435 kr., som beløbsmæssigt kan passe med at 1/3 er 1.500 euro, som der fremgår af specifikationen. Som tekst på bogføringen står der 2-101, [person13] og bilaget har nr. 30360. Der kan være stor usikkerhed om hvorvidt det vedrører denne handel.

Umiddelbart kan Skattestyrelsen ikke følge bogføringen, og ovennævnte posteringer udligner ikke hinanden, så der må mangle noget. Det viser at selskabets bogføring er vanskelig at følge.

Vedrørende gaver fra faderen giver mailkorrespondancen ikke Skattestyrelsen anledning til at ændre skatteansættelsen. Der er ikke indsendt dokumentation for at pengene kommer fra din fader.

Skatteansættelsen vedrørende dette punkt fastholdes.

(...)”

Skattestyrelsen har den 20. november 2020 fremsendt materiale i sagen og har fundet, at klagen af 12. november 2020 ikke indeholdt nye oplysninger eller gav anledning til bemærkninger.

Skattestyrelsen har den 8. marts 2021 fremlagt følgende supplerende udtalelse til klagerens supplerende indlæg af 15. februar 2021:

”(...)

Skatteankestyrelsen har den 22. februar 2021 anmodet om supplerende udtalelse efter modtagelse af nye faktiske oplysninger under behandlingen af klagesagen.

Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger vedrørende indkomståret 2016, som ikke står i sagsfremstillingen:

Ad skattefri rejsegodtgørelse og ligningsmæssigt fradrag efter ligningslovens § 9A

(Punkt 1 i Skattestyrelsens afgørelse)

Der er ikke fremkommet nye oplysninger efter skattestyrelsens afgørelse, og der er ikke indsendt dokumentation for, at klagerne selv har afholdt udgifter i forbindelse med rejserne.

Ad skattefri befordringsgodtgørelse og ligningsmæssigt fradrag efter ligningslovens § 9c

(Punkt 2 i skattestyrelsens afgørelse)

Vedrørende skattefri befordringsgodtgørelse og ligningsmæssigt fradrag efter ligningslovens § 9c henvises der til tre afgørelser.

SKM 2018.240LSR.

Det fremgår af afgørelsen, at tilstedeværelse af bagatelagtige fejl ikke kan føre til at godtgørelse til alle ansatte blev anset som skattepligtige. Det fremgår også af afgørelsen, at Landsskatteretten alene har taget stilling til selskabets sag. Der er ikke taget stilling til den skattemæssige behandling af de enkelte chaufførers sager.

Vi finder ikke at afgørelsen er relevant for denne sag. Vi mener ikke der er tale om bagatelagtige fejl, og endvidere fremgår det klart af landsskatteretsafgørelsen, at der ikke er taget stilling til den skattemæssige behandling af de ansattes sager.

15-1115148

Der er tale om en sag, der hjemvises til fornyet behandling, dels vedrørende eventuel godkendelse af skattefri kørselsgodtgørelse for nogle kørsler, og dels vedrørende eventuelt ligningsmæssigt fradrag efter ligningslovens § 9c.

Vi finder ikke at afgørelsen er relevant for denne sag. Dette skyldes at der er tale om en konkret ikke offentliggjort sag, der er hjemvist, og hvor det ikke vides, hvilket udfald den endelige afgørelse har.

18-0010735

Klageren i denne sag har selv indsendt en opgørelse over fradragsberettiget kørsel, der har gjort det muligt at opgøre et ligningsmæssigt fradrag efter ligningslovens § 9c,

Vi finder ikke at afgørelsen er relevant for denne sag. Det skyldes at der er tale om en konkret ikke offentliggjort sag, og at klageren har fremlagt fornødne oplysninger om den kørsel der er foretaget, således at der kan beregnes et fradrag efter ligningslovens § 9c.

Det er vores opfattelse, at såfremt et kørselsregnskab generelt ikke opfylder betingelserne i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000, vil hele den udbetalte godtgørelse blive skattepligtig.

Det er vores opfattelse at det er tilfældet, jf. bemærkningerne i Skattestyrelsens afgørelse. Der er indsendt rekonstrueret kørselsregnskab vedrørende kørsel i Danmark, der er udbetalt kørselsgodtgørelse for kørsel der ikke berettiger til det, dobbeltudbetaling m.v., og der kan ikke siges at være ført fornøden kontrol med udbetalingen.

Der kan henvises til Den juridiske vejledning, afsnit C.A.4.3.3.3.2 om reglerne om godtgørelse for erhvervsmæssig befordring, hvor der under regnskabsmæssige krav også er henvist til SKM2013.136BR. I afgørelsen fremgår der følgende:

Sagsøgeren har bevisbyrden for, at betingelserne for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse i medfør af ligningslovens § 9 B er opfyldt.

Det forhold at sagsøgeren er og var gift med hovedanpartshaveren og direktøren i det selskab der har udbetalt befordringsgodtgørelsen finder retten skærper kravet til sagsøgerens bevis.

Det følger af Højesterets dom af 21. marts 2007 (SKM2007.247.HR) at skattefrihed efter lignings- lovens § 9 B er betinget af, at det selskab, der udbetaler befordringsgodtgørelsen fører kontrol med at grundlaget for udbetalingen er til stede.

Der er indsendt bilag A, som viser et fremvisningsprogram for én kunde ([person9] og [person8]), der varede over tre dage i juli 2016. Hvis man sammenligner dette program med de tidligere indsendte kørselsregnskaber, kan det konstateres, at kørselsregnskaberne er mangelfulde.

Kørselsregnskabet den 23/07 2016 (kørsel i volvo):

[by4] – [by15]	Fremvisninger for [person14] og [person13]	39 km
[by15] – [by12]	Fremvisninger for [person14] og [person13]	48 km
[by12] – [by16]	Fremvisning af [person15]s hus til [person8] og [person9]	218 km
[by16] – [by4]	Til overnatningssted	208 km

Ifølge bilag A mødes man kl. 11.00 med [person9] og [person8] i [by17]. Derefter ses huset ved [by16] kl. 11.15. Dette stemmer ikke overens med kørselsregnskabet, hvor man er kørt direkte fra [by12] til [by16].

Kørselsregnskabet den 26/07 2016 (kørsel i Fiat):

[by4] – [by12] Fremvisninger [person8] og [person9] [person2] flere steder 221 km

Ifølge bilag A mødes man i [by18] hvor man ser på hus. Derefter køres nordpå mod [by12] – ca. 1,5 timers kørsel, hvor der ses på et par huse. Kørselsregnskabet mangler registrering af delmålet i [by18]. Det er ikke muligt at føre kontrol med kørte kilometer, når dette delmål ikke er medtaget i kørselsregnskabet.

Kørselsregnskabet den 27/07 2016 (kørsel i Volvo):

[by4] – [by12]	Vurderinger med [person12]	69 km
[by12] – [by18]	Vurderinger med [person12]	74 km
[by18]-[by19]	Vurderinger med [person12]	52 km
[by19] – [by20]	Vurderinger med [person12]	190 km
[by20] – [by4]	Til overnatningssted	29 km

Ifølge bilag A mødes man i [by4]. Derefter ses der på hus i [by11] nær [by4]. Der køres mod [by21] for at se et hus. Der er ikke registreret kørsel i kørselsregnskabet den 27/7 2016, som vedrører besøgene ifølge bilag A.

Kørselsregnskabet den 23/7 2016 og 26/7 2016 viser, at det ikke er ført korrekt og tilstrækkeligt detaljeret, og at det derfor ikke er muligt at føre kontrol med kørte kilometer. Kørselsregnskabet anses derfor ikke for egnet til opgørelse af et fradrag efter ligningslovens § 9c.

I skattestyrelsens afgørelse blev det oplyst, at vi er enige i, at der kan foretages et ligningsmæssigt fradrag efter ligningslovens § 9c for den erhvervsmæssige kørsel, men at vi ikke mente der forelå tilstrækkelig redegørelse og dokumentation i de indsendte opgørelser, der gjorde det muligt at vurdere den erhvervsmæssige kørsel. Klageren har ikke indsendt redegørelse og dokumentation i forbindelse med den indsendte klage.

Der henvises i øvrigt til skattestyrelsens afgørelse, hvoraf det fremgår hvilke mangler der er i kørselsregnskabet.

Ad udgifter vedrørende [adresse1] og [adresse2], der er betalt af selskabet

(Punkt 8 og 9 i Skattestyrelsens afgørelse)

Der er ikke fremkommet nye oplysninger.

Ad straksafskrivninger

(Punkt 10 i Skattestyrelsens afgørelse)

Der er indsendt billeder der viser, at det ikke er de samme skriveborde, som dem der blev købt i 2014.

Der er ikke indsendt dokumentation for [person3]s købspris for skriveborde- ne/værdien af skrivebordene, hvor gamle skrivebordene er, samt at det er ham personligt der har købt og betalt for skrivebordene. Der er ikke indsendt dokumentation for hvilke møbler m.v. der blev overtaget ved køb af ejendom, herunder eventuel hvilken værdi disse møbler havde.

Der er heller ikke indsendt dokumentation for, hvad der er sket med de skriveborde der blev købt i 2014. Såfremt de er solgt, skal selskabet indtægtsføre beløbet.

Da [person3] ejer [virksomhed2] ApS, er det vores opfattelse, at der må stilles skærpede krav til dokumentation for værdien af de aktiver han overfører til selskabet, og de aktiver der udtages fra selskabet.

Ad anpartshaverlån

(Punkt 12 i Skattestyrelsens afgørelse)

Der gøres fire punkter gældende, som i det fælles supplerende indlæg er fremlagt således:

For det første skal [person3]s mellemregning primo 2016 korrigeres med kr. 219.000, såfremt Skatteankestyrelsen mod forventning fastholder beskatningen af bogført a conto-løn i indkomståret 2014. [person3] har i givet fald et større tilgodehavende i [virksomhed2] ApS primo 2016.

For det andet skal [person3]s mellemregningskonto korrigeres med lejefikseringer for 2014, 2015 og 2016, som Skattestyrelsen har fastholdt, at selskabet skal betale [person3] for rådigheden over hans og [person2]s ejendomme i Danmark og Italien. Der er tale om følgende beløb:

•	2014 DK: 48.000
•	2014 IT: 67.000
•	2015 DK: 48.000
•	2015 IT: 67.000
•	2016 DK: 44.000
•	2016 IT: 67.000

I alt kr. 341.000

For det tredje skal beskatningen af aktionærlån nedsættes med (minimum) kr. 460.000, da Skattestyrelsen i opgørelsen af ”bruttohævningerne” fejlagtigt har medregnet aconto løn for juni 2016, DKK 60.000 og november DKK 400.000, der helt konkret og korrekt er modregnet i lønkørsel fra samme måned. Der henvises til bilag B.

For det fjerde skal der ske korrektion af ”hævede skattefrie rejsegodtgørelser” kr. 179.900, i Skattestyrelsen har beskattet beløbet 2 gange; først som løn (da SKTST er af den opfattelse, at betingelserne for udbetaling af skattefrie diæter ikke er opfyldt), og dernæst har Skattestyrelsen medregnet de samme beløb i opgørelsen af bruttohævningerne vedrørende aktionærlånet. Skattestyrelsen beskatter således fejlagtigt samme beløb både efter reglerne i statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16E, jf. Bilag B

De midlertidige posteringer på mellemregningskontoen – konto 6103 – er alene sket ud fra et forsigtighedsprincip. Beløbene burde have været bogført direkte på driftskonto 3720 ”Diæter” for rejseafregninger. Der er ikke grundlag for dobbeltbeskatning af bogholderimæssige posteringer, som ikke afspejler de faktiske pengestrømme, da der blot er tale om ”flytning” af posteringerne fra konto 6103 til konto 3720 ”Diæter”.

Vi har følgende bemærkninger til det fremførte: Ad 1 og 2

Det er vore opfattelse, at mellemregningskontiene ikke kan korrigeres med posteringer der mangler m.v.

I Skattestyrelsens afgørelse er der henvist til Den juridiske vejledning vedrørende dette, samtidig med at vi har oplyst, at det er vores opfattelse, at beløbene anses som særskilte mellemværender, der først kan medtages på mellemregningskontoen, når der opstår en retslig forpligtelse til at beta- le lejen, hvilket ikke er i 2016. Der henvises til vores afgørelse.

Ad 3

Ifølge tidligere indsendt ansættelseskontrakt er der en aftalt løn til [person3] på 20.000 kr. pr. måned. Derudover har han ret til en bonus efter mål sat af bestyrelsen.

Lønaftalen følges ikke, og der indberettes ikke løn hver måned. Vedrørende indkomståret 2016 er der fem indberetninger af løn til indkomstregistret, og heraf er den ene foretaget i 2017 i forbindelse med regulering af ulovligt aktionærlån.

Det er vores opfattelse, at [person3] først erhverver ret til løn, når den udbetales.

Det fremgår af Den juridiske vejledning, afsnit C.A.3.1.1.4, at hvis man som ansat modtager et forskud på løn, anses det som udgangspunkt for et lån, og der skal indeholdes A-skat i forskuddet.

Det er vores opfattelse, at hævninger ikke kan godkendes modregnet i efterfølgende lønangivelser, heller ikke inden for samme måned, jf. ovenstående. Der henvises i øvrigt til SKM2019.127BR, hvor acontoløn blev beskattet efter ligningslovens § 16E.

Ad 4

Der er tale om aconto hævninger vedrørende rejseafregninger, bogført på mellemregningskontoen, hvilket ifølge vores opfattelse betragtes som hævning omfattet af ligningslovens § 16E.

I marts måned er der hævet 100.000 kr. som aconto rejseafregninger (14/3-65.000 kr., 23/3-20.000 kr. og 31/3-15.000 kr.), hvilket overstiger godtgørelser og udgifter ifølge rejsebilag for rejser omkring dette tidspunkt. Det er vores opfattelse, at beløbene i lighed med aconto løn, skal anses for lån, og at disse er omfattet af ligningslovens § 16E.

Det er vores opfattelse, at beskatning af ulovligt anpartshaverlån efter ligningslovens § 16E er korrekt opgjort.

Ad kontante indsætninger på italiensk bankkonto tilhørende [person3]

Det fremgår af referat af kontormøde den 25. januar 2021, at klageren har beskrevet, hvorledes de har modtaget penge fra faderen. Det blev påpeget, at der er tale om pengegaver, der er under beløbsgrænsen med henvisning til boafgiftsloven. Ved uenighed om den beløbsmæssige størrelse kan beløbene alternativ beskattes med 15 %. Repræsentanten påpeger, at indsætningerne aldrig har vedrørt selskabet.

Der er ikke fremkommet nye oplysninger, og det er vores opfattelse, at der ikke foreligger dokumentation for at indsætningerne kommer fra faderen.

Ad hjemvisning af sagen

Repræsentanten har oplyst, at det er deres opfattelse, at afgørelsen for indkomståret 2016 som udgangspunkt kan behandles af Skatteankestyrelsen, hvorved der ikke har nedlagt påstand om hjem- visning. Såfremt indkomstårene 2014 og 2015 hjemvises, bør forholdene i 2016 vedrørende godtgørelse dog tillige hjemvises.

Skattestyrelsen har ingen bemærkninger hertil.

(...)”

Skattestyrelsen har fremsendt følgende supplerende udtalelse den 4. maj 2021 til repræsentantens bemærkninger af 6. april 2021:

”(...)

Skatteankestyrelsen har den 12. april 2021 anmodet om supplerende udtalelse efter modtagelse af nye faktiske oplysninger under behandlingen af klagesagen.

Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger vedrørende indkomståret 2016, som ikke står i sagsfremstillingen, og den tidligere fremsendte udtalelse:

Ad skattefri befordringsgodtgørelse og ligningsmæssigt fradrag efter ligningslovens § 9c

Repræsentanten anfører at det er problematisk, at Skattestyrelsen vedrørende ikke offentliggjorte afgørelser henviser til, at der er tale om konkrete afgørelser, herunder vedrørende den ene afgørelse, at udfaldet ikke kendes. Det oplyses, at det er ulovlig forvaltning at diskvalificere en afgørelse, ud fra at den ikke er offentliggjort.

Vores bemærkning hertil er, at indrømmelse af befordringsfradrag efter ligningslovens § 9c i de indsendte afgørelser, er foretaget ud fra den konkrete sags oplysninger, som ikke bare kan overføres til andre sager.

Repræsentanten oplyser i det indsendte, at kørselsregnskabet er en integreret del af rejseafregningen for den pågældende rejse, som er hæftet sammen og lagt ind i et plastik chartek. Skattestyrelsen har ikke set disse bilag med f.eks. informationsmateriale for ejendommene m.v.

Det er vores opfattelse, at der ikke er indsendt tilstrækkeligt materiale til opgørelse af et befordringsfradrag. Der henvises til Skattestyrelsens afgørelse.

Ad anpartshaverlån

Der er ikke kommet nye faktiske oplysninger i forhold til det tidligere fremsendte.

Vedrørende ”For det første”, mener repræsentanten mener ikke Skattestyrelsen har svaret på det fremførte om, at mellemregningskontoen skal korrigeres med kr. 219.900, såfremt beskatningen af acontoløn for 2014 fastholdes.

I vores tidligere fremsendte udtalelse, blev de fremførte ”For det første og for det andet” besvaret samlet (ad 1 og ad 2). Det er vores opfattelse, at mellemregningskontiene ikke kan korrigeres med posteringer der mangler m.v.

Vedrørende ”For det tredje”, ikke godkendt lønbetragtning, vedrørende hævninger, der er indberettet som løn inden for samme måned, henviser repræsentanten til Landsskatterettens afgørelse, j.nr. 17-099046, hvor Skattestyrelsen oplyste, at beløbet kan indberettes frem til tidspunktet, hvor der normalt sker indberetning af løn eller udbytte. Ifølge repræsentanten må det betyde, at udligning af en hovedaktionærs forskud på løn, kan ske i samme måneds lønudbetaling, da der herved sker beskatning af hævningerne på udbetalingstidspunktet.

Vi mener ikke at dette kan udledes af Landsskatterettens afgørelse. [person3] har ikke en lønaftale der følges.

Det er vores opfattelse, at alle hævninger foretaget på et tidspunkt, hvor han ikke har et tilgodehavende i selskabet, skal beskattes som en hævning omfattet af ligningslovens § 16 E. Der henvises til tidligere fremsendte udtalelse.

Vedrørende ”For det fjerde”, mener repræsentanten ikke at Skattestyrelsen har forholdt sig til argumentationen, men blot har påpeget, at der ét sted ikke er sammenhæng mellem acontoafregningen og den efterfølgende afregning.

Det er vores opfattelse, at acontoudbetalinger vedrørende rejse er omfattet af ligningslovens § 16E, og at der derved kan opstå dobbeltbeskatning. Ligningslovens § 16E blev indført for at stoppe aktionærlån.

Det er vores opfattelse, at beskatning af ulovligt anpartshaverlån efter ligningslovens § 16E er opgjort korrekt.

Ad straksafskrivninger

Skattestyrelsen har ingen yderligere bemærkninger.

(...)

Skattestyrelsen har den 19. november 2021 fremsendt følgende udtalelse til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse:

”(...)

I klagesagen har Skatteankestyrelsen i brev fra 27. oktober 2021 bedt Skattestyrelsen om en udtalelse til sagen, der skal afgøres af Landsskatteretten.

Følgende er indstillet:

Klagepunkt	SKATs afgørelse	Klagers opfattelse	Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse	Skattestyrelsens udtalelse
Indkomståret 2016
Rejsegodtgørelse – anset for skattepligtig indkomst	150.021 kr.	0 kr.	150.021 kr.	150.021 kr.
Ligningsmæssigt fradrag for rejseudgifter jf. §9 A, stk. 7	0 kr.	Ikke opgjort	0 kr.	0 kr.
Befordringsgodtgørelse – anset for skattepligtig indkomst	116.607 kr.	27.637 kr.	116.607 kr.	116.607 kr.
Udgifter betalt af selskab – anset for skattepligtig indkomst	29.501 kr.	0 kr.	29.501 kr.	29.501 kr.
Udgifter betalt af selskab – anset for skattepligtig indkomst	17.578 kr.	0 kr.	17.578 kr.	17.578 kr.
Salg af inventar – anset for maskeret udlodning	8.231 kr.	0 kr.	8.231 kr.	8.231 kr.
Ulovligt anpartshaverlån – anset for maskeret udlodning	929.317 kr.	0 kr.	929.317 kr.	929.317 kr.
Kontante indsætninger - anset for udlodning	91.581 kr.	0 kr.	0 kr.	0 kr.
Kontante indsætninger - anset for personlig indkomst	0 kr.	0 kr.	91.581 kr.	91.581 kr.

Skattestyrelsens begrundelse/vurdering

Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens indstilling til sagens afgørelse.

Materielt

Indledning materielt

Skattepligt af indtægter følger af globalindkomstprincippet i dansk skattelovgivning. I medfør af statsskattelovens § 4, stk. 1 betragtes skattepligtig indkomst at være den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

Fradrag i den skattepligtige indkomst er overordnet hjelmet i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Det påhviler den skattepligtige (selskabet) at bevise eller sandsynliggøre i tilstrækkelig grad, at en udgift er afholdt erhvervsmæssigt således at et skattemæssigt fradrag kan godkendes. Vi henviser til SKM2004.162.HR.

Såfremt der er tale om interessesammenfald eller om interesseforbundne parter er bevisbyrden for at kunne opnå skattemæssigt fradrag skærpet. Vi henviser i den forbindelse til SKM2007.720.VLR og til SKM2016.304.ØLR.

Udgifter der ikke kan dokumenters som afholdt erhvervsmæssigt, men som anses at være afholdt i hovedaktionærens interesse / private udgifter, er skattemæssigt at betragte som maskeret udlodning.

Et selskabs udokumenterede udgifter eller udgifter, der må anses som selskabet uvedkommende normalt anses som maskeret udlodning til hovedanpartshaveren, og beskattes hos denne. Endvidere følger det af bestemmelsen, at anpartshavere som udgangspunkt er skattepligtige af enhver form for udlodning uanset, hvorledes denne er betegnet.

Hovedanpartshaveren anses i ovennævnte situationer at være skattepligtig af maskeret udlodning som aktieindkomst, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2.

1. Rejsegodtgørelse – anset for skattepligtig indkomst

Regelsættet vedrørende skattefri rejsegodtgørelse findes i ligningslovens § 9, stk. 4. jf. ligningslovens § 9 A. Såfremt betingelserne for skattefrihed ikke er opfyldt, kan skatteyderen foretage skattemæssigt fradrag herfor jf. bestemmelsen i samme lovs § 9 A, stk. 7.

Regelsættet vedrørende skattefri rejsegodtgørelse findes i § 1 i Bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse (bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000)

Regelsættet fortolkes stramt og for at kunne opnå skattefrihed skal udbetalingerne vedrøre dokumenterede erhvervsmæssigt foretagne rejser og desuden skal udbetalingerne kontrolleres af arbejdsgiveren.

Manglende kontrol fra arbejdsgivers side herunder også udbetaling ved brug af højere satser end de angivne satser i § 9 A, medfører skattepligt af de fulde udbetalte beløb. Vi henviser til SKM 2007.247 HR.

Det følger endvidere af SKM 2013.136 BR, at det er modtageren, der har bevisbyrden for at betingelserne for at kunne modtage skattefri befordringsgodtgørelse er opfyldt.

Ved interesse fællesskab som i denne sag, hvor hovedaktionær modtager skattefrigodtgørelser fra eget selskab, er der skærpede dokumentationskrav til at betingelserne er opfyldt. Vi henviser til SKM 2015.73 ØLR.

Vi finder ikke, at Klager har indfriet de skærpede krav for skattefri udbetaling af rejsegodtgørelse.

Skattestyrelsen lægger vægt på de fremlagte rejseafregningsbilag, kontospecifikationer for mellemregningskonto samt øvrige rejsebilag. Følgende faktorer lægges der især vægt på i vores bedømmelse:

•	Ejendommen i [by4] tjener også som bopæl for Klager og anses derved ikke som et midlertidigt arbejdssted
•	Det er ikke dokumenteret, at der er sket reduktion i kostgodtgørelsen
•	Tidspunkter for ud- og hjemrejser er ikke angivet
•	Det er ikke dokumenteret eller sandsynliggjort at der er sket kontrol med bilagene

Den modtagne rejsegodtgørelse anses for skattepligtig indkomst med 150.021 kr. og vi tiltræder indstillingen fra Skatteankestyrelsens forslag til sagens afgørelse.

2. Ligningsmæssigt fradrag jf. Ligningslovens § 9 A

Det bemærkes, at et arbejdssted kun kan anses at være midlertidigt i 12 måneder jf. ligningslovens § 9A, stk. 1 og stk. 5.

Idet arbejdsstedet ikke anses for midlertidigt og i mangel af specificeret opgørelse over rejserne, er der ikke tilstrækkeligt grundlag i sagen for at skønne et rejsefradrag for Klager jf. ligningslovens § 9A, stk.7. Der er således ikke beregnet et fradrag efter bestemmelsen for Klager.

Vi tiltræder indstillingen fra Skatteankestyrelsens forslag til sagens afgørelse.

3. Befordringsgodtgørelse – anset for skattepligtig indkomst

Regelsættet vedrørende skattefri kørselsgodtgørelse findes i § 2 i Bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse (bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000), jf. ligningslovens § 9, stk. 4.

Regelsættet fortolkes stramt og for at kunne opnå skattefrihed skal udbetalingerne vedrøre dokumenterede erhvervsmæssigt kørte kilometer og desuden skal udbetalingerne kontrolleres af arbejdsgiveren. Manglende kontrol fra arbejdsgivers side herunder også udbetaling ved brug af højere satser end Skatterådets satser, medfører skattepligt af de fulde udbetalte beløb.

Det følger endvidere af SKM 2013.136 BR, at det er modtageren der har bevisbyrden for at betingelserne for at kunne modtage skattefri befordringsgodtgørelse er opfyldt.

Ved interesse fællesskab som i denne sag hvor hovedaktionær modtager skattefrigodtgørelser fra eget selskab, er der skærpede dokumentationskrav til at betingelserne er opfyldt. Vi henviser til SKM 2015.73 ØLR.

Vi bemærker, at alle betingelserne skal være opfyldt på udbetalingstidspunktet. Vi henviser til SKM2009.430.HR. og SKM 2007.247 HR for fast administrativ praksis for skattefrihed og fortolkning af begrebet skattefri befordringsgodtgørelse.

Vi finder ikke, at Klager har indfriet de skærpede krav for skattefri udbetaling af kørselsgodtgørelsen.

Skattestyrelsen lægger vægt på følgende faktorer i bedømmelsen:

•	De fremlagte bilag er ikke specificeret
•	Det er ikke angivet hvem der har foretaget befordringen
•	Fra og til kørselsdestinationer er ikke angivet
•	Angivelse af benyttet køretøj mangler

I mangel af specificeret opgørelse over befordring, er der ikke tilstrækkeligt grundlag for at skønne et befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C. Således er Klager ikke indrømmet fradrag jf. bestemmelsen.

Vi tiltræder indstillingen fra Skatteankestyrelsens forslag til sagens afgørelse.

Skattestyrelsen lægger vægt på de fremlagte afregningsbilag, kontospecifikationer for mellemregningskonto samt øvrige bilag. Følgende faktorer lægges der især vægt på i vores bedømmelse:

Hvis Klager ikke opfylder betingelserne for at modtage skattefri befordringsgodtgørelse, kan der indrømmes fradrag efter reglen i ligningslovens § 9 C. Men i mangel af specificeret opgørelse over rejserne, er der ikke tilstrækkeligt grundlag i sagen for at skønne et befordringsfradrag for Klager jf. ligningslovens § 9 C. Der er således ikke beregnet et fradrag efter bestemmelsen for Klager.

Den modtagne godtgørelse anses ikke for skattefri men for skattepligtig indkomst med 116.607 kr. for Klager.

Vi tiltræder indstillingen fra Skatteankestyrelsens forslag til sagens afgørelse.

4. Udgifter betalt af selskab , [adresse1]

Udgifter der ikke kan dokumenters som afholdt erhvervsmæssigt, men som anses at være afholdt i hovedaktionærens interesse / private udgifter, er skattemæssigt at betragte som maskeret udlodning.

Et selskabs udokumenterede udgifter eller udgifter, der må anses som selskabet uvedkommende normalt anses som maskeret udlodning til hovedanpartshaveren, og beskattes hos denne.

Hovedanpartshaveren anses i ovennævnte situationer at være skattepligtig af maskeret udlodning som aktieindkomst, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2.

I praksis kan øvrige ydelser til den ansatte aktionær blive anset for yderligere løn i stedet for maskeret udbytte, hvis

•	der er et ansættelsesforhold. Se SKM2006.611.ØLR .
•	det samlede vederlag - løn og maskeret udbytte - ikke er større, end hvad der kan anses for sædvanligt for det udførte arbejde.

Det bemærkes, at betragtningen i denne sag ikke medfører en stor eller betragtelig beløbsmæssig ændring af Klagers aflønning, se SKM 2003.53 VR.

Dagens faktiske forhold er, at Klagers selskab lejede lokaler på 36 m2 + 4 m2 i kælderen i Klagers og dennes ægtefælles ejendomme, som er beliggende på [adresse1] i [by2]. Ejendommen tjente også som privat bolig for Klager.

Der blev afholdt en række udgifter, der anses at være afholdt i Klagers personlige interesse, men som der er fradraget som driftsomkostninger i Klagers selskab. Der er tale om følgende udgifter:

•	Udgifter til El
•	Udgifter til rengøring
•	Udgifter til vinduespolering
•	Udgifter til diverse køb i [virksomhed4]
•	Udgifter til køb af badeværelsesinventar som vask og blandingsbatteri

Ved vores skattemæssige bedømmelse af de afholdte udgifter, vurderer vi at der er tale om privat afholdt udgifter. Der er ikke fremlagt dokumentation for at ovennævnte ikke tilgik i private bolig, og det bemærkes at udgiftsarterne, normalt ikke dækkes af en lejer.

Klagers repræsentant mener, at der skal modregnes i lejeindtægten for det udlejede. Der vurderes ikke skattemæssigt at være grundlag herfor og således tages påstanden ikke til efterfølge.

Udgifterne vurderes at være selskabets indkomstopgørelse uvedkommende, herunder at driftsomkostningsbegrebet i statsskatteloven ikke anses for opfyldt, og at udgifterne er afholdt af selskabet i Klagers interesse. Derved er der tale om skattepligtigt beløb på i alt 29.501 kr. for Klager.

Vi tiltræder indstillingen fra Skatteankestyrelsens forslag til sagens afgørelse.

5. Udgifter betalt af selskab, [adresse2]

Udgifter der ikke kan dokumenters som afholdt erhvervsmæssigt, men som anses at være afholdt i hovedaktionærens interesse / private udgifter, er skattemæssigt at betragte som maskeret udlodning.

Et selskabs udokumenterede udgifter eller udgifter, der må anses som selskabet uvedkommende normalt anses som maskeret udlodning til hovedanpartshaveren, og beskattes hos denne.

Hovedanpartshaveren anses i ovennævnte situationer at være skattepligtig af maskeret udlodning som aktieindkomst, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2.

I praksis kan øvrige ydelser til den ansatte aktionær blive anset for yderligere løn i stedet for maskeret udbytte, hvis

•	der er et ansættelsesforhold. Se SKM2006.611.ØLR .
•	det samlede vederlag - løn og maskeret udbytte - ikke er større, end hvad der kan anses for sædvanligt for det udførte arbejde.

Det bemærkes, at betragtningen i denne sag ikke medfører en stor eller betragtelig beløbsmæssig ændring af Klagers aflønning, se SKM 2003.53 VR.

Ved vores skattemæssige bedømmelse af de afholdte udgifter, vurderer vi at der er tale om privat afholdt udgifter. Der er foretaget en efterpostering på beløbet, uden at der er fremlagt nærmere redegørelse eller dokumentation for afholdelsen af udgiften.

Klagers repræsentant mener, at der skal modregnes i lejeindtægten for det udlejede. Der vurderes ikke skattemæssigt at være grundlag herfor og således tages påstanden ikke til efterfølge.

Udgifterne vurderes at være i Klagers interesse. Derved er der tale om skattepligtigt beløb på i alt 17.578 kr. for Klager.

Vi tiltræder indstillingen fra Skatteankestyrelsens forslag til sagens afgørelse.

6. Salg af inventar

Der er ved klagebehandlingen af sagen fremkommet nye oplysninger, der resulterer i af punktet godkendes som selvangivet. Der er således ikke grundlag for at beskatte Klager af beløbet på 8.231 kr.

Vi tiltræder indstillingen fra Skatteankestyrelsens forslag til sagens afgørelse.

7. Ulovligt anpartshaverlån

Bestemmelsen i ligningslovens § 16 E er indsat ved lov nr. 926 af 18. september 2012, og har virkning for lån, der er ydet fra og med den 14. august 2012.

Den hidtidige praksis om løn eller udbytte finder anvendelse også efter indførelsen af ligningslovens § 16 E. Der henvises til juridisk vejledning afsnit C.B.3.5.

Klageren og selskaber er omfattet af personkredsen i ligningsloven § 16 E, stk. 1. idet alle transaktioner mellem Klager og hans selskaber, er omfattet af ligningslovens § 2. Bestemmelsen vedrører interesseforbundne parter, og Klager og hans selskaber tilhører skattemæssigt kredsen af interesseforbundne parter.

Bestemmelsen i § 16 E stk. 1 betyder, at hvis selskabet direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, så behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler som hævninger uden tilbagebetalingspligt.

Skattestyrelsen anser hævningerne på de 3 stk. mellemregningskonti for omfattet af ligningslovens § 16 E og hævninger klassificeres skattemæssigt hævninger uden tilbagebetalingspligt. Vi henviser til SKM 2019.127 BR og til SKM 2020.184 BR.

Som konsekvens heraf, fragår indsætninger på mellemregningskonten (tilbagebetalinger på lånet) ikke ved opgørelsen af værdierne til beskatning.

Dette fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, (L199 af 14. august 2012), afsnit 3.1.2.2. Forslagets indhold: ”En tilbagebetaling vil dog ikke ophæve beskatningen af låntager”. Vi henviser endvidere til SKM 2018.23 LSR og til SKM 2018.364 LSR.

Ved vurderingen af om der er tale om skattepligt for Klager i medfør af ovennævnte regelsættet, er der lagt vægt på

•	de oprindelige og faktiske bogførte posteringer
•	at en opgørelse af kontiene viser at Klager har haft gæld
•	der er foretaget hævninger af Klager trods, at der var et dokumenteret tilgodehavende
•	at der er taget højde for indberetning til e indkomstsystemet for løn til Klager
•	at der er taget udgangspunkt i den oprindelige bogføring
•	at korrigeret bogføring ikke tillægges vægt
•	at efterfølgende krediteringer har ikke betydning for opgørelsen af lånene

Skattestyrelsen tiltræder i medfør af regelsættet i ligningslovens § 16 E, at Klager er skattepligtig af 929.317 kr. som maskeret udlodning jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2.

Vi tiltræder indstillingen fra Skatteankestyrelsens forslag til sagens afgørelse.

8 + 9. Kontante indsætninger

Ved indsætninger på den skattepligtiges konto, påhviler det den skattepligtige at godtgøre, at der ikke er tale om skattepligtig indkomst.

Der kan henvises til Højesterets dom / SKM2008.905.HR, og til Østre Landsrets dom / SKM2015.633.ØLR.

Det er den skattepligtige der skal bevise at de indsætninger i bank m.v. stammer fra allerede beskattede midler eller fra beløb, der er undtaget fra beskatning. Se SKM 2019.225 ØLR.

Skattestyrelsen finder ikke, at indsætningerne på hovedaktionærens konto skal medregnes til selskabets skattepligtige indkomst. Indsætningerne på samlet 91.581 kr. ses ikke at have en relation til selskabets erhvervsmæssige virke således, at beløbet skal medtages i selskabets skattepligtige indkomst opgjort jf. statsskattelovens § 4.

Klager har ikke løftet bevisbyrden for at der er tale om allerede beskattede midler eller fra beløb, der er undtaget fra beskatning.

Idet indsætningerne som skattemæssigt er at betragte som er skattepligtige hos Klager, ikke er oppebåret i selskabets regi som løn eller andet hidrørende fra selskabet, er der således heller ikke tale om, at der kan godkendes fradrag i selskabet for løn eller anden driftsomkostning.

Beløbet anses derfor at være selskabets skattepligtige indkomst uvedkommende derved kan beløbet ikke betragtes som maskeret udbytte (aktieindkomst) for Klager.

Skattestyrelsen finder, at beløbet på 91.581 kr.er skattepligtigt hos Klager jf. statsskattelovens § 4, og at beløbet er at beskatte som personlig indkomst.

Vi tiltræder Skatteankestyrelsens forslag til sagens afgørelse.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at klagerens skatteansættelse for indkomståret 2016 nedsættes med 1.301.758 kr.

Til støtte herfor har klageren anført følgende:

”(...)

Vi skal hermed på vegne af [person3] påklage den af Skattestyrelsen afsagte afgørelse af den 30. september 2020 vedrørende hans skatteansættelse for indkomståret 2016, jf. Bilag 1.

Nærværende sag drejer sig helt overordnet om, hvorvidt der som antaget af Skattestyrelsen er grundlag for at forhøje [person3]s skattepligtige indkomst med udbetalt befordrings- og rejsegodtgørelse, der relaterer sig til hans arbejde for selskabet [virksomhed2] ApS.

Sagen vedrører endvidere spørgsmålet om, hvorvidt der er grundlag for at beskatte [person3] af udgifter, betalt af [virksomhed2] ApS vedrørende selskabets lejede lokaler i Danmark og Italien.

Sagen vedrører endvidere spørgsmålet om, hvorvidt der er grundlag for at beskatte [person3] af et anpartshaverlån på kr. 929.317.

Endelig vedrører sagen spørgsmålet om, hvorvidt der er grundlag for at beskatte [person3] af en række kontante indsætninger på hans konto.

PÅSTAND

Der nedlægges påstand om, at [person3]s skatteansættelse for indkomståret 2016 nedsættes med kr. 1.301.758.

... ...

Påstanden fremkommer således:

Modtaget rejsegodtgørelse, der af Skattestyrelsen anses for skattepligtig (se liste under sagsfremstiling)	kr.	108.943
Modtaget befordringsgodtgørelse, der af Skattestyrelsen anses for skattepligtig	kr.	116.607
Udgifter betalt af [virksomhed2] ApS vedrørende [adresse1]	kr.	29.501
Udgifter betalt af [virksomhed2] ApS vedrørende [adresse2]	kr.	17.578
Salg af inventar til selskabet	kr.	8.231

Anpartshaverlån	kr.	929.317

Indsætninger kr. 91.581

I alt kr. 1.301.758

SAGSFREMSTILLING OG SYNSPUNKTER

Nærmere om [virksomhed2] ApS

[virksomhed2] ApS beskæftiger sig med international handel med fast ejendom, hovedsageligt centreret omkring Italien.

Som del af forretningen bistår [virksomhed2] ApS kunder med ejendomshandel i bred forstand, dvs. en allround rådgivning om italienske forhold omkring fast ejendom. Selskabet bistår således også kunder med investering, finansiering og et- hvert praktisk forhold i relation til Italien, som selskabets danske kunder måtte have behov for hjælp til.

Selskabet har 14 års erfaring og har formidlet salg af 500+ italienske boliger i blandt andet [by22], [by23], [by24], [by25], [by26] og [by13].

Selskabet rådede i indkomståret 2016 over forretningslokaler i Danmark, på [adresse1], [by2].

[virksomhed2] ApS er endvidere registreret med en adresse på ejendommen beliggende [adresse2], [by4], [by5].

Ejendommen i Italien, hvor selskabet har registreret sin adresse, er ejet af [person3] og hans ægtefælle, [person2]. Registreringen er alene nødvendiggjort af momsdirektivet, der foreskriver moms på formidling af fast ejendom, betales i det EU-land, hvor ejendommen er beliggende. Herefter skal der, efter de italienske myndigheders momspraksis, foreligge en italiensk momsregistreringsadresse. Selskabet anses derimod ikke for at have fast driftssted i Italien.

Ejendommen er et sommerhus, og kan ikke anvendes om vinteren, da det ikke er muligt at varme huset op til beboelse.

... ...

Når en dansk kunde ønsker at erhverve sig en bolig i Italien, yder [virksomhed2] ApS en allround assistance og bliver typisk honoreret af køber ud fra en fast prisliste.

Købermægler assistancen har mange trin. Ført afdækker [virksomhed2] ApS kundens behov og ønsker, og drøfter hvilke muligheder der kan være bl.a. i forhold til kundens budget. Denne fase foregår ofte ved et personligt møde i Danmark eller i Italien.

Ud fra kundens ønsker og behov begynder [virksomhed2] ApS at søge efter boliger i det pågældende område. Denne service er gratis for kunden, selvom [virksomhed2] ApS i den forbindelse har udgifter til transport, telefon, rejser, møder med lokale og/eller internationale mæglere etc.

Når kunden har fået en række bolig-forslag tilsendt fra [virksomhed2] ApS, udvælger kunden de boliger, som ønskes besigtiget. [virksomhed2] ApS udarbejder herefter en fremvisningsplan. Denne fremvisningsplan involverer ofte mange forskellige ejendomsmæglere i et område.

De fleste kunder rejser flere gange på fremvisningsture, og det er almindeligt, at processen fra start til slut kan tage adskillige år, for det tager tid at finde det rette sted. Nogle gange ser kunden boliger med andre, der formidler ejendomme i Italien, og vælger kunden at handle via en anden mægler, har [virksomhed2] ApS ikke ret til salær, skønt selskabet har afholdt en række udgifter. Andre gange opgiver kunden at købe af økonomiske eller familiemæssige grunde. Her får [virksomhed2] ApS ej heller salær.

Nogle kunder finder selv en bolig i Italien, som de er interesserede i at købe. I disse tilfælde yder [virksomhed2] ApS køberrådgivning og bistår med forhandlingerne mellem køber og sælger.

Endelig har [virksomhed2] ApS ofte til opdrag at berigtige handlen sammen med den lokale notar, og fungerer i øvrigt som fuldmægtig for køber i forbindelse med ejendomshandlen.

... ...

Nærmere om de i sagen udbetalte rejsegodtgørelser

I indkomståret 2016 har [person3] fået udbetalt i alt kr. 150.021 i rejsegodtgørelse fra [virksomhed2] ApS.

Udbetalingerne er oplistet i Skattestyrelsens afgørelse af 30. september 2020, jf.

bilag 1, s. 5-7.

[person3] er – foruden sit ejerskab – ansat af [virksomhed2] ApS, der er en dansk virksomhed indenfor ejendomsformidling. Både han og selskabet har hjemsted i Danmark. At [virksomhed2] ApS endvidere – af momsmæssige årsager – er registreret med en adresse i Italien, gør ikke, at der ikke er tale om et midlertidigt arbejdssted, når [person3] rejser rundt i Italien.

Af de udbetalinger, som Skattestyrelsen i afgørelsen af 30. september 2020, jf. bilag 1, har beskattet, gøres det gældende, at følgende udbetalinger har kunnet ske skattefrit efter ligningslovens § 9 A:

Bilag	Dato	Destination	Dage (lo- gi/kost)	Beløb
30453	18/1 - 23/1	Italien – [by4]	5	1.010
			4	1.884
30454	15/2 – 22/2	USA – [by27]	0	0
		, [by28]	3,5	1.648
30458	7/3 – 10/3	[by22]	3	606
			3	1.413
30459	2/4 – 9-4	[by22]	7	1.414
			0	0
30461	20/4 – 23/4	[by6], Italien	3	606
			0	0
30463	28/4 – 30/4	[by6] og	2	404
		[by14], Italien	0	0
30466	11/5 – 21/5	[by22]	10	2.020
			9	4.239
30468	25/5 – 28/5	[by22]	3	606
			3	942
30471	18/6 – 20/6	Italien og	2	404
		Frankrig	2	942
30472	29/6 – 10/8	Italien, [by22]	39	7.878
		og Sici-	0	0
		lien
			39	7.878
			38	17.898
30474	27/8 – 8/9	Italien, Frank-	0	0
		rig og	10	4.710
		Schweitz
			11	2.222
			10	4.710
30475	11/9 – 30/9	Italien, Frank-	19	3.838
		rig og	19	8.949
		Schweitz
30475	5/10 – 29/10	[by24] og	26	5.330
		[by29],	24	11.448
		Italien
			21	4.305
			21	10.017
30476	1/11 – 3/11	[by30] og	2	410
		[by31]	0	0
30478	8/11 – 12/11	[by22]	4	808
			0	0
30481	11/12 – 13/12	Italien	2 0	404
I alt				108.943

Det fremgår af rejseafregningerne, at de fleste af rejserne er foregået til destinationer langt fra såvel virksomhedens momsregistreringsadresse i [by4], [by22], som [person3]s bopæl i Danmark. Alene en af ovenstående rejser, har [person3] kunnet opholde sig fuldt ud i sit sommerhus.

... ...

Til støtte for den nedlagte principale påstand gøres det gældende, at den udbetalte rejsegodtgørelse på kr. 108.943 er skattefri, idet den opfylder betingelserne i ligningslovens § 9 A.

Det gøres til støtte herfor gældende, at der er udbetalt rejsegodtgørelse i forbindelse med [person3]s erhvervsmæssige rejser, hvor han på grund af afstanden mellem sin bopæl og det pågældende midlertidige arbejdssted, ikke har haft mulighed for at overnatte hjemme.

Det gøres endvidere gældende, at udbetalingerne er sket i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 på baggrund af korrekt udfyldte rejseafregningsbilag.

Det gøres endvidere gældende, at [person3] er berettiget til et ligningsmæssigt fradrag efter ligningslovens § 9 A, stk. 7, for så vidt angår følgende rejser:

•	25/2 – 1/3, Italien, 5 dages kost og 5 dages logi
•	2/4 - 9/4, [by22], 7 dages kost
•	20/4 – 23/4, [by6], 3 dages kost
•	25/4 – 27/4, [Frankrig], 4 dages kost og 2 dages logi
•	28/4 – 30/4, [by6] m.v., 2 dages kost
•	3/5 – 8/5, [Schweiz] m.v., 5 dages kost og 5 dages logi
•	9/6 – 11/6, [Frankrig], 1,3 dages kost
•	29/6 – 10/8, Italien, 39 dages kost
•	27/8 – 8/9, Italien m.v., 10 dages logi
•	1/11 – 3/11, Danmark, 2 dages kost
•	8/11 – 12/11, [by22], 4 dages kost
•	22/11 – 29/11, Italien, 7 dages kost og 7 dages logi.

Såfremt man mod forventning måtte komme frem til, at [person3] er skattepligtig af de ovenfor oplistede (tabellen) rejsegodtgørelser, gøres det endvidere gældende, at [person3] tillige er berettiget til et ligningsmæssigt fradrag efter ligningslovens § 9 A, stk. 7, for disse rejser.

... ...

Nærmere om de i sagen udbetalte kørselsgodtgørelser

Til brug for kørsel i Italien har [person3] og [person2] i indkomståret 2016 lejet en Volvo, reg.nr. [reg.nr.4]. Dokumentation herfor er fremsendt til Skattestyrelsen.

Kørselsafregninger er endvidere fremsendt til Skattestyrelsen.

[person3] og [person2] bemærker følgende vedrørende forslagene om forhøjelse af deres skatteansættelser vedrørende kørselsgodtgørelse:

”Generelt Skattestyrelsen har underkendt vores kørselsgodtgørelse med diverse begrundelser, der hermed bestrides.

Som oplyst vedr. de forgående år, er det ikke muligt at eje en bil i Italien, når man ikke har residens i landet. Og det har vi som bekendt ikke.

Det er ikke korrekt, som Skattestyrelsen anfører, at kørsel fore- taget i 2016 foregik i lånt bil. Den oplysning drejer sig alene om de forgående år og ikke omtalt konkret for 2016s vedkommende.

I året 2016 har vi lejet en Volvo med registrerings nr. [reg.nr.4]. Faktura for leje af bilen - dels for perioden 1.1.2016 til 30.6.2016 og dels for perioden 1.7.2016-31.12.2016 - er vedlagt hhv. som bilag 2.1 og 2.2. Tillige er vedlagt mail, hvoraf det fremgår, at [virksomhed7] d. 28. juli 2016 har sendt den anden af de omtalte fakturaer - jf. bilag 2.3.

For hver rejseafregning er der underbilag i det tilhørende plastik charteque - herunder kørselsbilag, der viser den kørsel, der er foretaget på den pågældende rejse. Disse underbilag har Skattestyrelsen ved mødet d. 15. februar 2018 haft til gennemsyn. Derfor undrer det os, at man nu påtaler, at kørselsbilagene mangler.

Vedlagt til orientering er bilag 2.4, som viser samtlige kørselsregnskaber i Italien, der ligger som underbilag i de respektive rejseafregninger. Skattestyrelsens påstand om manglende dokumentation for kørte km. afvises hermed.

Det skal nævnes, at jeg efter telefonisk forespørgsel fra [virksomhed3] v. /[person4] i min mail af 24. april 2017 (bilag 30488 i regnskabet) - altså det efterfølgende år - har oplyst bogholder [person4] om, at [person2] i 2016 har kørt 7.800 km og [person3] har kørt 8.900 km. Der er i min mail til [person4] ved en fejl skrevet DK i stedet for IT, men som det fremgår af mailen omhandler de kørte km kørsel i Italien. Af samme mail fremgår det tillige, at vores kørsel allerede er medtaget i rejseafregningerne, som [virksomhed3] havde på daværende tidspunkt. At bogholder [person4] fejlagtigt har bogført en e- mail korrespondance mellem hende og mig med angivelse af cirka km som kørselsbilag, er naturligvis en fejl, som hverken vi eller vores revisor har opdaget.

Vedrørende de km, der er kørt i vores private Audi - reg. nr. [reg.nr.3] - i DK til og fra lufthavnen, er registreret i kørebogen, som lå i bilen. Ud fra denne kørebog er det reetablerede kørselsregnskab, som Skattestyrelsen har modtaget, blevet lavet.

Bilag 30453:

Det gøres gældende, at det udarbejde kørselsregnskab, der ligger som underbilag i rejseafregningen, er fyldestgørende - jf. vedlagte bilag 2.4 side 3.

Det er ved en fejl tastet ind på rejseafregningen, at der er ‘Km kørt i egen i DK - se kørselsregnskab for it bil’. Det er naturligvis ikke km kørt i Danmark, som Skattestyrelsen anfører, hvilket foregår af den sidste del af sætningen i regnskabet. Som det fremgår af rejseafregningens bilag, omhandler dette bilag kørsel i Italien i den lejede italienske Volvo - jf. vedlagte bilag 2.4 side 3.

Bilag uden nr: Som det fremgår af pkt. 1 har vi konstateret, at der foreligger en rejseafregning for en rejse foretaget d. 1.2- 5.2. 2016, som desværre ikke er registreret af [virksomhed3], selvom bilaget blev afleveret til samme. Af rejseafregningen fremgår det, at der mangler at blive registreret og refunderet kørselsgodtgørelse på 312 km for rejsen til [Schweiz], [Frankrig] og Italien. Det fremgår af vedlagte bilag 2.4 side 5.

Bilag 30459:

Ved en tastefejl hos [virksomhed3] har man registreret alle de kørte km til [person3], nemlig 889 km, i stedet for det korrekte tal, der er anført i kørselsregnskabet: 66 km [person3] og 823 [person2] jf. vedlagte bilag 2.4 side11.

Bilag uden nr.:

I forbindelse med [person1]s, [person3]s og [person2]s rejse til Italien midt i maj måned, mangler [person2]s rejseafregning i regnskabet og godtgørelse er således ikke sket for km. Bilaget er desværre ikke registreret af [virksomhed3], selv om bilagt blev afleveret til samme. Det fremgår af vedlagte bilag 2.4 side 21 at der på rejsen til [by32] /Italien er kørt 90 km af [person2].

Øvrige bilag vedr. kørsel ifm. udlandsrejse:

Det gøres nok engang gældende, at de udarbejde kørselsregnskaber, der ligger som underbilag i rejseafregningerne, er fyldestgørende - jf. vedlagte bilag 2.4 øvrige sider.

Der vedlægges bilag 2.5 som er en oversigt over alle rejser og de tilhørende kørte km med angivelse af bil og den person, som har kørt kilometerne. Informationen stammer fra kørselsbilagene i rejseafregningerne (bilag 2.4).

Det samlede antal km, [person3] har kørt i Italien med den lejede Volvo med reg. nr. [reg.nr.4], er 9.181 km. Den samlede kørselsgodtgørelse til en takst pr. kørte km på kr. 3,63 er kr. 33.327,03 . Kørslen er veldokumenteret, og det fastholdes, at [person3] er berettiget til den skattefri kørselsgodtgørelse for dette beløb.

Det samlede antal km, [person2] har kørt i Italien med den lejede Volvo med reg. nr. [reg.nr.4], er 7.913 km. Den samlede kørselsgodtgørelse til en takst pr. kørte km på kr. 3,63 er kr. 28.724,19 . Kørslen er veldokumenteret, og det fastholdes, at [person2] er berettiget til den skattefri kørselsgodtgørelse for dette beløb.

Det samlede antal km [person3] har kørt i sin egen bil med reg. nr. [reg.nr.2] er 4.171 km. Den samlede kørselsgodtgørelse til en takst pr. kørte km på kr. 3,63 er kr. 15.140,73 . Kørslen er veldokumenteret, og det fastholdes at [person3] er berettiget til den skattefri kørselsgodtgørelse.

Det samlede antal km [person2] har kørt i sin mands bil med reg. nr. [reg.nr.2] er 2.101 km. Den samlede kørselsgodtgørelse til en takst pr. kørte km på kr. 3,63 er kr. 7.626,63 . Kørslen er veldokumenteret, og det fastholdes at [person2] er berettiget til den skattefri kørselsgodtgørelse for dette beløb.

Det samlede antal km [person2] og [person3] har kørt i deres bil med reg. nr. [reg.nr.3] er 2.636 km. Det samlede Godtgørelse til en takst per kørte km på kr. 3,63 er kr. 9.568,68 . Kørslen er vel dokumenteret og det fastholdes at [person2] og [person3] er berettiget til den skattefri kørselsgodtgørelse for dette beløb.

Det samlede antal km, som [person3] har kørt i Danmark og i udlandet med 3 forskellige biler (2 ejede og 1 lejet), er 14.624 km. Det antal kørte km er under 20.000 km, hvorfor den anvendte takst på kr. 3,63 pr. km er korrekt anvendt.

Det samlede antal km, som [person2] har kørt i Danmark og i udlandet med 3 forskellige biler (1 ejet, en tilhørende hendes mand og en lejet), er 10.474 km. Det antal kørte km er under 20.000 km, hvorfor den anvendte takst på kr. 3,63 pr. km er korrekt anvendt.

Det samlede udbetalte beløb for kørselsgodtgørelse jf. regnskabet er kr. 146.380,84

Det samlede beløb, der burde være udbetalt som kørselsgodtgørelse til [person2], er kr. 38.020,62

Det samlede beløb, der burde være udbetalt som kørselsgodtgørelse til [person3], er kr. 53.085,12

For meget udbetalt kørselsgodtgørelse - pga. [virksomhed3]s fejlregistrering af rejseafregningerne og tilhørende kørselsbilag er således: kr. 55.275,10. Forhøjelsen af den skattepligtige indkomst på kr. 55.275,10 accepteres.

Forhøjelsen foreslås fordelt mellem [person2] og [person3] med 50 % til hver.”

... ...

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at den udbetalte befordringsgodtgørelse er skattefri, idet den opfylder betingelserne i ligningslovens § 9 B.

Det gøres til støtte herfor gældende, at der er tale om erhvervsmæssig kørsel, der er godtgjort inden for de satser, som var fastsat af Skatterådet for indkomståret 2016.

Det gøres endvidere gældende, at udbetalingen er sket i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 op baggrund af korrekt udfyldte kørselsbilag.

Supplerende bemærkes, at Skattestyrelsen under ingen omstændigheder kan diskvalificere samtlige kørsler, blot fordi enkelte bilag – efter Skattestyrelsens opfattelse – ikke opfylder betingelserne for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse. Skattestyrelsen må foretage en konkret vurdering af hver enkelt kørsel.

Det bemærkes for god ordens skyld, at kørselsafregningerne er udfyldt så præcist som det er muligt, idet mange af de huse, som [virksomhed2] ApS fremviser i Italien, ikke har en adresse i form af vejnavn og husnummer. Ejendommene er typisk ruiner, der skal restaureres og har været ubeboet i rigtig mange år. Man anvender derfor typisk stednavne. De fleste byer, [virksomhed2] ApS besøger, og som [person3] og [person2] har angivet som destination i kørselsregnskabet, er ganske små, og de parkerer normalt på ved byens torv, og derfra går de til diverse lejligheder til fods. Dermed er adressen for destinationen byens centrum, der normalt er ganske lille og veldefineret.

Ydermere bemærkes, at såfremt man mod forventning måtte finde, at [person3] skal beskattes af kørselsgodtgørelsen, har [person3] ret til et – evt. skønsmæssigt fastsat – ligningsmæssigt fradrag for den ubestridt foretagne erhvervsmæssige kørsel.

... ...

Nærmere om udgifter betalt af [virksomhed2] ApS vedrørende [adresse1]

Det gøres gældende, at udgifterne er erhvervsmæssige, og således ikke skal beskattes som maskeret udbytte hos [person3].

Såfremt man måtte finde, at der er tale om afholdelse af [person3] private udgifter, gøres det gældende, at betalingen af kr. 29.501 skal anses som huslejebetaling, således at beløbet skal modregnes i den fikserede husleje på kr. 44.000, som [person3] er blevet beskattet af.

... ...

Nærmere om udgifter betalt af [virksomhed2] ApS vedrørende [adresse2]

Det gøres gældende, at udgifterne er erhvervsmæssige, og således ikke skal beskattes som maskeret udbytte hos [person3].

... ...

Nærmere om salg af inventar til selskabet

Skattestyrelsens opfattelse af, at de i 2016 betalte hæve-sænke borde er de samme, som [virksomhed2] købte hos [virksomhed5] i 2014 er ikke korrekt.

Som det ses af det fremlagte bilag 10.2 er der tale om 2 forskellige slags borde. De hæve-sænkeborde, der i 2016 er betalt for, har som det ses på bilaget massive egetræs bordplader, der er olierede.

... ...

Nærmere om anpartshaverlån

Skattestyrelsen har anset [person3] for skattepligtige af alle hævninger i selskabet på følgende konti; konto 5660, 6103 og 6105 og med henvisning til ligningslovens § 16E.

Alle hævninger på konto 5560 er allerede beskattet som løn. Lønningerne er ind- berettet til eIndkomst og beskattet hos [person3] og [person2] i indkomståret 2016. Saldo ultimo DKK 275.000 er – efter modregning af [person3]s tilgodehavende i selskabet DKK 34.464 – herefter DKK 239.536 efterfølgende indberettet til Skattestyrelsen/eIndkomst, og dermed også beskattet som løn.

Med hensyn til opgørelse af hævningerne på [person3]s mellemregningskonti; konto 6103 og 6105, så bør der tages udgangspunkt i de faktiske forhold og ikke de indsendte kontospecifikationer. Det vil sige, at der skal indregnes alle de beløb, som [person3] har til gode i selskabet. Det gælder f.eks. selskabets lejebetalinger for brug af [person3] og [person2]s private boliger, løbende udlæg m.v.

Dernæst er størstedelen af de opgjorte hævninger ikke udtryk for private hævninger, men ”aconto udlæg rejseafregninger”.

Der henvises til den fremsendte opgørelse af [person3]s mellemregningskonto; konto 6103, hvor alle beløb er tastet ind i korrekt datorækkefølge. I følge denne opgørelse har [person3] i hele periode haft penge til gode i selskabet. Der er derfor ikke grundlag for beskatning efter reglerne om aktionærlån.

Endelig bemærkes, at [person3] har været berettiget til at modtage forskud på skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse med et passende a conto-beløb for hver enkelt rejse eller med ugentlige eller månedlige a conto-beløb, jf. § 1, stk. 1,

2. pkt. og § 2, stk. 1, 4. pkt. i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse.

... ...

Nærmere om indsætninger

Der henvises til omtalen og bemærkningerne refereret i Skattestyrelsens afgørelse af 30. september 2020, jf. Bilag 1, s. 65-71.

(...)

Klagerens repræsentant har den 15. februar 2021 fremlagt et supplerende indlæg, hvoraf følgende fremgår specifikt for nærværende sag:

”(...)

Vi skal som aftalt vende tilbage med vores bemærkninger til referaterne og supplerende oplysninger. I det følgende vil der blive henvist til den på mødet udleverede bilagssamling, f.eks. ”MS s. 3”.

Nye bilag i nærværende indlæg er fællesbilag på alle sager og vil blive litreret A, B, C osv.

For så vidt angår de forhøjelser, der ikke omtales i det følgende, henvises til det oplyste på de afholdte kontormøder samt det tidligere anførte i sagerne.

(...)

Straksafskrivninger

[virksomhed2] ApS	2015	20.282 kr.
[person3]	2015	20.282 kr.
[virksomhed2] ApS	2016	2.057 kr.
[person3]	2016	8.231 kr.

(...)

2016

Som forklaret på kontormødet den 25. januar 2021, overtog [person3] og [person2] privat ejendommen på [adresse4], [by3]. Sammen med ejendommen overtog [person3] og [person2] en del af inventaret fra sælger.

Det inventar, som [virksomhed2] ApS kunne bruge, har [person3] og [person2] samlet solgt til [virksomhed2] for kr. 165.000, jf. MS s. 56. Selskabets betaling fremgår af MS s. 57.

For at være helt sikre på, at der blev handlet til korrekte priser, undersøgte [person3] og [person2] brugtmarkedet og tog billeder af samtlige aktiver, jf. MS s. 58- 67.

Af den samlede overdragelse har Skattestyrelsen kun anfægtet de tre hæve-/sænke-borde. Øjensynligt fordi selskabet i forvejen ejede borde af samme type.

Som oplyst på kontormødet er der tale om meget forskellige modeller og kvaliteter. Der henvises til det oplyste og til billedmaterialet fremlagt i MS s. 68.

Der er således intet grundlag for at nægte selskabet afskrivning på de pågældende borde, ligesom der ikke er grundlag for at beskatte [person3] af maskeret udlodning.

(...)

Anpartshaverlån

[person3]

2016

929.317 kr.

Skattestyrelsen har beskattet [person3] af samtlige bruttohævninger, der er bogført på mellemregningen med [virksomhed2] ApS, og som har bragt tilgodehavendet (yderligere) i selskabets favør, jf. ligningslovens § 16 E.

Der henvises til Skattestyrelsens afgørelse vedrørende [person3] for 2016, s. 56-62.

Opgørelsen er sket på baggrund af en gennemgang af [person3]s mellemregningskonto med [virksomhed2] ApS, der bogholderimæssig er opdelt i tre konti

•	Konto 5660: A conto løn
•	Konto 6103: Ml. [...]
•	Konto 6105: Årets hævninger kontant

Overfor Skattestyrelsens opgørelse gøres følgende fire punkter gældende:

For det første skal [person3]s mellemregning primo 2016 korrigeres med kr. 219.900, såfremt Skatteankestyrelsen mod forventning fastholder beskatningen af bogført a conto-løn i indkomståret 2014, jf. ovenfor. [person3] har i givet fald et større tilgodehavende i [virksomhed2] ApS primo 2016

For det andet skal [person3]s mellemregningskonto korrigeres med lejefikseringer for 2014, 2015 og 2016, som Skattestyrelsen har fastholdt, at selskabet skal betale [person3] for rådigheden over hans og [person2]s ejendomme i Danmark og Italien. Der er tale om følgende beløb:

•	2014 DK: 48.000
•	2014 IT: 67.000
•	2015 DK: 48.000
•	2015 IT: 67.000
•	2016 DK: kr. 44.000
•	2016 IT: kr. 67.000
•	I alt kr. 341.000

For det tredje skal beskatningen af aktionærlån nedsættes med (minimum) kr. 460.000, da Skattestyrelsen i opgørelsen af ”bruttohævningerne” fejlagtigt har medregnet aconto løn for juni 2016 DKK 60.000 og november DKK 400.000, der helt konkret og korrekt er modregnet i lønkørsel fra samme måned. Der henvises til vedlagte Bilag B.

For det fjerde skal der ske korrektion af ”hævede skattefrie rejsegodtgørelser” kr. 179.900, idet Skattestyrelsen har beskattet beløbet 2 gange; først som løn (da SKTST er af den opfattelse, at betingelserne for udbetaling af skattefrie diæter ikke er opfyldt), og dernæst har Skattestyrelsen medregnet de samme beløb i opgørelsen af bruttohævningerne vedrørende aktionærlånet. Skattestyrelsen beskatter således fejlagtigt samme beløb både efter reglerne i statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16E, jf. Bilag B.

Der er ikke lovhjemmel til at beskatte beløbene både i opgørelsen af aktionærlånet og som yderligere løn. Der sker således beskatning af beløbene 2 gange fra samme selskab og til samme person med henvisning til 2 forskellige lovbestemmelser. De midlertidige posteringer på mellemregningskontoen – konto 6103 – er alene sket ud fra et forsigtighedsprincip. Beløbene burde have været bogført direkte på driftskonto 3720 ”Diæter” for rejseafregninger. Der er ikke grundlag for dobbeltbeskatning af bogholderimæssige posteringer, som ikke afspejler de faktiske pengestrømme, da der blot er tale om ”flytning” af posteringerne fra konto 6103 til konto 3720 ”Diæter”.

Øvrige bemærkninger til referat fra mødet den 21. januar 2021

Skatteankestyrelsen henviser i referatet, s. 2, andensidste afsnit, og s. 3, andet afsnit, til vores synspunkt om kontrolkrav og formellekrav i forbindelse med indrømmelse af ligningsmæssige fradrag for kørsel og rejser.

For fuldstændighedens skyld skal vi venligst uddybe vores opfattelse af Skattestyrelsens manglende hjemmel.

Reglerne om at en lønmodtager ikke er skattepligtig af befordringsgodtgørelse efter ligningslovens § 9 B og rejsegodtgørelse efter ligningslovens § 9 A, fremgår af ligningslovens § 9, stk. 4:

”Godtgørelse, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som lønmodtageren påføres som følge af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Dette gælder dog ikke godtgørelse for rejseudgifter m.v. omfattet af § 9 A eller § 31, stk. 4, og befordringsudgifter omfattet af § 9 B eller § 31, stk. 5. Godtgørelsen skal dog medregnes ved indkomstopgørelsen, hvis lønmodtageren ved lønomlægning har kompenseret arbejdsgiveren m.v. for at få godtgørelsen. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om kontrol og administrationen af godtgørelsesreglerne. 3. og 4. pkt. finder tilsvarende anvendelse på godtgørelser, jf. 2. pkt., der udbetales til medlemmer af eller medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende”

Reglerne om at lønmodtageren har ret til fradrag i det omfang der ikke er udbetalt skattefri befordrings- eller rejsegodtgørelse, fremgår af ligningslovens § 9 A, stk. 7 og § 9 B, stk. 4.

Som det fremgår af ligningslovens § 9, stk. 4, 4. pkt., er der i loven givet en kompetence til Skatteministeren til at fastsætte nærmere regler om kontrol og administrationen af godtgørelsesreglerne.

Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse. Det fremgår indledningsvist af bekendtgørelsen, at den er udstedt i medfør af ligningslovens § 9, stk. 5 (efterfølgende flyttet til stk. 4).

Det er således nødvendigt at bemærke, at de betingelser og formelle krav, der er opstillet i rejse- og befordringsgodtgørelsesbekendtgørelsen, ikke lovligt kan derogere fradragshjemlerne i ligningslovens § 9 A, stk. 7 og § 9 B, stk. 4. En sådan retsanvendelse er i strid med legalitetsprincippet.

[person3] og [person2] er således berettiget til et ligningsmæssigt fradrag når blot det kan godtgøres, at der er foretaget kørsel omfattet af ligningslovens § 9 B og rejser omfattet af ligningslovens § 9 A. Der henvises til Landsskatterettens afgørelse af 2. december 2019, j.nr. 18-0010735, hvor Skattestyrelsen ikke havde indrømmet ligningsmæssigt fradrag ud fra samme begrundelse, som den der er anvendt overfor [person2] og [person3], men hvor Skattestyrelsen under klagesagen måtte udarbejde en opgørelse, som Landsskatteretten efterfølgende fulgte i afgørelsen. Denne fremgangsmåde må også følge af officialprincippet. Der henvises til de opgørelser af rejsedage og kørte kilometer, som [person2] og [person3] har indsendt til Skattestyrelsen under sagens behandling.

Dette synes ikke bestridt af Skattestyrelsen.

At Skattestyrelsen efter eget udsagn ikke kan opgøre fradraget, fritager ikke Skattestyrelsen for at skønne et fradragsbeløb, der ikke er mindre sandsynligt end andre opgørelser.

(...)”

Den 6. april 2021 har klagerens repræsentant fremlagt en række bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 8. marts 2021, hvoraf følgende relaterer sig specifikt til nærværende klagesag:

”(...)

Det bemærkes, at de tre udtalelser vedrørende [virksomhed2] ApS, [person3] og [person2]s respektive skatteansættelser for indkomståret 2016 er ens.

Vi skal herved vende tilbage med vores bemærkninger til udtalelserne:

I det følgende vil der blive henvist til den på kontormødet udleverede bilagssamling, f.eks. ”MS s. 3”.

Eventuelt nye bilag i nærværende indlæg er fællesbilag på alle sager og vil blive litreret A, B, C osv., i forlængelse af bilagslitreringen i vores tidligere fælles supplerende indlæg.

... ...

Befordringsgodtgørelse

I udtalelserne vedrørende 2014 og 2015 gentager Skattestyrelsen, at der ikke er grundlag for at skønne et ligningsmæssigt fradrag efter ligningslovens § 9C.

Det fastholdes, at Skattestyrelsen er forpligtet til at foretage dette skøn, selvom det – efter Skattestyrelsens opfattelse – sker ud fra et sparsomt faktum.

I udtalelserne vedrørende 2016 anfører Skattestyrelsen, at vores henvisning til Landsskatterettens afgørelse, j.nr. 15-1115148 ikke er relevant, idet der er tale om en konkret ikke offentliggjort sag, der er hjemvist, og hvor udfaldet ikke kendes.

Dette er problematisk på flere punkter. For det første er alle afgørelser konkrete, om end de selvfølgelig er med til at danne praksis, som Skattestyrelsen skal følge.

For det andet er det ulovlig forvaltning at diskvalificere en afgørelse, ud fra at den ikke er offentliggjort. Dette har Folketingets Ombudsmand fastslået i udtalelsen af 11. juni 2019 i sag nr. 19/00871.

For det tredje kan Skattestyrelsen (vel) bare slå udfaldet af hjemvisningssagen op. Dette er imidlertid ikke nødvendigt, idet sagen blev ført af undertegnede, og hjemvisningsafgørelsen således kan fremlægges som Bilag C, hvoraf fremgår, at der skønsmæssigt blev indrømmet fradrag for 30 % af den udbetalte kørselsgodtgørelse.

Konkret har vi i øvrigt følgende bemærkninger til udtalelsen:

”Kørselsregnskabet den 26/07 2016 (kørsel i Fiat):

[by4] – [by12] Fremvisninger [person8] og [person9] [person2] flere steder 221 km

Det bemærkes hertil, at kørselsregnskabet er en integreret del af rejseafregningen for den pågældende rejse. Alt materialet er hæftet sammen i et plastikchartek. Af materialet fremgår selve fremvisningsplanen med delmål. Flere af ejendommene er ruiner uden reel adresse, kun stedsnavn ([by18]). [person3] og [person2] har angivet kørte kilometer på baggrund af en aflæsning af bilens kilometertæller.

Vedr. kørselsregnskabet den 23/07 2016 (kørsel i volvo) bemærkes, at bilag A alene illustrerer en del af aktiviteterne den pågældende dag. [person3] og [person2] har holdt møder i [by15] og [by12] først og derefter kørt til [by16].

Det bemærkes i den henseende, at [by17] ligger på vejen til [by16] (20 km før).

Fremvisningen til [person9] og [person8] Guldbæk fremgik i et hus i [by16], men af praktiske oversøger mødte [person3] og [person2] dem på vejen til [by16], nemlig i [by17].

Vedr. kørselsregnskabet den 26/07 2016 (kørsel i fiat) bemærkes, at kørselsregnskabet er en integreret del af rejseafregningen for den pågældende rejse. Alt materialet vedr. rejsen er hæftet sammen og lagt ind i et plastik chateque.

Af materialet fremgår selve fremvisningsplanen med delmål i form af informationsmateriale for ejendommene, hvoraf et matrikelnr. fremgår. Dette er den mest præcise adresseangivelse, man kan have på en ejendom.

Som det fremgår af fremvisningsplanen er flere af ejendommene blevet fremvist af os i samarbejde med en lokal ejendomsmægler [virksomhed8], der er beliggende i [by12], hvor vi er begyndt og har afsluttet fremvisningerne med ejendomsmægler [person16]. Herfra er vi kørt efter ejendomsmæglerens bil for at komme frem til de pågældende landejendomme. Vi har ikke adresserne på ejendommene, der er besigtiget. Ofte har landejendomme et stednavn men ikke en rigtig adresse, hvilket er ganske almindeligt i Italien. De kilometer, der reelt er kørt med kunder sådan en dag, er aflæst på bilens kilometertæller og herefter registrere i kørselsregnskabet.

Vedr. kørselsregnskabet den 27/07 2016 (kørsel i Volvo): bemærkes, at Skattestyrelsens synes at have blandet oplysningerne sammen. [person3] har været på vurderinger (kommissionering) med [person12], som det fremgår af kørselsregnskabet. Her er det samme forhold med at [person3] ikke får oplyst adresserne af [person12] - som nævnt ovenfor.

[person2] skulle if. fremvisningsplanen bilag A have været på fremvisning med [person8] og [person9], men denne dags fremvisninger blev aflyst af kunderne. Derfor er der ikke anført kørte kilometer i regnskabet for [person2].

De kørte kilometer if. kørselsregnskabet fastholdes.

Rejsegodtgørelse

Der er efter Skattestyrelsens opfattelse ikke fremkommet nye oplysninger, hvorfor punktet ikke er behandlet af Skattestyrelsen i udtalelserne.

I udtalelserne vedrørende 2014 og 2015 anfører Skattestyrelsen dog, at nægtelsen af rejsegodtgørelse sker ud fra en betragtning om, at der ikke er tale om midlertidigt arbejdssted når [person3] og [person2] er i Italien. Skattestyrelsen sondrer igen ikke mellem arbejde foretaget på selskabets adresse i Italien og arbejde i resten af Italien.

Skattestyrelsen fastholder endvidere, at der ikke er oplysninger til at kunne indrømme ligningsmæssigt fradrag for rejserne efter ligningslovens § 9 A.

Det fastholdes heroverfor, at dette i givet fald må skønnes. Det bemærkes imidlertid, at Skattestyrelsen har modtaget dokumentation for afholdte udgifter i forbindelse med rejserne i form af kontoudtog for danske og italienske konti.

Anpartshaverlån

Overfor Skattestyrelsens opgørelse er der gjort fire punkter gældende:

For det første er det gjort gældende, at [person3]s mellemregning primo 2016 skal korrigeres med kr. 219.900, såfremt Skatteankestyrelsen mod forventning fastholder beskatningen af bogført a conto-løn i indkomståret 2014.

Skattestyrelsen har ikke i udtalelserne forholdt sig til dette synspunkt. Det anførte i udtalelserne, s. 5, ad 1 og 2, synes alene at vedrøre korrektionerne for lejebetalinger i 2014, 2015 og 2016, jf. nedenfor.

Det ses af udtalelsen vedrørende [person3]s skatteansættelse for 2014, at Skattestyrelsen fastholder beskatningen af a conto-løn i 2014 på kr. 219.000. Det må herefter være indiskutabelt, at beløbet så også må tilskrives mellemregningskontoen med den virkning, at den ved indgangen af 2016 er kr. 219.000 højere i [person3]s favør.

For det andet er det gjort gældende, at [person3]s mellemregningskonto skal korrigeres med lejefikseringer for 2014, 2015 og 2016, som Skattestyrelsen har fastholdt, at selskabet skal betale [person3] for rådigheden over hans og [person2]s ejendomme i Danmark og Italien. Der er tale om følgende beløb:

•	2014 DK: 48.000
•	2014 IT: 67.000
•	2015 DK: 48.000
•	2015 IT: 67.000
•	2016 DK: kr. 44.000
•	2016 IT: kr. 67.000
•	I alt kr. 341.000

Skattestyrelsen her heroverfor anført, at man efter deres opfattelse ikke kan korrigere med de posteringer, der mangler, idet man anser beløbene som særskilte mellemværender, der først kan medtages på mellemregningskontoen, når der opstår en retslig forpligtelse til at betale lejen.

Det bemærkes heroverfor, at Skattestyrelsen overser, at den primære og korresponderende korrektion efter ligningslovens § 2 netop har til formål at stille parterne som om der var handlet på markedsvilkår på de oprindelige tidspunkter. Såfremt selskabet ikke havde påtaget sig en forpligtelse til betalingskorrektion efter ligningslovens § 2, stk. 5, var selskabet blevet pålagt en sekundær korrektion i form af beskatning af maskeret tilskud, jf. statsskattelovens § 4, i 2014, 2015 og 2016. Betalingskorrektionen har ophævet denne beskatning i 2014, 2015 og 2016, og dette må betyde, at der rent skatteretligt er tale om en korrektion med tilbagevirkende kraft, der således skaber et mellemværende, der regnes tilbage fra de tidspunkter, som betalingskorrektionen vedrører. Dette er også årsagen til, at der efter praksis skal ske forrentning, når der foretages betalingskorrektion, tilbage fra de pågældende indkomstår (såfremt der efter markedsvilkår ville være forrentning af et sådant mellemværende).

Det fastholdes således, at beløbene kan godskrives [person3]s mellemregning med [virksomhed2] ApS med virkning for 2014, 2015 og 2016.

For det tredje er det gjort gældende, at beskatningen af aktionærlån skal nedsættes med (minimum) kr. 460.000, da Skattestyrelsen i opgørelsen af ”bruttohævningerne” fejlagtigt har medregnet aconto løn for juni 2016 DKK 60.000 og november DKK 400.000, der helt konkret og korrekt er modregnet i lønkørsel fra samme måned, jf. bilag B.

Skattestyrelsen har heroverfor anført, at man ikke accepterer at hævninger modregnes i efterfølgende lønangivelser, heller ikke inden for samme måned. Skattestyrelsen henviser i den forbindelse til SKM2019.127.BR.

Det er vores opfattelse, at der er mulighed for at foretage forskudsbetaling af løn til en hovedanpartshaver, uden at det omfattes af ligningslovens § 16 E, når blot der foretages modregning i samme måneds lønkørsel. Dette kan udledes af Landsskatterettens afgørelse af 10. oktober 2019, j.nr. 17-0990046, hvor Skattestyrelsen oplyste, at beløbet kan indberettes frem til tidspunktet, hvor der normalt sker indberetning af løn eller udbytte, dvs. i nærværende tilfælde, i månedens lønindberetning.

Det må alt andet lige betyde, at udligning af en hovedaktionærs forskud på løn kan ske i samme måneds lønudbetaling, da der herved sker beskatning af hævningerne på udbetalingstidspunktet. Det gælder selvfølgelig under forudsætning af at det er den eller de konkrete acontoudbetalinger, som modregnes. Der er i [person3] og [person2]s tilfælde ingen tvivl om, at det er de faktiske udbetalte beløb (forskud på løn) der er modregnet i den eller de konkrete lønkørsler, idet der er beløbsammenfald. Vi deler derfor ikke Skattestyrelsen restriktive fortolkning af disse regler, når der direkte er sammenhæng imellem det udbetalte lønforskud og den modregning, som har fundet sted i lønkørslen for samme måned.

Skattestyrelsens henvisning til SKM2019.127.BR er ikke relevant i nærværende sag. For det første ses der i den omhandlende dom ikke at være nogen systematik i, hvornår udbetalingerne blev udlignet ved modregning i sagsøgers løn. Nogle udligninger var sket via træk i sagsøgers løn, men trækkene i nettolønnen hang ikke beløbsmæssigt sammen med udbetalingerne i løbet af de pågældende måneder. For det andet var der i flere andre tilfælde ingen direkte sammenhæng med acontoudbetalingerne og de efterfølgende lønudbetalinger. Dommens faktum er derfor ikke sammenlignelig med nærværende sag, hvor der positivt er beløbsmæssig sammenhæng mellem udbetalt aconto løn/forskud og modregningen i lønkørslen for samme måned.

For det fjerde er det gjort gældende, at der skal ske korrektion af ”hævede skattefrie rejsegodtgørelser” kr. 179.900, idet Skattestyrelsen har beskattet beløbet 2 gange; først som løn (da SKTST er af den opfattelse, at betingelserne for udbetaling af skattefrie diæter ikke er opfyldt), og dernæst har Skattestyrelsen medregnet de samme beløb i opgørelsen af bruttohævningerne vedrørende aktionærlånet.

Det fastholdes, at der ikke er lovhjemmel til at beskatte beløbene både i opgørelsen af aktionærlånet og som yderligere løn. Der sker således beskatning af beløbene 2 gange fra samme selskab og til samme person med henvisning til 2 forskellige lovbestemmelser. De midlertidige posteringer på mellemregningskontoen – konto 6103 – er alene sket ud fra et forsigtighedsprincip. Beløbene burde have været bogført direkte på driftskonto 3720 ”Diæter” for rejseafregninger. Der er ikke grundlag for dobbeltbeskatning af bogholderimæssige posteringer, som ikke afspejler de faktiske pengestrømme, da der blot er tale om ”flytning” af posteringerne fra konto 6103 til konto 3720 ”Diæter”.

Skattestyrelsen ses ikke i udtalelsen at have forholdt sig til argumentationen, men har blot påpeget at der èt sted ikke er sammenhæng mellem a conto- rejseafregningen og den efterfølgende afregning.

Straksafskrivninger

2016

Skattestyrelsen anfører i udtalelsen, at der mangler dokumentation for hvilke møbler der blev overtaget og hvilken købspris [person3] havde for skrivebordene.

Det fremgår af det fremlagte materiale, jf. MS s. 56-67. [person3] overtog møblerne som led i ejendomshandlen, og der er derfor ikke en eksplicit købspris på bordene. Det fastholdes imidlertid, at værdien er fastsat på markedsvilkår ved overdragelsen fra [person3] til [virksomhed2] ApS.

Derudover efterspørger Skattestyrelsen dokumentation for hvad der er sket med de skriveborde, der blev købt i 2014.

Det kan oplyses at de billige borde fra 2014 blev kørt på genbrugspladsen da selskabet erhvervede de nye bedre borde i 2016. Dette er imidlertid irrelevant for selskabets afskrivningsadgang på de nye borde.

(...)

Klagerens repræsentant har den 21. oktober 2021 fremlagt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse:

”(...)

Jeg har modtaget Skatteankestyrelsens sagsfremstillinger og forslag til afgørelser i de 5 klagesager vedrørende [person3] og [person2], og skal herved vende tilbage.

Det fastholdes at der er grundlag for at indrømme [person3] og [person2] fradrag for befordring og rejse, såfremt Landsskatteretten måtte finde, at der ikke har været grundlag for at udbetale godtgørelser skattefrit.

Det kan udmærket udledes af de indsendte dokumentationer til Skattestyrelsen, hvilke rejsedage [person3] og [person2] har haft og hvilken befordring der er foretaget.

For god ordens skyld vedlægges kopi af mappen med rejseafregninger, som Skattestyrelsen har haft til rådighed siden sagens opstart.

For hver rejseafregning er der underbilag i det tilhørende plastikchartek - herunder kørselsbilag, der viser den kørsel, der er foretaget på den pågældende rejse. Disse underbilag har Skattestyrelsen gennemgået ved mødet d. 15. februar 2018. Det kan derfor undre, at Skattestyrelsen fastholder, at kørselsbilagene mangler og/eller at det ikke fremgår, hvem der har kørt kilometerne samt at der skulle mangle kontrol.

Af kørselsbilagene fremgår således klart hvor der er kørt, hvem der har kørt (blandt andet med angivelse af ”B” og ”P”), navn og CPR-nr., nummerplade. Samtlige kørselsbilag er blevet tjekket af selskabet, hvilket fremgår af fluebensmarkeringerne, der er anført i forbindelse med selskabets udbetaling af godtgørelser.

Der vedlægges en oversigt over alle rejser og de tilhørende kørte km med angivelse af bil og den person, som har kørt kilometerne. Informationen stammer fra kørselsbilagene i rejseafregningerne

Befordringen i Italien er i 2016 ikke skat i en lånt bil, men i en lejet bil, som [person3] har betalt for. Dette er også tidligere dokumenteret overfor Skattestyrelsen, men fakturaerne for leje af den omhandlede Volvo XC60 vedlægges.

Af rejseafregningerne ses også, at en del af afregningen vedrører private udlæg, der intet har med kørselsgodtgørelses- eller rejsegodtgørelsesreglerne at gøre. Disse udlæg har Skattestyrelsen nægtet fradrag for, under henvisning til, at man ikke opfyldt kriterierne for at udbetale skattefri kørsels- og rejsegodtgørelse.

Oversigt over disse private udlæg på rejseafregningerne i 2016, i alt kr. 65.432,66, vedlægges.

I øvrigt fastholdes det tidligere anførte i sagerne.

(...)”

Klagerens repræsentant har den 6. december 2021 fremsendt følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 19. november 2021:

”(...)

Jeg har den 22. november 2021 modtaget kopi af Skattestyrelsens udtalelser i klagesagerne vedrørende [person3]s skatteansættelser for indkomstårene 2014, 2015 og 2016, alle dateret den 19. november 2021.

Det fastholdes at der er grundlag for at indrømme [person3] fradrag for befordring og rejse, såfremt Landsskatteretten måtte finde, at der ikke har været grundlag for at udbetale godtgørelser skattefrit.

Det kan udmærket udledes af de indsendte dokumentationer til Skattestyrelsen, hvilke rejsedage [person3] har haft og hvilken befordring der er foretaget. Der henvises til det vedlagte til de fælles bemærkninger til kontorindstillingerne i sagerne, indsendt til Skatteankestyrelsen den 21. oktober 2021.

For hver rejseafregning er der underbilag i det tilhørende plastikchartek - herunder kørselsbilag, der viser den kørsel, der er foretaget på den pågældende rejse. Dis- se underbilag har Skattestyrelsen gennemgået ved mødet d. 15. februar 2018. Det kan derfor undre, at Skattestyrelsen fastholder, at kørselsbilagene mangler og/eller at det ikke fremgår, hvem der har kørt kilometerne samt at der skulle mangle kontrol.

Befordringen i Italien er i 2016 ikke sket i en lånt bil, men i en lejet bil, som [person3] og [person2] har betalt for. Dette er også tidligere dokumenteret overfor Skattestyrelsen og fakturaerne for leje af den omhandlede Volvo XC60 er fremlagt

Af rejseafregningerne ses også, at en del af afregningen vedrører private udlæg, der intet har med kørselsgodtgørelses- eller rejsegodtgørelsesreglerne at gøre.

Disse udlæg har Skattestyrelsen nægtet fradrag for, under henvisning til, at man ikke opfyldt kriterierne for at udbetale skattefri kørsels- og rejsegodtgørelse.

Særlig vedrørende Skattestyrelsens udtalelse vedrørende indkomståret 2014

Skattestyrelsen oplister i udtalelsen, s. 1-2, hvad der efter Skattestyrelsens opfattelse er indstillet af Skatteankestyrelsen (tabellens fjerde kolonne), og hvad Skattestyrelsens opfattelse er i udtalelsen (tabellens femte kolonne).

Hertil bemærkes, at Skattestyrelsen i udtalelsen, s. 5-6, anfører, at man tiltræder indstillingen fra Skatteankestyrelsens forslag til sagens afgørelse vedrørende punkt 5 ”Indretningsudgifter – anset for privat udgift”. I skemaet anfører Skattestyrelsen et beløb på kr. 212.972 både under Skatteankestyrelsens og Skattestyrelsens opfattelse. Skatteankestyrelsen har imidlertid i forslaget til afgørelse af 22. september 2021 indstillet, at forhøjelsen nedsættes til kr. 129.485.

Særlig vedrørende Skattestyrelsens udtalelse vedrørende indkomståret 2016

Hertil bemærkes, at Skattestyrelsen i udtalelsen, s. 7, anfører, at man tiltræder indstillingen fra Skatteankestyrelsens forslag til sagens afgørelse vedrørende punkt 6 ”Salg af inventer”. I skemaet anfører Skattestyrelsen et beløb på kr. 8.231 både under Skatteankestyrelsens og Skattestyrelsens opfattelse. Skatteankestyrelsen har imidlertid i forslaget til afgørelse af 22. september 2021 indstillet, at forhøjelsen nedsættes til kr. 0.

... ...

I øvrigt fastholdes det tidligere anførte i sagerne.

(...)”

Retsmøde

Repræsentanten gennemgik, af ham, en række udvalgte forhold herunder befordrings- og rejsegodtgørelse og anpartshaverlån. Repræsentanten fastholdt i sin helhed tidligere fremsatte påstande og synspunkter.

Klageren og klagerens ægtefælle samt en revisor supplerede repræsentanten på retsmødet.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med seneste udtalelse, at der træffes afgørelse i overensstemmelse med Skatteankestyrelsens indstilling i sagen.

Landsskatterettens afgørelse

Rejsegodtgørelse

Godtgørelser, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som en lønmodtager påføres af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Det fremgår af ligningslovens § 9, stk. 4. Det gælder dog ikke godtgørelser for rejseudgifter omfattet af ligningslovens § 9 A, som ikke overstiger de fastsatte standardsatser. Hvis der ikke udbetales skattefri rejsegodtgørelse, eller betingelserne for skattefri udbetaling ikke er opfyldt, kan lønmodtageren i stedet fratrække rejseudgifter efter bestemmelsen i ligningslovens § 9 A, stk. 7.

Arbejdsgiveren skal kontrollere, om betingelserne for at udbetale skattefri godtgørelse er opfyldt. Ifølge § 1, i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse (bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000), er det en betingelse for at få udbetalt skattefri rejsegodtgørelse, at arbejdsgiveren har ført kontrol hermed og, at der foreligger bogføringsbilag, der indeholder:

Modtagerens navn, adresse og CPR-nr.
Rejsens erhvervsmæssige formål
Rejsens start- og sluttidspunkt
Rejsens mål med eventuelle delmål
De anvendte satser
Beregning af rejsegodtgørelsen

Såfremt lønmodtageren får stillet et måltid til rådighed, er der tale om fri kost og der skal herefter reduceres i standardsatsen for kost og småfornødenheder, ligningslovens § 9 A, stk. 3. Endvidere følger det af ligningslovens § 9 A, stk. 3, 3. pkt. og stk. 4, at dækningsprincippet for alle udgifter til kost på den enkelte rejse skal være den samme. Dette gør sig imidlertid ikke gældende for logogodtgørelsen.

Det er ligeledes en betingelse for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse, at lønmodtageren kan anses for at have været på rejse af mindst 24 timers varighed. Det fremgår af ligningslovens § 9 A, stk. 5.

En lønmodtager anses for at være på rejse, når lønmodtageren på grund af afstanden mellem sin sædvanlige bopæl og midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på bopælen, eller når arbejdsgiveren midlertidigt udsender lønmodtageren til et andet arbejdssted end lønmodtagerens sædvanlige arbejdssted, og dette medfører, at lønmodtageren ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl. Det er således en betingelse for at være på rejse, at der er tale om et midlertidigt arbejdssted.

Hverken bestemmelsen eller dens forarbejder indeholder imidlertid en objektiv definition af, hvornår et arbejdssted er midlertidigt i relation til rejsebegrebet. Det kan dog udledes af forarbejderne til bestemmelsen og praksis på området, at et midlertidigt arbejdssted forudsætter en tidsbegrænsning.

Da denne tidsbegrænsning heller ikke er objektivt defineret, må dens udstrækning derfor afgøres konkret ud fra en vurdering af den pågældende lønmodtagers ansættelses- og arbejdsforhold. I den forbindelse kan der henvises til SKATs meddelelse af 28. oktober 2008, offentliggjort i SKM2008.853.SKAT .

Arbejdsgiverens kontrol, skal være en forudgående kontrol, hvorved betingelserne skal være opfyldt på udbetalingstidspunktet. Konsekvensen af manglende effektiv kontrol er, at hele den udbetalte godtgørelse anses som skattepligtig hos modtageren, uanset om betingelserne for at være på rejse i øvrigt er opfyldt, jf. f.eks. Højesteretsdom af 21. marts 2007, SKM2007.247HR.

Det følger af retspraksis, at det er modtageren af godtgørelsen, som har bevisbyrden for, at betingelserne for skattefri udbetaling er opfyldt, jf. byretsdommen, SKM2013.136.BR.

Der gælder en skærpet bevisbyrde i forhold til den førte kontrol af udbetalingen af den skattefri rejsegodtgørelse i tilfælde, hvor der foreligger et interessefællesskab mellem klageren og det udbetalende selskab. Det følger bl.a. af Byretsdom af 29. oktober 2012, SKM2013.137.BR og Østre Landsretsdom af 19. december 2014, SKM2015.73.ØLR.

Skattestyrelsen har fundet, at de rejser, hvor der er mulighed for overnatning på selskabets faste adresse i Italien, ikke er skattefri, siden der ikke er tale om en rejse til et midlertidigt arbejdssted. Klageren er ikke enig heri.

Endvidere har Skattestyrelsen fundet, at rejseafregningsbilagene ikke opfylder betingelserne i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000.

Klageren har opgjort rejseafregningsbilagene og har på den baggrund påstået, at et beløb på 108.943 kr. er skattefri rejsegodtgørelse. Endvidere har klageren påstået, at han er berettiget til et ligningsmæssigt fradrag for 12 specifikke rejser.

Landsskatteretten finder ikke, at klageren har godtgjort at betingelserne for at udbetale rejsegodtgørelse for indkomståret 2016, jf. ligningslovens § 9 A, er opfyldt.

Ved vurderingen har Landsskatteretten blandt andet lagt vægt på de af klageren fremlagte rejseafregningsbilag, de fremlagte kontorspecifikationer, herunder for mellemregningskontoen mellem selskabet og klageren samt øvrige oplysninger fra klageren.

Indledningsvis finder Landsskatteretten, at forretningsstedet i [by4] ikke kan anses som et midlertidigt arbejdssted. Ved en konkret vurdering af de faktiske forhold har Landsskatteretten blandt andet lagt vægt på karakteren af klagerens ansættelses- og arbejdsforhold, hvor en stor andel af dette ses at foregå i Italien. Endvidere har Landsskatteretten lagt vægt på, at selskabet har lejet lokaler af klageren, lokaler der ligger i forlængelse af klagerens private bolig og som klageren har oplyst er blevet istandsat og indrettet til kontor for selskabet. Det forhold, at klageren oplyser, at selskabet alene er registret på adressen af hensyn til betaling af moms i Italien, ses således ikke at ændre herved.

For så vidt angår de rejser, hvor der er mulighed for at overnatte på selskabets adresse, der tillige er identisk med klagerens bolig, finder Landsskatteretten således, at klageren ikke er berettiget til godtgørelse.

For så vidt angår indholdet af de fremlagte rejseafregningsbilag, bemærker Landsskatteretten, at der ikke ses at være foretaget en konsekvent reduktion i den opgjorte kostgodtgørelse i de tilfælde, hvor selskabet har afholdt en udgift til repræsentation, cafébesøg og øvrig bespisning under rejsen. Der ses endvidere at være afholdt udgifter til bespisning efter regning. I den forbindelse henvises der til dækningsprincippet i ligningslovens § 9 A, stk. 3, hvorefter udgifterne enten kan dækkes med kostgodtgørelse efter standardsatsen eller dækkes som udlæg efter regning. Endvidere bemærker Landsskatteretten, at der ikke konsekvent er angivet et udrejse- og hjemkomsttidspunkt på rejseafregningsbilagene.

Landsskatteretten finder således ikke, at rejseafregningsbilagene konsekvent opfylder betingelserne, der følger af bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse. Endvidere finder Landsskatteretten ikke, at klageren har dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er foregået en forudgående kontrol heraf.

For så vidt angår den bogførte rejsegodtgørelse til øvrige personer på et opgjort beløb på 52.353 kr., finder Landsskatteretten ikke grundlag for at ændre Skattestyrelsens afgørelse, henset til at rejsegodtgørelsen til disse fremgår at være krediteret på mellemregningskontoen med klageren. Det forhold, at klageren oplyser, at der ikke er sket en udbetaling til disse, da klageren har afholdt deres logi- og kostudgifter ændrer ikke herved, blandt andet henset til at der ikke kan ske udbetaling til andre end den, som er berettiget til godtgørelsen, ligesom der ikke er fremlagt objektiv dokumentation for afholdelsen af udgiften.

Det følger af ligningslovens § 9 A, jf. bestemmelsens stk. 7, at rejseudgifter kan fratrækkes. Det forudsætter, at udgifterne ikke er godtgjort af arbejdsgiveren eller overstiger beløbsgrænsen på 26.200 for indkomståret 2016. Det er endvidere en betingelse for rejsefradrag, dels at der er tale om et midlertidigt arbejdssted, dels at rejsen varer mindst 24 timer. Det fremgår af ligningslovens § 9 A, stk. 1 og stk. 5. Et arbejdssted kan højest anses for midlertidigt i de første 12 måneder.

Henset til at Landsskatteretten ikke finder, at forretningsadressen i [by4] er midlertidig og henset til at der ikke er fremlagt en nærmere specificeret opgørelse over rejser i Italien, hvor klageren har været udsendt til midlertidige arbejdssteder og hvor rejsen mindst har varet 24 timer, anses der ikke at foreligge et til strækkeligt grundlag for en skønsmæssig opgørelse af et rejsefradrag.

Landsskatteretten stadfæster således Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

Befordringsgodtgørelse

Godtgørelser, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som en lønmodtager påføres af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Det fremgår af ligningslovens § 9, stk. 4. Det gælder dog ikke for godtgørelser for befordringsudgifter omfattet af ligningslovens § 9 B, hvis godtgørelsen ikke overstiger satser, som fastsættes af Skatterådet. Godtgørelsen skal dog medregnes ved indkomstopgørelsen, hvis lønmodtageren ved lønomlægning har kompenseret arbejdsgiveren m.v. for at få godtgørelsen. Det fremgår af ligningslovens § 9, stk. 4, 3. pkt.

Følgende udgifter til befordring til og fra en arbejdsplads anses for erhvervsmæssig befordring ifølge ligningslovens § 9 B, stk. 1:

•	Befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder
•	Befordring mellem arbejdspladser og
•	Befordring inden for samme arbejdsplads.

Arbejdsgiveren skal kontrollere, om betingelserne, for at udbetale skattefri godtgørelse, er opfyldt. Ifølge § 2 i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse (bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000) er det en betingelse, for at få udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse, at arbejdsgiveren har ført kontrol hermed, og at der foreligger bogføringsbilag, der indeholder:

Modtagerens navn, adresse og CPR-nr..
Kørslens erhvervsmæssige formål.
Dato for kørslen
Kørslens mål og eventuelle delmål
Angivelse af antal kørte kilometer
De anvendte satser
Beregning af befordringsgodtgørelsen

Det fremgår desuden af bekendtgørelsens § 2, at kørslen skal foregå i lønmodtagerens egen bil.

Der stilles, udover de udtrykkeligt nævnte krav i § 2 i bekendtgørelsen, samtidig krav om, at det på baggrund af bilagene er muligt at identificere, hvilken bil der er benyttet til befordringen, således at arbejdsgiveren kan føre kontrol med de kørte kilometer. Hertil kan der henvises til Landsskatterettens afgørelse af 16. december 2003, offentliggjort i SKM2004.45.LSR, hvor udbetalt godtgørelse blev anset for skattepligtig, da det ikke af bilagene var muligt at se, hvilken bil der blev benyttet til befordringen.

Derudover er det en betingelse, at kontrollen senest foretages på udbetalingstidspunktet, idet der skal være tale om forudgående kontrol. Det følger af Højesteretsdom af 22. juni 2009, offentliggjort i SKM2009.430.HR.

Konsekvensen af manglende effektiv kontrol er, at hele den udbetalte godtgørelse anses som skattepligtig, uanset om de øvrige betingelser er opfyldt, jf. Højesteretsdom af 21. marts 2007, offentliggjort i SKM2007.247.HR, og Vestre Landsretsdom af 7. oktober 2002, offentliggjort i SKM2002.525.VLR.

Udbetales befordringsgodtgørelse med et højere beløb end Skatterådets satser, anses hele beløbet for personlig indkomst. Det fremgår af bekendtgørelsens § 2, stk. 3, og Landsskatterettens afgørelse, SKM2017.60.LSR.

Det følger af retspraksis, at det er modtageren af godtgørelsen, som har bevisbyrden for, at betingelserne for skattefri udbetaling er opfyldt, jf. byretsdommen, SKM2013.136.BR.

Som følge af et interessefællesskab mellem et selskab og skatteyderen stilles der skærpede krav til dokumentationen for, at betingelserne for at udbetale befordringsgodtgørelse skattefrit er opfyldt. Det følger af Østre Landsrets dom af 19. december 2014, offentliggjort i SKM2015.73.ØLR.

Landsskatteretten finder ikke, at klageren har godtgjort at betingelserne for at udbetale befordringsgodtgørelse for indkomståret 2016 er opfyldt.

Landsskatteretten har ved vurderingen lagt vægt på en række forhold. For så vidt angår kørselsbilaget vedrørende kørsel alene i Danmark, er det ikke opgjort, hvem der har foretaget den specifikke befordring, endvidere fremgår det ikke, med hvilken bil den enkelte befordring er foretaget. Landsskatteretten bemærker hertil, at der ses registreret kørselsgodtgørelse for kilometer, hvor klageren ikke har været med i bilen.

For øvrige bilag, ses der ikke at være foretaget en konsekvent og tilstrækkelig angivelse af destinationen, det vil sige, hvor der foretages befordring, det samme gør sig gældende for angivelsen af formålet for befordringen.

Klageren har tilkendegivet, at der har været en række fejl i forbindelse med bogføringen, hvilket blandt andet har resulteret i, at der har været udbetalt 55.275 kr. for meget i kørselsgodtgørelse. Klageren har i forbindelse med Skattestyrelsens sagsbehandling udarbejdet en oversigt og opgørelse af kørselsgodtgørelse. Landsskatteretten bemærker hertil, at det af klageren fremlagte kørselsbilag for kørsel i Danmark ikke ses at indgå i denne opgørelse.

Landsskatteretten finder ikke, at klageren har dokumenteret eller har sandsynliggjort, at der er foretaget en forudgående eller tilstrækkelig kontrol af, om betingelserne, for at udbetale skattefri godtgørelse, er opfyldt. Der henvises i den forbindelse til SKM2009.430.HR og SKM2007.247.HR, samt til SKM20015.73.ØLR. Landsskatteretten finder således ikke, at der alene er tale om bagatelagtige fejl, jf. Landsskatterettens afgørelse af 22. maj 2018, offentliggjort i SKM2018.240.LSR.

Henset til at klageren ikke opfylder betingelserne for at modtage skattefri befordringsgodtgørelse, kan klageren i stedet være berettiget til et befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C, jf. § 9 B, stk. 4, 2. pkt. Dette forudsætter, at betingelserne herfor er opfyldt.

Landsskatteretten finder, at klageren som udgangspunkt er berettiget til et befordringsfradrag, jf. ligningslovens § 9 C. Imidlertid har klageren ikke fremlagt en specificeret opgørelse over befordring, jf. § 9 C, samt dokumentation for den foretaget befordring. I mangel af en sådan specificeret og sandsynliggjort opgørelse ses der ikke et tilstrækkeligt grundlag for at beregne et skønsmæssigt fradrag,

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

[adresse1] – øvrige udgifter

Som skattepligtig indkomst betragtes med undtagelse af særligt fastsatte begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi. Det fremgår af statsskattelovens § 4, stk. 1.

Det følger af ligningslovens § 16 A, stk. 1, at et selskabs udokumenterede udgifter eller udgifter, der må anses som selskabet uvedkommende normalt anses som maskeret udlodning til hovedanpartshaveren, og beskattes hos denne. Maskeret udlodning statueres således, hvis udgiften ikke kan anses for at være en driftsomkostning for selskabet, men i stedet er afholdt i anpartshaverens interesse. Alternativt kan de afholdte udgifter anses for yderligere løn til en ansat hovedanpartshaver, såfremt der er tale om et ansættelsesforhold, jf. Østre Landsrets dom af 6. september 2006, offentliggjort i SKM2006.611.ØLR og såfremt det samlede beløb i form af løn og udlodning ikke overstiger, hvad der kan anses for sædvanlig for det udførte arbejde, jf. Vestre Landsrets dom af 24. januar 2003, offentliggjort i SKM2003.53.VLR og Højesterets dom af 15. juni 1998, offentliggjort TfS 1998, 484 HDR. Beskatningen vil herefter ske efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c og beskattes som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3, hvoraf de skal betales arbejdsmarkedsbidrag, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk.1.

Skattestyrelsen har gennemgået selskabets regnskaber og bogføring, og som følge heraf har Skattestyrelsen fundet, at en række udgifter er afholdt af selskabet, men ikke er afholdt i selskabets interesse, men derimod afholdt i klagerens interesse. På den baggrund har Skattestyrelsen forhøjet klagerens skattepligtige indkomst.

Klageren er ikke enig med Skattestyrelsen i, at de pågældende udgifter er afholdt i klagerens interesse. Såfremt Landsskatteretten finder, at der er tale om private udgifter, gør klageren gældende, at udgifterne skal anses som huslejebetaling og derfor modregnes i huslejen, som klageren er blevet beskattet af.

Landsskatteretten finder, at de pågældende udgifter er afholdt i klagerens interesse og ikke i selskabets interesse.

Ved vurderingen har Landsskatteretten lagt vægt på, at den fremlagte faktura er udstedt til klageren og ses at vedrøre et aconto forbrug for hele ejendommen. For så vidt angår denne udgift samt de øvrige udgifter, bemærker Landsskatteretten, at den skønsmæssigt ansatte husleje er inklusivt forbrug.

Landsskatteretten finder ikke grundlag for at foretage en modregning.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse for dette punkt.

Rengøring

Landsskatteretten finder, at de pågældende udgifter er afholdt i klageren interesse og ikke i selskabets interesse.

Ved vurderingen har Landsskatteretten lagt vægt på, at der ikke er fremlagt bilag, der dokumenterer afholdelsen af udgiften og hvad udgiften dækker over, såsom fakturas. De fremlagte kontoudtog dokumenter ikke, hvem pengene er overført til. Endvidere har Landsskatteretten lagt vægt på udgiftens størrelse sammenholdt med det lejede lokales størrelse, hvorved der er formodning for, at udgiften dækker over mere end blot rengøring af del lejede lokale.

Landsskatteretten finder ikke grundlag for at foretage en modregning.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse for dette punkt.

Vinduespolering

Landsskatteretten finder, at de pågældende udgifter er afholdt i klagerens interesse og ikke i selskabets interesse.

Ved vurderingen har Landsskatteretten lagt vægt på indholdet af de fremlagte fakturas, hvor det fremgår, at der er poleret 33-37 vinduer, sammenholdt med at klageren har oplyst, at selskabet alene lejer et værelse på 36 kvm og fire kvm i kælderen.

Landsskatteretten finder ikke grundlag for at foretage en modregning.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse for dette punkt.

[virksomhed4]

Landsskatteretten finder, at de pågældende udgifter er afholdt i klagerens interesse og ikke i selskabets interesse.

Ved vurderingen har Landsskatteretten lagt vægt på, at der alene er fremlagt et kontoudtog samt en række kvitteringer, der viser indkøb af diverse byggematerialer samt materialer til vedligehold af have/anlæg. De afholdte udgifter anses ikke at være udgifter, som en lejer sædvanligvis afholder. Endvidere er der ikke fremlagt dokumentation for, at udgifterne ikke er anvendt til vedligehold af klagerens private bolig.

Landsskatteretten finder ikke grundlag for at foretage en modregning.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse for dette punkt

Ny vask

Landsskatteretten finder, at den pågældende udgift er afholdt i klagerens interesse og ikke i selskabets interesse.

Ved vurderingen har Landsskatteretten lagt vægt på karakteren af det indkøbte, og bemærker, at udgifter til badeværelsesinventar, så som vask og blandingsbatteri, ikke sædvanligvis afholdes af en lejer. Endvidere er der ikke fremlagt dokumentation for, at det indkøbte ikke er anvendt i klagerens private bolig.

Landsskatteretten finder ikke grundlag for at foretage en modregning.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse for dette punkt

[adresse2] – øvrige udgifter

El, Renovation, Efterpostering

Indledningsvis bemærker Landsskatteretten, at der for så vidt angår bilag 30201 og 30202 vedrørende el og bilag 30354 vedrørende renovation ses at være fratrukket hele udgiften, og der er således ikke taget højde for den andel, der alene vedrører lejemålet.

Endvidere bemærker Landsskatteretten, at der ikke er fremlagt nærmere oplysninger vedrørende bilag 7181, der dokumenterer, hvad efterposteringen vedrører.

Landsskatteretten finder ikke grundlag for at ændre Skattestyrelsens skønsmæssige ansættelse af de erhvervsmæssige udgifter forbundet med lejemålet. Dette blandt andet henset til, at der ikke er fremlagt yderligere oplysninger for eller redegørelse af de erhvervsmæssige udgifter forbundet med lejemålet.

Landsskatteretten finder ikke grundlag for at foretage en modregning.

Landsskatteretten stadfæster således Skattestyrelsens afgørelse for dette punkt.

Salg af inventar

Det følger desuden af ligningslovens § 16 A, stk. 1, at et selskabs udokumenterede udgifter eller udgifter, der må anses som selskabet uvedkommende normalt anses som maskeret udlodning til hovedanpartshaveren, og beskattes hos denne. Maskeret udlodning statueres således, hvis udgiften ikke kan anses for at være en driftsomkostning for selskabet, men i stedet er afholdt i anpartshaverens interesse.

Landsskatteretten har ved afgørelse af dags dato afgjort, at selskabet har godtgjort, at der ikke er tale om de tre hævesænkeborde, som selskabet indkøbte i indkomståret 2014.

Henset hertil og henset til at Skattestyrelsen ikke har fundet grundlag til at foretage beskatning af øvrige dele af beløbet på 165.000 kr., der vedrører salg af inventar, finder Landsskatteretten således ikke grundlag til at foretage en beskatning af klageren for beløbet på 8.231 kr.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

Ulovligt anpartshaverlån

Det følger af ligningslovens § 16 E, stk. 1, at hvis et selskab omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, og tilsvarende selskaber m.v. hjemmehørende i udlandet, direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af ligningslovens § 2. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på sikkerhedsstillelser og på midler, der stilles til rådighed.

Bestemmelsen er indsat ved lov nr. 926 af 18. september 2012 og har virkning for lån, der er ydet fra og med den 14. august 2012.

Klageren og selskabet er en del af den kreds, som er omfattet af ligningsloven § 16 E, stk. 1.

Enhver postering på mellemregningskontoen, hvorved der opstår et lån til anpartshaveren, eller et lån til anpartshaveren forøges, anses for et lån omfattet af ligningslovens § 16 E. Der kan henvises til byretsdom af 18. januar 2019, offentliggjort i SKM2019.127.BR, og byretsdom af 30. marts 2020, offentliggjort i SKM2020.184.BR.

Tilbagebetaling af lånene fører ikke til en genoptagelse af beskatningen af lånene hos anpartshaveren. Dette svarer til, at det ikke er muligt at ophæve beskatningen ved tilbagebetaling. Indbetalingerne til selskabet anses for afdrag på den selskabsretlige gæld.

Anpartshaveren kan ikke beskattes i det omfang, at anpartshaveren har hævet sit tilgodehavende i selskabet. Hvis anpartshaveren derimod hæver et beløb, der ligger udover hans tilgodehavende, vil dette yderligere beløb anses for et lån efter ligningslovens § 16 E. Anpartshaveren beskattes af lån over mellemregningskontoen, når denne er i selskabets favør uanset primo- eller ultimosaldoen de pågældende indkomstår. Der henvises til Vestre Landsrets dom af 26. juli 2021, offentliggjort i SKM2021.422.VLR og til Landsskatterettens afgørelse af 15. september 2017, offentliggjort i SKM2017.570. LSR.

En kreditering på mellemregningskontoen, når selskabet har et tilgodehavende, anses for en tilbagebetaling, der ikke har betydning for opgørelse af lånet. Der kan henvises til Landsskatterettens afgørelse af 18. december 2017, offentliggjort i SKM2018.23.LSR, og Landsskatterettens afgørelse af 9. juli 2018, offentliggjort i SKM2018.364.LSR.

Låneforhold mellem selskabet og anpartshaveren anses for selvstændige låneforhold, hvis de af parterne er behandlet som sådan, eksempelvis ved at de er ført som adskilte låneforhold i selskabets bogholderi. Der kan f.eks. henvises til Landsskatterettens afgørelser af 19. november 2018, offentliggjort i SKM2019.40.LSR og SKM2019.49.LSR.

Konto 5660 – A conto løn

Efter en konkret vurdering finder Landsskatteretten, at opgørelsen af nærværende konto skal nedsættes med 460.000 kr.

Ved vurderingen har Landsskatteretten lagt vægt på de faktiske oplysninger, hvoraf det fremgår, at de hævede a conto-beløb, på henholdsvis 60.000 kr. og samlet 400.000 kr., debiteres og krediteres inden for samme måned, samt at beløbene krediteres på kontoen og indberettes til eIndkomst samme dag.

Endvidere lægges det til grund, at Skattestyrelsen har accepteret en efterfølgende indberetning i 2017, vedrørende indkomståret 2016, og derved fratrukket dette beløb fra den samlede opgørelse af anpartshaverlånet.

Landsskatteretten finder således ikke, at efterreguleringen bør resultere i, at beløbene bør indgå i opgørelsen af hævninger efter ligningslovens § 16 E. Der henvises til Landsskatterettens afgørelse i LSR2019.16-1721833.

Landsskatteretten ændrer således Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt, således den samlede opgørelse af anpartshaverlånet, jf. ligningslovens § 16 E, nedsættes med 460.000 kr.

Konto 6103 – Ml. [...]

Efter en konkret vurdering finder Landsskatteretten, at klageren er skattepligtig af det af Skattestyrelsen opgjorte beløb på konto 6103 og at beløbet er at anse som udbytte, jf. ligningslovens § 16 E, jf. Ligningslovens § 16 A.

Ved vurderingen har Landsskatteretten lagt vægt på de bogførte posteringer, der følger af kontoen mellem klageren og selskabet. Landsskatteretten finder ikke anledning til at ændre den af Skattestyrelsen udarbejde opgørelse af kontoen. En opgørelse der, sammenholdt med de bogførte posteringer, viser, at klageren enten løbende eller i perioder har haft gæld til selskabet. Der har således været foretaget hævninger, hvor klageren ikke har haft et dokumenteret tilgodehavende i selskabet, jf. SKM2021.422.VLR og SKM2017.570.LSR. Landsskatteretten bemærker, at Skattestyrelsen ved beregningen har taget højde for perioder, hvor klageren har haft et tilgodehavende i selskabet.

Landsskatteretten finder således ikke, at der er fremlagt oplysninger, der giver anledning til at fravige udgangspunktet om, at det er den oprindelige bogføring, der danner grundlaget for opgørelsen. Landsskatteretten finder således ikke, at der kan foretages en korrektion af de af klageren nævnte beløb henholdsvis på 219.000 kr. vedrørende beskatning af aconto løn for indkomståret 2014, på 341.000 kr. vedrørende lejefiksering for indkomstårene 2014, 2015 og 2016, og på 179.900 kr. vedrørende ikke godkendt skattefri rejsegodtgørelse.

Landsskatteretten har lagt vægt på, at den bogførte konto ikke kan korrigeres med efterfølgende poster, herunder at låneforhold mellem klageren og selskabet, anses som selvstændige låneforhold, når de er bogført adskilt, hvorved klagerens lån skal opgøres individuelt med udgangspunkt i posteringerne og saldoen på de enkelte konti.

Landsskatteretten stadfæster således Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

Konto 6105 – Årets hævninger kontant

Efter en konkret vurdering og ud fra de oplysninger, der blev forelagt på retsmødet overfor Landsskatteretten, finder Landsskatteretten, at Skattestyrelsens afgørelse vedrørende Konto 6105 skal hjemvises til Skattestyrelsen til fornyet behandling.

Ved vurderingen har Landsskatteretten lagt vægt på repræsentantens forklaring om, at der ikke er tale om en mellemregningskonto mellem klageren og selskabet, men at der er tale om en udgiftskonto og at der er tale om erhvervsmæssige udgifter for selskabet.

Landsskatteretten finder, at repræsentanten, ved gennemgang af posteringen foretaget den 15. september 2016 på Konto 6105, kontoudtog for den tilhørende bankkonto samt de underliggende rejseafregningsbilag, har sandsynliggjort, at der er tale om en udgiftskonto for selskabet og ikke en mellemregningskonto.

Henset til, at Skattestyrelsen i 1. instans ikke har behandlet kontoen som sådan og derved ikke har gennemgået og sammenholdt hver postering og underliggende bilag, hjemvises afgørelsen vedrørende Konto 6105 til Skattestyrelsen til fornyet behandling.

Landsskatteretten hjemviser således Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

Indsætninger

Til den skattepligtige indkomst skal medregnes den skattepligtiges samlede årsindtægter efter bestemmelsen i statsskattelovens § 4. Det er uden betydning for skattepligten, hvorvidt indtægten erhverves i Danmark eller i udlandet.

Hvis det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Det følger af retspraksis, hvilket kan udledes af Højesterets dom, af 7. marts 2011, offentliggjort i SKM2011.208H.

Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til Højesterets dom af 10. oktober 2008, offentliggjort i SKM2008.905H. Efter praksis er det den skattepligtige, der skal dokumentere sine formueforhold, herunder for modtagne kontante indbetalinger på bankkonti, hvilket kan udledes af byrettens dom af 30. januar 2013 offentliggjort i SKM2013.274.BR og Østre Landsrets dom af 21. marts 2019 offentliggjort i SKM2019.225.ØLR. Det er således klageren, der har bevisbyrden for, at overførslen eller indsætningen stammer fra beskattemidler eller i øvrigt ikke er skattepligtige. Der lægges i denne forbindelse vægt på, om klagerens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette kan udledes af Østre Landsrets dom af 29. april 2013 offentliggjort i SKM2013.389.ØLR og byrettens dom af 28. februar 2017 offentliggjort i SKM2017.233.BR.

Landsskatteretten finder ikke, at klageren har dokumenteret eller i tilstrækkelig grad godtgjort, at de pågældende indsætninger stammer fra midler, der allerede er beskattet eller som er skattefrie, jf. SKM2008.905.HR.

Ved vurderingen har Landsskatteretten lagt vægt på, at klagerens forklaring om, at indsætningerne stammer fra midler fra klagerens far, ikke er bestyrket af objektive kendsgerninger. Dette henset til, at klagerens oplysninger, herunder mailkorrespondancen mellem klageren og klagerens far dateret 3. august 2020 ikke dokumenterer pengestrømmen.

Landsskatteretten finder ikke, at der foreligger en sådan sammenhæng mellem indsætningerne og selskabet, at det kan forudsættes, at indsætningerne vedrører arbejde, som klageren har udført for selskabet. Dette henset til at indsætningerne eksempelvis ikke ses at være foretaget af kunder i selskabet, samarbejdspartnere til selskabet eller på anden vis direkte eller indirekte vedrører selskabet. Det forhold, at det ikke er muligt at følge faktura til bogføring i forbindelse med en række fakturas, finder Landsskatteretten således ikke er tilstrækkeligt til at konkludere, at de otte indsætninger på samlet 91.581 kr. vedrører skattepligtig indkomst for selskabet. Landsskatteretten bemærker, at Skattestyrelsen i deres afgørelsen oplyser, at der er stor usikkerhed om, hvorvidt en specifik indsætning kan vedrøre en nærmere angivet handel.

Landsskatteretten finder herefter, at beløbene, som klageren har modtaget, skal medregnes til den skattepligtige indkomst som personlig indkomst. Beløbene anses således ikke som skattepligtige hos selskabet.

Landsskatteretten ændrer herefter Skattestyrelsens afgørelse, således at klageren er skattepligtige af indsætninger på samlet 91.581 kr., men at det samlede beløb er at anse som personlig indkomst.